Angst- og panikanfald
|
|
- Mogens Carlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen
2 Hvad er et angstanfald? Et angstanfald er en intens fysisk og mental kædereaktion, der kan opstå i en situation, som ikke indbefatter en reel fare. Altså en slags falsk alarm. Ofte kommer angstanfaldet netop i en ikke-farlig situation, og det er derfor meget uforståeligt og skræmmende, når det sker. Man kan sige, det er dobbelt skræmmende, dels bliver man pludselig meget angst, og dels er det yderligere skræmmende, at det tilsyneladende opstår uden ydre grund. Vi tolker situationen som farlig eller overdriver det farlige i den. Hvis du kommer ud for en reel fare, er du også i angstberedskab, men reaktionerne her er forståelige og normale, fordi der reelt er noget at være bange for. Der er her tale om en relevant alarm, hvor hjernen signalerer til kroppen om at flygte hurtigst muligt, eller om at forsvare sig. Hvis du har/har haft et angstanfald, så er du én blandt mange, for angstanfald er faktisk relativt almindelige, og vi møder mange studerende der henvender sig med dette problem. Man siger ofte, at hver 10. oplever en periode i sit liv med angstanfald. Måske er tallene en del større, da mange ikke søger hjælp for problemet eller ikke selv har defineret det som et angstanfald. Det kan begynde med en simpel kropslig fornemmelse (f.eks. hjertebanken) eller en tanke om noget skræmmende. Inden for sekunder sættes en kædereaktion i gang en reaktion der involverer skræmmende tanker, eskalerende fysiske reaktioner samt følelser af manglende kontrol og desperation. I de fleste tilfælde vil et angstanfald begynde med en variation af symptomer og vil toppe inden for 5 10 minutter, hvorefter det gradvist fader ud. Efter-reaktionerne af et angstanfald kan dog vare længere. Undertiden kan det tage en dag, blot at komme sig og begynde på en frisk. Et anfald er altid meget ubehageligt, og selve tanken om angstanfaldet eller tilstedeværelsen i en situation der minder om stedet hvor anfaldet fandt sted kan sætte angst symptomer i gang (angsten for angsten). Dette kan efterfølgende begynde at påvirke hverdagen. Man begynder måske at undgå mange af de situationer og steder, hvor der før er opstået et angstanfald. Håbet er at undgå et nyt anfald, men resultatet bliver i stedet en hverdag mere og mere presset ind i undgåelsesadfærd. Samtidig kan der opstå en overopmærksomhed på de mindste fysiske symptomer og en generel anspændthed. Alt dette ledsages ofte af følelsen af skam og mindreværd, især fordi angsten jo ikke kan forstås umiddelbart, den opstår jo ikke i egentlige farlige situationer. Angstcirklen er sat i gang. Man kan beskrive angstcirklen således: Fysisk angstreaktion Skam/stress Katastrofetanker Undvigelse/flugtadfærd Studenterrådgivningen - 1
3 Hvorfor får man angstanfald? Vi har alle indbyggede systemer, der skal vække vores forsvarssystem, så vi kan håndtere reel fare (fear), således at vi bliver i stand til enten at forsvare os (fight) eller flygte (flight). Det såkaldte fear/fight/flight system. Det er selve forudsætningen for overlevelse som art, at man kan flygte fra bjørnen, tigeren, ulven eller i dag fra bussen, som kommer susende, eller voldsmanden. Men når du får et angstanfald, går dit alarmsystem i gang, uden at der optræder en virkelig fare. Det er ligesom den bilalarm, der pludselig sætter i gang om natten uden anden grund end at en bildør smækker længere nede ad gaden, eller at en kat hopper op på køleren. Det kan også være cigaretrøg, der sætter røgalarmen i gang, selv om der ikke er ildebrand. Mens de specifikke årsager til disse falske alarmer ikke er kendt, mener eksperter, at flere forskellige faktorer bidrager til, at angstanfald opstår. Fx kan nogle mennesker være mere disponerede til/sårbare over for uro på grund af deres neurologiske mønster. Deres alarmsystem er måske mere følsomt, end andres. I andre tilfælde har nogle mennesker ophobet følelser som fx vrede, tristhed eller sorg, hvilket kan føre til, at grænsen for udbrud af følelser som angst og panik bliver sænket - fx i meget pressede perioder eller efter en traumatisk oplevelse. Nogle får også angstanfald, fordi de befinder sig i et fastlåst dilemma mellem forskellige følelsesmæssige konflikter. Her kan anfaldet tjene som et slags forsvar mod at skulle tage nogle svære beslutninger. Endelig oplever ikke så få, at angstanfald opstår i perioder, hvor de er meget stressede, får for lidt søvn, drikker meget alkohol eller bruger stoffer eller steroider. Studenterrådgivningen - 2
4 Hvad er de hyppigst forekommende symptomer ved et angstanfald? Pludselige anfald af intens angst og ubehag, der opstår som lyn fra en klar himmel. Under disse anfald kan du opleve flere af følgende fysiske symptomer: åndenød med hurtigt og kort åndedræt hurtigt bankende hjerte, eller hjerteslag, der springer over rysteture svedeture og kuldegysninger svimmelhed kvalme, maveuro klump i halsen, mundtørhed, synkebesvær kvælningsfornemmelser trykken for brystet dødsangst følelsesløshed/prikkende fornemmelse i dele af kroppen fx fingre og fødder uvirkelighedsfølelse frygt for at miste selvkontrollen smerter Symptomerne er helt ufarlige men ikke desto mindre overordentlige ubehagelige. Oplevelserne ledsages ofte af katastrofetanker som: at du er ved at dø at du er ved at blive kvalt at du er ved at blive skør at du måske vil komme til at kaste op, eller er nær ved at få et hjerteanfald at tingene omkring dig er uvirkelige, eller at du er fjernt fra din egen krop at du kun kan klare det ved at flygte eller undgå situationen at du vil miste kontrollen at du vil opføre dig pinligt, og at de andre vil lægge mærke til det at det aldrig holder op Du vil være tilbøjelig til at forestille dig, at dette ubehagelige vil opstå igen. Du bliver optaget af og bekymrer dig for, hvornår det vil ske igen. Disse tanker medfører ofte en del af ovennævnte angstfølelser efterfølgende, men der er ikke tale om et egentligt angstanfald, men om det, man ofte kalder angsten for angsten. Måske vil du begynde at undgå steder eller situationer, hvor du før har oplevet et angstanfald af frygt for at disse vil kunne bevirke et nyt anfald. Studenterrådgivningen - 3
5 Du kan lære at afbryde og overvinde angstsymptomerne Den gode nyhed er, at angsten kan bremses, først og fremmest ved at ændre på vejrtrækningen. Derudover er der en hel del, du selv kan gøre både når du får angstanfald og for at forebygge, at det kommer igen. Når du har et angstanfald, så: 1. Læg mærke til dit åndedræt, når du har et angstanfald. Du vil næsten altid opleve, at du trækker vejret meget hurtigt og overfladisk, også kaldet at hyperventilere. Ofte har det stået på et godt stykke tid, uden at du har været opmærksom på det. Sæt dig ned, hvor du kan komme til det og læn dig tilbage. Træk vejret roligt ind gennem næsen. Lad vejrtrækningen nå helt ned i maven, så du kan se den udspile sig. Hold nu vejret tæl roligt til 3 og pust langsomt ud mellem spidsede læber. Styr så din vejrtrækning 3 sekunder ind (rytme: slap nu af), 3 sekunder ud (slap nu af). En god og rolig rytme. Gør dette til du mærker at du får åndedrættet i ro. Dog ikke længere end et par minutter. Hvis du bliver ør i hovedet eller svimmel, kan det hjælpe at tage en papirseller plasticpose og trække vejret ind og ud i den (kun foran næse og mund!) 2-3 gange. Det forhindrer, at du får for meget ilt til hjernen, hvilket netop kan gøre dig ør og svimmel. 2. Scan hele kroppen og dens muskler. Læg mærke til, hvor du spænder. Prøv at spænde op i det pågældende område og hold spændingen i 2-5 sekunder og slip så med en dyb udånding. 3. Prøv, om du kan aflede eller distrahere dine katastrofetanker ved at tænke på noget andet og derved flytte dit tankefokus. Det kan være at tælle vinduerne i bygningen overfor, ja tælle hvad som helst fx at trække 7 fra 64 og videre baglæns: 7 fra dette resultat osv. Du kan begynde at tale med andre, der er til stede, begynde at skrive indkøbsliste eller andet, huske en remse, gå en tur, gøre rent osv. alt efter hvor du befinder dig. 4. Når den akutte situation er stabiliseret ved hjælp af åndedrætsøvelser og afledning af akutte katastrofetanker, kan du rette din opmærksomhed mod indholdet af dine negative katastrofetanker. 5. Korriger de negative tanker, da de blandt andet kan have tendens til at blive selvopfyldende profetier. Katastrofetanker er karakteriseret ved at bevæge sig i enten/eller kategorier, med begreber som: aldrig, intet, altid osv. Fx kan du minde dig selv om, at det holder op igen, og husk hele tiden på, at det er en falsk alarm, og at man ikke dør af det. 6. Selv om du kan føle trang til det, så lad være med fuldstændigt at undgå de situationer, der kan vække dit angstberedskab. Opsøg dem hellere, meget gerne i små doser i starten, og oplev, at du hen ad vejen kan overvinde angsten i situationen. Hvis du flygter eller undgår situationen, kan angsten tage magten fra dig, og du risikerer at miste noget af din bevægelsesfrihed. 7. Tal med nogen om det og bid skammen i dig. Du vil blive overrasket over, hvor mange der også kender til angstanfald. Det hjælper at få sat ord på det og dele det med andre. 8. Undgå alkohol og stoffer, når du oplever angsten det forværrer blot situationen. Studenterrådgivningen - 4
6 9. Registrer dit stressniveau og hvis det er alt for højt, undersøg hvilke gøremål du strengt taget kan skippe og ikke mindst ændre eller bede andre om at tage sig af. Svær øvelse, men den giver bonus. 10. Angsten for angsten er en hyppig følgetilstand som en del oplever, efter at have oplevet et angstanfald. Mange bliver fanget i en forståelig angst for at angsten skal dukke op igen, lige så pludseligt som det skete første gang, netop uden at det var til at kontrollere. Selve denne tankerække: bare angsten ikke dukker op igen, sætter stress hormonproduktionen i gang, og de føromtalte fysiske symptomer kan mærkes. Dette kan vække oplevelsen af, at der faktisk er et egentlig angstanfald under vejs. Imidlertid er det et produkt af tanker, og tanker kan ændres. Og vejrtræknings øvelserne kan stabilisere angsten. (se igen pkt.1 5) 11. Denne pjece skal ikke sættes i stedet for behandling og en egentlig udredning af problematikken. Men den kan i en del tilfælde være hjælpsom, også til at få sat navn på tilstanden. Bliver symptomerne ved, kan du henvende dig i den studenterrådgivning, som du hører under. Studenterrådgivningen - 5
7 Hvor kan du finde Studenterrådgivningen? Ring til os på: Find vores afdelinger på Her kan du bl.a. læse mere om os og downloade vores pjecer, læse mere udførlige beskrivelser om de problemer, vi kan hjælpe med samt finde råd og ideer til at komme videre. Studenterrådgivningen - 6
8 Kontakt Studenterrådgivningen Telefon: Telefonen er åben mandag-torsdag 9-12 og igen fra og fredag 9-13, hvor du kan bestille tid til en personlig samtale. Du kan få telefonisk rådgivning dagligt. Ringer du mellem kl. 9 og 12, bliver du, så vidt som muligt, ringet op samme dag af en af vores rådgivere, ellers bliver det dagen efter. Den telefoniske rådgivning er typisk af min. varighed. På vores website kan du læse mere, om den hjælp vi tilbyder samt information om forskellige problemstillinger.
Angst- og panikanfald
Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Indhold Hvad er et angstanfald? 1 Hvorfor får man angstanfald? 2 Hvad er de hyppigst forekommende symptomer ved et
Læs mereUdsætter du dig for udsættelse?
Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereAngst i kølvandet på en kræftsygdom
Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereRAFFINADERIET.DK. www.srg.dk. eksamen. Få kontrol over eksamensangsten lær at tackle eksamen og forventningerne på en ny måde. www.srg.
RAFFINADERIET.DK eksamen Få kontrol over eksamensangsten lær at tackle eksamen og forventningerne på en ny måde Indhold Forord Forord... 3 Eksamensangst en lile test... 4 Studerende og eksamensangst...
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereKropslige øvelser til at mestre angst
Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,
Læs mereAt leve med åndenød LUNGER OG KRÆFTSYGDOM NATURLIGE REAKTIONER PÅ ÅNDENØD
LUNGER OG KRÆFTSYGDOM Lungerne er det organ, der bringer ilten ind i din krop. Ilten er i indåndingsluften, og din krop behøver ilt for at kunne fungere. Al muskelarbejde kræver ilt. Du har to lunger,
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs mereNR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge
NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er
Læs mereSCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:
SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver
Læs mereSpørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø + Spørgeskema Vi håber, at du vil deltage i undersøgelsen ved at besvare dette spørgeskema og sende det tilbage til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital i vedlagte
Læs mereØvelser til kvinder med smerter i underlivet
Underlivssmerter opleves af et stort antal kvinder. Der kan være flere årsager, men ofte vil musklerne være involverede. Muskelspændinger kan opstå i såvel underlivet som i nakke- og skulderregionen. De
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs mereSkader som følge af alkoholindtag
Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater
Læs mereNaemi Meditation. Værktøjer *l et liv i balance
Der findes rig*g mange medita*onsformer, med mange forskellige formål. Naemi medita*on er baseret på åndedræ?et og har *l formål at bringe din krop og dit sind i ro. Det er en medita*onsform jeg har udviklet,
Læs mereStresspolitik. 11. marts 2013
Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for
Læs mereKropslige øvelser til at mestre angst
September 2012 Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapeuterne Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Denne pjece er udarbejdet af
Læs mereNår hukommelsen svigter Information om Demens
Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereMindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær
Slide 1 Slide 2 Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 3 Mindfulness er en tilstand Slide 4 Mental træning meditation Østen og vesten Slide 5 Mindfulness` 3 niveauer: 1 Fjerne eller
Læs mereSide 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.
Side 1 Jack og lygten historien om græskarlygten Side 2 Personer: Jack Fanden Side 3 Jack og lygten historien om græskarlygten 1 En tom pung 4 2 Fanden 6 3 En mønt 8 4 Et år mere 10 5 Fanden kommer igen
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mereNogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst.
Angst Oplever du en pludselig voldsom angstfølelse, uden nogen logisk grund? Eventuelt ledsaget af vejrtrækningsbesvær, hjertebanken og svimmelhed? Eller gribes du af frygt for pludselig sygdom, sindssyge
Læs mereGå pænt i snor hyggeturen I skoven
Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-
Læs mereDet kan være godt for dig, som har mistet, at vide
Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mereHVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen
Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen HVAD ER STRESS? Emnet stress får meget opmærksomhed i medierne disse år og det med god grund. Antallet af danskere der føler sig stressede
Læs mereAngst. Er en følelse
Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%
Læs mereSå vær dag ikke bekymrede for dagen i morgen
1 Prædiken til 15. s. e. trin kl. 10.00 i Engesvang 729 - Nu falmer skoven 29 - Spænd over os dit himmelsejl 728 - Du gav mig, o Herre 730 - vi pløjed og vi så de 477 - Som korn fra mange marker 13 - Måne
Læs mereDANSEN OM DEN VARME GRØD
1 2 lorem ipsum DANSEN OM DEN VARME GRØD ELLER HISTORIEN OM DET INDRE BÆST Vi skaber selv, det indre bæst Sådan bliver den, din exceptionelle ven Hvad jeg i virkeligheden frygter, er at han har en stærkere
Læs mereFolk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer
side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer
Læs mereNår hunden er aggressiv
Når hunden er aggressiv Selvom det af og til kan virke sådan, er der ingen hunde der er ondskabsfulde, men der er hunde som farlige. Det kan være generelt eller i isolerede situationer. Hunde indeholder
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereAt leve med åndenød. Patientvejledning Denne pjece handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når man har fået åndenød
Patientvejledning Denne pjece handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når man har fået åndenød At leve med åndenød Hvis du har åndenød, kan du og dine pårørende have glæde af denne patientvejledning
Læs mereHar du ondt i hovedet
Har du ondt i hovedet -og brug for en at tale med? Jan. 2013 Gratis og anonym hjælp til alle, der er eller har været udsendt af den danske stat i fredsbevarende eller fredsskabende missioner. - Og til
Læs mereOmsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereAdfærdsproblemer. Ansvarsprincippet. Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang. Definition
Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang Elvén Autoriseret psykolog Hvem har problemer? www.hejlskov.se Adfærdsproblemer Definition Adfærd, der skaber problemer for hvem? Vi
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program 1 Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af
Læs mereForfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal
Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer
Læs mereGenoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser
Terapiafdelingen Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Du skal træne musklerne omkring skulderbladet. De muskler du skal træne er delt op i to kategorier
Læs mereSpørgeskema om din nyresygdom
NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereGENOPTRÆNING AF BALANCEN ØVELSER DER FREMSKYNDER BEDRING VED SVIMMELHED OG USIKKER BALANCE
GENOPTRÆNING AF BALANCEN ØVELSER DER FREMSKYNDER BEDRING VED SVIMMELHED OG USIKKER BALANCE ved Professor Lucy Yardley Oversat af Lektor, PhD, Nina Beyer, Forskningsenhed for Muskuloskeletal Rehabilitering,
Læs mereBørn og passiv rygning
Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ.
Selvskadende adfærd Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ. Lidt tal n 1 ud af 10 teenagere i DK har skadet sig selv. n Hver 6. pige i 8. - 9. klasse har skadet
Læs mereBalance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen
Læs mereForslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at:
Smerter i ryggen Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Lig på siden med en pude mellem benene. Puden vil få dig til at slappe bedre af. Løfteteknik Når du løfter, skal du
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs mereRabalder i børnefamilien og i skolen
Rabalder i børnefamilien og i skolen - et rogivende perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Hvorfor er i her? I har været i situationer hvor i ikke ved hvad i skal gøre Det handler altså om at
Læs mereDet er livsfarligt at få for lidt søvn
Det er livsfarligt at få for lidt søvn En god nats søvn betyder meget for, hvordan man har det både hjemme og på arbejde. Det viser den viden, vi i dag har om søvnens betydning. For lidt og for dårlig
Læs mereFarvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem.
En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem. Den gode nyhed er, at det er ikke nødvendigt. Du kan klare det
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål Program Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af fysiske symptomer. Alle mennesker
Læs mereLuk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt
66 Luk øjnene Mærk kroppen punkt for punkt 67 Øvelse 1 Giv din bevidsthed til kroppen Du skal nu i gang med at føre din bevidsthed hen til forskellige områder af din krop og sanse din krop. Når du kan
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mere5 råd til at forebygge stress, skabe hverdagsglæde. og overskud
5 råd til at forebygge stress, skabe hverdagsglæde og overskud Kirsten-K, Lykkesholmvej 8, 8570 Trustrup mail: kontakt@kirsten-k.dk tlf 23697260 Side 1 Velkommen til og rigtig god fornøjelse Tusind tak
Læs mereSådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken
Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken Du er blevet opereret i mavesækken gennem et snit i din mave og brystkasse. Operationen er foregået tæt på dit mellemgulv, og det betyder,
Læs mereSådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder
Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i armhulen Du har fået fjernet lymfeknuder i din armhule. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter operationen.
Læs mereHVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den?
HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? PsykInfo Midt Horsens 21. november 2016 Kristian Kastorp autoriseret psykolog krikas@rm.dk Program Hvad er angst? Angstlidelserne Behandling af angst Hvorfor
Læs mereGenoptræning efter graviditiet
Terapiafdelingen Genoptræning efter graviditiet Patientinformation www.koldingsygehus.dk 2 INDHOLD Bækkenbunden side 4 Venepumpeøvelserne side 6 Træning af bækkenbunden side 8 Knibeøvelser side 10 Hvilestilling
Læs mereInformation og træningsprogram. Smerter i ryggen. Fysioterapien
Information og træningsprogram Smerter i ryggen Fysioterapien Indholdsfortegnelse Hvilestillinger og løfteteknik side 2 Fra liggende til siddende stilling side 3 Siddestillinger side 4 Øvelser for ryggens
Læs mereMini guides til eksamen
Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Generel information om behandling på F4.
Læs mereHåndtering af stof- og drikketrang
Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal
Læs mereOmsorg, sorg og krise
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende. Pjecen er udgivet af: Region Nordjylland Planlægning, Kvalitet og Analyse Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø tlf. 96 35 10 00 www.rn.dk region@rn.dk
Læs mereNavn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?
Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. På den sidste side skal du
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereUNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT
UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT 1 PROGRAM Hvad er angst og hvor kommer den fra? - sårbarhed generelt - den biopsykosociale model Hvad kan den enkelte lærer gøre i
Læs mereInformation Tinnitus
Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.
Læs mereAngstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014
Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer
Læs mereIndberetninger af magtanvendelser, Særlig Social Indsats, 2015
Tilbud Indgreb Voksne SKEMA 1 125-128 Registrering og indberetning af godkendt magtanvendelse (personlig alarm, pejlesystem, fastholdelse i hygiejnesituation er mv.) Voksne SKEMA 2 126, stk. 1 Registrering
Læs merePatientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede. Ustabilt skulderled. - Bankart. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede Ustabilt skulderled - Bankart www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået foretaget en operation
Læs mereDansk Sygeplejeråd 26. februar 2015
Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015 Psykologisk intervention og metode Ledende psykolog Pia Ryom, Arbejdsmedicinsk Klinik Teoretisk baggrund Arbejdets udvikling Fra - Den disciplinære struktur metafor
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereSmertehåndtering og smertelindring under fødslen
Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser
Læs mereRygning og hjerte-kar-lidelser
Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereAt leve med åndenød. Vejle Sygehus. Patientinformation. - en del af sygehus Lillebælt
Patientinformation At leve med åndenød - om de spørgsmål og problemer der ofte melder sig, når man har fået åndenød Velkommen til Vejle Sygehus Onkologisk Afdeling 1 Vejle Sygehus - en del af sygehus Lillebælt
Læs mereAngst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017
Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere
Læs mereSådan træner du, når du skal styrke ryggen
Der kan være mange årsager til, at du har problemer med ryggen. Vores livsstil gør, at vi ofte befinder os i fastlåste stillinger og er fysisk inaktive. Din kropsholdning, når du sidder, står og bevæger
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37
1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 30. august 2015 kl. 10.00. Salmer: 298/434/208/164//365/439/192/613 Åbningshilsen Den sidste søndag i august, sensommerens næstsidste dag, første søndag
Læs mereFakta om spiseforstyrrelser
SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller
Læs mereMennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.
Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.
Læs mereJoh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240
Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind
Læs mereliv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad
liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt kravebens led - Weaver Dunn
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt kravebens led - Weaver Dunn www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået foretaget
Læs mereHvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes
Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse
Læs mereØvelsesprogram til rygopererede
Patientinformation Øvelsesprogram til rygopererede - Stivgørende rygoperation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram for dig, der er blevet opereret i ryggen. Træning
Læs merePLEJECENTRET KROGSTENSHAVE. Stressforebyggelsespolitik. Informationspjece for medarbejdere ved
Informationspjece for medarbejdere ved PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE Stressforebyggelsespolitik En vejledning om hvordan vi forebygger og håndterer stress. Udarbejdet af sikkerhedsgruppen februar 2008. 12
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kravebensled og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kravebensled og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) (med åben operationsteknik) www.friklinikkenregionsyddanmark.dk
Læs mereSpørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.
Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgsmålene besvares med kryds i ud for valgte svar mulighed og ved uddybende tekst på linierne. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet:
Læs mereOperation i spiserøret (oesophagus)
Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst
Læs mereTryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune
Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,
Læs mereGør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.
Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.
Læs mere