Fulde navn: Forklar, i hvilke alternative dækningsområder dette søkort vil kunne anvendes.

Transkript

1 SØFARTSSTYRELSEN Eks. nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-2/98 Foråret NAVIGATION II Hjælpemidler: Ingen. 1. Rammerne - eller dækningsområdet - for et givet søkort er 52 S til 56 S samt 10 V til 2 Ø. I princippet - og også i praksis - kan dette kort anvendes for andre dele af jorden. Forklar, i hvilke alternative dækningsområder dette søkort vil kunne anvendes. Søkortet vil kunne anvendes som stedliniekort inden for et vilkårligt interval af længder på 12 på bredder fra 52 N til 56 N, og fra 52 S til 56 S. 2. De fejl, som en sekstant kan være behæftet med, kan inddeles i to typer. a) Hvilke typer fejl er der tale om? Konstruktionsfejl og justeringsfejl. For at bestemme indekskorrektionen på en sekstant, sigter man mod kimingen og bringer det reflekterede billede i flugt med det retsete billede. Indeksen står i et konkret tilfælde til højre for nulpunktet, og der aflæses 53' på tromlen. b) Hvad er sekstantens indekskorrektion i dette tilfælde? Indekskorrektion = 60' -53' = +7'. 3. a) Angiv de omtrentlige datoer for, hvornår solen er i jævndøgns- og solhvervspunkterne. Angiv ligeledes solens deklination og SHA i ovennævnte punkter. I forårs- jævnsdøgnspunktet omtrent den 21. marts. SHA = 0, dekl. = 0. I sommer- solhvervspunktet omtrent den 21. juni. SHA = 270, dekl. = 23½ N. I efterårs- jævndøgnspunktet omtrent den 23. september. SHA = 180, dekl. = 0. I vinter- solhvervspunktet omtrent den 22. december. SHA = 90. dekl = 23½ S. Side 1 af 7

2 b) Angiv de punkter på ekliptika, hvor forandringen i solens SHA samt solens deklinationsforandring er størst. Forandringen i solens SHA er størst ved solhvervspunkterne. Forandringen i solens dkl. er størst i jævndøgnspunkterne. 4. Om bord i et skib pejles en fiksstjerne over magnetkompasset i p.dv Fiksstjernens azimut i observationsøjeblikket udregnes til S 155 Ø. Misvisningen er Ø 8. St.k.dv. i observationsøjeblikket er 000. Beregn dv.mv. og dv. på den styrede kurs og find st.k.rv. (P.rv. = 025 ); dv.mv. = +2 ; dv. = -6 ; st.k.rv. = a) Forklar kort, hvad der forstås ved en ligehøjdecirkels polpunkt, og hvorledes det bestemmes. En ligehøjdecirkels polpunkt er det punkt på jorden, der har det givne himmellegeme i zenit. Polpunktet er således centrum for ligehøjdecirklen. Polpunktets bredde bestemmes ved (er lig med) himmellegemets deklination og dets længde ved (er lig med) himmellegemets GHA. En iagttager måler et himmellegemes centrale højde til 63 30'. b) Hvad er iagttagerens afstand til polpunktet? Afstanden til polpunktet er ( ') x 60 sm = 1590 sm. 6. a) Angiv flest mulige fejlkilder, der kan være ved en astronomisk stedlinie. Fejl i det benyttede UT, fejl i højden, fejl ved udtagning af de astronomiske elementer, måling af et forkert himmellegeme, fejl i udsætningen, fejl ved aflæsning af sekstant. b) Angiv flest mulige usikkerheder, der kan være ved en astronomisk stedlinie. Usikkerhed ved aflæsning af sekstanten, usikkerhed i højden på grund af uskarp kiming, usikkerhed i refraktionen ved måling af små højder, usikkerhed i målingen af for store højder (over 80 ), usikkerhed på grund af skibets bevægelse. c) Angiv, hvorledes man ved et himmellegemes øvre kulmination kan finde observeret bredde, når man kender himmellegemets højde og deklination i kulminationsøjeblikket. Først findes meridian-zenithdistancen som 90 - h. Dersom meridian-zenithdistancen og deklinationen har samme navn, adderes de, har de modsat navn, subtraheres den mindste af Side 2 af 7

3 disse størrelser fra den største. Bredden får i begge tilfælde samme navn som den største. Side 3 af 7

4 SØFARTSSTYRELSEN Eks. nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1Ins- 2/98 INSTRUMENTER Hjælpemidler: Ingen. 1. a) Hvilke to enheder består en radars transceiver af. Sender og modtager b) Beskriv de i spørgsmål a) omtalte enheders funktionalitet. Fra senderen sendes signalimpulser gennem bølgelederen til antennen. I modtageren ensrettes og forstærkes de svage ekkoimpulser, der er modtaget af antennen, og som gennem bølgelederen føres til modtageren. c) Under hvilke forhold udsender en radars sender henholdsvis korte- og lange impulser? Korte afstande korte impulser, lange afstande lange impulser. Brugeren kan evt. også ændre impulslængden. d) Hvad er formålet med et radarsvarefyr. At muliggøre korrekt identifikation af radarobjekter. e) Forklar kort, hvad forkortelserne CPA og TCPA betyder i forbindelse med plotning. CPA, closest point of approach, mindste afstand mellem skibene. TCPA time of closest point of approach, tidspunkt for CPA. 2. Beskriv kort forskellen mellem nøjagtigheden for et GPS navigationssystem og et Differential-GPS navigationssystem. Et GPS navigationssystem er et satellit baseret navigationssystem, hvor der til civilt brug er adgang til en nøjagtighed i positionsbestemmelsen på indtil 100 meter ved 95% sandsynlighed,. mens Differential-GPS navigationssystemet har et hjælpesystem, som øger Side 4 af 7

5 nøjagtigheden til 5-10 m ved 95% sandsynlighed i kystnære områder. 3. a) Hvor finder man oplysninger om fejlkilder i Decca navigationssystemet? I Admiralty List of Radiosignals Vol. 2 eller evt. i den manual, som følger med deccamodtageren. b) Hvad er hovedårsagen til de faste fejl i Decca systemet? At radiobølger har forskellig udbredelseshastighed over land og over vand. c) Hvorledes angives størrelsen af de faste fejl i Decca navigationssystemet? I centilanes. De tal, som omsluttes med en cirkel, er negative korrektioner. d) Hvad er hovedårsagen til, at der er variable fejl i Decca navigationssystemet? At jordbølger og rumbølger modtages samtidig. e) På hvilken årstid og til hvilket tidspunkt i døgnet er de variable fejl størst? Om vinteren og om natten. f) Er moderne Decca modtagere med computer til beregning af br. og lg. forsynet med korrektion for faste- og/eller variable fejl? Svaret skal begrundes. I visse modtagere kan faste fejl i deccapositionen korrigeres ved, at modtageren har fået en korrekt position. Variable fejl kan ikke korrigeres. 4. a) Hvor ofte skal der i et skib foretages en fuldstændig deviationsundersøgelse ved omsvajning? Så ofte som det skønnes nødvendigt, dog mindst én gang om året. b) Hvad er en deviationstabel? En tabel, hvori der for f. eks. hver 10 's kursinterval angives deviationen på den tilhørende styrede kurs. Side 5 af 7

6 SØFARTSSTYRELSEN Eks. nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Foråret SØMANDSKAB Hjælpemidler: Lærebog i sømandskab og kommunikation for yachtskippere. Y1Søm-2/98 1. Et skib ligger i saltvand med vægtfylde 1,025. Dybgang er 1,84 m for og dybgang agter er 2,08 m. Skibets ladeskala er som vist i lærebogen figur Tyngdepunktets højde over kølen er beregnet til 3,10 m. a) Bestem skibets deplacement ud fra ladeskalaen. d m = 184, + 2, 08 2 = 1,96 m Depl. = 390 t b) Beregn skibets tværskibs metacenterhøjde. GM t = KM t - KG = 3,41-3,10 = 0,31 m For at forbedre stabiliteten placeres en permanent ballast på 60 t om bord. Ballastens tyngdepunkt skønnes at ligge 1,50 m over kølen. c) Beregn skibets nye tværskibs metacenterhøjde under forudsætning af uforandret KM t. GG 1 = 60x( 310, 150, ) = 0,21 m KG 1 = 3,10-0,21 = 2,89 GM t2 = 3,41-2,89 = 0,52 cm d) Beregn skibets middeldybgang efter ballastindtagningen. T = 2,3 t/cm (Udtagning af ladeskalaen) n = 60 23, = 0,26 m d m1 = 1,97 + 0,26 = 2,23 m Side 6 af 7

7 e) I hvilken afstand fra middelspantet skal ballastens tyngdepunkt placeres for at bringe skibet på lige trim? S = 4,55 mt/cm. (Ladeskala) Ønsket ændring i trim = 2,08-1,84 = 24 cm på næsen. Tyngdepunktet placeres 46, x24 60 = 1,84 m foran for middelspantet. f) Hvor stor vil skibets krængning blive, såfremt det efter placeringen af ballasten udsættes for et krængende moment på 70 mt? (Skibets GZ-kurve er kurve C på fig i lærebogen.) GZ = = 0,16 m. Kurven viser ca Brudstyrken på tovværket, der anvendes i en 5-skåren talje, hvor løberblokken er den faste blok, er opgivet til 1,8 tons. a) Hvor stor en belastning kan taljen udsættes for af hensyn til tovværket, når man ønsker en sikkerhedsfaktor på 6? (Der ses bort fra gnidningsmodstand i taljen). A = B s = = 300 kg på løberen. 300 x 5 = 1500 kg på taljen b) Beregn trækket i taljens halende part såfremt taljen nu belastes med en byrde på 1200 kg, og der tillige regnes med en forøgelse af byrden på 5% for hver roterende blokskive. K = / 20 5 = 300 kg c) Beregn den dertil svarende sikkerhedsfaktor. s = = 6 d) Beregn kraften på den faste bloks ophængningssjækel til den under 2b) fundne belastning. K = = 1500 kg Side 7 af 7