8. Nøgletal for produktionsplanlægning
|
|
|
- Eva Ipsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 8. Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der er tilstrækkelig el- og vandforsyning på ejendommen. Der er indregnet omkostningerne vedrørende krav jf. BR08/BR10 med hensyn til brandforhold. Der er ikke regnet med byggeomkostninger til NH3-reduktion iht. miljøreglerne. Slagtekyllinger Staldanlæg inkl. forrum brutto 3050 m 2, netto stald 2850 m 2. Råhus mv kr. Foderanlæg, varme, vand, ventilation mv kr. VVS, el-arbejde mv kr kr. Samlet pris for projektet ca. 2.0 kr. pr. m 2 bruttoareal Konsumæg I Anlæg til skrabeægsproduktion, hønepladser ved 9 høner pr. m 2 Råhus kr. Reder kr. Gødningskummer kr. Foderanlæg, varme, vand, ventilation mv kr. VVS, el-arbejde, alarmanlæg kr kr. Samlet pris for projektet ca. 430 kr. pr. høneplads. Konsumæg II Anlæg til Frilandshøner, hønepladser ved 9 høner pr. m 2 nytteareal Råhus kr. Reder kr. Gødningskummer kr. Foderanlæg, varme, vand, ventilation mv kr. VVS, el-arbejde, alarmanlæg kr kr. Samlet pris for projektet ca. 4 kr. pr. høneplads. Der skal beregnes udgift til hegn svarende til 50,- kr. pr. lbm. 86 Det Danske Fjerkræraad Årsbretning 2012
2 Konsumæg III Anlæg til skrabeægsproduktion etageanlæg, hønepladser ved 18 høner pr. m 2 og 9 høner pr. m 2 nytteareal Råhus kr. Gødningshus kr. Etageanlæg, inkl. gødningstransportør kr. Pakkemaskine kr. Ventilation kr. VVS, el-arbejde, alarm mv kr kr. Samlet pris for projektet ca. 355 kr. pr. høneplads. Konsumæg IV Økologisk produktion, 6x3.000 hønepladser ved 6 høner pr. m 2 nytteareal Råhus kr. Reder inkl. pakkemaskine kr. Gødningskummer kr. Foderanlæg, varme, vand, ventilation mv kr. VVS, el-arbejde, alarmanlæg kr kr. Samlet pris for projektet ca. 585 kr. pr. høneplads. I projektet er der ikke medregnet udgift til hegn ved evt. udendørsareal, men dette kan sættes til ca. 50,- kr. pr. lbm. Konsumæg V Økologisk produktion i etageanlæg, 6 x hønepladser ved 9 høner pr. m 2 og 6 høner pr. m 2 nytteareal Råhus kr. Gødningshus kr. Etageanlæg, inkl. gødningstransportør kr. Pakkemaskine kr. Ventilation kr. VVS, el-arbejde, alarm mv kr kr. Samlet pris for projektet ca. 550 kr. pr. høneplads. I projektet er der ikke medregnet udgift til hegn ved evt. udendørsareal, men dette kan sættes til ca. 50,- kr. pr. lbm. Det Danske Fjerkræraad Årsbretning
3 Konsumæg VI Beriget buranlæg m. gødningshus, hønepladser 2 x 3 etager Råhus: stald kr. gødningshus kr. Buranlæg, incl. gødningstransportør kr. Pakkemaskine kr. Ventilation kr. VVS, el-arbejde, alarm mv kr kr. Samlet pris for projektet ca. 295 kr./høneplads. Videncentret for Landbrug, Fjerkræ, maj Det Danske Fjerkræraad Årsbretning 2012
4 8.2 Normtal for fjerkrægødning Gødningsmængde og kg N, P og K ab lager for slagtefjerkræ Fjerkræart og Gødningstype Indhold (ab lager og udeareal ) staldsystem Gødning Produktion af N, P og K Ton gødning Pct. tørstof Total N, P, Kg K,Kg kg 30 dage, pr prod. 1, ,4 8,7 16,6 32 dage, pr. l 000 prod. 1, ,9 9,8 18,9 35 dage, pr prod. 1, ,7 12,4 22,5 dage, pr prod. 2, ,2 16,2 29,3 45 dage, pr. l 000 prod. 2, ,8 36,6 økologiske 81 dage, pr. l 000 prod. 4, ,8 37,9 58 Udeareal 0, ,7 4,1 4,4 Kalkuner, hunner, 112 dage, pr. 100 prod. 1, ,8 12,7 18,4 Kalkuner, hanner, 147 dage, pr. 100 prod. 2, ,8 23,3 34,4 Ænder, 52 dage, pr. l 00 prod. 1, ,2 4,4 9,6 Gæs, 91 dage, pr. 100 prod. 2, ,2 16,2 18,4 Det Danske Fjerkræraad Årsbretning
5 8.2.2 Gødningsmængde og kg N, P og K ab lager og på udeareal æglæggere Fjerkræart og staldsystem Konsumægshøner, frilands, med kummer, 100 årshøner 1) Konsumægshøner, frilands, dybstrøelse, 100 årshøner 1) Konsumægshøner, frilands, fler-etagesystem, 100 årshøner 1) Konsumægshøner, økologiske, med kummer, 100 årshøner 1) Konsumægshøner, økologiske, kun dybstrøelse, 100 årshøner 1) Konsumægshøner, skrabehøner, 100 årshøner 1) Konsumægshøner, skrabehøner, fleretagesystem (voliere), 100 årshøner 1) Konsumægshøner, bure med gødningskælder, 100 årshøner 1) Konsumægshøner, bure med gødningsbånd, 100 årshøner 1) Konsumægshøner, bure med gødningsbånd, 100 årshøner 1) HPR høner (Rugeæg), med kummer, 100 årshøner 1) Gødningstype Indhold (ab lager og udeareal ) Udeareal Udeareal Udeareal Udeareal Udeareal Gylle Gødning Produktion af N, P og K Ton gødning Pct. tørstof Total N, kg P, Kg K,Kg 0,53 1,86 0,49 1,59 0,49 0,37 2,17 0,49 0,35 1,94 0,51 1,71 0,51 0,6 2,08 0,46 2, ,99 25,36 43,5 8,29 47,97 47,97 8,29 10,7 44,38 58,5 8,29 19,32 30,64 50,6 10,01 55,83 55,83 10,01 17,4 27,95 48,14 13,19 46,93 63,8 2,79 51,84 51,84 2,79 53,01 53,01 9, ,12 61,12 1,45 1,23 1 ) Om beregning af årshøner,se afsnit 8,3 Kilde: Normtal Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus 45 17,5 62,5 5,14 10,27 16,4 1,71 15,41 15,41 1,71 3,43 11,98 16,4 1,71 6,79 13,51 20,7 2,26 20,41 20,41 2,26 5,62 11,4 18 4,26 12, ,2 8 24,2 8,66 17,32 27,5 2,89 25,98 25,98 2,89 5,92 20,2 27,5 2,89 9,5 18,11 27,5 3,02 27,79 27,79 3,02 9,67 19,35 30,5 7,36 21,63 30,5 24, ,4 90 Det Danske Fjerkræraad Årsbretning 2012
6 8.2.3 Gødningsmængde og kg N, P og K ab lager hønniker Fjerkræart og staldsystem Hønniker, konsum, bure, 17 uger, 100 producerede Hønniker, konsum, gulv, 17 uger, 100 producerede Hønniker, konsum, HPR, 17 uger, 100 producerede Gødningstype Indhold (ab lager og udeareal ) Gødning Produktion af N, P og K Ton gødning Pct. tørstof Total N, kg P, Kg K,Kg 0,33 6 3,2 3,4 0, ,6 3,2 3,7 0, ,1 3,3 4,3 Kilde: Normtail 2012 Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet For andre arter eller staldsystemer end de i tabel medtagne beregnes ab lager mængden af kvælstof ud fra antallet af dyreenheder, idet l dyreenhed sættes lig 100 kg N ab lager. For slagtekyllinger kan der ved afvigende slagtealdre korrigeres til mellemliggende slagtealdre ud fra værdierne for de angivne slagtealdre. Gødningens indhold af N, P og K for slagtealdre mellem 32 og 45 dage er vist i tabel 4.4 Udnyttelseskrav for kvælstof i fjerkrægødning, % af ab lager mængder 45 Fjerkrægylle 90 Anden fjerkrægødning 65 Det Danske Fjerkræraad Årsbretning
7 Tabel Gødningens indhold af N, P og K, slagtekyllinger på dybstrøelse Slagtealder, dage Indhold (ablager, pr. kyllinger 1000 producerede slagtekyllinger kg total -N kg P kg K 30 23,4 8,7 16, ,2 9,3 17, ,9 9,8 18, ,8 10,7 20, ,8 11,5 21, ,7 12,4 22, ,0 13,2 23, ,3 13,9 25, ,6 14,7 26, ,9 15,4 27,9 44,2 16,2 29, ,8 17,1 30, ,3 18,0 32, ,9 19,0 33, ,4 19,9 35, ,0 20,8 36,6 92 Det Danske Fjerkræraad Årsbretning 2012
8 8.3 Korrektionsfaktorer for kvælstof og fosfor Tabel Korrektionsfaktorer for kvælstof (N) og fosfor (P), slagtefjerkræ Type 1 Ved afvigende produktionstid (slagtealdern y) eller afvigende produktionsvægt (slagte vægtn y) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den frem komne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforpr oduktionen i den givne kategori) Slagtekyllinger Produktionstid Kvælstof Over 30 dage (N-prod. ved 30 dg. ganges med:) (1 + (slagtealdern y 30 dage) * 0,075) Over 32 dage (N-prod. ved 32 dg. ganges med:) (1 + (slagtealderny 32 dage) * 0,073) Over 35 dage (N-prod. ved 35 dg. ganges med:) (1 + (slagtealderny 35 dage) * 0,071) Over dage (N-prod. ved dg. ganges med:) (1 + (slagtealderny dage) * 0,058) Produktionsvægt Kvæ ls tof Levende vægt ved slagtning over 1,59 kg (N-prod. ved 1,59 kg ganges med:) 1 + (slagtevægt y 1,59 kg) * 0,8 85) Levende vægt ved slagtning over 1,76kg (N-prod. ved 1,76 kg ganges med:) (1 + (slagte vægtny 1,76 kg) * 0, 779) Levende vægt ved slagtning over 2,04 kg (N-pr od. ved 2,04 kg ganges med:) (1 + (slagte vægtny 2,04 kg) * 0, 794) Levende vægt ved slagtning over 2,49 kg (N-pr od. ved 2,49 kg ganges med:) (1 + (slagte vægtny 2,49 kg) * 0, 634) Produktionstid Fos for Over 30 dage (N-pr od. ved 30 dg. ganges med:) (1 + (slagtea lderny 30 dage) * 0,062) Over 32 dage (P -p rod. ved 32 dg. ganges med:) (1 + (slagtealderny 32) * 0,090) Over 35 dage (P -p rod. ved 35 dg. ganges med:) (1+ (slagtealderny 35) * 0,062) Over dage (P -p rod. ved dg. ganges med:) (1+ (slagtea lderny ) * 0,056) Produktionsvægt Fos for Levende vægt ved slagtning over 1,59 kg (P -p r od. ved 1,59 kg gages med:) 1 + (slagtevægtny 1,59 kg) * 0,7 33) Levende vægt ved slagtning over 1,76 kg (P -p r od. ved 1,76 kg gages med:) (1 + (slagte vægtny 1,76 kg) * 0, 970) Levende vægt ved slagtning over 2,04 kg (P -p r od. ved 2,04 kg gages med:) (1 + (slagte vægtny 2,04 kg) * 0, 689) Levende vægt ved slagtning over 2,49 kg (P -p r od. ved 2,49 kg gages med:) (1 + (slagte vægtny 2,49 kg) * 0, 608) Det Danske Fjerkræraad Årsbretning
9 Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes vha.: 30 dage : (( kg foder pr. produceret kylling protein pct. i foder 1,6) - ( kg tilvækst pr. produceret kylling 29,0)) / 34, dage : (( kg foder pr. produceret kylling protein pct. i foder 1,6) - ( kg tilvækst pr. produceret kylling 29,0)) / 39, dage : (( kg foder pr. produceret kylling protein pct. i foder 1,6) - ( kg tilvækst pr. produceret kylling 29,0)) / 47,70. dage : (( kg foder pr. produceret kylling protein pct. i foder 1,6) - ( kg tilvækst pr. produceret kylling 29,0)) / 64, dage : (( kg foder pr. produceret kylling protein pct. i foder 1,6) - ( kg tilvækst pr. produceret kylling 29,0)) / 83,62 Skrabekyllinger, 56 dage: (( kg foder pr. produceret kylling protein pct. i foder 1,6) - ( kg tilvækst pr. produceret kylling 29,0)) / 62,88. øko., 81 dage: (( kg foder pr. produceret kylling protein pct. i foder 1,6) - ( kg tilvækst pr. produceret kylling 29,0)) / 126,61. Kalkuner, hunner: (( kg foder pr. produceret kalkun protein pct. i foder 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun 2,88)) / 48,11. Kalkuner, hanner: (( kg foder pr. produceret kalkun protein pct. i foder 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun 2,88)) / 87,82. Ænder: (( kg foder pr. produceret and protein pct. i foder 0,16) - ( kg tilvækst pr. produceret and 2,4)) / 17,26. Gæs: (( kg fode r pr. produceret gås protein pct. i foder 0,16) - ( kg tilvækst pr. produceret gås 2,4)) / 56,08. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlerne: 30 dage : (( kg foder pr. produceret kylling fosfor pct. i foder 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 3,7)) / 8, Det Danske Fjerkræraad Årsbretning 2012
10 32 dage : (( kg foder pr. produceret kylling fosfor pct. i foder 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 3,7)) / 9, dage : (( kg foder pr. produceret kylling fosfor pct. i foder 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 3,3)) / 12,35. dage : (( kg foder pr. produceret kylling fosfor pct. i foder 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 3,3)) / 16, dage : (( kg foder pr. produceret kylling fosfor pct. i foder 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 3,3)) / 20,70. Skrabekyllinger, 56 dage: (( kg foder pr. produceret kylling fosfor pct. i foder 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 3,3)) / 30,17. øko., 81dage.: (( kg foder pr. produceret kylling fosfor pct. i foder 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 3,3)) / 41,12. Kalkuner, hunner: (( kg foder pr. produceret kalkun fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun 0,67)) / 12,66. Kalkuner, hanner: (( kg foder pr. produceret kalkun fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun 0,67)) / 23,2. Ænder: (( kg foder pr. produceret and fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret and 0,55)) / 4,29. Gæs: (( kg foder pr. produceret gås fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret gås 30 dage : (( kg foder pr. produceret kylling fosfor pct. i foder 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling 3,7)) / 8,64. Det Danske Fjerkræraad Årsbretning
11 Tabel Korrektionsfaktorer for kvælstof (N) og fosfor (P), høns og hønniker Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes Fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne prot. pct. i foder 0,16) - (kg æ g pr. års høne 1,81) - (kg tilvæ kst pr. årshøne 2,88)) / 82,9. Økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne prot. pct. i foder 0,16) - (kg æ g pr. års høne 1,81) - (kg tilvæ kst pr. årshøne 2,88)) / 100,1. Skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne prot. pct. i foder 0,16) - (kg æ g pr. årshøne 1,81) - ( kg tilvæ kst pr. årshøne 2,88)) / 81,8. Burhøns: (( kg foder pr. årshøne prot. pct. i foder 0,16) - (kg æ g pr. års høne 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne 2,88)) / 69,3. HPR-høner: ((kg foder pr. årshøne prot. pct. i foder 0,16) - (kg æ g pr. årshøne 1,81) - ( kg tilvækst pr. årshøne 2,88)) / 104,2. Hønniker, kons.: (( kg foder pr. produceret hønnike protein pct. i foder 0,16) - ( kg tilvækst pr. produceret hønnike 2,88)) / 11,7. Hønniker, HPR : (( kg foder pr. produceret hønnike protein pct. i foder 0,16) - ( kg tilvækst pr. produceret hønnike 2,88)) / 14,0. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes vha. formlerne: Fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne 0,2) - (kg tilvækst pr. års høne 0,67)) / 17,1. Økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne 0,2) - (kg tilvækst pr. års høne 0,67)) / 22,6. Skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne 0,67)) / 17,0. Burhøns: (( kg foder pr. årshøne fosfor pct. i foder) - (kg æg p r. årshøne 0,2) - ( kg tilvækst pr. års høne 0,67)) / 15,6. HPR -høner : ((kg foder pr. årshøne fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne 0,67)) / 24,2. Hønniker, kons.: (( kg foder pr. produceret hønnike fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike 0,67)) / 3,2. Hønniker, HPR : (( kg foder pr. produceret hønnike fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike 0,67)) / 3,3. 96 Det Danske Fjerkræraad Årsbretning 2012
8 Nøgletal for produktionsplanlægning
8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der
Landbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet af husdyrgødning Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03
Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-
Landbrugets Byggeblade
Landbruges Byggeblade Love og vedæger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03 Beregning af ilsrækkelig opbevaringskapacie Udgive Mars 1993 Beregning af dyreenheder (DE) jf. bilag il bekendgørelsen om
Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium
54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype
TABEL 1. KONSUMÆGSPRODUKTION, -FORBRUG OG -VÆRDI.
TABEL 1. KONSUMÆGSPRODUKTION, -FORBRUG OG -VÆRDI. 2007 2008 2009 2010 2011 2012* Indvejet på pakkerierne, mio. kg 50,7 52,1 53,2 55,1 58,1 57,8 - heraf ikke-buræg, mio. kg 21,2 21,1 21,2 21,1 23,0 22,9
Byggeblad til økologiske slagtekyllinger.
Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Indretning og flytning af mobile huse til slagtekyllinger S:\0000\5435\Bygg\070122_CAF Byggeblad.doc Formål Beskrivelse af produktionen Økologisk vs. konventionel
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
9. Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug
9. Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug Tabel 9.1.1 Antal Fjerkræbesætninger, 2006-2012 *) 2006 2008 2011 2012 Burhøns, konventionelle bure 58 45 0 0 Burhøns, velfærdsberigede bure 7 15 36
BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager
BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig
Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO
Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold v/ole Lund cand. agro, LMO Krav til Dækningsbidrag pr. årsso Tommelfinger - regel Frilandsgris Sohold m 30 kg s gris det samme som konv. Økologisk
Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt
Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal
Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne
Lars Holdensen, L&F, Økologi Slagtekyllinger og økologireglerne Økologiske principper Økologiprincippet Sundhedsprincippet Forsigtighedsprincippet Retfærdighedsprincippet 01.12.2009 / Organisation / afsender
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Ægproduktion, økologiske høner Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 frilandshøne (årshøne) har en ammoniakemission
Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*
Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016
ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE
ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold
UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer)
UDKAST Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt ehold, husgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer) 1. I bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2013 om erhvervsmæssigt ehold,
Landbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Arkivnr. 95.03-03 Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Udgivet Marts 1993 Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet
Evaluering af det generelle ammoniakkrav
Evaluering af det generelle ammoniakkrav Rapport Maj 2008 Udarbejdet af repræsentanter fra Dansk Landbrug, Dansk Svineproduktion, Landscentret, Dansk Kvæg, Fødevareøkonomisk Institut (Københavns Universitet),
7 Statistik fra E-kontrollen og KIK
7 Statistik fra E-kontrollen og KIK Tabel 7.1.1. Udvikling i dækningsbidrag 2007-2011 For konsumægshøner pr. indsat høne pr. år og for slagtekyllinger pr. netto m 2 pr. år (nye/gamle huse) KONSumÆG Produktionssystem
DJF. rapport. Hanne Damgaard Poulsen, Christian Friis Børsting, Hans Benny Rom & Sven G. Sommer
DJF November 2001 rapport Nr. 36 Husdyrbrug Hanne Damgaard Poulsen, Christian Friis Børsting, Hans Benny Rom & Sven G. Sommer Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning normtal 2000 Kvælstof, fosfor og
REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER
REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER NOTAT NR. 1725 Regnearket kan beregne det nødvendige udspredningsareal ud fra normtal eller egne tal under hensyn til 170 kg N, fosforloft,
Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver
Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian
Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014
Slagtekylling fra stald til tallerken Januar 2014 Den danske slagtekyllings historie Side 2 Den danske slagtekyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen i Danmark.
Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød
Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Etablering af (sæt x) Udvidelse af (sæt x) Ændring af (sæt x) Dyrehold. Pelsdyrhaller Mødding. Pelsdyrhaller. Møddingsaftbeholder
Sendes til Syddjurs Kommune Borgerservice Hovedgaden 77 8410 Rønde Udfyldes af kommunen Ejendomsnummer Bygn.nr. Vejkode Husnr B Etage Side/dørnr. Udfyldes af ansøger (sæt x) Forhåndsvurdering Forhåndsanmeldelse
Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave
Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet
4. Byggeri, teknik og Miljø
4. Byggeri, teknik og Miljø af Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ 4.1 Boksforsøg med slagtekyllinger i 2012 For at alle slagtekyllingeproducenter hurtigt kan dele og
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler
73 Oversigt over dækningsbidrag Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 52 48 53 48 1 1,6 Konsumæg, berigede bure 59 54 60 54 1 1,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 71 69 71 70
Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler
74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 37 34 31 28-7 -18,1 Konsumæg, berigede bure 44 40 37 34-7 -15,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 54 53 46 45-8 -15,0 Konsumæg, skrabeæg
Om fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011
72 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 45 41-3 -6,5 Konsumæg, berigede bure 55 50 52 47-3 -5,7 Konsumæg, skrabeæg - brun 66 65 62 61-4 -6,0 Konsumæg, skrabeæg
DLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger
DLBR Økonomi Business Check Slagtekyllinger 2013 med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business
Enhedspriserne og mængderne er indtastet i MS Project, som derefter udregner den samlede pris for de enkelte mængder, dette er angivet i Tabel A.1.
A. Tilbudsoverslag Til beregning af en overslagpris anvendes V&S Prisbøgerne. Enhedspriserne, der benyttes til at beregne den samlede pris på bygværket, er nettopriser. Dette betyder, at der til byggeriets
Frederik Sørensen Krarupvej 29 Hem 7800 Skive [email protected]. Den 9. september 2013
Frederik Sørensen Krarupvej 29 Hem 7800 Skive [email protected] Den 9. september 2013 Krarupvej 29 7800 Skive - Afgørelse - 19 g - Fuldestalde - Emissionsorienteret. Skive Kommune har den 8., 15. og
Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark
Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.
Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12
Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret
Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Slagtekyllinger Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er defineret to staldtyper, hvor den eneste forskel er staldarealet (Samme belægningsgrad,
Kultur, Plan og Erhverv Afgørelse om ændring af dyreholdet på Horseskovvej 1, 5700 Svendborg. Afgørelse fra 30,8 DyreEnheder (DE), til 31,0 DE
Lars Stougaard Horseskovvej 10 5700 Svendborg Mail: [email protected] Kultur, Plan og Erhverv Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 [email protected] www.svendborg.dk
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen
Introopgaver INTRO 1 Læringsmål: - Film At eleverne har fået et forhåndskendskab til landmandslivet. At eleverne er motiverede til det videre arbejde med Bedriften. At eleverne har stiftet bekendtskab
FlexNyt. Folingssæson. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2013
FlexNyt Indhold Heste Folingssæson Handelsgødning til kløvergræs Frist for indberetning af gødningsregnskaber og sprøjteoplysninger udskydes Husk nye regler for udbringning af gødning Fødevarekædeoplysninger
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003
Boksforsøg nr. 71 Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører Marts 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Af Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Fjerkræ
Ruth og Rasmus hitter rede i æg og kyllinger
Madens historier Ruth og Rasmus hitter rede i æg og kyllinger Æg og kylling De skal have smør-selv-madder i børnehaven. Ruth og Rasmus hjælper med at gøre pålæg klar. Rasmus piller skallen af de hårdkogte
SPECIFIKATION MÆRKEKRAV SLAGTEFJERKRÆ
SPECIFIKATION MÆRKEKRAV SLAGTEFJERKRÆ 1 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR SLAGTEFJERKRÆPRODUKTION OMFATTET
*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011
Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½
Fakta om Fjerkræ. EU handelsnormer for Fjerkrækød 1
EU handelsnormer for Fjerkrækød 1 Senest opdateret: Januar 2009 Siden 1990 har der eksisteret handelsnormer for fjerkrækød, der omsættes indenfor EU. Handelsnormerne er et sæt spilleregler for, hvordan
Foreløbig konklusion:
Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i
Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,
Protein til nykælvere - produktionsforsøg
Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for
Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
