MANGOEN. Et undervisningsforløb

Transkript

1 MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition for, at vi har været selvforsynende hvad angår fødevarer. Vi har spist efter årstiderne, hvilket vil sige, at vi ikke har kunnet dyrke og købe de samme fødevarer året rundt. I takt med globaliseringen og den stigende købekraft hos den enkelte danske forbruger, har det været en naturlig udvikling at få nogle basale fødevare fra udlandet, når vi ikke selv har haft mulighed for at dyrke dem. I nyere tid har vi mødt nye fødevarer fra fjerne lande, som ikke har en tradition i det danske køkken, men trods alt vinder frem. Et eksempel herpå er frugten mangoen, som først blev integreret i de danske supermarkeder for omkring et årti tilbage. Den eksakte grund til mangoens pludselige indtog kan skyldes, at danskerne stødte på frugten på rejser til subtropiske og tropiske klimaer og gerne ville have en bid af ferien med hjem til det kolde nord. Mangoen har været en af de vigtigste frugter i dens oprindelige miljø, men har vi virkelig brug for at gøre mangoen så almindelig i Danmark, og har importen af sådan en fjern frugt konsekvenser? Denne artikel vil beskrive et undervisningsforløb, som har til hensigt at forklare eleverne i udskolingen, hvad en værdikæde er, samt dens eventuelle konsekvenser lokalt og globalt. I folkeskolens formålsparagraf står der, at skolen skal...giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den 1 enkelte elevs alsidige udvikling. Dette efterlever dette tværfaglige projekt, da eleverne skaber sig en forforståelse for andres lande og deres kulturer, der gør dem i stand til at træffe egne valg. 1 Maal/Folkeskolens formaalsparagraf 1 af 7

2 Forløbet, vi har udarbejdet, henvender sig til udskolingen, da eleverne her både har geografi og og madkundskab. Det er påtænkt at udstrække sig over 6 dobbeltlektioner, hvilket svarer til 9 timer. Eleverne skal i disse timer have en computer stående til rådighed, i dette tilfælde skal eleverne have en med hjemmefra. Indholdsområder for geografi og madkundskab. Igennem dette tværfaglige forløb med geografi og madkundskab mener vi, at kompetenceområderne perspektivering og undersøgelse kan bedst bringes i spil i en problemorienteret undervisning. Da projektarbejdet koncentrerer sig om transporten af mangoen, og hvilke konsekvenser dette har på globalt niveau, er målet med dette forløb, at eleverne inden for kompetenceområdet perspektivering, skal kunne beskrive og have viden om naturfaglige problemstillinger i den nære omverden med naturfagligt indhold. Inden for kompetenceområdet undersøgelse arbejder eleverne med videns og færdighedsmålene inden for globalisering, da de 2 skal have viden om produktionskæden fra ressource til butik. Når vi kigger på kompetenceområderne i madkundskab, har vi valgt at tage udgangspunkt i madlavningsmål og strukturer, og bæredygtighed og miljø. Dette gør vi, fordi ordet bæredygtighed optræder i begge fags færdigheds og vidensmål. I madkundskab er det første relevante mål: Eleven kan lave mad efter en opskrift, og eleven har viden om køkkenredskaber, arbejdsprocesser samt fagord og begreber i en opskrift. Dette færdigheds og vidensmål har vi valgt, da det giver god mening, at eleverne får viden om brugen af en opskrift som en start på forløbet. Tanken er, at eleverne skal lære, hvordan man bygger en opskrift op, som i dette tilfælde omhandler mangoen. Eleverne bliver først og fremmest præsenteret for frugten uden at give dem et forhåndskendskab. Eleverne bliver delt op i grupper og sendt i forskellige supermarkeder, hvor de skal finde frugten. Derefter skal de undersøge om ernæringsindholdet i mangoen, i forhold til brugen i en opskrift, så de evt. kan sammenligne med ernæringsindholdet i et æble. De skal til deres fremlæggelse vise deres viden om opskrifter ved af 7

3 at lave en ret, hvori de skal forklare, hvordan opskriften bygges op, og hvad mangoens rolle er i retten? De andre relevante mål for madkundskab er: Eleven kan analysere fødevaregruppers vej fra jord til bord og til jord igen, og eleven har viden om fødevaregruppers bæredygtighed. Dette mål har vi valgt, da det får samling på de to fag, og det giver også god mening i forhold til at give eleverne handlekompetencer. Eleverne skal kunne tage et valg i forhold til deres mad, eks. skal jeg vælge råvarer, der er lokale eller globale? Vi mener, det er vigtigt for eleverne at vide noget om bæredygtighed, således at de kender konsekvenserne bag deres valg. I forhold til mangoen skal de kunne vide noget om transporten af mangoen, og om den konsekvens det har for miljøet, at den transporteres til Danmark. Fra kompetenceområder til læringsmål til tegn på læring Trin 1: at vælge kompetenceområder Madkundskab Geografi Kompetenceområde Fødevarebevidsthed Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed Kompetenceområde Madlavning Eleven kan anvende madlavnings teknikker og omsætte idéer i madlavningen Perspektivering Undersøgelse Eleven kan perspektivere geografi til omver denen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabe lig erkendelse Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi 3 af 7

4 Trin 2: at vælge færdigheds og vidensmål Madkundskab Geografi Færdighedsmål Vidensmål Færdighedsmål Vidensmål Madlavningens mål og struktur Perspektivering i naturfag Eleven kan lave mad efter en opskrift køkkenredskaber, arbejdsprocesser samt fagord og begreber i en opskrift Elev kan beskrive naturfaglige problemstillinger i den nære omverden aktuelle problemstil linger med naturfag ligt indhold Bæredygtighed og miljø Globalisering Eleven kan analysere fødevaregruppers vej fra jord til bord og til jord igen fødevaregruppers bæredygtighed Eleven kan undersøge forbrugsvares vej fra ressource til butik produktionskæder Trin 3: at omsætte færdigheds og vidensmål til læringsmål, samt synergi ved tværfagligheden Begreber fra de udvalgte målpar fra fagene Fra jord til bord til jord, vej fra ressource til butik Synergi: Eleven får viden om, hvor mangoen dyrkes, hvor den stammer fra og dens brug. Didaktisk: fx undersøge mangoens oprindelse og kig på opskrifter Kvalitetskriterier, naturfaglige problemstillinger Synergi: Eleven får viden om, hvordan klimaet og mangoens forskellige vitaminer mm. har indflydelse på mangoen udbredelse. Didaktisk: Her undersøges hvorfor mangoen ikke kan dyrkes i Danmark, og hvilket behov mennesket har for den ernæring mangoen giver. Bæredygtighed, produktionskæder, Synergi: Eleven ved hvad en værdikæde er, og hvordan den har indflydelse på transporten af mango. Didaktisk: Her diskuteres hvilken betydning transporten kan have på globalt plan. Læringsmål omsatte målpar Eleven kender til mangoens oprindelse og udbredelse. Eleven ved hvilke forhold mangoen dyrkes under, samt dens ernæringsmæssige funktion. Eleven kender værdikæden for transport af mango til Danmark. 4 af 7

5 Didaktiske refleksioner og begrundelser Vi har udarbejdet en overordnet undervisningsplan for forløbet, som ses nedenfor. Eleverne skal starte første undervisningslektion med at finde viden omkring mangofrugten. Dette skal de, fordi eleverne skal have en forforståelse for, hvad en mango egentlig er, og hvor den kommer fra. Undervisningsplanen er udviklet ud fra Blooms taksonomi: Eleverne starter med at få kendskab til mangoens ernæringsindhold, oprindelse m.m. Herefter skal de kunne forstå og forklare, hvilke klimatiske forhold der skal til i mangoproduktionen. Dernæst skal de anvende en opskrift samt løse og behandle problematikker i forhold til transporten af mangoen. Eleverne skal også arbejde analyserende og gå i dybden med forskellige fagområder inden for transport af mango. Når forløbet er ved at nå sin ende, er formålet med projektet, at eleverne skal kunne kombinere deres viden om ernæring, globale konsekvenser m.m. til at sammensætte en ret. Til sidst under ferniseringen vil eleverne vurdere hinandens præsentationer og retter ved at at fortælle om hinandens færdige produkt, men dog skal eleverne stadig være kritiske eks. ved at stille spørgsmål til hinanden produkt. Vi har valgt at bringe sansning ind i forløbet, hvor fx eleverne får en oplevelse af at gå i butik og finde den. Denne induktive tilgang til undervisningen skal være med til at bryde med den traditionelle undervisning og motivere eleverne til at deltage aktivt. Modellering er et af kompetenceområderne indenfor geografi. Derfor skal eleverne udarbejde et kreativt produkt over mangoens værdikæde og kunne forklare denne model. 5 af 7

6 Undervisningsplan: Lek tion Tema Læringsmål Aktivitet Tegn læring Forberedelse 1+2 Mangoens oprindelse, udbredelse m.m. Eleven kender til mangoens oprindelse og udbredelse. Gå i butikker og tjek hvilke lande de kommer fra. Tag billeder. Undersøg mangoens oprindelse på nettet. Diskutere politisk, etiske grunde til at vælge frugt fra de forskellige lande. Niveau 1: Eleven kan nævne 3 lande, som eksporterer mango. Niveau 2: Eleven kan forklare, hvor mangoen oprindeligt kommer fra. Niveau 3: Eleven skal kunne argumentere for, hvorfor mangoen i dag dyrkes i mange lande Inddel klassen i 5. Hver får et supermarked, de skal besøge. Forberede nogle nøglespørgsmål Links om mangofrugten 3+4 Klima og ernæring Eleven ved hvilke forhold mangoen dyrkes under, hvilke betydning har den i de lande, samt dens ernæringsmæssig e funktion. hvad vil det betyde for Undersøg hvordan den dyrkes, og under hvilke forhold. Samt hvilke egenskaber mangoen indeholder og kig på opskrifter til inspiration Niveau 1: Eleven kan nævne 2 af de vitaminer der findes i mangoen. Niveau 2: Eleven ved hvilke klimabælter mangoen kan dyrkes i. Niveau 3: Eleven kan forklare, hvorfor mangoen ikke kan dyrkes i Danmark Arbejdsspørgsm ål om klima og ernæring 5 Værdikæd e og transport Eleven kender værdikæden af mangoens vej til Danmark. Eleverne skal lave et kreativt produkt over mangoens vej til Danmark Niveau 1: de skal nævne 2 transportmidler for mangoen. Niveau 2: Eleven kan forklare under hvilke forhold mangoen transporteres Niveau 3: skal kunne forklare konsekvenser af transporten Karton, sakse m.m. 6 Fremlægge lse Ud fra et kreativt produkt og en ret skal eleverne formidle deres viden Hver gruppe fremviser deres produkt smagstests af mangoen til en fernisering. Niveau 1: Kunne bruge mangoen i en opskrift. Niveau 2: Kan forklare hvad mangoen gør for retten Niveau 3: Kan formidle viden om mangoen i relation til retten 6 af 7

7 Litteratur til forløbet Almen viden om verdenshandel til debat i klasserummet: Bejder, Peter og Kaare Øster (2014): Verden handler etisk og fair? 1. udgave, 1. oplag. Coop Skolekontakten gdv.de/tis_e/ware/obst/mango/mango.htm 7 af 7