Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn"

Transkript

1 NORMALITET OG SELVDESTRUKTIVITET Interview: Liv Johns Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn Det er både skræmmende, provokerende og fascinerende at møde personer, der insisterer og kæmper for at overleve med livstruende midler. Susanne Lunn havde været psykolog i få år, da hun på Studenterrådgivningen i København fik tre unge piger med anoreksi i behandling. Hun blev optaget af den særlige kombination af tilsyneladende normalitet og selvdestruktivitet, som er så karakteristisk for anoreksi. Da Susanne Lunn mødte de tre unge piger med anoreksi, blev hun ikke med det samme klar over, hvor meget deres anoreksi fyldte, hvor dårligt de egentlig fungerede, og hvor lidt overskud de havde til deres liv i øvrigt. Det blev en del af Susannes Lunns erfaring, at anoreksi narrer. Både fordi pigerne, med mindre de er meget udmagrede, kan klæde sig, så anoreksien kan skjules, og fordi de ofte lever et tilsyneladende normalt ungdomsliv og fx er i gang med en uddannelse. Netop fordi de er unge, påvirker det Susanne Lunn, at de bruger så meget af deres liv og energi på noget, der er så selvdestruktivt. Det er både skræmmende, provokerende og fascinerende at møde personer, der insisterer og kæmper for at overleve med livstruende midler. Flere gange i interviewet udtrykker Susanne Lunn det paradoksale i, at piger med anoreksi begrænser sig selv i så høj grad på et tidspunkt i deres liv, hvor de har en masse muligheder for at udvikle sig og komme videre i tilværelsen. Måske er det grunden til, at forskeren Susanne Lunn kom på banen for at se en mening med galskaben? Hvordan arbejder du med spiseforstyrrelser? Som forsker, som kliniker eller? Susanne Lunn fortæller, at de på hendes arbejdsplads, Institut for Psykologi på Københavs Universitet, for nylig har afsluttet et stort forskningsprojekt om spiseforstyrrelsen bulimi, som der er flest af i dag. Derudover har hun løbende klienter med anoreksi i behandling. De to spiseforstyrrelser har mange fællestræk, men de er også meget forskellige. Især anoreksi beskriver hun som farlig og en stor behandlingsmæssig udfordring. Personen med spiseforstyrrelse Finn Skårderud, norsk psykiater, forfatter, professor og international anerkendt ekspert i spiseforstyrrelser, mener, at det, spiseforstyrrelser handler om, er manglende identitet og manglende kendskab til sig selv. Han siger, at når jeg ikke kender mig selv og når jeg ikke mærker min krop, har det stor betydning, hvordan jeg synes kroppen ser ud. Dette er, hvad der gør sig gældende for en spiseforstyrret. De ser kroppen udefra, eftersom de ikke har et forhold til egen krop. Susanne Lunn er enig i, at en usikker identitet og en manglende fornemmelse for sig selv er karakteristisk for mange piger/ kvinder med en spiseforstyrrelse og supplerer med et lavt selvværd og perfektionisme. Den manglende fornemmelse for sig selv gælder såvel psykisk som fysisk, og hun fremhæver den forvrængede krops- 30

2 oplevelse, som ses ved anoreksi, som et eksempel på den manglende kontakt med egen krop. Pigen med anoreksi ser typisk kroppen anderledes. end andre ser den. Et typisk billede på dette er en afmagret kvinde, der ser sig selv i spejlet og dér finder en kæmpe. Hun er afmagret, men ser sig selv i spejlet som tyk. Susannes Lunns erfaring er, at man godt kan få en person med anoreksi til at erkende, at hun ikke er tyk. Det ændrer dog ikke på, at hun føler, at hun er tyk. Susanne Lunn understreger flere gange, at det er vigtigt at skelne mellem før, pigerne får anoreksi, hvor de er vidt forskellige, og efter de har fået anoreksi, hvor de kommer til at ligne hinanden. Hun fremhæver samtidig, det er svært at forudsige, hvem der får anoreksi. Også med et bagudskuende blik. Forældrene siger ofte, at det er svært at forstå, hvorfor netop denne datter fik det. At de bedre havde kunnet forstå det, hvis det havde været søsteren. Typisk har pigerne været uproblematiske i forældrenes øjne. De har tilsyneladende fungeret godt i skolen og med kammerater. De har ikke givet anledning til problemer. Karakteristisk er, at pigerne har været nemme, ansvarlige, pligtopfyldende, og at der kun har været få konflikter med dem. Samfundets påvirkning Betegnelsen spiseforstyrrelse omfatter både overvægt, anoreksi og bulimi. I dette interview fokuseres på de to sidste, navnlig anoreksi, der er den mest livstruende på kort sigt. I bogen Frås og faste, som Susanne Lunn er medredaktør og medforfatter til, beskrives spiseforstyrrelser som meget komplekse lidelser med en multifaktoriel baggrund. Såvel biologiske, psykologiske, kønsmæssige, familiemæssige og kulturelle faktorer må inddrages for at forstå udviklingen af spiseforstyrrelser. Jeg er særlig interesseret i betydningen af, at slankhed i dag er et skønheds- og statusideal. Hvordan oplever du sammenhængen mellem samfundets normer og spiseforstyrrelse? Det er givet, at samfundets normer spiller en stor rolle såvel direkte som indirekte gennem forældres og andre vigtige personers formidling heraf. Det gælder såvel skønhedsidealer som livsstil, herunder spisevaner. Men ikke alene normer, men også velfærd og overflod, spiller en stor rolle. Bulimi og overvægt som følge af overspisning er svære at forstå, med mindre der er tilstrækkeligt med mad. Begge er også moderne lidelser. Anderledes med anoreksi, som har eksisteret i mange århundreder. Hvad er omgivelsernes påvirkning? Er den dybereliggende årsag til spiseforstyrrelse dårlig tilknytning? Det mener jeg ikke, at man kan sige. Spiseforstyrrelser skyldes som sagt en kombination af flere forhold, og årsagen kan ikke reduceres til en enkelt faktor. Selv om mange spiseforstyrrede er utrygt tilknyttede, er der også mange med en tryg tilknytning. Susanne Lunn henviser til en ny undersøgelse om bulimi, foretaget på Institut for Psykologi, hvor 1/3 var trygt tilknyttede. Hun fremhæver dog også, at relationen til vores nærmeste er helt afgørende for vores forhold til os selv og vores egen krop, og at de primære omsorgspersoner har en særlig central betydning. For det helt lille barn er det ikke muligt at tænke dets forhold til sig selv uden at inddrage den centrale omsorgsperson. Ligeledes er forældrenes forhold til sig selv, deres krop og hinanden og deres reaktion på udviklingen af den unges krop af central betyd- Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade anslår på deres hjemmeside, at i alt mennesker i Danmark lider af en spiseforstyrrelse lider af anoreksi af bulimi og af overspisning. Kønsfordelingen mellem kvinder og mænd er 12:1. Tallene for ortoreksi (overdrevet fokus på sundhed og sund kost) og megareski (overdreven styrketræning og fokus på opbygning af muskler) kendes ikke. 31

3 ning for teenagebarnet. Men derudfra at konkludere, at spiseforstyrrelser skyldes dårlig tilknytning til primærpersoner, mener Susanne Lunn ikke, man kan. Behandlingen forløbet og processen Behandling af spiseforstyrrelse, navnlig anoreksi, omfatter ofte flere typer behandlingsindgreb. Eftersom vi som psykoterapeuter arbejder ud fra forskelligartede metoder, har jeg valgt at fokusere på den terapeutiske samtaledel. Hvordan ved du, ud over vægten, at den spiseforstyrrede gør fremskridt? Dét er gennem vægten! hvis det drejer sig om anoreksi. Susanne Lunn uddyber det med, at den unge kvinde med anoreksi, med mindre hun er ekstremt afmagret, godt kan tale om alle mulige andre problemer end sin vægt og spisning, studieproblemer, forhold til forældre, veninder, kærester mm. Det kan give behandleren indtryk af, at nu går det godt og fremad. Men hvis vægten og spisningen er uændret, er der tale om en pseudoudvikling. Det er igennem vægten, at det solide fremskridt ses. Susanne Lunn pointerer det Susanne Lunn 32

4 absurde i, at der gælder de samme trivselskriterier for en ung kvinde, der er midt i sin voksenudvikling, som for et spædbarn, nemlig: at tage på! Hun pointerer flere gange, at kernen i anoreksi er den manglende sammenhæng mellem krop og psyke. Kroppen og dens behov spaltes fra og overvindes. En tilsyneladende psykologisk udvikling uden en ændring i forhold til kroppen er blot en fortsættelse af denne spaltning. Hvilke faldgruber er de største i et behandlingsforløb med spiseforstyrrelse? Det er ikke at fokusere på vægten eller kun at fokuserer på vægten. Det er vigtigt med flere fokus. Hvis der kommer en pige på 33 kg, skal man ikke begynde at lave psykoterapi, for der er ingen person at samarbejde med. Hun er så at sige druknet i sin anoreksi, og den eneste farbare vej er at få hende op i vægt. Det er dog ikke tilstrækkeligt at fokusere på vægten. Så snart vægten er normaliseret, er det fatalt at tro, at hun er rask. Bare fordi hun har taget på. Her er den psykologiske behandling afgørende. Den kan man også sætte ind med tidligt i forløbet afhængigt af pigens fysiske tilstand. Det afgørende er, at der tages vare på såvel krop som psyke. Hvordan vægter du balancen i terapien mellem fokus på mad, kropsbillede og selvopfattelse? Hvis jeg har en klient med anoreksi, anbefaler jeg en diætist og en læge til at holde øje med vægten. På den måde undgår jeg, at hele terapien kommer til at handle om at tage på. I stedet for arbejdes der med, hvordan klienten har det, hvad hun er tynget af, problemerne bag anoreksien, som er en del af baggrunden for dens udvikling, og hvad hun har det svært med. Det kan være meget forskelligt ting ved hendes krop, at den ikke udviklede sig, som hun havde håbet på, om seksualitet, om forhold til forældre og søskende, tabuer og traumer i familien etc. Ofte skjuler anoreksi en masse følelser, hvorved den for klienten bliver en hjælp frem for et problem, der skal løses. Det betyder, at personen med anoreksi oplever, at hun har det godt. Med anoreksien er livet blevet enkelt. Det handler om at opnå enkle og målelige resultater, løbe lidt længere, spise lidt mindre. Hun er derfor ikke motiveret for at tage på. Hvordan arbejder du med kropsbilledet, selvfølelsen og identiteten? Hvis en person kun taler om sin spiseforstyrrelse, vil Susanne Lunn forsøge at inddrage hende i en refleksion over, hvad der er spiseforstyrrelsens funktion. Hvad er det, der reageres på, endda ofte med flere symptomer? Hvilken funktion har spiseforstyrrelsen? Men for at kunne gøre dette skal der være rum for refleksion. Hvis en pige med bulimi overspiser hele tiden og kaster op uden pauser, kan det være svært at se nogen som helst sammenhæng mellem hendes symptomer og det, der foregår i hende og udløser hendes bulimiske episoder. Her vil det første skridt være at hjælpe hende med at reducere og inddæmme bulimien. Lykkes det, vil personen i højere grad få rum til at tænke over, hvad det var, der udløste overspisningen. Når de bulimiske episoder er reduceret fra ti om dagen til en om dagen eller tre om ugen, så er der større mulighed for at tale sammen om, hvad der udløste overspisningen, og hvad der gjorde situationen svær at håndtere. Jeg bemærker, at det virker som en form for besættelse at have en spiseforstyrrelse. Susanne Lunn kommenterer dette med, at i de mest alvorlige tilfælde, hvad enten det er bulimi eller anoreksi, er der stort set ikke andet end spiseforstyrrelsen. I de tilfælde anbefaler hun at være mere kontant og håndfast og komme med råd og vejledning. Såsom at få etableret tre hovedmåltider om dagen og 3-4 mellemmåltider med det formål at få normaliseret spisningen og vægten. En af de faldgruber, Susanne Lunn mener, man som behandler kan komme i, er den situation, hvor man synes, man har en rigtig god kontakt til personen, og hvor der bliver talt om meget vigtige ting. Det er måske også udviklende for personen, men de bulimiske episoder bliver ikke færre, eller vægten stiger ikke. Man kan måske tale samme rigtigt længe, der sker bare ikke noget med selve spiseforstyrrelsen. Omvendt kan der ske det, at personen så at sige spiser sig ud af behandlingen. Her hentyder hun til dengang, hvor der ikke var psykoterapi på hospitalerne. Det eneste, der betød noget, var vægten. Her spiste personen sig ud af afdelingen. Hun skulle bare nå sin målvægt. 33

5 Hvad er følgerne af anoreksi? Anoreksi kan være livsfarlig. I mindre alvorlige tilfælde, og hvis det gælder børn eller unge, der ikke er gået i pubertet, sættes den fysiske udvikling i stå. I kroniske tilfælde vil man se en ældning før tid. Der sker en afkalkning, chancerne for osteoporose forøges, og kroppen falder sammen. Hvordan inddrager du de pårørende? Hvis det handler om hjemmeboende, så er det helt nødvendigt at inddrage og etablere en god samarbejdsrelation med forældrene, evt. foreslå familieterapi. Der er ikke hospitalskapacitet til alle patienter, og det ville heller ikke være ønskeligt at indlægge alle. Det efterlader forældrene med en meget stor opgave, som de skal have støtte til. Man kan sige, at uanset hvad er det en kolossal belastning at være vidne til, at ens barn får en spiseforstyrrelse. Det er helt forfærdeligt for forældrene. De står med en dejlig datter, der er på tærsklen til at springe ud i livet, og så trækker hun sig pludselig, ikke bare fra maden, men i mange tilfælde også fra meget af det, som gør ungdomslivet til noget særligt. Hvordan vejlede forældre, så børnene ikke udvikler en spiseforstyrrelse. Fx anoreksiråd på Instagram? Instagram eller ej, så mener Susanne Lunn, det er meget vigtigt at reagere på signalerne. Alt for ofte reagerer omgivelserne ikke. Måske fordi man ikke ser signalerne, hvis det er bulimi. Men anoreksi kan man se, når det alvorligt, og man kan godt blive overrasket over, hvor gode vi er til ikke at reagere. Hvad enten det drejer sig om familien eller arbejdspladsen, er det svært at overskride den grænse, der vedrører det at kommentere andres krop og spisning. Det kan både være lettere og sværere som forældre, fordi man har syn for sagn, men samtidig ønsker forældre, at virkeligheden var en anden. Man tænker måske: Sådan har piger det i dag, det går jo nok over, og jeg var jo også selv tynd i den alder. Det er en kolossal belastning at være vidne til, at ens barn får en spiseforstyrrelse. Det er helt forfærdeligt for forældrene. De står med en dejlig datter, der er på tærsklen til at springe ud i livet, og så trækker hun sig pludselig, ikke bare fra maden, men i mange tilfælde også fra meget af det, som gør ungdomslivet til noget særligt. Er det noget du tit møder? Ja, fordi den unge ofte benægter: Jeg har det fint. Jeg spiser jo bare sundt. Samtidig siger den unge, at hun har det meget bedre nu, og det kan være svært at gå imod. Her understreger Susanne Lunn, at det kan være svært at holde fast i almindelig sund fornuft, når det drejer sig om anoreksi. I stedet ser man, at omgivelserne veksler mellem skænderier og perioder, hvor man ser bort fra spiseforstyrrelsen. Måske bemærker familiens venner det, men det er en meget, meget svær situation, og det er ofte konfliktfuldt at kommentere andres børn. For behandlingssystemet gælder, at det er svært, hvis personen ikke er motiveret for behandling. Igen fordi anoreksi ofte er løsningen på et problem frem for et problem i sig selv. Det er klart, at man ikke skal se anoreksi bag ethvert hjørne, men når en ung pige taber sig, så skal man reagere. Det gælder både, hvis det drejer sig om en normalvægtig, som pludselig taber sig 5-10 kg, og en pige, som rent objektivt har vejet for meget. I begge tilfælde skal man bare holde øje med, at vægten bliver inden for normalområdet. Kort sagt opfordrer Susanne Lunn til, at man skal reagere. Hvilken behandling tror du, der er den mest effektive? I forhold til bulimi har det vist sig, at kognitiv terapi er den mest effektive. Mange undersøgelser har vist, at ved bulimi har ca. 40 % et godt udbytte. Omvendt, hvis det kun er 40 %, så er der stadig plads til, og så er det stadig vigtigt, at der er andre tilgange og behandlingsformer. Her på Institut for Psykologi har vi lavet en sammenligning mellem kognitiv terapi og psykoanalytisk psykoterapi for bulimi. Kognitiv terapi var mest effektiv, men resultaterne var ikke entydige. Et typisk udsagn fra en, der fik kognitiv terapi, var: Jeg fik god hjælp med mine symptomer, men mit liv er stadig i kaos, og jeg har store problemer i mit forhold til andre. Et typisk udsagn fra en, der fik psykoanalytisk psykoterapi, var: Jeg har stadig bulimi, men jeg fik enormt me- 34

6 get ud af det i forhold til mit liv i det hele taget. Så det taler for en integration. Skal jeg opsummere Susanne Lunns svar på en succesfuld behandling af personer med en spiseforstyrrelse, er hovedoverskriften at forholde sig til virkeligheden og bevare almindelig sund fornuft. Det indebærer at forholde sig til sygdommens stadie, herunder hvor alvorlige symptomerne er, og til personens parathed og motivation for behandling. Det indebærer inddragelse af familien, hvis det er muligt og relevant i forhold til pigens alder, det indebærer at sætte realistiske mål, og det indebærer at være opmærksom på, at et tilsyneladende godt forløb ikke nødvendigvis er godt nok. Hvis du lige havde født en pige, hvordan ville du som mor forebygge, at hun udviklede en spiseforstyrrelse? Susanne Lunn antyder, at det nok ikke lige er det, hun ville tænke på, hvis hun lige havde født. Men hvis hun skulle tænke på det, ville hun bestræbe sig på at være en så god mor som muligt. Ikke en perfekt mor, for det er der ingen, der kan. Men en god nok mor. Det ville kræve et nyt interview at komme i dybden med dette, men det indebærer ikke alene at være noget i forhold til barnet, men også at have et blik på sig selv, fordi normer filtreres igennem en selv, især så længe børnene er små. Så hvis man selv er meget optaget af sin vægt og sit udseende, så forplantes det til ens børn og især pigebørn. Behandleren Hvordan lyder fem gode råd til behandleren af en spiseforstyrret? Når det gælder anoreksi, så er svaret: 1) Hverken at fokusere for meget eller for lidt på symptomerne. Det gælder både behandlingspersonale og forældre. 2) At være opmærksom på ens egen modoverføring, dvs. de følelsesmæssige reaktioner, som den pågældende person og behandlingen aktiverer i en. Det er typisk meget provokerende, når en ung person nægter at tage føde til sig og siger nej til behandling, samtidig med at personens helbred er i fare. 3) At bevare almindelig sund fornuft og ikke benægte problemet og dets mulige konsekvenser. 4) At samarbejde med andre faggrupper, herunder diætist og læge. 5) At indstille sig på, at behandlingen kan blive langvarig. Behandlingen af bulimi er ikke nødvendigvis langvarig. En person med bulimi kan komme langt på 20 uger. Det kommer an på, hvor motiveret personen er, og den funktion, bulimien har. Det kan til en vis grad sammenlignes med at holde op med at ryge. Nogle skal have et skub, og for andre er det et uoverskueligt projekt, som der skal mange forsøg til. LITTERATUR Susanne Lunn, Kristian Rokkedal, Bent Rosenbaum (red.): Frås og faste spiseforstyrrelser i klinisk og kulturel belysning. Dansk Psykologisk Forlag Liv Johns er psykoterapeut MPF med speciale i kunstterapi. Familie- og parterapeut fra HEG. Cand. i pædagogisk psykologi. Har egne klienter samt gruppeleder i kunstterapi og personlig udvikling. Deltidsansat i psykologisk rådgivning. Skriver om selvudvikling på egen blog ofte med et kunstterapeutisk tvist. 35

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri Til patienter og pårørende Spiseforstyrrelser - fakta om spiseforstyrrelser Vælg billede Vælg farve Børne- og Ungdomspsykiatri Der bliver talt meget om spiseforstyrrelser. Denne pjece fortæller kort om

Læs mere

Interview om spiseforstyrrelser med Mary O Malley

Interview om spiseforstyrrelser med Mary O Malley at vågne af forhekselsen Interview: Liv Johns Interview om spiseforstyrrelser med traf jeg første gang, da hun var i Danmark for et par år siden for at holde foredrag om afhængighed. Det gjorde mig nysgerrig,

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Hvad er LMS? Formål: at give støtte, rådgivning og information til personer, der

Læs mere

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed

Læs mere

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Spiseforstyrrelser Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Anorexia Nervosa Vægttab på 15% under normalvægt Frygt for at blive fed Forstyrret kropsopfattelse Menstruationsophør

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hjælp! Min prinsesse har en spiseforstyrrelse Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hvad stiller jeg op med min datters anoreksi? Spørgsmålet får jeg som rådgiver i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under

Læs mere

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

STANDBY UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Hvordan er det at leve et almindeligt ungdomsliv med skoleopgaver, venner, fritidsjob og gymnasiefester, når

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning

Spiseforstyrrelser. Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning Spiseforstyrrelser Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning www.spiseforstyrrelser.net Åben anonym rådgivningr 78473349/21370193 Program Hvad er spiseforstyrrelser? Hvorfor

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling

Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling Velkommen til Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Dagafsnittet modtager patienter med anoreksi og/eller bulimi. Behandlingen

Læs mere

Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At få arbejdsliv, fritidsliv, familieliv og kristenliv til at hænge sammen - og stadig selv hænge sammen! Et psykologisk

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Overspisning- Tankernes magt

Overspisning- Tankernes magt Overspisning- Tankernes magt d. 12 januar 2017 Hvad er overspisning Definition og hyppighed Årsager til overspisning Den kognitive model Øvelse: Min bedste ven Psykologiske aspekter Hvad kan jeg selv gøre?

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen Hotel Nyborg Strand den 29. maj 2017 Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Veteran kom helt hjem

Veteran kom helt hjem Veteran kom helt hjem Krig, fællesskab og familie Pilotprojekt v. Inge Mørup, Malene Andersen og Luan Haskaj Indhold Forord... 2 Hvem er vi?... 3 Inge Mørup... 3 Malene Andersen... 3 Luan Haskaj... 3 Introaften...

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Undervisning af sårbare unge

Undervisning af sårbare unge Undervisning af sårbare unge Vagn Mørch Sørensen Mit forhold til mit eget selvværd, troen på om jeg er god nok, troen på om jeg kan klare gymnasiet og om der egentlig er nogen der elsker mig? det Ensom,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

FORANDRINGSPROCESSER - Menneskelige reaktioner på forandringer

FORANDRINGSPROCESSER - Menneskelige reaktioner på forandringer FORANDRINGSPROCESSER - Menneskelige reaktioner på forandringer Den 26. november 2014 Ved chefkonsulent og partner: Birgitte Kurup bk@u-k.dk tlf. nr. 29437572 Silkeborgvej 781, 8220 Brabrand De to niveauer

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Mad og følelser Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Elisabeth Balslev Mad og følelser blot en brugsbog HOVEDLAND Mad og følelser 2003 Elisabeth Balslev og Forlaget Hovedland

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

Samarbejde om og i psykoterapi

Samarbejde om og i psykoterapi Samarbejde om og i psykoterapi Konstitueret centerchef Peter Koefoed og brugere af PC Stolpegård 26.10.12 Disposition Hvad er psykoterapi? Hvad er recovery? Samarbejde om psykoterapi.. Mellem interessenter

Læs mere

HverDag med en spiseforstyrrelse. Daniélle Bertelsen Socialrådgiver, cand.soc & Forfatter af Porcelænshulen

HverDag med en spiseforstyrrelse. Daniélle Bertelsen Socialrådgiver, cand.soc & Forfatter af Porcelænshulen HverDag med en spiseforstyrrelse Socialrådgiver, cand.soc & Forfatter af Porcelænshulen WORKSHOP LOS LANDSMØDE 2017 Spiseforstyrrelser og tal Porcelænshulen mit liv med spiseforstyrrelser Bag facaden Tematikker

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Behandling af spiseforstyrrelser

Behandling af spiseforstyrrelser Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 15 Offentligt Behandling af spiseforstyrrelser Mette Waaddegaard, speciallæge i psykiatri, Ph.d., formand for Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser Jeg undrer

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

HUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

HUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE. UNDERVISNINGSMATERIALE Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL 7.-9. KLASSE LÆRERVEJLEDNING Ungdomsromanen Hul i hovedet handler om, hvordan det er at være ung og ramt af afasi, som betyder, at man

Læs mere

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Af: Christina Bølling, foto: Ditte Capion Jeg har altid taget store portioner, både af mad og af livet Efter

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

GODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK

GODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK GODE RÅD Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK Et liv med kroniske smerter I en tværfaglig smertebehandling samarbejder forskellige faggrupper. Det kan være: Et liv med kroniske smerter

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Hvad gør en forskel. Hvad gør en forskel

Hvad gør en forskel. Hvad gør en forskel Hjælp Terapi kaos Miljø udvikling Ressourcer Lidt om mig: J Kirsten Kallesøe, 46 år, gift J 1980-2002: bruger af psykiatrien (15-36 år) anoreksi, bulimi, selvskade, angst, depression, bordeline personlighedsforstyrrelse,

Læs mere

En overlevendes beretninger

En overlevendes beretninger En overlevendes beretninger Forord til Kirsten Kallesøe: "Lige om lidt " af Finn Skårderud 1 Kirsten Kallesøe har været med i krigen. Og hun har skrevet rapport derfra. Det er denne bog. Det er ikke krigen

Læs mere

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

Beboerportræt: Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

De to har netop udgivet den første danske bog om spædbarnsterapi (3). Bogen er anmeldt andetsteds i Månedsskriftet.

De to har netop udgivet den første danske bog om spædbarnsterapi (3). Bogen er anmeldt andetsteds i Månedsskriftet. TERAPI MED SPÆDBØRN?! At sætte ord på BARNETS perspektiv er godt for børn. Mange vil nok mene, at man først kan lave terapi med børn, når de er gamle nok til at tale og forstå, hvad der kan være sket,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere