Fulde navn: NAVIGATION II

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Fulde navn: NAVIGATION II"

Jonas Davidsen
10 år siden
Visninger:

1 SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminaionssed (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/02 Hjælpemidler: Ingen. NAVIGATION II 1) Deklinaionscirkler hører il ækvaorgradnee a) Hvad er en deklinaionscirkel? En halv sorcirkel mellem himlens poler. b) Hvad er den asronomiske sørrelse, som ud over deklinaion hører il ækvaorgradnee? En imevinkel (SHA). 2) Månens GHA = og iagagerens længde = Ø Hvad er Månens LHA? Månens LHA = længde Ø + GHA = = ) En iagager besemmer en højde i øvre kulminaion i S il dekl. er S Besem iagagerens bredde. Bredde N = 90 - h - δ = ) LHA = 053. Befinder himmellegeme sig på den øslige eller veslige del af himmelkuglen? På den veslige del. 5) Solens azimu er udregne il S32 V. Mv. er v 9. S. k. dv. er 005. Solen pejles i dv Hvad er deviaionen? P. rv. = = 212, P. mv. = 221, P. dv. = 223. Dv. = -2 Side 1 af 6

b) Hvad er den asronomiske sørrelse, som ud over deklinaion hører il ækvaorgradnee? En imevinkel (SHA). 2) Månens GHA = 320 51 8 og iagagerens længde = 149 32 5 Ø Hvad er Månens LHA?

2 6) Hvad er LMT for en iagager på Ø, når klokken er (UT)? 30 = 2. Res = = m 41 s = ) Ved hvilken månefase kan der indræffe solformørkelse? Ved nymåne. 8) Hvad forsås ved srømkænring? De forhold, a idevandssrømmens rening ved skif mellem flod og ebbe ændres bra. 9) Hvad beyder begrebe Middel springids højvande (MHWS), og hvad anvendes de il i forbindelse med søkor? Gennemsnilig vandsand ved springids højvande. Anvendes ved angivelse af fyrs flammehøjde, højder på land m.m. 10) I e søkor med daum MLWS er dybden ved en bro angive il 2,7 m. Havnemeseren opgiver, a lodskudsreelsen il e idspunk er 0,3 m. Hvor mege vand vil der il dee idspunk være under kølen ved broen, hvis skibes dybgang er 1,9 m.? Vanddybden er 2,7 0,3 = 2,4 m. Der vil være 0,5 m. vand under kølen. 11) På en rejse fra Norge il Island silles skibsure ZT 1000 (-1) il a følge ZT (0). ZT 2200 (0) samme døgn silles skibsure il a følge ZT (+1). Hvor mange imer kommer pågældende døgn il a dække? Emåle bliver 2 imer længere og dækker derfor 26 imer. Side 2 af 6

De forhold, a idevandssrømmens rening ved skif mellem flod og ebbe ændres bra. 9) Hvad beyder begrebe Middel springids højvande (MHWS), og hvad anvendes de il i forbindelse med søkor?

3 SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminaionssed (by) Fulde navn: ******************************************************************************** Yachskippereksamen af 1. grad. Y1Ins-1/02 Hjælpemidler: Ingen. INSTRUMENTER 1. Hvor sor er lydens hasighed i vand? 1500 m/s 2. I nogle siuaioner på lav vand viser e EKKOLOD 2 bundkurver, som har samme profil. Hvilken af profilerne angiver bunden, og hvad viser den anden? Den øverse, ide den nederse er dobbelekko. 3. Hvad er navigaionsnøjagigheden (mål i meer i 95% af iden) for LORAN C i jordbølgens dækningsområde? Ca. 500 m 4. Hvilke saioner besår en LORAN C kæde af? Masersaion og re/fire sekundærsaioner. 5. Hvad bruges rorposiionssignale il i skibes syreanlæg? Oplyser om rores øjeblikkelige silling. 6. Hvor i bør indekskorrekionen besemmes? Før seksanen benyes, ide de ikke kan forudsiges, hvornår den ændres. 7. Hvad er fordelene ved en 3 cm frem for en 10 cm RADAR? Sørre navigaionsnøjagighed, sørre billedskarphed og bedre regisrering af små objeker. Side 3 af 6

Hvilken af profilerne angiver bunden, og hvad viser den anden? Den øverse, ide den nederse er dobbelekko. 3.

4 8. På visse radarer kan navigaøren vælge mellem korere og længere impulslængder. Hvilke fordele opnås ved længere impulslængde? Sørre energiudsendelse og dermed rækkevidde og sørre deekionssandsynlighed. 9. Hvad opnås ved, a en radars verikale srålevidde er sor? Mindre følsomhed for rulning og dermed bedre dækning æ på skibe. Mindre sandsynlighed for, a radarbillede forsvinder. 10. I hvilken del af radarens dækningsområde har ANTI CLUTTER SEA sørs effek? Den virker krafigs æere på skibe end længere væk. 11. Hvordan virker D-GPS? D-GPS modager e korrekionssignal fra en differenialsaion på en kend posiion, hvilke forbedrer navigaionsnøjagigheden sammenligne med GPS. Side 4 af 6

Mindre følsomhed for rulning og dermed bedre dækning æ på skibe. Mindre sandsynlighed for, a radarbillede forsvinder. 10.

5 SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminaionssed (by) Fulde navn: ******************************************************************************** Yachskippereksamen af 1. grad. Y1Søm-1/02 SØMANDSKAB Hjælpemidler: Lærebog i sømandskab og kommunikaion for yachskippere. 1) E ombygge lasskib med ladeskala som i lærebogen side 32 ligger i havn med d f = 2,31 m og d a = 2,19 m. For a besemme GM foreages en krængningsprøve, hvor 630 kg flyes 9,4 m vandre og på værs af diamenralplane, hvorved en snor på 4,40 m giver e udsving på 15,3 cm ud fra lodre. a) Besem GM og KG. q d b 0,63 9,4 4,4 GM = = = 0,37m. c 460 0,153 KG = KM GM = 3,30 0,37 = 2,93m. Skibe sejler il en anden havn for a bunkre (billig) olie. På rejsen forbruges 9,3 olie, hvis yngdepunk ligger 4,3 m agen for middelspane og 0,95 m over kølen. Desuden forbruges 0,8 vand og provian, hvis yngdepunk ligger 3,6 m foran middelspane og 2,30 m over kølen. b) Besem d f og d a ved ankoms. δd q T 9,3 0,8 = = 4cm. 2,37 ( q d) ( 9,3 4,3) + ( 0,8 3,6) δs = = S 5,0 d = 2,31 0,04 ½ 0,08 = 2,31m. f m = = 8cm. d a = 2,19 0,04 + ½ 0,08 = 2,11m. Side 5 af 6

For a besemme GM foreages en krængningsprøve, hvor 630 kg flyes 9,4 m vandre og på værs af diamenralplane, hvorved en snor på 4,40 m giver e udsving på 15,3 cm ud fra lodre. a) Besem GM og KG.

6 I denne havn skal skibe bunkre 32 olie, hvis yngdepunk ligger 4,3 m agen for middelspane og 1,20 m over kølen. c) Besem sørrelsen af GM efer bunkring. Ny = , NyKM = 3,30m. ( q ( KG Kg)) 9,3(2,93 0,95) 0,8(2,93 2,30) + 32(2,93 1,20) GG1( ned ) = = 482 KG1 = 2,93 0,08 = 2,85 GM = KM KG = 3,30 2,85 = 0,45m. 1 = 0,08 2) E skib med e deplacemen på 67,5 har GZ-kurve som kurve a på side 43 i lærebogen. Skibe rammes af en "skæv sø" og ligger herefer korvarig med en krængning på 38. a) Hvor sor er de opreende momen ved de 38? GZ M r = = 0.22m. M r = 0,22 67,5 = 14,85m. b) Forklar kor, hvad der vil ske, hvis skibe krænger mere end 57. Skibe vil ev. kænre, ide der ikke længere vil være noge opreende momen. 3) På en ombygge kuer skal geare skifes. De skal løfes ved hjælp af en 4-skåre alje, hvor løberblokken fasgøres i bommen med en sjækel. Geare vejer 220 kg. a) Beregn den nødvendige kraf il a løfe byrden, når der regnes med 5% modsand for hver roerende blokskive. n 4 K = ( B + B) : n K = ( ) : 4 = 66Kg b) Beregn hvilken diameer ovværk af ypen "DANFLEX", der skal anvendes il løfe, når sikkerhedsfakoren er 6. Brud = K 6 = 66 6 = 396Kg. Der skal anvendes 6 mm. c) En sjækel af ypen H skal anvendes il fasgørelse af løberblokken i bommen. Beregn hvilken dimension sjæklen skal have, når sikkerhedsfakoren er 6. K sj = K + B = = 286 Kg. Brud = = 1716 Kg. Der skal anvendes ½. Side 6 af 6

1 = 0,08 2) E skib med e deplacemen på 67,5 har GZ-kurve som kurve a på side 43 i lærebogen. Skibe rammes af en "skæv sø" og ligger herefer korvarig med en krængning på 38.

Relaterede dokumenter

Fulde navn: NAVIGATION II

Fulde navn: NAVIGATION II SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/02