Billeder og illustrationer fra Mærk Verden. Del 2 Betydning. Kapitel 5 Talens træ

Transkript

1 Billeder og illustrationer fra Mærk Verden Del 2 Betydning Kapitel 5 Talens træ Der er ingen tvivl om, hvorvidt disse æggebakker hvælver nedad eller opad. Men prøv så at vende bogen på hovedet: Når man ser et billede, har man allerede lavet en antagelse om, at lyset kommer fra oven. Kommunikation og beregning iflg. Rolf Landauer.

2 Binært træ. Højt binært træ. Talens træ.

3 Musikeren Peter Bastians skitse af hvordan musik overføres fra musiker til tilhører. De symbolske detaljer er uvedkommende. Bemærk det strukturelle slægtskab med talens tre. Avisfremstilling.

4 Der foregår mere i hovedet på mennesker, der samtaler, end mennesker, der bare rapporterer. Figuren viser hvor meget blod, der strømmer gennem områder i de to hjernehalvdele (efter Friberg og Roland). Hovedregning, remser og forestillingen om en spadseretur fører til vidt forskellige aktivitetsmønstre i hjernen: Man kan se, hvad folk tænker på. Figuren viser blodgennemstrømningen i de to hjernehalvdele (efter Friberg og Roland).

5 VEJSKILTET. Der advares om et sving. Skiltet viser, at om lidt drejer vejen skarpt mod venstre. Det vil være klogt at sænke farten. En god oplysning, der henviser til, at der tidligere er sket uheld her; at en forretningsrejsende forrige forår tog den ind over manufakturhandlerens køkkenhave, fordi det fedtede føre ikke tillod ham at styre køretøjet gennem det skarpe sving. En høne blev kørt over. Men vi ønsker ikke at vide det; antager blot, at skiltets overskuelige information henviser til en masse information, som ikke er til stede. Vi ville alligevel ikke kunne nå at opfatte den i farten. Men vi opfatter skiltet. Tegningen på vejskiltet er et kort over svinget ekstremt stiliseret, der er næsten ikke andet tilbage af svinget end selve det at det svinger. Men det er også nok i sammenhængen. Vejskiltet fortæller helt tydeligt, at den, der har foranlediget skiltet opsat, ved meget mere om svinget, end der fortælles på skiltet. Der har været noget viden og det meddeles ved, at der er tale om et autoriseret vejskilt. Skiltet fortæller eksplicit, at dets tilblivelse er sket under omsætning af information, som ikke er til stede. Det er derfor, det er et vejskilt, og ikke bare en metalplade med maling.

6 Kapitel 6 Bevidsthedens båndbredde Bevidsthedens båndbredde i forhold til alderen. Båndbredden topper sidst i puberteten, hvor man oplever 16 SZQ, subjektive tidskvanter, i sekundet (efter Frank og Riedel). Küpfmüllers diagram over informationsstrømmen gennem et menneske: Fra sanserne gennem hjernen (og bevidstheden) til bevægeapparatet. Den tykke streg viser, hvordan nogle millioner bit fra sanserne sendes via nerveforbindelser til hjernen, der har en meget høj båndbredde. Fra hjernen sendes information til kroppen, der forvalter omtrent samme mængde information, som sanserne modtager. Den tynde linie viser hvorledes bevidstheden kun omsætter en meget lille del af denne information.

7 Talens træ med båndbredden i bit pr. sekund. Tallene er baseret på skøn. Når den vandrette akse måler rum, er der tale om samtale. Når den måler tid, er der tale om erindring. Talens træ indtegnet i et K pfmüller-diagram. To personer taler sammen over en lav båndbredde, men har hver et træ i hovedet. Træet vokser op mod den høje båndbredde, der er angivet for hjernen i Küpfmüllerdiagrammet.

8 En oversigt over informationsstrømmen i et menneske, udarbejdet af Erlange-Skolen (Frank, Lehrl m.fl.): Et såkaldt organogram. Ligesom Küpfmüller-diagrammet viser det, at der går meget mere information ind og ud af mennesker, end bevidstheden opfatter. Bevidstheden mellem indtryk og udtryk, skitseret af W.D. Keidel fra Erlange-Skolen.

9 Tre slags medier.

10 Kapitel 7 Psykologiens atombombe Tiltroen til eksistensen af subliminal sansning i nyere tid (efter Dixon). Sigmund Freud.

11 Hermann von Helmholtz. Freud flygter fra nazismen til London.

12 Den store popularitet, der i 1990 omgav tv-serien Twin Peaks, vidnede om den vestlige verdens voksende interesse for subliminal sansning og ikkebevidst tænkning. Anelser, angst og anderledeshed er seriens gennemgående tema. Det er kun den vestlige civilisation, der kan lade sig overraske over sansning uden bevidsthed.

13 Kapitel 8 Udsigten indefra Den blinde plet. Necker-terning.

14 Kanisza-trekanter. Geometriske illusioner. Dybde-illusion.

15 Rubins vase. Ung eller gammel.

16 Informationen fra øjets nethinde passerer gennem CGL i thalamus inden den når frem til de visuelle centre i hjernen, der sidder i baghovedet. Thalamus sidder dybt inde i hjernen og fungerer som en slags indgangsport til hjernebarken. Næsten al information fra omgivelserne går gennem thalamus inden den når frem til hjernebarken.

17 Hjernens blokke efter Luria: Hele hjernen er indsvøbt i hjernebarken (cortex). Thalamus og en række andre vitale centre sidder dybt inde i hjernen. Hjernebarken er opdelt i en bagende, der især behandler sansedata og en forende, der især behandler planer og ideer. Vernon B. Mountcastle.