Overspisning Teori og Praksis

Transkript

1 Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/ Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på:

2 Målsætning for oplægget - Forståelse af hvad det vil sige at overspise. - Indblik i kognitive teorier, som kan bidrage til forståelse og behandling. - Indblik i konkrete redskaber, der kan medvirke til at takle overspisning.

3 Hvad vil det sige at overspise? - Store mængder over et begrænset tidsrum. - Impulspræget, planlagt eller vane. - Er lystbetonet under spisningen forbundet med behag eller minimering af ubehag. - Kan være nærmest en trancetilstand eller en tilstand, hvor målet er indre ro, midlet er mad. - Er forbundet med ubehag efter overspisningerne og høj grad af skamfølelse. - Er forbundet med følelsen af kontroltab. - Påvirker både biologisk og psykologisk.

4 Mønstre i overspisningen? - Nogle overspiser i perioder. Går fra normalvægt overvægt - fedme på kort tid, og svinger tilbage på kort tid. Typisk mønstre af kontrol ude af kontrol. - For nogle er det en del af en vedvarende overvægtsproblematik, hvor overspisningen har været der i årevis. - For nogle svinger overspisningerne sammen med andre problemer, eksempelvis depressioner.

5 Personlighed Nogle typiske personlighedstræk er: - Perfektionisme. - Behov for kontrol. - Ringe grad af følelsesmæssig kontrol og/eller lav tolerance overfor følelser.

6 Årsager til overspisning Der er ingen entydig forklaring på, hvorfor nogle begynder at overspise, mens andre ikke gør. Men der er en række faktorer, som øger sandsynligheden. Specifikke faktorer: - Overvægt i familien. - Høj grad af fokus på figur, vægt og spisning i opvæksten. - Biologisk sårbarhed overfor vægtproblematikker. Generelle faktorer (gælder også for andre problemområder): - Udsættelse for seksuelle overgreb, mobning, traumer m.v. - Lavt selvværd. - Andre psykiske problematikker

7 Hvordan overspisning vedligeholdes Der er en række faktorer, som vedligeholder overspisningen, når den først er igangsat: - Bagvedliggende årsager forstærkes. - Et mønster hvor diæt og/eller regler om spisningen forstærker trangen. - Overspisningen bruges til at mestre problemer og følelser, og medfører at mere konstruktive metoder tilsidesættes. - Andre områder tilsidesættes og fastholder derved entydigt fokus på problemområdet.

8 Beslægtede problemstillinger Overvægt og overspisning forbindes ofte med hinanden, men der er faktisk større forskelle end ligheder. De fleste overvægtige overspiser ikke og der er overspisere, som ikke er overvægtige. Overspisere er nært beslægtet med bulimiområdet fælles problemstillinger og konsekvenser (minus vægtproblematikken). Overspisere forbindes desuden ofte med misbrugsområdet, som de har flere fællestræk med.

9 Psykologisk forståelse af overspisning Årsag: Selvværd m.v. Selvvurdering: Figur, vægt og kontrol over spisningen Følelser og vane Fokus mad Diæt og/eller regler Overspisning

10 Forståelse ud fra misbrugsmodel Negativt selvbillede + manglende tro på sig selv Trigger f.eks: uro/tristhed Stoftanker jeg bliver rolig får en pause Trang Effekt Nu og her: ro Efter : tristhed Adfærd Finde mad, spise Tilladelsestanker bare en gang

11 Arbejdet med overspisning 1. Motivation. 2. At få kontrol over spisningen. 3. Takle overspisningssituationerne. 4. Ændre vaner/ automatiserede processer 5. Ændre hverdagen/livsindholdet

12 Motivation 1. Er målet attraktivt? 2. Tror jeg på, at jeg kan nå målet? At jeg har de nødvendige ressourcer. 3. Føler jeg mig parat til at gå i gang lige nu?

13 Kontrol over spisningen 1 Få overblik Hvad - Løbende registrering af spisningen dagen igennem - Eventuelt skrive tanker og følelser i forbindelse med spisningen ned Formål - Få overblik over spisningen nødvendig for at ændre den. - Stoppe automatikken i spisningen. - Begrænse overspisningerne (frekvens og mængde).

14 Kontrol over spisningen 2 Planlægning Hvad - Planlæg spisningen med 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Hvad du skal spise, hvor meget og hvornår. Hvorfor - Struktur og overblik. Både over spisningen og over dagen generelt. - Giver et udgangspunkt for at arbejde med spisningen. - Begrænser overspisningerne.

15 Takle overspisningssituationerne Et effektivt udgangspunkt for arbejdet med overspisningssituationerne er, at registrering og planlægningen af spisningen fungerer! Fortsatte overspisninger takles primært gennem: - Analyse af situationerne. Brug eksempelvis misbrugsmodellen. - Konkrete redskaber til at takle de enkelte elementer. Eksempelvis: alternative tanker, mestre trang, problemløsning rettet mod triggere og alternativ adfærd.

16 Eksempel: Når jeg bliver urolig over noget, så går jeg uroligt rundt i huset og ender med at spise noget. Det giver mig ro. Alternativ: Jeg kan prøve at skrive ned, hvad der gør mig urolig og derefter gå en tur/tage et bad/lægge et puslespil. Ændre vaner og automatiserede processer 1. Bliv bevidst om vanen og dens konsekvenser. 2. Find en alternativ vane. 3. Systematisk arbejde med at indføre den alternative vane.

17 Ændre hverdagen - livsindhold Når man har en spiseforstyrrelse, så fylder den i hverdagen og i ens billede af sig selv. Det optager tid, energi og fokus. Den tid, energi og fokus skal bruges et andet sted, hvis man skal ud af spiseforstyrrelsen. Processen med at skifte det ene ud med noget andet bør foregå sideløbende med at man takler spiseforstyrrelsen.

18 Handleplan for ændring af mit liv Hvilke ændringer skal du lave i dit liv? Lav en handle plan for hvert område. Handleplanen skal indeholde: - Hvad skal ændres (f.eks. Jeg vil være mere sammen med mine børn) - Hvad kan du konkret gøre (f.eks. Udflugter med mine børn, lave flere ting i hverdagen med dem) - Hvordan kan du komme i gang (f.eks. Lave en liste over mulige aktiviteter) - Læg en tidsplan for aktiviteten (f.eks. Hvornår vil du gå i gang, skal noget laves før noget andet? Kan du gå i gang med dele nu og fortsætte med resten senere) - Hvad bliver svært? Hvordan kan du takle det?

19 Hvad virker? - Troen på at man kan, har de nødvendige ressourcer. Denne opnås bedst gennem praktisk erfaring at jeg viser, at jeg kan. Eksempelvis gennem arbejde med overspisningssituationerne. - Registrering og planlægning af spisningen virker gennem flere processer. Undersøgelser viser, at dem der lykkes med dette oftest opnår et godt resultat. - At ændringer af problemet også fører til opnåelse af positive forandringer i hverdagen gennem konkrete forandringer.

20 Hvad kan jeg selv gøre? - Er det ude af kontrol, så søg hjælp! Alternativt få støtte i processen gennem selvhjælpsgrupper o.l. - Arbejd konstruktivt med alternativer til overspisning. Få nye vaner ( automatiserede processer ) - Træn dig selv i at løse problemer eller få hjælp til det. - Tal med din læge om medicinsk støtte. F.eks. beroligende medicin, sovemedicin eller depressionsmedicin. - Løsningen er ikke at undgår spisning! Løsningen er at spise løbende og i tilstrækkelige mængder.

21 Afrunding Mulighed for enkelte spørgsmål og kommentarer

22 Litteraturanbefalinger D. Greenberger og C.A. Padesky (2008). Følelser med fornuft. C.G. Fairburn (2008). Eating Disorders and Cognitive Behavior Therapy. C.G. Fairburn m.f. eds. (2002). Eating Disorders and Obesity.