VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE I OFFENTLIGT REGI

Transkript

1 VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE I OFFENTLIGT REGI September 2012

2 VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE I OFFENTLIGT REGI Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Ann B. Poulsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag Udgivet: September 2012

3 Indhold Opsummering 7 Voksen- og efteruddannelse hvad er det? 9 Udbredelsen af VEU 15 Finansieringen af VEU 31 Arbejdsstyrketabet ved VEU 47 Effekten af VEU 51 Bilag 1: Opgørelse af udgifter til offentlig VEU 57

4

5 Opsummering Offentlig VEU koster 6-7 mia. kr. årligt Hertil kommer 2,8 mia. kr. til løntabsgodtgørelse DA-virksomheder har udgifter for 1,6 mia. kr. årligt alene til erhvervsrettet VEU Virksomhederne betaler over halvdelen af udgifterne til erhvervsrettet VEU Den effektive arbejdsstyrke reduceres med knap personer pga. VEU i arbejdstiden På DA-området reduceres arbejdstiden svarende til knap fuldtidsbeskæftigede Betydelige arbejdsstyrkegevinster kan opnås, hvis beskæftigede i højere grad tager VEU i fritiden Kun positive samfundsøkonomiske effekter af videregående VEU

6

7 Voksen- og efteruddannelse hvad er det?

8

9 Side 9 Voksen- og efteruddannelse hvad er det? Voksen- og efteruddannelse er karakteriseret som uddannelse, der tages på et senere tidspunkt i livet for at opkvalificere sig eller vedligeholde sine kompetencer fra tidligere. Der er mange, der tilbyder voksen- og efteruddannelse eksempelvis i form af coaching-kurser, ledelseskurser, kurser i kommunikation osv. Mange af kursusudbyderne er private virksomheder, men den offentlige sektor tilbyder også en vifte af uddannelser til voksne. Offentlig voksen- og efteruddannelse kan opdeles i tre overordnede kategorier: Almen voksenuddannelse Erhvervsrettet voksenuddannelse Videregående voksenuddannelse Endelig er der også kurser, der ikke giver anerkendte kvalifikationer og dermed karakteriseres som ikke-kompetencegivende. Se boks 1 for en nærmere beskrivelse af de tre kategorier Boks 1 Offentligt udbudt voksen- og efteruddannelse (VEU) De almene voksenuddannelser er: Forberedende voksenundervisning (FVU). FVU er for voksne, der vil være bedre til læsning og matematik. Ordblindeundervisning for voksne. Almen voksenuddannelse (AVU). AVU er et tilbud til voksne over 18 år, som vil forbedre deres kundskaber i en række almene fag. AVU kan afsluttes med prøver, der svarer til folkeskolens 9. og 10. klasse. Hf-enkeltfag som kan afsluttes med prøver, der svarer til de gymnasiale niveauer. De erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser omfatter: Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU), som består af cirka forskellige uddannelser og udvalgte enkeltfag fra erhvervsuddannelser. Uddannelserne fører til en selvstændig kompetence i forhold til at udføre ufaglærte og faglærte jobfunktioner. Voksenerhvervsuddannelser som er særlige voksenforløb på de ordinære erhvervsuddannelser. Grundlæggende voksenuddannelse (GVU). GVU er et individuelt tilrettelagt skoleforløb, hvor tidligere uddannelse og relevant er-

10 Side 10 hvervserfaring suppleret med blandt andet elementer fra erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelser stykkes sammen til en formel erhvervsuddannelse De videregående voksenuddannelser: Undervisningen på aftenskoler, folkehøjskoler og daghøjskoler hører til blandt de ikke-formelle kompetencegivende uddannelser. Videreuddannelsessystemet for voksne (VFV), som blandt andet omfatter videregående voksenuddannelser (VVU) samt diplom- og masteruddannelser, og som giver kompetence på niveau med henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelser. Åben uddannelse har til formål at fremme et bredt udbud af erhvervsrettet uddannelse til den voksne befolkning og omfatter blandt andet deltidsuddannelser, enkeltfag og fagspecifikke kurser. Ikke-kompetencegivende uddannelser: Kilde: Deltagerne kan både være personer i arbejdsstyrken i beskæftigelse eller ledige og det kan være personer, der er uden for arbejdsstyrken. Alle typer af deltagere kan deltage i alle former for efteruddannelse, jf. figur 1. Figur 1

11 Side 11 I denne rapport er det primære fokus voksen og efteruddannelse i offentligt regi for beskæftigede. Endvidere vil der være et enkelt afsnit om lediges brug af selvvalgt uddannelse. Fokus for rapporten er i figuren angivet med fuldt optrukne kanter og blå skravering.

12

13 Udbredelsen af VEU

14

15 Side 15 Udbredelsen af VEU I en international sammenhæng placerer Danmark sig højt i forhold til andelen af beskæftigede, som deltager i voksen- og efteruddannelse. I Danmark deltager godt fire ud af ti beskæftigede i voksen- og efteruddannelse, jf. figur 2. Figur 2 Højt niveau for efteruddannelse i Danmark Andel af beskæftigede, der har fået betalt VEU, 2010 FI NL SE SI NO CZ UK DK IE AT DE EE BE SK LU EU27 PL MT ES LV PT CY HU IT FR LT HR KO RO MK EL AL ME BG TR CH ANM.: Beskæftigede, der har modtaget virksomhedsbetalt VEU inden for de seneste 12 måneder. KILDE: Eurofound (2012): European working conditions Survey, 2010 På EU-plan er det godt hver tredje beskæftigede, der deltager i arbejdsgiverbetalt VEU. Andelen blandt lavere kvalificerede manuelle arbejdere er lidt lavere, hvor to ud af ti beskæftigede har deltaget i arbejdsgiverbetalt VEU. I Danmark er det hver tredje, mens for lavere kvalificerede kontorarbejdere er det samme andel som blandt alle beskæftigede nemlig godt fire ud af ti, jf. figur 3.

16 Side 16 Figur 3 Mange lavere uddannede får VEU i Danmark Andel af beskæftigede, der har fået betalt VEU, 2010 Manuelt arbejde - lavere kvalifikationer Kontorarbejde - lavere kvalifikationer FI SE CZ NL IE DK NO UK SK SI PL ES FR EU27 LU MT HU PT CY IT EE AT DE LV EL HR LT KO RO MK TR BG ME CH ANM.: Beskæftigede, der har modtaget virksomhedsbetalt VEU inden for de seneste 12 måneder. KILDE: Eurofound (2012): European working conditions Survey, 2010 I Danmark afslutter ca beskæftigede et eller flere offentligt udbudte kurser i voksen- og efteruddannelse hvert år. Tilsvarende afslutter beskæftigede alene i den private sektor et eller flere privat udbudte kurser. Hertil kommer kursusdeltagelsen for beskæftigede i den offentlige sektor, der deltager i privat udbudt efteruddannelse, som der ikke er tal for, jf. tabel 1. Tabel 1 Stor andel deltager i private kurser Beskæftigede kursister (i personer) Privat udbudt efteruddannelse (2009) Offentligt udbudt efteruddannelse (2010) Privat ansatte Offentligt ansatte? 142 I alt 350+? 435 ANM: Opgørelsen er baseret på oplysninger for forskellige opgørelsesår. Antallet af kursister er for privat udbudte kurser opgjort pba. virksomhedsundersøgelse i 2009, mens antallet af kursister, der deltager i offentligt udbudte kurser er baseret på registerdata fra Da det er muligt at deltage i såvel privat som offentligt udbudt voksen- og efteruddannelse, vil nogle kursister fremgå to gange i oversigten. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, Catinét-IFKA og egne beregninger.

17 Side 17 Blandt alle deltagere i offentlig VEU udgør erhvervsrettet VEU en stor andel af alle deltagerne, men målt i antal årselever udgør erhvervsrettet VEU knap en tredjedel af alle deltagerne, da kurserne typisk er kortere end for de øvrige typer af efteruddannelse, jf. tabel 2. Tabel 2 Almen efteruddannelse mest udbredt Efteruddannelsestype, 2010 Antal kursister Antal årselever Gnsn. Varighed i dage personer Almen Erhvervsrettet Videregående I alt ANM.: Aktiviteten er opgjort for samtlige årselever og ikke kun beskæftigede som i tabel 1. KILDE: Danmarks Statistik, data på forskerordningen og egne beregninger, jf. også boks 2. De videregående kurser er de mest langvarige med en gennemsnitlig varighed på knap 33 dage i løbet af et år mod kun 3 dage for de erhvervsrettede kurser. Boks 2 Afgrænsning af deltagere i notatet Data i notatet er fra henholdsvis Danmarks Statistiks kursistregister, hvor data er gjort tilgængelig via forskerordningen og koblet med RAS og DA s lønstatistik. Endvidere er der anvendt data fra Ministeriet for børn og undervisning. Alle data er fra Der ses på VEU-forløb, der er afsluttet i 2010, men som kan være påbegyndt før Kursusforløb er opdelt i de tre hovedtyper af kurser: almen, erhvervsrettet og videregående. Efteruddannelse er afgrænset, således, at følgende kurser er udeladt: Danskundervisning for udlændinge Ordblindeundervisning Ungdomshøjskoler Folkehøjskoler Kursusforløbene er koblet med RAS-oplysninger og på baggrund heraf, kan man opdele kursisterne på beskæftigede, ledige og uden for arbejdsstyrken.

18 Side 18 Stigende deltagerantal i VEU De seneste 10 år er antallet af deltagere i voksen og efteruddannelse (VEU) i offentligt regi målt som antal årselever steget fra ca årselever i 2001 til et niveau omkring de seneste par år. Flere deltager i erhvervsrettet og videregående VEU Det er særligt antallet af deltagere i erhvervsrettet og videregående VEU, som har været stigende siden den økonomiske krise satte ind i Faldende efterspørgsel efter virksomhedernes produkter, og dermed et mindre produktionsniveau, får virksomheder til i højere grad at sende de ansatte på efteruddannelse. Antallet af årselever i erhvervsrettet VEU er således steget fra knap i 2001 til over i dag, og antallet af årselever på videregående VEU er fordoblet i perioden fra et niveau på knap årselever i 2001 til i 2010, jf. figur 4. Figur 4 Markant stigning i videregående VEU Aktivitet (årselever) i offentlig VEU, i Almen Erhvervsrettet Videregående ANM.: Aktiviteten er opgjort for samtlige årselever der har deltaget i VEU KILDE: Ministeriet for børn og undervisning, Erhvervsrettet VEU mest for faglærte Deltagernes uddannelsesmæssige baggrund varierer ikke overraskende efter niveauet på VEU. Det er således primært personer med en erhvervsuddannelse, der deltager i erhvervsrettet VEU, på videregående VEU dominerer personer, der i forvejen har en videregående uddannelse, jf. figur 5.

19 Side 19 Figur 5 VEU fordelt på højest fuldførte uddannelse Antal årselever med højest fuldførte uddannelse, 2010 Grundskole Gymnasiale uddannelser EUD VU Almen Erhvervsrettet Videregående 0 ANM.: Der er tale om samtlige årselever, der har gennemført VEU. EUD er erhvervsuddannelse og VU er videregående uddannelse. KILDE: Ministeriet for børn og undervisning, Deltagerne er blevet ældre De seneste ti år har der været en tendens til, at deltagerne i VEU er blevet ældre. Andelen af helt unge i aldersgruppen under år er således reduceret, ligesom også gruppen af årige udgør en mindre andel. Omvendt udgør gruppen af årige en stadig større andel. Også gruppen af årige er steget fra at udgøre ca. 17 pct. af alle deltagere i 2001 til at udgøre godt 21 pct. i 2010, jf. figur 6.

20 Side 20 Figur 6 Samlet VEU fordelt på alder 100 Procent år år år år 60+ år KILDE: Ministeriet for børn og undervisning, Inden for almen VEU er kursisterne typisk mellem år Det dækker imidlertid over, at kursister på almen VEU typiske er markant yngre, idet godt halvdelen af deltagerne er mellem år, mens inden for erhvervsrettet VEU og videregående VEU er en ud af fem af deltagerne mellem 20 og 29 år. Andelen af ældre over 60 år er også markant højere inden for almen VEU, idet hver tiende er over 60 år, mens det kun gælder for 2-4 pct. på erhvervsrettet og videregående VEU. Beskæftigedes brug af efteruddannelse Beskæftigede dominerer på erhvervsrettet VEU På erhvervsrettet og videregående VEU er det i høj grad de beskæftigede, der benytter efteruddannelsestilbuddene, hvorimod på den almene del er der en langt større andel af deltagerne, der er uden for arbejdsstyrken, jf. figur 7.

21 Side 21 Figur 7 VEU fordelt på tilknytning til arbejdsmarkedet 100 Pct., 2010 Beskæftiget Ledig Uden for arbejdsstyrken Almen Erhvervsrettet Videregående 0 ANM.: De uoplyste er ikke medtaget i beregningerne KILDE: Ministeriet for børn og undervisning, Hvert år deltager knap 20 pct. af alle beskæftigede i mindst et efteruddannelsestilbud. Størstedelen af kurserne er på det erhvervsrettede område, hvor 15 pct. af alle beskæftigede deltager. Omregnet til årselever svarer det til ca beskæftigede, jf. tabel 3. Tabel 3 Beskæftigede deltagere i VEU Beskæftigede deltagere i VEU, 2010 Antal personer Kursister Andel af alle Pct. Antal personer Årselever Andel af alle Pct. Almen 31 1,2 7 0,3 Erhvervsrettet ,9 12 0,5 Videregående 40 1,6 11 0,4 I alt ,7 30 1,2 ANM.: Se anmærkning til tabel 1. Der er en lille afvigelse i totalen i denne tabel og tabel 1, idet der kan være gengangere i denne tabel, hvis en person har deltaget i flere typer af VEUkurser, eksempelvis både i et alment kursus og et erhvervsrettet kursus, så vil de tælle med begge steder her, mens i tabel 1 vil et af kurserne være sorteret fra. KILDE: Danmarks Statistik, data på forskerordningen og egne beregninger, jf. også boks 2.

22 Side 22 Offentligt ansatte deltager ofte i VEU Der er relativt flest ansatte i den offentlige sektor, der deltager i efteruddannelse. Ansatte på DA-området benytter efteruddannelse i næsten samme grad, hvorimod andelen af beskæftigede i den private sektor uden for DA-området har en noget lavere tilbøjelighed til at benytte VEU, jf. figur 8. Figur 8 Offentligt ansatte efteruddanner sig mest 50 Beskæftigede, der har deltaget i VEU, 2010 Andel årselever (pct. 2010) Antal årselever pr beskæftigede Offentlig sektor Privat, DA Privat, øvrig 0 ANM.: Omfatter kurser, der er afsluttet i Privat, DA omfatter virksomheder på DA s område. Privat, øvrig omfatter virksomheder uden for DA s område, bl.a. den finansielle sektor. Offentlige selskaber er tillagt den private sektor. KILDE: Danmarks Statistik, data på forskerordningen og egne beregninger, jf. også boks 2. Erhvervsrettet VEU mest populært i privat sektor Der er stor forskel mellem sektorerne i forhold til, hvilken efteruddannelse de beskæftigede benytter. I den private sektor er det i høj grad erhvervsrettet VEU, i den offentlige sektor er det i højere grad videregående VEU og almen VEU, som lønmodtagerne benytter, jf. figur 9.

23 Side 23 Figur 9 Erhvervsrettet VEU mest udbredt i privat sektor Beskæftigede årselever, der har deltaget i VEU, pct., 2010 Offentlig Privat, DA Privat, øvrige 36,2 29,7 33,8 30,0 45,0 25,3 24,3 13,1 62,6 Almen Erhvervsrettet Videregående ANM.: Omfatter kurser, der er afsluttet i Privat, DA omfatter virksomheder på DA s område, der ellers vil høre under den offentlige sektor. KILDE: Danmarks Statistik, data på forskerordningen og egne beregninger, jf. også boks 2. Blandt beskæftigede er det mange personer, der i forvejen har en kort eller mellemlang videregående uddannelse, som efteruddanner sig. Andelen blandt personer alene med en grundskole, som deltager i efteruddannelse også relativt høj, jf. figur 10.

24 Side 24 Figur 10 VEU deltagere fordelt på højest fuldførte uddannelse Andel af beskæftigede der har deltaget i VEU i ,5 2,0 1,5 1,0 0,5 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 0,0 Grundskole GYM EUD KVU MVU LVU Ph. d. mv. KILDE: Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet samt egne beregninger Færrest deltagere i VEU i privat sektor uden for DA-området Inden for erhvervsrettet VEU findes en række kurser, som er lovpligtige såkaldte certifikatkurser. I den private sektor vedrører ca. 20 pct. af al erhvervsrettet efteruddannelse lovpligtige kurser, mens i den offentlige sektor er det tilsvarende tal kun ca. 6 pct., jf. tabel 4. Tabel 4 Deltagelse i certifikatkurser Erhvervsrettet VEU Offentlig sektor DAområdet Antal Privat, øvrige I alt Kursister Årselever Pct. Andel af årselever Dage Varighed 5,8 7,2 5,3 6,2 ANM.: Andel årselever er beregnet som antallet af årselever i certifikatkurser som andel af alle beskæftigede årselever, der har deltaget i erhvervsrettet VEU i Certifikatkurser er identificeret på baggrund af oplysninger fra Ministeriet for børn og undervisning. Totalen for kursister inkluderer 5 uoplyste. KILDE: Danmarks Statistik, data på forskerordningen og egne beregninger, jf. også boks 2.

25 Side 25 Ledige og VEU 13 pct. af ledige deltager i 6 ugers selvvalgt uddannelse Ledige, der modtager dagpenge, kan deltage i op til 6 ugers selvvalgt uddannelse og modtage uddannelsesydelse i 1. ledighedsperiode. I 2010 var der som deltog i selvvalgt uddannelse, hvilket svarer til, at knap 13 pct. af alle ledighedsberørte har deltaget i selvvalgt uddannelse i 2010, jf. Rambøll (2011): Evaluering af 6 ugers selvvalgt uddannelse. Der er en klar overrepræsentation af mænd i selvvalgt uddannelse, idet 65 pct. er mænd. Det ses på hvilke A-kasser deltagerne på selvvalgt uddannelse kommer fra, der er en overrepræsentation blandt ledige metalarbejdere, hvor 21 pct. af de ledige har deltaget i seks ugers selvvalgt uddannelse mod kun 5 pct. af de ledige fra A-kasser rettet mod den offentlige sektor, jf. tabel 5.

26 Side 26 Tabel 5 Flest ledige fra Metal i uddannelse Deltagelse i 6 ugers selvvalgt uddannelse, 2010 Antal i selvvalgt uddannelse Antal på dagpenge Andel af ledige A-kasse personer Pct. 3F/NNF 13,8 101,8 13,6 Tværfaglige 8,7 66,3 13,1 Akademiske 4,8 34,9 13,8 Øvrige 4,6 42,7 10,8 Metal 4,1 19,7 20,8 HK 3,6 32,6 11,0 El og byggefag 1,7 10,6 16,0 Offentlige 1,6 29,9 5,4 I alt 42,9 338,6 12,7 ANM.: Tværfaglige: Det Faglige Hus, Frie Funktionærer, Kristelige A-kasse og ASE. Akademiske: Journalister, Kommunikation og sprog, AAK, CA, Ingeniørerne, Magistrene. Øvrige: Business Danmark, Dana, FOA, Lederne, Funktionærer og servicefag, Min A-kasse, Teknikerne KILDE: Rambøll (2011): Evaluering af 6 ugers selvvalgt uddannelse. Det samlede tilskud til erhvervsrettede uddannelser på VEU for ledige er steget i de seneste år og har nået et niveau på 390 mio. kr., hvilket svarer til ca. en tredobling af tilskuddet siden De uddannelser, der har fået det største tilskud, er uddannelser der ligger inden for de tekniske og merkantile fag, som f.eks. forskellige kørekort, gaffeltruckcertifikat, svejsekurser, kurser i fødevareindustrien m.v., jf. tabel 6.

27 Side 27 Tabel 6 Lediges valg af kurser på erhvervsrettet område Deltagelse i 6 ugers selvvalgt uddannelse, 2010 Tilskud Mio. kroner Andel Pct. Teknisk og merkantile fag: 327,6 84,2 Heraf fire største fag: - godstransport med lastbil 65,0 16,7 - personbefordring med bus 36,9 9,5 - gaffeltruck 27,6 7,1 - personbefordring med taxi 13,3 3,4 IT-fag 46,3 11,9 Organisatoriske fag 9,6 2,5 SOSU og PAU (FKB) 4,2 1,1 IKV 0,8 0,2 Almene fag 0,3 0,1 I alt 388,9 100,0 KILDE: Rambøll (2011): Evaluering af 6 ugers selvvalgt uddannelse.

28

29 Finansieringen af VEU

30

31 Side 31 Finansieringen af offentlig VEU Udgifterne til VEU i offentligt regi kan deles i tre store blokke: Tre typer af udgifter Driftsudgifter til uddannelsesinstitutionerne Godtgørelse til de kursister, der deltager i VEU i arbejdstiden Lønopfyldning oveni godtgørelsen til kursisterne De to første udgifter er nogenlunde statistikbelagt, mens udgifter til lønopfyldning kun kan beregnes skønsmæssigt. Der er forskellige finansieringskilder til dækning af udgifterne. I forhold til godtgørelse er der mulighed for at modtage SVU eller VEUgodtgørelse, og virksomhederne på DA-området har mulighed for at søge kompetencefondene til dækning af løn. I forhold til driftsudgifterne er der en høj grad af statslig finansiering, men der er også en række områder med hel eller delvis deltagerbetaling. Deltagerbetaling kan også dækkes via kompetencefondene, jf. tabel 7.

32 Side 32 Tabel 7 Forskellige finansieringskilder Videregående Godtgørelsesordninger: Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) Offentligt reguleret VEU Almen Erhvervsrettet Privat udbudt VEU Alle niveauer X - X - VEU-godtgørelse - X - - Kompetencefonde X X X X Driftsudgifter: Statslig finansiering X X X - Deltagerbetaling X X X X Kompetencefonde X X X X Godtgørelsen til lønmodtagere under deltagelse i VEU udgør 80 pct. af dagpengesatsen både for SVU og VEU-godtgørelse reduceret fra 100 pct. i Deltagerbetaling er højst på videregående VEU, hvor den dækker ca. 70 pct. af de samlede driftsudgifter, jf. tabel 8.

33 Side 33 Tabel 8 Finansiering af VEU VEU-art Driftsomkostninger Godtgørelse Løn udover godtgørelse Almen VEU Statslig taxameterfinansiering og i mindre grad deltagerbetaling (2 pct.) Deltagerbetaling finansieres af deltageren, direkte af virksomheden eller via kompetencefonde SVU svarende til 80 pct. dagpengesats. Finansieres af staten Mange lønmodtagere får fuld løn, hvis det foregår i arbejdstiden Finansieres af virksomhederne direkte eller via kompetencefonde Erhvervsrettet VEU Statslig taxameterfinansiering og deltagerbetaling (15 pct.) Finansieres inden for en fast ramme på finansloven (EVE) Deltagerbetaling finansieres af deltageren, direkte af virksomheden eller via kompetencefonde VEU-godtgørelse svarende til 80 pct. dagpengesats. Finansieres af AERbidrag fra virksomhederne og udgifter over 1 mia. kr. finansieres af staten Mange lønmodtagere får fuld løn, hvis det foregår i arbejdstiden. Finansieres af virksomhederne direkte eller via kompetencefonde Videregående VEU Statslig taxameterfinansiering og deltagerbetaling (70 pct.) Deltagerbetaling finansieres af deltageren, direkte af virksomheden eller via kompetencefonde SVU svarende til 80 pct. dagpengesats. Finansieres af staten Mange lønmodtagere får fuld løn, hvis det foregår i arbejdstiden. Finansieres af virksomhederne direkte eller via kompetencefonde ANM.: En betingelse for at modtage godtgørelse er, at lønmodtageren er væk fra sin arbejdsplads. Før 1. februar 2011 var SVU og VEU-godtgørelse på 100 pct. af dagpengesatsen. KILDE: Finansministeriet, Budgetredegørelse 2010 og egne bemærkninger VEU koster 6-8 mia. kr. årligt De samlede omkostninger til VEU er betydelige og løber op i mellem 6-8 mia. kr. årligt. Aktiviteten var særlig høj i 2009 og 2010, men er siden faldet lidt og i 2012 forventes omkostninger på godt 6,5 mia. kr., hvilket er på niveau med 2011, jf. tabel 9.

34 Side 34 Tabel 9 Omkostninger ved offentlig VEU 2012-niveau Mia. kr. Almen 1,4 1,8 2,4 2,1 2,6 Erhvervsrettet 3,2 3,9 3,2 2,2 2,4 Videregående 1,5 1,8 1,9 1,9 1,7 Samlet udgifter 6,1 7,5 7,5 6,3 6,6 ANM.: Alle udgifter er medregnet undtaget er dog supplement til fuld løn for deltagerne. Opgørelsen er for samtlige deltagere i VEU. Se boks 3 og bilag 1 for opgørelse af omkostningerne. KILDE: Finansloven 2012, Undervisningsministeriet og Finansministeriet (2009): Status for den offentlige voksen- og efteruddannelsesindsats, Finansministeriet (2010): Budgetredegørelse 2010 og egne beregninger. Det er særligt aktiviteten til erhvervsrettet efteruddannelse, som faldt fra 2010 til Det hænger bl.a. sammen med den reducerede VEUgodtgørelse pr. 1. februar Samtidig er det blevet dyrere for personer med en videregående uddannelse at deltage i såvel erhvervsrettet som almen VEU, idet deltagerbetalingen er sat op. Se boks 3 og bilag 1 for en opgørelse af omkostningerne. Boks 3 Opgørelse af omkostninger ved offentlig VEU Omkostningerne til offentlig VEU er opgjort som summen af: Statens driftsudgifter fra Finansloven Deltagerbetaling uanset finansieringen af denne, hvor der er data for , tallene de efterfølgende år er beregnet Godtgørelse i form af statslige udgifter til SVU til såvel almen som videregående VEU VEU-godtgørelse fra virksomhederne suppleret op af staten for omkostninger over ca. 1 mia. kr. Se bilag 1 for en mere udførlig gennemgang af kilder og beregninger. Virksomheder betaler en stor del I forhold til de samlede udgifter til VEU, står staten for en stor del af udgifterne, nemlig ca. 60 pct. mens virksomheder og deltagere står for de resterende 40 pct., jf. figur 11.

35 Side 35 Figur 11 ANM.: Alle udgifter er medregnet undtaget er dog supplement til fuld løn for deltagerne. Opgørelsen er for samtlige deltagere i VEU. Se boks 3 og bilag 1 for opgørelse af omkostningerne. KILDE: Finansloven 2012 Undervisningsministeriet og Finansministeriet (2009): Status for den offentlige voksen- og efteruddannelsesindsats, Finansministeriet (2010): Budgetredegørelse 2010 og egne beregninger.. Staten finansierer ¾ af drift Der er forskel på statens andel af driftsudgifterne og godtgørelsesudgifterne. I 2010 udgjorde driftsudgifterne 5,1 mia. kr., hvoraf staten finansierede knap ¾. Den mindste andel var i forhold til videregående VEU, hvor der er en høj grad af egen deltagerbetaling, således at staten kun finansierede ¼ af udgifterne, jf. tabel 10.

36 Side 36 Tabel 10 Statens andel af udgifter til VEU Driftsudgifter Almen Mia. kr. Erhvervsrettet Videregående I alt I ,1 1,6 1,5 5,1 I ,4 1,2 1,4 5,0 Pct. Statslig andel i Statslig andel i Godtgørelsesudgifter I ,3 1,5 0,4 2,4 I ,2 1,2 0,3 1,6 Statslig andel i Statslig andel i ANM.: Alle udgifter er medregnet undtaget er dog supplement til fuld løn for deltagerne. Opgørelsen er for samtlige deltagere i VEU. Se boks 3 og bilag 1 for opgørelse af omkostningerne. På grund af afrunding summer rækkerne ikke nødvendigvis til I alt. KILDE: Finansloven 2012, Undervisningsministeriet og Finansministeriet (2009): Status for den offentlige voksen- og efteruddannelsesindsats, Finansministeriet (2010): Budgetredegørelse 2010 og egne beregninger. og ½ af godtgørelse i 2010 Statens finansiering faldet markant i 2012 Udgifterne til godtgørelse udgjorde godt 2 mia. kr. i 2010 med en noget lavere grad af statslig finansiering. Det gælder dog kun i forhold til erhvervsrettet VEU, hvor virksomhederne via AER-bidrag finansierer VEUgodtgørelsen op til 1 mia. kr. og staten finansierer godtgørelsen udover det beløb. I 2010 indebar det, at staten stod for ca. ¼ af VEUgodtgørelsen. Et fald i aktiviteten i kombination med de ændrede regler har gjort, at de forventede udgifter for 2012 samlet vil være ca. 6,6 mia. kr., hvor staten ventes at finansiere knap 70 pct. af driftsudgifterne dvs. et fald på 4 pct.-point og ca. en tredjedel af udgifterne til godtgørelse svarende til et fald på knap 20 pct.-point. Udgifter til dækning af løn for VEU-deltagere Udover godtgørelsen har mange deltagere også ret til at få løn, når de deltager i efteruddannelse. For ikke-overenskomstdækkede virksomheder findes der ikke et overblik over, hvilke rettigheder lønmodtagerne har. For overenskomstdækkede virksomheder er det aftalt i overenskomsterne, hvorvidt den enkelte lønmodtager får løn under efteruddannelse.

37 Side 37 Der er store variationer fra overenskomst til overenskomst, men det typiske billede på DA-området er, at mange lønmodtagere har ret uddannelse på virksomhedens foranledning med løn og derudover til selvvalgt uddannelse, hvor der kan være løn. På de øvrige områder er der ikke specifikke rettigheder i forhold til løn under efteruddannelse, jf. tabel 11. Tabel 11 Overenskomster og VEU OK-område Uddannelse med løn Uddannelse uden løn DA-området Finanssektoren Staten Kommuner/ regioner Uddannelse på virksomhedens foranledning med frihed med sædvanlig løn. Ved større afskedigelser adgang til 2-4 ugers uddannelse inden for opsigelsesperioden. Ingen specifikke rettigheder Selvvalgt uddannelse inden for overenskomstens faglige område op til 2 uger pr. år for ansatte med 9 måneders anciennitet. Evt. betaling op til 85 pct. af almindelig løn inkl. VEU-godtgørelse m.v. fra Kompetencefond Typisk 2 uger efter 2 års ansættelse Ingen generel ret, men en række specifikke rettigheder. Kan være med eller uden løn Ingen generel ret, men en række specifikke rettigheder. Kan være med eller uden løn KILDE: DA og Finansministeriet (2006): Livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet rapport fra Trepartsudvalget) Det betyder, at der også er en betydelig ekstra omkostning til lønudgifter. Med en antagelse om, at der er udbetalt løn til alle, der opnår godtgørelse i form af VEU-godtgørelse eller SVU indebærer det alene på DA-området en ekstra omkostning i 2010 på knap 800 mio. kr. til løn. For arbejdsmarkedet som helhed er det en ekstra omkostning på 2 mia. kr., jf. tabel 12.

38 Side 38 Tabel 12 Store udgifter til lønopfyldning 2010 Offentlig Privat, DA Privat, øvrig I alt Mia. kr. Almen VEU 0,1 0,1 0,1 0,1 Erhvervsrettet VEU 0,3 0,7 0,4 1,4 Videregående VEU 0,3 0,1 0,1 0,5 Samlet 0,7 0,8 0,6 2,0 ANM.: Afrunding gør, at summen af rækker eller søjler ikke altid stemmer overens med det samlet beløb. Se i øvrigt boks 4 og bilag 1 for opgørelse af lønudgifterne. KILDE: Finansloven 2012, Danmarks Statistik (se boks 2), DA Strukturstatistik 2010, og egne beregninger. De samlede omkostninger til VEU var 9,5 mia. kr. i 2010 De totale omkostninger ved VEU for staten og virksomhederne var således 9,5 mia. kr. i 2010 nemlig summen af de samlede udgifter som opgjort i tabel 10 tillagt omkostningerne til lønopfyldning for virksomhederne opgjort i tabel 13, se boks 4 for en opgørelse af udgifter til lønopfyldning. Hertil kommer tabt produktion i den tid, hvor lønmodtageren er på kursus i arbejdstiden. Boks 4 Opgørelse af udgifter til lønopfyldning Lønudgifterne er beregnet med to væsentlige antagelser: At der er fuld løn under deltagelse i VEU. Det er ikke tilfældet for alle overenskomster eller i alle virksomheder. Det indebærer en lille overvurdering af lønudgifterne Det er antaget, at alle kursister, der har modtaget godtgørelse, også har modtaget løn Den gennemsnitlige timeløn er anvendt og opregnet til en årsløn ved at regne med 37 timer pr. uge i 40 uger svarende til antallet af undervisningsuger pr. årselev. Udgiften for virksomheden pr. årselev er efterfølgende beregnet som årslønnen fratrukket godtgørelsen (i 2010 svarende til 100 pct. dagpengesats både for VEU-godtgørelse og SVU). Gennemsnitslønnen er sammenvejet i forhold til deltagernes arbejdsfunktion og beregnet for hver VEUtype. Herefter er det beregnet, hvor mange kursister, virksomheden har lønudgift for, på baggrund af oplysninger fra Finansloven om den faktiske udbetalte godtgørelse. På baggrund af disse tal kan et tal for de samlede lønudgifter beregnes, jf. også bilag 1 for en mere udførlig beskrivelse.

39 Side 39 På DA-området kan de samlede omkostninger for virksomhederne opgøres til 1,7 mia. kr. for VEU i offentligt regi, hertil kommer udgifter til VEU i privat regi. Omkostningerne i offentligt regi inkluderer udgifter til kompetencefonde, deltagerbetaling, dækning af løn til medarbejdere og udgifter til AER-bidrag, som dækker en stor del af VEU-godtgørelsen, jf. tabel 13. Tabel 13 Omkostninger til VEU på DA-området Mia. kr., 2010 Erhvervsrettet Al VEU AER-bidrag til VEU-godtgørelse 0,4 0,4 Udgifter til deltagerbetaling 0,1 0,3 Dækning af løn til medarbejdere på VEU udover dagpengesats 0,7 0,8 Indbetaling til kompetencefonde 0,2 0,2 Samlede omkostninger 1,5 1,7 ANM.: Se boks 2 for afgrænsning og boks 3 og 4 samt bilag 1 for en opgørelse af omkostningerne og opdeling på sektorer. Der kan være noget dobbeltregning, idet bidragene til kompetencefonde kan gå til hhv. deltagerbetaling, dækning af løn m.v. KILDE: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Lønmodtagerbeskæftigelsen LBESK1, særkørsel på forskerordningen inkl. data fra RAS, Kursistregistret m.fl. Finanslov 2012 $ og $ , Arbejdsmarkedsrapport 2011 og egne beregninger. Godtgørelses ind- og udbetalinger fordelt på sektorer Udgifterne til godtgørelse og fordelingen mellem staten og virksomhederne varierer fra år til år, og er ikke umiddelbart statistikbelagt, og opgørelsen i dette afsnit bygger således på en række forskellige antagelser og forudsætninger og er specifikke for de enkelte år, jf. boks 5. Boks 5 Opgørelse af ind- og udbetalinger til godtgørelse Indbetalinger til VEU-godtgørelse Virksomhederne indbetaler 530 kr. pr. fuldtidsansat til AER til VEU-godtgørelse, hertil kommer et statsligt tilskud, hvis de samlede udbetalinger overstiger godt 1 mia. kr. I 2010 var de samlede indbetalinger således knap 1,6 mia. kr. Virksomhedernes indbetalinger er fordelt mellem offentlig og privat sektor på baggrund af beskæftigelsesfordelingen mellem de to sektorer. Udbetalinger til VEU-godtgørelse

40 Side 40 Udbetalingerne af VEU-godtgørelse var i 2010 knap 1,6 mia. kr., de er fordelt på sektorer på baggrund af antallet af årselever på erhvervsrettet VEU. Det er ikke alle kursister, der modtager godtgørelse. I beregningerne er det antaget, at hjemtagelsesprocenten, det vil sige, hvor mange der faktisk får VEU-godtgørelse i forhold til de, der har mulighed for det, er den samme i alle sektorer. Se endvidere bilag 1 for en mere udførlig beskrivelse af ind- og udbetalingerne af VEU-godtgørelse. I 2010 var den statslige andel af indbetalingerne til VEU-godtgørelse relativ høj og svarede til ca. 1/3 af de samlede indbetalinger. DAområdet indbetalte svarende til ca. 23 pct. de samlede indbetalinger til VEU-godtgørelse via AER i 2010, mens de offentlige virksomheder stod for den største andel på 25 pct. Omvendt modtog medarbejderne på DA-området ca. 45 pct. af al den udbetalte VEU-godtgørelse, jf. figur 12. Figur 12 ANM.: Se boks 5 og bilag 1 for en opgørelse over ind- og udbetalinger til VEU-godtgørelse. KILDE: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Lønmodtagerbeskæftigelsen LBESK1, særkørsel på forskerordningen inkl. data fra RAS, Kursistregistret m.fl. Finanslov 2012 $ og $ , Arbejdsmarkedsrapport 2011 og egne beregninger. Det skyldes, at medarbejderne på DA-området er de hyppigste deltagere på erhvervsrettet VEU-kurser, som er den eneste form for VEU, der berettiger til VEU-godtgørelse.

41 Side 41 Som reglerne er i dag, hvor staten finansierer VEU-godtgørelsen på marginalen, modtog DA-området samlet godt 700 mio. kr. i VEUgodtgørelse i 2010 og indbetalte svarende til godt 360 mio. kr. For de øvrige sektorer var der ikke så stor forskel mellem ind- og udbetalingerne af VEU-godtgørelse, jf. tabel 14. Tabel 14 Sektorforskelle i VEU-godtgørelse 2010 Staten Offentlige Virksomheder: På DAområdet Mio. kr. I øvrig privat I alt Indbetaling af VEU-godtgørelse Udbetaling af VEU-godtgørelse Andel i pct. Indbetaling af VEU-godtgørelse Udbetaling af VEU-godtgørelse ANM.: Se anmærkning til figur 10. KILDE: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Lønmodtagerbeskæftigelsen LBESK1, særkørsel på forskerordningen inkl. data fra RAS, Kursistregistret m.fl. Finanslov 2012 $ og $ , Arbejdsmarkedsrapport 2011 og egne beregninger. SVU går primært til den offentlige sektor Videregående VEU har en anden målgruppe, idet langt flere offentligt ansatte deltager i videregående VEU. Det betyder også, at udbetalingerne af SVU på det videregående område særligt går til offentligt ansatte, som modtager 63 pct. af al SVU, mens deres beskæftigelsesandel kun svarer til 36 pct., jf. figur 13.

42 Side 42 Figur 13 SVU går primært til den offentlige sektor Udbetalinger af SVU og beskæftigelse fordelt på sektor, pct., 2010 Offentlige virksomheder DA-området Øvrig privat sektor 24 pct. 63 pct. 30 pct. 36 pct. 13 pct. 33 pct. Udbetalinger fra SVU-videregående Beskæftigelsesfordeling ANM.: I beregningerne af Udbetalinger fra SVU er det antaget, at hjemtagelsesprocenten det vil sige, hvor mange der faktisk får SVU i forhold til de der har mulighed for det, er den samme i alle sektorer og dermed svarer til sektorens andel af kursister på videregående VEU. Offentlige selskaber er lagt til beskæftigelsen i den private sektor. Opdelingen af beskæftigelsen på DA og øvrig privat er sket på baggrund af fordelingen af fuldtidsbeskæftigede på de to områder i 2008, idet der ikke findes opdaterede tal. Fordelingen i 2008 er således benyttet til at fordele fuldtidsbeskæftigede i den private sektor i KILDE: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Lønmodtagerbeskæftigelsen LBESK1, særkørsel på forskerordningen inkl. data fra RAS, Kursistregistret m.fl. Finanslov 2012 $ og $ , Arbejdsmarkedsrapport 2011 og egne beregninger. Udgifter til erhvervsrettet VEU Ses der alene på den erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er en større og større del af omkostningerne blevet lagt over på virksomhederne. I 2009, hvor de samlede udgifter løb op i knap 4 mia. kr., betalte staten knap 3 mia. kr. I takt med at de samlede udgifter er faldet, er også statens udgifter reduceret, mens virksomhedernes udgifter ikke er reduceret i samme omfang, men i hele perioden ligger på mellem 1-1,5 mia. kr. årligt, jf. tabel 15.

43 Side 43 Tabel 15 Udgifter til erhvervsrettet VEU 2012-niveau Mia. kr. Driftsudgifter, stat 1,5 1,7 1,4 1,1 0,9 Godtgørelse, stat 0,3 1,1 0,3 0 0,1 Samlet udgifter stat 1,8 2,8 1,7 1,1 1,0 Driftsudgifter, virksomheder 0,2 0,3 0,2 0,3 0,2 Godtgørelse, virksomheder 1,1 0,8 1,4 0,9 1,1 Samlet udgifter, virksomheder 1,3 1,1 1,6 1,2 1,3 Udgifter i alt 3,1 3,9 3,3 2,3 2,3 ANM.: Alle udgifter er medregnet i form af udgifter til drift af skoler, lærerlønninger m.v. samt godtgørelse til kursusdeltagere. Udgifter er dog eksklusiv supplement til fuld løn for deltagerne. Driftsudgifter for virksomheder er de samlede udgifter til deltagerbetaling en del af denne kan være en udgift som deltageren selv afholder. I de tilfælde er driftsudgifter for virksomhederne overvurderet. Se desuden boks 3 og bilag 1 for opgørelse af udgifterne. KILDE: Finanslov 2012, Undervisningsministeriet og Finansministeriet (2009): Status for den offentlige voksen- og efteruddannelsesindsats, Finansministeriet (2010): Budgetredegørelse 2010 og egne beregninger. Virksomheder finansierer 55 pct. af erhvervsrettet VEU Det betyder, at hvor staten i 2009 finansierede 70 pct. af udgifterne til erhvervsrettet VEU vil andelen i 2012 udgøre ca. 45 pct., og virksomhederne står således i dag for mere end halvdelen af udgifterne, jf. figur 14.

44 Side 44 Figur 14 ANM.: Udgifterne er eksklusiv supplement til fuld løn for deltagerne. Driftsudgifter for virksomheder er de samlede udgifter til deltagerbetaling en del af denne kan være en udgift for selve deltageren. I de tilfælde er driftsudgifter for virksomheder overvurderet. Se desuden bilag 1 for opgørelse af omkostningerne. KILDE: Finanslov 2012, Undervisningsministeriet og Finansministeriet (2009): Status for den offentlige voksen- og efteruddannelsesindsats, Finansministeriet (2010): Budgetredegørelse 2010 og egne beregninger..

45 Arbejdsstyrketabet ved VEU

46

47 Side 47 Arbejdsstyrketabet ved VEU En del af efteruddannelsen sker i fritiden, særligt uddannelse på videregående niveau. Der er imidlertid også en stor del af aktiviteten, der foregår i arbejdstiden og det betyder, at VEU-deltagelse er forbundet med et tab af arbejdsstyrke. Omfanget af VEU i arbejdstiden kan skønsmæssigt opgøres til knap fuldtidsbeskæftigede, jf. tabel 16. Tabel 16 Arbejdsstyrketab ved VEU 2010 Årselever Arbejdsstyrke VEU-type personer Almen 6,9 0,6 Erhvervsrettet 10,4 9,3 Videregående 11,0 1,8 Samlet arbejdsstyrketab 28,3 11,6 ANM.: Opgørelsen af arbejdsstyrketabet er beskrevet i bilag 1. KILDE: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Lønmodtagerbeskæftigelsen LBESK1, særkørsel på forskerordningen inkl. data fra RAS, Kursistregistret m.fl. Finanslov 2012 $ og $ , Arbejdsmarkedsrapport 2011 og egne beregninger. VEU-aktivitet svarer til fuldtidsbeskæftigede på DAområdet På DA-området er det primært erhvervsrettet VEU, der bidrager til arbejdsstyrketabet. Det skyldes dels, at der er flest årselever på erhvervsrettet VEU og dels at en større andel af erhvervsrettet VEU foregår i arbejdstiden. Samlet kan arbejdsstyrketabet på DA-området opgøres til fuldtidsbeskæftigede, jf. tabel 17.

48 Side 48 Tabel 17 Arbejdsstyrketab ved VEU på DAområdet 2010 Antal årselever Fuldtids tidsbeskæftiget Andel i arbejdstiden personer Pct. Samlet fuldtidsbeskæftigede personer Almen 2,3 2,1 9 0,2 Erhvervsrettet 4,9 4,3 76 4,3 Videregående 1,4 1,3 18 0,2 I alt 8,6 7,7 62 4,8 ANM.: Opgørelsen af arbejdsstyrketabet er beskrevet i bilag 1. KILDE: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Lønmodtagerbeskæftigelsen LBESK1, særkørsel på forskerordningen inkl. data fra RAS, Kursistregistret m.fl. Finanslov 2012 $ og $ , Arbejdsmarkedsrapport 2011 og egne beregninger. Større effektiv arbejdsstyrke hvis VEU lå i fritiden Halvdelen af erhvervsrettet VEU i fritid Der er således et potentiale for en større effektiv arbejdsstyrke, hvis noget af VEU-aktiviteten gik fra at ligge i arbejdstiden til at ligge i fritiden. Blev der lavet en aftale om, at kun halvdelen af eksempelvis den erhvervsrettet VEU lå i arbejdstiden, kunne det eksempelvis bidrage med ca personer til det effektive arbejdsudbud. Og ses alene på DAområdet med ca personer ekstra til arbejdsstyrken.

49 Effekten af VEU

50

51 Side 51 Effekten af VEU Effekten af VEU skal ses i relation til formålet Næsten ingen effekt af VEU for virksomhederne Effekten af VEU skal selvfølgelig vurderes i sammenhæng med, hvad formålet med VEU er. I Danmark er formålet med offentlig VEU-aktivitet i meget høj grad at forbedre deltagernes kompetencer og faglige færdigheder som grundlag for erhvervsdeltagelse og videreuddannelse. Det gælder dog ikke helt for de almene kurser, der i højere grad har til formål at forbedre almene færdigheder og skabe grundlag for videre uddannelse, der kan derfor ikke umiddelbart forventes samme effekter i forhold til f.eks. beskæftigelse som for VEU-aktiviteter, hvis primære formål er erhvervsmæssige, jf. AKF (2009). Målt på denne baggrund synes effekterne af de store investeringer, dog meget små. Set i forhold til effekten for virksomhederne er der kun fundet en effekt i forhold til erhvervsrettet VEU og kun målt på, om det kan øge beskæftigelsen på virksomheden. I forhold til omsætning og overskud, er der ikke fundet effekter på nogen former for efteruddannelse, jf. tabel 18. Svært at måle den fulde effekt For deltagerne er der også meget begrænsede effekter Positiv effekt af AMU i form af flere arbejdstimer ellers ingen effekt Kun positive effekter for samfundet af videregående VEU En stor del af efteruddannelsesaktiviteten er vedligeholdelse og opkvalificering af kompetencer og kvalifikationer så medarbejdere via kurser og uddannelser kan udvikle kompetencer der er nødvendige for at blive på jobbe, og formålet med AMU kurser er ikke at det formelle uddannelsesniveau hæves. Der er således effekter, der kan være svære at måle, ligesom det ikke er muligt at måle effekten for virksomhederne, såfremt medarbejderne ikke havde deltaget i efteruddannelse. For de personer, der deltager, har VEU også meget begrænsede effekter og i nogle tilfælde direkte negative effekter. Det gælder i forhold til almen VEU, som både reducerer løn og beskæftigelsessituationen. Det hænger dog bl.a. sammen med, at eksempelvis deltagelse i HF-kurser efterfølgende fører til en større deltagelse i det ordinære uddannelsessystem. Blandt de erhvervsrettede VEU-kurser er det udelukkende AMU-kurser, der har positive effekter for deltagerne. De oplever således en øget tilknytning til arbejdsmarkedet. For videregående VEU-kurser er der ligeledes en positiv beskæftigelseseffekt og for kvinder også en positiv løneffekt. De samfundsøkonomiske effekter af VEU er også meget beskedne. Almen VEU giver en direkte negativ effekt, der er en mindre positiv effekt af kvinders deltagelse i erhvervsrettet VEU og positive effekter for både mænd og kvinder af deltagelse i videregående VEU, jf. tabel 18.

52 Side 52 Tabel 18 Effektanalyser af VEU Effekttype Almen Erhvervsrettet Videregående Produktivitet DEA(2012): Analyse af industriens kompetenceevne Der er en positiv sammenhæng mellem virksomheders brug af certificerede AMU-kurser og videregående VEU og virksomhedens produktivitetsniveau. Omvendt kan der spores en negativ sammenhæng mellem virksomheders brug af ikke-certificerede AMU-forløb og virksomhedernes produktivitet. Meget få får løftet deres kompetenceniveau fra eksempelvis ufaglært til Uddannelsesniveau faglært. I 2009 var det omkring 2 pct. af de ufaglærte der blev opkvalificeret til faglærte. AKF (2010): N. Kristensen og L. Skipper: Effektanalyser af voksenuddannelse. Analyse af private virksomheders brug af offentlig medfinansieret vokseefteruddannelse og effekterne på virksomhedernes udvikling Omsætning pr. medarbejder Ingen effekt Ingen effekt Ingen effekt Overskud pr. medarbejder Ingen effekt Ingen effekt Ingen effekt Vækst i antal ansatte Ingen effekt En dags deltagelse øger antal ansatte med 4 pct. Ingen effekt

53 Side 53 AKF (2009): N. Kristensen og L. Skipper: Effektanalyser af voksenuddannelse. Analyse af individeffekter samt cost-benefit-analyse Løneffekter på individniveau Beskæftigelseseffekter: øget arbejdstid eller fra ledig til beskæftiget Uddannelseseffekter Faglig og geografisk mobilitet Mobilitet/fastholdelse Samfundsøkonomisk costbenefit analyse (sammenvejning af effekterne af individanalyserne) Negativ (særligt HF-enkeltfag) Negativ skyldes positiv effekt på uddannelse Meget positiv (HF) Øget sandsynlighed for at returnere til en ordinær uddannelse Meget negativ effekt, kr. pr. deltager Ingen Positiv (AMU) flere arbejdstimer blandt beskæftigede. Påvirker ikke ledighedsgraden Ingen Øger faglig mobilitet, fastholder medarbejdere på virksomheden Kvinder: positiv/ ingen Mænd: ingen/ negativ Kvinder: Meget positiv Mænd: Positiv Positiv flere arbejdstimer blandt beskæftigede. Påvirker ikke ledighedsgraden Ingen Kvinder: meget positiv Mænd: positiv/ingen Trepartsudvalget (2006): Livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet rapport fra Trepartsudvalget, bind 2 Samfundsøkonomisk effekt: alle får en dags ekstra VEU OECD (2004) Arbejdsmarkedstilknytning Samlet effekt på beskæftigelsen: stiger med personer. Kan skyldes, at den tid den enkelte anvender på VEU bliver erstattet af anden arbejdskraft. Effekten på BNP er imidlertid positiv Positiv effekt Positiv effekt Positiv effekt Lønforhold Positiv effekt Positiv effekt Positiv effekt

54

55 Bilag 1: Opgørelse af udgifter til offentlig VEU

56

57 Side 57 Opgørelse af udgifter til offentlig VEU Opgørelse af drifts- og godtgørelsesudgifter Udgifter til drift af offentligt finansieret VEU for perioden er primært taget fra finansloven 2012, paragrafferne: Almen VEU: , Erhvervsrettet VEU: , , og Videregående VEU: og Udgifter til godtgørelse af offentligt finansieret VEU for perioden er taget fra finansloven 2012, paragrafferne: Almen VEU: Erhvervsrettet VEU: , og (angiver virksomhedernes indbetalinger til VEU-godtgørelse) Videregående VEU: Opgørelse af deltagerbetaling ved VEU Tallene for deltagerbetaling er for 2008 baseret på Undervisningsministeriet og Finansministeriet (2009): Status for den offentlige voksen- og efteruddannelsesindsats tal er baseret på en opgørelse fra Finansministeriet (2010): Budgetredegørelse kapitel 4, tabel 4.3. Der er i tabel 4.3 anført 0,0 mia. kr. for deltagerbetaling på det almene område. Der er derfor på baggrund af deltagerbetalingen på det almene område i 2008 beregnet en gennemsnitlig betaling pr. årselev. Med udgangspunkt i dette tal er der beregnet en udgift i 2009 ved at gange betaling pr. årselev i 2008 op med deltagerantallet i 2009 på det almene område. Det giver en udgift på 35 mio. kr. steget fra 29 mio. kr. i Tilsvarende for erhvervsrettet VEU, hvor der står anført 0,3 mia. kr. For årene efter 2009 foreligger der ikke umiddelbart tilgængelige oversigter over den samlede deltagerbetaling. Deltagerbetalingen for de efterfølgende år er i stedet beregnet ud fra en gennemsnitlig pris pr. årselev i de databelagte år, og så opregnet med antallet af årselever i de efterfølgende år, som angivet i Finansloven. Eksempelvis er deltagerbetalingen for 2010 på det erhvervsrettede område beregnet som: Samlet deltagerbetaling i 2009 = 295 mio. kr. fordelt på årselever svarer det til en gennemsnitlig betaling på kr. Med et deltagerantal i 2010 på årselever og en pris pr. elev på kr. giver det en samlet deltagerbetaling på 228 mio. kr.

58 Side 58 Implicit i beregningen er en antagelse om, at fordelingen af årseleverne på de forskellige kursustakster er den samme i 2009 og de efterfølgende år. Principielt er deltagerbetalingen for 2011 og 2012 beregnet på tilsvarende vis, men med den modifikation, at der med Finansloven fra 2011 blev vedtaget en stigning i deltagerbetalingen for personer med en videregående uddannelse og deres deltagelse i almen og erhvervsrettet VEU. Det gav en forventet besparelse på 105 mio. kr. på den erhvervsrettede VEU og på 118 mio. kr. på almen VEU. De beløb er tillagt i 2011, og en ny betaling pr. årselev er beregnet, som også er anvendt for udgifterne til Opgørelse af udgifterne fordelt på beskæftigede og sektorer Årseleverne som angivet i boks 2 kan kobles med RAS-oplysninger og på baggrund heraf kan man opdele kursisterne på beskæftigede, ledige og uden for arbejdsstyrken. Beskæftigede kursister kan så opdeles på sektor ud fra variablen RAS- FUNKKODE (i RAS2009), ligeledes fra RAS. På baggrund af DA s lønstatistik kan kursister i den private sektor opdeles i forhold til om de tilhører en DA-virksomhed eller den øvrige private sektor. Virksomhederne, der er medlem af en MO, men der via deres RASFUNKKODE er kategoriseret som offentlig sektor er medtaget under Privat, DA. Endelig giver en MO-kode i DA-datasættet adgang til at se, hvilken MO kursistens virksomhed er medlem af, og således kan kursisterne også klassificeres efter MO. Tilskud fra staten til VEU i de enkelte sektorer Tilskuddet fra staten til VEU er de omkostninger, staten har i forhold til de kursister, der er ansat i den enkelte sektor. Tilskuddet er således todelt: Tilskud til driften af de uddannelsesinstitutioner som kursisterne anvender Tilskud til godtgørelse som kursisten / virksomheden modtager, mens kursisten deltager i kurset Det indebærer, at omkostningerne i første omgang skal opdeles mellem beskæftigede og ikke-beskæftigede kursister. Herefter kan de beskæftigede opdeles på de tre sektorer: offentlig sektor, DA og øvrig privat, se afsnittet ovenfor. For hver VEU-type er de samlede tal for godtgørelsesudgifter og driftsudgifter, som opgjort ovenfor. De samlede omkostninger er efterfølgende omregnet til en omkostning pr. kursist. For godtgørelsesudgifter er det gjort ved at sætte den samlede omkostning i forhold til alle beskæftigede kursister (årselever), idet godtgørelsen kun gives til beskæftige-

59 Side 59 de. For driftsudgifter er det gjort ved at sætte den samlede omkostning i forhold til alle kursister. Efterfølgende er antallet af kursister målt som årselever i hver sektor ganget med prisen pr. kursist for hhv. godtgørelses- og driftsudgifter, og ud fra dette kan tilskuddet til sektoren efterfølgende beregnes som summen af alle statens omkostninger til kursisterne i den pågældende sektor. Opgørelse af udgifter til lønopfyldning Udgifterne til lønopfyldning for virksomhederne er beregnet under antagelse om, at der er fuld løn under deltagelse i VEU. Det er ikke tilfældet for alle overenskomster, idet der bl.a. på byggeriets område er loft over lønnen. Det indebærer en lille overvurdering af lønudgifterne. Årseleverne er opdelt på de tre VEU-typer og efterfølgende på arbejdsfunktion og sektor (offentlig, DA og øvrig privat). For hver hovedarbejdsfunktion (disco 1-9) er der beregnet en gennemsnitlig timeløn. Lønbegrebet, der er anvendt til beregningerne, er fortjeneste eksklusiv gene for almindelige lønmodtagere (offgrp=1). Det er antaget, at de gennemsnitlige timelønninger for ansatte på DA-området også er gældende for ansatte i den private sektor under et. De gennemsnitlige timelønninger for den offentlige sektor er hentet fra Statistikbanken (SLON21) ligeledes opdelt på arbejdsfunktion. Timelønnen er opregnet til en årsløn ved at opregne med 37 timer pr. uge i 40 uger svarende til antallet af undervisningsuger pr. årselev. Udgiften for virksomheden pr. årselev er efterfølgende beregnet som årslønnen fratrukket godtgørelsen (i 2010 svarende til 100 pct. dagpengesats både for VEU-godtgørelse og SVU). Herefter er det beregnet, hvor stor en andel af kursisterne, virksomheden har lønudgift for, idet det kun er for den del af VEU en, der sker i arbejdstiden, at der er udgifter til løn. Det er antaget, at alle kursister, der har modtaget godtgørelse, også har modtaget løn. Antallet med godtgørelse er beregnet på baggrund af de samlede udgifter til godtgørelse (hhv. SVU og VEU-godtgørelse) sat i forhold til den gennemsnitlige godtgørelse pr. årselev. Det antal kan benyttes til at beregne de samlede lønudgifter for virksomhederne som den gennemsnitlige udgift pr. årselev gange antal årselever med godtgørelse. Ind- og udbetalinger af VEU-godtgørelse og SVU Udgifterne = indbetalingerne til VEU-godtgørelse Udgifter til VEU-godtgørelse er de indbetalinger, virksomhederne har pr. medarbejder til AER til VEU-godtgørelse svarende til 530 kr. pr. fuldtidsansat pr. år. Der er ikke fuld overensstemmelse mellem det samlede indbetalte beløb og de beskæftigelsesoplysninger, vi har. Ved beregningen af udgifterne er der derfor taget udgangspunkt i den samlede indbetaling til AER på mio. kr. i 2010.

60 Side 60 De samlede indbetalinger er opdelt på sektorerne: offentlig og privat i forhold til deres andele af den samlede fuldtidsbeskæftigelse i Fuldtidsbeskæftigelsen er opgjort på baggrund af lønmodtagerbeskæftigelsen fra Statistikbanken. Opdelingen på offentlig og privat er opgjort ud fra disse tal, hvor offentlige selskaber er lagt til i privat sektor. Opdelingen af den private sektor i DA og øvrige privat er sket på baggrund af fordelingen i 2008, som offentliggjort i Arbejdsmarkedsrapport 2011 det er den seneste opgørelse på fuldtidsbeskæftigede der p.t. er udarbejdet. Fordelingen fra 2008 er så anvendt på den private sektor i Udbetalingerne = indtægterne fra VEUgodtgørelse Udbetalingerne eller indtægterne fra VEU-godtgørelse er opgjort som de samlede udbetalinger af VEU-godtgørelse. Udbetalingerne er større end indbetalingerne fra virksomhederne, da staten supplerer op i 2010 med godt 400 mio. kr. Indtægterne er fordelt på baggrund af kursisterne i de tre sektorer målt som årselever Både indtægter og udgifter på DA-området er efterfølgende opdelt på MO. Oplysningerne om MO-beskæftigelsen, som er benyttet til opdelingen af udgifterne, er fra DA s Strukturstatistik som er koblet med de øvrige tal i Danmarks Statistik. Det er beskæftigelsen i hoveder, der er benyttet som Proxy for fordelingen af fuldtidsbeskæftigelsen. SVU udgifter = indbetalinger SVU indtægter = udbetalinger I dag finansierer staten al godtgørelse til SVU, og derfor har virksomhederne i dag ingen udgifter til SVU. Udbetalingerne eller indtægterne fra SVU er opgjort som de samlede udbetalinger af VEU-godtgørelse. Indtægterne er fordelt på baggrund af kursisterne i de tre sektorer målt som årselever. Der ligger således en implicit antagelse om, at hjemtagelsesprocenten for sektorerne er den samme, således at deres andel af kursister også svarer til deres andel af godtgørelsen. Opgørelse af arbejdsstyrketab ved VEU Arbejdsstyrketabet er opgjort på baggrund af beskæftigede årselever. Årseleverne er omregnet til fuldtidsbeskæftigede med forholdet 40/45 idet en årselev anvender 40 uger årligt til efteruddannelse, mens en fuldtidsbeskæftigede arbejder 45 uger årligt. Det er ikke al VEU, der foregår i arbejdstiden. Andelen af årselever, der uddanner sig i arbejdstiden er opgjort som ved beregning af udgifterne til lønopfyldning, jf. boks 3. Andelen af årselever, der uddanner sig i arbejdstiden er ganget på fuldtidsbeskæftigede på efteruddannelse og hermed kan arbejdsstyrketabet opgøres. Opgørelsen er beregnet for hver sektor for sig.

61 Side 61 Bilagstabel 1 Godtgørelsesordninger for voksne Område Målgruppe Uddannelsesindhold Alderskrav SVU alment niveau Personer med maksimalt 2 års erhvervsrettet uddannelse Grundskole og gymnasial udd. for voksne år samt år til FVU og specialundervisning for voksne VEU-godtgørelse Personer med maksimalt en erhvervsuddannelse AMU og enkeltfag efter lov om Åben uddannelse, IKA, EUD+, GVU og taxikurser Ingen Varighed 1-80 uger Ubegrænset SVU videregående niveau Alle Åben uddannelse på videregående niveau og tilsvarende uddannelser år 1-52 uger inden for fem år Ydelsessats 1 80 pct. af dagpengesats 80 pct. af dagpengesats 80 pct. af dagpengesats Beskæftigelseskrav Krav om godkendelse fra arbejdsgiver Administration Beskæftiget de seneste 26 uger eller ledig med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse I beskæftigelse eller ledig med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse Ja Nej Ja SU-styrelsen i samarbejde med a-kasser og VUC er A-kasser samt uddannelsesstederne og SUstyrelsen Beskæftiget 3 år ud af seneste 5 år. SU-styrelsen i samarbejde med a-kasser, udvalgte CVU er og universiteter 1: Satsen blev ændret februar 2011 fra at udgøre 100 pct. af højeste dagpengesats til nu at udgøre 80 pct. af højeste dagpengesats KILDE: VEU-rapport fra Treparstudvalget 2006 samt oplysninger fra Ministeriet for Børn og Undervisning.