PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN

Transkript

1 PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN

2 PROGRAM Velkomst, program og indflyvning til dagen En indføring i grundlæggende kommunikative værktøjer og deres anvendelse i daglig praksis. Herunder forståelse af kommunikation, Gamemastermodellen og nøgleord PAUSE Træning af nøgleord og Gamemastermodellen i samtalen - Hvordan kan i bruge det i egen praksis Forstå og udvikle vores kropssprog og det nonverbale - Herunder træning i det FROKOST Del 1: At indtage scenen med sikkerhed personlig træning og øvelser med anerkendende feedback PAUSE Del 2: At indtage scenen med sikkerhed personlig træning og øvelser med anerkendende feedback Næste skridt og afslutning

3 INDFLYVNING OG PRÆSENTATION

4 EN INDFØRING I GRUNDLÆGGENDE KOMMUNIKATIVE VÆRKTØJER OG DERES ANVENDELSE I DAGLIG PRAKSIS.

5 KORTE BERIGENDE MØDER Metodekommentar: Øvelsen som hedder korte berigende møder eller brief encounters, er inspireret af Roger Greenaway som er englænder og arbejder med læring. Mere om ham kan findes på Internettet. Søg på Greenaway og reviewing. 5

6 FRA UNIVERS TIL MULTIVERS 6

7 VORES RYGSÆK = VORES LOGIK = VORES SYN PÅ VERDEN Livsfilosofi Erkendelsesteori Værdier Smag og behag Hypoteser Paradigme Teori Faglig praksis Den mest fornemme måde at være anerkendende på, er at være oprigtigt interesseret og nysgerrig på den andens intention og bestræbelser! Teknikker / Værktøjer Konkret praksis / handlen

8 MULTIVERS - MANGE LOGIKKER OG PERSPEKTIVER

9 KOMMUNIKATION SOM OVERFØRSEL AF INFORMATION Person A Person B

10 VI KAN IKKE VIDE, HVORDAN DEN ANDEN HØRER, DET VI SIGER

11 NØGLERNE OG NYSGERRIGHED 11

12 SAMTIDIGHEDSPRINCIPPET Samtidighedsprincippet hævder, at forandring sker det øjeblik, vi stiller et spørgsmål [ ] det indebærer, at undersøgelse og forandring er simultane; at undersøgelse er forandring og måske det mest effektive middel til forandring (Whitney & Trosten-Bloom, 2003) Et eksempel på hvordan et fysisk system ændres gennem undersøgelse, kunne være at måle temperaturen i et glas vand. Det gøres ved at sænke et termometer ned i glasset. Det vi imidlertid reelt måler hér, er temperaturen på vandet i glasset OG effekten af at nedsænke et fremmedlegeme i vandet (termometeret). Werner Von Heisenberg ( )

13 Det er vores historier om fremtiden, der skaber vores nutid mere, end det er historierne om fortiden John Dewey

14 KOMMUNIKATION OG SITUATIONER IMELLEM MENNESKER FORSTÅET SOM SPROGSPIL PEARCE (1999) WITTGENSTEIN Sprogspil (Game) - ethvert samspil imellem mennesker følger bestemte regler for roller og handlinger - som i et spil. Gameplayer - ved hvordan man følger reglerne for spillet, men kender ikke de overordnede betingelser og værdier, som spillet bygger på. Gamemaster - har gameplayerens færdigheder samt en overordnet forståelse for hvornår spillet behøver en ændring og hvordan man skaber nye variationer og nye spil.

15 PROFESSIONEL SAMTALESTYRING

16 KONTRAKTEN - SAMTALENS RØDE TRÅD OG STYRINGSVÆRKTØJ Kontrakten sætter rammen og skaber klarhed. Kontrakter kan være åbne: hvad vil I have at samtalen skal dreje sig om? Kontrakter kan være lukkede: fokus for denne samtale er vores arbejdsopgaver i projekter X. Høj involveringsgrad i kontraktarbejdet giver medejerskab og - ansvar for både proces og resultat hos deltagerne. Forventninger til kontrakten vækkers allerede i en evt. indkaldelse til samtalen / mødet husk derfor at lav en inspirerende indkaldelse med et tydeligt formål! 16

17 KONTRAKTEN VIL TYPISK OGSÅ INDEHOLDE AFTALE OM: Hvad er emnet? Hvad er formålet med samtalen? Hvad ønsker vi at få ud af samtalen? Når vi er færdige her om xx tid, hvor vil I så gerne have at vi er nået til? Har vi organiseret de fysiske rammer omkring mødet, således at de er produktive for samtalens formål? Har vi gjort det muligt for gruppen at udfolde deltagelse på produktiv vis? Kan alle bede om time out eller er det kun mødelederen? 17

18 DEN NONVERBALE DEL AF KONTRAKTEN Hvor sker samtalen? ( Er I i vante omgivelser? Udenfor? Et særligt sted?) Hvordan er vi fysisk organiseret i rummet? (Hvordan er handlerumulighederne i rummet? Sidder i? Står i? Går i rund? Er i alle placeret samme sted? I mindre grupper? Ved cafeborde? Sidder i på gulvet?) Hvordan er jeres fysiske position Hvordan sættes stemningen? ( Hvad har indkaldelsen / invitationen skabt af forventning? Bruges der musik, duft, visuelle virkemidler el.? Sted, rum og lederens fysiske placering er centrale medspillere her) 18

19 TIME OUT - MENINGSFORHANDLING Time out bruges til genforhandling af kontrakten. Både verbale og nonverbale aspekter kan adresseres og genforhandles Ved at stille spørgsmål til relevante iagttagede selvfølgeligheder intensiveres processen, og meningsforhandlingen udfoldes 19

20 MARKERING AF TIME OUT ER VIGTIG Det er vigtig at du markere at du nu laver en time out, således at deltagerne er helt klar på at i træder fra handlingsmodus ind i metamodus. Det kan du f.eks. gøre ved at sige: Lad os lige stoppe op et øjeblik. Hvor er vi på vej hen ift. det vi aftalte tidligere? Lad os lige prøve at gøre status. Hvilke af det ting, vi skal have ud af mødet, har vi fået afklaret? Hvad skal vi fokusere på nu? Lad os prøve at tage helikopter perspektivet. Taler vi om det rigtige eller skal vi ændre fokus? Du kan også vælge at markere time out en mere fysisk f.eks. En bestemt lyd (klokke, fløjte, klap el.), ved alle skal rejse sig og sætte sig (som til et nyt møde), ved at sætte jer ved et andet bord (hvis i sidder ved et sådan) På samme måde er det vigtigt at markere, når I igen tager fat på samtalen 20

21 EKSEMPLER PÅ SPØRGSMÅL TIL TIME OUT: Taler I om det rigtige ift. kontrakten? Hvis ikke hvad skal der laves om og gør det. Kommer vi nærmere målet? Og gør vi det på den rigtige måde? Skal vi ændre noget ved mødets fysiske rammer? Giver samtalens organisering tilstrækkelig plads til gruppens deltagelse? Hvad har været vigtigt at få talt om? Hvorfor? Hvad har I fået øje på? Hvor tæt er I/vi på målet? Hvad vil det være vigtigt at tale om nu? Lad os lige prøve at gøre status: Hvilke ting er blevet afklarede? Hvad skal vi fokusere på nu? For mig at se er der to veje at gå herfra - 1).. og 2)... Hvad ser I? Hvilken skal vi vælge? 21

22 AFSLUTNING OPSUMMERING, PRIORITERING, NÆSTE SKRIDT, SAMTALE OM PROCESSEN Om indholdet Hvad har vores samtale bragt? Er vi kommet videre ift. emnet? Har I fundet nogle gode løsninger på det? Hvad taler for, at det er gode løsninger? Hvad sker der herfra? Hvad gør vi konkret? Hvordan vil I gribe det an? 22

23 EN AFSLUTNING PEGER BÅDE FREM OG TILBAGE Om samtalen Hvad var det vi gjorde, der fik samtalen til at fungere? Hvad var særligt virkningsfuldt? Hvordan fungerede kontrakten som ramme? Hvordan fungerede de fysiske rammer? Hvad skal vi være opmærksom på til næste gang? På hvilken måde virkede mødet involverende? Vær gerne meget konkret! 23

24

25 AT INDTAGE SCENEN MED SIKKERHED PERSONLIG TRÆNING OG ØVELSER MED ANERKENDENDE FEEDBACK

26 DET NONVERBALE I MØDET MED DEN ANDEN

27 Susan Boyle hvem havde troet det? 27

28 PRÆSENTATIONSFORM: TONE, KROP, ENERGI Enhver præsentation tager udgangspunkt i et ønske om, at formidle et konkret indhold til en given målgruppe. Indholdet står altså i centrum, men selvom det i udgangspunktet er det væsentligste, så er måden du siger det på medvirkende til, at indholdet bliver forstået på den rigtige måde. Der er en nær sammenhæng mellem din egen tro på budskabet og din evne til at sælge det. Den energi du bringer ind, i et tema du brænder for, vil smitte af på dine tilhørere. Forskningsforsøg tyder på, at kun 7% af et budskab opleves gennem de ord der siges, 38% opleves gennem tonefaldet, mens hele 55% opleves gennem kropssproget - især ansigtsudtrykket. (Mehrabian, 1972) 28

29 Det nonverbale Vælg hver to stemninger I gerne vil træne. INDLEV jer i hvordan den stemning føles, og øv jer i at skrue HELT op og HELT ned for lyd, tempo, intensitet. Intentionen er at stemningen skal smitte. Prøv det af og den anden giver feedback ud fra følgende kriterier: Den største effekt hos mig var når du gjorde/sagde/virkede Du kan med fordel skrue op/ned for Inspiration til stemninger: Energisk Autoritær Rolig Ydmyg og imødekommende Usikker Tydelig Pinlig

30 HVIS VI HAR TID TILOVERS NÅR VI ET LILLE INTERVIEW

31 MINE KOMMUNIKATIVE STYRKER: HVAD ER DET, JEG ER GOD TIL, NÅR JEG KOMMUNIKERER? HVAD LÆGGER ANDRE MÆRKE TIL? 31

32 INTERVIEWGUIDE For at komme i gang kan intervieweren stille disse spørgsmål: Fortæl om en oplevelse hvor du lykkedes at formidle og kommunicere dit budskab rigtig godt? Beskriv hvad du konkret lykkedes med når du kommunikerer? Hvad tror du din målgruppe ville fortælle om denne oplevelse? Hvad skal du blive ved med at gøre når du formidler? Hvad er du blevet klogere på efter dette interview? Når interviewet er slut, gentages processen, så alle i gruppen når at prøve alle roller. Efter samtalerne: taler I sammen i 5 min. om hvilken effekt interviewet havde på fokuspersonen og på den der interviewede.