Plejeboligplan

Transkript

1 Plejeboligplan Sundhed og Ældre, februar 2015

2 Indhold 1. Baggrund og formål Plejeboligbehovets kompleksitet Konklusion og anbefalinger Status over plejeboliger i Herning Kommune... 6 Driftsaftaler og ejerforhold... 7 Forsyningsforpligtelse Visitationskriterier Målgruppesammensætning og historisk udvikling...8 Permanente plejeboliger... 9 Midlertidige plejeboliger Hvor kommer beboerne fra geografisk Historiske dækningsgrader Udviklingstendenser Demografi Borgernes funktionsniveau og sundhedstilstand Rehabilitering, forebyggelse og træning Kommunale tilbud i hjemmet Det nære sundhedsvæsen Borgernes boligønsker og -præferencer Behovet for plejeboliger i Herning Kommune Plejeboliger for borgere med særlige behov...21 Borgere med frontallapsdemens og -skader Huntingtons Sygdom (HS) Anbefalinger om plejeboligtilbud til borgere med særlige behov Midlertidige pladser...24 Midlertidige pladser på plejecentre Midlertidige pladser på Rehabiliteringscenteret Prognose for plejeboligbehov...25 Plejeboligbehovets følsomhed ved forskellig dækningsgrader Scenarium 1: Konstant dækningsgrad fra 2017 og frem Scenarium 2: Faldende dækningsgrad ved udsættelse af plejeboligbehov reduktion i ophold i plejebolig med 4 mdr Scenarium 3: Faldende dækningsgrad ved udsættelse af plejeboligbehov reduktion i ophold i plejebolig med 6 mdr Sammenligning med andre kommuner Sammenstilling af scenarier Krav til fremtidigt plejeboligbyggeri Behov for ombygning og modernisering af plejeboliger Velfærdsteknologi Bilag Bilag 1: Plejecentrenes geografiske placering, antal pladser, aftale- og ejerforhold Bilag 2: Aldersprofilen for indflyttere på de enkelte plejecentre og friplejehjem Bilag 3: Dækningsgrader Bilag 4: Oversigt over demenssygdomme, deres udvikling og krav til plejeboligmiljøerne Bilag 5: Oversigt over typer af midlertidige pladser

3 1. Baggrund og formål Herning Kommune oplever en række forandringer og udviklingstendenser på sundheds- og ældreområdet. Forandringerne og udviklingstendenserne har betydning for det fremtidige behov for plejeboliger. For det første viser Herning Kommunes befolkningsprognose, at ældrebefolkningen forventes at stige markant i de kommende år. Der er tale om en national tendens, hvor store årgange bliver ældre, og hvor der samtidig opleves en stigende middellevealder. Et stigende antal ældre borgere i Herning Kommune må forventes at medføre en stigning i det samlede plejebehov og derved også en stigende efterspørgsel efter plejeboliger. For det andet er der en række udviklingstendenser, som går i den modsatte retning og kan være med til at mindske stigningen i efterspørgslen efter plejeboliger. Der tales om sund aldring, hvor ældre borgere har en bedre sundhedstilstand end tidligere, og hvor kommunale indsatser vedr. forebyggelse og træning øger borgeres selvhjulpenhed. Der ses samtidig en tendens til, at flere ældre får kroniske sygdomme. Herudover ses nationale tendenser i retning af, at et stigende antal ældre borgere ønsker at blive boende i eget hjem. For det tredje ændres kravene til ældreboliger og ældreplejen over tid. Der er løbende behov for ombygning, renovering og modernisering af plejeboliger for sikre tidssvarende boliger og imødekomme arbejdsmiljøkrav. Der er således en række udviklingstendenser, som har betydning for det fremtidige behov for plejeboliger. Formålet med plejeboligplanen er at give et kvalificeret bud på behovet for permanente og midlertidige plejeboliger i Herning Kommune frem til Plejeboligplanen kan danne grundlag for den politiske beslutningsproces i forhold til anlægsprojekter på plejeboligområdet i de kommende 10 år, ombygninger og eventuel genåbning af midlertidigt lukkede plejeboliger. 2

4 1.1. Plejeboligbehovets kompleksitet Plejeboligbehovet i Herning Kommune er afhængig af en række faktorer. Plejeboligbehovets afhængigheder er illustreret i figur 1. Figur 1: Illustration af plejeboligbehovets afhængigheder Illustrationen viser, at der er mange faktorer, som skal tænkes ind, hvis der skal gives et kvalificeret bud på plejeboligbehovet frem til Plejeboligbehovet afhænger dels af faktorer, som Herning Kommune ikke har indflydelse på og af faktorer, som Herning Kommune har indflydelse på og kan påvirke gennem prioritering af en række indsatser og områder. 3

5 2. Konklusion og anbefalinger Det er forventningen, at plejeboligbehovet vil være stigende frem til Det demografiske pres forventes dog ikke at slå fuldt igennem grundet forventninger om, at ældre lever længere, udsætter deres plejebehov og samtidig har et ønske om at blive længere tid i eget hjem. Tendenserne medfører, at det forventes, at de ældre i fremtiden kommer til at bo i plejebolig i en kortere periode end i dag. Der er udarbejdet forskellige scenarier for plejeboligbehovets udvikling. I alle scenarier for udviklingen i plejeboligbehovet ses et behov for udvidelse af plejeboligkapaciteten inden Det anbefales, at der i planlægningen af den fremtidige plejeboligkapacitet tages udgangspunkt i scenarium 2, hvor dækningsgraden beregnes til at falde fra de nuværende 19,5 1 til 15,3 i Det samlede behov for plejeboliger vurderes at være ca. 145 større i 2025 end det politisk besluttede antal plejeboliger i budget Udvidelsen af plejeboligkapaciteten kan både ske ved refinansiering og genåbning af midlertidigt lukkede plejeboliger og ved etablering af nye plejeboliger inden Af de ca. 145 plejeboliger anslås ca. 15 plejeboliger at skulle målrettes demente, dvs. være skærmede pladser. Det anbefales, at plejecentre har en størrelse fra ca. 60 pladser eller mere for at sikre stordriftsfordele. Det er væsentligt, at plejecentre har en vis størrelse i forhold til finansiering af aften- og natdækning. Desuden giver større enheder bedre muligheder for at sikre de rette faglige kompetencer. Det er forventningen, at udviklingstendenserne vil medføre et stigende behov for midlertidige pladser på bekostning af permanente pladser. Det anbefales derfor, at der fremadrettet sættes fokus på at opbygge en fleksibel plejeboligmasse, hvor plejeboligerne kan ændre formål mellem forskellige pladstyper inden for både permanente pladser og midlertidige pladser. Det anbefales, at udviklingen i plejeboligbehovet følges nøje for at sikre den rette udbygningstakt af plejeboligkapaciteten. Det er dyrt at have en overkapacitet af plejeboliger, men samtidigt skal det sikres, at Herning Kommune kan efterleve plejeboliggarantien. En utilstrækkelig plejeboligkapacitet vil desuden give et pres på hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, daghjemspladser m.v. Med afsæt i ovenstående anbefales det, at der udarbejdes en udbygningsplan for plejeboligkapaciteten baseret på følgende principper: Der planlægges tilbygning og udbygning af eksisterende plejecentre i centerbyer og omegnsbyer med det mål, at plejecentrene fremadrettet har minimum 60 pladser. I planen vil bl.a. være fokus på Kildehøj i Vildbjerg og Søglimt i Sunds. Der planlægges et stort plejecenter i Herning omkring På baggrund af erfaringer ved åbningen af Lind Plejecenter og Fuglsangsø Centret kræver en udvidelse af plejeboligkapaciteten, at der tilføres driftsmidler til åbningen af nye 1 Dækningsgraden er beregnet som antal plejeboliger pr. 100 ældre på 80+ år, jf. definitionen i afsnit

6 plejeboliger. Det anbefales, at prioritering af driftsmidler sker i forbindelse med anlægsprioritering eller alternativt via andre reguleringsformer, så som demografireguleringen. 5

7 3. Status over plejeboliger i Herning Kommune Herning Kommune skal i henhold til Lov om social service tilbyde borgere en plejebolig, når borgeren har et behov herfor. Plejeboliggarantien betyder, at kommunen er forpligtet til at stille en plejebolig til rådighed senest 2 måneder efter, at Visitationen har vurderet, at borgeren har behov for en plejebolig. Plejeboliggarantien opfyldes, hvis Herning Kommune kan henvise til en tom bolig, også selvom borgeren ikke ønsker den specifikke bolig 2. Nedenstående tabel giver et overblik over plejeboligerne i Herning Kommune fra 2010 til Af bilag 1 fremgår de enkelte plejecentres geografiske placering på et kort samt en tabeloversigt over plejeboligerne fordelt på typer. Tabel 1: Oversigt over plejeboliger i Herning Kommune pr. 1. januar, Sørvad Plejecenter Kildehøj i Vildbjerg Kastaniegården i Aulum Birketoft i Aulum Rønnevænget, Haderup Søglimt i Sunds Sandfeldgården i Kibæk Kildevang, Lind Lind Plejecenter Rosenlund i Snejbjerg Engholm i Sdr. Felding Toftebo-Centeret, Hammerum Nørregades plejehjem Fuglsangsø Centret Vesterled, Herning Lindegården, Herning De gamles hjem, Ørnhøj/Friplejehjem Højbo, Arnborg/Friplejehjem I alt - plejeboliger HS-boliger, Lindegården, Herning Rehabiliteringscenteret I alt inkl. HS og Rehab Noter: * På plejecentrene har der indtil 2014 været ca. 38 boliger, som er egnet til ægteparboliger. Fra 2017 vurderes antallet at være ca. 30 boliger, da der omlægges pladser på Kastaniegården i Aulum til ældreboliger. Der er 2 friplejehjem i Herning Kommune: Højbo, Arnborg pr. 1. april De gamles hjem, Ørnhøj lukket pr. 31. december 2010 og åbnet som friplejehjem 1. oktober ** Jf. mulighedskatalog holdes en række plejeboliger lukkede. Der er tale om i alt ca. 33 pladser fra 2015, ca. 45 pladser fra 2016 og 47 pladser fra 2017 og frem (heraf 8 pladser, som benyttes af HOP): Kastaniegården: 3 pladser 2015, 13 pladser 2016, og 15 pladser 2017 og frem (gradvis omdannelse af 15 pladser til ældreboliger). Rosenlund: 2 pladser 2015, 4 pladser 2016 og frem (gradvis lukning af 4 pladser). Fuglsangsø: 20 pladser holdes lukket og 8 pladser benyttes af HOP ud af 90 pladser. 2 Almenboligloven 54a stk. 1 og stk. 2. 6

8 I forbindelse med budgetlægningen for er der politisk besluttet en midlertidig lukning af 4 pladser på Rosenlund og 20 pladser på Fuglsangsø Centret samt en omlægning af 15 plejeboliger på Kantaniegården til ældreboliger. Baggrunden har været økonomiske udfordringer på serviceområde 18, Sundhed og Ældre, som skulle håndteres, og at der i en periode efter åbningen af Fuglsangsø Centret vil være en overkapacitet af plejeboliger i Herning Kommune. Når der opstår et behov for plejeboliger i årene fremover, vil det være naturligt først at overveje genåbning de midlertidigt lukkede plejeboliger, hvilket dog forudsætter en driftsmæssig finansiering. Driftsaftaler og ejerforhold I tabel 1 er indregnet alle plejeboliger i Herning Kommune, dvs. både Herning Kommunes egne plejeboliger og friplejeboligerne på Ørnhøj Friplejehjem og Højbo Friplejehjem. Herning Kommune har mange konstruktioner omkring plejecentrene. Herning Kommune er ejer af nogle plejecentre, mens andre ejes af boligselskaber. Ejerforholdene fremgår af bilag 1. Sundhed og Ældre varetager driften af hovedparten af plejecentrene, men har også indgået samarbejdsaftaler med Danske Diakonhjem på 3 plejecentre jf. bilag 1. Driftsaftalerne med Danske Diakonhjem indebærer, at de 3 plejecentre i princippet har en drift på linje med de kommunale plejecentre i Herning Kommune. I de tilfælde hvor Herning Kommune ikke er ejer af plejecentrene eller har indgået driftsaftaler, vil der være en mindre fleksibilitet, såfremt der på et tidspunkt er behov for ændringer i plejeboligstrukturen i Herning Kommune. Forsyningsforpligtelse Både Herning Kommunes egne borgere og andre kommuners borgere kan visiteres til plejeboligerne i tabel 1, ligesom Herning Kommunes egne borgere kan vælge plejebolig i en anden kommune. Det bemærkes, at friplejeboligerne indgår som en del af den samlede plejeboligkapacitet, der er i Herning Kommune på trods af, at Herning Kommune ikke har indflydelse på denne del af plejeboligkapaciteten. Herning Kommune har en forsyningsforpligtelse overfor egne borgere i friplejebolig i tilfælde af, at et friplejehjem nedlægges. I november 2014 har Herning Kommune 32 borgere på Højbo og Ørnhøj friplejehjem og 80 borgere på friplejehjem og kommunale plejecentre i andre kommune. Til sammenligning er der i november borgere på Herning Kommunes plejecentre, som kommer fra andre kommuner. 7

9 3.1. Visitationskriterier Herning Kommune har kvalitetsstandarder for visitation til plejebolig. Kvalitetsstandarderne angiver det serviceniveau, som er politisk vedtaget. De borgere, som kan visiteres til almindelig plejebolig, er følgende: Borgere, der på grund af den fysiske og/eller psykiske tilstand sammenholdt med den sociale situation er ude af stand til, eller har meget vanskeligt ved at udføre egenomsorg. Borgere, som ikke kan tilbydes relevant pleje og praktisk hjælp i eget hjem med hjælpeforanstaltninger som f.eks. hjælpemidler, nødkald, udvidelse af hjemmehjælp, sygepleje, daghjem, planlagt aflastningsophold, besøgsven, Aflastningstjenesten, medicin. Borgere, som ønsker plads på plejehjem/plejebolig, er berettiget til dette, hvis prisen for plejeydelser i hjemmet overstiger prisen for plejeydelser på plejehjem/plejebolig. Endvidere kan følgende borgere visiteres til en skærmet enhed, Borgere, der på grund af deres adfærd har meget vanskeligt ved at fungere i et almindeligt plejeboligmiljø. Skærmede pladser anvendes til borgere med behov for særligt plejemiljø og mindre boenheder, der kan rumme borgerens adfærd. Der kan eksempelvis være tale om borgere med svær demens Målgruppesammensætning og historisk udvikling På plejecentrene er flere boligtyper. Der skelnes overordnet mellem permanente boliger og midlertidige boliger. Permanente boliger er boliger, hvor borgeren har folkeregisteradresse. Midlertidige boliger er boliger, hvor borgeren kan få et kortere ophold efter behov. Borgerne har ikke folkeregisteradresse i en midlertidig bolig, da de skal hjem i egen bolig eller evt. flytte i permanent plejebolig efter det midlertidige ophold. 8

10 Permanente plejeboliger I Herning Kommune er der en tendens til, at borgerne bliver ældre ved indflytning i plejebolig, hvilket fremgår af efterfølgende figur og tabel. Figur 2: Udviklingen i aldersprofilen for indflyttere i permanent plejebolig % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% <60 år år år år år år år 95+ år Kilde: Udarbejdet af COWI. Note: Aldersprofilerne indgår Højbo og Ørnhøj friplejehjem. I den første del af perioden er de 2 friplejehjem kommunale plejecentre. Nørregades plejehjem er lukket og indgår ikke i aldersprofilen. Tabel 2: Alder ved indflytning i permanent plejebolig fordelt på boligtype og år Almindelig plejebolig Skærmet bolig HS-bolig Antal Alder Antal Alder Antal Alder indflytninger indflytninger indflytninger , ,6 3 35, , ,2 4 54, , , , , , , ,8 3 52, , ,2 2 47, , ,0 1 42, , ,9 1 46,0 Kilde: Care. Det ses af tabellen, at gennemsnitsalderen ved indflytning er afhængig af boligtype. Den beregnede gennemsnitsalder ved indflytning i permanent plejebolig dækker over en stor aldersmæssig spredning. 9

11 Antal år Antal indflyttere Figur 3: Aldersprofil for indflyttere i permanent plejebolig i Herning Kommune, Kilde: Udarbejdet af COWI. Note: I aldersprofilerne indgår Højbo og Ørnhøj friplejehjem. I den første del af perioden er de 2 friplejehjem kommunale plejecentre. Nørregades plejehjem er lukket og indgår ikke i aldersprofilen. I perioden har yngste borger været 27 år og ældste borger været 106 år ved indflytning i plejebolig. De yngre borgere, som flytter i plejebolig er typisk borgere med Huntingtons Sygdom. Gennemsnitsalderen ved indflytning er 82,4 år i perioden Tabel 4: Gennemsnitlig opholdsperiode for borgere i permanente plejebolig (ved bortgang) ,0 Alder Gennemsnitlig opholdsperiode (ekskl. HS-pladser) 2,5 2,0 1,5 1,0 0, Kilde: Care. 10

12 Antal boliger Den gennemsnitlige opholdstid på permanente pladser på plejecentre er faldende. Fra 2008 til 2013 er opholdstiden faldet fra 2 år og 6 måneder til 2 år, dvs. at faldet udgør 6 måneder over en 5 årig periode. Historisk set er der en tendens til, at borgerne bliver ældre, når de flytter på plejecenter, og at de opholder sig på plejecentrene i en kortere periode frem til deres død. Herning Kommune oplever generelt en høj belægning af plejeboligerne. Gennemsnitlig er der 1 % tomgang, hvor plejeboligerne ikke er udlejet. Figur 5: Gennemsnitligt antal tomme permanente plejeboliger*, Kilde: Care. Note: Opgørelsen omfatter de permanente boliger på Herning Kommunes plejecentre, dvs. ekskl. friplejehjem. De 37 boliger på Nørregades plejehjem indgår ikke i figuren. Nørregade blev lukket 1. maj Ved åbning af Lind Plejecenter 1. maj 2013 og Fuglsangsø Centret 1. august 2014 ses en større grad af tomgang. Dette skyldes dels udvidelsen af plejeboligkapaciteten og dels, at der er valgt en gradvis ibrugtagning af de nye pladser af hensyn til ansættelse af personalet og opbygning af en velfungerende personalestab. Tomgang opstår hyppigst, når borgere ikke ønsker en anvist plejebolig, da de ønsker plads på et bestemt plejecenter. I dette tilfælde kommer borgeren på venteliste uden for plejeboliggarantien. Borgere, som ønsker at benytte plejeboliggarantien, tilbydes straks en bolig og vil derfor som hovedregel ikke komme på venteliste til en plejebolig. Plejeboligerne i Herning Kommune har generelt en høj belægning. 11

13 Antal borgere Ventelisteudviklingen er opgjort og illustreret i perioden 31. december 2011 til 2014 i nedenstående figur. Figur 6: Udvikling i ventelisterne til somatisk plejebolig og skærmet enhed i perioden 31. december 2011 til 31. december Kilde: Visitationen Herning-borgere Borgere fra andre kommuner Venteliste i alt Ventelisteudviklingen viser, at ventelisten nedbringes i forbindelse med åbningen af Lind Plejecenter med 27 ekstra plejeboliger pr. 1. maj 2013 og Fuglsangsø Centret med 62 ekstra pladser (heraf 14 midlertidige pladser) med gradvis åbning fra 1. august Der kan ud fra ventelisteudviklingen estimeres en stigning i ventelisten på borgere årligt i den historiske periode, som dog er nedbragt ved udvidelse af plejeboligkapaciteten. Der ses et stigende behov for og efterspørgsel efter plejeboliger i Herning Kommune, da netto-ventelisten har en stigende tendens. Denne tendens er dog modsvaret med åbning af flere plejeboliger på Lind Plejecenter og Fuglsangsø Centret. Erfaringsvis overholder Herning Kommune plejeboliggarantien ved ventelister på op til 60 borgere. Baggrunden er, at en række borgere vælger at stå uden for plejeboliggarantien, da de ønsker et specifikt plejecenter. 12

14 Midlertidige plejeboliger Et stigende antal borgere har i perioden 2007 til 2013 behov for et ophold på en midlertidig plads. De midlertidige pladser anvendes til planlagte aflastningsophold, akutophold, vurderingsophold, venteophold og i ventetid på permanent plejebolig. Tabel 3: Alder og opholdstid i midlertidige plejeboliger, Antal pladser* Antal ophold Alder (gennemsnit) Varighed af ophold (gennemsnitlig antal dage) ,7 29, ,4 32, ,5 23, ,6 21, ,4 24, ,0 25, ,1 22, ** 574*** 79,3*** 27,3*** ** Kilde: Care Note: *Antal pladser er opgjort pr. 1. januar og er inkl. Rehabiliteringscenterets 30 pladser, da disse borgere medregnes i antal ophold. ** Der er nedlagt 1 plads på Toftebo Centeret. I forbindelse med åbningen af Fuglsangsø Centret pr. 1. august 2014 er kapaciteten udvidet med 14 pladser. *** Ved opgørelsen for 2014 er ca. 5 % af opholdene ikke færdigregistreret med slutdato. I perioden er der en variation mellem årene for gennemsnitsalderen ved et ophold i midlertidig plejebolig og varigheden af et ophold Hvor kommer beboerne fra geografisk Der er udarbejdet en flytteanalyse for borgere, som flytter folkeregisteradresse til et plejecenter i Herning Kommune i perioden Flytteanalysen har fokus på de permanente plejeboliger, da borgerne ikke skifter folkeregisteradresse, når de opholder sig i en midlertidig plejebolig. Hovedresultatet af flytteanalysen fremgår af efterfølgende figur. 13

15 Figur 7: Hvor langt flytter beboerne fra tidligere bolig til plejecenter, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0-1 km 2-5 km 6-15 km 16+ km anden kommune Kilde: Udarbejdet af COWI. Note: I den første del af analyseperioden er de 2 friplejehjem kommunale plejecentre. Analysen viser, at mange borgere vælger plejebolig i geografisk nærhed af deres tidligere bolig. For plejecentre i Herning by, som eksempelvis Lindegården og Vesterled Plejecenter, kommer en større andel af beboerne fra det umiddelbare geografiske nærområde, dvs. en afstand under 5 km. For plejecentre uden for Herning by, hvor optageområderne også er landområder, er der en tendens til, at flere beboere kommer fra et lidt større geografisk område. Af flytteanalysen fremgår desuden, at der for HS-boligerne (Huntingtons Sygdom) er en særlig stor tilflytning fra andre kommuner. Det skyldes bl.a., at der er tale om et specialiseret tilbud, hvor Herning Kommune har status som videnscenter Historiske dækningsgrader Herning Kommune har i tidligere plejeboligplaner bl.a. taget udgangspunkt i begrebet dækningsgrad til at forudsige det fremtidige plejeboligbehov. Herning Kommune har 2 beregningsmetoder for dækningsgrader: Antal plejeboliger pr. 100 ældre borger på 65+ år i Herning Kommune Antal plejeboliger pr. 100 ældre borger på 80+ år i Herning Kommune Plejeboliger afgrænses til permanente plejeboliger og midlertidige plejeboliger. I beregningsmetoden medregnes ikke HS-pladser, da de er specialpladser, og Rehabiliteringscenterets pladser, da de ikke er plejeboliger. 14

16 Dækningsgrad Dækningsgrad er én metode til at opgøre plejeboligbehovet og forventninger til udviklingen i plejeboligbehovet. Der er tale om en simpel beregningsmetode, som alene tager udgangspunkt demografien dvs. antallet af ældre borgere. Til prognoseberegninger tager beregningsformen ikke højde for udviklingstendenser i borgernes sundhedstilstand, funktionsniveau, boligønsker og præferencer m.v. jf. figur 1. Dækningsgrader kan ikke anvendes til at give entydigt svar på udviklingen i plejeboligbehovet i årene, der kommer. Der er ikke en rigtig eller forkert dækningsgrad. Den rigtige dækningsgrad i fremtiden vil ikke alene afhænge af demografi, men også de øvrige faktorer, som påvirker plejeboligbehovet. Ved brug af dækningsgrader er det dog væsentligst at fokusere på de 80+ årige, da det primært er denne aldersgruppe, som flytter ind på plejecentre. De 80+ årige udgør aktuelt ca. 4 % af befolkningen i Herning Kommune. Figur 8: Dækningsgraden fordelt på geografiske områder for 80+ årige, ,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 - Herning Midt og omegnsområder Herning Nord-Vest Herning Nord-Øst Herning Syd I alt Kilde: Herning Kommunes befolkningsprognose Note: Herning Nord-Vest: Skoledistrikterne: Vinding, Ørnhøj, Timring, Vildbjerg, Kildebakke og Nøvling. Herning Nord-Øst: Skoledistrikterne: Haderup, Feldborg, Hodsager og Aulum. Herning Syd: Skoledistrikterne: Kibæk, Skarrild og Sdr. Felding. Herning Midt og omegnsområder: Øvrige skoledistrikter. Den aktuelle dækningsgrad for de 80+ årige er 19,5 plejeboliger pr. 1. januar Der er forskellige dækningsgrader i de enkelte geografiske områder, hvilket dog ikke kan bruges som indikator for serviceniveauforskelle, da efterspørgslen og behovet kan variere. 15

17 4. Udviklingstendenser Det fremtidige plejeboligbehov afhænger af en række udviklingstendenser. I Herning Kommune ses den historiske udvikling i afsnit 3. Det ses bl.a., at den totale dækningsgrad er svagt faldende, gennemsnitsalderen er svagt stigende for de borgere, som flytter på plejecenter, og at den gennemsnitlige opholdstid på plejecenter er svagt faldende. Citat: I de kommende år vil der ske en stor stigning i antallet af ældre over 80 år. Hidtil har kommunerne gennemsnitlig opereret med en dækningsgrad for plejecentrene (dvs. antal plejeboliger pr. 80+ årige) på 18,4 pct. Hvis det niveau fastholdes fremadrettet, vil det om 20 år betyde næsten en fordobling af kapaciteten på plejeboligområdet. Der har imidlertid været vigende efterspørgsel på plejeboliger, og da plejecenterbyggeri er en langsigtet anlægsinvestering, er det vigtigt at overveje, om udbygningsplanen for ældreboliger svarer til den forventede efterspørgsel. Sådanne overvejelser har betydet, at der er kommuner, som har sænket den forventede dækningsgrad væsentligt. I sådanne overvejelser er det vigtigt at tage stilling til: - Hvilke ønsker og behov har fremtidens ældre? - Er der alternativer til plejecenterboliger fx gennem investeringer i velfærdsteknologi og lignende? Disse overvejelser har betydet, at der er kommuner, som har valgt at lægge sig på en væsentligt lavere dækningsgrad i målsætningen for fremtidens kapacitet. Dette skal i den enkelte kommune naturligvis overvejes op imod de lokale forhold og forventninger til fremtidens behov for plejeboliger. Det er dyrt at skyde ved siden af. Derfor er det vigtigt med jævne mellemrum at følge udviklingen og opdatere forventningerne til fremtidens behov for plejeboliger. Kilde: Uddrag af KL s budgetvejledning 2015, Vejledning 5-5 af den , Sektorskrivelse på ældreområdet, punkt 2.2. Nærværende afsnit gennemgår væsentlige udviklingstendenser, som skal tages med i overvejelserne ved dimensionering af den fremtidige plejeboligkapacitet Demografi Ældrebefolkningen er stigende i Herning Kommune. Stigningen forventes at fortsætte i årene fremover. Tabel 5: Prognose for befolkningsudviklingen i Herning Kommune frem til Forventet stigning fra år % år % 80+ år % I alt % Kilde: Herning Kommunes befolkningsprognose og Danmarks Statistik. 16

18 Befolkning Antallet af 80+ årige forventes at stige med 51 % fra 2015 til Plejeboligbehov kan ikke alene vurderes ud fra den demografiske udvikling jf. figur 1. Demografi er dog en forklaringsfaktor, da plejeboligbehovet stiger med alderen. Hvis der laves en simpel betragtning på udviklingen i dækningsgrader i forhold til det politiske besluttede antal plejeboliger, vil dækningsgraden falde fra de nuværende 19,5 til 12,6 for de 80+ årige i Hvis de midlertidigt lukkede pladser åbnes, vil dækningsgraden være 13,3 for de 80+ årige i Det demografiske pres, som ses på ældreområdet, forventes at fortsætte. Figur 9: Forventet befolkningsudvikling for de 65+årige i Herning Kommune, Befolkningsprognose og -fremskrivninger Egen prognose år Egen prognose 80+ år Danmarks Statistiks prognose år Danmarks Statistiks prognose 80+ år Kilde: Herning Kommunes befolkningsprognose , og Danmarks Statistisk befolkningsfremskrivning Af Danmarks statistiks befolkningsfremskrivning fremgår, at antal 80+ årige forventes fordoblet i løbet af de næste 25 år i Herning Kommune. 17

19 4.2. Borgernes funktionsniveau og sundhedstilstand Borgernes funktionsniveau og sundhedstilstand forbedres over tid. Dette er en effekt af bl.a. udvikling af diagnostik og nye behandlingsformer inden for sygehusvæsenet, fokus på faktorer, som øger sundheden samt sociale faktorer og levevilkår, som forbedres. Samtidig med at funktionsniveauet og sundhedstilstanden forbedres viser studier 3 af ældrebefolkningen, at man ikke bare kan dele ældrebefolkningen op i stærke og sårbare ældre. Der er en stigende variation og diversitet i aldringsprocesserne. Der er en mange faktorer, som har betydning for, at nogle ældre i en periode af deres alderdom kan være sårbare og i en anden periode ikke. Hjemmehjælpskommissionen har præsenteret historiske fakta om ældrebefolkningen. Det fremgår, at de ældre har forbedret funktionsevne og helbredstilstand. Den forbedrede funktionsevne og helbredstilstand afspejler sig i den forventede restlevetid og antal år, de ældre forventes at leve uden funktionsbegrænsninger. I perioden er restlevetiden steget og antallet af restleveår med funktionsbegrænsning faldet for kvinder og uændret for mænd. Figur 10: Antal restleveår med og uden funktionsbegrænsning for 60-årige Kilde: Rapport fra Hjemmehjælpskommissionen, side 26. Hjemmehjælpskommissionen bemærker, at der er faktorer, som går modsat den positive tendens med sund aldring, hvilket er øget forekomst af kroniske sygdomme med alderen. Eksempler herpå er borgere med demens og multisygdomme. En undersøgelse 4 af ældre, som modtager offentlig hjælp (hjemmehjælp eller bor i plejebolig) gennemført over perioden 1997 til 2007, viser, at ældre er blevet mere selvhjulpne og uafhængige af hjælp i den daglige husholdning, da de bevarer et godt helbred op i en højere alder. Konklusionen fra undersøgelsen er, at behovet for hjælp ikke kan forventes at stige i samme takt som alderskurven. 3 Kora: Sårbarhed og handlekraft i alderdommen, september Ældres hjælperelationer og sociale relationer over ti år, Udviklingen over tid og med stigende alder fra 1997 til 2007, Kora (Anvendt kommunal Forskning), Eigil Boll Hansen. 18

20 Danmarks Statistik har lavet en prognose for forventet middellevetid, som viser, at denne også forventes at være svagt stigende i årene, der kommer. Figur 11: Forventet rest-middellevetid for 60+ årige, Mænd Kvinder Kilde: Danmarks statistik: FRDK414: Forudsætninger vedrørende dødelighed til befolkningsfremskrivningen 2014 efter køn og alder. Ud fra undersøgelserne omkring borgernes sundhedstilstand er det forventningen, at det antal år, hvor den enkelte borger har behov for hjemmehjælp eller alternativt plejebolig er konstant i årene, der kommer. Plejebehovet udsættes i takt med den stigende levealder Rehabilitering, forebyggelse og træning Sundhed og Ældre varetager bl.a. opgaven omkring forebyggende og aktiverende tilbud (SL 79) og træning ved både terapeuter og frivillige trænere (SL 86). Herudover tilbydes ældre borgere selvtræning i aktivitetscentre. Der kan påvises 5 kerneproblematikker 5 hos ældre, der er i risiko for tab af funktionsevne: Fysisk inaktivitet og udfordringer ved dagligdags aktiviteter Fald og relaterede skader og ulykker Fejlernæring Kognitiv funktionsnedsættelse og Social isolation og ensomhed. Det er en forudsætning for at undgå tab af borgernes funktionsevne, at der kontinuerligt er fokus på forebyggende og aktiverende indsatser, herunder træning. 5 Rapport fra Hjemmehjælpskommissionen, side

21 4.4. Kommunale tilbud i hjemmet Behovet og ønske om plejebolig kan påvirkes af de øvrige kommunale tilbud. Her tænkes særligt på hjemmepleje, sygepleje, hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger. Hjemmehjælp, sygepleje, hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger understøtter, at den enkelte borger kan blive i eget hjem længere. Hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger bidrager særligt til, at borgeren kan være mere selvhjulpen og føle sig tryg. Kommunen kan også understøtte, at borgerne kan blive i eget hjem længere ved at tilbyde midlertidige ophold på plejecentre til ældre borgere, som har behovet. Som det fremgår af afsnit 4.2 kan nogle ældre i en periode af deres alderdom kan være sårbare og i en anden periode ikke. Med en intensiv indsats kan nogle borgere efter et midlertidigt ophold blive næsten selvhjulpne Det nære sundhedsvæsen I hospitalsvæsenet er fokus på accelererede patientforløb. Accelererede patientforløb med hurtigere udskrivning fra sygehusene giver et pres på midlertidige pladser og rehabiliteringsforløb. Dette kan have betydning for det fremtidige kapacitetsbehov på særligt Rehabiliteringscenteret Borgernes boligønsker og -præferencer Med en stigende ældrebefolkning er der et stigende behov for mindre boliger, som er ældre-venlige, og egentlige plejeboliger 6. Der ses en tendens til stigende urbanisering, da de ældre har en præference for at flytte mod de større byer. I Herning Kommune ses denne tendens også historisk i forhold til centerbyer. Den generation, som bliver ældre i disse år betegnes: Kan selv, vil selv-generationen 7. De kræver noget af tilværelsen. De vil selv vælge, hvor og hvordan de skal bo. Plejebolig vælges af nød, ikke af lyst, og først når den ældre absolut ikke kan klare sig selv. Nationalt ses tendenser i retning af en stigende urbanisering, hvor de ældre flytter mod større byer, og at de ældre bliver boende længere tid i egen bolig. 6 Flere ældre kræver bedre boliger, Dansk Byggeri, december Artikel: Ældre tænker kreativt, når de skal finde bolig, Berlingske, 5. januar

22 5. Behovet for plejeboliger i Herning Kommune Udviklingen i plejeboligbehovet i perioden afhænger af en række faktorer. Der er usikkerhed omkring de fremtidige tendenser og effekten heraf på plejeboligbehovet. Der er en forventning om, at der sker en forskydning i målgruppen til plejeboliger. Plejebehovet forventes eksempelvis at blive udsat i takt med en stigende levealder. Samtidig forventes en større andel at få et plejebehov, herunder behov for hjemmepleje, en permanent eller midlertidig plejebolig i forbindelse med kronisk sygdom. Særligt forventes plejeboligbehovet for borgere med psykiske funktionsnedsættelser som demens at være stigende. Herning Kommune skal derfor indtænke muligheden for at understøtte den specialiserede pleje i nuværende plejeboliger og ved planlægning af nybyggeri Plejeboliger for borgere med særlige behov Nogle borgere kan ikke rummes i almindelige plejeboliger, da de har særlige behov. Der er en række sygdomme, som gør, at en gruppe borgere har behov for et specialiseret plejeboligtilbud. Demensområdet er i særlig fokus i forhold til specialiserede plejeboligtilbud. De plejeboligtilbud 8, som Herning Kommune har inden for demensområdet i dag er: Somatiske plejeboliger Skærmede afsnit Bofællesskab til borgere med Huntingtons Sygdom Nationalt Videnscenter for Demens har beregnet forekomsten af demens i landets kommuner frem til Figur 12: Fremskrivning af demens i Herning Kommune, forekomst blandt 60+ årige Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens, Forekomst af demens hos ældre i Danmark, Region Midtjylland og 19 kommuner, , side Oversigt over demenssygdomme, deres udvikling og krav til plejeboligmiljøerne ses af bilag 4. 21

23 Antallet af demente blandt de ældre i Herning Kommune vurderes at stige fra ca i 2015 til ca i I perioden , som plejeboligplanen har fokus på, vil antal demente borgere stige fra ca til ca Dette svarer til en stigning på godt 30 % over en periode på 10 år. Forekomsten af demens blandt de 60+ årige vurderes at stige fra 6,5 % i 2015 til 8,9 % i Det anslås, at mere end en femtedel af de danskere, som lever til 85-års-alderen eller længere, vil få demenssygdom. Herning Kommune har 67 skærmede pladser, som fordeler sig på 18 pladser til HSborgere og 49 pladser til primært demente borgere. Det er vurderingen, at de 49 skærmede pladser til demente dækker behovet i Væksten i antal demente vurderes at være ca. 30 % fra 2015 til 2025 i Herning Kommune. Såfremt behovet for skærmede pladser til demente udvikler sig i samme takt som antallet af demente borgere, vil behovet for skærmede pladser stige med ca. 15 pladser fra 2015 til For at understøtte demente borgere og deres pårørende i, at den demente forbliver længst muligt i eget hjem, er det vigtigt, at der er et tilstrækkeligt antal daghjemspladser og aflastningspladser. Herudover er det centralt, at den demente understøttes bedst mulig i at være selvhjulpen, hvilket i dag sker i samspil med Herning Kommunes demensteam og demensrådgivning. Borgere med frontallapsdemens og -skader Frontallapsdemens og skader dækker over skader i den forreste del af hjernen. Skaderne giver anledning til handlingsmæssige, kognitive eller emotionelle forstyrrelser. Adfærden er ofte konfliktskabende, og borgerne er lette at stresse, har ingen sociale kompetencer, er egocentriske, selvskadende, mangler situationsfornemmelse, og impulsstyrede og har ingen sygdomserkendelse. I Herning Kommune er der aktuelt borgere med frontallapsdemens/-skader og udadreagerende adfærd på plejecentre eller i specialafsnit. De mest udadreagerende borgere med frontallapsskader bor i dag på specialafsnit i regionale tilbud. I 2013/2014 har der gennemsnitligt være 2-3 borgere på specialafsnit. Aktuelt er der 3 borgere i specialafsnit i regionale tilbud. Hertil kommer borgere, som er hjemmeboende med støtte af ægtefælle og hjemmepleje samt borgere i almindelig somatisk plejebolig eller skærmet bolig med begyndende udadreagerende adfærd. For nogle borgere vil den udadreagerende adfærd brænde ud over tid grundet en tiltagende demens og svækkelse. Der opleves en svag stigning i antallet af borgere med svære frontallapsskader og en udadreagerende adfærd. Indtil 2007 var der kontinuertligt 1 borger med meget udadreagerende adfærd i regionale specialafsnit. I de sidste år har der kontinuerligt været 2-3 borgere med disse karakteristika i regionale specialafsnit. Der opleves en tilsvarende udvikling på Herning Kommunes plejecentre. 22

24 Erfaringer fra 2013/2014 viser, at det gennemsnitligt koster op mod 1 mio. kr. årligt at have en borger i specialafsnit i Regionen. Erfaringer viser også, at udadreagerende borgere i skærmede afsnit på Herning Kommunes plejecentre, som har brug for ekstra skærmning i form af fast vagt, kan medføre en merudgift på op til kr. i forhold til en almindelig skærmet plads. Huntingtons Sygdom (HS) Huntingtons Sygdom er en speciel form for demens hos yngre borgere. Sygdommen er genetisk bestemt og bryder hos de fleste ud i års alderen. Borgere med Huntingtons Sygdom har behov for en særlig indsats. I botilbud til borgere med HS er der brug for særlig psykiatrifaglig viden og viden om, hvordan HS-borgernes ofte meget udadreagerende adfærd og bevægefunktioner håndteres. Desuden kan HSborgernes ofte aparte adfærd virke skræmmende på beboere på kommunes almindelige plejecentre, hvorfor et specialtilbud er nødvendigt. Herning Kommune har et specialtilbud med 18 pladser, hvor 7 af boligerne (november 2014) lejes ud til borgere fra andre kommune. Herning Kommune er VISO-leverandør på dette område, og HS-bofællesskabet har status af videnscenter. Der ydes rådgivning og udredning i komplekse borgersager med Huntingtons Sygdom. Anbefalinger om plejeboligtilbud til borgere med særlige behov Plejeboligerne til demente omfatter i dag almindelige somatiske pladser og skærmede pladser. Hertil kommer HS-pladser, som alene er målrettet HS-borgere. Herning Kommune har således ikke et tilbud målrettet til demente borgere med udadreagerende adfærd. Det anbefales, at der fremadrettet sætte fokus på de borgere, som i perioder eller varigt ikke kan rummes på almindelige eller skærmede pladser grundet en udadreagerende adfærd. Der opleves en svag stigning i borgere med udadreagerende adfærd. Stigningen giver udfordringer på plejecentrene, hvor borgerne som sidste udvej placeres i tilbud uden for kommunen. En mulighed for at imødegå det stigende pres fra disse borgere kan være etablering af et særligt indrettet specialafsnit på et plejecenter i Herning Kommune. Målgruppen for et specialafsnit vil være borgere med en udadreagerende adfærd, som ikke kan rummes på almindelige somatiske eller skærmede pladser. Det anbefales, at der ses på muligheden for et specialafsnit med midlertidige pladser til borgere med meget udadreagerende adfærd. Fordelene ved at etablere specialafsnittet med midlertidige pladser er, at afsnittet derved kan anvendes til både hjemmeboende borgere og borgere i plejebolig, og at borgerene kan 23

25 være på specialafsnittet i en kortere eller længere periode, indtil de er stabile eller kan tilbydes et andet permanent tilbud. Erfaringer fra andre kommuner viser, at omkring halvdelen af målgruppen vil kunne udsluses til et almindeligt skærmet afsnit efter en periode. Det er endnu ikke endelig vurderet, hvor mange pladser et specialafsnit bør indeholde. Men det vil sandsynligvis være i størrelsen 6 pladser. Det anbefales, at der arbejdes videre med at kvalificere grundlaget for etablering af et specialafsnit med midlertidige pladser til demente borgere med udadreagerende adfærd Midlertidige pladser Midlertidige pladser er en måde at skabe fleksibilitet i den samlede plejeboligkapacitet. Midlertidige pladser kan understøtte de borgere, som bor i egen bolig, er i overgangen mellem egen bolig og plejecenter eller er i overgangen mellem sygehus og egen bolig. I Sundhed og Ældre vil der fra 2015 være 5 opholdstyper 9 for midlertidige pladser: Akutophold Vurderingsophold Venteophold Planlagt aflastning og Rehabiliteringsophold. Midlertidige pladser på plejecentre På plejecentre i Herning Kommune er der 33 midlertidige pladser. Pladserne har følgende fordeling på plejecentre: Sørvad Plejecenter: 2 pladser Søglimt i Sunds: 2 pladser Sandfeldgården i Kibæk: 2 pladser Rosenlund Plejecenter i Snejbjerg: 5 pladser Engholm Centeret i Sdr. Felding: 2 pladser Toftebo Centeret i Hammerum: 6 pladser Fuglsangsø Centret: 14 pladser Der forventes et stigende behov for midlertidige pladser på plejecentrene i årene, der kommer, grundet et stigende antal ældre borgere. Når ældre borgere samtidig forventes at blive boende længere tid i eget hjem, vil dette medføre et yderligere stigning i behovet for midlertidige pladser. Nogle af de tendenser, som mindsker stigningen i efterspørgslen efter permanente plejeboliger, vil øge efterspørgslen efter midlertidige plejeboliger. Et stigende behov for midlertidige pladser kan evt. imødekommes ved at have en fleksibel boligmasse i forhold til permanente plejeboliger. 9 Se afgrænsningen af de 5 opholdstyper i bilag 5. Der er sket præciseringer og justeringer i afgrænsningen af opholdstyper i forhold til tidligere. Afgrænsningerne påbegyndes implementeret i

26 Det anbefales, at der iværksættes et strategiarbejde omkring de midlertidige pladser med fokus på det fremtidige behov, herunder: - Forslag til øget grad af fleksibilitet i plejeboligkapaciteten mellem permanente og midlertidige pladser. - Fagligt kompetencer i forhold til forskellige typer af midlertidige pladser. - Analyse af fordele og ulemper ved samling af midlertidige pladser og kompetencer på færre geografiske enheder. Midlertidige pladser på Rehabiliteringscenteret På Rehabiliteringscenteret er der 30 pladser. Pladserne har en anden karakter end de øvrige midlertidige pladser på plejecentrene. Ophold på Rehabiliteringscenteret tilbydes ved behov i forbindelse med akut opstået sygdom, overgang fra sygehus til eget hjem ved sygdom og intensiv genoptræning for bl.a. at forebygge indlæggelse og genindlæggelse. Hvis tendensen med accelererede patientforløb og hurtigere udskrivningsforløb fra sygehusene fortsætter, stiger behovet for rehabiliteringspladser. Det er forventningen, at udviklingen fortsætter på de nye super-sygehuse. I forbindelse med udarbejdelse af Herning Kommunes investeringsoversigt for kommende byggerier er der indarbejdet en udvidelse af Rehabiliteringscenteret i 2020 med 10 pladser. Oprindeligt var byggeriet planlagt til at være færdigt i Udvidelsen er efterfølgende udskudt, da den aktuelle kapacitet vurderes at være tilstrækkelig indtil da Prognose for plejeboligbehov Vurderingen af det fremtidige behov for plejeboliger har fokus på permanente plejeboliger og midlertidige plejeboliger, dog eksklusiv HS-pladserne og Rehabiliteringscenteret. Behovet for midlertidige pladser på Rehabiliteringscenteret skal primært ses i sammenhæng med udviklingen i sygehussektoren. Den nuværende dækningsgrad i Herning Kommune blev i foråret 2014 vurderet til at være for høj i en periode efter åbningen af Fuglsangsø Centret. Derfor er der i forbindelse med budgettilpasninger i budget besluttet at gennemføre midlertidige lukninger af plejeboliger. De midlertidige lukninger forventes at have fuld gennemslag fra 2017, hvor dækningsgraden er 17,8. Med udgangspunkt i det nuværende antal plejeboliger og den forventede befolkningsudvikling frem til 2025, kan udviklingen i dækningsgraden beregnes. 25

27 Dækningsgrad Figur 13: Udvikling i dækningsgraden for 80+ årige i perioden ,0 Udvikling i dækningsgraden for 80+ årige 20,0 15,0 10,0 5,0 0, Dækningsgrad ved det nuværende politisk vedtagne antal plejeboliger (684) Dækningsgrad inkl. midlertidigt lukkede plejeboliger (713 ekskl. 8 HOP-pladser) Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af Herning Kommunes befolkningsprognose Note: Dækningsgradernes fordeling på områder ses i bilag 3. Ved et uændret antal plejeboliger vil dækningsgraden falde i årene fremover som konsekvens af et stigende antal ældre borgere i Herning Kommune. Figuren viser, at dækningsgraden vil falde til 12,6 for de 80+ årige i 2025 ved det nuværende politisk besluttede antal plejeboliger. Hvis de midlertidigt lukkede plejeboliger indregnes i dækningsgraden, vil den være 13,3 for de 80+ årige i Plejeboligbehovets følsomhed ved forskellig dækningsgrader Plejeboligbehovets følsomhed ved forskellige dækningsgrader kan beregnes. Med udgangspunkt i det politisk besluttede antal plejeboliger, vil dækningsgraden falde fra 19,5 i 2015 til 17,8 i Tabel 7: Oversigt over plejeboligbehovets følsomhed ved forskellige dækningsgrader Alternative dækningsgrader for 80+ årige , , Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af Herning Kommunes befolkningsprognose Der er store variationer i plejeboligbehovet ved forskellige dækningsgrader efter

28 Der er ikke en rigtig eller en forkert dækningsgrad. Det er således ikke muligt at forudsige en optimal fremtidig dækningsgrad, da den vil afhænge af faktorer så som borgernes sundhedstilstand, funktionsniveau, boligønsker og præferencer. Det kan således være vanskeligt at vurdere behovet for de enkelte typer af boliger. Der kan opstilles scenarier for de væsentlige udviklingstendenser, som ses i årene fremover. Scenarium 1: Konstant dækningsgrad fra 2017 og frem I scenarium 1 antages, at de udviklingstendenser, som ses historisk ikke vil have en effekt på plejeboligbehovet i kommende 10 år. Derfor antages en dækningsgrad på 17,8 fra 2017 og frem. Med udgangspunkt i en dækningsgrad på 17,8 vil plejeboligbehovet udgøre 952 plejeboliger i Plejeboligbehovet er i scenariet 278 boliger større i 2025 end det politisk besluttede antal plejeboliger. Udvidelsen af plejeboligkapaciteten kan både ske ved refinansiering og genåbning af midlertidigt lukkede plejeboliger og ved etablering af nye plejeboliger. Risikovurdering ved scenarium 1: Såfremt der bliver en effekt af forebyggelsesindsatser m.m., og de ældre ønsker at blive boende i eget hjem i længere tid, vil plejeboligbehovet blive overvurderet i scenariet. Scenarium 2: Faldende dækningsgrad ved udsættelse af plejeboligbehov reduktion i ophold i plejebolig med 4 mdr. I scenarium 2 antages, at den stigende levealder med en udsættelse af de ældres plejeboligbehov og de ældres stigende præferencer for at blive boende i eget hjem har direkte indflydelse på, hvor længe de ældre bor på plejecenter. Det antages, at den gennemsnitlige periode, hvor de ældre bor på plejecenter, vil blive reduceret med ca. 4 måneder over en 10-årige periode. I Herning Kommune kan påvises et fald i den periode de ældre bor på plejecenter fra gennemsnitlig 2 år og 6 måneder i 2008 til 2 år i Dette kan understøtte antagelsen i scenariet. Tabel 8: Scenarium 2: Estimeret udvikling i dækningsgrad og plejeboligbehov, Gradvis fald i dækningsgrad efter ,5 18,6 17,8 16,9 15,3 Estimeret plejeboligbehov I scenarium 2 vil dækningsgraden falde fra 17,8 i 2017 til 15,3 i I scenariet er plejeboligbehovet ca. 145 boliger større i 2025 end det politisk besluttede antal plejeboliger. Udvidelsen af plejeboligkapaciteten kan både ske ved refinansiering og genåbning af midlertidigt lukkede plejeboliger og ved etablering af nye plejeboliger. 27

29 Indtil 2019/2020 vil der i scenariet være en tilstrækkelig fysisk kapacitet af plejeboliger, såfremt de midlertidigt lukkede plejeboliger ønskes genåbnet. Dette forudsætter dog, at driften af pladserne refinansieres. Risikovurdering ved scenarium 2: Det er uvist, om der fortsat vil være et fald i den periode de ældre bor på plejecenter. Særligt er der usikkerhed omkring betydningen af den stigende forekomst af demens, kroniske sygdom og multisygdom. Det kan betyde, at plejeboligbehovet bliver højere, end scenariet angiver. Scenarium 3: Faldende dækningsgrad ved udsættelse af plejeboligbehov reduktion i ophold i plejebolig med 6 mdr. I scenarium 3 antages, at den stigende levealder med en udsættelse af de ældres plejeboligbehov og de ældres stigende præferencer for at blive boende i eget hjem har direkte indflydelse på, hvor længe de ældre bor på plejecenter. Det antages, at den gennemsnitlige periode, hvor de ældre bor på plejecenter, vil blive reduceret med ca. 6 måneder over en 10-årige periode. I Herning Kommune kan påvises et fald i den periode de ældre bor på plejecenter fra gennemsnitlig 2 år og 6 måneder i 2008 til 2 år i Dette kan understøtte antagelsen i scenariet. Tabel 9: Scenarium 3: Estimeret udvikling i dækningsgrad og plejeboligbehov, Gradvis fald i dækningsgrad efter ,5 18,6 17,8 16,4 14,0 Estimeret plejeboligbehov I scenarium 3 vil dækningsgraden falde fra 17,8 i 2017 til 14,0 i I scenariet er plejeboligbehovet ca. 75 boliger større i 2025 end det politisk besluttede antal plejeboliger. Udvidelsen af plejeboligkapaciteten kan både ske ved refinansiering og genåbning af midlertidigt lukkede plejeboliger og ved etablering af nye plejeboliger. Indtil 2022/2023 vil i scenariet være en tilstrækkelig fysisk kapacitet af plejeboliger, såfremt de midlertidigt lukkede plejeboliger ønskes genåbnet. Dette forudsætter dog, at driften af pladserne refinansieres. Risikovurdering ved scenarium 3: Det er uvist, om der fortsat vil være et fald i den periode de ældre bor på plejecenter. Særligt er der usikkerhed omkring betydningen af den stigende forekomst af demens, kroniske sygdom og multisygdom. Det kan betyde, at plejeboligbehovet bliver højere, end scenariet angiver. 28

30 Sammenligning med andre kommuner I forbindelse med vurdering af udviklingen i plejeboligbehovet er der set på modeller fra andre kommuner. Det er imidlertid vanskeligt at lave sammenligninger med andre kommuner, da antal plejeboliger, dækningsgrader, udviklingstendenser m.m. opgøres og beregnes forskelligt. Nedenfor er dog angivet overvejelser fra andre kommuner. I Horsens Kommune anvendes en dækningsgradsmodel. Det er forventningen, at den fremtidige dækningsgrad er 15 for de 80+ årige. Dækningsgraden er fastsat på baggrund af forventninger til den generelt forbedrede boligstandard, øgede flyttemønstre og befolkningens forbedrede sundhedstilstand. I Albertslund Kommune er lavet en model med hjælp fra KL s konsulentvirksomhed, som tager udgangspunkt i raske leveår (selvvurderet restlevetid). Denne model viser, at plejeboligbehovet vil være svagt stigende i Albertslund Kommune. I Holstebro Kommune er en ny plejeboligplan under udarbejdelse. Der foreligger aktuelt ikke vurderinger eller scenarier for det fremtidige plejeboligbehov. I Ikast-Brande Kommune er udarbejdet en plejeboligplan. Denne er baseret på scenarier, tilsvarende scenarium 2 og 3 for fald i opholdstid på plejecentre. Den gennemsnitlige opholdstid på plejecentre i Ikast-Brande Kommune er aktuel 2,5 år mod 2 år i Herning Kommune. I Ringkjøbing-Skjern Kommune er ikke anvendt en dækningsgradsmodel i forbindelse med de kapacitetstilpasninger, som aktuelt foretages. Kommunen har haft en overkapacitet af pladser. Kapacitetstilpasningen har taget afsæt i en analyse af til- og fraflytningsmønstre har vist, at de ældre flytter fra landområderne til byområderne. 29

31 Plejeboliger Sammenstilling af scenarier De 3 udarbejdede scenarier er sammenstillet med den fysiske kapacitet og den politisk besluttede kapacitet på plejecentrene efter gennemførelse af midlertidige lukningerne i forbindelse med budget Figur 14: Scenarier for udvikling i plejeboligbehovet, Kilde: Egen tilvirkning. Scenarium 1: Uændret dækningsgrad på 17,8 for 80+ årige fra 2017 og frem Scenarium 2: Faldende dækningsgrad ved udsættelse af plejeboligbehov - reduktion i ophold i plejebolig med 4 mdr. Scenarium 3: Faldende dækningsgrad ved udsættelse af plejeboligbehov - reduktion i ophold i plejebolig med 6 mdr. Fysisk kapacitet Politisk besluttet kapacitet (budgetteret kapacitet) Det er forventningen, at plejeboligbehovet vil være stigende frem til I alle scenarier for udviklingen i plejeboligbehovet ses et behov for udvidelse af plejeboligkapaciteten inden

32 Det anbefales, at der i planlægningen af den fremtidige plejeboligkapacitet tages udgangspunkt i scenarium 2, hvor dækningsgraden beregnes til at falde fra de nuværende 19,5 til 15,3 i Det samlede behov for plejeboliger vurderes at være ca. 145 større i 2025 end det politisk besluttede antal plejeboliger i budget Af de ca. 145 plejeboliger anslås ca. 15 plejeboliger at skulle målrettes demente, dvs. være skærmede pladser. Udvidelsen af plejeboligkapaciteten kan både ske ved refinansiering og genåbning af midlertidigt lukkede plejeboliger fra budgetlægningen og ved etablering af nye plejeboliger inden Med de udviklingstendenser som ses, er det vigtigt at have en fleksibel plejeboligmasse. Plejeboligerne skal kunne ændre formål mellem forskellige pladstyper inden for både permanente pladser og midlertidige pladser. Hvis eksempelvis borgerne over tid har en større præference for at blive boende i eget hjem, så vil behovet for permanente boliger påvirkes. Til gengæld vil det medføre et stigende behov for midlertidige pladser til akutophold og aflastningsophold. Krav til fremtidigt plejeboligbyggeri Erfaringer fra den nuværende drift af plejecentre viser, at store plejecentre har lavere gennemsnitlige driftsomkostninger pr. plejebolig end små plejecentre. Med udgangspunkt i disse erfaringer anbefales, at plejecentre har en størrelse fra ca. 60 beboere eller mere for at sikre stordriftsfordele. Det er væsentligt, at plejecentre har en vis størrelse i forhold til finansiering af aften- og natdækning. Desuden giver større enheder bedre muligheder for at sikre de rette faglige kompetencer, hvilket betyder, at der er større mulighed for at ansætte sygeplejersker og terapeuter til at varetage plejen og træningen af de meget komplekse og plejekrævende borgere, som vil være beboere i plejeboligerne. Det anbefales derfor, at der ved en fremtidig udvidelse af den nuværende plejeboligkapacitet sker ved udbygning af eksisterende plejecentre eller opførelse af nye store plejecentre med henblik på at høste stordriftsfordele. Ved etablering af nye plejeboliger, skal der ligeledes være fokus på indretning af plejeboligmiljøerne. Der skal tænkes i fleksibelt byggeri, hvor indretningen kan ændres i forhold til skriftende behov blandt ældre borgere. Her tænkes særligt på ændringer i behov for permanente og midlertidige boliger samt somatiske og skærmede boliger til demente. Herudover skal der være fokus på at indtænke relevant velfærdsteknologi i fremtidigt plejeboligbyggeri. Ved udbygning af plejeboligkapaciteten skal der være fokus på udnyttelse af stordriftsfordele og velfærdsteknologi. 31

33 Når der fremadrettet opføres nye plejecentre eller sker udvidelse af eksisterende plejecentre, bør den geografiske placering er nye pladser nøje vurderes. Såfremt urbaniseringstendenserne, som ses nationalt, fortsætter, vil fremtidige plejecentre skulle opføres i større byer. Det anbefales, at der udarbejdes en udbygningsplan for plejeboligkapaciteten baseret på følgende principper: - Der planlægges tilbygning og udbygning af eksisterende plejecentre i centerbyer og omegnsbyer med det mål, at plejecentrene fremadrettet har minimum 60 pladser. I planen vil bl.a. være fokus på Kildehøj i Vildbjerg og Søglimt i Sunds. - Der planlægges et stort plejecenter i Herning omkring På baggrund af erfaringer ved åbningen af Lind Plejecenter og Fuglsangsø Centret kræver en udvidelse af plejeboligkapaciteten, at der tilføres driftsmidler til åbningen af nye plejeboliger. I forbindelse med beslutning omkring et eventuelt fremtidigt byggeri, er det centralt, at der samtidig tages stilling til finansieringen af driftsbudgettet til plejeboligerne. Det anbefales, at prioritering af driftsmidler sker i forbindelse med anlægsprioritering eller alternativt via andre reguleringsformer, så som demografireguleringen. 32

34 6. Behov for ombygning og modernisering af plejeboliger Den generelle bygningsmæssige status for Herning kommunes plejecentre er god. Alle bygninger er på et vedligeholdelsesniveau, som man kan forvente af bygninger opført i de pågældende tidsperioder. De plejecentre, som er ældst er Rosenlund i Snejbjerg, Kastaniegården i Aulum, Engholmcentret i Sdr. Felding og Sørvad Plejecenter. Disse byggerier er alle opført i perioden fra og løbende vedligeholdt og ombygget. Fælles for byggerierne kan nævnes, at ikke alle boliger og servicearealer er indrettet hensigtsmæssigt. Byggerierne er opført efter andre krav til byggelovgivning end de nuværende. Ligeledes er arbejdsmiljøet udfordret af pladsmangel og en ikke altid hensigtsmæssig indretning af depotrum m.m. Arbejdsrutiner og logistik på plejeområdet har ændret sig betydeligt siden opførelsen af disse byggerier. I forbindelse med en evt. genåbning af de midlertidigt lukkede plejeboliger vil det være naturligt at tænke renovering og evt. udvidelse af plejecentre ind, f.eks. på Rosenlund i Snejbjerg. På flere plejecentre vil der i de kommende år være store vedligeholdelsesopgaver. På Toftebo Centeret, Vesterled Plejecenter og Søglimt Plejecenter vil der skulle ske renovering af tage og den øvrige klimaskærm, dvs. ydermure, vinduer og døre. Bygningerne har en alder, hvor der fremadrettet må påregnes udgifter til at sikre bygningerne vedligeholdelsestandard. Arbejderne forventes gennemført i perioden og vil kræve, at der afsættes anlægsbudget på Herning Kommunes investeringsoversigt for anlægsarbejder. Velfærdsteknologi På baggrund af Økonomiaftalen for 2014 er målsætningen at iværksætte udbredelse af i første omgang fire konkrete velfærdsteknologiske løsninger. Indsatsen forankres som en del af et fælleskommunalt program for udbredelse af viden om anvendelse og implementering af moderne velfærdsteknologiske løsninger. Der er tale om følgende fire områder: Hjælp til løft Bedre brug af hjælpemidler Spiserobotter i botilbud Vasketoiletter Områderne er valgt ud på baggrund af gennemførte modelprojekter i en række kommuner med støtte fra Fonden for Velfærdsteknologi. Erfaringerne fra projekterne viser, at det er muligt at gøre borgerne mere selvhjulpne, hvis kommunen systematisk arbejder med at ændre arbejdsgange og indføre velfærdsteknologiske løsninger i de situationer, hvor det er relevant for borgerne. Sundhed og Ældre har fokus på inddragelse af velfærdsteknologiske løsninger, som kan gavne borgernes funktionsevne. Det er erfaringen, at velfærdsteknologiske løsninger forbedrer arbejdsmiljøet for medarbejderne samt gør borgerne mere selvhjulpne og giver dem mere frihed, men store økonomiske gevinster er fortsat ikke fundet. 33

35 Bilag Bilag 1: Plejecentrenes geografiske placering, antal pladser, aftale- og ejerforhold 34

36 Oversigt over plejeboliger i Herning Kommune pr. 1. januar, i henhold til nuværende politiske beslutninger alm 2010 Skær Levebo 2010 Midl alm 2012 Skær Levebo 2012 Midl alm 2015 Skær Levebo 2015 Midl Sørvad Plejecenter Kildehøj i Vildbjerg Kastaniegården i Aulum Birketoft i Aulum Rønnevænget, Haderup Søglimt i Sunds Sandfeldgården i Kibæk Kildevang, Lind Lind Plejecenter Rosenlund i Snejbjerg Engholm i Sdr. Felding Toftebo-Centeret, Hammerum Nørregades plejehjem Fuglsangsø Centret Vesterled, Herning Lindegården, Herning De gamles hjem, Ørnhøj/Ørnhøj Friplejehjem Højbo, Arnborg/Friplejehjem I alt - plejeboliger HS-boliger, Lindegården Rehabiliteringscenteret I alt inkl. HS og Rehab Noter: Der er 2 friplejehjem i Herning Kommune: Højbo, Arnborg pr. 1. april De gamles hjem, Ørnhøj lukket pr. 31. december 2010 og åbnet som friplejehjem 1. oktober 2012.

37 Ejerforhold - plejecentre Område Adresse Ejerforhold / servicearealer Område Nord/Syd Søglimt Sunds Herning Kommune Birketoft (DD) Aulum Herning Kommune ejer ejendommen på Østergade (41 plejeboliger) og Danske Diakonhjem ejer ejendommen på Østervang (10 plejeboliger). Kildehøj (DD) Vildbjerg Herning Kommune Sørvad Sørvad Boligselskabet BoMidtVest / Herning Kommune Kastaniegården Aulum FællesBo / Herning Kommune Lind Plejecenter Lind Herning Kommune Sandfeldgården (DD) Kibæk S/I Plejeinstitution Sandfeldgården / S/I Servicearealer ved Sandfeldgården Engholmcentret Sdr. Felding FællesBo /Herning Kommune Rosenlund Centret Snejbjerg Herning Kommune Område Øst Toftebo Centret Hammerum Herning Kommune Fuglsangsø Centret Herning Herning Kommune Område Vest Vesterled Herning Herning Kommune Lindegården Herning Herning Kommune Driftsaftaler med Danske Diakonhjem Sandfeldgården i Kibæk ejes af den selvejende institution Sandfeldgården, som har til formål at eje, istandsætte og udleje samt vedligeholde servicearealer. Herning Kommune har indgået 2 aftaler omkring Sandfeldgården: En driftsoverenskomst med Danske Diakonhjem vedr. personlig og praktisk hjælp, omsorg og pleje samt vedligeholdelsestræning for beboere i plejeboligerne. Driftsoverenskomsten er uopsigelig i 10 år fra , hvorefter den kan opsiges med 1 års varsel til et regnskabsårs afslutning, dvs. tidligst 1. januar En lejeaftale, hvoraf fremgår, at Herning Kommune lejer og afholder alle udgifter vedr. servicearealet, således at det er udgiftsneutral for den selvejende institution. Lejeaftalen kan opsiges med 1 års varsel til et regnskabsårs afslutning, hvorefter Herning Kommune kan overtage servicearealerne til restgælden. Birketoft i Aulum ejes af Herning Kommune. Der er indgået en driftsoverenskomst Der er indgået følgende aftale omkring driften med Danske Diakonhjem. Aftalen er uopsigelig til 31. december 2016, hvorefter kontrakten kan opsiges med et års varsel i forhold til et regnskabsårs afslutning, dvs. tidligst 1. januar Kildehøj i Vildbjerg ejes af Herning Kommune. Der er indgået aftale omkring driften med Danske Diakonhjem. Aftalen kan opsiges med 1 års varsel til et regnskabsårs afslutning. 36

38 Bilag 2: Aldersprofilen for indflyttere på de enkelte plejecentre og friplejehjem 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% <60 år år år år år år år 95+ år Kilde: Udarbejdet af COWI. Note: Aldersprofilerne for Højbo og Ørnhøj friplejehjem er opgjort over perioden , hvor de i den første del af perioden er kommunale plejecentre. 37

39 Dækningsgrad Dækningsgrad Bilag 3: Dækningsgrader Dækningsgrader for 80+ årige fordelt på geografiske områder ved det politisk besluttede antal plejeboliger ,0 Dækningsgrader 80+ årige 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 - Herning Midt og omegnsområder Herning Nord-Vest Herning Nord-Øst Herning Syd I alt Kilde: Herning Kommunes befolkningsprognose Note: Herning Nord-Vest: Skoledistrikterne: Vinding, Ørnhøj, Timring, Vildbjerg, Kildebakke og Nøvling. Herning Nord-Øst: Skoledistrikterne: Haderup, Feldborg, Hodsager og Aulum. Herning Syd: Skoledistrikterne: Kibæk, Skarrild og Sdr. Felding. Herning Midt og omegnsområder: Øvrige skoledistrikter. Udvikling i dækningsgrad for 80+ årige ved det politisk besluttede antal plejeboliger ,0 Dækningsgrad 80+ årige 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 - Nord Øst/Vest Syd I alt Kilde: Herning Kommunes befolkningsprognose

40 Dækningsgrad Historiske dækningsgrader Dækningsgrader for 80+ årige fordelt på geografiske områder (Herning Kommune inddeling i skoledistrikter). 45,0 40,0 Dækningsgrader 80+ årige 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5, Kilde: Herning Kommunes befolkningsprognose

41 Bilag 4: Oversigt over demenssygdomme, deres udvikling og krav til plejeboligmiljøerne Demenssygdommene er forskellige sygdomme og har forskellig udvikling, hvilket betyder, at der er forskellige krav til indretning i plejeboligmiljøerne: Den største gruppe borgere med demens (ca. 70 %), udvikler sædvanligvis ikke adfærdsproblemer. Denne gruppe kan profitere af en bolig i de traditionelle plejeboligmiljøer, hvor de kan have glæde af et hverdagsliv og samvær med ældre med almindelig alderdomssvækkelse og andre somatiske sygdomme. Ca. 20 % af de demente udvikler særlige adfærdsproblemer og har brug for at bo i skærmede demensafsnit, som er indrettet med mindre stimuli og et hjemligt erindringsmiljø i overskuelige rammer og tæt personalekontakt. Personalet skal have en særlig viden om demensadfærdsproblemer og håndtering af disse. Der er en mindre gruppe på ca. 10 % med frontale hjerneskader, som udviser en særlig egocentrisk og uhæmmet problemadfærd. Disse borgere har behov for at bo i et miljø, som er indrettet med sparsomme stimuli og mindre fællesmiljøer, da de har brug for 1-1 kontakt med personalet og enmandsprojekter i et bofællesskab. I boligerne og fællesarealerne skal der også være fokus på arbejdsmiljøet. Personalet skal have mulighed for flugt. Der kan indarbejdes forsinkelser i miljøet samt brede gange. Beboernes boliger skal placeres med afstand fra hinanden, så de kan lukkes af i mindre nicher for at undgå, at beboerne generer hinanden. Personalet skal have specialviden inden for pædagogiske principper og tilgang til frontalskadede, da det kræver en unik individuel omsorgs- og strategiplan. De skal have kompetencer, der dækker plejefaglig, demensfaglig, psykiatrifaglig, socialpædagogisk og neuropædagogisk viden. 40

42 Bilag 5: Oversigt over typer af midlertidige pladser Der er iværksat et arbejde fra 2015, som vil have fokus på implementering af følgende definition af midlertidige pladser: Akutophold jf. 84 stk. 2 Behov som dækkes Formål med ydelsen Modtager af ydelsen Dække en akut indsats i At yde ikkehospitalskrævende forbindelse med et akut opstået behov for behandling og pleje. kompleks døgnpleje og observation, som ikke kan At borgeren hurtigst varetages i hjemmet. muligt stabiliseres Akutindsats defineres med henblik på at som hjælp, der skal være i eget hjem med kunne iværksættes og den nødvendige pleje leveres inden for få timer, og behandling døgnet rundt. Modtagere af ydelsen er typisk borgere i eget hjem, der har en akut forværring i fysisk/psykisk tilstand og derfor har behov for akut hjælp og/eller en sygeplejeindsats, som kræver særlige kompetencer og at borgerens behov for akut hjælp ikke kan tilgodeses i hjemmet eller at opholdet efter en lægelig vurdering vil kunne forebygge en indlæggelse på hospitalet Borgeren vil i den akutte situation typisk være beskrevet inden for funktionsniveau 3 og 4 i Fælles Sprog. Vurderingsophold jf. 84 stk. 2 Vurdering af borgerens funktionsniveau hele døgnet i forhold til kommunens tilbud. At finde tilbud, der gør det muligt for borgeren at blive mest muligt selvhjulpen. Borgere, hvis situation funktionsmæssigt og/eller boligmæssigt er uafklaret. Borgeren har behov for døgnophold til afklaring af, hvilke tilbud der kan gives. Venteophold jf. 84 stk. 2 Behov for tilsyn, pleje og støtte i løbet af hele døgnet og behov for hjælp på uforudsete tidspunkter. At yde pleje og omsorg døgnet rundt i en venteperiode. Borgere, der ikke kan tilbydes relevant pleje i eget hjem og ikke kan være hjemme på grund af f.eks.: Midlertidige fysiske og psykiske restriktioner Ustabile forhold i eget hjem (pårørende indlagt, ombygning af eget hjem eller lignende) At borgeren er døende At borgeren venter på tilbud om ældrebolig/plejebolig Borgerens funktionsniveau vil typisk være beskrevet inden for funktionsniveau 3 og 4 i Fælles Sprog. Planlagt aflastning jf. 84 stk. 2 Behov for døgnaflastning af pårørende, der passer en person med væsentligt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau. At aflaste pårørende og dermed være medvirkende til at sikre, at personer med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau kan blive boende i eget hjem længst muligt. Ydelsen tildeles på baggrund af den pårørendes belastningsgrad, efter en individuel vurdering. Ydelsen tildeles ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en plejekrævende person. Vedkommende har typisk en længerevarende nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en forudsætning for tildeling af ydelsen, at den plejekrævende person ikke kan opholde sig alene i eget hjem med øvrige tilbud. 41

43 Borgeren vil typisk være beskrevet i funktionsniveau 3 og 4 i Fælles Sprog, og plejen vil typisk foregå i samarbejde med hjemmeplejen. Rehabiliteringsophold Intet lovgrundlag Tværfaglig målrettet og tidsafgrænset rehabiliteringsindsats, som ikke kan foregå i borgerens eget hjem. At borgeren genskaber et så godt hverdagsliv som mulig og finde muligheder for, hvordan funktionsniveauet fremover kan forbedres, vedligeholdes eller udsætte en eventuel forringelse. Borgere med faldende funktionsniveau: Borgere der på grund af en kronisk sygdom, f.eks. apopleksi, dissemineret sklerose, KOL, parkinsonisme m.m, har et forventet funktionstab over tid. Borgere der over længere tid ikke har spist og drukket tilstrækkeligt og dermed har et meget svækket kognitivt og fysisk funktionsniveau Borgere med svækket evne til egenomsorg, der har behov for støtte til livstilsændring. Borgere med akut opstået funktionsnedsættelse: Borgere der har behov for intensiv rehabilitering og genoptræning efter hospitalsophold mhp at mindske fremtidig behandlings- og plejebehov. Eks apopleksi, traumepatienter, ben amputerede m.m. Borgerne skal være bekendt med egen aktive indsats i et Rehabiliteringsophold og være motiveret herfor. 42