Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Transkript

1 Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder at styrke uddannelsesfondene. Og netop de overenskomstaftalte fonde oplever stærkt stigende aktivitet. På to år er antallet af kursusforløb støttet med tilskud fra fondene steget med 67 pct. - fra i 2009 til kursusforløb i Den øgede aktivitet i fondene går imod den generelle tendens inden for voksen- og efteruddannelse af faglærte og ikke-faglærte. Især de store og mellemstore virksomheder efteruddanner medarbejderne med tilskud fra fondene. Efter- og videreuddannelse højt prioriteret i de seneste overenskomster Efteruddannelse er et vigtigt element for virksomhederne i at sikre en god konkurrenceevne, og for den enkelte lønmodtager er det en vigtig forudsætning for at klare sig godt på arbejdsmarkedet. Derfor etablerede overenskomstparterne i forlængelse af trepartsaftalen om opkvalificering på arbejdsmarkedet i 2006 en række overenskomstaftalte uddannelsesfonde ved forhandlingerne i 2007 og Fondene er blevet yderligere styrket ved overenskomstrunderne i 2011 og 2012, hvor der på en række områder er aftalt forhøjelser af bidragene. Udover at kunne søge tilskud til medarbejderes efteruddannelse i tilknytning til beskæftigelse i virksomheden er der i mange overenskomstaftaler endvidere åbnet op for at kunne søge tilskud til efteruddannelse af medarbejdere, der er under fratrædelse. De fonde, der administreres af PensionDanmark Uddannelsesfonde, omfatter i alt knap medarbejdere typisk faglærte og ikke-faglærte beskæftiget på virksomheder inden for bl.a. byggeri, transport og lager, hotel og restauration, privat rengøring samt på mejerierne og hos anlægsgartnere. PensionDanmark A/S Langelinie Allé København Ø pension.dk

2 Tabel 1. Omfattede medlemmer og virksomheder fordelt på fonde, ultimo 2011 Uddannelsesfond 1 Medlemmer Virksomheder Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond (Byggeri på nær installationsområdet) HTS Kompetenceudviklingsfond 1) (Transport og lager) HRT Kompetenceudviklingsfond 2) (Hotel og restauration) Servicebranchens Udviklingsfond (Privat rengøring) Mejeribrugets Uddannelsesfond (Timelønnende, kontorfunktionærer m.fl. på mejerierne) Øvrige fonde 3) I alt ) Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond. 2) Hotel-. Restaurant- og Turisterhvervets Kompetenceudviklingsfond. 3) Håndværkets Udviklingsfond, DDL og Serviceforbundets Uddannelsesfond, Anlægsgartnerfagets Kompetencefond, Transport- og Lagerområdets Kompetenceudviklingsfond, Textil- og beklædningsindustriens Kompetencefond og Vaskeribranchens Uddannelsesfond. Anm.: Ultimo 2009 og 2010 var antallet af omfattede medlemmer og virksomheder hhv / og / pct. stigning i kursusomfang Efter en langsom start har virksomhederne for alvor fået øje på mulighederne i uddannelsesfondene. I 2009 lå antallet af kursusforløb med støtte fra fondene på I 2011 var det vokset med 67 pct. til kursusforløb. Stigningen har dermed været mere end dobbelt så kraftig som væksten i omfattede medlemmer i fondene. Udbetalingerne fra uddannelsesfondene er fordoblet Udbetalingerne fra fondene er mere end fordoblet i de seneste tre år - fra knap 20 mio. kr. i 2009 til over 40 mio. i Det skyldes dels, at en række fonde i 2011 har fået gang i udbetalingerne. Det gælder bl.a. for privat rengøring (Servicebranchens Udviklingsfond) og hotel og restauration (HRT Kompetenceudviklingsfond). Den største stigning har dog været inden for transport- og lagerområdet (HTS Kompetenceudviklingsfond), hvor udbetalingerne i 2011 rundede 17 mio. kr. og dermed blev udbetalingerne omtrent tredoblet sammenlignet med Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond: Dansk Byggeri og 3F Byggegruppen samt en række byggeforbund. HTS Kompetenceudviklingsfond: DI og 3F Transportgruppen samt en række øvrige forbund. HRT Kompetenceudviklingsfond: HORESTA og 3F Privat Service, Hotel og Restauration. Servicebranchens Udviklingsfond: DI og 3F Privat Service, Hotel og Restauration samt Rengøring og Service. Mejeribrugets Uddannelsesfond: Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og 3F Den Grønne Gruppe, Fødevareforbundet NNF og Danske Mejeristers fagforening. 2

3 Tabel 2. Forløb og udbetalte tilskud fordelt på fonde Antal forløb Udbetalte tilskud, t.kr. Fond Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond 1) HTS Kompetenceudviklingsfond HRT Kompetenceudviklingsfond Mejeribrugets Uddannelsesfond Servicebranchens Udviklingsfond Øvrige fonde I alt ) Fonden har haft et atypisk forløb, idet den pga. meget høj uddannelsesaktivitet blev tømt i første halvår Kriterierne for udbetaling blev efterfølgende justeret for at sikre en mere jævn fordeling af fondens midler. Bedre balance mellem indog udbetalinger til fondene. Den stigende interesse for fondene betyder, at der i dag er udsigt til bedre balance mellem fondenes ind- og udbetalinger. I 2011 blev der i alt indbetalt 75 mio. kr. til fondene administreret af PensionDanmark. Selvom der således i 2011 fortsat var større indbetalinger end udbetalinger, var der for bl.a. anlægsgartnere og privat rengøring balance mellem de løbende indog udbetalinger. Ved udgangen af 2011 var der i alt 113 mio. kr. i fondene til støtte af efter- og videreuddannelse. Det støtter uddannelsesfondene Uddannelsesfondene yder tilskud til medarbejdernes efter- og videreuddannelse bl.a. inden for ArbejdsMarkedsUddannelserne (AMU) og Forberedende VoksenUndervisning (). Formålet er at give virksomheder mulighed for at søge tilskud til medarbejderens kursusaktivitet, så medarbejderne bevarer og styrker deres beskæftigelsesmuligheder på arbejdsmarkedet. Tilskuddene fra uddannelsesfondene fastsættes af de enkelte fondsbestyrelser og bygger oven på den offentlige VEU-godtgørelse (eller Statens VoksenUddannelsesstøtte (SVU) for kurser, hvor denne kan opnås). Fra 2011 blev de offentlige støttesatser nedsat fra den maksimale dagpengesats til 80 pct. af den maksimale dagpengesats. Tilskuddene fra fondene blev typisk løftet tilsvarende for at kompensere for denne nedsættelse. For 2012 udgør VEU-godtgørelsen 630 kr. pr. dag svarende til 85,14 kr. pr. time. Oversigt over kurser med adgang til støtte fra de enkelte fonde samt støtteniveauerne er gengivet i bilag A. 3

4 Små virksomheder bruger fondene mindst Virksomheder med færre end 50 ansatte benytter sig i mindre grad af fondene end større virksomheder. Kun godt 2 pct. af virksomhederne med 0 til 9 omfattede medlemmer har benyttet sig af fondene i Omvendt benytter de mellemstore og større virksomheder sig i langt højere grad af fondene. Eksempelvis har halvdelen af virksomhederne med mellem 100 og 200 omfattede medlemmer fået tilskud i Og over 80 pct. af de store virksomheder med over 250 omfattede medlemmer har i 2011 benyttet sig af fondsmulighederne. Figur 1. Fondsaktive virksomheder efter størrelse, 2011 Pct Andel af fondsaktive virksomheder Gennemsnit Mest efteruddannelse til medarbejdere over 35 år Ift. aldersfordeling er der en klar tendens til, at de yngre medlemmer ikke efteruddanner sig i lige så høj grad som den ældre del af arbejdsmarkedet. I 2011 var det kun 7,5 pct. af medarbejdere under 35 år, der var på efteruddannelse med et fondstilskud i ryggen. Til sammenligning gjaldt det for 12 pct. af medarbejderne mellem 35 og 54 år og 11 pct. af medarbejdere på 55 år eller ældre. Tabel 3. Fondsomfattede og kursusdeltagende medlemmer fordelt på aldersgruppe Alder Andel med efteruddannelse med støtte fra fondene, pct år 7, år 12,3 55+ år 11,0 4

5 Medarbejdere med over to års anciennitet er mest aktive Endvidere viser en opgørelse over kursisternes virksomhedsanciennitet dvs. hvor lang tid medarbejderen har været i beskæftigelse på en specifik virksomhed at selvom der pga. hyppige jobskift i de pågældende brancher er relativt mange med kort anciennitet, så er medarbejdere med over to års anciennitet mere aktive kursister end medarbejdere med kort anciennitet. Større træk på fondene kan afbøde generelt fald i efteruddannelse Den øgede aktivitet i fondene går i mod den generelle tendens inden for voksen- og efteruddannelse. Erhvervsrettet efteruddannelse for faglærte og ikke-faglærte inden for arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) har oplevet et markant fald i perioden. Alene fra 2010 til 2011 har der inden for de brancher, der har uddannelsesfonde administreret af PensionDanmark, været et generelt fald på 45 pct. Tabel 4. AMU-kurser for beskæftigede fordelt på brancher (antal kursister) Branche Bygge og Anlæg Service Hotel og restauration Transport I alt Anm.: Data dækker over de brancheområder, der stemmer overens med de områder, der hører under uddannelsesfonden administreret af PensionDanmark. Kilde: Undervisningsministeriet og UNI-C ( AMU udgør 85 pct. af kursusforløb med støtte fra fondene Langt størstedelen af de kurser, som uddannelsesfondene yder tilskud til, er AMU-kurser. I 2011 har fondene ydet støtte til 51 pct. flere AMU-kursusforløb end i Der er således en kraftig vækst i andelen af AMU-kurser inden for fondenes område. Dermed bidrager fondene til at afbøde det fald i bl.a. AMUaktiviteten, som bl.a. de lavere VEU og SVU støttesatser har ført med sig. Tabel 5. AMU, og andre kurser (kursusforløb) Kursustype AMU Forberedende VoksenUndervisning () Andre Kurser (ikke offentligt støttede kurser) Kurser i alt

6 Negative konsekvenser af lavere erhvervsrettet efterog videreuddannelse Det lavere niveau for efter- og videreuddannelse for faglærte og ikke-faglærte vil såfremt udviklingen er permanent få negative konsekvenser for lønmodtagere og virksomheder. På sigt må det også forventes at spille negativt ind på samfundsøkonomien. Anvendt KommunalForskning (AKF) dokumenterer således en række positive effekter af bl.a. den erhvervsrettede efteruddannelse (AMU). 2 Efteruddannelse i AMU øger beskæftigelsen for den enkelte og for virksomheden Af AKF (2009:55-56) ses det, at beskæftigelseseffekten af samtlige typer af AMU-kurser er positiv på tværs af sektor, køn og uddannelse svarende til mellem 1 og 4 pct.point. Beskæftigelsen øges en til en med kursuslængden for denne type kurser over den femårsperiode, der er analyseret. AKF (2010:39) konkluder på linje hermed, at deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på kort sigt medfører en 4 pct. større vækst i antallet af ansatte i virksomheden. Efteruddannelse har positiv effekt på sygefraværet Derudover når AKF (2009:81) frem til, at efteruddannelse giver en positiv og relativt kraftig reduktion i sygefraværet i det første år efter uddannelsesforløbet. For nogle af de erhvervsrettede kurser strækker den positive effekt sig desuden ind i det andet år. Erhvervsrettet efteruddannelse styrker branchetilknytningen deltagelse i certifikatkurser øger jobmobilitet Endelig viser AKF (2011), at faglærtes deltagelse i erhvervsrettet efteruddannelse øger sandsynligheden for, at den enkelte bliver i den branche, de er uddannet til. Det samme gælder for ikke-faglærte, hvor deltagelse i erhvervsrettet efteruddannelse øger sandsynligheden for at blive i den branche, den enkelte arbejder i. Deltagelse i certifikatkurser, hvor den enkelte opnår dokumentation for sine kundskaber, forøger desuden sandsynligheden for jobskifte, og er hermed fremmende for fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. 2 Se AKF (2009) Effektanalyser af voksenefteruddannelse, AKF (2010) Effektanalyse af voksenefteruddannelse og AKF (2011) Effekter af efteruddannelse af faglærte og ufaglærte. 6

7 Bilag A. Kurser med tilskud og støtteniveau i fondene (pr. 1. januar 2012) Fond Kurser med tilskud Tilskud pr. time Samtlige AMU Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond AMU-kontraktuddannelser 65 kr. i timen dog 55 kr. i timen ved AMUkontraktuddannelse Byggeriets lederuddannelse Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervets Kompetenceudviklingsfond Samtlige AMU Udvalgte AMU-kurser inden for branchen 105 kr. i timen ved og IKV dog 80 kr. i timen ved øvrige 65 kr. i timen ved de kurser, hvor der kan opnås VEU godtgørelse 140 kr. i timen ved kurser, hvortil der ikke kan opnås VEU godtgørelse Servicebranches Udviklingsfond Udvalgte AMU-kurser EUD (serviceassistent og rengøringsteknikker) Fuld refusion inkl. VEU ved AMU og 20 pct. af lønudgiften ved EUD Mejeribrugets uddannelsesfond IKV 121,03 kr. pr. time Anm.: Den offentlige VEU-godtgørelse udgør for kr. pr. dag svarende til 85,14 kr. pr. time. 7