GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN. rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige. 39

Transkript

1 38

2 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige 39

3 Kapitel 4: Indhold Kapitlet beskæftiger sig med rygning før, nu og i Sverige i de to afsnit: Rygningens historie Hvorfor ryger danskerne mere end svenskerne? Rygningens historie beskriver kort tobakkens historie, fra da den i 1492 kom til Europa til rygerestriktionerne i dag. Desuden opfordres eleverne til at bruge deres fantasi og forestille sig, hvordan det vil se ud på rygeområdet i fremtiden. Hvorfor ryger danskerne mere end svenskerne? handler om forskelle på rygning i Danmark og Sverige. Kapitlets formål Kapitlet slår ned på punkter i tobakkens historie for at give eleverne en forståelse af baggrunden for, at vi overhovedet har et fænomen som rygning. Ved at inddrage Sverige som eksempel får eleverne sat de danske forhold i perspektiv, hvilket skal gøre dem kritiske overfor den danske kultur og politik omkring rygning. Dette kapitel skal: Give eleverne en overordnet forståelse af tobakkens oprindelse i Europa og forskellige tiders syn på og anvendelse af tobak Udvikle elevernes syn på tobak og rygning som et historisk fænomen, der er betinget af faktorer som økonomi, viden, kultur, politik o.l. Inspirere eleverne til at formulere visioner for, hvordan de ser rygningens rolle i fremtidens samfund Sætte den danske rygekultur i perspektiv ved at sammenligne med forholdene i Sverige og derved skærpe elevernes kritiske blik på deres egen kultur Fag Kapitlet henvender sig især til fagene dansk, samfundsfag, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. 40

4 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Kommentarer til tekster og opgaver Rygningens historie Hvem opfandt rygning? Teksten giver et kort rids af de første ca. 300 år af tobakkens historie. Oplysningerne er forholdsvis overfladiske og skal give eleverne en forståelse for, at tobak i starten havde helt andre funktioner end i dag, og at den kom til at have stor betydning for europæisk økonomi. Skal klassen arbejde mere med rygningens historie, er der mere at finde på eller i bogen Fra hellig røg til det rene gift fra Kræftens Bekæmpelse (se afsnittet Andre materialer bagest i dette kapitel) Cigaretter som frihedssymbol Teksten giver et eksempel på, hvordan rygning kan være forbundet med bestemte signaler. Under 2. verdenskrig kom cigaretter til at symbolisere frihed, patriotisme og modstand mod nazismen. Teksten er mest egnet til klasser, der har kendskab til besættelsen, nazismen og 2. verdenskrig, ellers kan du give en kort introduktion til emnet. Teksten er ment som et oplæg til en diskussion af signaler og associationer forbundet med rygning, både før og nu. Eleverne kan tage udgangspunkt i, hvad de selv forbinder med rygning: Er det sejt og sexet eller utjekket og taberagtigt? Afsnittet Gesundheit macht frei fra kapitel 3 kan inddrages, da det også handler om nazisme og rygning. Se evt. Rygernes Paradis, dokumentarfilm fra DR2, 2006 I 1950 røg fire ud af fem mænd Tallene taler for sig selv der var mange flere rygere før i tiden end i dag. Oplysningen kan være udgangspunkt for en snak om, hvordan det kan være, at der var så mange, der røg før i tiden, og måske har eleverne hørt historier om, hvordan det var dengang. Cigarrygende statsminister Socialdemokraten Thorvald Stauning ( ) var den første danske socialdemokratiske statsminister. Han var minister første gang fra , og herefter statsminister fra og dannede igen i en lang periode fra regering med Det Radikale Venstre. Stauning huskes bl.a. for slogans som Danmark for Folket og Stauning eller Kaos og fik status som den samlende landsfader i en tid, hvor både nazisme og kommunisme truede stabiliteten i dansk politik. Stauning havde opbakning også langt uden for Socialdemokratiets egne rækker. Stauning blev meget ofte vist med en cigar i munden og fik endda opkaldt en cigar efter sig. Stauning arbejdede i tobaksindustrien, fra han va r barn og blev uddannet som cigarsorterer. Cigaren var et tegn på hans arbejderbaggrund. Du kan bruge opgaven til at snakke med eleverne om effekten af, at kendte personer reklamerer for bestemte produkter og grunde til, at man i dag ikke må reklamere 41

5 Kapitel 4: for politik eller politikere i radio og tv. Det er også oplagt at snakke om, hvad cigaren signalerer, fx ro, erfaring, stabilitet, sikkerhed og tryghed værdier, som Stauning har villet associeres med. Spørg de gamle Her skal eleverne gennem interviews med mennesker fra den ældre generation undersøge, hvordan holdningen til rygning var før i tiden, og hvordan udviklingen ser ud for én, der er opvokset i en tid med helt anderledes rygekultur. Der findes spørgsmål på men eleverne får størst udbytte af opgaven, hvis de formulerer deres egne spørgsmål, før de får arket udleveret (se også vejledning til kapitel 1 om interview). 4.1 Forslag til interviewspørgsmål Starten til et rygeforbud I 1980 erne havde man så meget viden om rygningens skadelighed, at forbud og begrænsninger af rygning på offentlige steder kom på dagsordenen både politisk og i den folkelige debat. Tilhængere argumenterede for, at ikke-rygere skulle beskyttes og havde ret til at slippe for andres røg. Modstanderne argumenterede med, at forbud var umyndiggørelse af borgerne, som blev frataget deres frihed og ret til selvbestemmelse. Ser man på debatten fra 1980 erne og i dag, er det stort set den samme retorik, der bliver brugt, hvilket eleverne opdager, hvis de har arbejdet med kapitel 3 om rygeloven. Opgaven lægger op til, at eleverne skriver deres eget debatindlæg, hvor de argumenterer for deres egen holdning. Starten til et rygeforbud kan også bruges i forbindelse med, at klassen arbejder med forskellige partier og deres holdninger. Se evt. Rygernes Paradis, dokumentarfilm fra DR2, 2006 Rygning i fremtiden Lad eleverne forholde sig til Niels Bøttger-Rasmussens profetier: Bliver det dårlig stil at ryge? Bliver der flere forbud end i dag? Og kan man allerede i dag se de tendenser, han beskriver? Fremtidsværksted Opgaven opfordrer eleverne til at indrette verden præcist, som de ønsker, den skal være i forhold til rygning. Der er ingen rigtige eller forkerte forslag, men eleverne skal argumentere for deres visioner. På baggrund af deres viden om udviklingen, skal de gætte på, hvordan rammerne for rygning er i Danmark om 20 år. Fremtidsværkstedet som metode består af en kritik-, en idé- og en realiseringsfase, hvor eleverne arbejder med kritik, kreative løsninger og implementering i forhold til rygning. Kritik kan fx være, at forældrene ryger, at cigaretter er for billige, at loven er for slap etc. Herefter skal eleverne komme med forslag til, hvordan problemerne kan løses. Læs mere på

6 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Tidslinie Tidslinien viser en oversigt over tiltag på rygeområdet i Danmark og udlandet. Formålet er at vise eleverne, at andre lande ofte er længere fremme, når det kommer til restriktioner i forhold til rygning. I Danmark har vi en kultur og en national selvforståelse, der gør, at vi ikke er så begejstrede for love og regler, hvilket kan være én af grundene til, at Danmark ikke er først med strammere rygeregler (se også kapitel 3). Men hvor går grænsen kan man forbyde rygning i private hjem, fordi det generer naboerne? 4.2 By i USA forbyder rygning i lejligheder, artikel fra oktober Stjerne må slukke smøgen, artikel fra Ekstra Bladet, 3. oktober 2007 I dette kapitel kan det være relevant at inddrage opgaven Din egen lov om rygning fra kapitel 3 om rygeloven, hvor eleverne får til opgave at udforme rygeloven, som den ville se ud, hvis de kunne bestemme. Hvorfor ryger danskerne mere end svenskerne? Efter at have beskæftiget sig med rygningens historie, springer kapitlet i tid og sted og ser på, hvordan det forholder sig med rygning i Sverige. Formålet er at fortælle eleverne, at man ikke skal ret langt væk for at finde en rygekultur, der er anderledes end den danske. Rygning i Sverige Tabellen viser andelen af rygere blandt voksne og unge i henholdsvis Danmark og Sverige. Eleverne skal ved at aflæse diagrammerne komme frem til, at svenskere ryger markant mindre end danskere og komme med bud på, hvad forskellen skyldes. Både Danmark/Sverige, unge/voksne og kvinder/mænd kan holdes op imod hinanden. Pris En årsag kan være, at cigaretter i Sverige er dyrere end i Danmark. Opgaven kan bruges til at diskutere prisens betydning for andelen af rygere. Diskussionen kan styres ind på emner som Danmarks holdning til aggressiv prispolitik og statens indblanding, hvordan pris påvirker eleverne (også i forhold til andre varer) og deres holdning til prispolitik. 4.4 Cigaretpriser i Europa, tabel over prisen på cigaretter i europæiske lande, Kræftens Bekæmpelse, Højere tobakspriser vil stoppe rygere, artikel fra Jyllandsposten Vest, 30. marts

7 Kapitel 4: Svenskerne lever længere Ikke mindst fordi svenskerne ryger mindre, lever de længere end danskerne. Det gør i øvrigt de fleste andre vesteuropæere. Opgaven sætter gang i en diskussion om livsstilens betydning for sundhed og levealder, samt om effekten af tobak, alkohol, fedt og mangel på motion. 4.6 Vi lever stadig længere, tabeller fra Danmarks Statistik 4.7 Danske kvinder lever farligt, artikel fra Snusfornuft Svenskerne er kendt for deres brug af snus. Da Sverige trådte ind i EU, skete det på betingelse af, at Sverige måtte fortsætte salget af portionspakket snus, hvilket ellers er forbudt i andre EU-lande. I Danmark er mange mennesker frastødt af snus, men som følge af rygeloven er forbruget nu begyndt at stige. Snusproducenter vil gerne have os til at opfatte snus som et nemt og sundt alternativ til cigaretter, som oven i købet kan bruges til rygeafvænning. Men også snus er kræftfremkaldende og afhængighedsskabende. 4.8 Svensk snus, artikel fra Kræftens Bekæmpelse, Min kæreste syntes, det var ulækkert, artikel fra Metroxpress, 28. marts Rygeforbud gør snus populært, artikel fra

8 GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse Andre materialer Rygningens historie Fra hellig røg til det rene gift et historiemateriale om holdninger til tobak gennem tiden Kræftens Bekæmpelse 2000 (kan bestilles via Stauning: Hvor mange ryger? Rygevaner i udlandet Middellevetid Danmarks Statistik dellevetid&searchid=1519 Snus (se under menupunktet snus ) Radio Apropos rygning og historie Klik dig direkte ind på hjemmesiderne fra