GÅ OP I RØG Tobak, menneske, medier og samfund

Transkript

1 Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi og sundhedskundskab i 7.-9.klasse Kræftens Bekæmpelse GÅ OP I RØG Tobak, menneske, medier og samfund Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi, historie og sundheds- og seksualundervisning i klasse

2 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse GÅ OP I RØG Tobak, menneske, medier og samfund Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi, historie og sundheds- og seksualundervisning i klasse Af Louise Wohllebe

3 Kolofon Gå op i røg Tobak, menneske, medier og samfund. Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi og sundhedskundskab i klasse (elevhæfte) Af Louise Wohllebe Idéudvikling: Louise Wohllebe og Trine Dybkær Pædagogisk vejledning: Mette Fredslund Andersen, Morten Buttenschøn og Marianne Eskildsen, Center for Undervisningsmidler, Storkøbenhavn, Glostrup Korrektur: Ida Nymand Ammundsen 1. udgave 1. oplag Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Telefon Tegninger: Niels Bo Bojesen Foto: Side 22: Ole Kragh-Jacobsen for Zentropa Side 59: Tomas Bertelsen for Kræftens Bekæmpelse Side 48, nederst: Leif Eiranson for Plan Sverige Øvrige fotos: Polfoto, Scanpix, Colourbox Grafisk tilrettelæggelse: Esben Bregninge Design Tryk: Erhvervsskolernes Forlag ISBN: Til dette hæfte hører: Gå op i røg Tobak, menneske, medier og samfund. Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi og sundhedskundskab i klasse (lærervejledning) ISBN: I samme serie: Gå op i røg Tobak, natur og menneske. Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i klasse (elevhæfte og lærervejledning) ISBN: og Gå op i røg kan købes ved henvendelse til Kræftens Bekæmpelse. Produceret med støtte fra Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses Aktivitetspulje, Tips- og Lottomidler.

4 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Kapitel 1: Hvorfor begynder man at ryge 8 Hvorfor begynde at ryge 10 Hvor mange ryger 14 Rygning og kroppen 18 Kapitel 2: Social ulighed i sundhed 20 Nogle er sundere end andre 22 Årsager til ulighed i sundhed 23 Rygning på ungdomsuddannelserne 24 Hvad siger politikerne 24 Kapitel 3: Rygeloven og passiv røg 26 Hvad siger rygeloven 28 Holdninger til rygeforbud 29 Strammere lovgivning 31 Passiv rygning 32 Kapitel 4: Tobak gennem tiden 34 Rygningens historie 36 Hvorfor ryger danskerne mere end svenskerne 40 Kapitel 5: Reklamer for tobak 42 Reklamer for tobak 44 Skjult markedsføring 45 Nye markeder i verden 48 Kapitel 6: Hvordan kan man undgå, at unge begynder at ryge 52 Hvem arbejder med tobakforebyggelse 54 Kræftens Bekæmpelse 58 Din egen kampagne 60 Kapitel 7: Børn og tobak i den tredje verden 62 Børn i tobaksproduktionen 64 Tobak ødelægger miljøet 67 Efterord

5 Hvis en marsmand kom og sagde: Her er et nyt produkt. Det vil dræbe 5 millioner mennesker i verden hvert år, det er afhængighedsskabende, og de fleste vil begynde at bruge det som børn, før de virkelig ved, hvad der foregår. Men vi vil tjene masser af penge!, så ville ingen regering i verden gå med til, at det kom på markedet. StantonGlanz, professor ved Californiens Universitet (fra programmet Fremskridt på afveje, DR2) 6

6 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Kære elev Du sidder nu med bogen Gå op i røg. Din lærer har givet den til dig, fordi du skal lære noget om tobak og rygning. Nu tænker du måske: Jeg ved altså godt, at man dør af at ryge. Men ved du også, hvor mange unge på din alder, der ryger Eller at børn i ulandene bliver syge af at arbejde i tobaksmarkerne Eller at tobaksindustrien bevidst går efter at få unge til at ryge Vi tror, at du alligevel får noget nyt at vide, når du læser bogen. Det er gruppen Børn, Unge & Rygning i Kræftens Bekæmpelse, der har skrevet Gå op i røg. Kræftens Bekæmpelse er en patientorganisation, der bekæmper alle former for kræft og støtter kræftramte mennesker og deres familier. Du kan læse mere om organisationen i kapitel 6. Børn, Unge og Rygning arbejder for, at børn og unge ikke skal begynde at ryge. Rygning er den vigtigste årsag til kræft, og hvis vi undgår, at folk ryger, undgår vi også 1/3 af alle kræftdødsfald. Derfor vil vi gerne have, at du ikke ryger. Men det er dig selv, der vælger. Det, vi kan gøre, er at fortælle dig noget om rygning og tobak, så du ved, hvad konsekvenserne er, hvis du ryger. Bogen hedder Gå op i røg. Gå op i røg er et udtryk, der betyder at forsvinde vi vil gerne have problemerne med rygning og tobak til at gå væk. Gå op i betyder også at interessere sig for noget vi håber, at bogen får dig til at synes, at det er spændende at lære noget om røg og rygning. I Gå op i røg er der syv kapitler, med hver deres vinkel på rygning og tobak: Kapitel 1 handler om, hvorfor der er nogen, der ryger, og hvor mange det egentlig er Kapitel 2 fortæller om, hvilke grupper i samfundet, der ryger der er nemlig nogle, der ryger mere end andre Kapitel 3 gennemgår rygeloven og holdninger for og imod rygeforbud Kapitel 4 fortæller om tobakkens historie og om, hvorfor svenskerne ryger mindre end danskerne Kapitel 5 går bag om tobaksindustriens reklamer og markedsføring Kapitel 6 har fokus på, hvordan man laver kampagner imod rygning Kapitel 7 ser på, hvad tobak betyder for børn i fattige lande Gå op i røg har sin egen hjemmeside, med tekster, opgaver og direkte links til de hjemmesider, vi nævner i bogen. Rigtig god fornøjelse med bogen! Hilsen Børn, Unge & Rygning, Kræftens Bekæmpelse 7

7 8

8 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen 9

9 Kapitel 1: Hvorfor begynde at ryge Alle ved godt, at det er usundt at ryge: Man får lungekræft, rygerlunger, dårlig økonomi og rynket hud. Alligevel ryger hver fjerde voksne dansker, og der er stadig unge, der begynder. Nogle ryger, fordi de ikke kan holde op de er blevet afhængige. Men den fysiske afhængighed kommer først, når man har røget i længere tid, så hvad er det, der får unge til at tænde den første cigaret Her i kapitlet skal du prøve at finde grundene til, at nogle mennesker begynder at ryge. Første afsnit Hvorfor begynde at ryge giver gennem noveller og citater nogle bud på, hvordan det kan være. I afsnittet Hvor mange ryger får du at vide, hvor mange unge på din egen alder, der ryger - hvor mange tror du, det er Afsnittet Rygning og Kroppen ser på, hvad der sker med kroppen hos dem, der ryger både hos dem, der lige er startet, og hos dem, der har røget i mange år. Noveller De fleste, der prøver at ryge for første gang, synes, det smager forfærdeligt. Mange får kvalme, hoster, får det skidt, og nogle kaster op. Her er citater fra to noveller, der kommer med nogle bud på, hvorfor der er nogle, der alligevel prøver igen: Cigaretterne hedder Eifel og købes i femstyks, det er også mere end nok. Det gør ondt i brystet, Thomas brækker sig diskret. Vi andre lader, som om vi ikke ser det. Jeg har et forslag, hvis du virkelig mener, du vil begynde at ryge, fortsatte psykologen, det er meget vigtigt, at man i puberteten bliver accepteret af netop den gruppe, man ser op til, og hvis man tilmed er forelsket i et andet ungt menneske, som tilhører denne gruppe, ja, så taler alt for, at der bør gribes ind straks. (fra Udenfor Indenfor af Charlotte Strandgaard) (fra Et alvorligt tilfælde af Jørgen Munck Rasmussen) Du kan hente novellerne på Hvorfor begynder personerne i historierne at ryge 10

10 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Føler du dig presset De fleste oplever på et eller andet tidspunkt at føle sig presset til noget. Man kan føle sig presset til at gøre bestemte ting, have en bestemt tøjstil, få gode karakterer eller lignende. Snak i grupper eller i klassen om spørgsmålene: Har du prøvet at føle dig presset I hvilke situationer Bliv enige om tre pres-situationer, der er særligt problematiske hvilken af de tre er den allerværste Sig nej Hvis man pludselig står i en situation, hvor man føler sig presset til at gøre noget, man ikke har lyst til, er det vigtigt, at man kan sige fra. Det kan fx være, hvis nogen spørger, om man vil være med til at ryge. Se i tipsene til højre, hvordan man kan sige nej på en god måde. Hvad vil du sige, hvis du bliver tilbudt at ryge Kom selv med forslag Hvilke af måderne ville du bruge til at sige nej Hvorfor Kan du bruge de forskellige måder at sige nej på i andre situationer, hvor du oplever pres Hvor er det mest sandsynligt, at du bliver tilbudt at ryge Lav rollespil med de forskellige måder at sige nej på Hvad opnår man ved at ryge Der kan være mange grunde til at begynde at ryge. Det kan fx være, at man gerne vil have opmærksomhed til en fest, eller at det er rart at have noget mellem fingrene, når man er nervøs. Men kan man ikke opnå de ting på en anden måde Her skal du finde alternativer til at ryge: Sig det ligeud Nej Nej, tak Giv en grund Nej tak, jeg gider ikke stinke af røg Gentag Bliv ved med at sige nej, til du ikke bliver spurgt mere Snak om noget andet Nej, tak. Skal du til fest på fredag Kom med alternativer Nej, tak. Skal vi spille fodbold i stedet for Gå din vej Gå din vej fra dem, der presser dig Bliv væk Undgå situationer, hvor du kan blive presset til ting, du ikke har lyst til Skriv først en række grunde til, at nogen får lyst til at ryge Find så alternative handlinger, hvor man kan opnå det samme som ved at ryge Eksempel: Grund: At man gerne vil have opmærksomhed til en fest Alternativ: At være god til at danse eller have noget god musik med til festen 11

11 Kapitel 1: Blitzlysene har regnet ned over supergruppen Aqua i en årrække. Men i den enorme bunke af billeder fra gruppens ture verden rundt findes ikke ét billede, hvor bandmedlemmerne holder en drink eller en cigaret. Fansene er unge og signalværdien forkert, lyder Aquas betragtning. (fra BT online, 20. marts 2001) 12

12 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Rollemodeller Unge prøver for det meste at ryge sammen med andre. Det handler om fællesskab og er noget, man får lyst til, hvis ens venner og kammerater gør det. Det kan også være, man har set sine forældre eller andre voksne ryge. Eller nogen, man ser op til og beundrer. Hvis fx skuespillere, musikere, modeller eller andre kendte ryger, vil nogle unge prøve at komme til at ligne dem ved også at begynde at ryge. Når man ser andre ryge, kan man komme til at opfatte rygning som spændende og sejt og som noget, der er helt normalt, når man er voksen. Hvordan bliver du påvirket af dem, du er sammen med, fx i forhold til musik, mad, tøj, holdninger o.l. Hvad betyder det, at ens forældre, venner eller idoler ryger Hvad synes du om Aquas holdning til at blive fotograferet med cigaretter og alkohol Rygere har det sjovere Du har sikkert hørt udsagnet rygere har det sjovere. Har de det, eller er det bare en myte Og hvorfor skulle de have det sjovere end andre Snak om citaterne Enig Rygere er mere festlige end de fanatiske ikke-rygere. Jeg mener, at der til enhver tid er mere gang i krogene, hvor der ryges. Det er faktisk dét, jeg savner mest ved selv at være eksryger. Rygere griner bare mere sammen. Hvor der er folk, der ryger, er der altid folk, der snakker. Uenig Det er selvfølgelig ikke rigtigt, at rygere har det sjovere. Det er og bliver en myte. Jeg griner rigtig meget hver dag og har aldrig røget. Nå jaja, men rygere bliver så hurtigere dødkedelige og koster dødmange penge for samfundet. Sjove eller ej. Ikke-rygere har et længere liv = vi har længere tid til at have det skægt! Forbandet vrøvl! Det eneste, rygere har mere af, det er dårlig ånde, hosten, sygedage og ophold på sygehusene. (fra

13 Tør du risikovillighed Når man er ung, prøver man grænser af, man eksperimenterer og kaster sig ud i ting, ofte uden at tænke på konsekvenserne. Man føler sig udødelig og får lyst til at bestemme selv og gøre ting, man ikke må. Det kan fx være at prøve at ryge, drikke alkohol, pjække fra skole, blive piercet e.l. Men der er unge, der er mere parate til at løbe en risiko end andre og hele tiden skal bryde reglerne også selvom det er farligt. Risikovillige unge er dem, der skal prøve det hele. De kører rundt på borede knallerter uden hjelm. De laver små-rapserier for at vise sig for vennerne, og det er dem, der prøver at ryge og drikke meget tidligt, fortæller Henrik Rindom, der er speciallæge i psykiatri og i mange år har arbejdet med misbrug. Hvilke situationer fra dit eget liv er forbundet med risiko Kan du sige nej, hvis dine venner vil have dig med til at ryge, drikke, stjæle e.l. Hvorfor er der nogen, der kaster sig ud i farlige ting, fx køre for stærkt i bil, ryge e.l. Er unge mere risikovillige end voksne Hvorfor Kan der være noget positivt ved risikovillighed Hvad betyder unge føler sig udødelige Hvilken gruppe tilhører du Gruppe 1: Kunne aldrig drømme om at ryge. Gruppe 2: Prøver en enkelt gang og synes, det er det klammeste i verden. Ryger aldrig igen. Gruppe 3: Prøver det og ryger herefter ind imellem til fester o.l. Er du i denne gruppe, er der fare for, at du rykker videre til gruppe 4! Gruppe 4: Prøver det, bliver ved og bliver afhængig. Interview om rygning I denne øvelse skal du interviewe enten en ryger, en ikke-ryger eller en eksryger. Det kan være nogen, du kender, dine kammeraters forældre, en lærer på din skole e.l. Ved at snakke med personen skal du prøve at finde ud af, hvorfor vedkommende ryger, hvorfor han/hun begyndte, hvornår han/hun ryger, og om han/ hun gerne vil holde op. Hvis du interviewer en ikke-ryger, så spørg til, hvorfor vedkommende har valgt at være ikke-ryger, og om hans eller hendes erfaringer med rygning. 14

14 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse 15

15 Kapitel 1: Når du planlægger dine spørgsmål, er det godt at huske De 6 HV er, fx: Hvem er den person, du interviewer Hvad var grunden til, at personen startede med at ryge Hvor prøvede personen at ryge første gang Hvornår begyndte personen at ryge Hvordan var det at ryge første gang Hvorfor ryger personen Find selv på flere HV-spørgsmål Hvor mange ryger Nogle gange gør vi noget, fordi vi tror, at alle andre gør det. Hvis du fx går og tror, at alle de andre i din klasse må blive ude til klokken 23, så synes du måske, at det er pinligt, at dine forældre siger, du skal være hjemme klokken 22, for du vil hellere være ligesom alle de andre. Sådan er vi mennesker nemlig vi vil gerne ligne de andre og ikke være anderledes og underlige. Men det er ikke altid, at det, vi tror om andre, er rigtigt. Flertalsmisforståelser Man kalder det for flertalsmisforståelser, når man tror, at det er de fleste, der mener eller gør en bestemt ting, når det i virkeligheden kun er de færreste, der mener eller gør den ting. Giv eksempler på flertalsmisforståelser Kan man tale om flertalsmisforståelser i forhold til rygning Hvad kan være grunden til flertalsmisforståelser Spørgsmål til klassen (svar fx 3 ud af 10 eller 30 procent ). Hvor stor en andel af dine venner, tror du, ryger Hvor stor en andel af dine jævnaldrende i din by (eller bydel), tror du, ryger Hvor stor en andel af dine jævnaldrende i København, tror du, ryger Husk at skrive dine svar ned! 16

16 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Hvor mange ryger I diagrammerne nedenunder kan du se, hvor mange unge mellem 13 og 15 år, der ryger. Kan du finde ud af: Hvor mange på din alder ryger Hvem ryger mest, piger eller drenge Ryger unge mere eller mindre end tidligere Andelen af årige piger der ryger dagligt Sammenholdt med alder og undersøgelsesår % Andelen af årige drenge der ryger dagligt Sammenholdt med alder og undersøgelsesår % år 14 år 15 år Kilde: åriges livsstil og sundhedsvaner, Sundhedsstyrelsen år 14 år 15 år Kig nu på dine svar fra før: Sammenlign dine egne svar med tallene fra diagrammerne er der forskel Troede du, der var flere eller færre rygere, end diagrammerne viser Hvis du havde gættet forkert - hvordan kan det mon være Spørgeskema om unges rygning Er der nogen af eleverne i din klasse, som har prøvet at ryge Og er der forskel på din klasse og andre klasser Det kan du finde ud af ved at give alle elever et spørgeskema. Det er vigtigt, at man kan være anonym, når man svarer. Ellers kan nogle være bange for, at deres forældre eller andre får at vide, hvad de har svaret. Når du har samlet alle spørgeskemaerne ind, skal du tælle svarene sammen og vise resultaterne i et diagram. Sammenlign din egen klasse med parallelklassen, en ældre eller en yngre klasse og snak om resultaterne i klassen. 17

17 Kapitel 1: Rygning og din krop Rygning har stor betydning for sygdom, krop, sport og sex. Vidste du fx, at: rygning medfører en stor risiko for kræft, rygerlunger og hjertekarsygdomme din hud bliver tidligere rynket og slasket tænderne bliver gule og løse dit hår, din ånde, dine fingre, dit tøj og dine ting hørmer af røg lugte- og smagssansen bliver dårligere sår, piercinger og tatoveringer heler dårligere kondition og lungefunktion rasler ned det kan være sværere for kvinder at blive gravide drengene får sværere ved at få den op at stå p-piller virker dårligere (fra og Rygning og kroppen Du har nok hørt, at rygning er farligt, giver sorte lunger og kræft. Men vidste du også, at tobakken dræber hver anden ryger Det svarer til, at der hvert år i Danmark dør mennesker, fordi de ryger. Ja, ja, tænker du måske, men hvad med forurening det er da ligeså farligt! Og trafikken der er da masser, der kommer til skade i trafikken!. Men det er altså ikke løgn rygning er livsfarligt. Dette afsnit ser på, hvad der sker med kroppen, hvis man ryger, og hvad der sker, når man har levet hele sit liv med røg. Du kommer i dette afsnit også til at tænke over, hvordan dit eget liv skal være i fremtiden. Lev kort dø syg Rygere dør i dag cirka 10 år tidligere end ikke-rygere. Forestil dig alt det, du har oplevet de sidste 10 år hvis man dør 10 år for tidligt, er der en masse, man går glip af! Samtidig lever rygere en større del af deres liv med langvarig sygdom: En mand, der ikke ryger, lever 7,6 år længere uden sygdom end en mand, som ryger. Ikke-rygende kvinder har en endnu større fordel, for de lever 11,4 år længere uden sygdom end kvinder, der ryger. Kig på de norske kampagnefilm her: fra_kampanjen quot_r_yken_tar_pusten_fra_deg_quot Hvad betyder det for livskvaliteten, hvis man er alvorligt syg i de sidste 8-12 år af sit liv Hvilke ting får man svært ved at gøre, hvis man er syg Rygning ødelægger tænderne Lev stærkt dø ung Hellere leve sit liv i overhalingsbanen og dø tidligt, end at kede sig til man fylder 100. Det argument har du måske hørt, når folk snakker om, at de fx ryger, drikker, spiser for mange flødeskumskager og ligger for meget på sofaen. Men er det enten eller Kan man ikke have gode vaner og have det sjovt Og hvordan er ens liv, hvis man lever med alle de dårlige vaner Hvordan skal dit liv være Og hvordan ønsker du, det skal ende 18

18 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Man skal jo dø af et eller andet Her ser du nogle citater fra tre unge rygere: Folk dør af alt muligt forskelligt. Jeg kan godt lide at ryge Der er jo også giftige stoffer i maden. Betyder det noget, hvad vi dør af Det har ikke påvirket mit helbred på nuværende tidspunkt, så jeg er nok ikke i farezonen (fra dokumentarprogrammet De kære cigaretter, DR2, 2006) Hvad siger citaterne om personernes holdning til risikoen ved at ryge Hvad ville du sige til personerne, hvis de var her lige nu Det ved du nu Gør status over, hvad du har lært ved at arbejde med dette kapitel: Hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, og hvad bliver man påvirket af Hvor mange ryger egentlig, og hvad sker der med kroppen, når man ryger Du kan slutte af med at skrive så mange sætninger, du kan, der fortæller, hvilken frihed det giver ikke at ryge. Hvis jeg ikke ryger, er jeg: Fri for at blive syg Fri til at bestemme selv Fri for at Fri til at Mange får det dårligt, når de prøver at ryge 19

19 KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20

20 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse 21

21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg, hvordan du vil leve. Det er dig, der bestemmer, om du vil ryge, drikke eller æde dig ihjel. Cigaretterne hopper jo ikke ind i munden på dig af sig selv, vel. Sådan er der nogle, der siger. Men hvor meget bestemmer du egentlig over dig selv Kan man forestille sig, at der er andet end dine egne valg, der bestemmer, hvordan du lever dit liv Hvordan er din egen livsstil, og er der noget, du kunne tænke dig at ændre Hvem bestemmer over dig Måske tænker du, at vi selv vælger, hvordan vi lever vores liv. Men prøv lige at tænke over de her spørgsmål: Hvem bestemmer, hvad du spiser: Er det dig selv, dine forældre, vennerne, kantinen på skolen, eller hvad der er på tilbud i Brugsen Hvordan er dine omgivelser derhjemme og i skolen: Ryger de voksne, er der traffikos, får du ondt i ryggen af at sidde i skolen, er der cykelstier Dyrker du sport Gør dine forældre eller søskende Hvad med dem, hvis forældre ikke har råd til at betale for fritidsaktiviteter Hvor meget betyder dine venner for din livsstil Ulighed i sundhed Flere eksperter og politikere taler om, at der er ulighed i sundhed. Det, de mener, er, at dem med kort uddannelse og lav løn har større risiko for at blive syge og dø tidligt end dem med lang uddannelse og høj løn. Noget tyder på, at vi ikke har de samme muligheder for at være sunde, undgå at blive syge og leve længe. Personer uden job eller uddannelse er mindre sunde I Søllerød lever folk længere Danskerne lever sundere og længere nu end før i tiden. De fleste i hvert fald. For samtidig er afstanden mellem de sunde og raske og de usunde og syge blevet større og større. Bl.a. har uddannelse, løn og bolig betydning for, hvordan vi lever. Fx lever man ifølge statistikerne ét år længere, for hvert år man uddanner sig. Hvis du har fem års uddannelse lever du statistisk set altså fem år længere end en person, der ikke har nogen uddannelse. I Søllerød i Nordsjælland lever folk ni år længere end på Nørrebro i København. 22

22 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Hvad er det for en type mennesker, der bor på Nørrebro og i Søllerød, tror du Hvordan kan det være, at netop de mennesker bor, hvor de gør Det sted, du bor, påvirker dit helbred Årsager til ulighed i sundhed Fakta social forskel i sundhed Der er dobbelt så mange rygere blandt folk med kort uddannelse som blandt dem med lang uddannelse Kvinder med kort uddannelse føder babyer, der er mindre, end højtuddannede kvinder Jo højere løn du får, jo større chance har du for at overleve, hvis du bliver opereret for i kræft i tarmen Der går længere tid, før lægerne opdager brystkræft hos lavtuddannede end hos højtuddannede kvinder (fra Kræftens Bekæmpelse og Statens Institut for Folkesundhed) Grunde til social ulighed i sundhed I listen nedenfor kan du se nogle grunde til, at der er social ulighed i sundhed. Prøv at tænk på, hvordan de forhold, der bliver nævnt, ser ud i dit liv: Spiser du sundt, hvor mange penge har dine forældre osv. Opvækst Uddannelse Boligmiljø Arbejdsmiljø Hvor meget tjener dine forældre Hvordan er din bolig Får du sund mad Er dine forældre sunde og raske Længden på uddannelse (din egen eller dine forældres) Boligens størrelse Er der plads til at lege og bevæge sig Hvem er dine naboer Er der cykelstier Tunge løft Giftige stoffer Stress Arbejdstider Arbejdsløshed Fysisk miljø Livsstil Dårlig økonomi Færre penge til sund mad og medicin Lavt selvværd og lav selvtillid Forurening af luften Rygning Alkohol Kost Motion Sundhedsvæsnet Det kan være svært at forstå, hvad lægen siger Nogle stiller ikke krav til lægerne Private sundhedsforsikringer koster penge Hvad betyder de forskellige forhold for sundhed Hvordan kan man forbedre forholdene (fra At prioritere sundhed analysestrategi og resultater for Københavns Kommune, 2006) 23

23 Kapitel 2: Rygning på ungdomsuddannelserne Nogle ryger mere end andre I diagrammerne kan du se, at der er forskel på, hvor mange der ryger på de forskellige ungdomsuddannelser. Hvad fortæller tallene: Hvem ryger mindst og mest Hvad kan være grunden til forskellene Kan du kende billedet fra din egen verden, hvis du tænker på dem, du kender Hvad betyder rygning for sundheden Der er flere rygere på erhvervsskoler end i gymnasierne Andele af årige dagligrygere fordelt på forældres længste uddannelse, opdelt på køn (i procent) % ,2 32,8 15,8 15,4 12,4 Andele af årige dagligrygere fordelt på egne uddannelsesgrupper, opdelt på køn (i procent) % 34,9 24, ,8 13,7 11,7 11,4 12,7 7,3 8,2 0 Drenge Piger 0 Drenge Piger Længden på forældrenes uddannelse <= 10 år år 15+ år Kilde: MULD monitorering af unges livsstil og dagligdag, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, 2006 Ikke under uddannelse Folkeskole Gymnasial Erhvervsskole Videregående Hvad siger politikerne Er sundhed et personligt valg Nogle politikere lægger vægt på, at vi selv har ansvar for vores liv. Andre mener, at det er den måde, samfundet er indrettet på, der bestemmer, om vi fx er sunde eller ej. Her ser du to forskellige politiske bud på, hvem der har ansvar for vores sundhed. 24

24 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Regeringen Den enkelte har ansvaret for sit eget liv. Vi har alle ret til at leve livet, som vi vil. Træffe vores egne valg. Men vi må være klar over, at vores valg har konsekvenser for os selv og kan påvirke andre i positiv eller negativ retning ( ) En vigtig forudsætning i det forebyggende arbejde er relevant information, så den enkelte kan træffe sine valg på et veloplyst grundlag. Afgørende er, at den enkeltes selvbestemmelse respekteres. Det offentlige skal ikke styre vores liv. (fra Sund Hele Livet den borgerlige regerings mål og strategier for folkesundheden ) I SF mener vi, at det er på tide, at vi får gjort op med ddet synspunkt, at man i Danmark skal have frit valg til at æde, ryge og drikke sig ihjel ( ) Sundhed er ikke kun et privat anliggende og et spørgsmål om livsstil ( ) Sundhed handler om andet og mere end livsstil. Den enkeltes sundhedstilstand skabes og påvirkes ikke mindst af strukturelle og samfundsskabte forhold, som arbejdsmiljø, boligforhold, økonomi og meget andet. (fra Et sundere Danmark lige fordelt. Folkesundhedsforslag fra Socialistisk Folkeparti, 2008) Diskuter de to holdninger: Socialistisk Folkeparti Hvad mener Regeringen Hvad mener SF Hvordan er de forskellige Hvem har ansvar for sundhed, og hvad er løsningen Hvilken holdning er du mest enig i Kom med idéer til, hvordan man kan ændre samfundet, så det bliver nemmere for folk at leve sundt Ordforklaring Forebyggelse og sundhedsfremme: At gøre en indsats, der forhindrer, at vi bliver syge At opdage sygdomme så tidligt som muligt, så folk bliver behandlet hurtigt og ikke bliver mere syge At forhindre, at folk, der har været syge, får tilbagefald og bliver syge igen Strukturelle forhold: De forhold, som vi ikke selv kan ændre, men som politikerne har indflydelse på. Det kan være fx boligforhold, tilskud til børnefamilier, antal elever i klasserne, grønne områder, skattepolitik o.l. Kan du komme i tanke om nogle indsatser, der skal forebygge eller gøre os sundere Find eksempler på strukturelle forhold Det ved du nu Nogle er mere sunde end andre. Dem, der har en lang uddannelse og tjener godt, er mindre syge og lever sundere end dem, der ikke har en uddannelse og ikke har så mange penge. De svage grupper i samfundet har ikke så mange penge til at købe sund mad og gode boliger for, og de har heller ikke penge til at få sig en privat forsikring, der betaler hospital, tandlæge og medicin, når de bliver syge. De har måske heller ikke så meget overskud og energi til at kæmpe for deres sundhed ved at spise sundt, bevæge sig og lade være med at ryge. Nogle mener, at det er samfundets skyld, at nogle grupper har det bedre end andre. Andre mener, at det er folks egen skyld, og at man selv skal skabe sig et godt og sundt liv. 25

25 26

26 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 3: RYGELOVEN OG PASSIV RØG for og imod regler for rygning 27

27 Kapitel 3: Hvad siger rygeloven Flere og flere steder bliver det forbudt at ryge Siden 1950 erne har man vidst, at rygning var farligt og kunne give lungekræft, rygerlunger, blodpropper og andre sygdomme. Efterhånden fandt man også ud af, at passiv rygning var skadeligt. Politikerne begyndte at lave regler og love for, hvor man må ryge, for at beskytte ikke-rygerne mod røg. I dette kapitel kan du lære, hvad rygeloven egentlig går ud på, og hvad folk mener om den. Hvad siger rygeloven Fra den 15. august 2007 har det været forbudt at ryge på arbejdspladser, i skoler og institutioner, på barer og restauranter, i tog, busser og taxaer og andre offentlige steder. Men der er undtagelser på nogle områder. Her kan du se, hvad loven siger om hvert enkelt område: Skoler og institutioner Børn og unge må ikke ryge på institutionens område Efterskoler og døgninstitutioner kan beslutte, at eleverne må ryge på deres eget værelse eller i rygerum Lærere, pædagoger og andre voksne må ikke ryge udenfor, men gerne i rygerum for ansatte Uddannelsessteder Det er forbudt at ryge indendørs, men uddannelsesstedet kan indrette rygerum og rygekabiner til elever og studerende I studierum, der kun bliver brugt af én studerende, må der godt ryges Undervisere må ryge, hvis der er rygerum Arbejdspladser Man må ikke ryge på sin arbejdsplads, med mindre man sidder alene på sit kontor Arbejdspladsen kan beslutte at indrette rygerum eller rygekabiner, hvor medarbejderne må ryge Offentlige steder Det er forbudt at ryge indendørs alle steder med offentlig adgang. Det er fx posthuse, butikker, biografer, biblioteker, sportshaller, idrætsklubber, venteværelser o.l. Man må kun ryge, hvis stedet har indrettet rygerum eller rygekabiner Transport Det er forbudt at ryge i busser, tog, metro, S-tog og i taxaer Caféer og restauranter Der er forbudt at ryge på caféer og restauranter. Hvis ejeren har indrettet rygerum, må gæsterne ryge her, men personalet må ikke servere mad eller drikkevarer i rygerummet. Det enkelte sted kan beslutte, at gæsterne må tage deres øl, kaffe eller sodavand med ind i rygerummet Små værtshuse på under 40 m2, der ikke sælger mad, kan beslutte, at man godt må ryge Spørgsmål til rygeloven: Hvorfor må lærerne ryge på skolen, når eleverne ikke må Hvorfor må man ryge på små værtshuse, men ikke på store Er det bedre, at rygerne ryger ved indgangen til caféen end indenfor Hvad med dem, der skal gøre rent i rygerummene er de beskyttede Er det i orden, at elever på efterskoler må ryge på deres værelse Kan man undgå at udsætte andre for røg, hvis man ryger på sit eget kontor 28

28 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Holdninger til rygeforbud Lige siden man begyndte at diskutere begrænsning af rygning, er bølgerne gået højt i debatten det er virkelig et emne, der kan få folk op af stolene. Tilhængerne af lovgivning argumenterer for, at ikke-rygerne har ret til at slippe for røg. Modstanderne siger, at rygning er en privat sag, som politikerne ikke skal blande sig i. Her kan du se nogle folks argumenter for og imod forbud mod rygning på offentlige steder:! Rend mig i røven. Jeg vil sgu ryge, når og hvor det passer mig. Jeg synes, det må være op til hvert enkelt offentlige sted/beværtning at bestemme, om de vil være med eller ej.! Jeg har valgt ikke at ryge, og det er mit valg hvis du ryger i nærheden af mig, fjerner du mit frie valg.!! Det er snart på tide, at myndighedernes tyranni får en ende. Vi vil sgu have lov at bestemme over vores egen tilværelse. Basta.! I det politisk korrekte Danmark er der hetz mod alle, der ikke retter sig ind efter de rigtige.! Retsstaten er ved at blive afskaffet til fordel for politistaten! Endelig kan man nyde sit måltid og sin dyrt indkøbte vin helt uden at få pustet vammel tobaksrøg i hovedet...! Nu må denne tilbøjelighed til at gøre befolkningen til ansvarsfritagede klienter holde op! (fra og Hvilke argumenter har tilhængerne af rygeloven Hvilke argumenter har modstanderne Hvad er det for et syn på ikke-rygerne, der kommer til udtryk, når man bruger udtryk som tyranni og hetz Kan du komme i tanke om andre områder, hvor der er lovgivning for, hvad vi må og ikke må Det kan være madvarer, trafik o.l. Er der forskel på at lovgive på disse områder og på rygeområdet Vælg et citat og skriv et indlæg i debatten, hvor du argumenterer imod holdningen i citatet 29

29 Kapitel 3: Det er stadig tilladt at ryge på værtshuse, der er under 40 m2 Omsætningen dykker eller gør den Både før og efter, at det i Danmark blev forbudt at ryge på restauranter, caféer og barer, var mange af ejerne bange for, at folk ville blive væk, når de ikke måtte ryge, når de gik i byen. Men tal fra Danmarks Statistik viser, at der blev solgt for 8 % mere i månederne efter forbuddet i forhold til samme periode året før (altså 8 % ud over den stigning, der alligevel ville have været). Selvfølgelig kan enkelte værtshuse have fået det dårligere, men generelt har branchen altså oplevet det modsatte af, hvad mange forudsagde. Det er meget svært for kunderne, at forstå at de ikke må ryge, når de skal drikke en øl, og derfor er omsætningen gået en del ned. Jeg tror, mange har valgt at blive derhjemme og nyde deres øl, eller drikke dem udenfor. Plakat fra Kim Larsens kampagne imod rygeloven, Gesundheit macht frei Lone Njor Hulth, direktør i Hotel og Restaurationsforbundet HORESTA Diskuter og argumenter: Tror du, nogle bliver hjemme, fordi de ikke kan ryge, når de er i byen Hvordan kan det være, at værtshusene alligevel har fået en solgt mere Ville du holde fest et sted, hvor gæsterne ikke må ryge Ville du blive væk fra en café, fordi der blev røget Gesundheit macht frei Anita Nielsen, ejer af Faxekroen i Fredericia Musikeren Kim Larsen startede i august 2008 sin egen kampagne imod rygeloven. Plakater og postkort med teksten Tillykke med rygeloven Gesundheit macht frei kunne ses på bl.a. caféer og stationer. Gesundheit macht frei ( sundhed gør fri ) er en omskrivning af nazisternes slogan Arbeit macht frei ( arbejde gør fri ), der stod skrevet over indgangen til udryddelseslejren Auschwitz. I lejren dræbte nazisterne især jøder, men også krigsfanger og sigøjnere, der ikke repræsenterede den rene ariske (=tyske) race. Sloganet Gesundheit macht frei er inspireret af det nazistiske Arbeit macht frei. Nazisterne var jo de første, der indførte rygelovgivning i deres jagt på det rene, ariske menneske, siger Kim Larsens manager, Jørn Jeppesen, til Fyens Stiftstidende. Kim Larsen siger, at kampagnen er en kamp for frihed og demokrati, men 30

30 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse det er bestemt ikke alle, der er enige med ham. Mange er forargede, fordi Kim Larsen sammenligner tilhængere af rygeforbuddet med nazister. Læs mere om Kim Larsens kampagne og folks kommentarer her: Strammere lovgivning Debatten om rygeloven er ikke slut endnu. I aviser, tv og på nettet bliver der stadig snakket om, om vi skal have endnu strammere regler. Nogle lande har skrappere regler end Danmark. Skal vi også gå den vej Udendørs rygning Man må ikke ryge indendørs på en café, men udenfor er det ok. Men nogle synes, at forbuddet også skal gælde udendørs, fordi røgen fra rygernes cigaretter er irriterende for andre gæster, der sidder ved udendørs borde. Næsten halvdelen af danskerne synes, at rygning skal være forbudt udendørs, hvis mange mennesker er samlet, fx til koncerter eller på caféer. Er du enig eller uenig med Kim Larsen Hvad synes du om kampagnen Kan man sammenligne rygeforbud med gasning af 6 millioner jøder og desuden af sigøjnere, handicappede, venstreorienterede og homoseksuelle Rygeregler i andre lande 6 meters-reglen Den amerikanske by Calabas har indført en lov, der siger, at man ikke må ryge, hvis man er mindre end 6 meter fra andre mennesker. Rygning i biler Nogle steder i Canada, Australien og USA er det forbudt at ryge i bilen, hvis der er børn med som passagerer. På den måde bliver børn sikret imod at sidde i de voksnes røg. Røgfri boligblokke I USA bliver der bygget røgfri boligejendomme, fordi røgen fra én lejlighed kan sive ind til naboen. I Danmark er man også begyndt at diskutere problemer med naborøg. Snak om de forskellige forslag til rygeforbud er du for eller imod Din mening Hvad synes du: Hvad synes andre: Er det godt, at rygning er forbudt på alle offentlige steder Eller er det helt godnat, at staten bestemmer over private restauranter, caféer og barer Hvad synes folk om rygeloven Spørg folk i supermarkedet, i bussen eller andre steder, hvad de synes om rygeloven og hvorfor 31

31 Kapitel 3: Passiv rygning Er du udsat for passiv røg Hvor Generer det dig Kan du mærke det på din krop Kan du gøre noget for at undgå det En af grundene til, at holdningen til rygning på offentlige steder ændrede sig, var, at forskere fandt ud af, at rygning ikke bare er skadeligt for rygeren, men også for dem, der indånder røgen fra andres cigaretter. Passiv rygning øger risikoen for lungekræft, hjertekarsygdomme og sygdomme i luftvejene. Især børn er sårbare og er mere syge, hvis de udsættes for de giftige stoffer fra røg. Hvorfor er passiv røg farlig Gasser og partikler En ryger inhalerer kun noget af røgen, når han eller hun ryger. Resten spreder sig til omgivelserne. Er du passiv ryger, indånder du altså røgen fra rygernes cigaretter. Røgen bliver hængende De giftige stoffer forsvinder ikke, selv om man lufter ud eller har ventilation. Partiklerne er meget små og sætter sig i gardiner, møbler, tøj, vægge etc.. Røg skader kroppen Tobaksrøg indeholder over 4000 stoffer. Nogle af stofferne kan give kræft og andre sygdomme. Som passiv ryger er man udsat for de samme kræftfremkaldende og sundhedsskadelige stoffer som rygerne, selv om mængderne er mindre. Kun rygeforbud virker Ordninger med pauser i rygningen, udluftning, rygning under emhætten o.l. beskytter ikke 100 % mod de skadelige stoffer fra røgen. Det eneste, der er effektivt, er at forbyde rygning indendørs. Tjenere og bartendere kan stadig blive udsat for passiv røg, når de er på arbejde Gå et andet sted hen Et af argumenterne i debatten for og imod røgfri restauranter og caféer var, at dem, der ikke gad sidde og spise i røgen fra andres cigaretter, bare kunne gå et andet sted hen. Men kunne de det Den første røgfri restaurant i København åbnede i I december 2006 var ca. 100 ud af 5500 restauranter og caféer i Danmark røgfri det svarer til under 2 %. Tjenere og bartendere Nogle folk kan i hvert fald ikke gå et andet sted hen: Nemlig dem, der arbejder på en restaurant, bar eller café. Før den nuværende rygelov, der forbyder rygning på offentlige steder, vurderede Arbejdsmiljøinstituttet, at mellem 5 og 10 personer i restaurationsbranchen hvert år døde pga. passiv rygning. I dag må der ikke ryges på offentlige steder, men man må godt indrette rygerum, og hvis lokalet er under 40 m 2, må ejeren selv bestemme rygereglerne. Så dem, der arbejder med at servere eller gøre rent, kan stadig blive nødt til at arbejde i røg. 32

32 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Hvis man vælger at tage et job et sted, hvor rygning er tilladt, må det jo betyde, at man har accepteret det. Folk, der arbejder i røg kan jo bare begynde at kræve flere penge for det eller true med at sige jobbet op. Det er jo en herlig logik, at folk bare kan tage et andet sted hen! Det svarer til at sige til en bygningsarbejder, at det er hans eget problem, hvis mester ikke sætter rækværk på stilladset. Jeg har svært ved at forstå, at så mange liberale drømmer om Bangladesh-tilstande på arbejdsmiljøområdet. I et civiliseret land skal man ikke blive syg af at gå på arbejde. (fra Din mening Hvad synes du Skal personalet på serveringssteder beskyttes, eller kan de bare finde et andet arbejde, hvis de ikke kan lide røgen Skal loven strammes, så der ikke er mulighed for rygerum eller rygning på små værtshuse Lav et interview med en bartender eller tjener på en café om hans eller hendes holdning til rygeforbud, om kundernes reaktion, gener ved røg etc. Det ved du nu I Danmark har vi en lov, der bestemmer, at man ikke må ryge på offentlige steder, fx skoler, biografer, storcentre, busser, caféer, arbejdspladser o.l. Man må kun ryge, hvis der er rygerum. Nogle er imod loven, fordi de ikke mener, at staten skal bestemme, hvad vi gør. Andre er glade for den, for den betyder, at vi kan gå på café eller diskotek uden at skulle lugte af og til andres røg. Nogle synes, at loven skal være endnu skrappere end nu. Nogle barer, værtshuse og caféer var bange for, at de ville miste kunder, når man ikke længere måtte ryge inde. Men det tyder det ikke på. Og tjenerne og bartenderne kan nu gå på arbejde uden at skulle stå hele dagen og natten i gæsternes røg. Din egen lov om rygning Glem alt hvad du har hørt om de nuværende love og lav din egen! Hvor gammel skal man være, før man må købe cigaretter Hvilke steder må man ryge på skolen Skal eleverne fx have mulighed for at ryge på skolen Er det rimeligt, at lærerne må ryge i rygerum Må man ryge på offentlige steder, som fx i parker og busser Skal det være tilladt at ryge i sit eget hjem, hvis røgen kan lugtes af naboer Hvordan skal man straffes, hvis man overtræder jeres lov Hvad skal en pakke cigaretter koste 33

33 34

34 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige 35

35 Kapitel 4: Rygningens historie I dag bruger folk tobak for nydelsens skyld, ligesom kaffe, vin, god mad, tyggegummi og slik. Men sådan har det ikke altid været. Før i tiden blev tobak brugt til religiøse ceremonier og som medicin. Der er mange symboler forbundet med rygning, men symbolerne har ændret sig gennem tiden. Reklamerne har forsøgt at vise rygning som noget sejt, maskulint, sporty og som et tegn på selvstændighed. Men i dag bliver der røget mindre og mindre, og rygning bliver snarere opfattet som utjekket. Her i kapitlet får du et indblik i rygningens historie. Vi ser også på, hvordan det er med rygning i Sverige, hvor de ikke ryger så meget som danskerne, selv om landene grænser op til hinanden. Rationeringsbog fra 2. verdenskrig Ordforklaring Krigsrationer pakker med mad og andre ting, som soldaterne fik, når de var i krig Ideologi et system af politiske idéer De allierede tropper soldater fra især USA, England og Canada, der endte med at befri Europa fra nazisterne Hvem opfandt rygning De første, der fandt på at ryge tobak, var indianske stammer i Amerika. For indianerne var det en religiøs handling at ryge, når de udførte religiøse ceremonier. Da Christoffer Columbus opdagede Amerika i 1492, lærte han og hans søfolk hurtigt at ryge tobak. De tog tobaksplanten med hjem til Europa, og her begyndte man at dyrke tobak på markerne. I Europa troede mange, at tobak kunne bruges som medicin, blandt andet mod slim i hovedet og lungerne eller til at helbrede hoste. Efterhånden som det gik op for folk, at tobak ikke virkede ret godt som medicin, røg man det i stedet for fornøjelsens skyld. I 1600-tallet havde mange europæiske lande kolonier i Indien, Afrika og Asien. Her dyrkede de tobak på store plantager. I de år blev tobak mere og mere populært, og kolonimagterne kunne tjene mange penge. I Nordamerika blev der også dyrket tobak. Produktionen blev så stor, at man manglede arbejdskraft på tobaksmarkerne. Derfor købte man slaver i Afrika og sejlede dem til Amerika. Sådan kom de første afrikanere til det, der i dag er USA. Cigaretter som frihedssymbol Under både 1. og 2. verdenskrig gav tobaksindustrien cigaretter til soldaterne ved fronten, der fik udleveret cigaretter i deres krigsrationer. Derfor blev det udbredt at ryge blandt de unge soldater. Hitler var derimod meget opmærksom på det sunde menneske og var klar over, at rygning var skadeligt. Modstanden mod rygning blev en del af hans ideologi, og han forbød rygning i offentlige bygninger, partikontorer o.l. På den måde blev anti-rygning forbundet med nazisme, hvilket gjorde rygning til symbol på, at man var imod Hitler og for et frit Europa. Da de allierede tropper befriede Europa, delte de cigaretter ud til den jublende befolkning. 36

36 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse I 1950 røg fire ud af fem mænd I dag er det kun ca. hver fjerde dansker, der ryger. Vi ved godt, at rygning er usundt, og vi synes, det er naturligt, at det mange steder er forbudt at ryge. Men sådan har det ikke altid været. I 1950 røg fire ud af fem danske mænd, og man kunne ryge, hvor man ville: i biografen, på kontorer, i flyet og på sit arbejde. Cigarrygende statsminister Før 1950 erne var man godt klar over, at rygning kunne give hoste og irritere halsen, men man vidste ikke, at rygning også giver lungekræft, hjertekarsygdomme o.l. I 1937 blev en cigar opkaldt efter den daværende statsminister, socialdemokraten Thorvald Stauning, der, inden han blev politiker, arbejdede som cigarsorterer. Hans underskrift blev trykt på det bånd, der sidder midt på cigaren, og der var reklamebilleder af Stauning med citatet: En god cigar styrker tanken. Hvad tror du, det har betydet, at statsministeren reklamerede for cigarer Hvad signalerer cigaren Hvorfor tror du, at Stauning reklamerede for cigarer Kunne du forestille dig, at en politiker i dag ville reklamere for bestemte produkter Valgplakat for socialdemokraten Thorvald Stauning Spørg de gamle Du har måske hørt, at dengang din morfar var dreng, fik drenge en pakke cigaretter og en lighter i konfirmationsgave, for når man var konfirmeret, var man voksen, og når man var voksen, så røg man. Men er det rigtigt, eller er det bare en myte Lav et interview med en af dine bedsteforældre eller en anden ældre person. Spørg dem om holdningen til rygning, dengang de var unge, og om hvordan de har oplevet det ændrede syn på tobak fra dengang og til nu Starten til et rygeforbud I slutningen af 1980 erne foreslog socialministeren, der hed Åse Olesen, at man skulle lave en lov, der begrænsede rygning på offentlige steder. Forslaget medførte skarp debat i folketingssalen på Christiansborg og blev stemt ned. Læs her, hvad nogle af politikerne sagde fra Folketingets talerstol: 37

37 Kapitel 4: Jeg vil absolut ikke love, at jeg vil overholde det hér forslag, som sandsynligvis bliver vedtaget. Absolut ikke. Og det er jeg ikke engang bange for at sige fra Folketingets talerstol! Der er altså love, som bliver vedtaget herinde, som er direkte i strid med almindelig retsopfattelse! Hvad bliver det næste Bliver det, at vi skal forbydes at køre i bil For man kan komme til at skade andre, når man kører bil. Skal vi have forbud mod at spise svinekød Vi ved jo alle sammen, at vi ikke har godt af at spise fedt. Lily Gyldenkilde, medlem af Folketingets Præsidium for SF Der er nogen, der vil stjæle vores indåndingsluft. Vi mener, det er en menneskeret at have røgfri indåndingsluft. Pia Kjærsgaard, dengang politisk leder af Fremskridtspartiet, nu formand for Dansk Folkeparti Åse Olesen, Det Radikale Venstre, Socialminister Hvilke argumenter har tilhængerne af en rygelov, og hvilke har modstanderne Mener du, man kan bruge de samme argumenter i debatten i dag Hvad er du utilfreds med i dag Hvordan ville du ønske, det var Hvilke forhindringer er der for, at det bliver, som du ønsker Hvilke handlinger skal der til, for at det bliver, som du ønsker, og hvem skal handle Rygning i fremtiden Du har nu fået et indtryk af, at rygning har ændret sig en hel del i løbet af tiden. Men hvordan kommer det til at se ud med rygning i fremtiden Bliver det totalt forbudt, eller bliver det igen populært Her kan du se, hvad fremtidsforskeren Niels Bøttger-Rasmussen fra Institut for Fremtidsforskning siger: Jeg tror ikke, at rygning vil blive total forbudt. Men det vil forsvinde mere og mere, ligesom fx fastnettelefonerne: De er der endnu, men ingen bruger dem. Det vil blive mere besværligt at ryge, og der vil blive set skævt til dem, der ryger det bliver simpelthen dårlig stil at hive en cigaret frem. Der vil blive røget i nogle undergrundsmiljøer, men det vil foregå privat og ikke i det offentlige rum. Selvfølgelig vil der være nogen, der er imod rygeforbud, men vi vil vænne os til det, og vi vil acceptere det. Og langt de fleste vil også gøre deres eget hjem røgfrit, og sende gæsterne udenfor, hvis de vil ryge. Fremtidsværksted Hvordan ville det se ud med rygning, hvis du kunne bestemme Brug din fantasi og lav verden, som du gerne vil have den i forhold til røg! 38

38 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Tidslinje Danmark 1960 erne: Politikerne bestemmer, at elever kun må ryge i skolen, hvis de har en rygetilladelse. Et udvalg i Indenrigsministeriet foreslår, at tobaksafgifterne sættes op, cigaretautomater fjernes, tobaksreklamer forbydes, og at gæster på Christiansborg ikke længere bliver tilbudt cigaretter og cigarer. 1972: Staten og tobaksindustrien bliver enige om ikke at markedsføre tobak til unge, samt ikke at reklame i ungdomsblade eller bruge kendte personer i reklamer for tobak. 1986: Staten og tobaksindustrien bliver enige om, at der skal stå på cigaretpakkerne, at rygning er sundhedsskadeligt, samt hvor meget nikotin og tjære, der er i. 1988: Sundhedsministeriet skriver et dokument om at begrænse rygning i offentlige bygninger, men der kommer ingen rigtig lov. 1989: Flyselskabet SAS forbyder rygning på skandinaviske ruter. 1995: Lov om røgfri miljøer bliver vedtaget. Loven skal beskytte mod passiv røg. 2000: Lov om røgfri miljøer bliver ændret, og elever må nu ikke længere ryge på skolen. 2002: Det bliver forbudt at reklamere for tobak. 2002: Reglerne for advarsler på cigaretpakker bliver strammet, så advarslerne bliver mere synlige og med skrappere tekst, fx r. 2005: Lov om røgfri miljøer bliver ændret, og nu skal alle restauranter o.l. have skilte, der fortæller, hvordan stedets rygepolitik er. 2005: Det bliver forbudt for unge under 16 at købe tobak. 2007: Lov om røgfri miljøer bliver ændret, så det nu er forbudt at ryge på offentlige steder. 2008: Aldersgrænsen sættes op, så man nu skal være 18 år for at købe tobak. Udlandet 1965: USA indfører krav om advarsler på tobakspakker og -reklamer 1973: Norge forbyder tobaksreklamer 1988: USA forbyder rygning i fly 1994: Californien forbyder rygning på arbejdspladser. 1998: Californien ændrer sin rygelov, så rygning også forbydes på barer, restauranter etc. 2004: Irland indfører som det første land i Europa forbud mod rygning i det offentlige rum, restauranter og caféer etc. 2004: Norge indfører rygeforbud i alle offentlige bygninger, restauranter og caféer etc. 2005: Italien indfører rygeforbud i det offentlige rum, restauranter og caféer etc. 2007: Byrådet i den californiske by Belmont forbyder rygning ved busholdepladser, på sportsanlæg, udendørsrestauranter og fra 2008 også i private lejligheder. Sammenlign rygelovgivningen i Danmark og i udlandet er Danmark forud eller bagud i forhold til lovgivning om rygning Hvor går grænsen Er det i orden at forbyde folk at ryge i deres eget hjem, som de har gjort i Belmont i Californien 39

39 Kapitel 4: Hvorfor ryger danskerne mere end svenskerne Man skal ikke længere væk end til Sverige for at finde et land, hvor rygevanerne er helt anderledes end i Danmark. Hvordan kan det være, at svenskerne ryger mindre og lever længere end danskerne Og hvordan er det lige med det dér snus Rygning i Sverige Tabellen viser tal for rygning i Danmark og i Sverige. Find ud af, hvor mange voksne og unge, der ryger i de to lande og snak om, hvordan det kan være, at tallene er forskellige Ryger dagligt, voksne (2006) % Kvinder Danmark Mænd Sverige Kilde: Statistisk Centralbyrån (SCB), Sverige Gns Ryger dagligt, 15-årige (2006) % Piger Danmark 4 Drenge Sverige Kilde: Centralförbundet för alkohol och narkotikaupplysning (CAN), 2006 Pris I 2008 koster en pakke cigaretter i Danmark 31,50 dkr. I Sverige koster den samme pakke 37,50 dkr. Hvad kan være grunden til, at cigaretter i Danmark er billigere Hvilken betydning har prisen på cigaretter for forbruget Synes du, at prisen på cigaretter skal sættes op i Danmark Svenskerne lever længere I gennemsnit lever en dansker tre år kortere end en svensker. Danskernes middellevetid er kortere end i de lande, vi plejer at sammenligne os med. Hvad kan være årsagen til, at svenskerne bliver ældre end danskerne Hvorfor vil vi gerne leve så længe som muligt 40

40 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Du får meget mere ud af livet i Sverige end i Danmark. Svenskerne lever næsten tre år længere end danskerne, blandt andet fordi deres indtag af røg og alkohol er langt mindre end det danske. Danmark er 15 år efter Sverige, hvad angår folkesundhed. Vi skal helt ned midt i Afrika for at finde et land med så lav en levealder som Danmark. Vi vil gerne stå øverst på alle lister overfor lande, vi normalt sammenligner os med, men det er vi så absolut ikke på denne liste! Nyhedsavisen, Knud Juel, seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed til Snusfornuft Godt nok er svenskerne det folk i Europa, der ryger mindst. Til gengæld snuser de: 22 % af de svenske mænd og 2-3 % af kvinderne bruger snus. Snus er tobak blandet med smagsstoffer, salt og vand. I stedet for at sætte ild til tobakken som til en cigaret, putter man en klump snus ind under overlæben. Der kan den så ligge en halv times tid, mens nikotinen bliver optaget af slimhinderne i munden og derfra gå ud i blodbanerne. Mange danskere synes, snus er ulækkert. Men alligevel er der flere og flere, der begynder at snuse, også i Danmark. Snus er populært blandt mange svenskere Snus giver kræft I nogle snustyper er der over kemikalier, hvoraf 25 er kræftfremkaldende I tobaksrøg findes der 47 kræftfremkaldende stoffer Den mængde nikotin, som gennemsnits-snuseren indtager, kan sammenlignes med at kæderyge Risikoen for kræft i mundhulen og på læberne stiger, hvis man bruger snus Snak om snus Kender du til snus Hvad synes du om det Hvorfor er der mon flere og flere danskere, der bruger snus Hvad er fordelene ved snus frem for cigaretter Hvorfor er det mest mænd, der snuser Det ved du nu Europæerne lærte at ryge af indianerne, da Columbus opdagede Amerika i Indianerne brugte tobakken til religiøse ceremonier, men europæerne troede, at man kunne helbrede sygdomme med tobak. Senere røg man for fornøjelsens skyld og forbandt rygning med patriotisme, frihed, selvstændighed o.l. Fra den sidste del af 1900-tallet og til i dag har synet på rygning ændret sig meget - der er kommet rygeforbud mange steder, og der er færre mennesker, der ryger. I Sverige er der meget færre, der ryger, til gengæld er der flere, der bruger snus. 41

41 KAPITEL 5: REKLAMER FOR TOBAK tobaksindustriens markedsføring 42

42 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse 43

43 Kapitel 5: Reklamer for tobak Hvad er reklame, og skal man have regler for reklamering Hvad er forskellen på reklame og oplysning Er sponsorering også reklame Hver dag bliver vi udsat for reklamer for alle mulige produkter, som producenterne vil have os til at købe, så de kan tjene penge: telefoner, madvarer, tøj osv. De firmaer, der fremstiller cigaretter og andet tobak, vil også gerne sælge deres varer. I dette kapitel kan du høre om tobaksindustriens markedsføring ikke kun om reklamen, som du kender den fra plakater og tv-spots, men også om mere skjulte metoder. Indtil 2002 kunne man se tobaksreklamerne i ugeblade, på plakater og mange andre steder i hverdagen. Billederne præsenterede rygning som noget sejt, festligt og socialt, og rygerne som nogle sexede, glade og succesfulde mennesker. De allerførste reklamer for cigaretter fortalte oven i købet, at rygning var sundt og mildt. I 50 erne var det næsten kun mænd, der røg. Men for også at få kvinderne til at ryge producerede industrien reklamer, der viste rygning som et symbol på selvstændighed og kvindefrigørelse. Reklamer forbudt I dag er der ikke tobaksreklamer mere. Siden 2002 har det været forbudt at reklamere for cigaretter og tobak i Danmark. Tobaksindustrien må heller ikke sponsorere arrangementer og aktiviteter med penge, dvs. give penge til fx koncerter eller sportsbegivenheder. Hvilken interesse kunne tobaksindustrien have i, at der ikke kom en lov Hvorfor indførte Danmark først en lov mod tobaksreklamer i 2002 Hvilke reklamer påvirker dig Ved man altid selv, om man bliver påvirket af en reklame Virker reklamer Norge vedtog allerede i 1975 en lov mod tobaksreklame, og i årene efter faldt tobaksforbruget blandt unge med 15 %. I Danmark kom der ingen lov, men derimod en frivillig aftale mellem staten og tobaksindustrien. Faktaboks - tidslinje 1972 Tobaksindustrien og staten indgår en frivillig aftale om ikke at vise tobaksannoncer i ungdomsblade, og om at reklamerne ikke viser unge eller kendte mennesker 1973 Norge forbyder al tobaksreklame ved lov 1986 Den frivillige aftale fra 1972 bliver set efter i sømmene og ændret. Reklamer skal nu forsynes med en advarsel fra Sundhedsstyrelsen 2002 Danmark vedtager Lov om forbud mod reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse 44

44 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Jagten på nye rygere I verden dør der hver dag rygere af rygning. Det svarer til alle indbyggerne i en by på størrelse med Skanderborg, Middelfart eller Rønne. I Danmark dør hver dag ca. 40 mennesker af rygning det er flere, end der går i din klasse. Tobaksindustrien har derfor brug for nye rygere, hvis den skal blive ved med at sælge cigaretter. 9 ud af 10 rygere tager deres første cigaret, inden de fylder 18 år, og tobaksindustrien er derfor meget interesseret i at få fat i netop din aldersgruppe. Industrien siger ikke direkte, at de vil have de unge til at ryge, men det kan vi læse i deres interne dokumenter fra 70 erne og 80 erne: Er det i orden, at tobaksindustrien går efter de unge Føler du, at tobaksindustrien er ude efter dig Efterhånden som gruppen af årige vokser op, vil de komme til at udgøre en vigtig del af den samlede mængde cigaretter i de næste 25 år Hvis du virkelig ikke vil sælge til børn, så er du ude af markedet om 30 år (fra og Vi prøver hårdt på at påvirke børn under 14 til at begynde at ryge De har læberne vi vil have dem! I dag passer tobaksindustrien mere på, hvad de siger højt, men det betyder ikke, at de tænker anderledes. Skjult markedsføring Men hvordan får tobaksproducenterne folk til at købe cigaretter, når de ikke må reklamere åbenlyst Det kan du læse om her: Film og tv Hvis du ser de nyeste film i biografen eller på dvd, er der i gennemsnit 10 scener, hvor personerne ryger. Antallet af rygere i filmene er meget højere end antallet af rygere i befolkningen. Ofte giver filmen et forkert billede af, hvem der ryger: På film er det tit de unge, rige og smukke, der ryger i virkeligheden er det omvendt. Filmenes skæve billede af rygning betyder, at vi oplever, at der er mange flere rygere, end der egentlig er, og at rygere er cool, tiltrækkende, sexede og oprørske. De unge, der ser mest rygning på film, har tre gange så stor risiko for selv at blive rygere end dem, der ser mindst rygning på film. Eller sagt på en anden måde: Ud af tre unge rygere er den ene startet, fordi han eller hun har set rygning på film. 45

45 Kapitel 5: Produktplacering Film er bedre end nogen reklame, der har været vist på tv eller I ugeblade, fordi publikum ikke er klar over sponsoratet. Tobaksindustrien sponserer bl.a. Formel 1 Tobaksindustrien har benyttet sig af produktplacering eller product placement dvs. at der i film bliver røget som en del af handlingen. Til gengæld får skuespillerne eller filmproducenten penge fra tobaksfirmaet. Sylvester Stallone fik fx i starten af 1980'erne en halv million dollars for at ryge et bestemt cigaretmærke i sine næste fem film. Og i en Supermanfilm fra 50 erne foregår en af scenerne foran en kæmpe lastbil, hvor der står Marlboro. I spalten til venstre kan du se, hvad præsidenten for film- og tv-produktionsselskabet Productions Inc. skriver om effekten af rygning på film i et brev til præsidenten for tobaksselskabet RJ Reynolds i I dag er produktplacering forbudt. Alligevel ser man tit, at skuespillere på film og i tv ryger, fordi dem, der laver filmene, ikke altid tænker over, at de hjælper industrien med at lokke unge til at ryge. Reklame per mail I USA samler de store tobaksfirmaer oplysninger om forbrugere i databaser, hvor de har informationer om navn, adresse, interesser, livsstil, købevaner o.l. Har en person sagt ja til at få mails med tilbud, bliver oplysningerne brugt til at sende reklamer per mail eller post. Fx udsender et tobaksfirma i USA et blad til voksne drengerøve, der handler om sport, biler, teknik, kvinder, den nyeste elektronik o.l. Og selvfølgelig er bladet fuldt af reklamer for et bestemt cigaretmærke, rabatkuponer til cigaretter, opfordringer til at få sine venner på mailinglisten o.l. Hvad får de ud af at betale for et rygerum i en lufthavn Sponsorering En anden måde at reklamere på er ved at støtte sports- og musikarrangementer med penge. Formel 1 er den sport, der har flest tv-seere, og den signalerer maskulinitet, glamour, penge og smukke kvinder. Det image vil tobaksproducenterne gerne give videre til cigaretmærkerne, derfor sponsorerer de Formel 1-teams. I Danmark støtter Skandinavisk Tobakskompagni bl.a. Tivoli og Det Kongelige Teater. Det får de lov til, fordi politikerne gerne vil have turister til Danmark og flere penge til kultur. Med loven fra 2002 blev det forbudt for tobaksindustrien at sponsorere arrangementer. Men samtidig indførte man en mærkelig regel, der siger, at hvis navnet på en cigaret ikke indgår i firmaets navn, må tobaksproducenter alligevel godt give penge til kulturelle arrangementer. Skandinavisk Tobakskompagni må derfor godt være sponsor og støtte bl.a. Det Kongelige Teater, men House of Prince, som er et underselskab af Skandinavisk Tobakskompagni, må ikke, fordi Prince er navnet på en cigaret. I lande, hvor sponsorering er tilladt, har nogle tobaksfirmaer betalt for indretningen af lækre rygerum i lufthavnene. 46

46 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Hvad får tobaksindustrien ud af at tilbyde billige varmelamper o.l. eller invitere caféejere og restauratører på gratis rejser Tobaksfirmaer betaler for lækre rygerum Gaver og rabatter Da det blev forbudt at ryge på caféer i Danmark, tilbød det danske tobaksfirma House of Prince ejere af caféer og restauranter rabat, hvis de købte varmelamper, lys, tæpper, rygekabiner o.l. De inviterede også caféejerne og restauratørerne på gratis rejser til Stockholm og Oslo for at se, hvordan de i Sverige og Norge taklede rygeforbuddet. Nogen syntes, at House of Prince prøvede at lokke caféerne til at indrette lækre udendørs områder, hvor folk ville ryge en masse cigaretter. House of Prince sagde selv, at rygeforbuddet jo handlede om at forhindre ufrivillig passiv rygning, og at der derfor ikke var noget i vejen for at give rygerne ordentlige muligheder for at ryge udendørs. Tobak ved kassen Selv om loven siger, at alle former for reklame for tobak er forbudt, må butikkerne godt udstille cigaretter ved kassen, hvor alle kunder skal forbi og betale for deres varer. Tobaksfirmaerne tilbyder derfor butikkerne lækre og iøjnefaldende skilte, hylder, stativer o.l. I Norge vil man indføre et forbud mod synlig opstilling af tobak i butikker og kiosker, og i Irland og Island er det allerede forbudt. Synes du, det er reklame at lave lækre udstillinger af tobak ved kassen Hvad tror du, at effekterne af smarte og flotte skilte og stativer er Synes du, at et forbud er en god idé Skulle Danmark forbyde udstilling af tobak ved kassen Cigaretpakkerne ved disken frister 47

47 Kapitel 5: Spion-opgaver Cigaretter ved disken Gå ud i butikkerne og tag billeder af cigaretter med din mobil og vis, hvordan butikken gør opmærksom på tobak Rygning på film Prøv at lægge mærke til rygescener, næste gang du ser en film eller tv-serie: Hvem ryger, hvornår og hvorfor Hvilket billede giver filmen af rygning og rygere Svarer det til din opfattelse af rygning Sammenlign med statistikkerne: Er der forskel på rygning i den virkelige verden og på film Hvordan påvirker det seerne Nye markeder i verden Fordi tobaksindustrien mister kunder i den vestlige verden, kaster den sig over nye markeder i andre dele af verden. Her har befolkningen ikke så stor viden om rygningens skadelighed, og reklamelovgivningen er ikke så skrap som hos os. Især i Østeuropa, Asien og Afrika har tobaksindustrien reklameret aggressivt, ikke mindst for at få fat i de unge og i kvinderne. Tobaksindustrien reklamerer aggressivt i Asien, Afrika og Østeuropa Cigaretpiger I nogle lande i fx Asien og Østeuropa har tobaksfirmaerne ansat unge piger, der deler cigaretter ud gratis på diskoteker, på barer og til koncerter. Andre steder lokker tobaksfirmaerne med en gratis øl, hvis man køber en pakke cigaretter, eller deler gratis tøj med cigaretmærkets logo ud. Markedsføringen retter sig især mod unge og kvinder og minder om de reklamer, man så i Danmark i 1950 erne og 60 erne. Rygning bliver symbol på rigdom, luksus, kvindefrigørelse og selvstændighed. Mange unge i den tredje verden og Østeuropa vil gerne være ligesom unge i Europa og USA. Nogle begynder at ryge, fordi de tror, at rygning er moderne i den vestlige verden. I Indonesien deler Cigaretfirmaer gratis cigaretter ud til unge på diskoteker, til koncerter o.l. Hvad synes du om disse markedsføringsmetoder Kender du markedsføringsmetoderne fra andre produkter Skal der være særlige regler for markedsføring af tobak i forhold til andre produkter 48

48 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Sponsorering i Indonesien I Indonesien betaler tobaksproducenterne ofte for, at kendte musikere kommer til landet og giver koncert. Men der bliver også givet penge til andre ting. Tobaksfirmet Sampoerna giver penge til en fond, der bygger skoler, uddanner lærere, deler nødhjælp ud, når der har været katastrofer o.l. Hvorfor optræder tobaksindustrien på den ene side som hjælper for de fattige, når den på den anden side bruger bunker af penge på at reklamere, så unge begynder at ryge Hvad får tobaksindustrien ud af at bruge penge på at støtte skoler, uddannelse o.l. Bond-babe vinder over tobaksgigant Torsdag aften optrådte Alicia Keys i Indonesien, der er verdens femte største tobaksmarked. Og sangerinden hader røg og de firmaer, som står bag. Så da hun fandt ud af, at Philip Morris var sponsor på hendes koncert og havde profileret sig med logo og slogans på plakater, sagde den smukke stjerne fra og gik til angreb. - Jeg er forkæmper for børns trivsel og kan ikke se igennem fingre med eller støtte rygning, skrev Alicia Keys i et brev til pladeselskabet Sony BMG og krævede, at alle plakater med smøger blev fjernet med det samme. (fra 1. august 2008) Superstjernen Alicia Keys nægtede at give koncert i Indonesien, før alle cigaretreklamer var pillet ned 49

49 Kapitel 5: Forbrug og import stiger I diagrammerne kan du se udviklingen i forbrug og import i en række lande i Asien. Hvad fortæller tabellerne Hvad betyder udviklingen for tobaksindustrien Udvikling af forbrug af cigaretter i Japan, Sydkorea og Taiwan mia. stk Udvikling af import af cigaretter i Japan, Hong Kong, Sigapore, Sydkorea og Taiwan mia. stk Japan Sydkorea Taiwan Japan Hong Kong Singapore Sydkorea Taiwan FAKTA Kun 4 % af både rygere og ikke-rygere i Kina ved, at rygning kan give hjertesygdomme. Kilde: WHO Cigaretforbrug i Indonesien Mia. stk Kilde: Fra Skud til Skod- tobakkens geografi,tobaksskaderådet 1999 Beskriv udviklingen i tobaksforbrug i Indonesien ud fra diagrammerne Antal årige indonesere, der ryger dagligt eller lejlighedsvis, 2006 % ,1 Drenge 4 Piger 13,5 Begge køn Antal voksne (15 år+) indonesere, der ryger dagligt eller lejlighedsvis, 2006 % 75 63,2 52, Mænd 3,3 54,5 Kvinder 26,4 34,5 Begge køn Danmark Sverige Ryger dagligt Ryger lejlighedsvis Kilde: WHO, verdens sundhedsorganisation 50

50 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Se på diagrammerne og sammenlign rygning blandt mænd og kvinder og diskuter tallene Sammenlign rygning blandt unge i Indonesien og i Danmark (se kap. 1) og diskuter tallene Hvad menes der med citatet i boksen Eksport af dårlige vaner Efterhånden som lande i Østeuropa og i den tredje verden overtager den livsstil, vi har i vores del af verden med fed mad, rygning, alkohol og mangel på motion, overtager de også den vestlige verdens livsstilssygdomme, fx hjertekarsygdomme, sukkersyge, kræft o.l. For ti år siden var tuberkulose den mest almindelige lungesygdom i Indonesien. I dag er det lungekræft og rygelunger. Vidste du, at: 80 % af verdens rygere bor i fattige lande 50 % af sygdomstilfælde og dødsfald i disse lande skyldes rygning I verden bliver der brugt flere penge på cigaretter end på skolebøger I verden dør 4 millioner mennesker hvert år af rygning Hvad betyder tobak for disse landes udvikling og muligheder i fremtiden Det ved du nu I Danmark er det forbudt at reklamere for tobak i blade, aviser, radio, tv o.l. Tobaksindustrien må heller ikke sponsorere musik-, kultur- eller sportsarrangementer. Der er dog nogle undtagelser, og tobaksproducenterne tænker kreativt for at gøre opmærksom på deres produkter i bl.a. film, ved salgssteder osv. Fordi der bliver færre rygere i Europa og USA, har industrien satset stort på at få mennesker i Asien, Afrika og Østeuropa til at ryge. I de lande er lovgivningen ikke så stram som hos os, og det er nemmere at reklamere og sponsorere. Derfor stiger antallet af rygere i de dele af verden, og flere bliver syge og dør pga. rygning. 51

51 52

52 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 6: HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE forebyggelse og kampagner 53

53 Kapitel 6: Ordforklaring Forebyggelse og sundhedsfremme: At gøre en indsats der forhindrer, at vi bliver syge At opdage sygdomme så tidligt som muligt, så folk bliver behandlet hurtigt og ikke bliver mere syge At forhindre at folk, der har været syge, får tilbagefald og bliver syge igen Hvem arbejder med tobaksforebyggelse Hvad gør man for at forhindre unge i at ryge Og hjælper det overhovedet noget at lave kampagner imod rygning I dette kapitel skal du høre om, hvem der arbejder imod tobak, og hvordan de gør det. Du bliver præsenteret for dem, der svarer igen, når tobaksindustrien prøver at sælge cigaretter til børn og unge, og du får at vide, hvem der bestemmer de love og regler, der gælder for tobak. Den offentlige sektor Den offentlige sektor består af staten, regionernen og kommunerne. Herunder kan du læse, hvordan de hver især arbejder med sundhed og forebyggelse. Kommuner Danmark er delt op i 98 kommuner, der har ansvar for skoler, fritidshjem, veje og mange andre ting. Men vidste du, at din kommune også har ansvar for at forebygge sygdom og fremme sundhed Det betyder, at kommunen skal sørge for, at borgerne lever sundt og ikke bliver syge. Men hvordan gør man egentlig det Hvilken kommune bor du i Hvad gør din kommune for at skabe sunde rammer for borgerne Kig på kommunens hjemmeside eller ring til de ansatte i kommunen, der arbejder med sundhed Rygning gi r dårlig ånde rygestopsupport for unge Rygestopprogrammet Xhale skal hjælpe unge til at kvitte smøgerne 54

54 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Kommunerne har ansvar for borgernes sundhed 119 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for sund levevis Stk. 2 Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne (fra Sundhedslovens 119 stk. 1 og 2) Regioner Kommunerne er delt op i fem regioner: Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland. Regionerne har ansvar for bl.a. sygehuse og læger. Staten Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Staten tager sig af det, der er fælles for hele Danmark. Statens arbejde foregår i ministerier, der arbejder med hvert deres område, fx sundhed, uddannelse, miljø o.l. Ministeriernes øverste chef er ministeren for området, fx Sundhedsministeren, Miljøministeren osv. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse hjælper Sundheds- og Forebyggelsesministeren med at arbejde for sundhed i Regeringen og i Folketinget. Ministeriet arbejder med lovgivning, regler og planlægning af sundhedspolitikken i Danmark. Hvad hedder Sundhedsministeren Kig i aviser, internet, tv hvilke emner er aktuelle i forbindelse med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse eller Sundhedsministeren En ny lov bliver til Initiativ En ny lov starter tit i et ministerium, hvor man er blevet opmærksom på, at der mangler noget i de eksisterende love. Initiativet til en ny lov kan komme fra Regeringen, partierne eller organisationer uden for Folketinget. Forberedelse Ministeriets embedsmænd arbejder med at skrive loven. Lovforslaget fremsættes Loven præsenteres i Folketinget og sendes til høring hos de myndigheder og organisationer, der bliver påvirket af den nye lov. Høring betyder, at man hører andres mening om lovforslaget. Vedtagelse Lovforslaget behandles tre gange i Folketinget. Måske bliver der ændret på det undervejs i forløbet. Efter tredje behandling stemmer politikerne i Folketinget om forslaget, og det bliver vedtaget, hvis der er flertal i folketingssalen. 55

55 Kapitel 6: Kig på Forebyggelse hvordan arbejder Sundhedsstyrelsen for at forebygge rygning Tobaksindustri får to mia. i støtte EU giver 20 gange mere i støtte til tobaksdyrkning end til oplysningskampagner om faren ved rygning. (fra 17/3 2007) Sundhedsstyrelsen SST En styrelse hjælper et ministerium med arbejdet på et bestemt område. Sundhedsstyrelsen er en del af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, og de to enheder arbejder tæt sammen. Sundhedsstyrelsen har forskellige opgaver, bl.a. at sørge for, at patienterne får en ordentlig behandling. SST arbejder også med at nedsætte forbruget af alkohol, rygning o.l. og rådgiver virksomheder, organisationer o.l. I Sundhedsstyrelsen ligger Center for Forebyggelse, der arbejder med tobak og rygning gennem bl.a. oplysning, rådgivning og rapporter. Centret holder også øje med, at regler på rygeområdet bliver overholdt, fx mærkning af cigaretpakker. Den Europæiske Union EU Det er ikke alting, der bliver besluttet af Danmark alene. Danmark er medlem af Den Europæiske Union, hvis beslutninger og love Danmark skal følge. EU arbejder også med tobakskontrol i hele Europa. Primært ved lovgivning - fx er lovene om reklameforbud og regler for advarsler på cigaretpakker vedtaget i EU. EU arbejder også med skatte- og afgiftspolitik, smugling, kampagner og oplysning i forhold til tobak. Men samtidig støtter EU landmænd i Sydeuropa, der dyrker tobak, og det hænger ikke ret godt sammen med, at de forsøger at bekæmpe rygning. Verdenssundhedsorganisationen WHO WHO er en organisation under FN. FN blev oprettet efter 2. verdenskrig med det formål at forhindre en verdenskrig i at opstå nogensinde igen. Organisationen spiller en vigtig rolle i international udviklingspolitik, miljøsamarbejde, kampen for menneskerettighederne osv. Efterhånden som FN har udvidet sine opgaver, er en række specialorganisationer blevet oprettet, heriblandt WHO. 193 lande er medlem af WHO, også Danmark. WHOs mission er at sørge for mest mulig sundhed for mennesker. WHO arbejder for at bekæmpe sygdomme som malaria, HIV/AIDS o.l. Dette arbejde foregår mest i udviklingslande, men WHO arbejder også i resten af verden bl.a. ved at lave oplysning og kampagner om tobak. Hvilke NGO er kender du til Interesseorganisationer NGO er NGO står for ikke-statslig organisation ( non-governmental organisation ). En NGO er en organisation, der er uafhængig af den offentlige sektor, men som arbejder for at styrke en bestemt sag. Det kan være at hjælpe fattige lande, bevare miljøet eller bekæmpe sygdomme. Nogle NGO er henvender sig særligt til unge, der gerne vil støtte en sag, fx Ungdommens Røde Kors eller Operation Dagsværk. Læs mere om forskellige typer af NGO er her:

56 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Hvis - cigaretrøg var et stof, du skulle arbejde med på din arbejdsplads, skulle du beskytte dig sådan: [if. Miljøministeriet] Plakat, der fortæller om de giftige stoffer i cigaretrøg Hold dig væk fra antændelseskilder - Rygning forbudt For at beskytte dig mod: acetone, acrylonitril, methanol og benzen - som cigaretten indeholder Undgå indånding af støv og gas For at beskytte dig mod: dieldrin, DDT, endrin og acetone - som cigaretten indeholder Undgå kontakt med huden For at beskytte dig mod: methanol og malathion - som cigaretten indeholder Brug særligt arbejdstøj, egnede beskyttelseshandsker og -briller/ansigtsskærm For at beskytte dig mod: nikotin, cyclohexylamin, cresol, dieldrin, anilin, diphenylamin, toluidin, DDT, endrin og smørsyre - som cigaretten indeholder Undgå enhver kontakt - indhent særlige anvisninger før brug For at beskytte dig mod: benzo(a)pyren, acrylonitril, dibenza(a,h)anthracen og benzen - som cigaretten indeholder Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer nr. 829 af 6. november EFS org/wiki/kategori:ngo'er Patientforeninger er én type NGO. I Danmark er den største patientforening Kræftens Bekæmpelse. Fordi rygning er skyld i, at mange får kræft, er én af Kræftens Bekæmpelses opgaver at forebygge rygning. 57

57 Kapitel 6: Den røde sløjfe er Kræftens Bekæmpelses logo Kræftens Bekæmpelse (KB) Kræftens Bekæmpelses mål er at bekæmpe kræft gennem forskning, forebyggelse og patientstøtte. Se hvordan KB arbejder med tobaksforebyggelse: Den svenske kampagne "Deception" vender tobaksindustriens markedsføring på hovedet Analyse af hjemmesider Det er vigtigt at være kritisk, når man søger information på nettet. Det er ikke alting, der er lige seriøst og troværdigt. Når du derfor kigger på en hjemmeside, er der nogle ting, du skal overveje, inden du accepterer det, siden fortæller dig: Afsender Hvem står bag hjemmesiden en organisation, det offentlige, en privatperson, et firma e.l. Er det tydeligt for læseren, hvem afsenderen er Emne, indhold og budskab Hvad handler hjemmesiden om, og hvad vil afsenderen med hjemmesiden oplyse og informere, have dig til at købe et produkt, skabe debat, vise en politisk holdning, fortælle om en hobby e.l. Modtager Hvem er siden skrevet til alder, køn, mennesker med en bestemt interesse e.l. Motiv Hvorfor siger afsenderen sådan for at overbevise os om noget, underholde, undervise, informere e.l. Der kan være flere motiver på samme tid! Prøver afsenderen at skjule det virkelige motiv for at narre modtageren Opbygning og funktion Farver, design, video, billeder, links, chat, konkurrence, afstemninger, menu og navigation. Hvordan er hjemmesiden at se på Hvordan er den af finde rundt i Virkning Hvilken virkning ønsker afsenderen Hvilken virkning har hjemmesiden på dig 58

58 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Målgrupper og budskaber Kræftens Bekæmpelse henvender sig til forskellige grupper med forskellige budskaber: Unge viden om tobak, påvirke dem til ikke at ryge Lærere hvordan kan man arbejde med rygning i skolen Forældre viden om rygnings skadelighed, bevidsthed om at deres egen rygning smitter af på børnene, og om hvordan man kan snakke med unge om tobak Kommuner regler for rygning i skoler, institutioner, sportshaller etc. Politikere opfordringer og argumenter for en stram lovgivning på tobaksområdet Opfordring til politikerne Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til forebyggelse af rygning blandt børn og unge: 1. Prisen på tobak hæves 2. Rygeforbud på alle uddannelsesinstitutioner og øvrige offentlige steder, hvor især børn og unge færdes 3. Rygning på tv og film begrænses 4. Tobaksreklameforbud uden undtagelser 5. Forbud mod tilsætningsstoffer i tobak 6. Regulering af alternative tobaksprodukter så de ikke appellerer til børn og unge 7. Nationale rygeforebyggelsesprogrammer til skoler, hjem og lokalsamfund 8. Udvikling af massemediekampagner 9. Retningslinjer for design af tobakspakker og advarsler 10. Forbud mod salg af tobak til unge under Effektive rygestopprogrammer til børn og unge Røgfri Sport er en kampagne for et røgfrit idrætsliv Sådan arbejder Kræftens Bekæmpelse med unge og rygning Aktivitet Information og oplysning Events Produkt Hjemmesider, rapporter, pjecer Boder på skoler og ungdomsuddannelser, hvor eleverne kan få målt kulilte i blodet, få postkort og en snak om rygning Lobbyisme Lobbyisme er en måde at påvirke politiske beslutninger på. Organisationer, foreninger og virksomheder prøver at få politikerne til at arbejde for deres sag, fx ved at mødes med dem, skrive læserbreve eller holde debatmøder Undervisning Materialer til forskellige fag i skoler og på ungdomsuddannelser Lobbyisme Påvirkning af politikere i Folketinget og i kommuner og regioner Rygestop Xhale.dk, et gratis digitalt tilbud til unge, der gerne vil stoppe med at ryge Uddannelse KB uddanner voksne, der arbejder med børn, i, hvad de kan gøre, for at børn og unge ikke ryger (fra

59 Kapitel 6: Ungdomskampagner mod tobak Det ved du nu Nu har du hørt lidt om de forskellig steder, der arbejder imod rygning, både i det offentlige og i private organisationer, i Danmark og andre steder. En måde at forebygge rygning på er gennem oplysning og kampagner. Men meget af arbejdet er rettet mod at påvirke politikere og andre, der tager beslutninger. Din egen kampagne Eksempler på anti-ryge kampagner Her kan du se eksempler på forskellige kampagner mod rygning. Hvem er afsender, målgruppe og budskab i de forskellige kampagner 60

60 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Gulvmanden engelsk anti-ryge tv-spot Norske anti-ryge kampagner tobakkskampanjen_2007_62503 Non Smoking Generation Sverige Kræftens Bekæmpelse WHO EU Din egen kampagne Nu skal du forestille dig, at du skal påvirke nogen til ikke at ryge. Lav din egen kampagne, hvor du selv bestemmer, hvem der står bag kampagnen, hvem målgruppen er, og hvordan du kommunikerer. Måske er du en elev i 9. klasse, der skal få yngre elever til ikke at ryge Eller du skal arrangere en event på Roskilde Festival for at få gæsterne til ikke at ryge ved koncerterne Slip fantasien løs! Inden du går i gang Før du slipper dine kreative idéer løs, skal du overveje nogle ting. Det gør det nemmere at målrette kampagnen præcist til dem, du gerne vil nå. Afsender Målgruppe (7. klasse, forældre, erhvervsliv ) Budskab/formål hvad vil vi fortælle, hvad skal produktet resultere i Virkemidler (humor, alvor, skræk, saglighed, overraskelse ) Medie (pjece, oplæg, event, plakat, spil, video ) Hvordan skal budskabet ud Arbejdsfaser Brainstorm og strategi Hvem vil vi nå Hvad vil vi have dem til Hvordan får vi dem til det Research Find relevante oplysninger fx gennem denne bog, internet, organisationer, eksperter, andre kampagner Valg af medie Hvordan når vi vores målgruppe Hvor færdes de, hvad læser de, og hvilke elektroniske medier bruger de Kommunikation Hvad virker på målgruppen Hvilket sprog og hvilke argumenter skal vi bruge, for at de lytter Find ud af det gennem interview med målgruppen og ved at lade dem teste produktet Præsentation Præsenter din kampagne for resten af klassen og evt. for målgruppen VIL DU HA ET LÆKKERT SCORESMIL Sundhedsstyrelsen Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kræftens Bekæmpelse Rygestopprogrammet Xhale bruger både humor og skræmmebilleder 61

61 62

62 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande 63

63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak bliver dyrket og lavet til cigaretter i fattige lande i Afrika, Asien og Sydamerika. I dette kapitel hører du om, hvilke konsekvenser tobaksproduktion har i form af børnearbejde, miljøødelæggelse, fattigdom og sundhedsproblemer for mennesker i ulande. FNs Børnekonvention om børnearbejde: Det er Statens forpligtelse at beskytte børn mod at beskæftige sig med arbejde, der udgør en trussel mod deres helbred, undervisning og udvikling, og til at fastsætte en mindstealder for børns arbejde og en sikring af arbejdsforholdene. (fra FNs Konvention om Barnets Rettigheder, artikel 32) Børnearbejde på tobaksplantagerne Mange tobaksproducerende lande har skrevet under på FNs Børnekonvention, og de store tobaksproducenter siger, at de er imod børnearbejde. Alligevel er der masser af børn i verden, der arbejder i tobaksindustrien. Forenede Nationer FN de Forenede Nationer - blev oprettet efter 2. verdenskrig med det formål at forhindre en verdenskrig i at opstå igen. Organisationen spiller en vigtig rolle i international udviklingspolitik, miljøsamarbejde, kampen for menneskerettighederne osv. Børnekonventionen FNs Konvention om Barnets Rettigheder blev vedtaget i Børnekonventionen, som den også kaldes, indeholder 54 artikler om blandt andet børns ret til mad, husly, udvikling, beskyttelse og medbestemmelse. Børnekonventionen er ikke en lov, som lande kan dømmes og straffes efter. Den er snarere et sæt retningslinier. Landenes regeringer har ansvaret for, at disse overholdes, og gør landene ikke det, kan de kritiseres og fordømmes af andre lande og organisationer. Kun to lande i verden USA og Somalia har ikke skrevet under på Børnekonventionen. Børnearbejde i Malawi Omkring børn arbejder gratis med at dyrke tobak i Malawi. De internationale tobaksproducenter tjener cirka 50 millioner kroner i Malawi på børnearbejde hvert år. Ofte ansætter plantageejerne mænd med familie, fordi mændenes koner og børn kan deltage i arbejdet. Tit har bonden ikke andre muligheder end at involvere familien i sit arbejde, hvis der skal være penge nok til mad, tøj, medicin o.l. Tobaksarbejderen får nemlig kun en lille bitte del af fortjenesten, når tobakken bliver solgt. Hvorfor er det en fordel at bruge børnearbejdere Hvilke konsekvenser har det for børnene 64

64 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Tobaksbørnenes historier Historierne er inspireret af filmen og materialet Tobakkens Barn, produceret af Plan Sverige. Se William i Malawi William på 12 år bor i Malawi og arbejder på tobaksmarkerne. Han bor sammen med sin mor, far og tre søskende. For det meste består måltiderne af majsgrød, for der er sjældent råd til andet. Jeg er fortvivlet over, at mine børn må arbejde, men hvad skal jeg gøre, siger Williams far. Hvorfor tillader Williams far, at børnene arbejder i marken Hvad tjener tobaksindustrien Tobaksindustrien tjener omkring 400 billioner dollars om året De tjener 400 milliarder dollars om året på tobak, dyrket af børn det er cirka fire gange så meget, som Bill Gates, grundlæggeren af IT-giganten Microsoft og en af verdens rigeste mænd, har i sparebøssen! Davi i Brasilien På en tobaksplantage i Brasilien arbejder Davi på 13 år. Tobaksplanterne bliver sprøjtet med gift, der indeholder tungmetaller som fx kviksølv og krom. Davi har oplevet, hvad giften gør ved kroppen: Da jeg indåndede giften, blev jeg syg, fik ondt i maven, tissede blod og blødte ud af munden og næsen. Jeg ville gerne arbejde med alt andet end tobak. Måske læge eller journalist, fortæller Davi. Hvordan tror du, Davi bliver behandlet for sine sygdomme Tror du, han bliver læge eller journalist Sprøjtegift gør tobaksarbejderne syge På bidisfabrikken Bidis er billige, tynde cigaretter, som bliver fremstillet ved, at tobak bliver rullet ind i et blad. I Indien og Bangladesh arbejder mange børn med at rulle bidis på store fabrikker. Lønnen er lav: 10 øre i timen er ikke ualmindeligt. En Big Mac burger koster cirka 6,5 kroner i Indien. Ikke fordi børnene bruger deres penge på McDonald s, men nu har du en idé om, hvad man kan få for 10 øre nemlig ikke ret meget. En 11-årig pige fra Indien fortæller: Jeg hader det her arbejde. Et hvert andet arbejde ville være bedre. Min krop vokser ikke normalt. Jeg sidder ned hele dagen i samme stilling og indånder tobaksdampe. Der er varmt og ingen luft på fabrikken. Jeg får ikke lov at gå i skole eller lege, men min bror behøver ikke arbejde, fordi han er en dreng. Hvilke konsekvenser har det for børn at arbejde på en fabrik Hvorfor tror du, at pigens bror ikke skal arbejde 65

65 Kapitel 7: Tobak og fattigdom Hassan, der arbejder med at køre rickshaw i Dhaka i Bangladesh, bruger cirka 1 krone om dagen på tobak. Da han bliver spurgt, om hans børn nogensinde får æg at spise, udbryder han Æg Hvor skulle pengene til æg komme fra. For de penge Hassan bruger på at ryge, kunne alle hans børn hver dag spise et æg. Rickshawtaxa med passagerer Hvad synes du om historien om Hassan Hvad kan forklare, at Hassan bruger penge på tobak i stedet for mad til sin familie Hvem er skyld i, at Hassan bruger penge på cigaretter i stedet for mad Hvordan bliver FNs Børnekonvention overtrådt i de eksempler, du hører om her i kapitlet Tobaksindustrien om børnearbejde Som svar på anklagerne om brug af børnearbejde forsøger tobaksfirmaer at opbygge et image som socialt ansvarlige virksomheder. På deres hjemmesider tager de afstand fra børnearbejde, og flere giver penge til organisationer, der skal arbejde med at afskaffe børnearbejde ved bl.a. at bygge skoler, brønde, oprette sundhedscentre o.l. i lande, der dyrker tobak. Kritikerne af tobaksindustrien mener, at det kun er for at få opmærksomheden væk fra de lave lønninger og kritisable arbejdsforhold for tobaksbønderne, og at støtten er en dråbe i havet. ECLT, en sammenslutning af tobaksproducenter imod børnearbejde som bl.a. Skandinavisk Tobakskompagni er medlem af, støtter et projekt i Malawi med cirka 2,5 millioner kr. om året. Samtidig tjener tobaksindustrien hvert år 50 millioner kr. på børnearbejde. Skandinavisk Tobakskompagni om børnearbejde Børnearbejde er en realitet på tobaksfarme og plantager i nogle af de lande, hvorfra Skandinavisk Tobakskompagni importerer råtobak. Børnearbejde har mange årsager, men har først og fremmest rod i fattigdom. En forbedring af børnenes vilkår på sigt går igennem uddannelse. At få børnene i skole er første led i at reducere børnenes arbejde i tobaksdyrkningen i tredjeverdenslande. (fra Hvad gør tobaksindustrien for at bekæmpe børnearbejde Synes du, det er tobaksindustriens ansvar Synes du, tobaksindustrien gør nok Hvordan bekæmper man bedst børnearbejde 66

66 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Hvem har ansvaret Fulmakt.se er en svensk kampagne, der skal få rygerne til at tænke over, at de støtter tobaksindustrien, når de køber cigaretter. Fuldmagt Som ryger/snuser godkender og giver jeg med denne fuldmagt mit samtykke til, at den tobaksproducent, som fremstiller og sælger den tobak, jeg bruger: Markedsfører cigaretter til børn i udviklingslande Øger fattigdommen i lande, der i forvejen er fattige Udpiner frugtbar jord og ødelægger miljøet Forårsager sygdom, lidelse og millioner af menneskers død i verdens fattigste lande Fuldmagtskrivers navn Sted og dato Kilde: Plan Sverige/A non smoking generation Tobak ødelægger miljøet Synes du, man skulle lave en lignende kampagne i Danmark Hvorfor/hvorfor ikke Synes du, det er rigtigt, at rygere indirekte støtter tobaksindustriens markedsføring i ulande Hvem har ansvar for børnearbejde Forældrene Tobaksproducenterne De fattige landes regeringer, der tillader tobaksproduktion uden regulering Eller er det de rige lande, der ikke hjælper nok Vis fuldmagten til nogen, du kender og spørg, hvad de synes om kampagnen. Tobaksindustrien og tobaksbønderne Når det er så hårdt at dyrke tobak, når lønnen ikke er særlig god, og når det ødelægger naturen og helbredet, hvorfor er der så mange, der gør det I de fleste ulande indgår bonden en aftale med et tobaksfirma. Bonden får penge for tobakken på forskud, så han kan købe såsæd og gødning. Det lyder måske som en meget god ordning så får bonden mulighed for at tjene penge ved at dyrke tobak på sin jord. Men i virkeligheden er det en form for slaveri: Når tobakken er givet til tobaksfirmaet, har bonden ingen penge dem fik han jo på forskud. Derfor er hans eneste mulighed at fortsætte aftalen med tobaksfirmaet og få en ny forskudsbetaling. Han kan heller ikke sælge sin tobak til en højere pris et andet sted, fordi han har en aftale med et bestemt tobaksfirma, som selvfølgelig ikke betaler bonden ret meget for tobakken. i Malawi arbejder mange børn på tobaksplantagerne i stedet for at gå i skole 67

67 Kapitel 7: Tobak og miljø To tredjedele af al tobak dyrkes i verdens fattige lande i Afrika, Sydamerika og Asien. Tobaksdyrkning medfører, at jorden bliver forurenet af de insektgifte, der bliver brugt til at beskytte tobaksplanterne. Desuden kan balancen i naturen blive forstyrret, hvis markerne bliver tilsat for meget kunstgødning. Skoven fældes for at give brænde til tørring af tobakken. I det sydlige Afrika forsvinder hvert år 1400 kvadratkilometer oprindelig skov til fordel for tobaksproduktion. Det svarer til et område på størrelse med Lolland. Det skaber ubalance i naturen og forårsager i tørke og oversvømmelser. Det har store konsekvenser for de mennesker, som lever af og i naturen. Når der dyrkes tobak på markerne, er der mindre jord til at dyrke afgrøder til befolkningen. Mark med tobaksplanter Hvordan kan tobaksproduktion medvirke til, at befolkningen i ulandene sulter Hvad kan man gøre for at løse problemet (fx forbud, tilskud, lovgivning, afgifter e.l.) Fakta om ulandsbistand Verdensbanken: Støtter fattige lande ved at låne dem penge Danida: Danmark støtter ulande gennem Danida, der er en del af Udenrigsministeriet NGO er: Private ikkestatslige organisationer støtter ulande, fx Folkekirkens Nødhjælp og Mellemfolkeligt Samvirke Læs mere om ulandsbistand på internettet, fx Danidas webside for børn og unge om ulande og ulandsbistand Tobaksproducerende lande, kilde Wikipedia Roser i stedet for tobak På grund af de store problemer tobaksdyrkning medfører for natur og mennesker, forsøger man at finde andre afgrøder end tobak, fx roser, chili og paprika. Roser kan eksporteres og sælges til høj pris i Europa. Dyrkning af roser kræver høje investeringsomkostninger til bl.a. drivhuse, men bønderne får samme eksportindtægter fra 1 ha roser som fra 50 ha tobak. Det betyder, at store arealer kan bruges til at dyrke fødevarer til befolkningen. Projekterne bliver finansieret af ulandsbistand fra vestlige lande gaŵopirøg_elev(195x260)_eb_kor4.indd Sec1:368 01/12/08 14:46:44

68 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Hvorfor begynder bønderne ikke bare at dyrke noget andet end tobak Hvordan kan man hjælpe dem til at lægge produktionen om Rådgiver for en dag Opgaven er inspireret af materialet Tobakkens Barn, produceret af Plan Sverige. Se I landet Mambia lever de fleste mennesker af landbrug. Problemet er, at produktionen ikke giver noget overskud, som kan eksporteres, så landet derved får penge til bl.a. medicin og maskiner, der kan gøre landbruget mere effektivt. I Mambia dyrker de paprika, som ville kunne eksporteres, hvis produktionen var mere effektiv. Pengene fra eksporten kunne Mambia bruge til udvikling i landet. Mambia har ansøgt Verdensbanken om et lån. Men landet har allerede en kæmpe gæld til andre lande, så ingen vil låne dem flere penge. Nu er der sket det, at et stort amerikansk tobaksfirma er villig til at låne Mambia penge til at købe medicin, teknisk udstyr og bygge skoler. Men tobaksfirmaet har nogle betingelser: Mambia skal skrive under på, at mindst 50 % af jorden bliver brugt til tobaksdyrkning Tobaksfirmaets anbefalinger omkring gødning og skadedyrsbekæmpelsesmidler skal følges Tobaksfirmaet har eneret til at købe hele Mambias tobaksproduktion til en fast pris Mambia behøver ikke betale lånet tilbage, så længe aftalen gælder (10 år med mulighed for forlængelse) Derimod skal landet hvert år betale 10 % af lånet i rente Mambias regering skal beslutte, om de siger ja eller nej til tilbuddet fra tobaksfirmaet. Et af argumenterne for at sige ja tak er, at man for pengene fra tobakssalget kan udvikle paprikaproduktionen og få penge til landet gennem eksport. I er blevet indkaldt af Mambias regering som eksperter, der ud fra jeres viden om tobaksproduktion skal give politikerne råd om, hvad de skal overveje, før de beslutter sig. Det ved du nu Tobaksproduktion i den tredje verden indebærer, at vigtige ressourcer, som kunne bruges på at udvikle de fattige lande, ikke bliver udnyttet. Børn kommer ikke i skole, frugtbar jord ødelægges, landbrugsproduktionen bliver ikke udviklet osv. Til gengæld tjener tobaksindustrien en masse penge. 69

69 Efterord Tak fordi du gjorde en indsats med Gå op i røg! Måske har du fået et andet syn på tobak og rygning og har ændret nogle af dine holdninger. I hvert fald er du blevet klogere og ved en masse om rygning, som du ikke vidste før. Vi håber, at de ting, du har fået at vide, har gjort dig kritisk overfor det, der bliver sagt om tobak i medier og blandt folk, og at du finder dine egne synspunkter. Og så ønsker vi, at du er opmærksom på, hvordan tobaksindustrien prøver at påvirke dig til at købe cigaretter og tænker dig om en ekstra gang, hvis du skulle få lyst til at tænde en cigaret. Held & lykke fremover! Mange hilsner fra Projekt Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse 70

70 Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi og sundhedskundskab i 7.-9.klasse Kræftens Bekæmpelse