Køge Kommune Kapacitetsanalyse DGI HUSE & HALLER

Transkript

1 Køge Kommune Kapacitetsanalyse DGI HUSE & HALLER

2 Udarbejdet af DGI huse og haller med stor hjælp fra hallernes interessenter Vingsted Skovvej Bredsten Telefon: DGI HUSE & HALLER 2

3 Indhold 1. Indledning og baggrund 4 2. Køge Kommunes udfordringer og DGI-huse og hallers anbefalinger Opsummering Afdækning af udnyttelsen af lokalerne Kommunens udfordringer og løsninger der kan forbedre udnyttelsen af hallerne samt de fremtidige behov for rum og rammer Udfordringerne i analysearbejdet Skovbohallen samdrift under Skovbohallerne Ejbyhallen samdrift under Skovbohallerne Boruphallen samdrift under Skovbohallerne Multihallen i Borup samdrift under Skovbohallerne Boholtehallen Asgårdhallen Hastrupskolens Hal Holmebækskolens hal Vemmedrupskolens hal Borup Skolens hal Kapacitet i Idrætshallerne Idrætsfaciliteterne generelt i Køge Kommune Facilitetsudnyttelsen Beskrivelse af de selvejende haller, skolehallerne og de kommunale haller Køge Hallerne Rishøj Idrætscenter Skensvedhallen Ravnsborghallen Det siger borgerne og foreningerne Det siger borgerne i Køge Kommune Det siger foreningerne Demografien i Køge Kommune Incitamenter for bedre kapacitetsudnyttelse Litteraturliste 57 3

4 1. Indledning og baggrund DGI-huse og haller har henover sommeren 2013 analyseret perspektiver for en bedre udnyttelse og tilgængelighed af idrætsfaciliteterne i Køge Kommune. Køge Kommunes Kulturudvalg har, som et led i udviklingen af idrætsfaciliteterne i Køge Kommune, ønsket en afdækning, optimering og udvikling af idrætsfaciliteterne i kommunen. Ønsket var, at de forskellige interessenter, i videst muligt omfang, fik mulighed for at komme med input til arbejdet for dermed at kvalificere analysen. Analysens fokusområder har været: At afdække, hvordan såvel de kommunale som de selvejende haller udnytter deres lokaler. Med udgangspunkt i en dialog med foreninger og hallerne at påpege løsninger, der kan forbedre udnyttelsen af hallerne. At analysere det fremtidige behov for rum og rammer til idræt og motion i en lokal kontekst. Fra borgerundersøgelsen i Køge Kommune: De tre mest dyrkede udendørsidsætter er løb, fodbold og vandreture. Alle idrætter der kan dyrkes individuelt og fleksibelt. De tre mest dyrkede indendørsidrætter er styrketræning, aerobic og fodbold. Også idrætter der kan dyrkes individuelt og fleksibelt. Der er evidens for, at flere og flere danskere dyrker idræt selvorganiseret, og at flere og flere ønsker at dyrke idrætten udendørs. Idrætsfaciliteterne i kommunen skal udvikles i takt med de nye tendenser, og der er mange muligheder. De nyeste tal viser, at 2/3 af Danmarks befolkning regelmæssigt dyrker idræt. Det er imidlertid vigtigt, at der ikke kun fokuseres på de allerede motionsvante. I Køge Kommune kan målet tænkes mere ambitiøst. Det kan gøres ved at komme med et bud på, hvordan alle borgere kan bevæges. Der kan tænkes på tværs af traditioner, livsfaser, elite og bredde. Analysen sigter mod at give et realistisk og ambitiøst afsæt for det videre arbejde med udviklingen. Den bygger på dialog med bestyrelserne for de selvejende haller, et besøg i de selvejende haller og kommunale haller og dialog med foreningerne. Denne kvalitative tilgang er valgt, så analysen i så vid udstrækning som muligt, tager udgangspunkt i brugernes oplevede virkelighed 4

5 og behov. Kommunens indsamlede data over anlæggene, og en gennemført kvantitativ borgerundersøgelse, elementer fra DGI-huse og hallers undersøgelser, erfaringer med udvikling af idrætscentre samt viden og ekspertudsagn fra diverse kilder er endvidere en del af metodeanvendelsen. De mange perspektiver er forsøgt bragt i spil, så der tegnes et samlet billede af såvel facilitets- som aktivitetsbehov og et konkret bud på en bedre udnyttelse af idrætsfaciliteterne i kommunen. Der har været nedsat en styregruppe bestående af 11 medlemmer. Styregruppen har været nedsat for at sikre de involverede parters ejerskab, forståelse af projektet og ikke mindst for at parterne har kunnet komme med vigtigt input til analysearbejdet. Styregruppens medlemmer: Kulturudvalgsmedlemmer: Formand Erik Swiatek og Bendt Lundsbjerg Repræsentanter fra de selvejende haller: Jørgen Poulsen og Bjørn Jørgensen En repræsentant fra personalet i de selvejende haller: Kim Andersen Kulturafdelingen: Kulturchef Peter Christensen, souschef Birgit Madsen og fritids- og idrætskonsulent Karina Hjort Feddersen Fra DGI: Lasse Russotti eller Hans Henrik Jørgensen, Ole Brændgaard og Charlotte Hvid Det skal understreges, at DGI-huse og haller alene står til ansvar for alle rapportens analyser og anbefalinger. Styregruppens opgave har været at kvalificere arbejdet og give perspektiv. Rapporten er bygget op, så læseren i det næste afsnit (afsnit 2) præsenteres for en overordnet opsummering af analysens resultater, de udfordringer kommunen står overfor samt DGIhuse og hallers anbefalinger i forhold til den fremtidige udvikling og kapacitetsudnyttelse. I de efterfølgende afsnit (afsnit 3, 4 og 5) beskrives selve analysen. Afsnit 3 omhandler idrætshallerne, afsnit 4 omhandler interessenterne (borgere og brugere). Endelig omhandler afsnit 5 en beskrivelse af den struktur, der danner baggrund for de selvejende hallers incitamenter for fuld kapacitetsudnyttelse. Køge Kommune kan komme med bud på, hvordan alle borgere kan bevæges. Der kan tænkes på tværs af traditioner, livsfaser, elite og bredde. 5

6 2. Køge Kommunes udfordringer og DGIhuse og hallers anbefalinger I afsnittet her opsummeres resultatet af analysen, og dernæst beskrives de udfordringer kommunen har i forhold til det fremadrettede arbejde med optimeringen af kapacitetsudnyttelsen, ligesom DGI-huse og haller kommer med deres 11 anbefalinger til det videre arbejde Opsummering Der er de seneste år lavet flere analyser af kapacitet og økonomi på facilitetsområdet i Køge Kommune. Denne analyse tager bl.a. afsæt i sammenlæsning og supplering af disse, hvilket synliggør følgende væsentlige pointer: Der er i analysearbejdet identificeret et stort potentiale, i forhold til kapacitetsudnyttelse og generel aktivitetsfremme, på idrætsfaciliteterne i Køge Kommune. Såvel de kommunale som selvejende idrætsfaciliteter i Køge Kommune er i dag veldrevne givet de rammesættende vilkår. Der ydes et godt og stort stykke arbejde i hverdagen, som imidlertid vil kunne optimeres væsentligt, såfremt der i Køge Kommune centralt tages en række strategiske og strukturelle initiativer, der konkretiserer mål og forventninger, samt skaber mulighed for en mere fleksibel kapacitetsudnyttelse i hverdagen. Disse beskrives nedenfor. Samtidig er der i Køge Kommune en væsentlig asymmetri i kapacitetsbehovet. Der er en udtalt spidsbelastning af faciliteterne og samtidig lange tidsrum uden væsentlig aktivitet. Dette betyder, at det aktuelle, afdækkede kapacitetsbehov ikke kan kompenseres med facilitetsudbygning, uden denne problemstillingen forstærkes. En forudsætning for at en facilitetsudbygning vil fremme udnyttelsesgraden er således, at der gøres foranstaltninger der 6

7 sikrer en mere fleksibel facilitetsudnyttelse dagen igennem. Tilsvarende fordres der en afklaring af, hvilke aktivitetsbehov idrætshallerne skal facilitere. En stadig større del af motion og idræt foregår i dag selvorganiseret, hvorfor det bør overvejes, om ikke en proportionel del af kapaciteten bør orienteres mod denne majoritet af borgere i Køge Kommune? Aktiviteterne afhænger ikke alene af de fysiske faciliteter men også af driften af disse. I forhold til aktuelle og fremtidige udfordringer og målsætninger om øget aktivitet for stadig flere, vil de eksisterende faciliteters drift kunne styrkes væsentligt, med tiltag der sikrer styrket samarbejde, udvikling og ressourceudnyttelse 2.2. Afdækning af udnyttelsen af lokalerne De kommunale haller, skolehallerne og de selvejende haller er stort set booket fuldt ud i prime-time perioderne (hverdage kl ). Fuldt booket er imidlertid ikke det samme som fuldt udnyttet. Kommunen mangler i høj grad et samlet bookingog afmeldingssystem, så de bookede men ikke benyttede timer - kan bookes af andre brugergrupper. Det vil give en bedre kapacitetsudnyttelse i prime-time perioderne. I ikke-prime-time perioder (dagtimerne og weekenderne), er der mange ledige tider. Disse tider kan udnyttes langt bedre til foreninger, og de mange andre brugergrupper der har mulighed for at dyrke idræt og motion i dagtimerne. Endelig er der mange lokaler, bl.a. mødelokaler, som ved fleksibel indretning også kan anvendes til aktivitet i både prime-time og ikke-prime-time perioder. Aktiviteter som spinning, yoga, pilates, cirkeltræning, gymnastikhold, målrettet træning, zumba o.s.v. er velegnede til disse lokaler. I afsnittet nedenfor beskrives kommunens konkrete udfordringer i forhold til bedre kapacitetsudnyttelse og DGIhuse og hallers anbefalinger ift. håndtering af disse. 7

8 2.3. Kommunens udfordringer og løsninger der kan forbedre udnyttelsen af hallerne samt de fremtidige behov for rum og rammer Som nævnt i afsnittet ovenfor er hallerne stort set booket (ikke nødvendigvis udnyttet) i prime-time perioderne, og der er en del ledige tider til rådighed i ikke-prime-time perioderne. Ligeledes er der en del lokaler, der ikke fremgår af kommunens bookingsystem, og som derfor ikke anvendes til aktivitet. Nedenfor er listet 11 udfordringer Køge Kommune har i forhold til bedre udnyttelse af de ikke benyttede tider og DGI-huse og hallers løsningsforslag til udfordringerne. Udfordringerne og løsningsforslagene nedenfor er uddybet i analyseafsnittene 3, 4 og Udarbejdelse af en facilitetspolitik med tilhørende strategi og forventningsafstemning med de selvejende haller Udfordring Der skal skabes klarhed over, hvad kommunen forventer af faciliteterne, og hvilke rammer der helt præcist kan arbejdes inden for i Køge Kommune. Anbefaling Kommunen kan udarbejde en strategisk facilitetspolitik, der tydeligt beskriver kommunens visioner, mål og handlingsplaner for området. Facilitetspolitikken skal understøtte forenings- og aktivitetsudvikling. I strategien kan det understreges, at faciliteterne i fremtiden skal understøtte, at flest mulige borgere får adgang til faciliteterne. Som det fungerer i dag, er det stort set kun foreningerne, der har adgang til hallerne. Kommunen kan i arbejdet endvidere drøfte hallernes mulighed for at udbyde selvorganiseret idræt. Dette skal også ses i sammenhæng med kommunens sundhedspolitik (Køge Kommune 2008): Byrådet i Køge Kommune vil arbejde for at skabe gode rammer for, at borgerne kan træffe sunde valg 2. De selvejende hallers mulighed for egenindtjening Udfordring Det er pt. meget uklart, hvilke regler der er for egen indtjening i de selvejende haller. Anbefaling Langt den største indtjening og driftsgrundlaget i alle idrætsfaciliteter i Køge Kommune, og hermed også grundlaget for en videre udvikling og vedligeholdelse, er baseret på det kommunale tilskud, og en meget lille del er baseret på hallernes egenindtjening. Ifølge rapport udarbejdet af Køge Kommune (Køge Kommune 2012) er det nødvendigt, at der skabes mulighed for egenindtjening, såfremt der skal sikres udvikling i de selvejende haller uden kommunens udgifter skal stige. Faciliteterne kan i langt højere grad understøtte nye aktiviteter og starte nye aktiviteter op. Faciliteterne kan langt hen ad vejen gå fra at være haller til i fremtiden at blive centre, der kan understøtte den samlede befolknings ønsker og behov for idræt og motion. Der skal gives mulighed for indtjening ved tilbud om aktivitet, events, arrangementer og tiltag, som udvikles af den enkelte facilitet eventuelt i samarbejde med lokalforeningen/ foreningerne. Hallerne kan være mere proaktive i forhold til både aktivitetsudvikling og kommunikation med henblik på de mange muligheder, herunder bl.a. selvorganiseret idræt, foreningsidræt, events, messer, fødselsdage og fester etc. De uklare regler for de selvejende haller skal klarlægges, så det i fremtiden bliver klart, hvilke forretningsområder centrene må arbejde med. Fuldt booket er ikke nødvendigvis det samme som fuldt udnyttet. hele livet. 8

9 3. Samdrift af de kommunale haller, skolehallerne og de selvejende haller Udfordring Der er i dag store forskelle på driften af selvejende haller og kommunale haller. I de selvejende haller har foreningerne bedre adgang til servicefunktioner. Anbefaling Der er både et økonomisk og aktivitetsmæssigt rationale i at driften af idrætsfaciliteterne i højere grad sammentænkes. Styring og ledelse af de kommunale haller og skolehallerne kan knyttes til de nærliggende selvejende haller. Det vil give en langt større sammenhæng og langt bedre udnyttelse af hallerne. Faciliteterne kan overveje en større sammenhæng i driften. F.eks. kan alle ansatte i idrætsfaciliteterne i et lokalområde ses ind i en større sammenhæng så både drift, ledelse, cafe og tilbud om aktivitet ses som en samlet del af lokalområdets tilbud. Ansættelse af en aktivitetsmedarbejder i et lokalområde kan være en del af den sammenhængskraft, der sikrer udvikling af aktiviteter og sammenhæng mellem tilbud af foreninger og haller samt bedre kapacitetsudnyttelse. 4. Betalingen for brugen af idrætshallerne Udfordring Forskelle i prisen på anvendelse af kommunale haller og selvejende haller. Anbefaling Service og timebetaling bør være den samme, om det er en kommunal hal eller en selvejende hal, foreningerne benytter. For idræt i de kommunale haller er det ganske gratis, og for idræt i de selvejende haller koster det kr. 79,- pr. time. Forskellen er begrundet i bedre service til foreningerne i de selvejende haller. 5. Sammentænke inde- og udeidrætterne Udfordring Udeaktiviteter omkring en hal er ligeså vigtige for hallen og foreningslivet, som de aktiviteter der er i hallen. Udefaciliteterne kan mange steder trænge til en opgradering. Anbefaling Der skal udvikles på de enkelte aktiviteter, og der skal udvikles på arenaerne for både ude- og indeidræt. Det er og bliver en udfordring at understøtte den moderne motionists behov, ligesom det er en udfordring, at den danske familie, herunder også i Køge Kommune, ønsker at dyrke forskellige idrætter, men gerne på samme tid og samme sted. Flere og flere danskere ønsker at dyrke idrætten udendørs, og her er kapaciteten enorm. De mange dejlige udeområder, der er omkring idrætsfaciliteterne i Køge Kommune, skal og kan udnyttes bedre og etableres, så de indbyder til aktivitetsudfoldelse - herunder løberuter, cykelruter, udendørs fitnessområder, små five-a-side baner til boldspil, tarzanbaner, hyggepladser osv. Udefaciliteterne i et moderne og bæredygtigt idrætscenter består i dag ikke blot af 11-mands fodboldsbaner. På sigt kunne man begynde at arbejde med forenings- eller aktivitetskort, hvor man kan gå til flere aktiviteter (både inde og ude) for samme kontingent. 6. Caféerne og ankomstområderne i idrætscentrene Udfordring Caféerne er ikke en integreret del af centrets drift. Flere faciliteter har mulighed for at øge egenindtjeningen, hvis de selv driver caféen. Ankomstområderne som binder ude og inde sammen trænger til en opgradering, og cafeen vil ofte kunne fungerer som et naturligt omdrejningspunkt. Anbefaling I et moderne og bæredygtigt idrætscenter er caféen centret hjerte. Det er derfra pulsen slår. I langt de fleste haller i Køge Kommune er denne vigtige funktion bortforpagtet. Driften af caféerne indgår ikke i sammenhængen med den samlede drift. Dette kan være en 9

10 udfordring, men behøver ikke i sig selv udgøre et problem. Dog fordrer det en skærpet opmærksomhed på, at cafedriften forankres i den daglige drift og således gøres til omdrejningspunkt for information og socialt liv. To gode eksempler på at det er lykkedes, er bl.a. Midtfyns Fritidscenter i Ringe og Vejen Idrætscenter i Vejen. Caféen i hallerne er i mange tilfælde også placeret, så de er svært tilgængelige og ikke synlige. Caféen skal fungere som velkomstområde, reception, informationssted og stedet for hygge, fællesskab og socialt samvær. Hallens personale kan have sit tilholdssted i caféen og receptionen, så de bliver synlige i deres arbejde. Ankomstområderne, både inde og ude, kan opprioriteres i langt de fleste faciliteter. Et moderne idrætscenter kalder på borgerne, og det er moderne ankomstområder, som binder indeog udeaktiviteter sammen. Ved flere af kommunens haller trænger ankomstområderne virkelig til en modernisering. Det skal endvidere være tydeligt, at her ligger en idrætshal, og hvilken idrætshal det er. 8. Foreningerne og faciliteterne skal se sig som uundværlige for hinanden Udfordring Der er pt. langt fra økonomi til det vedligehold, de moderniseringer og tilbygninger, som er på ønskesedlen blandt haller og foreninger i Køge kommune. Anbefalinger Der bør i og omkring hver hal skabes en forståelse for, at hallens drift og udvikling i fremtiden meget afhænger af samarbejdet mellem lokalområde, foreningerne og hallen. Det er meget tydeligt, at faciliteterne er hårdt klemt på økonomien og dermed også den fremtidige udvikling. Foreningerne og faciliteterne skal i højere grad end i dag understøtte hinanden i driften af faciliteten. Det anbefales, at kommunen, eventuelt i samarbejde med én af idrætsorganisationerne, igangsætter udviklingsprocesser i lokalområderne omkring de selvejende haller. 7. De selvejende bestyrelser Udfordring Bestyrelserne i de selvejende haller er som udgangspunkt sammensat af de foreninger, der bruger hallen. Anbefaling Bestyrelserne for de selvejende haller kan sammensættes, så de i højere grad er lokalområdeforankret og ikke kun foreningsforankret. Hermed sikres det, at det ikke kun er de nuværende brugere, der skaber udviklingen. Det er vigtigt, at det lokale erhvervsliv, institutionerne og de selvorganiserede brugere tænkes med i udviklingsplanerne. I eksempelvis Vejen Idrætscenter udpeges et medlem til bestyrelsen blandt erhvervslivet i byen. I Vinding Idræts Center ved Vejle udpeges et medlem af den lokale skole og to medlemmer udpeges af repræsentantskabet. I de fleste af DGI s huse, herunder bl.a. DGIhuset i Vejle og DGI-huset i Aabybro sammensættes bestyrelsen også, så det er muligt, at føje de rette kompetencer til bestyrelsesarbejdet. 9. Incitamenterne for aktivitetsudvikling og bedre udnyttelse af hallerne Udfordring Den nuværende tilskudsmodel understøtter ikke aktivitetsudvikling og incitament til at få flere brugere i hallerne. Anbefaling Velvidende at kommunen for nylig har indført ny tilskudsmodel, er anbefalingen, at modellen revideres, så den understøtter kommunens ønske om at få flere brugere ind i faciliteterne. Aktivitetsomfanget kan være et kriterium i tilskudsmodellen. Dette kan samtidig sikre, at fuldt bookede lokaler også betyder fuldt udnyttede lokaler. 10

11 10. Fleksibel udnyttelse af ledig kapacitet Udfordring Der eksisterer i dag ikke et samlet bookingsystem der muliggør et samlet overblik over, og fleksibel udnyttelse, af uudnyttet kapacitet. Samtidig henstår mange mødelokaler og andre rum ubenyttede, som med stor fordel kan udnyttes til aktivitet. Anbefaling Et samlet bookingsystem der skaber ensartethed og mulighed for at borgere fleksibelt kan booke ubenyttede faciliteter vil sikre en langt højere grad af kapacitetsudnyttelse. Samtidig vil det kunne medvirke til, at der kan skabes et enkelt overblik over aktivitets- og facilitetsmuligheder for den stadig større del af befolkningen, der i dag dyrker motion og idræt udenfor foreningslivet. De mange mødelokaler og rum der kun benyttes i få ugentlige timer, kan indrettes mere fleksibelt, så de hurtigt og nemt kan ryddes til aktivitet. Efterspurgte idræts- og motionsformer som spinning, pilates, yoga, cirkeltræning, målrettet træning o.s.v. kan med stor fordel dyrkes i disse lokaler. Disse lokaler kan også indgå i den samlede lokaledatabase i bookingsystemet. I bl.a. Herning, Thisted og Hedensted Kommune anvendes det fælles bookingsystem Conventus med succes. I bl.a. Faaborg-Midtfyn Kommune anvendes Globus Data også med succes. 11. Demografien i Køge Kommune og de mange skoledistrikter Udfordring Ifølge befolkningsprognosen vil Køge Kommunes befolkning stige med borgere frem mod En væsentlig del af denne stigning vil udgøre borgere over 60 år. Antallet af m2 til idræt og motion pr. borger, i de enkelte skoledistrikter, er som sådan ikke svær at beregne. Der er bare visse forbehold, der skal tages, hvis metoden skal bruges som en fremadrettet metode for politisk prioritering af udviklingen af idrætsfaciliteterne i kommunen. Bl.a. er skolernes m2 til idræt og motion (gymnastiksale, aulaer o.a.) ikke opgjort, ligesom de mange ubenyttede lokaler i idrætsfaciliteterne ikke er opgjort. Endvidere kan meget tyde på, at opdeling i skoledistrikter ikke er hensigtsmæssigt, fordi mange borgere gerne transporterer sig længere til idrætten/motionen, hvis idrætsfaciliteten og tilbuddene er attraktive. De mange skoledistrikter i Køge Kommune (16 stk.) vil gøre, at man som borger nemt kan vælge tilbud i et andet skoledistrikt, end netop det skoledistrikt hvor man er hjemhørende. Anbefaling Borgere over 60 år udgør en stor del af befolkningstilvæksten. Disse borgere vil i stort omfang kunne benytte de ubenyttede prime-time perioder. DGI-huse og haller anbefaler, at alle m2 der er egnede til idræt og motion gøres op. Herunder bl.a. gymnastiksale, mødelokaler, aulaer o.a., hvis antallet af m2 til idræt og motion pr. borger i de enkelte skoledistrikter anvendes i den fremadrettede politiske prioritering af idrætsfacilitetsudviklingen. Ligeledes bør der ses på, om der i beregningsmetoden kan sammenlægges nogle skoledistrikter, så der i hvert enkelt beregningsområde ligger et større attraktivt idrætscenter med attraktive tilbud Udfordringerne i analysearbejdet En af udfordringerne i processen har været, at både foreningsliv og faciliteterne på dette tidspunkt havde været gennem to foregående undersøgelser om faciliteternes udvikling og fremtid. Derfor var der allerede ved projektets start en vis modstand og modvilje om endnu en undersøgelse. Hvor skal den nu føre hen? var en del af udsagnene. Det har gjort, at faciliteternes og foreningernes interesse for nærværende facilitetsundersøgelse ikke har været så optimal som ellers ønskeligt. Køge Park-projektet, som ganske vist er et privat tiltag, føler interessenterne i analysen også som en stor trussel i forhold til den fremtidige udvikling af de selvejende haller. Spørgsmålet om, hvor stor en del af kommunens afsatte midler til idrætsfacilitetsområdet, der vil gå til dette projekt, er til stor bekymring i de selvejende haller og foreningerne 11

12 3. Kapacitet i Idrætshallerne I dette afsnit præsenteres analysen af kapacitet og ressourcer i idrætshallerne i Køge Kommune. Analysen tager udgangspunkt i dialogen med de selvejende haller, kommunens oplysninger om hallerne og de faglige iagttagelser DGI-huse og haller har gjort ved besøgene i hallerne. Først tegnes der et generelt billede af hallerne og dernæst et mere specifikt billede af de enkelte haller. En idrætshal i Køge Kommune favner i gennemsnit indbyggere (Lokale- og Anlægsfonden 2013). Landsgennemsnittet er indbyggere pr. idrætshal. Albertslund Kommune er den kommune i Danmark med de ringeste vilkår med indbyggere pr. idrætshal og Fanø Kommune den kommune med de bedste vilkår med indbyggere pr. idrætshal. Som udgangspunkt kan det således antages, at idrætsfaciliteterne i Køge Kommune meget godt matcher landsgennemsnittet. Medmindre Køge Kommune ønsker at anlægsinvestere i flere hal m2, er det vigtigt for kommunen at se på, hvordan der i de eksisterende faciliteter kan åbnes for flere foreningsbrugere og den store potentielle målgruppe af selvorganiserede brugere. DGI-huse og haller har i forbindelse med analysen ikke set detaljeret på kommunens udearealer. Rigtig mange danskere dyrker den individuelle og fleksible idræt (cykling og løb) udendørs det gælder også borgerne i Køge Kommune (se afsnittet om borgerundersøgelsen). Kapaciteten i forhold til udearealer er enorm, og det vil derfor være vigtigt, at kommunen i et fremtidigt analyse- og udviklingsarbejde sætter udearealerne i spil, så det gøres endnu mere attraktivt at benytte de mange attraktive udearealer, der findes i kommunen i samspil med indefaciliteterne. 12

13 3.1. Idrætsfaciliteterne generelt i Køge Kommune Facilitetsudnyttelsen Det fremgår af hallernes bookningsskemaer (se bilag 1 i appendiks til rapporten), at der er mange ledige timer i løbet af en dag/aften i både hverdage og weekender. I prime-time perioder er hallerne som udgangspunkt fuldt booket. Ser man generelt på hallerne i Køge Kommune, er der en relativ stor mængde frie timer i ikke-prime-time perioder, som man i fremtiden kan udnytte meget bedre. Hvis f.eks. motionsbadmintonspillere kunne bruge nogle af dagtimerne herunder de første eftermiddagstimer i stedet for aftentimerne, vil man kunne tage noget af trykket fra de efterspurgte prime-time perioder. Der bør i den sammenhæng rettes særligt fokus på, at fuld booket ikke er ens betydende med fuld udnyttelse. En udfordring, som ikke bare er gældende i Køge Kommune men generelt i Danmark - er, at rigtig mange af de timer, der er booket til skolernes brug, ikke benyttes. Går man skemaerne igennem har mange haller blot indskrevet skolens tid som en stor blok, velvidende at der i den tid godt kan være timer, som skolen slet ikke benytter. Fra andre kommuner ved vi, at der eksperimenteres med disse timer, blandt andet kan man bruge de 50 minutter i spisefrikvarteret til andre aktivitetstimer. I Køge Kommune bliver aktiviteterne i idrætsfaciliteterne stort set kun udbudt til foreningslivet og skolerne. Kommunen stiller faciliteterne til rådighed, når foreningerne ønsker det, og hvor lokalefordelingskabalen kan gå op. Denne model bygger i høj grad på en kommunal finansieret driftsform. En model, hvor kommunen altså betaler langt den største del af driftsudgifterne til idrætsfaciliteterne. Alle prime-time perioder er stort set booket af foreningslivet, og generelt set synes der i hele kommunens geografiske virke, at være et behov for mere traditionel haltid til foreningslivet i prime-time perioderne (hverdage fra kl ). Til gengæld er der en lang række af ledige haltider uden for prime-time perioderne. I dagens Danmark har en meget I Køge Kommune bliver aktiviteterne i idrætsfaciliteterne stort set kun udbudt til foreningslivet og skolerne. 13

14 stor del af befolkningen mulighed for at dyrke idræt og motion uden for prime-time perioderne. Det er bl.a. seniorer, arbejdsledige, borgere med forskudte og fleksible arbejdstider, unge studerende osv. De mange ikke-bookede haltider og ubenyttede haltider uden for prime-time, vil oplagt kunne anvendes til at skabe aktivitet for disse målgrupper. De ledige tider skal gøres synlige for foreningerne og målgrupperne, så de har mulighed for at arrangere aktivitet. Dette kan bl.a. gøres via et online-booking system, hvilket også er efterspurgt af bestyrelserne og personalet i de selvejende haller. Lad det være slået fast med det samme. Foreningerne er uundværlige og en stærk platform i det danske demokrati. Udfordringen i dag er imidlertid, at aktivitetsudviklingen går så hurtigt, at foreningerne ind imellem har svært ved at følge med. De traditionelle idrætter sidder på faciliteterne, og det er svært at starte nyt op. Derfor er det vigtigt, at de mange ledige tider i dagtimerne og weekenderne åbnes, så de store og mange målgrupper, der har mulighed for at benytte disse, gives tilbud om aktivitetstimer. I dag er der de fleste steder stor afstand mellem det, der sker i hallen og de aktiviteter, der sker ude. De fleste danskere, der i dag dyrker motion, dyrker næsten 4 aktiviteter om året, og gerne flere gange om ugen. Som det også fremgår af en netop afsluttet kapacitetsundersøgelse Idrættens Analyseinstitut (Forsberg og Ibsen 2013), er det betragtelig kapacitet i dagtimerne, som pt. ikke udnyttes optimalt. Foreningslivet er ikke gearet til at bruge dag- og tidlige eftermiddagstimer, og timer i tidrummet er heller ikke fuldt udnyttet. Udfordringer i prime-time perioderne er, at fuldt ud bookede prime-time tider er, at fuld booking ikke er det samme som fuld udnyttelse. Dette underbygges af den oplevede kapacitetsudnyttelse, som behandles i afsnit 4. Eksempler på ikke udnyttede haltider er, hvor fodbold for et år har fået tildelt indetider, men efterår, forår og sommer rykker de ud på de grønne boldbaner. Hold der er blevet tildelt tider, men hvor de ikke er oprettet, fordi der ikke var deltagere nok, eller foreninger der er tildelt en række af tider på samme ugedag, og hvor de seneste tider ikke benyttes. I borgerundersøgelsen fra 14

15 Køge Kommune har 30 % af respondenterne givet udtryk for, at den idrætsfacilitet de oftest benytter, på tidspunkter ofte står ubenyttet hen. I mange andre kommuner end Køge Kommune er der stor opmærksomhed på fuld udnyttelse af idrætsfaciliteterne. En meget enkel løsning er et rulletæppe eller anden rumopdeling, der gør det muligt for flere brugergrupper at benytte det samme lokale på samme tid. Gennemgangen af halfordelingsskemaerne peger på en lang række frie timer i dagtimerne i de første eftermiddagstimer og de sene aftentimer og weekender. Desuden er der relativt mange foreningslokaler. Altså både klublokaler, som den enkelte forening råder over, og aktivitetslokaler som blot bruges i få ugentlige timer. Disse mange lokaler figurerer ikke i kommunens system over lokaler, der kan benyttes til aktivitet. Her er specielt holdsport som pilates, yoga, indoor-cycling, målrettet træning, cirkeltræning osv. meget velegnede som aktivitet. Idrætsfaciliteterne og foreningerne i Køge Kommune tilbyder ikke idræt og motion til de rigtig mange selvorganiserede idrætsudøvere, der er i kommunen. Tilbud til denne målgruppe vil kunne generere en meget større egenindtjening til både foreningerne og de selvejende idrætsfaciliteter. En egenindtjening, der vil kunne bruges på den fremtidige udvikling af både aktivitetstilbud og bygningsmasser. Vi ved, at 81 % af de danskere der dyrker idræt og motion, dyrker deres aktivitet udenfor foreningsregi (Laub 2011). Dette skyldes mange forhold, bl.a. at foreningerne ikke ser sig selv som en serviceforening, der servicerer hele lokalbefolkningen, men i højere grad som en aktivitetsforening, der er til for den specifikke aktivitets skyld og for de borgere i lokalområdet, der har lyst til netop den aktivitet (Ibsen 2006). Mange af de interessenter DGI-huse og haller har talt med har givet udtryk for, at tilbud og aktivitet til ikke organiserede ikke er et anliggende for foreningerne og faciliteterne. Det er en kommercielt anliggende, som aftalerne med kommunen ikke er åbne for. Et område, der kræver en forhåndsgodkendelse af byrådet. DGI-huse og haller anbefaler, at der åbnes for foreningernes og faciliteternes mulighed for at generere en egenindtjening på tilbud 15

16 om aktivitet til ikke organiserede brugere. Vi ved, og har stor erfaring for, at det har en stor synergieffekt. Ved at åbne faciliteterne op for selvorganiserede brugere skabes der for de selvorganiserede en stor interesse for de tilbud og det fællesskab, foreningerne kan tilbyde. Som det ser ud nu, hvor udviklingen ikke tager afsæt i de nye målgrupper og de ønsker og behov, rigtig mange borgere har, kan det være svært at udvikle. Hvem støtter de nye foreninger eller aktiviteterne til de selvorganiserede og hvor får de plads? En udfordring i den nuværende Køgemodel er spørgsmålet om, hvem der understøtter nye tiltag, og hvem der tager sig af nye aktiviteter og nye tendenser. Hvordan bliver nye aktiviteter en del af foreningslivet i en hal, hvor der i forvejen er en opfattelse af, at alt er optaget? Som det er nu, hvor udviklingen tager afsæt i de eksisterende foreninger og aktiviteter, og der ikke tages afsæt i de nye målgrupper og de ønsker og behov, rigtig mange borgere har, kan det være svært at udvikle. Borgerundersøgelsen har vist, at rigtig mange borgere (60 % af dem, der benytter et motions- eller fitnesscenter) søger idræt og motion i de kommercielle idrætscentre. Der er således et stort potentiale i forhold til, at idrætsfaciliteterne og/eller foreningerne i højere grad selv kan generere egenindtjening, såfremt der kan udbydes fleksible tilbud, der afspejler aktuelle idræts- og motionsvaner frem for fortidige traditioner. I enkelte faciliteter arbejdes og udvikles der på området. Et godt eksempel er Borup Hallen, hvor foreningsfitness er blevet en meget stor succes. Her skabes fleksibiliteten og den lette tilgængelighed ved siden af de traditionelle aktiviteter, og her kan foreningsfitness endda generere en økonomi, der kan understøtte udviklingen af faciliteten. Ikke kun foreningens egen udvikling, men også for den samlede facilitets udvikling herunder bl.a. bygningsmassen. Selvejende haller og kommunale eller skoledrevne faciliteter I Køge findes både selvejende haller, kommunalt drevne haller og skolehaller. Desuden forefindes en række gymnastiksale, som ikke indgår i denne analyse, men som også benyttes af foreningslivet. I de selvejende haller er sammenhængen mellem faciliteten og 16

17 foreningslivet langt større end i de kommunale og skoledrevne faciliteter. Faciliteterne gør et meget stort stykke arbejde for at tilgodese foreningernes behov og det er godt - hvis der samtidig kan åbnes for tilbud om aktivitet til ikke organiserede brugergrupper. Til gengæld bliver skolehaller og kommunale haller langt mere til et rum, hvor man kan dyrke sin idræt, men servicedelen (f.eks. café) og foreningsområde understøttes stort set ikke. Foreningerne i disse haller er ej heller en del af beslutningsprocessen om hallens udvikling og fremtid. Et eksempel herpå er Asgårdskolen (den mest moderne og arkitektoniske flotteste skolehal i kommunen), hvor hverken skoleinspektøren og/eller den store forening (Team Køge Volleyball) var med i overvejelserne om indretning. En hal, der på mange måder må beskrives som en moderne og tilrettet idrætsfacilitet, men hvor detaljer som mørklægningsmuligheder og andre ønsker fra foreningen og skolen ikke er blevet en del af den samlede løsning. En ellers fantastisk kommunal idrætsfacilitet er derfor ikke fuldt ud funktionel optimal for brugerne. De kommunale og skoledrevne faciliteter er stillet gratis til rådighed for brugerne. Dette er et stort irritationsmoment for de selvejende haller og foreningerne, der benytter disse. DGI-huse og haller anbefaler, at Køge Kommune søger at løse denne problematik. Overvejelser i forhold til fremtidens brug og udnyttelse af faciliteterne Som det fremgår af ovennævnte, er der plads til flere brugere i faciliteterne. Absolut ikke i prime-time perioderne, men i morgen- og sene aftentimer samt i weekender. Erfaringer fra andre undersøgelser (Forsberg og Ibsen 2013) og (Aalborg Universitet 2011) viser, at fuld booking ikke er det samme som fuld udnyttelse. Det skal være muligt at booke ikke benyttede tider og Køge Kommune bør snarest indføre mulighed for online booking af ikke bookede og benyttede tider (se næste afsnit). Denne mulighed vil som tidligere omtalt give foreningerne og faciliteterne en fantastisk mulighed for at generere egenindtjening. Udfordringen er desuden, at foreningerne ikke 17

18 generelt ser sig som en del af aktiviteterne i dagtimerne og pr. tradition langt hen ad vejen bruger de faciliteterne i weekenderne til stævner, turneringer m.v., og ikke til ugentlig almindelig foreningsaktivitet. Hvis faciliteterne i fremtiden skal udnyttes mere optimalt og effektivt, vil det kræve, at der udbydes idræt og motion hele dagen og i alle lokaler - også klublokaler, mødelokaler osv. Disse tilbud kan udbydes både i regi af foreningerne, faciliteterne eller i et tæt samarbejde mellem disse. Ansættelse af en aktivitetsudvikler i de enkelte enheder eller i et samarbejde enhederne imellem vil være en oplagt mulighed for at skabe mere aktivitet i dagtimer- og weekender og i forhold til at skabe en større egenindtjening. Hvis man ikke arbejder med aktivitetsudvikling uden for prime-time perioderne, vil nye hal m2 kun løse et lille problem i prime-time perioderne og give endnu flere ikke udnyttede haltimer uden for prime-time perioderne. Nye IT-redskaber med online booking kan medvirke til at forbedre tilgængelighed, åbenhed og fleksibilitet Online booking For det første har danskernes idrætsvaner forandret sig afgørende, således at mange danskere i dag både dyrker idræt i foreninger, i kommercielt regi og selvorganiseret. Der er således mange, som gerne vil have adgang til idrættens faciliteter uden nødvendigvis at melde sig ind i en forening. For det andet er der i mange kommuner fokus på at forbedre anvendelsesgraden af idrætsfaciliteterne. Dels for at forbedre idrætsfaciliteternes driftsmæssige grundlag ved at åbne faciliteterne for nye brugergrupper. Dels for at give kommunens borgere flest mulige tilbud om idræt. Nye IT-redskaber med online booking kan medvirke til at forbedre tilgængelighed, åbenhed og fleksibilitet. IT-redskaberne gør det ikke alene, men er et rigtig godt udgangspunkt. Der findes flere IT-redskaber på markedet, som kan håndtere online booking. De nyeste redskaber åbner endvidere mulighed for at anvende de samme IT-løsninger på forenings-, facilitets- og kommunalt niveau. Hermed opstår meget store muligheder for synergi. IT-redskaberne medvirker til at skabe kommunalt overblik over alle idrætsfaciliteter. Giver faciliteterne mulighed for at gennemføre al booking og betaling online. Giver 18

19 foreningerne gode redskaber og sikrer, at den enkelte borger kan få overblik over alle tilgængelige idrætsmuligheder. Der er kort sagt basis for at bruge meget mindre tid på administration og basis for, at mange flere danskere kan blive meget mere idrætsaktive. Samtidig kan idrætsfaciliteterne forbedre indtægtsgrundlaget. DGI-huse og haller anvender med stor succes online booking i egne centre. Erfaringerne viser, at der kommer flere og nye brugere, mens hverdagen bliver markant lettere at administrere. DGI-huse og haller har realiseret flere kommunale projekter, hvor der arbejdes målrettet på en succesfuld implementering af online booking i kommune, i alle faciliteter og i foreninger Større sammenhæng mellem ude og inde Det er og bliver en større og større udfordring at støtte den moderne motionists behov, der gerne vil deltage i både løb, MTB, spille badminton, fodbold eller håndbold og dyrke styrketræning i samme lokalområde / idrætscenter. Derfor er det nødvendigt, at der skabes en større sammenhæng mellem de aktiviteter, der sker i og /eller uden for idrætscentret i et lokalområde. Det vil sikre, at mange flere kan dyrke deres aktivitet på samme tid, og at man kan dyrke det fleksibelt i forhold til sæson og vejr. Generelle kommentarer til den samlede haldrift Generelt er haller og centre i Køge Kommune baseret på kommunalt tilskud, et lille foreningsgebyr og kun meget lidt egenfinansiering i den enkelte hal. I en af de tidligere kommunale rapporter (Køge Kommune 2012), som også er omtalt her i rapporten, opfordres en lang række af haller og centre til at styrke deres egen indtjening og sikre en drift, hvor der afsættes midler til både vedligehold og udvikling. Derfor må både haller, centre og kommunen sammen arbejde på en model, hvor egenindtægten øges, og hvor den enkelte facilitet kan indarbejde nye driftsformer og aktiviteter, der sikrer et større aktivitetsniveau og en større sammenhæng mellem kommunens 19

20 driftstilskud og egen indtjening. Det positive i denne udfordring er netop, at en større brugermasse i de eksisterende faciliteter kan være med til at øge muligheden for en større egen indtjening. Dette kræver imidlertid, at haller og centre tænker en meget større inklusion af nye borgere, målgrupper og foreninger. Der skal tænkes i en mere samlet drift af lokalområdernes haller. Det er væsentlig, at alle aktivitets- og serviceområder i de enkelte lokalområder tænkes sammen, så ansatte får multifunktionelle opgaver, og at hallerne på sigt selv drifter f.eks. cafeterier mv. Derfor er det positivt, at kommunen ikke har godkendt en udlicitering af f.eks. fitness, men beholder udviklingstiltaget omkring dette på foreningsniveau eller facilitetsniveau. Flere steder har interessenterne udtrykt: Fitness og fleksible tiltag, det må erhvervslivet tage sig af. Det kan på sigt underminere foreningslivet, da flere og flere danskere ønsker fornyelse, moderne faciliteter og fleksible tilgange. De vil endda meget gerne betale for det. Et andet udsagn har været: Faciliteterne må ikke selv udbyde aktivitet. Det er ikke faciliteternes opgave at udvikle aktiviteter og Vi kan ikke holde åbent hele tiden, for det bliver for dyrt i personale. Der skal skabes klarhed over, hvad kommunen forventer af faciliteterne og de rammer, der helt præcist kan arbejdes inden for i Køge Kommune. Interessenterne har også spurgt ind til kommunen overordnede politik på facilitetsområdet: Hvad er kommunens overordnede politik? og Nu er vi breddeidrætskommune, men hvis Køge Park realiseres, så er det da ikke breddeidrætten, man støtter, og selv om det er et privat tiltag, forventes der formentlig mange kommunale kr. til den daglige drift. Det vil være oplagt for en udvikling af idrætsfaciliteterne, at de undersøgelser, der har været indtil nu, danner baggrund for en fremtidig klar politik og strategibeskrivelse på området. Borgerundersøgelsen viser en stor efterspørgsel efter fitness- og motionsformer, hvor der fleksibelt og individuelt kan vælges mellem mange forskellige aktiviteter. Den mulighed er til stede i Foreningsfitness i Borup, hvor der både er fitness og forskellig holdtræning. Mange motionister foretrækker cykling og/eller løb om sommeren og fitness og evt. holdsport om vinteren, og når vejret er dårligt. Der skal skabes klarhed over, hvad kommunen forventer af faciliteterne, og de rammer der helt præcist kan arbejdes inden for, i Køge Kommune 20

21 3.2. Beskrivelse af de selvejende haller, skolehallerne og de kommunale haller I afsnittende nedenfor beskrives de selvejende haller, skolehallerne og de kommunale haller. I beregningen af m2, er der taget udgangspunkt i Køge Kommunes temaanalyse (2007) og den justering kommunens forvaltning har lavet i forbindelse med nærværende kapacitetsundersøgelse. Det skal pointeres, at justeringen har fundet sted op mod afleveringen af rapporten, hvorfor det ikke har været muligt at verificere tallene. Hvis kommunen fremadrettet ønsker at bruge metoden i en politisk prioritering af udviklingen af idrætsfaciliteterne, er det nødvendigt. DGI-huse og haller er gerne, uden beregning, behjælpelig i den proces. 21

22 3.3. Køge Hallerne Køge Hallerne er en selvejende institution. Bygningsmassen er ejet af Køge Hallerne og grunden er ejet af Køge Kommune. Hallen benyttes i hverdagene i dagtimerne af Lellinge skole samt af Sct. Nicolaj skole i 10 ugentlige timer. Ifølge den seneste analyse af de selvejende haller i Køge Kommune (Køge Kommune 2012) skal der de næste par år fokuseres på at generere et overskud og en likviditetsgrad på over 100 %, således at omsætningsaktiviteterne er større end den kortfristede gæld. Ifølge temaanalysen på idrætsområdet (Køge Kommune 2007) og gennemgangen i forbindelse med kapacitetsundersøgelsen i 2013 kan hallens fysiske inddeling karakteriseres som følger: Bygget Samlet Haller Øvrige lokaler areal til idræt 1961 og m m m2 DGI-huse og hallers faglige vurdering af Køge Hallerne Alene navnet signalerer, at dette er centret i storbyen. Der er et stort pres på de 2 haller, og hallerne er et af de steder i kommunen, hvor der er behov for en udbygning og udvikling både i forhold til organiseret og ikke organiseret idræt. Køge Hallerne er også een af de haller, der formår at skabe en vis egenindtjening bl.a. ved udlejning til messer, udstillinger og events. Køge Hallernes drift kan i fremtiden, med fordel, ses i sammenhæng med drift af omkringliggende mindre kommunale haller. Bestyrelsen og ledelsen har stor fokus på planerne om Køge Park. En realisering af dette projekt vil betyde en hal mere og mulighed for sammenhæng og sammenhængskraft i forhold til både faciliteterne og aktiviteterne. Der kan i højere grad tænkes på at skabe et center med flere tilbud til alle livsfaser. I forbindelse med udvikling af hallerne kan der arbejdes med et mere moderne og indbydende ankomstområde. 22

23 3.4. Herfølgehallen Herfølgehallen er en selvejende institution. Bygningsmassen er ejet af Herfølgehallen og grunden er ejet af Køge Kommune. Hallen benyttes i hverdagene i dagtimerne af Herfølge skole. Ifølge den seneste analyse af de selvejende haller i Køge Kommune (Køge Kommune 2012) er der ikke plads til væsentlige uforudsete udgifter, og det er derfor vigtigt, at institutionen udarbejder vedligeholdelsesplaner, så vedligeholdelsesudgiften kan planlægges. Ifølge temaanalysen på idrætsområdet (Køge Kommune 2007) og gennemgangen i forbindelse med kapacitetsundersøgelsen i 2013 kan hallens fysiske inddeling karakteriseres som følger: Bygget Samlet Haller Øvrige lokaler areal til idræt m m2 200 m2 400 m2 190 m2 DGI-huse og hallers faglige vurdering af Herfølgehallen Med den nye hal og de nye aktivitetsmuligheder er Herfølgehallen én af de haller i Køge Kommune, der er meget målrettet mod borgernes ønsker og behov. Den nye tilbygning er flot indrettet med fleksible muligheder og åbent udtryk til de omkringliggende omgivelser. Man er i en opstartsfase med foreningsfitness, og det må forventes at øge antallet af brugere markant. Samtidig kan de understøtte sammenhængen mellem den traditionelle organiserede idræt og nye tilbud om idræt, der kan dyrkes individuelt og fleksibelt. Aktivitetsniveauet kan øges, hvis der tænkes i større sammenhæng mellem faciliteten, foreningen og caféen. På sigt kan der arbejdes med en opgradering af ankomstområdet, så der bliver større sammenhæng mellem inde- og udefaciliteterne. 23

24 3.5. Rishøj Idrætscenter Rishøj Idrætscenter er en selvejende institution. Både bygningsmassen og grunden er ejet af Rishøj Idrætscenter. Hallen benyttes i hverdagene i dagtimerne af Kirstinedal skole. Hal A i 33 ugentlige timer, hal B i 33 ugentlige timer og gymnastiksalen i 33 ugentlige timer. Ifølge den seneste analyse af de selvejende haller i Køge Kommune (Køge Kommune 2012) har Rishøj Idrætscenter en anstrengt økonomi. Der har været store underskud de sidste par år. Den langfristede gæld udgør 16,2 mio. kr. Likviditetsgraden er langt under 100, hvilket betyder at omsætningsaktiverne ikke kan dække de kortfristede gældsforpligtelser. Soliditetsgraden er 18,5 %, hvilket betyder, at alt for stor en del af hallens aktiver er finansieret af fremmedkapital. Ifølge temaanalysen på idrætsområdet (Køge Kommune 2007) og gennemgangen i forbindelse med kapacitetsundersøgelsen i 2013 kan hallens fysiske inddeling karakteriseres som følger: Bygget Samlet Haller Øvrige lokaler areal til idræt 1971, m m2 653 m2 og m2 (mødelokaler) 513 m2 208 m2 aktiviteter og lokaler i hallen. Da caféen/hoteldriften er udliciteret og flere lokaler kun benyttes i få timer i løbet af en uge, er der store muligheder for at udbyde mere aktivitet. Særligt i gymnastikken er der mulighed for at udvikle både faciliteten og aktiviteten. Der er forholdsvist mange lokaler, som ikke udnyttes optimalt, både i forhold til aktivitet og drift. Rishøj Idrætscenter er en af de haller, hvor specielt ydertimerne, og de små lokaler kan udnyttes mere optimalt. Der er rig mulighed for at tilbyde fleksible og individuelle aktiviteter i idrætscentret. Der er ikke på nuværende tidspunkt handicapvenlig adgang til Rishøjhallen, men der er etableret 4 handicap toiletter, og der arbejdes på at forbedre adgangsforholdene. DGI-huse og hallers faglige vurdering af Rishøj Idrætscenter Rishøj Idrætscenter er som udgangspunkt et fantastisk center med god aktivitet og masser af lokaler. Det til trods er det tydeligt, at det er et ældre center, der trænger til udvikling bl.a. i forhold til adgangsforholdene og større sammenhæng mellem de forskellige 24

25 3.6. Skensvedhallen Skensvedhallen er ejet af Rishøj Idrætscenter, der er en selvejende institution. Bygningsmassen er ejet af Rishøj Idrætscenter, og grunden er ejet af Køge Kommune. Hallen benyttes i hverdagene i dagtimerne af Højelse Skole. Bygget Samlet Haller Øvrige lokaler areal til idræt m m2 (mødelokaler) Der er aftalt en udvidelse af Skensvedhallen på 540 m2. DGI-huse og hallers faglige vurdering af Skensvedhallen Skensvedhallen er en hal, der langt hen ad vejen passer til befolkningsgrundlaget. Vi fik oplyst, at der var planlagt en tilbygning til aktivitet. Igen en hal, hvor der kan udvikles i brugen af faciliteterne i forhold den selvorganiserede brugermålgruppe, og ydertimerne kan udnyttes mere optimalt. I samdriften med Rishøj Idrætscenter kan der indføres et fælles online booking system. 25

26 3.7. Ravnsborghallen Ravnsborghallen er en selvejende institution. Bygningsmassen er ejet af Ravnsborghallen og grunden er ejet af Køge Kommune. Hallen benyttes i hverdagene i dagtimerne af Sønder skole. Hal A i 12 ugentlige timer og hal B i 12 ugentlige timer. Ifølge den seneste analyse af de selvejende haller i Køge Kommune (Køge Kommune 2012) skal Ravnsborghallen i de næste par år sikre, at der genereres et overskud. Der hensættes ikke til forbedringer. Det er vigtigt, at der er plads til væsentlige uforudsete udgifter. Ifølge temaanalysen på idrætsområdet (Køge Kommune 2007) og gennemgangen i forbindelse med kapacitetsundersøgelsen i 2013 kan hallens fysiske inddeling karakteriseres som følger: Bygget Samlet Haller Øvrige lokaler areal til idræt m2 968 m2 100 m2 (fitness) 612 m2 100 m2 fælles servicekontrakter. Der er af bestyrelsen udarbejdet et fælles 10-års budget, som betyder, at anlæggene vurderes i en helhed, og der er prioriteret i forhold til det mest nødvendige. Der findes et fælles bookingsystem for alle hallerne. Dette benytter idrætsforeningerne til effektivt at udnytte hallerne bedst muligt. Borup IF og Bjæverskov IF benytter således Ejbyhallen, hvor der findes ledig halkapacitet. DGI-huse og hallers faglige vurdering af Ravnsborghallen Ravnsborghallen er en moderne drevet facilitet. Der er allerede en del egenindtjening, og blandt andet caféen giver en god lejeindtægt. Centret har så mange lokaler, at der i fremtiden er mulighed for at skabe mere aktivitet i og omkring centret. I forvejen er der tilknyttet et motionscenter og dette kan også med fordel udvikles. Én af mulighederne er blandt andet også at indrette mødelokalerne til aktivitetslokaler i en større fleksibel drift. DSI Skovbohallerne DSI Skovbohallerne driver Skovbohallen, Ejbyhallen, Boruphallen samt Multihallen i Borup. Se beskrivelserne af hallerne nedenfor (afsnit 3.7., 3.8., 3.9. og 3.10). Der er ansat en leder til alle hallerne og personalet arbejder i alle hallerne. Der er samme rengøringssystemer og vedligeholdelsessystemer. Der er på alle områder fælles indkøb og 26

27 3.8. Skovbohallen samdrift under Skovbohallerne Skovbohallen er en selvejende institution. Bygningsmassen, og grunden er ejet af DSI Skovbohallerne. Hallen benyttes i hverdagene i dagtimerne af Skovbo Skolen. Ifølge den seneste analyse af de selvejende haller i Køge Kommune (Køge Kommune 2012) skal Skovbohallerne de næste par år sikre, at der genereres et overskud. Ifølge temaanalysen på idrætsområdet (Køge Kommune 2007) og gennemgangen i forbindelse med kapacitetsundersøgelsen i 2013 kan hallens fysiske inddeling karakteriseres som følger: Bygget Samlet Haller Øvrige lokaler areal til idræt 1973 og m2 989m2 140 m m2 (fitness) DGI-huse og haller faglige vurdering af Skovbohallen Skovbohallen driftes sammen med Boruphallen, Ejbyhallen og Multihallen. Disse fire haller er ejet af Skovbohallerne. Der er stor effekt i at drive de fire faciliteter i samme drift, og der er et fælles bookingsystem. Der kan arbejdes med den selvorganiserede idræt, så udnyttelsesgraden optimeres. Der er bl.a. lokaler, der kan anvendes til idræt og motion, og som ikke benyttes til det formål i dag. Én af de største udfordringer for hallerne er at få bygningsmassen til at hænge sammen. Både fysisk og i forhold til de funktioner der er i og omkring hallen. Et ønske som også understøttes af de samarbejdende haller. Der kan skabes bedre sammenhæng mellem cafeteria, ankomstområde, de to haller og fitnesscenteret samt de mange mindre lokaler. Den nye hal vil med fordel kunne opdeles med en rullevæg. Det vil give mere plads til aktivitet. Sammenhængen mellem ude og inde kan med stor fordel udnyttes bedre og en samdrift af caféerne i hallerne vil kunne skabe en stærkere økonomi. 27

28 3.9. Ejbyhallen samdrift under Skovbohallerne Ejbyhallen er ejet af Skovbohallerne, der er en selvejende institution. Bygningsmassen og grunden er ejet af Skovbohallerne. Hallen benyttes i hverdagene i dagtimerne af Ejby skole. Ifølge temaanalysen på idrætsområdet (Køge Kommune 2007) og gennemgangen i forbindelse med kapacitetsundersøgelsen i 2013 kan hallens fysiske inddeling karakteriseres som følger: Bygget Samlet areal Haller Øvrige lokaler til idræt m m2 400 m2 Ca. 130 m2 229 m2 (bl.a. fitness) Der er handicapvenlig adgang til begge haller. DGI-huse og hallers faglige vurdering af Ejbyhallen Ejbyhallen er en traditionel hal, der har udnyttet det gamle cafeteria til fitness. En god og gennemtænkt løsning. På sigt kan det overvejes hvilke aktiviteter, der skal opprioriteres, og dermed hvilke lokaler, der er mest brug for. Eksempel: Hvis fitness ikke har plads nok. Hallen er et godt eksempel på åbenhed for nye brugergrupper. 28

29 3.10. Boruphallen samdrift under Skovbohallerne Boruphallen er ejet af Skovbohallerne, der er en selvejende institution. Bygningsmassen og grunden er ejet af Skovbohallerne. Hallen benyttes i hverdagene i dagtimerne af Borup skole. Ifølge temaanalysen på idrætsområdet (Køge Kommune 2007) og gennemgangen i forbindelse med kapacitetsundersøgelsen i 2013 kan hallens fysiske inddeling karakteriseres som følger: Bygget Samlet Haller Øvrige lokaler areal til idræt 1981 og m m2 316 m2 (bl.a. fitness) 228 m2 Der er handicapvenlig adgang til funktionerne i hallen, inklusiv elevator til 1. sal. Boruphallen er bygget i 1981, motionslokale, gangareal, cafeteria m.v. omkring DGI-huse og hallers faglige vurdering af Boruphallen Boruphallen er én af kommunens mere moderne haller med fleksible tilgange og multifunktionelle aktiviteter, hvor forskellige livsfaser kan komme til forskellige idrætter på samme tidspunkter. Udviklingen er stærkt præget af en innovativ foreningsfitnessdel, men også sammenhængen mellem pasningsordning, hallen og foreningerne synes at være rigtig god. Fitnessdelen har fået en central placering i centret, hvilket givet vis har gjort aktiviteten synlig og er medvirkende til de mange medlemmer. Der kan tænkes i en større sammenhæng mellem de mange forskellige rum. De kommunale omkringliggende haller kan tænkes ind i en samdrift med Skovbohallerne. Der skal blot mindre investeringer til for at gøre Boruphallen til en metafor for centertankeudviklingen i Køge Kommune, med Boruphallens mangfoldighed som afsæt og samdriften mellem de tre haller og de omkringliggende kommunale haller. 29

30 3.11 Multihallen i Borup samdrift under Skovbohallerne Multihallen i Borup er en selvejende institution, der er ejet af Skovbohallerne. Daginstitutionen Olympen er bygget sammen med Multihallen. Bygget Samlet areal Haller Øvrige lokaler til idræt m2 DGI-huse og hallers faglige vurdering af Multihallen Multihallen i Borup er ejet af Skovbohallerne. Hallen har springgrav og el-system til ringe og trapez. Har en fantastisk akustik, som betyder, at der årligt er besøg af Sjællands Symfoniorkester. 30

31 3.12. Boholtehallen DGI-huse og hallers faglige vurdering af Boholtehallen Boholteskolen er nedlagt og Boholtehallen administreres under Hastrup Skole. En super flot hal, der kunne udvikles betragteligt ved en samdrift med én af de selvejende haller. Alternativt kan hallen overgå til selvejende drift. Som ved andre kommunale haller er målet at sikre, at foreningerne og hallen i samarbejde arbejder på at udnytte hallens kapacitet optimalt. 31

32 3.13. Asgårdhallen Ifølge temaanalysen på idrætsområdet (Køge Kommune 2007) og gennemgangen i forbindelse med kapacitetsundersøgelsen i 2013 kan hallens fysiske inddeling karakteriseres som følger: Bygget Hal areal Omklædning Tilstand m2 2 Meget god Hallen kan opdeles i to, hvilket kun i begrænset omfang benyttes. Der er fuld størrelse håndboldbane og i alt 6 badmintonbaner. Der forefindes endvidere teatersal, der kan anvendes til idrætsaktiviteter og et bokselokale, der udelukkende anvendes af Køge Bokseklub. DGI-huse og hallers faglige vurdering af Asgårdsskolen hal En top moderne hal. Fantastisk flot arkitektur, men den er ikke indrettet optimalt i forhold til brugernes ønsker og behov. Bl.a. er der ikke ordentlige mørklægningsgardiner, der sikrer foreningsaktiviteter til de foreninger, der benytter hallen. Eks. volleyball. Det vil være optimalt, om hallen, og øvrige motionslokaler underlægges driften i én af de omkringliggende selvejende haller. Ser man alene på skolehallen, bokselokalet og teatersalen som en enhed, ligger der mange muligheder for optimering af brugen. Specielt hvis det ses i sammenhæng med en af de selvejende haller Hastrupskolens Hal 32

33 Ifølge temaanalysen på idrætsområdet (Køge Kommune 2007) og gennemgangen i forbindelse med kapacitetsundersøgelsen i 2013 kan hallens fysiske inddeling karakteriseres som følger: Bygget Hal areal Omklædning Tilstand m2 2 Mindre god På skolen er der ud over hallen en mindre rytmiksal, der anvendes til gymnastik, bordtennis mm.. Der er ikke etableret handicapvenlige faciliteter eller adgang. DGI-huse og hallers faglige vurdering af Hastrupskolens hal Hallen trænger voldsomt til renovering. Hallen indbyder ikke til de motionsformer, der i dag efterspørges i vid udstrækning. Til gengæld er den indrettet, så den kan bruges til boldspil. Hallen har ikke internationale mål i forhold til håndbold. Igen en hal, der skal ses i samdrift med én af de omkringliggende selvejende haller. 33

34 Holmebækskolens hal Ifølge temaanalysen på idrætsområdet (Køge Kommune 2007) og gennemgangen i forbindelse med kapacitetsundersøgelsen i 2013 kan hallens fysiske inddeling karakteriseres som følger: Bygget Hal areal Omklædning Tilstand m2 2 God Der forefindes endvidere en tumlesal, der anvendes til karate, gymnastik m.v. Der er handicapvenlig adgang til hallen. DGI-huse og hallers faglige vurdering af Holmebæk skolens hal Igen en flot skolehal, der har en pæn standard. Her er både en hal og et mindre bevægelsesrum. En skolehal, som burde være mere åben, og hvor der kan skabes udvikling i samdrift med en af de selvejende haller. 34

35 Vemmedrupskolens hal Ifølge temaanalysen på idrætsområdet (Køge Kommune 2007) og gennemgangen i forbindelse med kapacitetsundersøgelsen i 2013 kan hallens fysiske inddeling karakteriseres som følger: Bygget Hal areal Omklædning Tilstand m lille God 2006 m2 Bygningen ligger i grundplan uden dørtrin, og der er etableret handicaptoilet, men der er ikke etableret handicapvenlige bade- og omklædningsfaciliteter. DGI-huse og hallers faglige vurdering af Vemmedrup skolens hal Denne hal er ikke top moderne, absolut et knopskydningsprojekt udviklet uden en tydelig masterplan. Den er dog funktionel og giver rig mulighed for motionsidræt, da der ikke er internationale mål. Der er desuden en lille spejlsal i forbindelse med hallen. 35

36 3.17. Borup Skolens hal DGI-huse og hallers faglige vurdering af Borup Skolens hal En moderne arkitektonisk hal, som fremstår ny og flot. Har ikke internationale mål men er en velegnet og indbydende aktivitetshal, hvor der med stor fordel kan tænkes samdrift med de øvrige haller i Borup og Skovbohallerne. 36

37 37

38 4. Det siger borgerne og foreningerne Afsnittet her summerer de resultater og konklusioner borgerundersøgelsen og dialogen med foreningerne har tydeliggjort. Borgerundersøgelsen der har fundet sted i forbindelse med kapacitetsundersøgelsen er ikke statistisk repræsentativ. Det til trods, giver den en fint billede af borgernes ønsker og behov for idræt og motion, og den matcher meget godt de landsdækkende tendenser (Laub 2011). Først præsenteres resultatet af borgerundersøgelsen, og dernæst resultatet af dialogen med foreningerne. 38

39 4.1. Det siger borgerne i Køge Kommune Det har været yderst relevant at høre borgerne om deres ønsker og behov i forhold til den fremtidige udvikling. Det har været vigtigt for Kulturudvalget, at analysen tager udgangspunkt i borgernes og brugernes ønsker og behov for idræts- og motionsudfoldelse. Der har derfor, i sommeren 2013, været foretaget en borgerundersøgelse. Den fandt sted i perioden 29. maj 16. juni Borgerundersøgelsen blev gennemført via det webbaserede system SurveyXact. Tendenserne i borgerundersøgelsen i Køge Kommune understøttes meget godt af den seneste landsdækkende undersøgelse om danskernes motions- og sportsvaner (Laub 2011). Det er indenfor de idrætter, der kan dyrkes individuelt og fleksibelt, der sker den største tilgang af idrætsudøvere. Vi går altså fra det tvungne fællesskab til det valgte fællesskab. I bilag 2 i appendiks til rapporten er hele resultatet af borgerundersøgelsen illustreret. Samtidig er det vigtigt at pointere, at kapacitetsanalyse, -udnyttelse og udvikling styrkes ved at tage udgangspunkt i borgernes oplevede virkelighed fremfor i udelukkende kvantitative mål og parametre. Borgerundersøgelsen giver således et unik indblik i Køge borgerens reelle oplevelser og behov/ønsker ift kapaciteten på idrætsområdet. Om respondenterne 794 borgere benyttede sig af lejligheden til at sætte sit præg på den fremtidige udvikling af idrætshallerne i Køge Kommune. Hovedparten af respondenterne er i livsfasen med hjemmeboende børn og langt hovedparten har bopæl i 4600 Køge. 66,3 % af respondenterne er medlem af en idrætsforening, og 45,3 % arbejder frivilligt for en idrætsforening. 90,6 % af respondenterne dyrker idræt og motion. Ifølge den landsdækkende undersøgelse (Laub 2011) er det 64 % af den voksne befolkning og 86 % børnene, der har svaret ja til at dyrker idræt og motion. 39

40 Den idrætsaktive De tre mest dyrkede indendørsidrætter er styrketræning, aerobic ol. og fodbold. Alle idrætter, der kan dyrkes individuelt og fleksibelt. Lidt over 45 % dyrker den indendørs idræt i regi af en forening, mens næsten 55 % dyrker idrætten på egen hånd, i privat center eller aftenskole. De tre mest dyrkede udendørsidrætter er løb, fodbold og vandreture. Alle idrætter, der som de mest foretrukne indendørsidrætter kan dyrkes individuelt og fleksibelt. Lidt over 70 % dyrker den udendørs idræt på egen hånd og kun lidt over 20 % dyrker den udendørs idræt i regi af en forening. 11 % har deltaget i en tværsportslig idræts- og motionsaktivitet (handicapidræt, senioridræt og familieidræt) i Træneren, de fysiske rammer og afstanden fra bopælen er de vigtigste faktorer, når der vælges et idræts- og motionstilbud. 86 % af respondenterne har mellem 0 10 km. til den idræts- og motionsaktivitet, de hyppigst deltager i, og bilen benyttes i over 40 % af tilfældene som transportmiddel. Lidt over 30 % tager cyklen til og fra idrætten. De idrætsaktive er meget aktive, både hvad angår den udendørs og indendørs idræt. Langt de fleste dyrker idræt flere gange om ugen. I et fremtidigt valg af idræts- og motionstilbud er jogging/ løb, styrketræning/fitness, motionssvømning, fodbold, aerobic ol. de mest foretrukne idræts- og motionsønsker. Alle idrætter, der kan dyrkes individuelt og fleksibelt. Tendenserne ligner meget godt de landsdækkende tendenser (Laub 2011), hvor jogging/motionsløb, styrketræning, vandreture, aerobic ol. og gymnastik er de mest foretrukne idræts- og motionsønsker blandt voksne. I forhold til børns foretrukne idræt er det ifølge de samme landsdækkende tendenser fodbold, svømning, gymnastik, jogging/motionsløb og håndbold, der er blandt de 5 mest foretrukne tilbud om idræt og motion. Her er der tale om idrætter, der i højere grad end de voksnes ønsker, kan dyrkes i regi af en forening. 40

41 Den ikke-idrætsaktive Næsten 10 % af respondenterne i borgerundersøgelsen er ikkeidrætsaktive, og næsten 90 % af disse har overvejet at påbegynde en idræts- eller motionsaktivitet. I stedet for at dyrke idræt bruger de tiden på noget andet, herunder familien, arbejdet og andre fritidsinteresser. Omkring 40 % af de ikke-idrætsaktive er ikke aktive, fordi de har svært ved at få børnene passet. Den ikke idrætsaktive vil i et fremtidigt valg af idrætstilbud foretrække vandreture, styrketræning og jogging eller løb. Alle idrætter, der kan dyrkes individuelt og fleksibelt. Fælles for den idrætsaktive og ikke-idrætsaktive Af tilbud, som har stor interesse, hvis de blev tilbudt, foretrækker respondenterne følgende: Aktiviteter for familien (fysisk aktivitet og socialt samvær, hvor familien kan dyrke forskellige aktiviteter på samme tid) Sundhedsaktiviteter (kostvejledning, vægttab, målrettet træning m.v.) Adgang til behandlingscenter (fysioterapi, kiropraktor m.v.) Forskellige aktiviteter (mulighed for at dyrke forskellige idrætsog motionsaktiviteter fra gang til gang) Det sunde køkken. Lær at lave sund og ernæringsmæssig rigtig mad Udendørs fitness Leje af mødelokaler til møder, familiearrangementer m.v. Afholdelse af fødselsdage Enkeltbooking af hallen på hallens ledige timer 41

42 42 Af andre gode bud på aktiviteter foreslår de bl.a.:

43 De idrætsaktive og ikke-idrætsaktive angiver, at komme i form, et godt helbred, sjov, oplevelse og spænding samt fællesskabet er vigtige motivationsfaktorer i forhold til valg af idræts- og motionstilbud. Konkurrence, koncentration og præstation er knap så væsentlige motivationsfaktorer. 43

44 Tilfredsheden med de selvejende haller Respondenterne i borgerundersøgelsen er blevet spurgt om tilfredsheden med den idrætshal, de oftest benytter. I bilag 3 i appendiks til rapporten er respondenternes vurdering af tilfredsheden med den idrætsfacilitet, de hyppigst anvender, illustreret. Der er meget delte meninger om tilfredsheden med de enkelte haller, men generelt og som udgangspunkt vil brugerne gerne anbefale den hal, de oftest anvender, til andre, ligesom hallen som udgangspunkt har gode rammer for den sport, de dyrker. Brugen af hallerne De tidspunkter, hvor respondenterne benytter faciliteterne er i 83 % af tilfældene optimale for den enkelte. Dem, der angiver, at tiderne ikke er optimale, siger at: Svømmehallen lukker næsten før man har fri Der er ikke nok haltider i primetime perioder Der mangler aktiviteter om formiddagen Ønsker mere fleksibilitet på holdtilbud Næsten 30 % af respondenterne oplever, at idrætsfaciliteten står ubenyttet hen, når de besøger faciliteten. De oplever hallen står tom: Tidlige eftermiddage Formiddage Tidlige morgen/formiddag eller sen aften Ved terminsprøver og eksaminer Før kl og efter kl Sommerperioder Nogle aftener efter kl Uden for gymnastiksæsonen I weekender Badminton benytter ikke alle banerne Skoleferier Tennishallen står tom i sommerperioden I hverdagene benyttes faciliteterne mest tidlig aften (kl ), og i weekender er det om eftermiddagen (kl ). 44

45 Fitness- og motionscentrene Over 60 % af de respondenter, der har benyttet et fitness- eller motionscenter i Køge Kommune i , benytter et privat og kommercielt fitnesscenter. De benytter enten det foreningsbaserede og/eller det private fitnesscenter meget ofte (flere end 7 gange om måneden) eller ofte (3-6 gange om måneden). De vil som udgangspunkt gerne anbefale det fitnesscenter, de benytter, til andre. Eneste område, der ikke synes tilfredsstillende er i forhold til udluftningen. Udluftningen kan optimeres. 45

46 Udefaciliteterne Der er ønske om bl.a. følgende: Bedre belysning Bedre vedligeholdelse af boldbanerne Fodbold fylder for meget på udearealerne Flere og bedre cykelstier og fortove Friluftsbad Flere kunstgræsbaner Flere depotpladser Bedre parkeringsanvisninger Bedre toilet- og badeforhold Landskab, der indbyder til bevægelse og motion Mulighed for cykling og løb med udgangspunkt fra faciliteten Sandbaner til beachvolley, beachhåndbold og -fodbold Forhindringsbaner Skaterramper Bålpladser og shelters Udendørs fitness og styrketræning Spor ti MTB Mere hyggelige kroge, borde og bænke Opbevaring til kajakker Flere og bedre muligheder for ridesport Udendørs springgrav Fodbold betaler ikke for brugen af udefaciliteterne, hvorfor gør de ikke det? 46

47 4.2. Det siger foreningerne I analysearbejdet har der i forbindelse med dialogen med foreningerne først været afholdt et opstartsmøde, hvor formålet var at få foreningernes input til kapacitetsundersøgelsen. Efterfølgende var foreningerne inviteret til møder, hvor de på et mere individuelt plan kunne komme med vigtigt input. Afsnittet her summerer kort resultatet af de afholdte møder. Opstartsmøde den 27. maj I et gruppearbejde blev foreningerne og faciliteterne bedt om at forholde sig til særlige opmærksomhedspunkter i analysearbejdet, og de blev bedt om komme med vigtigt input til den fremtidige udvikling og en mere optimal kapacitetsudnyttelse. 47

48 Resultatet af gruppearbejdet Alle både kommunen, foreningerne og de selvejende haller skal være åbne for nye tiltag både i forhold til inde- og udeaktiviteter. Der skal fokus på rekrutteringen af nye medlemmer i foreningerne. Flere faciliteter for at kunne tilbyde flere og mere fleksible aktiviteter. Der skal fokus på rekrutteringen af frivillige. Økonomien er en stor hæmsko i forhold til den fremtidige udvikling. Flere trivselsrum. Offentlig transport er nogle steder ikke tilgængelig. De høje energiudgifter er et stort problem. Medbestemmelse med indflydelse fra brugere. Større inddragelse af de < 60 årige i bestyrelserne. Mere fællesskab. Fokus på markedsføring og PR. Mere rummelighed og åbenhed i forhold til foranderlighed. Faciliteterne skal være åbne 360 dage om året. Hvorfor skal det koste 79 kr. i timen af leje en hal, hvis den er selvejende? Problemer med de kommunale haller i forhold til lukkeperioder, herunder bl.a. skoleferier og eksaminer. Udfordring: De private centre har åbent 360 dage om året. Udfordring: De private centre har ikke et tilskudsgrundlag. Udfordring: De private centre arbejder også med inklusion i forhold til foreningslivet. Foreningerne og faciliteterne skal også samarbejde med de private centre. Er der lavet en politisk prioriteringsliste og facilitetsanalyse på kulturområdet, herunder i forbindelse med Kulturhuset? Svær opgave at faciliteter skal rumme tilbud til både børn/unge/ elite vs. Voksne og motion. Andre halformer end 20 x 40 er nødvendige. Der skal flere m2 og m3 til. Kommunen, idrætsfaciliteterne og foreningerne skal have fokus på udviklingen og på brugernes ønsker og behov Mere markedsføring gerne mund til mund. Plads til flere aktiviteter på samme tid. Prisen for deltagelsen i aktiviteter er den afgørende? 48

49 Møde den 25. juni med Borup IF og Bjæverskov IF Borup IF og Bjæverskov IF kom med følgende input til analysearbejdet: Lille Skendved Hallen skal ikke bygges. Der mangler et sagligt grundlag for opførelsen. På længere sigt ønsker Borup IF en ekstra hal. Det er vigtigt for idrætsforeningerne i Køge Kommune, at gymnastiksalene sikres ved skolelukninger. Stort ønske om et fælles halbookingsystem. De ubenyttede skoletimer skal frigøres til enkeltbookinger. Bjæverskov har stort ønske om, at de to haller bygges sammen. Enighed mellem Borup IF og Bjæverskov IF om, at denne sammenbygning skal prioriteres. Udemotionen skal i fokus. Frigørelse af små lokaler til bløde motionsformer. Samle flere kommunale haller i de selvejende haller. Eksempelvis Vemmedruphallen til Skovbohallerne. 49

50 Møde den 27. juni med Køge Svømmeklub, Køge Atletikklub, Team Køge Volley, Skensved IF, Rishøj IC og Skovbohallerne Køge Svømmeklub, Køge Atletikklub, Team Køge Volley, Skensved IF, Rishøj IC og Skovbohallerne kom med følgende input til analysearbejdet: Den politiske prioritering skal være meget højere. Udfordringen og tildelingen af midler for foreningerne er ikke behovsstyret, men mere venskabsstyret. Skolens gymnastiksale er ikke optimale til dette. Rengøringen er ikke super. Bordtennis spiller på dispensation for både lys og højde. Man lytter ikke til de faktiske behov. Køge Svømning synes, at mulighederne for svømning er under standart i forhold til andre kommuner. Folk vælger andre kommuner. Kommunen er selv begyndt at tilbyde svømmeundervisning, som er en konkurrence i Svømmeland. Hvorfor er svømning delt op i forskellige termer? Motionssvømning, konkurrencesvømning mv. i undersøgelsen. Atletik kan slet ikke se sig selv i undersøgelsen. Køge Kommunes idræt er for decentraliseret. Foreningsidrætten er ikke overordnet tænkt ind i Køge Park Når der bygges nyt, skal bygninger i skoleregi også tænkes ind i foreningsregi og være anvendelige. Hvorfor bygges der i øvrigt kun håndboldhaller? Rishøjhallerne. Halinspektøren får præstationsløn for netop at sikre flest mulige i hallen og foreningen. Grundlaget for analysen var ikke godt nok forklaret for både faciliteter og foreninger. Derfor er budskabet blevet misforstået, og der har været en vis antipati mod projektet. 50

51 Opsummering af dialogen med foreningerne Forhold der vedrører bedre facilitetsudnyttelse For en bedre facilitetsudnyttelse ønsker foreningerne flere ledige m2 og m3 til idræt og motion. Ligeledes ønsker de, at kommunen, foreningerne og faciliteterne skal være mere åbne for nye tiltag, nye foreninger, nye brugere og nye medlemmer. De ønsker mulighed for flere, og mere fleksible, tilbud om aktivitet. De ser et behov for flere haller med andre mål end 20 x 40, og muligheder for opdeling af de eksisterende traditionelle haller, så der kan dyrkes flere forskellige aktiviteter på samme tid. Udemotionen skal i fokus, og der er behov for fælles online-booking system. De små og mindre lokaler skal frigøres til aktivitet. Der er tider i skolernes lukkeperioder og timer i dagtimerne, der kan udnyttes bedre. De høje energiudgifter og den trængte økonomi er mange steder et problem i forhold til aktivitetsudvikling. Det vil være fornuftigt at samdrifte de kommunale haller med de selvejende. Andre vigtige forhold Der er ønske om en politisk prioriteringsliste og facilitetsanalyse på hele kulturområdet. Herunder bevæggrunde for prioritering af det nye Kulturhus. Det samme er gældende i forhold til kommunen prioritering af tilbygningen til Skensved Hallen. Ved skolelukninger er det vigtigt, at der laves planer for gymnastiksalene, så de bevares. Svømning og Atletik beklager, at disse aktiviteter ikke er en del af kapacitetsundersøgelsen. I Skovbohallernes regi er der enighed om, at en sammenbygning af hallerne i Bjæverskovhallen skal prioriteres i området. Andre brugere Der har i forhold til opgavens opdrag ikke været dialog med de skoler og andre institutioner, der benytter hallerne, ligesom der ikke har været dialog med andre potentielle brugere, herunder bl.a. de selvorganiserede idrætsudøvere og erhvervslivet om deres ønsker og behov i forhold til anvendelse af hallerne. De er dog målgrupper, som er meget vigtige, og målgrupper som man i det fremadrettede arbejde med udviklingen af idrætsfaciliteterne kan og bør gå i tæt dialog med. 51

52 4.3. Demografien i Køge Kommune Afsnittet her beskriver kort den udvikling, der forventes i antallet af borgere i de næste 10 år, og den sammenhæng der kan forventes at være mellem befolkningsudviklingen og kapacitetsudnyttelsen i hallerne i Køge Kommune. Køge Kommunes befolkningsprognosen pr. 21. marts 2013 viser i de næste 10 år en udvikling som følger: Aldersgruppe Udgangspunktet År 2013 Prognose år 2018 Prognose år 2023 Børn år Børn og unge år Unge år Voksne år Voksne år Voksne > 60 år Fra vil børn og unge (0-16 år) ifølge prognosen falde med borgere, og de unge (17-25 år) vil stige med 623 borgere. De voksne (26 59 år) vil stige med 28 borgere, og endelig vil seniorerne stige med borgere. Hvis vi deler aldersgrupperne op i livsfaser (Breddeidrætsudvalget 2009), giver det følgende sammensætning og forventet udvikling: Børn i den afhængige og unge i den uafhængige livsfase (0-16 år) Det er de børn og unge, der stadig er hjemmeboende. Faldet på borgere i disse livsfaser vil betyde, at der i de næste 10 år kan forventes et stagnerende og måske mindre tryk på de eftertragtede prime-time perioder i forhold til denne livsfase. Voksne den frie 1. fase (17 25 år) De unge/voksne der nu er flyttet hjemmefra, og som endnu ikke har etableret sig som familie. Denne gruppe af borgere vil ifølge prognosen stige med 623. Det er den gruppe af borgere, der i stort omfang er under uddannelse og dermed er mere fleksibel i forhold til at benytte ikke-primetime perioderne. Stigningen kan ses i sammenhæng med, at der i denne målgruppe i dag er et stort frafald (ophør eller pause) i idrætsdeltagelsen, og at denne livsfase i højere grad end tidligere dyrker idræt på egen hånd. Voksne livsfasen som forældre (26 42 år) De voksne der er etableret med familie og hjemmeboende børn. Denne gruppe af borgere vil ifølge prognosen falde med 889 borgere. Det kan derfor forventes, at trykket på de eftertragtede primetime-perioder vil falde i løbet af de næste 10 år i forhold til denne målgruppe. Livsfasen er den livsfase, hvor der er flest, der dyrker idræt på egen hånd. Voksne den frie 2. fase (43 59 år) De voksne hvor børnene er blevet ældre og hvor de flytter hjemmefra. Denne gruppe af borgere vil ifølge prognosen stige med 917 borgere. Det kan betyde, at denne målgruppe i højere grad end i dag, vil lægge et tryk på prime-time-perioderne. Imidlertid er det også én af 52

53 de livsfaser, hvor der i dag, er mange der dyrker idrætten/motionen på egen hånd udenom foreningslivet (Laub 2011). Altså idræt der kan dyrkes individuelt og fleksibelt. Så godt nok kan der forventes et større tryk i prime-time-perioderne, men trykket kan ses i forhold til, at målgruppen i denne livsfase i meget høj grad dyrker idræt på egen hånd. Ældre Plus 60 Denne gruppe af borgere vil stige markant med borgere. Målgruppen er kendetegnet ved, at de i meget høj grad kan anvende ikke-prime-time perioderne, og at de i højere grad end tidligere er meget idrætsaktive langt oppe i årene. De dyrker i næsten lige høj grad idræt og motion på egen hånd og i foreningsregi. Det kan forventes, at de vil kunne anvende nogle af de mange ikke-primetime perioder. Med mindre der sker en markant stigning eller ændring i Køge Borgernes idrætsvaner, ser DGI-huse og haller ikke et større tryk på de eftertragtede prime-time perioder i de næste 10 år i Køge Kommune samlet set. Den samlede befolkningstilvækst på borgere vil i stort omfang kunne benytte de p.t. ubenyttede tider i ikke-prime-time perioderne. Ser man på den forventede befolkningsudvikling delt ud på skoledistrikter og sammenligner med det antal af m2 der er tilstede i de eksisterende idrætshaller i skoledistrikter ser billedet ud som på næste side: 53

54 Skovbohallen Skole distrikter Udgangspunkt Forventet udvikling Forventet udvikling Bjæverskov Gørslev Antal forventede m2 til rådighed pr. borger i 2023 med det antal m2 der er til rådighed i 2013 I alt ,53 Ejbyhallen Ejby ,55 Boruphallen, skolehallen og multihallen Borup ,48 Vemmedruphallen Vemmedrup ,58 Rishøj Idrætscenter og Asgårdhallen Køgehallerne og Asgaardhallen Ravnsborghallen og Boholtehallen og Hastrupskolens hal Herfølgehallen og Holmebækskolens hal Højelse Kirstinedal Lellinge Asgård I alt ,37 Asgård Sct. Nicolai Ellemarken I alt ,28 Ellemarken Søndre Hastrup I alt ,28 Herfølge Holmebæk Algestrup Hastrup I alt ,26 Ny Køge Kommune

55 Billedet viser, at der i de skoledistrikter, hvor der er færrest antal m2 til rådighed er 0,26 m2 pr. borger til idræt og motionsudfoldelse i I det skoledistrikt hvor der er flest m2 til rådighed i 2023, er antallet af m2 0,58. Antallet af opgjorte antal m2 er udregnet med udgangspunkt i temaanalysen fra 2007 (Køge Kommune 2007), og den justering der er lavet i forbindelse med nærværende kapacitetsanalyse. De opgjorte m2 skal verificeres, hvis Køge Kommune fremadrettet ønsker at bruge metoden i forbindelse med en politisk prioritering på udviklingen af idrætsfaciliteterne i kommunen. DGI-huse og haller er gerne behjælpelig i den proces. Endvidere er det nødvendigt at medtage de gymnastiksale, andre faciliteter og ubenyttede lokaler, der er til rådighed i skoledistrikterne. Disse faciliteter er ikke medregnet i ovenstående tabel. Endelig skal der tages det forbehold, at antallet af km til idrætten ifølge den landsdækkende undersøgelse (Pilgaard 2008), for børns vedkommende (58 %) enten har ringe eller ingen betydning. I de voksnes tilfælde er der 54 % der angiver, at afstanden har ringe eller inden betydning. De kan betyde, at hvis idrætsfaciliteten er attraktiv i forhold til både aktivitet og rum, så bevæger mange borgere sig gerne længere til den idræt/motion, de ønsker at dyrke. De mange skoledistrikter i Køge Kommune, vil derfor kunne betyde, at borgerne ikke nødvendigvis dyrker idræt og motion i de skoledistrikter, hvor de er hjemhørende. 55

56 5. Incitamenter for bedre kapacitetsudnyttelse Hallernes drift i Køge Kommune bygger i store træk på direkte og faste tilskud fra kommunen, og disse tilskud er ikke afhængige af aktivitetsniveauet i hallen, herunder bl.a. antallet af brugere og udnyttelsesgrader. Det vil reelt sige, at jo mindre aktivitet og dermed også slid på hallen, jo større overskud vil hallen kunne genere. Ligeledes har idrætsfaciliteterne ikke incitament i forhold til at udnytte ledige haltimer, da det kun giver en indtjening på kr. 79,- pr. time, og den reelle udgift for udlejning af en haltime i mange tilfælde ligger på langt over kr. 500,- pr. time. Endelig er det nødvendigt, at der åbnes for hallernes mulighed for at generere en egenindtjening. Som aftalerne mellem kommunen og de selvejende haller er formuleret p.t., vil det kræve en godkendelse i byrådet. I DGI-huse og hallers dialog med de selvejende haller har det også været tydeligt, at de selvejende haller ikke har til opgave selv at tjene penge. Ifølge dem er der fra kommunens side tydeligt gjort opmærksom på, at der ikke må ageres kommercielt og konkurrenceforvridende. Langt de fleste selvejende idrætsfaciliteter i Danmark agerer kommercielt, og mange har en egenindtjening, der ligger på over 50 %. Det må der således også kunne findes en model for i Køge Kommune. Køge Kommunes tilskudsmodel til de selvejende haller giver således ikke incitament til aktivitetsudvikling og igangsætning af aktivitet. Ej heller til udvikling af andre indtægtsgivende aktiviteter. Tilskuddet bygger alene på refusion af drifts- og anlægsudgifter. 56

57 6. Litteraturliste Forsberg, P. og Ibsen, B. (2013). Idræt, motion og faciliteter i Rudersdal i fremtiden. Anbefalinger og perspektiver. København: Idrættens Analyseinstitut. Ibsen, B. (2006). Foreningsidrætten i Danmark. København: Idrættens Analyseinstitut. Køge Kommune Temaanalysen på idrætsområdet. Køge Kommune Sundhedspolitik for Køge Kommune Køge Kommune En analyse af de selvejende haller i Køge Kommune. Laub, T.B. (2011). Danskernes motions- og sportsvaner København: Idrættens Analyseinstitut. Lokale- og Anlægsfonden Facilitetsdatabase Lokaliseret via WWW den 7. august 2013 på: facilitetsdatabase Pilgaard, M. (2008). Danskernes motions- og sportsvaner København: Idrættens Analyseinstitut. Aalborg Universitet (2011). Brugsanalyse af haller i Aalborg Kommune. Aalborg: Aalborg Kommune. 57