franske klange Dirigent / Marc Soustrot Solister / Susanne Resmark, mezzosopran / Cameron Carpenter, orgel

Transkript

1 franske klange Dirigent / Marc Soustrot Solister / Susanne Resmark, mezzosopran / Cameron Carpenter, orgel Torsdag 8. marts 2012 kl. 19:30 Sct. Peders Kirke, Næstved Fredag 9. marts 2012 kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal

2 Dirigent / Marc Soustrot marc soustrot Franske Marc Soustrot er en af de store europæiske mesterdirigenter. Han har været chefdirigent og kunst nerisk leder af Orchestre Philharmonique des Pays de la Loire fra , af Beethoven Orchester Bonn fra og af Het Brabants Orkest Eindhoven fra I denne periode opbyggede han et stort repertoire af såvel traditionel som nutidig musik. Soustrot er en efterspurgt opera- og gæstedirigent, der har arbejdet med førende orkestre over det meste af verden. Herunder kan nævnes Münchner Philharmonikern, Bamberger Symphonikern, English Chamber Orchestra, Tokyo Philharmonic Orchestra, Dresdner Philharmonie, Philharmonischen Staatsorchester Hamburg, Orchestre Philharmonique du Luxembourg, Filharmonie Antwerpen og Residentie Orkest Den Haag. Marc Soustrot har indspillet flere prisvindende cd er, og i 2008 blev han udnævnt som ridder af den franske Æreslegion. Han har studeret basun og klaver på konservatoriet i sin fødeby, Lyon, og senere direktion hos Manuel Rosenthal ved konservatoriet i Paris. 4

3 PROGRAM Dirigent / Marc Soustrot Solister / Susanne Resmark, mezzosopran / Cameron Carpenter, orgel hector berlioz ( ) Ouverture fra Béatrice & Bénédict 8 hector berlioz D Amour l ardente flamme fra Fausts Fordømmelse 8 camille saint-saëns ( ) Mon cœur s ouvre à ta voix fra Samson og Dalila 5 GEORGE BIZET ( ) Habanera fra Carmen 5 CAMILLE SAINT-saëns Bacchanale fra Samson og Dalila 8 Vladimir Samoylovich Horowitz ( ) Variationer over et tema fra Carmen for orgel 5 CAMILLE SAINT-saëns Symfoni nr. 3, Orgelsymfonien c-mol, op Efter koncerten fredag vil der efter en kort pause være Natkoncert med et ensemble fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Se program i foyeren. 5

4 Solist / Susanne Resmark, mezzosopran susanne resmark Susanne Resmark er født i Sverige i 1964 og har studeret i Falun og Malmö hos Dorthy Irving og Britta Johansson. I 1994 afsluttede hun studierne i Køben havn på Operaakademiet hos Ingrid Bjoner og Tonny Lan dy. Allerede i studietiden imponerede hun med sin skønne stemme og sceneudstråling. Fra var hun tilknyttet operaen i Göteborg, hvor hun i første sæson sang Amneris i Aida, Marcel lina i Figaros Bryllup og Mary i Den flyvende Hollænd er. I Aarhus har hun medvirket i Den Jyske Operas opførelser af Richard Wagners Ragnarok som første norne og på Det Kgl. Teater som Mrs. Sedley i Benjamin Brittens Peter Grimes. I 2000 sang hun Serena Joy i Poul Ruders Tjenerindens Fortælling på Det Kgl. Teater, og samme år blev hun fast medlem af teatrets solistensemble. I 2006 sang hun i alle fire dele af Nibelungens Ring på Operaen i København. Susanne Resmark optræder jævnligt som solist med skan dinaviske orkestre. Hun er en fin lied- og oratorie sanger og har siden 1992 regelmæssigt været gæst ved Birgit Nilssons berømmede koncertserie sammen med sangere som Gösta Winbergh og Helena Döse. Hun har modtaget adskillige legater og priser herunder en Reumert og Birgit Nilsson-prisen hele to gange for sin smukke stemme med utrolige facetter, krystalklare diktion og fantastiske evne til at karakterisere en historie. Susanne Resmark har arbejdet med mange af verdens førende dirigenter som Herbert Blomstedt, Rafael Frühbeck de Burgos, Semyon Bychkov, Michael Schønwandt, Valery Gergiev, Kent Nagano og Michael Boder. 6

5 Solist / Cameron Carpenter, orgel Programnoter / Mikael Garnæs berlioz Ouverture fra Béatrice & Bénédict cameron carpenter Virtuos er kun et fattigt ord. Cameron Carpenter er et vidunderbarn, der spillede Bachs Das Wohltemperierte Clavier som 11-årig, inden han sluttede sig til det amerikanske Boychoir School i 1992 som drengesopran en tid, hvor han også begyndte at komponere. San Francisco Chronicle har rost ham med ordene: Ingen anden musiker fra Carpenters generation formår en mere ferm sammensmeltning af skarpsindig showmanship, blændende teknik og dybtgående tanke om sit instrument og plads i det musikalske univers. Foruden en helt særlig spillestil er Carpenter kendt for at sy sit eget scenetøj og pynte det med Swarovski-krystaller. Han er født i 1981 i Pennsylva nia, USA, og er en populær koncertsalskunstner, der optræder med både popstjerner og internationale sym foniorkestre. Han har spillet i Royal Albert Hall, Melbourne Town Hall, Tchaikovsky Hall i Moskva, Capella i Skt. Petersborg, Disney Hall i Los Angeles, Davies Hall i San Francisco, Gewandhaus i Leipzig, Philharmonic Hall i Köln og Philharmonic Hall i Berlin. I 2006 begyndte han en verdensomspændende orgel turné, hvor han indspillede sin første kommercielle cd og dvd, der genererede massiv anerkendelse og eksponering uden fortilfælde for en organist. Hans første album, Revolutionary, gav ham, som den første organist nogensinde, en Grammy-nominering. Den komiske opera Béatrice et Bénédict blev uropført i 1862 og var Berlioz sidste værk. Den blev skrevet til teatret i Baden-Baden, hvor man i modsætning til Paris syntes godt om Berlioz musik, og hvor han havde optrådt som dirigent ved talrige lejligheder. Den godt tresårige Berlioz, plaget af sygdomme, økonomiske vanskeligheder og slidt ned af livslange kunstneriske fejder i Paris, fik nyt mod og inspiration ved tanken om at sætte musik til sin yndlingsdigter Shakespeare. Komedien Much Ado about Nothing danner basis for operaen, som på fransk opèra comique-vis har talt dialog. Berlioz fortalte, at musikken kom til ham meget hurtigt. Hvert stykke synes at springe frem fra det foregående. Somme tider begynder jeg på et nyt stykke, inden det foregående er færdigt. Ved premieren var der også almindelig tilfredshed blandt anmelderne iblandet lettelse over, at den besværlige Berlioz havde skrevet et så let tilgængeligt og charmerende værk. Berlioz dæmoner havde dog langt fra forladt ham. Da han skulle dirigere premieren følte han så store smerter, at han dårligt kunne komme op på dirigentpodiet, og han var fuldkommen følelsesløs over for publikums applaus og skønheden i sin egen musik. Resultatet af denne bizarre koldsindighed, skrev han, var, at jeg dirigerede bedre end normalt. Jeg havde langt større anfægtelser ved næste opførelse. Trods musikkens elegance og humor er det dog aldrig blevet et af Berlioz mest populære værker. Ouverturen til Béatrice et Bénédict er let og graciøs, bygget over melodier fra operaen. Béatrice og Bénédict erklærer begge, at de ikke er forelskede i nogen, ikke kunne drømme om at gifte sig, og da slet ikke med den anden. Spydighederne fyger mellem dem i en meget underholdende verbal krig, indtil de til sidst bryder sammen og må tilstå, at de elsker hinanden. 7

6 berlioz D amour l ardente Flamme fra fausts fordømmelse Fausts Fordømmelse fra 1846 viser Berlioz fra hans mest ambitiøse og grænseoverskridende side. Hans musikalske livtag med Goethes Faust førte til et stort anlagt mesterværk, der genremæssigt lægger sig et helt specielt sted mellem symfoni, kantate og opera. Marguerites (Gretchens) arie svarer til Goethes Meine Ruh ist hin, som Schubert har skrevet en af sine kendteste lieder til. Marguerite sidder ved sin spinderok og kan kun tænke på Faust. Siden hun så ham, er hendes ro forsvundet, der er vendt op og ned på hendes sind, og hun ønsker kun at dø under hans kys. Til denne arie har Berlioz skrevet en af sine smukkeste melodier, der præsenteres af engelskhornet. bizet habanera fra carmen Operaens ultimative femme fatale er sigøjnerpigen Carmen, der forhekser ikke blot sergenten José og toreadoren Escamillo, men også publikum lige fra operaens premiere i Operaen bygger på en novelle af Prosper Merimée og er en af de første operaer, hvis hovedpersoner alle kommer fra samfundets bund. Som sigøjner er Carmen ikke en del af det almindelige samfund og dets moralbegreber, og hun vælger konsekvent at følge sin egen lyst. Kærligheden er en fugl, der ikke kan sættes i bur, synger hun i entréarien, den spansk inspirerede Habanera. Det er en indstilling, hun bevarer til det sidste, hvor hun hellere vil dræbes af Don José end lade sig spærre inde i et forhold med en mand, hun ikke elsker mere. saint-saëns Mon cœur s ouvre à ta voix fra samson og dalila Operaen Samson og Dalila fra 1877 handler om den jødiske hærfører Samson, der bliver forført af en af filistrenes døtre, den skønne Dalila. Hun overtaler ham til at fortælle hemmeligheden om sine kræfter. Efter hun har klippet håret af ham, er han hjælpeløst udleveret til sine fjender, der jubler i et drikkelag, det berømte bakkanal. Til sidst genvinder Samson dog sine kræfter ved Guds hjælp og tager hævn ved vælte templets søjler, så det styrter sammen og tilintetgør fjenderne. Dalilas berømte arie Mon cæur s ouvre à ta voix, hvor hun besnærer Samson, placerer hende i kategori med Bizets Carmen og Wagners Kundry, operaheltinder der ikke spiller den traditionelt passive kvinderolle, men aktivt udfordrer deres mandlige partnere. I originalen er det en duet for tenor og mezzosopran. saint-saëns bacchanale fra samson og dalila Bakkanalet fra operaens tredje akt er en stor balletscene, hvor filistrene fejrer deres (foreløbige) sejr med en effektfuld, orientalsk inspireret musik. Det passer til de barbariske filistre, men arabisk musik var i det hele taget på mode i de år. Saint-Saëns kendte til arabisk musik fra sine hyppige besøg i Algeriet og skrev bl.a. også en klaverkoncert med egyptisk farvning. 8

7 saint-saëns symfoni nr. 3, orgelsymfonien Satsbetegnelser: - Adagio - Allegro moderato - Poco Adagio. Allegro moderato - Maestoso I 1800-tallets Frankrig blev der ikke skrevet mange symfonier. I Paris dyrkede man opera og ballet, og i koncertsalene og private musiksaloner herskede klaver- og violinvirtuoserne. Med få undtagelser f.eks. Bizets ungdomssymfoni, der dog først blev kendt længe efter hans død var symfonier noget, der blev skrevet øst for Rhinen. Men den klassicistisk indstillede Saint-Saëns, der som pianist havde medvirket til at introducere f.eks. Beethovens sonater og Schumanns klavermusik i Paris, og som troede fuldt og fast på de klassiske musikalske dyder som balance, orden og mådehold, skrev i alt tre symfonier, hvoraf den sidste, Orgelsymfonien, er den mest kendte. Symfonien begynder i urolig c-mol og slutter med en storladen apoteose i C-dur og svarer dermed til et velkendt romantisk udviklingsforløb. Lige så lidt som i Brahms 1. symfoni kan man dog tale om programmusik, og de mange fugerede afsnit viser Saint-Saëns som en mester i de klassiske discipliner. Orglet medvirker i den langsomme del af førstesatsen og i finalen mere af klanglige grunde end for at udnytte instrumentets muligheder som soloinstrument. Ved premieren i Paris kaldte Gounod Saint-Saëns for den franske Beethoven, og selv anså komponisten værket for sit største og mest betydningsfulde. Han skrev heller ikke flere symfonier i sine sidste 35 leveår. I 1886 engagerede Philharmonic Society i London Saint-Saëns som solist og bad samtidig om et orkesterværk. Han svarede med dette monumentale værk for orkester, orgel og firhændigt klaver i Beethovens skæbnetoneart c-mol. Værket blev tilegnet mindet om Franz Liszt, Saint-Saëns ven og forkæmper (der bl.a. havde sikret uropførelsen af Samson og Dalila i Weimar), og det gør brug af Liszts princip om tematisk metamorfose: Et tema binder værket sammen ved at optræde i forskellige skikkelser i alle satser. Til London-opførelsen skrev komponisten i programmet: Selvom symfonien er delt i to dele, bibeholder den principielt den traditionelle firesatsethed; således fungerer første sats, der afbrydes efter gennemføringen, som indledning til adagioen, og på samme måde er scherzoen knyttet sammen med finalen. Dermed ville komponisten først og fremmest undgå endeløse repriser og gentagelser. 9

8 Kommende koncerter Fredag 16. marts 2012 kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal Dirigent / Andreas Delfs Fællesproduktion med Det Kgl. Danske Musikkonservatorium Samuel Barber / Symphony in One Movement Nicholas Martin / Mirror Distort Shadow John Corigliano / Symfoni nr. 1 american selections Dette års Pulsar Festival har fokus på amerikansk musik. De amerikanske komponister var foregangsmænd til minimalmusikken, som vil lyde fra alle afkroge ved ankomst til foyeren. Barber og Corigliano har begge skrevet store klassiskere, kæmpet med operagenren og genopfundet symfonien. Men hvor Barber starter med arven fra Brahms, starter Corigliano med arven fra Barber. Nicholas Martin er ved at afslutte sin kompositionsuddannelse ved DKDM og betragtes som ét af de helt store unge talenter! Andreas Delfs Torsdag 29. marts 2012 fra kl. 19:30 Gjethuset, Frederiksværk Fredag 30. marts 2012 fra kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal Dirigent / Cristian Mandeal Solister / Jens Elvekjær med gæster Schumann / Klaverkoncert i a-mol, 1. sats / Die Braut von Messina, Ouverture Schumann & Karl Aage Rasmussen / 5 sange til H. C. Andersen-tekster bearbejdet for orkester Schumann / Violinkoncert, 2. sats / Klaverkoncert i a-mol, 2. og 3. sats 60 minutes of schumann Jens Elvekjær, en af Danmarks mest efterspurgte pianister, har længe ønsket at præsentere Schumanns musik i en helt ny ramme. Det er blevet til 60 minutes of SCHUMANN. Det vidner om dobbeltheden i Schumanns personlighed, at han som ung opfandt to fiktive skikkelser, der efterhånd en fik kolossal betydning i hans tankeverd en: Den ildfulde, angrebslystne Florestan og den sværmeriske, indadvendte freds stifter Eusebius. Igen og igen, åbenlyst eller mere skjult, henviser han i musikken til disse to af mine bedste venner, og ikke sjældent noterer han i noderne, hvem af de to musikken portrætterer. Kon certen fokuserer på, hvordan dobbeltheden i Schumanns væsen på forskellig vis kom mer til udtryk. En let anretning kan forudbestilles og nyd es fra kl. 19:30 på Den Musikalske Markeds plads. Her vil foredrags holder Lotte Heise fortælle om sin passion for klas sisk musik med referencer til Schumann, og orkestrets oboist, Andreas Fosdal, giver et indblik i aftenens produktion. 60 minutes koncerten starter kl. 21 og omkranses af support før koncerten og lounge efter koncerten. 10