Designguide. Oktober (v101020)

Transkript

1 Designguide Oktober 2010 (v101020) Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers

2 Indhold 3 Indledning 4 Grafiske virkemidler 4 Logoer 12 Farver 13 Skrifttyper 14 Grafiske elementer 16 Billeder 18 Applikationer 19 Annoncer 20 Tryksager 20 Brevpapir 21 Konvolutter 22 Visitkort 23 Brochurer 25 Mapper 26 E-kommunikation 26 Brevskabelon 27 Mailskabelon 28 Powerpoint-skabelon 30 Andet 30 Skilte 31 Diverse merchandise 32 Kontaktoplysninger 33 Kort 34 Download 36 Ordbog Design betyder noget Workindenmark er et vigtigt brand. Derfor benytter vi enhver lejlighed til at sende de rette signaler. På den måde styrker vi vores identitet, og vi viser omverdenen, at vi er stolte af vores virksomhed. Der skal i virkeligheden ikke ret meget til. Det handler grundlæggende om at huske, at vi skal se ens ud, hver gang vi optræder som afsender af information. Om det er internt eller eksternt, stort eller småt, er lige meget. For at fastholde, hvordan vi gerne vil opfattes, har vi lavet denne designguide. Den er en lille håndbog i, hvordan vi håndterer de grafiske virkemidler, der tilsammen udgør Workindenmarks visuelle identitet. Derfor er designguiden et vigtigt værktøj i hverdagen - god fornøjelse! 2 Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers

3 1.0. Logoer 1.1. Logoer: Workindenmark I det daglige arbejder vi med fire forskellige logoer. Det, der er vigtigst for os, er vores Workindenmark-logo. Men derudover kommer vi ud for at skulle bruge logoer for Arbejdsmarkedsstyrelsen, EURES og Seasonal Work. Når vi anvender logoerne, skal det ske i respekt for dets originale udformning. Det vil sige, at det ikke er tilladt at ændre på logoerne. Derfor bør du, når du skal bruge et logo, kun indsætte det originale, som du kan downloade herfra designmanualen. Det er ikke tilladt at skille logoernes elementer ad, og de må ikke beskæres. Desuden skal størrelsesforholdet mellem navnetræk og symbol ikke ændres - og farverne må ikke ændres. Kun ved at bruge det originale logo hver gang, kan man opnå den optimale genkendelighed - læseren vil aldrig være i tvivl om, hvem der er afsender. På de kommende par sider præsenterer vi de fire logoer, der kan downloades fra denne side. Logoet er et udtryk for Workindenmarks identitet og skal derfor bruges i al kommunikation, der udgår herfra. Tidligere har logoet været lavet med et farveforløb (en gradient), men det har vist sig at være svært at styre i forbindelse med produktion. Derfor er det besluttet, at logoet fremover optræder i to farver, nemlig mørk blå og limegrøn. Farvekoderne afhænger af produktionsformen; det kan du læse mere om på side 12. Hvis logoet anvendes til information, der er specifik for det enkelte center, anvendes det centerspecifikke logo, som du kan downloade her. 4 Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers

4 1.1. Logoer: Workindenmark - gråtoner 1.1. Logoer: Workindenmark - til webbrug Logoet kan også anvendes i en gråtone-udgave, når produktionsformen betinger det. Det er vigtigt, at det er den originale gråtone-fil, der bruges, så tonesammensætningen altid er den samme. Der anvendes 100% sort og 50% sort. Også de centerspecfikke logoer findes i en gråtoneversion, der kan downloades fra side 34. I praksis har der vist sig at være behov for en web-variant af logoet. Normalt vil det almindelige logo kunne anvendes, men der kan være situationer, hvor et mere komprimeret logo vil være en fordel, f.eks. som understøttelse af et link til workindenmark.dk eller som avatar i sociale netværk som Facebook, LinkedIn osv. Som det fremgår foroven er logoet også læsbart i lille størrelse. For at sikre størst mulig synlighed og læsbarhed, er logoet sat i negativ - altså med hvid tekst på blå bund. I princippet kan den blå bundfarve gives forskellige dimensioner afhængig af kravene fra webudbyderen. Men selve navnetrækket er altid sat på samme måde. Logoet downloades herfra. 6 Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers

5 1.2. Logoer: Arbejdsmarkedsstyrelsen 1.3. Logoer: EURES Dette logo er Arbejdsmarkedsstyrelsens visuelle identitet og bruges altid i forbindelse med Workindenmarks marketingsmateriale. Logoet består af et symbol og et navnetræk. Logoet optræder normalt i farve, men det kan også bruges i en ren sort udgave, hvis produktionsform eller design kræver det. Hent logoet her. Logoet er en del af EURES visuelle identitet. Det bruges altid i forbindelse med kampagner og materiale, som er medfinansieret af EURES-midler. Logoet består af et symbol og et navnetræk og findes kun i en farvet udgave. Logoet virker med sin form og sine farver ret bastant, og derfor bør det - når det står sammen med Arbejdsmarkedsstyrelsens logo - reduceres 10-20% i størrelse. Du kan downloade logoet herfra. 8 Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers

6 1.4. Logoer: Seasonal Work Logoet er en del af Seasonal Work s visuelle identitet og bruges i forbindelse med kampagnemateriale, der reklamerer for sæsonarbejde i Danmark. Logoet består af et symbol og et navnetræk og findes kun i en farvet udgave. Logoet kan downloades fra denne side. 10 Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers

7 2.0. Farver 3.0. Typografi Farver er en af de vigtigste parametre for hurtig genkendelse - og dermed en stærk visuel identitet. Det er derfor afgørende, at vi anvender vores farvepalet konsekvent. Lige som vi ikke må ændre på logoets udformning, er det vigtigt, at vi altid bestræber os på at opnå den bedst mulige farvegengivelse i forhold til det medie, vi anvender. Workindenmarks farve-identitet udgøres af de to farver fra vores logo samt en tredje supplementsfarve, der kan anvendes som f.eks. baggrundsfarve. Primær farve: Mørk blå Som Pantone 2955C CMYK 100/45/0/37 RGB 0/81/135 Sekundær farve: Lys grøn Som Pantone 382C CMYK 29/0/100/0 RGB 203/211/0 Tertiær farve: Lys blå Som Pantone 284C CMYK 36/18/0/0 RGB 174/196/227 Melior LT Std. Lige som en konsekvent brug af farver er vigtig for at sikre genkendelighed, er brugen af typografi også en væsentlig parameter. Det er besluttet, at Workindenmarks standard-skrifttype er Melior LT Std.. Det er en skrift, der kombinerer nye og gamle typografiske dyder med en god læsbarhed som følge af fødderne (serifferne) - og dermed er den egnet til større tekstmængder og længere linjer. Skrifttypen Cachet har tidligere været anvendt, men da den kræver licens, har mange fravalgt at benytte den. Den bør således ikke bruges fremover, men erstattes hurtigst muligt af Melior LT Std.. Du skal være opmærksom på, at farverne kan tage sig lidt forskelligt ud, selv om farvekoden er rigtig. I praksis har baggrundsfarven, f.eks. papirets farve, indvirkning på det endelige resultat. Bed jeres leverandør om at farvekorrigere i forhold til mediet - og hvis det er en kompliceret eller dyr sag, er det en god idé at få lavet et prøvetryk og/eller deltage i produktionsstarten, hvis det er muligt. Arial Skrifttypen Arial kan anvendes som supplement til Melior. Arial er særligt velegnet til mindre skriftstørrelse, f.eks. til billedtekster, og til gengivelse på skærm. 12 Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers

8 4.0. Grafiske elementer Ud over farver og skrifttyper kan en bevidst brug af grafiske elementer være med til at styrke vores grafiske identitet. FARVET BJÆLKE Tidligere har der været nogenlunde frit valg, men med tiden er viften af elementer blevet så stor, at den snarere svækker vores udtryk. Derfor har vi brug for at få ryddet op og fastlagt nogle få elementer, der er simple at arbejde med - og til gengæld anvendes konsekvent. På den baggrund er det besluttet, at følgende kan indarbejdes i muligt omfang. Afrundede hjørner Vi vil gerne signalere menneskelighed og imødekommenhed. Derfor har vi rundet de skarpe kanter af, så vi nu - hvor det er relevant - præsenterer os selv med afrundede hjørner. Det kan f.eks. være billedbokse og/eller farvede tekstbokse. Farvede bjælker For at holde fast på indholdet på en side, f.eks. en overskrift eller et billedfelt, bruger vi en farvet bjælke i enten primær- eller sekundær-farven. Bjælken binder kanten af mediet, f.eks. brochuren, sammen med de indholdselementer, der står på siden. Samtidig fungerer den som et godt blikfang. Bjælken placeres som sådan i marginen, og den er derfor ikke egnet til produktioner på egen printer. De fleste af siderne i denne designguide indeholder sådanne bjælker. Farvede tekstbokse Eksempel på elementer Når der er brug for at fremhæve tekstelementer, f.eks. citater og faktaoplysninger kan der med fordel indsættes en farvet tekstboks. Farverne skal være en af de tre farver fra paletten. Boksen FARVET TEKSTBOKS m. 2 RUNDE HJØRNER udformes med runde hjørner og skal altid gå til en af mediets lodrette kanter (men aldrig de vandrette). AFRUNDET HJØRNE 14 Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers

9 5.0. Billeder Brugen af billeder kan gøre meget godt for budskabet. Et velvalgt billede kan være iøjenfaldende og fungere som blikfang, det kan slå en stemning an, eller det kan simpelthen forklare eller understøtte teksten. Og nogle gange det hele på én gang. Derfor bør vi altid tænke billeder ind i vores kommunikation, når det er muligt. Billedstilen bør være enkel og i videst muligt omfang med ansigter. Selvfølgelig skal der også være plads til billeder, der ikke indeholder mennesker, men i så fald skal de helst have en kant, der får betragteren til at stoppe op. For at billedet ikke skal tage magten fra den tekst, det som regel fungerer sammen med, bør det ikke være et farveorgie men helst i få farvetoner - og selvfølgelig nogen der i så fald passer til vores farvepalet. Der findes på nuværende tidspunkt ingen fotos til generel anvendelse. De købes separat til den specifikke produktion. Det optimale er naturligvis at lade en fotograf tage lige præcis de billeder, I har brug for. I nogle tilfælde rækker budgettet måske ikke helt til det. Så kan I lade jeres leverandør hjælpe jer, eller gå selv på jagt og find inspiration i nogle af de billedarkiver, der findes på nettet. Lige meget hvor og hvordan, du finder billedet, skal du være sikker på, at du har brugsret til det. Som udgangspunkt er det ikke tilladt bare at kopiere billeder fra Internet til eget brug. 16 Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers

10 6.0. Applikationer 6.1. Applikationer: Annoncer De steder, hvor Workindenmarks s grafiske identitet optræder, kalder vi applikationer. Der findes i teorien en nærmest uendelig række af applikationer, fra en lille kuglepen til en stor messevæg. Størstedelen af applikationerne er enten tryksager eller som e-baseret kommunikation. Det er ikke muligt - og relevant - at opstille stramme krav til alle disse forskellige medier. Men på de følgende sider beskrives de generelle rammer for brugen af designet i forskellige sammenhænge. Brug dem som inspiration eller styringsredskab - men beskrivelserne er ikke nødvendigvis udtømmende og indeholder derfor et vist spillerum i forhold til, hvad der er tilladt. Generelt kan man sige, at alle applikationer skal opfylde kravene til de rammer, der er beskrevet i designguiden (herunder farver, typografi og grafiske elementer), at alle applikationer skal indeholde både Workindenmark s logo og Arbejdsmarkedsstyrelsens logo, at alle applikationer, der er medfinansieret af Eures-midler, tilføjes Eures-logoet. Da vores annoncebehov er meget varieret, har vi ingen standard for annoncelayoutet. Dog bør vi overholde følgende generelle retningslinier: Annoncer i højformat (større højde end bredde) passer godt til vores tryksager Annoncen bør være enkel i sin udformning med kun få virkemidler Brug eventuelt et billede som baggrund (og blikfang) Billeder indsættes i billedbokse med runde hjørner Der bør ikke være ramme om billedet/billedboksen Brug i stedet gerne en lodret farvebjælke i kanten af annoncen Logoer bør placeres så de er synlige mod baggrunden Brug fortrinsvis mørk (sort) tekst på lys baggrund Negativ tekst bør ikke sættes med mindre end 8 pkt. i avistryk Husk altid afsenderinformation - og webadresse 18 Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers

11 6.2.1 Applikationer: Tryksager - brevpapir Applikationer: Tryksager - konvolutter Som udgangspunkt printer vi vores breve på fortrykt brevpapir. På den måde kan vi få den grønne bjælke med; den kan ikke printes. For at opnå en tilstrækkelig ensartethed, anbefales det, at du bruger den standard-skabelon (Word), der er udarbejdet til formålet - og kan downloades fra side 35. Det er vigtigt, at du ikke ændrer de skrifttyper, der er valgt. Når der skal optrykkes nyt brevpapir, skal det produceres på baggrund af de filer, du også finder på side 35. Lige som med brevpapiret bruger vi fortrykte konvolutter - normalt i størrelserne C4 og C5. Når der skal optrykkes nye konvolutter, skal de produceres på baggrund af de filer, du finder på side 35. Workindenmark Skagensgade 37,1. DK-2630 Høje Taastrup Denmark Workindenmark East Skagensgade 37,1. DK-2630 Taastrup Tel Fax east@workindenmark.dk Workindenmark Skagensgade 37,1. DK-2630 Høje Taastrup Denmark 20 Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers

12 6.2.3 Applikationer: Tryksager - visitkort Applikationer: Tryksager - brochurer I Workindenmark printer vi ikke vores visitkort selv, da vi sjældent kan opnå den kvalitet, man forventer af os. Vi får derfor produceret vores standardvisitkort professionelt på et trykkeri. De produceres på baggrund af den skabelon-fil, som du finder her. Den er lavet i et professionelt dtp-program, som alle grafikere og trykkerier kan håndtere. Du kan bruge det gør-det-selv system, som Workindenmark har indgået aftale med. Mere information om dette kan fås ved henvendelse til et af de tre centre. Bemærk at vores standardvisitkort altid skal produceres i standardstørrelsen 85 mm (b) x 54 mm (h) og i 4 farver. Vi anbefaler en helt hvid papirkvalitet på mindst 300g. Den bedste kvalitet opnås ved at bede om offset-tryk. I Workindenmark anvender vi mange forskellige brochurer i vores kommunikation. Som udgangspunkt har vi, som afsendere, forskellige hatte på - og tilsvarende har vi mange forskellige modtagere. Derfor vil det være forkert at tvinge designet ned i én fast form. Alligevel er det ønskeligt, at vi optræder nogenlunde ensartet - og derfor bør vi alle sammen tænke over, hvordan vi kan tilpasse vores brochurer til de generelle rammer, der er beskrevet tidligere. Som udgangspunkt anbefales det, at vi bruger A-formatet - og helst stående. Dels er det let at håndtere/designe, og dels er det rationelt i forhold til f.eks. vores konvolutformater. De typiske A-formater, vi bruger, er: A6 (postkort-størrelse): 74 mm x 148 mm A5 (som halvt brevpapir): 148 mm x 210 mm A4 (som brevpapir): 210 mm x 297 mm Svend Aage Christiansen Recruitment Consultant gst@workindenmark.dk Workindenmark South Dannebrogsgade 3, 1. DK-5000 Odense C Dir Tel Mob Hvis dit oplag er meget lille, kan du måske med fordel printe brochuren selv. Så skal du bare huske på, at du ikke må lade designet gå helt ud til kanten. Hvis dit oplag er lidt større, typisk op til omkring stk. kan det normalt betale sig at få dem printet professionelt - eller digital-trykt, som det også kaldes. Her er opstartsprisen lav men stykprisen højere - og derfor er der en grænse for, hvornår det kan betale sig at skifte produktionsform. Ved større oplag vil det normalt være en fordel at få dem offset-trykt, hvilket også giver den højeste kvalitet, opløsning og farvegengivelse. Opstartsprisen er høj (der skal produceres trykplader), men stykprisen er lav - derfor er offset at foretrække fra ca stk. 22 Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers

13 6.2.4 Applikationer: Tryksager - brochurer (forts.) Applikationer: Tryksager - mapper Du skal også overveje papirkvaliteten. Lige for tiden er de meget blanke tryksager ikke så meget in. Derfor anbefaler vi generelt en mere mat kvalitet. Det kaldes også ubestrøget papir. Det er vigtigt, at du - eventuelt i samråd med din leverandør - vælger en hvid kvalitet, da mere gule kvaliteter kan ændre farverne. Især den lysegrønne vil hurtigt komme til at blive mere gul end grøn, hvis det trykkes på gulligt papir. Papirtykkelsen har også betydning. Hvis du har mange sider, vil g som regel være tilstrækkeligt. Hvis du har færre sider, bør papiret være kraftigere, typisk omkring 200g. Hvis du vil have fornemmelsen af, at brochuren har et omslag, kan du få trykt den yderste side i en endnu kraftigere kvalitet, f.eks g. Vi har fået udarbejdet en mappe, der kan bruges til mange formål. Det er et ringbind, der kan rumme indhold i A4-format, lige som der er en invendig lomme til indstik, f.eks. til brochurer. Her afventer jeg centrenes nye bud på dem] Ringbindet er enkelt og tidløst, udformet i mørk blå og lys grøn og med et diskret logo præget i ryggen. Den kan holdes lukket ved hjælp af et lysegrønt elastikbånd. Hvis du vil bestille ringbindet, kan du kontakte Workindenmark West. Din huskeliste, når du laver brochurer: Anvend om muligt et af A-formaterne Brochuren bør være enkel i sin udformning med kun få virkemidler Brug de farver og typografier, designmanualen foreskriver Brug eventuelt et billede på hele forsiden Billeder indsættes i billedbokse med runde hjørner Der bør ikke være ramme om billedet/billedboksen Brug i stedet gerne en lodret farvebjælke i kanten af brochuren Indskyd eventuelt en mørk tekstboks, f.eks. til titel eller overskrifter Husk som minimum både Workindenmark- og AMS-logo Bed om hvidt, ubestrøget papir - i en god, kraftig kvalitet (min. 140g) Hvis det er rationelt, bør du gå efter offset-tryk Husk altid afsenderinformation og webadresse - helst på bagsiden 24 Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers

14 6.3.1 Applikationer: E-kommunikation - brev Applikationer: E-kommunikation - mail Brevskabelonen er også beskrevet i afsnit om brevpapir. For at opnå en tilstrækkelig ensartethed, anbefales det, at du bruger den standard-skabelon (Word), der er udarbejdet til formålet - og kan downloades fra side 35. Det er vigtigt, at du ikke ændrer de skrifttyper, der er valgt. Skabelonen findes i to varianter, hhv. med og uden logografik. Den med logografik anvendes, når brevet ikke skal printes på fortrykt brevpapir. Efterhånden har s erstattet de tradtionelle breve. Derfor er det vigtigt, at vi - også her - ser godt ud. Der er udarbejdet en mailsignatur, der kan integreres i MS Outlook. Kontaktoplysningerne kan let rettes til. I praksis kan du hente en Outlook-fil på side 35. Åbn filen, markér indholdet (CTRL+A) og kopier det (CTRL+C). Derefter starter du Outlook og åbner - i menuen - Funktioner/Indstillinger/Postformat, hvorefter du klikker på knappen Signaturer. Klik på Ny, giv den et navn, og klik med musen i det store redigeringsfelt. Herefter sætter du indholdet fra klippebordet/ hukommelsen ind (CTRL+V). Nu kan du ændre dine personlige oplysninger, og herefter klikker du på Gem - og din signatur er klar til brug. Husk altid at anvende Arial, 10 pkt., når du skriver mails. Melior ser ikke så pæn ud i mails, og det er ikke alle, der har den installeret! Mailsignaturen er formatteret med den anbefalede typografi. s bærer dit navn og vores logo! Ofte forledes man til en mere uformel tone i mails (og ikke mindst sms). Men det meste af det, vi skriver, ender i en sag og et journalsystem. Og så fanger bordet. Derfor er det vigtigt, at du er bevidst om, hvem modtageren er, så du rammer den rigtige tone. Både som person og organisation skal vi kunne stå ved det, der bliver sendt ud. 26 Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers

15 Ægtefællejobbørs Applikationer: E-kommunikation - PPT Mange af os har brug for at lave en pæn og fængende præsentation, når vi holder møder. Normalt bruger vi Microsoft Powerpoint som værktøj til at sætte præsentationen sammen. For at sikre en vis ensartethed, bruger vi en fælles PPT-skabelon, der indeholder de vigtigste elementer. Skabelonen kan hentes på side 35. Når du bruger en skærmpræsentation, skal du tænke på, at modtageren fjerner fokus fra dig og dit budskab, mens han eller hun afkoder indholdet på skærmen. Derfor skal præsentationen være enkel og skal understøtte de budskaber, du som regel udtrykker med ord. Derfor bør teksten begrænses til nøgleord og/eller sætninger i punktform - og gode illustrationer er som regel et godt supplement til ord og tekst. Case: Lirumlarum Ét samlet serviceudspil til gavn for danske virksomheder og udenlandske jobsøgere. Integration og fastholdelse Gratis hjælp til integration og fastholdelse Vi stiller en fast kontaktperson til rådighed, til at besvare spørgsmål om fastholdelse og integration i Danmark. Vi rådgiver om opholds- og arbejdstilladelse, registreringsbevis, SKAT, CPR-nummer, social forsikring mv. Vi rådgiver om ansøgning om uddannelsesvurdering eller autorisation. Vi oplyser om det danske boligmarked og rådgiver om boligsøgning. Vi oplyser om danske netværk for udenlandske medarbejdere og expats 28 Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers

16 6.4.1 Applikationer: Andet - skilte/navneskilte Applikationer: Andet - div. merchandise Skilte skal altid udføres af en professionel leverandør. Hvad enten skiltet skal laves i folie og monteres f.eks. på en glasdør på en skilteplade, eller om det skal graveres, skal der bruges en vektorfil. Det anbefales, at skilteunderlaget ikke er for mørkt, altså f.eks. hvid eller lys grå (aluminium). Ellers vil kontrasten mellem logo og baggrund være begrænset, og det vil være svært at afkode indholdet hurtigt. Hvis det er muligt, bør skiltepladen udføres med runde hjørner. Her er den vist i stål/alu, men kan også udføres i hvid. Der findes et stort udvalg af merchandise og gadgets, der kan understøtte organisationens markedsføring og kommunikation. Det er selvsagt umuligt at beskrive alle typer her, så vi beskriver retningslinierne i generelle vendinger. I praksis vil disse være gældende i forhold til de fleste typer produkter, hvor logoet trykkes serigrafisk eller broderes, hvad enten det er en kuglepen, en t-shirt eller en taske. Grundlæggende gælder, at det alene er logoet, der skal indarbejdes i/på produktet. Til det formål skal leverandøren bruge en vektorfil, der kan hentes her. Hvis han har brug for yderligere specifikationer af farverne, henvises til farvedefinitionerne her. I tilfælde af at han anvender andre farvesystemer, er det hans ansvar at matche farverne. Det anbefales, at logoet anvendes i farver på en lys baggrund. Hvis det ikke er muligt, vil det alternativt kunne bruges i helt hvid på mørk baggrund, men det ligger uden for designguidens generelle retningslinier. Navneskilte produceres i princippet ud fra samme tankegang. Her er et eksempel på et navneskilt (60mm x 25mm), der har magnet til fastgørelse. På stof bruges enten folietryk eller broderi. Det nye logo, der nu kun består af to farver, er meget enkelt at reproducere sammenlignet med det tidligere. Svend Aage Christensen 30 Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers

17 7.0 Kontaktoplysninger 7.1 Kontaktoplysninger: Kort Det er vigtigt, at vi fremstår tydeligt som afsender. Derfor bør vores kontaktoplysninger i videst muligt omfang indgå som en naturlig del af vores kommunikation. Kontaktoplysningerne for Workindenmark-centrene er: Sammen med kontaktoplysningern kan der - når det er muligt - tilføjes et Danmarkskort med centrenes placering. Bemærk at Bornholm nu er inkluderet på kortet. Kortet kan dowloades som grafik på næste side. Workindenmark South Dannebrogsgade 3 DK-5000 Odense C Phone: Mail: south@workindenmark.dk Web: Workindenmark East Skagensgade 37, 1. DK-2630 Taastrup Phone: Fax: Mail: east@workindenmark.dk Web: Workindenmark West Nørreport 26, 1. DK-8000 Århus C Phone: Mail: west@workindenmark.dk Web: W S E 32 Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers

18 8.0 Download - logoer og grafik 8.1 Download: Skabelon-filer Gå direkte til logo-siden på AMS-hjemmesiden >> Gå direkte til skabelon-siden på AMS-hjemmesiden >> WIDK-LOGO: Workindenmark > Workindenmark (East) > Workindenmark (South) > Workindenmark (West) > WIDK-LOGO (lille logo til webbrug): Workindenmark > AMS-LOGO: AMS-logo > EURES-LOGO: Eures-logo > SEASONAL-LOGO: Seasonalwork-logo > KORT: Danmarkskort > BREVSKABELON: Word (zip) > BREVPAPIR, produktion (CMYK): PDF (zip) > KONVOLUT, produktion (CMYK): C4p (zip) > M5 (zip) > VISITKORT, produktion (CMYK): Visitkort (zip, 5Mb) > MAIL-SIGNATUR: Outlook-fil > POWERPOINT-SKABELON: PPT (6 Mb) > VELKOMST-MAPPE: Eng./tysk (zip, 15 Mb) > 34 Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers

19 9.0 Designipedia - ordbog Applikation: Anvendes i den grafiske verden som fællesnævner for de medier en virksomheds visuelle identitet indgår i, fra tryksager til skilte og kuglepenne. Det er her, logo og farver, applikeres. Avatar: Bruges som udtryk for en lille grafik, der symboliserer en afsender en slags portrætfoto, der primært anvendes på web. Et lille foto kaldes også for et thumbnail-foto (tommelfingernegl, på grund af størrelsen). CMYK: Farvebetegnelse for farvegengivelse sammensat af farverne Cyan, Magenta, Yellow og black. Bruges normalt ifm. farvegengivelse på tryksager. Hvis en tryksag trykkes med disse fire farver, kaldes det normalt et 4-farve tryk. Trykkeriet benævner det ofte 4+0 (4-farve tryk på den ene side) eller 4+4 (4-farve tryk på begge sider af papiret). Digital-tryk: Kaldes også print, og er i princippet betegnelsen for reproduktion af tryksager i en højkvalitets printer. Al bearbejdningen af farvedata sker digitalt. Farver: I denne sammenhæng beskriver vi de tre identitetsskabende farver som primær, sekundær og tertiær. Det betyder ganske enkelt den vigtigste, næstvigtigste og tredjevigtigste farve. Teknisk set bruges udtrykkene normalt om farveblandinger, men det er ikke tilfældet her. Gradient: Et farveforløb, hvor farvenuancerne skifter hen over en flade som f.eks. i det oprindelige Workindenmark logo (eller i en regnbue). Gråtone: Mange kalder også gråtoner for sort-hvid men i praksis er gråtonebilledet sammensat af et nærmest uendeligt antal grå nuancer spændende fra hvid til sort. Konvolutformater: Konvolutter fås i et særligt format, der passer til de standard A-formater, som brevpapir og andre tryksager ofte laves i. De skal jo være lidt større og benævnes oftest som C-format, f.eks. C4 (rummer A4). Nogle gange kan man støde på betegnelsen C4p, der betyder pose, fordi konvolutten lukkes på den korte side. Merchandise: Udtryk for alle de artikler, der oftest bruges som reklamegaver. Det kan være alt muligt fra kunstværker til nøgleringe, glas, kuglepenne og beklædning. Kun fantasien sætter grænser og det er en ret fantasifuld branche. Navnetræk: I denne sammenhæng et dansk ord for logotype, der i bogstaver alene udgør virksomhedens mærke. Et navnetræk er som udgangspunkt unikt og er mere bearbejdet i forhold til f.eks. farve og formgivning end almindelig tekst. Mest kendt er Coca-Colas logotype. Offset-tryk: Er den mere traditionelle trykmetode, hvor der hældes farver i det enkelte trykværk, typisk de fire trykfarver cyan, magenta, gul og sort. For at kunne overføre farvedata til papiret, skal der laves trykplader for hver af farverne. Pladerne monteres på en valse, der lægger farven på papiret. Denne del af processen er analog, modsat digitaltryk. Af samme grund er opstartsprisen på offset-tryk højere end på digitaltryk. 36 Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers

20 Pantone: En standard for farvesætning i praksis en række farvepaletter, der overvejende bruges i den grafiske branche. RGB: Farvebetegnelse for farvegengivelse sammensat af farverne Red, Green og Blue. Bruges overvejende ifm. farvegengivelse på en skærm. Seriffer: En betegnelse for de små fødder, der er i nogle skrifttyper, f.eks. Melior og Times. Man kalder denne type for serif-skrifter, modsat skrifter uden fødder, f.eks. Arial, der kaldes sans-serif (fransk for uden fødder ). På grund af fødderne, kan øjnene bedre holde fast i tekstlinien - og derfor betragter man serif-skrifter som særligt gode til længere tekstlinier og/eller lange tekstafsnit. Ubestrøget papir: Papir, hvor overfladen er åben. Modsat bestrøget papir, hvor overfladen er behandlet og derfor mere glat og i nogle tilfælde blank. Almindeligt printerpapir er som regel ubestrøget. Webudbyder: Den virksomhed, der huser den webserver, hvor en hjemmeside og/eller s lagres. 38 Workindenmark Designguide Oktober 2010, vers