Adfærdsproblemer. Ansvarsprincippet. Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang. Definition

Transkript

1 Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang Elvén Autoriseret psykolog Hvem har problemer? Adfærdsproblemer Definition Adfærd, der skaber problemer for hvem? Vi definerer adfærden som et problem, når vi oplever os magtesløse De er oftest når vores metoder ikke er gode nok Ansvarsprincippet Hvis man vil kunne påvirke er man nødt til at tage ansvar Derfor er ansvaret for adfærden lærernes og pædagogernes Vi skal passe på at vi ikke dumper ansvar på Forældrene Kultur Politikerne Eleverne

2 Ansvarsprincippet Man dumper ansvaret på eleverne ved at bruge ord som: Stædig Umotiveret Kravavisende Oppositionel Ulydig Vi skal bruge ord som giver mulighed for at påvirke! Derfor arbejder vi på at udvikle sprog som fastholder ansvaret Menneskesyn Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det (Ross W. Greene) Menneskesyn Derfor ses problemskabende adfærd som et resultat af, at man ikke kan leve op til de krav, der stilles til At forstå konsekvensen af sine egne handlinger Overblik Udholdenhed Kommunikationsevne Omstillingsevne Impulskontrol Efterrettelighed Overskud

3 Opdragelse? Dette menneskesyn går imod vore normale tanker om opdragelse Opdragelse handler om at påvirke børns vilje Almindelig opdragelse fungerer desværre kun på 90 % af alle børn Vi rammer ofte i metodeloftet og begynder at opdrage Og øger vi trykket når opdragelsen så ikke virker Det leder til tider til henvisning til PPR eller til en diagnose Og vi havner i inklusionsdilemmaet: Vi skal inkludere elever i en skole hvis metoder har ekskluderet dem Vi skal ikke bruge metoder vi har fundet ud af er virkningsløse Metode? Skæld ud og irettesættelser Der er aldrig påvist en positiv effekt af skældud Og heller ikke af irettesættelser af børn eller mennesker med særlige behov Men derimod effekterne Manglende entusiasme Mindre udholdenhed Svagere koncentrationsevne Depression og lavt selvværd Fysiske sygdomme Fortæl i stedet, hvad man skal gøre Og hvornår man har gjort noget rigtigt Metode? Straf Straf har ingen positiv effekt hos den som straffes Der er dog effekter Den legitimerende effekt Den en almenpræventive effekt Kræver At adfærden er almindelig At den vi vil påvirke ved, at det der gælder andre også gælder ham Den negative effekt: Der er vist en sammenhæng mellem straf og senere problemskabende adfærd og kriminalitet

4 Metode? Konsekvens Hvad er konsekvent pædagogik? Forudsigelighed, tydelighed, tryghed? Elever med problemadfærd har svært ved at forstå årsag og virkning De er ikke aktivt meningsskabende De har derfor svært ved at forudsige fremtid Og andres adfærd Og ikke mindst personalets krav eller uforudsigelige straf og krav på total underkastelse? Årsager og pædagogik Adfærd Kognition Hjernefunktion Hjernekemi Hjernestruktur Genetik Samspil Stress Traumer Fysisk miljø Kammerater Opdragelse Jo større genetiska afvigelser desto større miljøfølsomhed Kontrolprincippet Man skal have kontrol over sig selv, hvis man skal kunne aflevere lidt til andre Lettere problemskabende adfærd er egentlig forsøg på at bevare selvkontrollen At nægte At gå to skridt væk eller stikke af At råbe, spytte eller slå ud efter folk Skældsord og trusler At skære sig i armen eller rive sig Tungere problemskabende adfærd opstår når eleven har tabt kontrollen Slag, spark, bid, kast med stol, slå hovedet i væggen

5 Affektregulering Affektintensitet Affektudløser Ingen kontrol Selvkontrol Tid Affektregulering Affektintensitet Affektudløser Ingen kontrol Selvkontrol Tid Kontrolprincippet Det er lettere at bevare kontrollen hvis man er sammen med en man har tillid til Får man tillid til lærere som råber, skriger, straffer, skælder ud og opleves magtesløse? Vi bliver nødt til at vurdere vore metoder ud fra om de Øger elevens selvkontrol Øger tilliden til personalet

6 Metode Kravtilpasning Stresskortlægning Affektive metoder Afledning Kravsituationer 70 + % af alle konflikter starter i en kravsituation Der er to slags krav Minuskrav - Hold op, lad være, stop etc Pluskrav - Nu skal du..., kom herhen etc Minuskrav medfører ikke ændringer på sigt Børn under 15 og mennesker med særlige behov forholder sig ikke til irettesættelser Undvig derfor minuskrav Afled og anvis i stedet Ved pluskrav skal man tage ansvar for reaktionen Kravtilpasning - metode Alle har ret til at sige nej! Stil derfor kravet så det er let for eleven at sige ja: Struktur Vi-oplevelser Tid Valg At blive færdig At blive klar Påmindelser uden pres Belønning, aflønning, bestikkelse og andre motiverende handlinger Når man kommer for langt:

7 Kravtilpasning - metode Det er aldrig for sent at give op! (Ronny Eriksson) Men brug Matthews lov: Alle pædagogiske nederlag bør afføde en handlingsplan! Kravtilpasning Og det handler ikke om at vi bare skal lade eleverne gøre som de vil Der er andre metoder end at sige til eller lade være Heldigvis, da de to metoder ikke fungerer... Du har ansvaret for at få eleven til at gøre det du vil Metode Kravtilpasning Stresskortlægning Affektive metoder Afledning

8 Hejlskov-Uhrskovs stressmodel (Frit efter Nuechterlein & Dawson) Advarselstegn Tid Stressfaktorer Der er to typer stressfaktorer: Situationsbestemte Grundlæggende Grundlæggende stressfaktorer Kognitive vanskeligheder / omgivelser Advarselstegn Løsrivelse

9 Situationsbestemte stressfaktorer Kognitive vanskeligheder / omgivelser Advarselstegn Løsrivelse Situationsbestemte stressfaktorer Glemt madpakken Uretfærdighed Kognitive vanskeligheder / omgivelser Advarselstegn Løsrivelse Advarselstegn Positive - mestring Negative Tab af færdigheder At skærme sig Utryghed Hygiejne og orden Copingorienteret selvskadende adfærdbekymring Sprog Træthed Lysfølsomhed Nærvær Dovenskab Lydfølsomhed Venlighed Særinteresser Uretfærdighed Søvnforstyrrelser Koncentration Virkelighedsflugt og usynlige venner Kognitive vanskeligheder / Irritabilitet omgivelser Hukommelse World of warcraft Advarselstegn Aggressivitet Sociale evner Rastløshed Skolefærdigheder Løsrivelse Angst Hverdagsfærdigheder Personlige Tvangstanker og -handlinger Strategier Lyde Pessimisme Ked af det Bevægelser Visse ord Sorte øjne Etc etc

10 tegn over linjen Akutte Udadreagerende adfærd Slag, spark, bid etc. Skrig Ødelæggelse Uretfærdighed Impulsive selvmordsforsøg Voldsom selvskadende adfærd Kognitive vanskeligheder / omgivelser Angstanfald, panikangst Advarselstegn Forvirring/desorientering Handlingslammelse Løsrivelse Ud-af-kroppenoplevelser Langvarige Depression/apati Psykoser og tankeforstyrrelser Spiseforstyrrelser Angsttilstande Stressoverbelastningssyndrom Grundlæggende stressfaktorer Kognitive vanskeligheder / omgivelser Løsrivelse Kognitive Svag forståelse for sammenhænge Kommunikationsvanskeligheder Arbejdshukommelsesvanskeligheder Sanseforstyrrelser, overload Larm Visuelle indtryk, lys Andre sanseudfordringer For mange ting Advarselstegn omkring en Smerte Ungdomseksistentielle problemer Skråplan For høje eller for mange krav Rod Familierelaterede problemer Ensomhed December Store følelser i omgivelserne Situationsbestemte stressfaktorer Konflikter Hovedpine, tandpine etc. Forkølelse Larm Krav Vikarer Uretfærdighed Sociale krav Mennesker man Advarselstegn ikke kan lide Kognitive vanskeligheder / omgivelser Elever Personale Løsrivelse Pludselige forandringer Subjektive forandringer Kontroltab Mad Uretfærdighed og skuffelser Højtider og fester

11 Beskyttende faktorer Personlige: Gode hverdagsstrategier God selvforståelse Altid en bagdør At være god til noget At have tillid til andre Valgt identitet Advarselstegn Uretfærdighed Omgivelser: Struktur Kognitive vanskeligheder / omgivelser Ro Plads Kravtilpasning Mulighed for at trække sig Fælles problemforståelse Gode netværk At arbejde med stressmodellen Beskriv Advarselstegn tegn Grundlæggende stressfaktorer Situationsbestemte stressfaktorer Beskyttende faktorer Kvalificér de grundlæggende stressfaktorer Hvilke kan vi fjerne? Hvilke vil vi fjerne? Navigér efter advarselstegn Metode Kravtilpasning Stresskortlægning Affektive metoder Afledning

12 Affekt Der er et antal grundlæggende affekter, som fungerer fra vi er ganske små Glæde Overraskelse Vrede Angst Frygt Ked Skam Lede Afsmag/afsky Affektsmitte Affekt smitter vi kan mærke hinandens affekter Affektsmitte Alle børn er født med evnen til affektsmitte Det er det første led i empatiudviklingen Børn med særlige behov har vanskeligheder i den fortsatte empatiudvikling De har ofte sværere end andre at skelne mellem egne og andres affekter Derfor reagerer en del elever på vrede med: Vrede, og derfor fungerer skældud ikke Latter, for at mindske affekten Angst, og går i kaos

13 Affektregulering - vredereaktion Ingen kontrol Affektintensitet Affektudløser Selvkontrol Tid Affektregulering - grinereaktion Affektintensitet Affektudløser Ingen kontrol Selvkontrol Tid Affektregulering - angstreaktion Affektintensitet Affektudløser Ingen kontrol Selvkontrol Tid

14 Elev Ro på - metode Mindsk de store følelser Undvig øjenkontakt i konfliktopbygning Også kvitteringsøjenkontakt Respekter det personlige rum Hver gang eleven går et skridt væk fra dig, skal du gå to skridt baglæns Gå et skridt baglæns i kravsituationer Stil dig aldrig lige overfor en elev i affekt Ro på - metode Personale Ro på - metode Sæt dig ned når eleven er på vej op i omdrejninger Undlad at markere Lad som om du er i byen en mørk lørdagsnat! Undvig at blive smittet af elevens uro Sørg for at du kan smitte eleven med din ro

15 Ro på - metode Undvig berøring med spændte muskler Slap af når eleven tager fat i dig Og i nødsituationer, når der er fare for liv Brug bevægelse, når du tager fat Slip efter få sekunder Undvig for enhver pris fastlåsning og smerte Metode Kravtilpasning Stresskortlægning Affektive metoder Afledning Afledning - metode Afledninger er bedre end krav Flytter fokus fra begyndende affektintensitet Afledninger mindsker risikoen for konflikter Og kan bruges ved konflikter mellem elever Afledninger opleves ikke som belønning af negativ adfærd Hvis vi enkelt kunne belønne og fremme hvilken adfærd vi ville havde vi nok ikke nogle problemer... Afled via affekt Humor Affektbefrielse Afled med mere håndfaste midler - is er bedre end konflikter

16 Principper Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det Du har ansvaret for elevernes adfærd og de reaktioner din pædagogik medfører Eleven skal have kontrollen over sig selv Tilpas krav - alle har ret til at sige nej! Ro på - lad som om du er i byen en mørk lørdagsnat Afled - is er bedre end konflikter Og brug Matthews lov - alle pædagogiske nederlag kræver en handlingsplan