Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion -
|
|
- Bente Marcussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - GUD En af kristendommens centrale læresætninger er læren om treenigheden. Den kristne lære om treenigheden går ud på, at der kun er én Gud (monoteisme = én guds religioner), men at denne Gud har tre skikkelser eller fremtrædelsesformer: Faderen, Sønnen og Helligånden. Herved mener man, at Gud åbenbarede sig eller trådte frem for menneskene på Jorden igennem Jesus. Efter Jesus' død mener man, at Gud derimod har trådt frem for menneskene i form af Helligånden, som i kirken gør Jesus' ord levende og giver dem deres overbevisningskraft. På billedet ses Faderen (Gud) holdende Sønnen (Jesus Kristus), mens Helligånden svæver over dem, symboliseret ved en due. KRISTENDOM Omkring år 0 blev Jesus af Nazaret født i Betlehem i Israel. Israel var/er jødernes "Hellige Land", og derfor var den almindeligt udbredte religion jødedom. Jesus og hans disciple tilhørte også jødedommen, men Jesus brød gennem sin forkyndelse med jødedommen. Han stillede strengere krav til mennesket end den jødiske tradition: Det var ikke kun ens opførsel, som betød noget, men også ens tanker. Mennesket kunne desuden ikke frelse sig selv ved blot at overholde Loven. Det var faktisk slet ikke muligt at overholde loven, som Jesus fortolkede den. Menneskets frelse var derimod forbundet med Jesus' martyrdød, hvor Jesus påtog sig menneskets synder. Det vigtigste budskab Jesus prædikede var dog næstekærligheden. Det var først efter Jesus' død, at kristendommen blev grundlagt som en selvstændig religion med egen Lære og indhold. Læren om og troen på Jesus' død og opstandelse blev kristendommens vigtigste læresætning, og er det stadig i dag. Kristendommen blev udbredt via Israel til Rom og herfra videre til resten af verden. For Danmarks vedkommende siges det, at Landet blev kristnet i 960'erne af Harald Blåtand. I Danmark er den såkaldte evangelisk-lutherske (protestantiske) fortolkning af kristendommen den mest almindelige. I denne retning er Skriften (Bibelen) og troen vigtigst. SKABELSESBERETNING Kristendommen har samme skabelsesberetning som jødedommen og islam. Den findes i Det Gamle Testamentes første Mosebog 1,1-2,25. I skabelsesberetningen forklares det, hvordan Jorden, dyrene og mennesket skabes. Der er tale om en guddommelig skabelse, hvor Gud på seks dage skabte naturen, dyrene og Adam, som var det første menneske. Ud fra Adams ribben, blev kvinden Eva skabt. Efter skabelsen hvilede Gud på den syvende dag. Side 1 af 8
2 CENTRALE TROSFORESTILLINGER Død og opstandelse Hele den kristne kirkes troslære er tæt knyttet til Jesus, hans fødsel, person, liv, død og opstandelse. Det er dog især Jesus' død og opstandelse, der er den kristne tros kerne. Jesus' død bliver af kristne fortolket som et nødvendigt og frelsende offer. Det vil sige, at man mener, at Jesus døde for at befri menneskene for alle deres synder. Jesus' opstandelse anses som det afgørende bevis på, at Jesus var den længe ventede Messias eller Kristus. Derudover er der i forlængelse af læren om Jesus' opstandelse fremvokset en tro på, at alle mennesker ved tidernes ende skal genopstå sammen med Jesus. Den døde ligger således i graven indtil dommedag, hvor alle døde genopstår - nogle til evigt Liv andre til fortabelse. Med Jesus' overvindelse af døden på korset, indgik han en pagt mellem Gud og mennesket. Derfor vil alle kristne, som tror på Jesus, også overvinde døden (Det Dobbelte Kærlighedsbud: Mattæus 5,43ff; 22,36-40). Næstekærlighed Ifølge evangelierne satte Jesus Moselovens bud om kærlighed til Gud og kærlighed til sin næste sammen (hhv. 5. Mosebog 6,5 og 3. Mosebog 19,18). Det, som adskiller Jesus fra Moselovens krav om kærlighed til næsten, er, at Jesus mente, at man skulle elske alle, også ens værste fjender. Moselovens næstekærlighedsbud omfatter kun ens nærmeste familie og venner. Med næstekærlighed forstås, at man sætter sig i sin næstes sted, så man behandler andre, som man gerne selv vil behandles. Den kristne næstekærlighed opstår, fordi Gud elsker mennesket - derfor kan mennesket elske andre mennesker. TIDSLINJE Ca. O Jesus fødes Ca. 30 Jesus korsfæstes 64-ca. 300 Periodevis forekomst af kristendoms- forfølgelser Ca Evangelierne nedskrives 313 Religionsfrihed for kristne i Romerriget indføres 391 Kristendommen bliver statsreligion i Romerriget og samtidig forbydes al anden religionsdyrkelse 960'erne Kristendommen antages i Danmark 1054 Det store skisma (det vil sige kirkelig splittelse) hvor kirken blev delt i en vestlig romersk-katolsk og en østlig ortodoks kirke 1517 Martin Luther slog sine teser om bl.a. afladshandel op. Reformationens begyndelse. Nyt skisma, hvor den vestlige romersk-katolske kirke blev splittet i en protestantisk og en katolsk retning 1536 Reformationen i Danmark 1660 Enevælde i Danmark. Statskirke 1849 Grundloven blev indført og gjorde bl.a. statskirken til folkekirke. Demokrati og religionsfrihed blev indført 1947 Lov om kvinders adgang til at søge præsteembede. Første kvindelige præst i Danmark Side 2 af 8
3 LEVEREGLER OG LOVE I modsætning til jødedommen har kristendommen ikke en Lang række for- og påbud. Ét bud, Jesus dog Lægger stor vægt på, er Det Dobbelte Kærlighedsbud, nemlig kærlighed til Gud og kærlighed til sin næste (se boksen "Centrale trosforestillinger"). Endvidere nævner Jesus visse steder i Det Nye Testamente nogle af De Ti Bud fra Det Gamle Testamente. Disse har da også traditionelt haft en central placering i kristendommen. RETNINGER Der findes tre hovedretninger inden for kristendommen: Katolicisme: ordet kommer fra græsk og betyder "almindelig". Katolicismen er især udbredt i Sydeuropa. Protestantisme: ordet kommer fra latin og betyder "at træde i vidneskranken for en sag". Protestantismen er især udbredt i Nordeuropa, herunder også Danmark. Den ortodokse kirke: Ordet ortodoks kommer fra græsk og betyder "ret lovprisning" eller "ret tilbedelse". De ortodokse kirker findes særlig i det østlige og sydøstlige Europa og i Nærorienten. Oprindeligt blev kristendommen grundlagt i den katolske form, men i 1054 blev kirken delt i en romersk-katolsk og en østlig ortodoks retning. Ved reformationen i 1500-tallet skete der igen en splittelse i den katolske kirke, og ud af den splittelse voksede protestantismen. En af forskellene på protestantismen og katolicismen er synet på autoriteten i kirken. I den katolske kirke er autoriteten knyttet til præsteembedet, og de indviede præster og biskopper menes at have modtaget en særlig nådegave, som sætter dem i stand til at administrere og formidle frelsen til menneskene. Øverst i det katolske hierarki er paven, som er Kristus' stedfortræder på Jorden. Den protestantiske kirke er ikke på samme måde 'topstyret'. I protestantismen er der ikke et mellemled mellem Gud og mennesket. Her menes autoriteten at ligge i Guds ord, som det enkelte menneske selv må forholde sig I dag findes der utallige retninger inden for protestantismen; fx en reformert, en luthersk og en anglikansk kirke, samt en række frikirkesamfund som bl.a. Indre Mission, Pinsebevægelsen, Brødremenigheden, Baptistkirken og mange flere. LIGNELSE En lignelse er en sammenlignings- eller billedfortælling, hvor fx religiøse og etiske problemstillinger belyses gennem en anskuelig historie. Jesus brugte ofte lignelser i Det Nye Testamente, når han skulle forklare noget. På billedet vises lignelsen om den fortabte søn, der efter at have brugt sin del af sin faders arv, på en fornøjelsesrejse, tager tilbage til faderen og bliver tilgivet at have ødslet sin arv væk. Side 3 af 8
4 Der er mange andre lignelser der er gode at arbejde med. Her kan I finde flere. VIGTIGSTE TEKSTER Bibelen Kristendommens vigtigste bog er Bibelen, som er kirkens hellige skriftsamling. Bibelen består af to dele; Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Jøderne betragter kun Det Gamle Testamente som deres bibel eller helligskrift, mens de kristne betragter hele Bibelen, det vil sige både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Det Nye Testamente består bl.a. af fire evangelier og breve skrevet af Paulus. Særligt kendte tekster i Det Nye Testamente er: Luk. 2,1-21 (Juleevangeliet) Luk. 10,25-37 (Den Barmhjertige Samaritaner) Matt. 5-7 (Bjergprædiken) Matt. 26,17-29 (Nadverindstiftelsen) Matt. 27,45-50 (Korsord) Her kan I finde bibelen online. Trosbekendelsen I den kristne trosbekendelse sammenfattes troens grundlæggende træk. Eksempelvis formuleres troen på den treenige Gud, troen på at Jesus er genopstået fra døden og skal dømme ved dommedag, og at den kristne skal tilgives sine synder og selv skal genopstå efter døden. Altså er trosbekendelsen en sammenfatning af, hvad den kristne egentligt tror på, og man bekender sig til denne rette kristne tro. Der findes flere forskellige trosbekendelser i kristendommen, men den mest kendte og brugte er den apostolske trosbekendelse, hvori man forsager (undsiger sig) Side 4 af 8
5 djævlen, og man bekender sig til Gud, Jesus og Helligånden. Den apostolske trosbekendelse bruges blandt andet ved dåb og konfirmation. FRA VUGGE TIL GRAV Dåb For de mange mennesker i Danmark, som er medlemmer af folkekirken, begynder deres tilhørsforhold til kirken med barnedåben. Forestillingen bag dåben er, at barnets sjæl bliver renset for moralsk snavs, og at barnet derefter bliver syndfrit og får del i det kristne fællesskab. Konfirmation Ordet konfirmation betyder at "bekræfte" eller "befæste". Det, som bekræftes, er barnedåben. Ved denne lejlighed får det unge menneske selv mulighed for at tage stilling til, om det fortsat vil være en del af det kristne fællesskab, som det blev døbt ind i som spædbarn. Vielse Ægteskabet er et juridisk anerkendt forhold mellem en mand og en kvinde. For at ægteskabet skal være gyldigt, må der være to vidner tilstede under vielsen. Efter vielsen får brudeparret en vielsesattest, som er et bevis på, at de er blevet gift. Almindeligvis bliver brudeparret gift af en præst i en kirke. I de protestantiske lande kan brudeparret imidlertid også blive viet på rådhuset eller hos andre borgerlige myndigheder. Dette er ikke muligt i den katolske kirke, fordi de anser vielsen for et sakramente, det vil sige hellig handling. Dette er også grunden til, at den katolske kirke forbyder katolikker at blive skilt. Et sådant forbud imod skilsmisse findes derimod ikke i den protestantiske kirke. Begravelse Begravelsen er en kirkelig ceremoni, hvor den døde bliver lagt i indviet jord. Formålet med begravelsen er dels at adskille de døde fra de levende og dels at sikre den døde fortsat liv. Graven bliver nemlig opfattet som en midlertidig hvileplads, hvor den døde ligger, indtil Jesus kommer igen, og den døde da skal genopstå sammen med Jesus. Nadver Nadveren er et kirkeligt sakramente. Ifølge Det Nye Testamente blev nadveren indstiftet af Jesus aftenen før sin død, hvor han spiste med sine disciple. Forestillingen bag nadverhandlinger er, at den kristne ved at spise brødet (Jesus' legeme) og vinen (Jesus blod) opnår skæbnefællesskab med Jesus Kristus, både i hans lidelse, død og overvindelse af døden. Derudover opfattes nadveren som et 'vedligeholdelses- ritual'. Det vil sige, at det enkelte kristne menneske ved at deltage i nadveren opretholder Side 5 af 8
6 SYMBOLER Kors Oprindeligt en opretstående pæl med tværbjælke, som i Romerriget blev anvendt som henrettelsesred- skab ved korsfæstelse. I Det Nye Testamente henviser korset til den måde, hvorpå Jesus blev henrettet. Samtidig bruges korset som et billede på det at følge Jesus. Lam Symbol for Kristus. Lammet bruges i gammeltestamentlig kult som et offerdyr, og det er den måde, det også bruges i Det Nye Testamente, hvor det betegner Jesus som Guds lam, der døde som et offer for andres synder. Due I kristendommen kædes duen sammen med Helligånden fx i skildringen om Jesus' dåb (Lukas 3,22). Også i billedkunst ses Helligånden afbilledet som en due, fx ved Marias bebudelse. Fisk Da de kristne blev forfulgt i Romerriget, skulle de bruge et hemmeligt symbol, fordi det var ulovligt at være kristen. Bogstaverne i ordet fisk på græsk (IKTYS - 'Iesous, Kristos, Theos, Yios, Soter') kan danne ordene: 'Jesus Kristus Guds Søn Frelse' og blev derfor brugt som et symbol på Kristus. BØN Bøn er inden for kristendommen et personligt anliggende. Der findes nemlig ingen regler for hvornår eller hvor tit, man skal bede. Den mest almindelige bøn er Fadervor, som blev indstiftet af Jesus i Mattæus-evangeliet 6, ÅRETS RITUALER Kirkeåret er fast bygget op omkring den såkaldte festcyklus; jul, påske og pinse, hvor hver kirkefest har sin før- og efterfejringstid. Det begynder 1. søndag i advent, det vil sige den fjerde søndag før jul. Juledag, som er den 25. december og fejres som Jesus' fødselsdag. Kirkeårets næste store højtid er påsken, hvor man mindes Jesus' død og opstandelse. Påsken indledes søndagen før påske med palmesøndag. Den efterfølgende torsdag, Skærtorsdag, fejres til Side 6 af 8
7 minde om indstiftelsen af nadveren. Dagen efter Skærtorsdag kaldes for Langfredag, og dagen fejres til minde om Jesus' korsfæstelse og død. Dernæst følger Påskesøndag, hvor det er Jesus' opstandelse fra de døde, der mindes. Forud for påsken går desuden en fastetid på 40 dage til minde om Jesus' 40 dages faste i ørkenen, og 40 dage efter påske fejres Kristi Himmelfartsdag. Ti dage senere, det vil sige 50 dage efter påske fejres pinsen til minde om Helligånden. Da Helligånden kom til Jesus disciple dannedes den kristne kirke. Pinse kaldes derfor også for kirkens fødselsdag. SÆRLIGE STEDER Kirken Oprindeligt betegnelsen for samfundet af døbte. Betegner nu også bygningen, hvor kristne mødes for at holde gudstjenester og andre religiøse handlinger. Kirkegården Jordareal til begravelse, hvor Jorden er indviet. Ikke-kristne personer har også ret til at blive begravet på kirkegården i de sogne, hvor de bor, hvis der ikke findes en kommunal kirkegård. Folkekirken Man bliver medlem af den danske folkekirke gennem dåben. Udmeldelse af folkekirken kan ske ved en skriftlig udtrædelsesattest. Folkekirken har Folketinget som øverste lovgivningsinstans og biskopper som øverste myndighed i spørgsmål om tro og gudstjenester. I grundloven af 1849 står der, at ét religionssamfund i Danmark, den evangelisk-lutherske kirke, har særstatus. I Danmark er der derfor religionsfrihed, men ikke religionslighed. Regenten i Danmark skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke. Jerusalem er en hellig by for de kristne. Jesus blev korsfæstet i Jerusalem. Flere kristne drager især i påsken til Jerusalem. Her følger de Jesus fodspor af Via Dolorosa (Smertens Vej), som fører til Golgata, der er bakken, hvor Jesus blev korsfæstet (se billedet). Den største helligdom i Jerusalem for kristne er Jesus gravkirke. RELIGIØSE FAGFOLK Præsten: i folkekirken har ikke en særlig status. Præsten er blot den person, som formidler Guds ord i gudstjenesten. Præsten er tilknyttet en bestemt kirke. Under gudstjenesten bærer præsten en sort præstekjole med en hvid pibekrave. Provsten er også uddannet præst, men hjælper derudover biskoppen med tilsynsarbejdet inden for mindre områder. Side 7 af 8
8 Biskoppen: Den danske folkekirke har tolv biskopper. De fungerer som administrative ledere af deres stift. Biskoppen er ikke tilknyttet en bestemt kirke men et stift. Side 8 af 8
Tro og ritualer i Folkekirken
Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi
Læs mereProtestantisme og katolicisme
Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et
Læs mereForfatter : Fie Sørensen Tunie Larsen. Kristendom
Kristendom Kristendom Begreber Biblen Den Hellige Bog Evangelium Gode nyheder Trosbekendelsen (apostolske (formuleret af de 12 apostle)) Disciple Elever - Jesus havde 12 Axis mundi Verdens centrum Jerusalem
Læs mereGRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER
GRUPPE 1: BØNNER I Det Gamle Testamente står der i salme 139: Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre. Giver det mening at bede, hvis Gud allerede ved, hvad vi vil sige? En kvinde
Læs mereBeskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke
Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke Den rumænsk ortodokse kirkes messe specifikke struktur, bygger på den kristne tradition, den hellige skrift (Bibelen) og de syv sakramenter.
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde
Læs mereKORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning.
KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE 1. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. Den Ortodokse Kirke er den oprindelige Kirke, som
Læs mereDE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM
SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig
Læs mereAt forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens
At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds
Læs mereFra Jerusalem til folkekirken
Lektion 15 Fra Jerusalem til folkekirken For ca. 2000 år siden, blev en gruppe mennesker grebet af det ubegribelige. De så, at Kristus var opstået fra de døde. Siden har budskabet om Kristus spredt sig
Læs mereBarnedåb og nadver. Barnedåb. Lektion 18
Lektion 18 Barnedåb og nadver Barnedåb Lad de små børn komme til mig? Teksten, hvor Jesus siger Lad de små børn komme til mig, dem må I ikke hindre (Mark. 10,13-16) er en fast del af vores dåbsritual.
Læs mereTema 12 Trosbekendelser og kunst Begreber Dogmer treenigheds- meningen om Jesus Trosbekendelserne Den Nikænske Trosbekendelse
Tema 12 Trosbekendelser og kunst Kristendommen har altid udtrykt sig i og gennem begreber, symboler og kunst. Du skal kende de vigtigste kristne dogmer og trosbekendelsen, og du skal kende nogle vigtige
Læs mereSakramenterne og dåben
Lektion 17 Sakramenterne og dåben Dåb og nadver er mere end vand, vin og brød. Kristne tror at både dåben og nadveren har afgørende betydning i den kristne tro. Hverken dåb eller nadver er til at forstå,
Læs merePinsedag 4. juni 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan
Læs mereTROSBEKENDELSEN. Jeg tror på én Gud, Faderen, den Almægtige,Skaberen af himmel og jord, alt det synlige og usynlige.
TROSBEKENDELSEN Jeg tror på én Gud, Faderen, den Almægtige,Skaberen af himmel og jord, alt det synlige og usynlige. Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds énbårne Søn; født af Faderen før alle tider, Lys
Læs mereNår det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2
Læs mere2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød
Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.
Læs mereLindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.
Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen
Læs mereO, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN
4. søndag i advent 2016, Hurup Johannes 1, 19-28 O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN De har hørt om ham inde i Jerusalem.
Læs mereSide Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27,
Side 1 15-04-2017. Tekst: Matt. 27, 31-56. Når vi samles til langfredags gudstjeneste, gør vi det i lyset af påskemorgen. Og med korset som symbol der fortæller os om Kristi forsoning. Korset der pryder
Læs merePå Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:
Kristendomskundskab Formål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne får kendskab til, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og
Læs mereTrænger evangeliet til en opgradering?
Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre
Læs mereBegravelse. I. Længere form Vejledende ordning
Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen
Læs mereFra Jerusalem til Folkekirken
Fra Jerusalem til Folkekirken Indledning. Oversigt over program. Formål Hvad er kirke? 0 400 Fra huskirke til statskirke. 3. Bibelen Kirkemøder og bekendelser. Kanon 451 og 1054 Bibeloversættelser Øst
Læs mereKampen om landet og byen
Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem
Læs mereGUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS Dåb og nadver er hellige handlinger, og de er synlige tegn på, at Gud kommer os i møde og rører ved os. DÅB Både børn og voksne kan blive døbt.
Læs mereSalmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345
5. trin. II 26. juni 2016 Sundkirken 9, Toreby 10.30 Salmer: 323 Kirken den er Denne er 403 332 På Jerusalem 332 Jesus er 56 54 Hvad mener I 54 725 v. 4-5 Ja, du gør 725 v. 4-5 345 Guds menighed 345 Bøn:
Læs mere5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26
5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.
Læs mere"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:
Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde
Læs merePalmesøndag 20. marts 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,
Læs mereHvem var Jesus? Lektion 8
Lektion 8 Hvem var Jesus? Vi fortsætter med at se på de tilnavne og beskrivelser, der er af Jesus. I lektion 7 så vi, at han kaldes Messias eller Kristus, og at han kaldes Guds søn. Nu skal vi se på, hvad
Læs mereDåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja
Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være
TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning
Læs mereBilag 8, Fester og højtider
Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder
Læs mereGudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker
Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange
Læs mereFørend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.
Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste
Læs mereKNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG
KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:
Læs merePrædiken til Midfaste søndag, Joh. 6,1-15. 1. tekstrække.
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 10. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Midfaste søndag, Joh. 6,1-15. 1. tekstrække. Salmer. DDS 747 Lysets engel går med glans. Dåb: DDS 447 Herren strækker
Læs mereKRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk
Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten
Læs mereKonfirmandforberedelse 6. Lektion: Helligånden og kirken
30 Konfirmandforberedelse 6. Lektion: Helligånden og kirken De fleste mennesker kan forbinde noget med den første artikel i trosbekendelsen som handler om skabelsen. På en eller anden måde er det nærliggende
Læs mereDe ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.
Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Læs mereI dag skal du høre om kirken, kirkens kalender og bibelen.
Kalkmaleri fra Budolfi Kirke i Ålborg. Kalkmaleriet forestiller symbolerne for de fire evangelister: Matthæus: Mand, fordi Matthæusevangeliet starter med at føre Jesus' stamtavle tilbage Abraham, jødernes
Læs mereKlokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.
Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.
Læs mereNutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?
Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger
Læs mereKom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).
Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,
Læs mereMå ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«
Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,
Læs mereINTRODUKTION. Spisning inde i kirken Skærtorsdag Natgudstjeneste og gravøl Langfredag Solopgangsgudstjenester fra kl. 7.
HVAD BETYDER PÅSKE INTRODUKTION Hvorfor holder vi egentlig påske? Vi spiser påskefrokost og laver gækkebreve - men er det andet end det? Påsken handler om Jesus død og opstandelse. Påsken åbner muligheden
Læs mere= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned
= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned 1. PRÆLUDIUM 2. INDGANGSBØN Kirkesanger / Kordegn: Lad os alle bede! Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre hvad du, Gud Fader, min skaber, du
Læs mereDåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.
Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereGUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUD ÅBENBARER SIG FOR OS Kristne tror, at den treenige Gud til alle tider giver sig til kende for mennesker, og at han helt og fuldt har vist
Læs mereELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
ELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS NÆSTEKÆRLIGHED I PRAKSIS Du skal elske din næste som dig selv! Det er kristendommens rettesnor for, hvordan vi skal opføre os over for vores medmennesker.
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Læs mereKerneværdi 1 Vi vil leve af dåb og nadver
Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,
Læs merePAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER
Knud Erik Andersen Inger Røgild PAULUS og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns
Læs mereDer kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,
2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereProblemformulering Projektbeskrivelse Myter og ritualer Den jødiske påske
Problemformulering Jeg har valgt at undersøge baggrunden for den jødiske og kristne påske. Hvordan de er opstået og hvilke forskelle og ligheder der er på de to. Derudover vil jeg undersøge hvorfor der
Læs mereKIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt.
KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt. Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse www.ksbb.dk www.kirkelig-samling.dk
Læs mere2. påskedag 6. april 2015
Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og
Læs merePrædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.
Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem
Læs mereDåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.
Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereFortsæt salmen Skriv dig, Jesus, på mit hjerte af Thomas Kingo. Fortsæt salmen Jesus lever, graven brast af Johan Nordahl Brun
Skriv dig, Jesus, på mit hjerte af Thomas Kingo a) du min konge og min Gud! b) du min herre og min Gud! c) du min frelser og min Gud! Jesus lever, graven brast af Johan Nordahl Brun a) han stod op med
Læs merePrædiken til Skærtorsdag Findes der noget bedre end at samles omkring et godt måltid mad sammen med gode venner?
Prædiken til Skærtorsdag 2013 Findes der noget bedre end at samles omkring et godt måltid mad sammen med gode venner? Vi er samlet i dag i vores gudstjeneste her omkring et måltid. Et ganske særligt måltid.
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.
14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten
Læs mereTHE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?
The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt
Læs mereFrelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9
Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?
Læs mereTrinitatis søndag 31. maj 2015
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.
07-11-2017 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2017. Tekst. Matt. 5,1-12 Salige er de som stifter fred, de skal kaldes Guds børn. Hvem og hvad er det som stifter fred? Min onkel som bar samme fornavn
Læs mereMålet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.
Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede
Læs mereCentrale ritualer for Impactchurch Roskilde: Nadver: Dåb:
Centrale ritualer for Impactchurch Roskilde: Nadver: Nadveren betragtes som et mindemåltid over Jesu død og opstandelse. Kirken afholder regelmæssigt nadver. Der er intet fastsat ritual for, hvordan nadveren
Læs mere18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele
Læs mereRitualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016
Ritualer i Foursquare Kirke København Efterår 2016 1 af 5 Beskrivelse af vielsesritual 3 Indledning 3 Overgivelsen af brud 3 Ægteskabsløfter 3 Velsignelse 4 Bøn 4 Præsentation af ægtepar 4 Beskrivelse
Læs mereHØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE
Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen
Læs mereSom allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt
Læs mereMen, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369
Læs mereAlle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12
Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.
Læs mereKORS OG KÆRLIGHED KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
KORS OG KÆRLIGHED KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS KORSET Når man går ind i en kirke, ser man ofte et kors over alteret eller et andet sted i kirkerummet. Korset er et symbol på Jesu lidelse og
Læs mereKristendom på 7 x 2 minutter
Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver
Læs mereJesus og Kristus. Hvem er Jesus? Lektion 7
Lektion 7 Jesus og Kristus Han blev født i en stald, og var ven med de forkerte. Jesus. Guds søn. Menneskesønnen. Befrieren. Frelseren. Kristus. En mand med mange betydninger, som har betydet meget for
Læs mereHelligånden er Guds ånd. Gud i mig
Helligånden Helligånden er Guds ånd Gud i mig Hvem er Helligånden? Gud er Far, Søn og Helligånd - Gud Fader har skabt os - Gud Søn har frelst os - Gud Helligånd formidler det til os Tre-i-en-Gud (treenig
Læs mereKonfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991
Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne
Læs mere3. søndag i advent 11. december 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb) Tema: Forventning skuffelse Salmer: 84, 78, 448; 86, 87 Evangelium: Matt. 11,2-10 Johannes Døberen havde fuldstændigt helliget sig den store opgave, som Gud havde givet ham:
Læs mereHjemmedåb, nøddåb og fremstilling
Hjemmedåb, nøddåb og fremstilling Hjemmedåb Hvis et barn på grund af sygdom eller svaghed eller af anden gyldig grund ønskes døbt i hjemmet eller på sygehuset, følger præsten det almindelige ritual for
Læs mereKom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).
Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus
Læs merePrædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS
Læs mere10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl
Adventskransens fire lys symboliserer de fire adventssøndage inden jul. Levende lys hører adventstiden til, fordi julen ifølge kristendommen handler om, at Jesus kom til jorden som verdens lys - at han
Læs mereForlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN
1. søndag efter Hellig tre Konger, Hurup og Ørum Lukas 2, 41 52 Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN De fleste familier har deres egne små anekdoter eller fortællinger. Nogle
Læs mereFastelavnssøndag d. 26. februar 2017
Fastelavnssøndag d. 26. februar 2017 Salmer 736 Den mørke nat forgangen er 441 Alle mine kilder 70 Du kom til vor runde jord --- 141 Mig lyster nu at træde 192,7 Du, som har dig selv mig givet 192 Hil
Læs mereSKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED
Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen
Læs mereEn ny skabning. En ny skabning
En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne
Læs mereintro en introduktion til kristen tro
intro en introduktion til kristen tro Deltagerhæfte Robert Bladt intro en introduktion til kristen tro Deltagerhæfte 1. udgave Copyright 2005 Indholdet i dette hæfte er baseret på bogen»kristustro«af Robert
Læs mereKyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup
Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.
Læs mereOVERSIGT OVER JEHOVAS VIDNERS LÆRE- OG TROSGRUNDLAG
TROSGRUNDLAG JEHOVAS VIDNER er kristne. De tror på den almægtige Gud, Jehova, og på at han har skabt himmelen og jorden. Alle de undere der omgiver os på jorden og i verdensrummet, vidner om at det må
Læs mereBruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.
Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.
Læs mereEn præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet
En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,
Læs mereHelligånden Guds Ånd og Guds kraft
Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,
Læs mereHVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer
Læs mereÅbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21.
studie 5 Dåben 33 Åbne spørgsmål Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Åbningshistorie Fødsel (frelsens erfaring), adoption (dåb) og ægteskab (Guds lov) kan alle hjælpe os til
Læs mereDet kristne liv II. Boden. Lektion 20
Lektion 20 Det kristne liv II Boden Bod betyder soning af begået synd, altså at man kommer til Gud for at få tilgivet sin synd. I gamle dage, da Danmark var et katolsk land, kunne man få syndernes forladelse
Læs mereBruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.
Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det
Læs mere