Plejebolighandlingsplan del 4.

Transkript

1 1 of 13 Plejebolighandlingsplan del 4. Sektorplan og principprogram. Syddjurs Kommune har i perioden udarbejdet en sektorplan i fire faser for ældreområdet. Sektorplanen indeholder en statusrapport, perspektiveringer for fremtiden, borgerønsker til fremtidens ældreområde og politiske mål. Derudover er sidste fase udformet i form af et principprogram for udvikling af ældreområdet. Principprogrammet er udarbejdet på baggrund af 4 kommissorier. Status i forhold til principprogrammet er følgende: Et samlet rehabiliteringscenter er etableret i Tirstrup. Døgngenoptræningspladserne fra rådhuset i Ebeltoft er flyttet hertil. Plejeboligerne Vesterled er afviklet. Udvidelsen af Søhusparken med 55 nye plejeboliger er så godt som færdig, og et nyt dagcenter samme sted er også på vej. Denne plejebolighandlingsplan tager udgangspunkt i den samlede sektorplan og indgår som delbeskrivelse version 4 af en samlet plan for ældre- og plejeboliger i Syddjurs Kommune. Der er registreret stigende ventelister til permanente plejeboliger, hvorfor dette område er prioriteret i planlægningen. Principbeslutningen i forhold til ældreboliger var d. 31. marts 2011, at der oprettes en anlægningspulje til etablering af 10 ældreboliger om året, over en periode på tre år, placeret i de bynære områder, hvor der er efterspørgsel. Det vil sige Hornslet, Rønde og Ebeltoft. Nærværende handlingsplan indeholder en statusbeskrivelse i forhold til den nuværende plejeboligkapacitet, befolkningsprognose og deraf afledte dækningsgrad. Derudover er delelementer fra tidligere versioner af plejebolighandlingsplanen. Afslutningsvis er der en opsummering. Formål med udbygningsplanen. Den overordnede plan er at samle plejeboligerne i 5 større enheder med henblik på at optimere driftsøkonomien. Udbygningsplanen stilede oprindeligt mod opnåelse af en dækningsgrad på 18% allerede i Dækningsgraden er et udtryk for antallet af plejeboliger, der er til rådighed for hver 100 borgere over 80 år. Dækningsgraden beregnes for denne aldersgruppe, fordi de er den primære målgruppe for plejeboligerne. Den opdaterede udbygningsplan og anlægsprioritering forudsætter, at kapaciteten udvides fra 279 (incl. de sidste et rumsboliger i Rønde) til 408 plejeboliger frem mod 2020, mens 80 plejeboliger tages ud af drift. Anlægsoversigten fremrykker etablering af nyt plejecenter i Rønde, hvortil der opføres ét samlet demenscenter. Målene er, at plejeboligbyggeriet tager afsæt i udarbejdet vision med udgangspunkt i kommunens værdigrundlag. Der arbejdes på at udvide plejeboligkapaciteten således, at borgere med behov for plejebolig sikres tryghed om et kvalificeret tilbud inden for max. få måneders ventetid. Borgere med svær demens og medfølgende adfærdsforstyrrelser sikres et målrettet botilbud, både hvad angår permanente boliger, pladser til midlertidigt ophold og dagtilbud. Tilrettelæggelsen af fremtidige døgn- og heldagstilbud til borgere med svære demenslidelser samles i én enhed, med henblik på at sikre borgeren en kvalificeret omsorg og pleje, der baserer sig på høj faglighed og den nyeste viden inden for demensområdet. Organisatorisk forankres det samlede tilbud under én leder og med udnyttelse af den fagekspertise kommunen i dag råder over inden for området. På næste side ses den opdaterede oversigt over udbygningsplanen. Kapaciteten øges til 408 plejeboliger, fordelt på fem plejeboligcentre. 80 af de eksisterende plejeboliger tages ud af drift, mens 248 nye boliger tilføres frem mod Dækningsgraden bringes i 2018 op til 15,7, men pga. af stigning i aldersgruppen 80+ falder den igen, så den i 2023 på ny er faldet til 14,7 (svarende til niveauet i 2013) 1

2 2 of 13 2

3 3 of 13 1 Scenariet er bearbejdet på baggrund af SÆ-udvalgsmøde den og temamøde i byrådet den i forhold til første oplæg 1. november Det nye scenarie 2 integrerer scenarie 4, således det nye plejeboligcenter i Rønde indeholder ét demenscenter. Etablering af plejeboligcenter i Rønde var oprindeligt fremrykket til at starte i 2014., men er i.f.m. budgetforhandlinger udskudt til Lyngparken udbygges over to år frem for tre. 3

4 4 of 13 1 Scenarie 2 2 Eksisterende boliger, som benyttes i fremtidig kapacitet Tilførsel af nye boliger boliger Boliger ved realisering af udbygningsplan Søhusparken i Ebeltoft Rosengården i Hornslet SUM Ny placering Rønde ,5 10,5 10,6 31,6 Inkl. demensafsnit med 40 pladser 5 Ringparken i Ryomgård ,37 6 4,53 14,9 Lyngparken i Knebel ,7 7,7 12,4 Sum Anlægsomkostninger til budget 10,5 10,5 15,3 7,7 10,37 4,53 58,9 mio.kr. Tilførsel af boliger pr. år Udfasning af boliger pr år Samlet antal plejeboliger pr. år Dækningsgrad pr. år 14,9 14,7 15,8 13,8 16,3 16,6 15,7 15,7 15,9 15,2 14,6 4

5 5 of 13 Nuværende forhold Oversigt over plejeboligkapacitet i Syddjurs Kommune maj 2014 I nedenstående oversigt over den nuværende plejeboligkapacitet er de nybyggede plejeboliger i Søhusparken, der står færdige i august, medregnet. I Rønde er der, som planlagt, en proces i gang, hvor 8 ældreboliger omdannes til plejeboliger. Processen foregår ved naturlig afgang og 7 boliger er på nuværende tidspunkt omdannet. Den sidste er indregnet i nedenstående oversigt. Plejeboliger Placering / Område Antal Plejeboliger Heraf pladser til borgere m. demens Søhusparken Ebeltoft / Søhusparken 110 Lindebo Mørke / Rosengården 10 Rosengården Hornslet / Rosengården Lyngparken Knebel / Lillerup 21 Hovedgaden Rønde / Lillerup 41+(1) Ringparken Ryomgård / Ringparken 20 Frejasvænge Kolind / Ringparken Sum Befolkning og plejedistrikter i Syddjurs Kommune Nedenfor ses den nye befolkningsprognose for andelen af borgere på 80 år+ fordelt på de fire plejedistrikter i Syddjurs Kommune. Plejedistrikter Øst / Søhusparken Vest / Rosengården Syd / Lillerup Nord / Ringparken I alt Prognosen viser, at det samlede antal af ældre i kommunen i alderen 80 år+ vil stige fra 1872 borgere i 2013 til borgere i Dette er en stigning på 78,4%. I hvert plejedistrikt fordeler tallene sig sådan, at Søhusparkens procentvise stigning er 123,1%, Rosengården 68,6% og Lillerup 66,7% og Ringparken en stigning på 28,7%. Dækningsgrad Begrebet dækningsgrad benyttes som en angivelse af, hvor mange plejeboliger, der er til rådighed for målgruppen af 80+ årige. Dækningsgraden opgøres i procent og udgør andelen af 2 Anlæg er angivet i mio. kr. Oversigten viser finansiering af grundkapital og servicearealer. Tilskud til servicearealer er ikke indregnet. Grundkapitalen er, hvor kommunen ejer grunden, delvist finansieret, dvs. at anlægssum kan reduceres med værdi af grund. 3 Antallet er opdateret i forhold til kapacitetsstatus august 2013, hvor de nye plejeboliger i Søhusparken er færdige af de nuværende demenspladser konverteres til alm. plejeboliger. Boligerne skal muligvis renoveres for at fremstå som tidssvarende bolig. 5 Det forudsættes, at der ved det nye plejecenter vil kunne udbygges yderligere pladser til borgere med demenssygdomme på et senere tidspunkt. 6 Heraf 5 mio. kr. til renovering af de eksisterende plejeboliger af de nuværende 279 plejeboliger. 8 inkl. de 8 plejeboliger i Rønde, der er omdannet fra ældreboliger heraf er 7 i maj 2014 konverteret til etrumsboliger 5

6 6 of 13 plejeboliger pr. 100 personer over 80 år. Nedenfor ses en opgørelse over dækningsgraden for de forskellige plejedistrikter og i alt for Syddjurs Kommune i henholdsvis 2010, 2013 og Plejedistrikter Antal plejeboliger 2014 Dækningsgrad 2010 i procent Dækningsgrad 2013 i procent Dækningsgrad 2014 i procent Øst/Søhusparken 110 9,5% 18,3% 17,3% Vest/Rosengården 74 18,0% 16,4% 18,7% Syd/Lillerup 63 12,0% 12,6% 11,8% Nord/Ringparken 32 12,4% 9,6% 9,6% Sum ,7% 14,9% 14,7% Oversigten viser, at den samlede dækningsgrad for plejeboliger i 2014 er 14,7 %. I forhold til tallene fra 2010 er dækningsgraden steget 2 %. Dette skyldes hovedsageligt, at kapaciteten i Søhusparken er steget fra 55 til 110 plejeboliger, dækningsgraden er her steget fra 9,5 % til 17,3%. I område Rosengården er dækningsgraden steget fra 18,0 % til 18,7%. Da antallet af plejeboliger her er uændret skyldes stigningen i dækningsgraden et fald i antal borgere i aldersgruppen 80+. I Lillerup er dækningsgraden faldet fra 12,0 % til 11,8% trods tilførsel af plejeboliger, der er omdannet fra ældreboliger. I Ringparken er dækningsgraden faldet fra 12,4 % til 9,6 %. Årsagen er afviklingen af plejeboligerne Vesterled. Ved realisering af udbygningsplanen topper dækningsgraden i 2018 med 16,6%.Pga. den hurtige stigning i befolkningstallet, kan dækningsgraden ikke opretholdes, så ved udgangen af 2023 er den faldet til 14,6% - hvilket er under niveauet for 2013 og Venteliste til pleje- og ældreboliger i Syddjurs Kommune. Ved gennemgang af ventelisten for pleje- og ældreboliger i 2012 viser tallene for plejeboliger, at der i løbet af sommeren 2012 var et større udsving, hvor ventelisten var nede på kun 17 borgere i juni, hvorimod ventelisten til ældreboliger var på sit højeste med 36 borgere. Herefter er listen til plejeboliger igen steget til 40 borgere. De nyeste tal fra 2014 viser, at antallet på ventelisten er faldende som følge af udvidelsen af Søhusparkens med 39 nye boliger august Der ses dog en konstant venteliste for plejeboliger på ca. 20 borgere. Nogle borgere går igen i næste måneds visitation. Det betyder, at en del borgere vælger plejebolig i nærmiljøet som et bærende kriterium frem for plejeboliggarantien. Ventelisten til ældreboligerne har over årene været markant faldende og er i gennemsnit for 2014 på 12 borgere. Nedenfor ses oversigten over venteliste til pleje- og ældrebolig i

7 7 of 13 Antal pladser Ansøgninger i I alt halvår 2. halvår I alt Søhusparken * Garantiventeliste* Rosengården Rønde Plejecenter Andre kommuner Ringparken Lyngparken Lindebo Rosengården - demensafsnit Frejasvænge - demensafsnit I alt Forde ling af ansøg ninge r til plejeb olig i

8 8 of 13 * 1. august 2013 åbnede Søhusparken 39 nye plejeboliger Aldersgrupperinger i plejeboliger Aldersfordeling Borgere Andel i % 0-50 år 0 0,0% år 19 7,9% år 65 26,9% 80+ år ,3% ,0% Opgjort for beboere i plejeboliger i Gruppen af borgere under 65 år er aktuelt 19 personer, som udgør knap 8% af borgere i plejeboliger. Denne gruppe består af borgere med erhvervet senhjerneskade og andre. Alt andet lige er plejeboligerne indholdsmæssigt målrettet de ældre borgere, hvorfor SÆ-udvalget fortsat ønsker fokus på sammenhængen mellem ældreområdets sektorplan og sektorplan for social og voksen/handicap, med henblik på at analysere forskellige målgruppers behov for botilbud. Ældreprofilen Som tidligere beskrevet i Sektorplanen (del 2) om fremtidsperspektiver vurderes fremtidens ældre inden for 3 grupperinger af ældre: raske og friske ældre, ældre med funktionsnedsættelser, men som klarer sig selv, og de afhængige ældre, som er svækkede og kræver pleje. Antalsmæssig er det især de raske og friske unge ældre mellem 55 og 75 år, der bliver flere af. Men generelt bliver andelen af friske og raske i alle aldersgrupper større, således at antallet af reelt unge ældre stiger endnu mere. Det er ældre, som kun er ældre i kraft af deres fødselsattest. De oplever, at der er færre begrænsninger i deres liv, både i forhold til tidligere generationer på samme alder og i forhold til tidligere faser i deres liv. De er ikke nævneværdigt svækkede, hverken fysisk eller mentalt. De fleste har en høj grad af økonomisk frihed, som betyder, at de kan forlade arbejdslivet, hvis de ikke oplever, at jobbet beriger deres liv. De unge ældre vil være raske resten af livet, måske bortset fra en kort fase med sygdom allersidst i livet. For andre sætter fysisk og mental svækkelse gradvist ind. Det stigende antal plejekrævende 8

9 9 of 13 ældre er primært en funktion af, at befolkningsantallet vokser. Mange ældre bliver plejekrævende i den allersidste fase i livet, men med længere levealder indtræffer denne fase også senere i livet, så stigende levealder bidrager i sig selv, alt andet lige, primært til flere raske ældre og dermed til at mindske behovet for ældreservice og pleje. Demens er den største årsag til funktionsnedsættelser i alderdommen. Når færre dør af hjertekarsygdomme, lungebetændelse eller kræft, vil flere leve længe nok til at blive demente. Andre forhold end demografi Andre forhold end demografi har betydning for det fremtidige behov for plejeboliger. Dette fremgår af rapporten fra By- og Boligministeriet (2001): Det fremtidige behov for plejeboliger. Generelt set har den økonomiske vækst fremover betydning for behovet for plejeboliger samt hastigheden af den teknologiske udvikling ikke mindst på sundhedsområdet. Derforuden nævens tre tendenser. Det drejer sig om de ældres adfærd på boligmarkedet, om de flytter i egnede boliger som unge ældre, udviklingen i den almindelige boligmasses standard og herunder tilgængelighed samt om ældres indkomstforhold. Der er flere bud på, om fremtidens ældre vil have en gennemsnitligt bedre eller dårligere funktionsevne end nutidens. Tre udviklingstendenser er beskrevet i KL notatet Model for fremskrivning af plejeboligbehov (2009): Større fokus på sund kost og motion kombineret med mindre fysisk nedslidning på arbejdsmarkedet kan formindske plejebehovet. Relativt flere ældre, der opnår en alder, hvor de er plejekrævende, øger plejebehovet. Usund levevis og vækst i livsstilssygdomme samt generel sundhedstilstand vil forværre de ældres funktionsevne i fremtiden. Altså modsatrettede tendenser. Kapacitetsstyring KL beskriver i sit notat Model for fremskrivning af plejebehov 2009 følgende forskellige generelle strategier, der kan følges i forbindelse med planlægningen af plejeboligmassen i en kommune. Strategier for at øge kapaciteten af plejeboliger: Bygge plejeboliger ved permanent behov. Ombygge ældreboliger til plejeboliger. Udgifterne vil ofte være noget lavere end ved nybyggeri. Reducere tomgangskapaciteten altså reducere perioderne hvor plejeboliger står ledige mellem to borgere. Nogle kommuner har optimeret samarbejdet med skifteretten, så boligerne ikke skal stå tomme i hele perioden, hvor skifteretten arbejder. Tiltrække friplejeboligleverandører til kommunen. Fordelene er her, at det ikke kræver anlægsinvesteringer og borgernes valgmuligheder forøges. Ulempen er dog, at forsyningssikkerheden mindskes, hvis ejerne vælger at indskrænke eller lukke centre. Strategi i forhold til at mindske behovet for plejeboliger: 9

10 10 of 13 Stramme visitationskriterier til plejeboliger. Dette kan dog medføre forøgede udgifter til personlig pleje i hjemmet. Pleje til borgere med stærk nedsat funktionsevne er omkostningskrævende pga. ineffektiv udnyttelse af plejepersonalets tid pga. vejtiden. Som alternativ strategi kan der arbejdes med at forebygge behov for plejebolig. Herunder udsættelse af plejeboligbehov - borgerne undgår tab af funktionsevne gennem: Flere forebyggende hjemmebesøg. Højne sygeplejefaglig indsats i hjemmeplejen. Trænings- og aktivitetstilbud. Målrettet indsats overfor demente og deres pårørende, således de kan klare sig i eget hjem. Etablering af aflastningspladser. KL retter i den aktuelle budgetvejledning (2015) til kommunerne en opmærksomhed mod at operere med udbygningsplaner omfattende en for høj dækningsgrad for plejeboliger. Kommunale erfaringer viser vigende efterspørgsel på plejeboliger. KL vurderer på dan baggrund at en dækningsgrad på 18,4% vil være i overkanten. Omkostninger pr. plads i plejebolig i Syddjurs Kommune På oversigten nedenfor fremgår de økonomiske omkostninger pr. år ved forskellige servicetilbud for ældre borgere, jf. budget 2014 tal: Udgifter til plejepersonale (inc. teamleder og nattevagt). Plejeboliger Omkostninger pr. plads pr. år. Frejasvænge 12 demenspladser Rosengården 13 demenspladser Lyngparken 21 pladser Ringparken 20 pladser Rosengården, øvrige grupper, 51 pladser Lindebo 10 pladser - er excl. nattevagt Rønde 41 pladser Plejeboliger Syddjurs (kommunal drift) gennemsnit (ekskl. Søhusparken) Søhusparken 55 "gamle" pladser Søhusparken 55 "nye" pladser Plejeboliger Syddjurs (udliciteterede) - gennemsnit Hjemmepleje pakke 4 (gns. 28 timer om ugen) Hjemmepleje pakke 4+ (gns. 31 timer om ugen) Som det ses er driften af demenspladser omkostningstunge grundet en højere personalenormering. Dernæst er plejeboligenheder på omkring 20 pladser forholdsvis omkostningstunge i drift. Under gennemsnittet i Syddjurs ligger de to store plejeboligenheder Rosengården og Rønde, men også Lindebo, men det skyldes, at den ellers omkostningstunge 10

11 11 of 13 udgift til nattevagt dækkes af hjemmeplejen, ligesom ledelsen også deles hermed. Det må bemærkes, at plejetyngden på Lindebo efterhånden er sammenlignelig med plejetyngden på de øvrige plejecentre, og at en situation uden permanent nattevagtsdækning på stedet ikke er holdbar. Til sammenligning er alternativerne til plejeboliger markant dyrere tilbud til borgerne. Endvidere er hjemmeplejens store plejepakker ikke en løsning med døgndækning. Demensområdet Forekomst af demens i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens har i juli 2011 udarbejdet opdaterede beregninger af forekomsten af demens hos personer i alderen fra 60 år og opefter. Beregningerne tager udgangspunkt i køns- og aldersopdelte procentsatser for forekomsten af demens såkaldte prævalensrater fra World Alzheimer Report 2009, der er udarbejdet af Alzheimer's Disease International. Prævalensraterne er kombineret med befolkningsfremskrivninger, udarbejdet af Danmarks Statistik. Antallet af ældre med demens anslås at ligge på omkring personer i Hvis beregningerne holder stik, må man på landsplan forvente, at antallet af ældre med demens vil være øget med ca. 50% omkring år Personer, der er yngre end 60 år, er ikke inkluderet i beregningerne på grund af mangel på pålidelige tal for forekomsten af demens hos denne aldersgruppe. Den samlede forekomst af demens i den danske befolkning må derfor forventes at være lidt højere end det umiddelbart fremgår af tallene. Nedenfor er angivet prognosen for forekomst af demens i Syddjurs Kommune. Fremskrivning af 60+ årige Mænd med demens Kvinder med demens I alt Videnscenter for demens (2011) Kapacitetsvurdering på demensområdet Ud af kommunens 279 plejeboliger er 25 placeret i demens afsnit på Frejasvænge og på Rosengården. Plejeboliger målrettet borgere med svær demens udgør 9% af det samlede antal plejeboliger på nuværende tidspunkt. Ca. 70 procent af borgerne i plejeboliger har en demenssygdom eller demenslignende symptomer. Driftsområdet skønner, at 8% af de demensramte borgere, som i dag bor i almindelige plejeboliger vil kunne profitere af at bo i særlige demensenheder. Ved fremskrivning af antallet af demente borgere vil der i år 2020 være behov for ca. 50 særlige boliger til demente. Målgruppen, der vil profitere af en særlig bo-enhed for mennesker med demens, er karakteriseret 11

12 12 of 13 ved borgere, der har en udad reagerende adfærd, som vil forlade boligen, eller har brug for at blive skærmet for de mange sanseindtryk. Tidligere var det typisk en amtskommunal opgave at være leverandør af bo-, omsorgs- og aktivitetstilbud indenfor området. Opgave- og strukturreformen har ændret på denne tidligere rollefordeling og kommunerne har i dag både myndigheds- og leverandøransvaret for denne specialiserede opgave inden for demensområdet. De borgere, der i dag visiteres til demensafsnittene, er fortrinsvis borgere med en demens diagnose i det sene stadie af sygdommen. Denne målgruppe opleves stigende og det forventes, at antallet af personer med demens pga. misbrug vil stige i de kommende år. De nævnte grupper har brug for en særlig indsats både i forhold til personaleressourcer/-kompetencer og indretning af botilbud. I de nuværende demensafsnit kan borgere med en udad reagerende adfærd være svære at rumme, pga. de fysiske rammer i form af små boliger og store fællesarealer. Disse borgere har ofte behov for at kunne trække sig tilbage i egen bolig for at blive skærmet der. I Syddjurs Kommune har man siden kommunesammenlægningen arbejdet målrettet med indsatsen over for borgere med demens bl.a. i form af et demensteam, som arbejder med udredning, vejledning til både borgere med demens, pårørende og personale. Dette har bl.a. bevirket, at Syddjurs Kommune er i stand til at varetage plejen og omsorgen også for de borgere, der har svære demenssymptomer. Vision for plejeboligbyggeriet. Med udgangspunkt i kommunens værdiggrundlag: Åbenhed: I forbindelse med planlægningen af plejeboliger har pårørendeorganisationer været inddraget i sektorplanens fase Endvidere skal borgerinddragelse og medarbejderinddragelse sikres i forarbejdet til plejebolighandleplanen. Kvalitet: Plejeboliger skal bygges, således de udgør en hensigtsmæssig ramme for plejeindsatsen. Der reflekteres i planlægningsfasen og videndeles med andre kommuner, der har etableret nye plejeboligcentre. Udvikling: Nytænkning og innovation tænkes med i byggeriet. Nytænkning i form af nye teknologier, men også nytænkning i opgavevaretagelsen. Fokuspunkter fra projektet Trivsel Innovation Tilfredshed og Handling 9 bør indgå i det fremadrettede arbejde. Respekt: Plejeboliger skal etableres med respekt for det enkelte menneske. Plejeboligen er borgerens private hjem, hvilket boligerne skal bære præg af. Samtidigt er boligerne en arbejdsplads og rammerne skal etableres også med henblik på medarbejdernes trivsel. Anbefaling på enhedernes størrelse Ældreområdets ledelse anser bo-enheder på beboere i en enhed som hensigtsmæssig. Dette begrundes ved, at færre beboere gør det sociale miljø for sårbart. Flere beboere kan få enhederne til at virke mere institutionsagtige og dermed mindre hjemlige i udtrykket. Ældreområdets ledelse anbefaler plejeboligkomplekser på op til 110 beboere. Dette med baggrund i driftsmæssige hensyn. 3 nattevagter vil kunne dække et kompleks af denne størrelse. Størrelsen vil endvidere give 8-9 bo-enheder. 9 TITH projektet. Bevilling fra Forebyggelsesfonden til Syddjurs Kommune i

13 13 of 13 Sammenfatning Plejebolighandlingsplanen tager afsæt i de demografiske udfordringer, som kommunen står overfor jævnfør befolkningsprognosen. Seneste prognose viser, at antallet af ældre 80 + årige borgere vil stige fra 1872 borgere til 3339 borgere i Det svarer til en stigning på 78,4%. Mest markant er stigningen i Ebeltoft området. Plejeboligkapaciteten pr. maj 2014 er på 279 plejeboliger, hvilket betyder en dækningsgrad på 14,7%. Dækningsgraden var på 12,7% i Eftersom stigningen i befolkningsgruppen 80 år+ er betydelig, vil udvidelsen i kapaciteten ikke kunne opveje en forventet stigning i efterspørgslen. Dækningsgraden topper i 2018 med 16,6% og falder herefter til det nuværende niveau i Måles med en dækningsgrad på over 18% opnås derfor ikke med realisering af udbygningsplanen. I 2010 lå antallet på venteliste til en plejebolig nogenlunde konstant på 40 borgere. I 2012 var tallet generelt lidt lavere, med et dyk ned på 17 borgere i juni. Herefter er antallet på listen steget og har det seneste halve år igen ligget på omkring 40 borgere. Antallet på venteliste til en ældrebolig er i gennemsnit på 27 borgere. Gennemsnittet for 2014 er 12 borgere på venteliste til ældrebolig, og 20 borgere på venteliste til plejebolig. Den nuværende aldersgruppering i plejeboligerne viser at hovedparten af beboerne er over 80 år. Andelen af yngre mellem år udgør knap 8%.Beregningerne på pladsomkostningerne viser, at demenspladserne er omkostningstunge grundet en højere personalenormering. Dernæst er plejeboligenheder på omkring 20 pladser forholdsvis omkostningstunge i drift. Under gennemsnittet i Syddjurs ligger de to store plejeboligenheder Rosengården og Rønde, men også Lindebo, fordi ledelse deles og nattevagt dækkes af hjemmeplejen. Alternativet til plejeboliger i form af f.eks. hjemmepleje pakke 4 og 4+ er markant dyrere. Antallet af ældre med demens ventes på landsplan at stige med 50% frem mod Prognosen for Syddjurs Kommune viser, at denne stigning allerede vil indtræffe i Plejeboliger målrettet borgere med svær demens udgør på nuværende tidspunkt 25, hvilket svarer til 9 % af det samlede antal plejeboliger i Syddjurs Kommune. Driftsområdet skønner, at der i 2020 vil være behov for ca. 50 særlige boliger til demente. 13