Forekomst og prognose
|
|
- Bo Simon Aagaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Knoglemetastaser og skeletrelaterede hændelser blandt patienter med prostatakræft i Danmark Forekomst og prognose Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 58
2
3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...1 BAGGRUND...2 MATERIALE OG METODE...3 Identifikation af patienter med prostatakræft...3 Knoglemetastaser og SRH...3 Stadie af prostatakræft ved diagnosetidspunktet...3 Andre sygdomme (komorbiditet)...4 Vitalstatus...4 Validering af diagnoser for knoglemetastaser og SRH hos patienter med prostatakræft...4 STATISTISK ANALYSE...5 Forekomst...5 Prognose...5 Datakvalitet af koderne for knoglemetastaser og SRH...6 RESULTATER...9 Forekomsten af knoglemetastaser og SRH...11 Overlevelse...13 Dødelighed...14 Datakvalitet af koderne for knoglemetastaser og SRH...16 KOMMENTARER...17 Fortolkning af analyserne...17 REFERENCER...21
4
5 FORORD Knoglemetastaser forekommer hos over halvdelen af patienter med udbredt kræftsygdom og giver anledning til betydelig morbiditet. Nærværende rapport fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling omhandler forekomsten af knoglemetastaser og skeletrelaterede hændelser (SRH) hos patienter med prostatakræft. Endvidere beskriver rapporten overlevelsen hos denne patientgruppe, afhængig af om patienterne udvikler knoglemetastaser og SRH eller ej. Undersøgelsen dækker Danmark i perioden Rapporten er et led i at muliggøre løbende monitorering og dokumentation af overlevelsen efter indlæggelse for kræftsygdomme på de kliniske hospitalsafdelinger. Styregruppen for projektet består af overlæge, dr.med. Tove Nilsson (formand) (Klinisk Epidemiologisk Afdeling), cheflæge Paul Bartels (Region Midtjylland) og professor, overlæge, dr.med. Hendrik Vilstrup (Aarhus Universitet). Analyser og rapport er udarbejdet af læge, ph.d. Jette B. Kornum, biostatistiker, ekstern lektor Jacob B. Jacobsen samt overlæge, ph.d. Mette Nørgaard. Rapporten er sprogrevideret af projektkoordinator Tina Christensen. Projektet er godkendt af Datatilsynet, journal nr Den 15. oktober, 2010 Else Tønnesen Professor, overlæge, dr.med. Formand for bestyrelsen for Klinisk Epidemiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Henrik Toft Sørensen Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Århus Universitetshospital 1
6 BAGGRUND Prostatakræft (kræft i blærehalskirtlen) er den hyppigste kræftform hos mænd i Danmark, når man ser bort fra almindelig hudkræft. Flere end danske mænd får hvert år diagnosticeret prostatakræft, og det årlige antal nye tilfælde er fordoblet i løbet af de seneste 10 år (1). Stigningen tilskrives især en øget brug af prostataspecifikt antigen-målinger (PSA-målinger). Knoglemetastaser kan forekomme ved næsten alle kræfttyper, men ses især ved prostata-, lunge- og brystkræft (2). Ved fremskreden prostatakræft er knoglemetastaser hyppige (3) og kan medføre særdeles svære smerter, hyperkalcæmi og SRH i form af patologisk fraktur og kompression af rygmarven. Strålebehandling og/eller kirurgisk behandling af knoglemetastaser kan således være nødvendig. Kompressionsbrud kan udløse lammelser, føleforstyrrelser, samt sphincterparese med manglende kontrol over vandladning og afføring. Sådanne komplikationer fører ofte til hospitalsindlæggelse og forringelse af patientens funktionsniveau og livskvalitet (4). Tilstedeværelsen af SRH har muligvis også betydning for overlevelsen hos patienter med knoglemetastaser (5), men litteraturen inden for dette område er begrænset. Forekomsten af knoglemetastaser og SRH hos patienter med prostatakræft i Danmark er ligeledes sparsomt belyst. Med henblik på at kunne vurdere det fremtidige behandlingsbehov blandt patienter med prostatakræft samt for at fremme vores viden om det kliniske forløb ved denne sygdom, har Klinisk Epidemiologisk Afdeling fundet det relevant: 1. At beskrive forekomsten af knoglemetastaser og SRH hos patienter med prostatakræft i Danmark i perioden At beskrive overlevelsen hos patienter med prostatakræft afhængig af forekomsten af knoglemetastaser og SRH og at sammenligne dødeligheden hos tre grupper af prostatakræftpatienter henholdsvis uden knoglemetastaser, med knoglemetastaser men uden SRH samt med knoglemetastaser og SRH. 3. At vurdere datakvaliteten af diagnoserne for knoglemetastaser og SRH i Landspatientregisteret (LPR) hos patienter med prostatakræft. Resultaterne i denne rapport er i øvrigt publiceret i to internationale tidsskrifter (6-7). 2
7 MATERIALE OG METODE Undersøgelsen er baseret på alle mænd, der i løbet af perioden 1. januar 1999 til og med 31. december 2007 har været bosiddende i Danmark. Identifikation af patienter med prostatakræft Patienter med prostatakræft blev identificeret i LPR, som indeholder oplysninger om alle indlæggelser på landets sygehuse siden 1977 samt ambulante kontakter siden Den udskrivende afdeling indberetter data til LPR umiddelbart efter udskrivning af en patient. Der indgår data om indlæggelsestidspunkt, indlæggelsesafdeling, aktions- og bidiagnoser ved udskrivning samt udførte kirurgiske procedurer. Patienter er registreret med CPR-numre, og udskrivningsdiagnoser er registreret med koder baseret på 8. udgave af International Classification of Diseases (ICD-8) frem til udgangen af 1993 og på 10. udgave (ICD-10) derefter. Kirurgiske procedurer er kodet ved hjælp af den danske version af the Nordic Classification of Surgical Procedures (NCSP). I den aktuelle rapport blev ICD-10 koden C61.9 anvendt til identifikation af mænd med prostatakræft. Knoglemetastaser og SRH Fra LPR indhentede vi endvidere oplysninger om diagnosen knoglemetastaser (ICD-10 kode C79.5) og om alle SRH identificeret via registreringer af strålebehandling på knogle (NCSP-kode BWGC1), patologiske eller osteoporotiske frakturer (se tabel 1 for relevante ICD-10 koder) og knoglekirurgi (NCSP-kode KNAGxx). Vi inkluderede kun SRH registreret i forbindelse med en diagnose for knoglemetastaser eller efter en diagnose for knoglemetastaser. Stadie af prostatakræft ved diagnosetidspunktet Oplysninger om kræftstadie (udbredelse af kræftsygdommen) ved diagnosetidspunktet blev indhentet fra Cancerregisteret. Dette register indeholder data om alle nye cancertilfælde i Danmark siden 1943, inklusiv oplysninger om diagnosetidspunkt, den anatomiske lokalisation, kræfttype, stadie, behandling samt hvorledes kræftdiagnosen blev verificeret. Patienter er registreret med CPR-numre, og kræftdiagnoserne er registreret med koder baseret på ICD-10. For kræftsygdomme registreret til og med 2003 er stadie inddelt i: lokaliseret kræftsygdom, regional spredning, og fjernmetastaser. Efter 2003 er stadieinddelingen baseret på TNM (et internationalt anvendt system til klassifikation 3
8 og stadieinddeling af kræft). I denne rapport er analyser, der tager højde for kræftstadie, imidlertid begrænset til tilfælde af prostatakræft diagnosticeret i perioden , idet der mangler oplysninger om stadie hos over 50% af de prostatakræftpatienter, der er diagnosticeret efter Andre sygdomme (komorbiditet) Komorbiditet angiver tilstedeværelsen af andre kroniske sygdomme udover den aktuelle kræftsygdom. For at kunne inddrage komorbiditet i analyserne anvendte vi Charlsons komorbiditetsindeks (8). Dette er et internationalt anerkendt klassifikationsindeks, der inkluderer 19 forskellige kroniske sygdomme, som har betydning for patienters overlevelse. Hver sygdom er tildelt en værdi i forhold til dens prognostiske betydning (se tabel 2). Ved at lægge de forskellige værdier sammen kan man beregne en samlet score for patienterne. Indekset er valideret og anvendt i en lang række studier. I beregninger baseret på Charlsons komorbiditetsindeks anvendte vi alle diagnosekoder registreret forud for det tidspunkt, hvor en patient første gang blev diagnosticeret med prostatakræft. Vi inddelte patienterne i tre komorbiditetsgrupper i henhold til deres beregnede score: 0 ( lav ) svarende til patienter uden registreret komorbiditet; 1-2 ( mellem ); samt 3 og derover ( høj ). Vitalstatus Oplysninger om hver enkelt kræftpatients vitalstatus, dvs. om patienten var i live, tidspunkt for evt. død, samt tidspunkt for evt. flytning ud af landet blev indhentet fra Det Centrale Personregister (CPR). Dette register indeholder bl.a. dagligt opdaterede informationer om bopæl og vitalstatus for alle borgere i Danmark siden Vi fulgte alle patienter, fra de fik deres kræftdiagnose og indtil datoen for død, emigration eller 1. april 2008, afhængig af hvad der kom først. Validering af diagnoser for knoglemetastaser og SRH hos patienter med prostatakræft Med henblik på at validere datakvaliteten af ICD-koderne for knoglemetastaser og SRH hos patienter med prostatakræft, blev en stikprøve nærmere undersøgt. Blandt prostatakræftpatienter i det tidligere Nordjyllands Amt udtrak vi tilfældigt 100 patienter med en førstegangsdiagnose for prostatakræft i perioden 1. januar 2000 til 31. december For hver patient identificerede vi alle diagnoser og diagnosedatoer for knoglemetastaser og SRH registreret i LPR inden for fem år efter diagnosen for prostatakræft. De elektroniske registreringer i LPR blev herefter sammenholdt med oplysninger fra patienternes journaler. 4
9 STATISTISK ANALYSE Forekomst Andelen af patienter med prostatakræft, der udviklede knoglemetastaser, er opgjort som funktion af tiden efter første diagnose for prostatakræft (figur 2). Desuden er andelen af patienter, som udviklede knoglemetastaser henholdsvis inden for 1 og 5 år efter datoen for deres kræftdiagnose beregnet. Andelen af patienter med prostatakræft og knoglemetastaser, der efterfølgende fik SRH, er opgjort som funktion af tiden efter første knoglemetastase diagnose (figur 3). Endvidere er andelen af patienter, som fik SRH henholdsvis inden for 1 og 5 år efter datoen for deres første diagnose for knoglemetastaser beregnet. Prognose I forbindelse med analyser af overlevelse og dødelighed inddelte vi prostatakræftpatienterne i følgende tre grupper: 1. patienter uden knoglemetastaser 2. patienter med knoglemetastaser men uden SRH 3. patienter med knoglemetastaser og SRH Dernæst konstruerede vi overlevelseskurver for ovenstående tre grupper. Opfølgningstiden begyndte ved datoen for kræftdiagnosen, og patienterne bidrog med risikotid i gruppen uden metastaser, indtil de evt. fik en knoglemetastase eller SRH, hvorefter de bidrog med tid i den nye gruppe. For hver gruppe er 1- og 5-års overlevelse angivet, dvs., den procentdel af patienterne der var i live efter henholdsvis 1 og 5 år, samt dødeligheden beregnet som antal dødsfald per 1000 person-år. Hos de patienter, hvor oplysninger om kræftstadie på diagnosetidspunktet var tilgængelige ( ), er mortalitetsraten angivet opdelt efter kræftstadie. Til sammenligning af dødeligheden i de tre grupper har vi, ved brug af Cox regressionsanalyse, angivet den relative dødelighed for grupperne med hhv. knoglemetastaser samt knoglemetastaser og SRH i forhold til gruppen uden knoglemetastaser. Denne analyse sammenligner de tre grupper med hensyn til, hvor hurtigt efter diagnosetidspunktet kræftpatienterne døde. Hvis dødeligheden er lave- 5
10 re end i gruppen uden knoglemetastaser, vil resultatet af analysen være mindre end 1. Hvis dødeligheden er højere, vil resultatet af analysen være større end 1. Den første analyse ( Relativ dødelighed ) tager ikke højde for forskelle i aldersfordeling og komorbiditet, mens den anden analyse ( Justeret relativ dødelighed ) tager højde for forskelle i aldersfordeling og komorbiditet. Hos de patienter, hvor oplysninger om kræftstadie på diagnosetidspunktet var tilgængelige ( ), har vi angivet den relative dødelighed opdelt efter kræftstadie. For specifikt at kunne bestemme den risiko for død, der er forbundet med forekomsten af SRH, fulgte vi patienter med prostatakræft og knoglemetastaser, opdelt efter om de fik SRH eller ej. Opfølgningstiden begyndte ved datoen for første knoglemetastasediagnose, og patienterne har bidraget med risikotid i gruppen knoglemetastaser uden SRH, indtil de fik SRH. Til sammenligning af dødeligheden hos patienter med prostatakræft og knoglemetastaser hhv. med og uden SRH brugte vi Cox regressionsanalyse og har angivet den relative dødelighed for gruppen med SRH i forhold til gruppen uden SRH. Denne analyse blev lavet for følgende aldersgrupper: <60 år, år, år, og 80 år. I analysen tog vi højde for forskelle i komorbiditet. I alle analyser er den statistiske sikkerhed angivet ved hjælp af et 95% konfidensinterval (KI). Et 95% KI betyder, at den sande værdi med 95% sandsynlighed ligger inden for dette interval, hvis data er valide. Alle analyser er beregnet i SAS. Datakvalitet af koderne for knoglemetastaser og SRH Sensitiviteten (evnen til at klassificere alle syge korrekt) af ICD-10 kodningen for henholdsvis knoglemetastaser og/eller SRH er beregnet, som andelen af patienter der er registreret i LPR med koder for knoglemetastaser og/eller SRH blandt alle de patienter, som har knoglemetastaser og/eller SRH ifølge journalgennemgangen. Specificiteten (evnen til at klassificere de ikke-syge korrekt) er beregnet, som andelen af patienter der ikke er registreret i LPR med koder for knoglemetastaser og/eller SRH blandt alle de patienter, som ikke har knoglemetastaser og/eller SRH ifølge journalgennemgangen. Rigtigheden af kodningen af knoglemetastaser og SRH i LPR er endvidere estimeret ved hjælp af den positive prædiktive værdi (PPV) og den negative prædiktive værdi (NPV). PPV er beregnet som den andel af patienter, der havde en knoglemetastase og/eller SRH registreret i LPR, som også 6
11 kunne bekræftes ved journalgennemgangen. NPV er beregnet som den andel af patienter, der ikke havde en knoglemetastase og/eller SRH registreret i LPR, og som heller ikke havde dette ved journalgennemgangen. Tabel 1 Anvendte koder for patologiske eller osteoporotiske frakturer Frakturtype Fraktur af ryghvirvler, ribben, bækken, lårknogle og distale del af underarmsknogle Kompression af rygmarv ICD-10 koder M80.0, M84.4, M90.7, S , S22.0, S22.1, S32.0-S32.8, S72.0-S72.9, S52.5- S.52.6 M43.9, M48.5, M54.5, M54.6, M54.9, G95.2, og G95.8 7
12 Tabel 2 Oversigt over sygdomsgrupper i Charlsons komorbiditetsindeks (8) samt de tilhørende værdier og diagnosekoder. Sygdom Værdi ICD-8 ICD-10 Akut myokardie infarkt I21;I22;I23 Hjerteinsufficiens ; ; ; I50; I11.0; I13.0; I ; ; Karsygdomme 1 440; 441; 442; 443; 444; 445 I70; I71; I72; I73; I74; I77 Cerebrovaskulære I60-I69; G45; G46 sygdomme Demens ; F00-F03; F05.1; G30 Kroniske lungesygdomme ; J40-J47; J60-J67; J68.4; J70.1; J70.3; J84.1; J92.0; J96.1; J98.2; J98.3 Bindevævssygdomme 1 712; 716; 734; 446; M05; M06; M08; M09;M30;M31; M32; M33; M34; M35; M36; D86 Ulcussygdomme ; ; K22.1; K25-K28 Milde leversygdomme 1 571; ; B18; K70.0-K70.3; K70.9; K71; K73; K74; K76.0 Diabetes type ; ; ; E10.0, E10.1; E10.9 Diabetes type ; ; ; E11.0; E11.1; E11.9 Hemiplegi G81; G82 Nyresygdomme 2 403; 404; ; 584; I12; I13; N00-N05; N07; ; ; N11; N14; N17-N19; Q ; 792 Diabetes med komplikationer type1 type ; ; E10.2-E10.8 E11.2-E11.8 Solide kræftformer C00-C75 Leukæmi C91-C95 Lymfomer ; C81-C85; C88; C90; C96 Moderate til svære leversygdomme ; ; ; ; ; ; Metastaserende cancer ; 199 C76-C80 AIDS B21-B24 B15.0; B16.0; B16.2; B19.0; K70.4; K72; K76.6; I85 8
13 RESULTATER I alt mænd fik diagnosticeret prostatakræft i perioden Median opfølgningstid var 2,20 år og medianalderen ved diagnosetidspunktet var 73 år. På diagnosetidspunktet havde mænd (97,0%) ingen knoglemetastaser, 569 (2,5%) havde knoglemetastaser, og 114 (0,5%) havde både knoglemetastaser samt SRH (figur 1). Figur 1 Mænd med prostatakræft opdelt i forhold til forekomsten af knoglemetastaser og SRH Mænd diagnosticeret med prostatakræft i perioden N= Ingen knoglemetastaser N= (97,0%) Knoglemetastaser er tilstede Knoglemetastaser og SRH er tilstede N=114 (0,5%) Udviklede knoglemetastaser N=2.578 (11,5%) Udviklede SRH N=248 (43,6%) Udviklede SRH N=1.329 (51,6%) Tabel 3 viser fordelingen af alder og komorbiditet hos patienter med nydiagnosticeret prostatakræft. 9
14 Tabel 3 Fordelingen af alder og komorbiditet hos patienter med nydiagnosticeret prostatakræft i perioden Alle N (%) Knoglemetastaser N (%) Knoglemetastaser + SRH N (%) Total Medianalder (kvartiler) 73 (66-79) 73 (66-79) 72 (65-77) Komorbiditet Akut myokardie infakt (6,0) 198 (6,9) 90 (5,3) Hjerteinsufficiens (6,0) 177 (6,1) 68 (4,0) Karsygdomme (5,0) 156 (5,4) 69 (4,1) Cerebrovaskulære syg (9,8) 291 (4,8) 124 (7,3) domme Demens 235 (1,0) 17 (8,9) 10 (0,6) Kroniske lungesygdomme (7,6) 195 (0,5) 77 (4,6) Bindevævssygdomme 491 (2,1) 69 (6,0) 33 (2,0) Ulcussygdomme 941 (4,1) 114 (2,1) 52 (3,1) Milde leversygdomme 137 (0,6) 22 (3,5) 13 (0,8) Diabetes type 1 og (5,1) 133 (0,7) 66 (3,9) Hemiplegi 40 (0,2) 17 (4,1) 13 (0,8) Nyresygdomme 643 (2,8) 75 (0,5) 34 (2,0) Diabetes med komplika- 594 (2,6) 68 (2,3) 28 (1,7) tioner Solide kræftformer (7,5) 218 (2,1) 99 (5,9) Leukæmi 58 (0,3) 5 (6,7) 2 (0,1) Lymfomer 95 (0,4) 10 (0,2) 1 (0,1) Moderate til svære lever- 31 (0,1) 7 (0,3) 3 (0,2) sygdomme Metastaserende kræft 152 (0,7) 48 (0,2) 26 (1,5) AIDS 4 (0,0) 1 (1,5) 1 (0,1) 10
15 Forekomsten af knoglemetastaser og SRH Figur 2 viser andelen af mænd med prostatakræft, der udviklede knoglemetastaser. Figur 2 Andelen af prostatakræftpatienter, der udviklede knoglemetastaser, opgjort i forhold til tid efter første diagnose for prostatakræft 1 og 5 år efter første diagnose for prostatakræft havde henholdsvis 7,7% (95% KI: 7,4-8,1) og 16,6% (95% KI: 16,0-17,1) af patienterne udviklet knoglemetastaser. Figur 3 viser andelen af mænd med prostatakræft og knoglemetastaser, der efterfølgende fik SRH. 11
16 Figur 3 Andelen af prostatakræftpatienter med knoglemetastaser, der udviklede SRH, opgjort i forhold til tid efter første diagnose for knoglemetastaser I alt havde henholdsvis 46,1% (95% KI: 44,4-47,8) og 53,8% (95% KI: 52,0-55,5) haft SRH inden for 1 og 5 år efter første knoglemetastasediagnose. 12
17 Overlevelse Figur 4 Overlevelse fra diagnosetidspunktet for mænd med prostatakræft inddelt efter forekomsten af knoglemetastaser og SRH. Figur 4 viser overlevelseskurver for mænd med prostatakræft inddelt efter forekomsten af knoglemetastaser og SRH. 1-års overlevelsen var 87,0% (95% KI: 86,5-87,4) hos mænd med prostatakræft uden knoglemetastaser, 47,4% (95% KI: 44,1-50,6) hos prostatakræftpatienter med knoglemetastaser uden SRH og 39,9% (95% KI: 35,6-44,2) hos prostatakræftpatienter med knoglemetastaser og SRH. De tilsvarende 5-års overlevelser var henholdsvis 55,8% (95% KI: 54,9-56,7), 2,7% (95% KI: 2,2-3,4) og 0,7% (95% KI: 0,6-1,0). 13
18 Dødelighed Tabel 4 viser dødeligheden hos patienter med prostatakræft i forhold til kræftstadie på diagnosetidspunktet. Tabel 4 Dødeligheden hos patienter med prostatakræft ( ) inddelt efter stadie på diagnosetidspunktet Antal dødsfald/1000 person-år (95% KI) Kræftstadie 1 år efter prostatakræftdiagnosen 2-5 år efter prostatakræftdiagnosen Lokaliseret: Ingen knoglemetastaser 74,5 (65,1-85,2) 77,0 (71,4-83,0) Knoglemetastaser 467,4 (243,2-898,3) 684,4 (556,0-842,4) Knoglemetastaser + SRH 1.262,9 (602, ,1) 1.048,7 (853, ,9) Regional spredning Ingen knoglemetastaser 143,1 (114,8-178,4) 139,3 (120,9-160,4) Knoglemetastaser 601,5 (270, ,8) 1.209,0 (879, ,5) Knoglemetastaser + SRH 1.303,5 (621, ,2) 1.007,6 (739, ,7) Fjernmetastaser Ingen knoglemetastaser 331,1 (302,5-362,5) 266,3 (244,9-289,6) Knoglemetastaser 684,0 (593,5-788,2) 678,9 (598,8-769,7) Knoglemetastaser + SRH 763,9 (619,2-942,6) 1.010,8 (912, ,4) Dødeligheden (beregnet som antal dødsfald per 1000 person-år) var generelt højest hos patienter med prostatakræft, som havde knoglemetastaser og SRH. Tilsvarende var dødeligheden lavest hos patienter uden knoglemetastaser, uanset kræftens udbredelse på diagnosetidspunktet. I det første år efter prostatakræftdiagnosen var dødeligheden konsekvent højere hos patienter med knoglemetastaser og SRH end hos patienter med knoglemetastaser uden SRH. 14
19 Tabel 5 viser 1-års relativ dødelighed og >1-års relativ dødelighed hos patienter med prostatakræft totalt set og inddelt efter stadie på diagnosetidspunktet. Resultater både med og uden justering for eventuelle forskelle i alder og forekomst af komorbiditet er inkluderet. Tabel 5 Relativ dødelighed hos patienter med prostatakræft ( ) inddelt efter stadie på diagnosetidspunktet 1-års relativ dødelighed (95% KI) >1-års relativ dødelighed (95% KI) Relativ dødelighed Justeret relativ dødelighed* Relativ dødelighed Justeret relativ dødelighed* Total Ingen knoglemetastaser 1,0 (reference) 1,0 (reference) 1,0 (reference) 1,0 (reference) Knoglemetastaser 5,3 (4,8-5,8) 4,7 (4,3-5,2) 6,5 (6,1-7,0) 6,1 (5,6-6,5) Knoglemetastaser + SRH 6,7 (6,0-7,6) 6,6 (5,9-7,5) 9,2 (8,6-9,8) 9,8 (9,2-10,4) Lokaliseret: Ingen knoglemetastaser 1,0 (reference) 1,0 (reference) 1,0 (reference) 1,0 (reference) Knoglemetastaser 6,4 (3,3-12,4) 5,5 (2,8-10,7) 8,9 (7,3-7,0) 7,3 (6,0-8,8) Knoglemetastaser + SRH 17,2 (8,0-36,7) 16,1 (7,5-34,3) 13,2 (10,9-16,0) 13,0 (10,7-15,7) Regional spredning Ingen knoglemetastaser 1,0 (reference) 1,0 (reference) 1,0 (reference) 1,0 (reference) Knoglemetastaser 4,3 (1,9-9,9) 4,9 (2,2-11,4) 8,3 (6,0-11,5) 10,0 (7,2-13,9) Knoglemetastaser + SRH 9,3 (4,3-20,3) 13,2 (6,0-28,9) 7,7 (5,7-10,6) 8,9 (6,5-12,2) Fjernmetastaser Ingen knoglemetastaser 1,0 (reference) 1,0 (reference) 1,0 (reference) 1,0 (reference) Knoglemetastaser 2,1 (1,8-2,5) 2,1 (1,8-2,5) 2,5 (2,2-2,9) 2,6 (2,2-3,0) Knoglemetastaser + SRH 2,5 (2,0-3,1) 2,6 (2,0-3,2) 3,8 (3,4-4,4) 4,3 (3,8-4,9) *Justeret for forskelle i alder og komorbiditet Efter justering for forskelle i aldersfordeling og komorbiditet var den relative dødelighed højere hos patienter med knoglemetastaser sammenlignet med patienter uden knoglemetastaser både i det første år efter kræftdiagnosen (justeret 1-års relativ dødelighed = 4,7 (95% KI: 4,3-5,2)); og mere end et år efter kræftdiagnosen (justeret 1-års relativ dødelighed 6,1 (95% KI: 5,6-6,5)). Dødeligheden var endnu højere hos patienter med knoglemetastaser og SRH (justeret 1-års relativ dødelighed = 15
20 6,6 (95% KI: 5,9-7,5) og justeret 1-års relativ dødelighed 9,8 (95% KI: 9,2-10,4)). Vi fandt det samme mønster, når analyserne blev inddelt efter stadie. Tabel 6 viser den relative dødelighed hos prostatakræftpatienter med knoglemetastaser og SRH, opgjort i forhold til om de dør henholdsvis i løbet af eller senere end fire måneder efter første knoglemetastasediagnose. Patienter med knoglemetastaser uden SRH er anvendt som referencegruppe. Analyserne er inddelt i aldersgrupper, og alle estimater er justeret for eventuelle forskelle i forekomst af komorbiditet. Tabel 6 Justeret relativ dødelighed hos prostatakræftpatienter med knoglemetastaser og SRH sammenholdt med samme patientgruppe uden SRH Justeret relativ dødelighed (95% KI)* Aldersgruppe 4 måneder efter knoglemetastasediagnose >4 måneder efter knoglemetastasediagnose < 60 år 1,1 (0,7-1,7) 1,9 (1,2-2,8) år 1,2 (0,9-1,5) 2,5 (2,0-3,1) år 1,1 (0,9-1,3) 2,1 (1,8-2,4) 80+ 0,9 (0,8-1,2) 1,9 (1,5-2,3) Patienter med knoglemetastaser uden SRH er anvendt som reference. *Justeret for forskelle i komorbiditet Af tabel 6 fremgår det, at dødeligheden inden for de første fire måneder efter knoglemetastasediagnosen var den samme hos prostatakræftpatienter med knoglemetastaser og SRH, som hos prostatakræftpatienter med knoglemetastaser uden SRH. Efter fire måneder var dødeligheden cirka fordoblet hos patienter med prostatakræft, som havde knoglemetastaser og SRH. Datakvalitet af koderne for knoglemetastaser og SRH For prostatakræftpatienter var sensitiviteten af en registreret ICD-10 diagnose for knoglemetastaser eller SRH i LPR 0,54 (95% KI: 0,39-0,69), og specificiteten var 0,96 (95% KI: 0,87-1,00). PPV og NPV for en registreret diagnose for knoglemetastaser eller SRH i LPR var henholdsvis 0,93 (95% KI: 0,76-0,99) og 0,71 (95% KI: 0,59-0,81). 16
21 KOMMENTARER På baggrund af data fra LPR, CPR samt Cancerregisteret har vi beskrevet forekomsten af knoglemetastaser og SRH blandt patienter med prostatakræft i Danmark. Endvidere indeholder denne rapport data om knoglemetastasers og SRHs betydning for overlevelsen efter prostatakræft. Sammenfattende viser undersøgelsen: At knoglemetastaser og SRH forekommer relativt hyppigt hos patienter med prostatakræft. Knap 8% fik diagnosticeret knoglemetastaser inden for et år efter kræftdiagnosen, og blandt disse patienter fik knap halvdelen SRH inden for et år efter første knoglemetastasediagnose. At knoglemetastaser prædikterer en dårlig prognose, og at overlevelsen yderligere forringes, hvis patienten efterfølgende får SRH uanset kræftstadiet på diagnosetidspunktet. Mindre end 1% af prostatakræftpatienter med knoglemetastaser og SRH overlevede fem år efter kræftdiagnosen. At ICD-10-kodningen af knoglemetastaser og SRH i LPR har tilfredsstillende sensitivitet og høj specificitet. LPR kan således anvendes til epidemiologiske undersøgelser af knoglemetastaser og SRH. Fortolkning af analyserne Man må være opmærksom på en række forhold ved fortolkning af resultaterne. Registreringen af knoglemetastaser og SRH sekundært til prostatakræft har en sensitivitet på ca. 50%. Det er således sandsynligt, at forekomsten af knoglemetastaser og SRH reelt er højere, end hvad vi fandt i denne undersøgelse. Oplysninger om dødsfald er i nærværende analyser indhentet fra CPR, og grundet den høje kvalitet af dette register er disse informationer ikke behæftede med fejl. Selv om der tages højde for forskelle i alder og tilstedeværelsen af andre sygdomme hos kræftpatienterne, og selv om analyserne inddeles kræftsygdommens spredning på diagnosetidspunktet, kan der være andre forhold, der gør, at patienter ikke er umiddelbart sammenlignelige. Der kan således være forskelle i screening, diagnostik og behandling af patienterne samt i kodning af sygdomme. Det har ikke været muligt at tage højde for disse forhold i analyserne i nærværende rapport. De epidemiologiske begreber, som dækker disse forhold, kaldes henholdsvis bias og confounding (9-10) 17
22 (se Figur 5). Figur 6 viser nogle overordnede faktorer, der har betydning for forløbet af en kræftsygdom (11). De aktuelle analyser giver ikke mulighed for at differentiere mellem disse overordnede faktorer. I rapporten er Charlsons komorbiditetsindeks (8) brugt til at kategorisere patienternes andre sygdomme. Dette indeks er internationalt udbredt og er tidligere anvendt til analyser af ICD-baserede registerdata (12). Det er vist, at dette indeks er velegnet til at identificere alle patienter uden andre sygdomme (høj specificitet), hvorimod evnen til at identificere alle patienter med andre sygdomme er mere varierende (varierende sensitivitet) (13). Flere studier har dog vist, at Charlson-scoren er velegnet til at måle graden af komorbiditet hos kræftpatienter (14-17). Charlsons komorbiditetsindeks er desuden fundet validt til at forudsige risikoen for død over en periode, der går fra få uger til 10 år, blandt forskellige patientpopulationer inklusiv kræftpatienter (18). I øvrigt er det vigtigt at gøre opmærksom på, at der kan være flere årsager til, at SRH er associeret med en dårligere overlevelse hos patienter med prostatakræft og knoglemetastaser. SRH kan afspejle en mere fremskreden eller aggressiv sygdom. Andre årsager kan være en øget dødelighed som følge af det kirurgiske indgreb ved en patologisk fraktur eller immobilisering (19). På baggrund af rapporten kan vi konkludere, at knoglemetastaser forekommer relativt hyppigt hos mænd med prostatakræft og prædikterer en dårlig prognose. Cirka halvdelen af alle mænd med prostatakræft og knoglemetastaser udviklede også SRH, hvilket yderligere kan forringe overlevelsen hos disse patienter. 18
23 Figur 5 Principielle fortolkningsmuligheder for de opnåede resultater. Forklaring Resultater Fund Bias i udvælgelsen af patienter eller I målinger Ja Nej Tilfældighed Sandsynlig Usandsynlig Confounding Ja Nej Reelt Årsag 19
24 Figur 6 Faktorer af betydning for udfaldet af en kræftsygdom Kræftsygdommen andre sygdomme Diagnostik (Kvalitet og tilgængelighed) Mulige behandlinger (effekt og bivirkninger) Klinisk kvalitet (kompetence + motivation - barrierer) Patient compliance = kliniske udfald (helbredelse, funktionstab, død 20
25 REFERENCER 1. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009: 5: Cancerregisteret Selvaggi G, Scagliotti GV. Management of bone metastases in cancer: a review. Crit Rev Oncol Hematol. 2005;56: Logothetis CJ, Navone NM, Lin SH. Understanding the biology of bone metastases: key to the effective treatment of prostate cancer. Clin Cancer Res. 2008;14: Jensen AB, Kamby C, Hansen B, Keller J. [Bone metastases]. Ugeskr Laeger. 2007;169: Saad F, Lipton A, Cook R, Chen YM, Smith M, Coleman R. Pathologic fractures correlate with reduced survival in patients with malignant bone disease. Cancer. 2007;110: Nørgaard M, Jensen AO, Jacobsen JB, Cetin K, Fryzek JP, Sørensen HT. Skeletal related events, bone metastasis and survival of prostate cancer: a population based cohort study in Denmark (1999 to 2007). J Urol. 2010;184: Jensen AO, Nørgaard M, Yong M, Fryzek JP, Sørensen HT. Validity of the recorded International Classification of Diseases, 10 th edition diagnoses codes of bone metastases and skeletalrelated events in breast and prostate cancer patients in the Danish National Registry of Patients. Clinical Epidemiology. 2009: Charlson ME, Pompei P, Ales KL, MacKenzie CR. A new method of classifying prognostic comorbidity in longitudinal studies: development and validation. J Chronic Dis. 1987;40: Rothman KJ, Greenland S. Modern Epidemiology. Philadelphia: Lippincott-Raven, Fletcher RH, Fletcher SW, Wagner EH. Clinical Epidemiology/The Essentials. Third Edition. Baltimore, Maryland: Williams and Wilkins, Sackett DL, Haynes RB, Guyatt GH, Tugwell P. Clinical Epidemiology. A basic science for clinical medicine. Boston/Toronto/London: Library of Congress Card, de Groot V, Beckerman H, Lankhorst GJ, Bouter LM. How to measure comorbidity. A critical review of available methods. J Clin Epidemiol. 2003;56: Wilchesky M, Tamblyn RM, Huang A. Validation of diagnostic codes within medical services claims. J Clin Epidemiol. 2004;57: Nutall M, van der Meulen J, Emberton M. Charlson scores based on ICD-10 administrative data were valid in assessing comorbidity in patients undergoing urological cancer surgery. J Clin Epidemiol. 2006;59:
26 15. Rieker RJ, Hammer E, Eisele R, Schmid E, Hogel J. The impact of comorbidity on the overall survival and the cause of death in patients after colorectal cancer resection. Langenbecks Arch Surg. 2002;387: West DW, Satariano WA, Ragland DR, Hiatt RA. Comorbidity and breast cancer survival: a comparison between black and white women. Ann Epidemiol. 1996;6: Birim O, Kappetein AP, Bogers AJ. Charlson comorbidity index as a predictor of longterm outcome after surgery for nonsmall cell lung cancer. Eur J Cardiothorac Surg. 2005;28: Extermann M. Measurement and impact of comorbidity in older cancer patients. Crit Rev Oncol Hematol. 2000;35: Oefelein MG, Ricchiuti V, Conrad W, Resnick MI. Skeletal fractures negatively correlate with overall survival in men with prostate cancer. J Urol. 2002;168:
27
28
29 Rapporter/afhandlinger fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling 1. Ane Marie Thulstrup: Mortality, infections and operative risk in patients with liver cirrhosis in Denmark. Clinical epidemiological studies Nana Thrane: Prescription of systemic antibiotics for Danish children Charlotte Søndergaard. Follow-up studies of prenatal, perinatal and postnatal risk factors in infantile colic Charlotte Olesen: Use of the North Jutland Prescription Database in epidemiological studies of drug use and drug safety during pregnancy Yuan Wei: The impact of fetal growth on the subsequent risk of infectious disease and asthma in childhood Gitte Pedersen. Bacteremia: treatment and prognosis Henrik Gregersen: The prognosis of Danish patients with monoclonal gammopathy of undertermined significance: register-based studies Bente Nørgård: Colitis ulcerosa, coeliaki og graviditet; en oversigt med speciel reference til forløb og sikkerhed af medicinsk behandling Søren Paaske Johnsen: Risk factors for stroke with special reference to diet, Chlamydia pneumoniae, infection, and use of non-steroidal anti-inflammatory drugs Elise Snitker Jensen: Seasonal variation of meningococcal disease and factors associated with its outcome Andrea Floyd: Drug-associated acute pancreatitis. Clinical epidemiological studies of selected drugs Pia Wogelius: Aspects of dental health in children with asthma. Epidemiological studies of dental anxiety and caries among children in North Jutland County, Denmark Kort-og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg og Århus amter Reimar W. Thomsen: Diabetes mellitus and community-acquired bacteremia: risk and prognosis Kronisk obstruktiv lungesygdom i Nordjyllands, Viborg og Århus amter Forekomst og prognose. Et pilotprojekt Lungebetændelse i Nordjyllands, Viborg og Århus amter Forekomst og prognose. Et pilotprojekt
30 17. Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for nyre-, bugspytkirtel- og leverkræft i Nordjyllands, Viborg, Ringkøbing og Århus amter Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg, Ringkøbing og Århus amter Mette Nørgaard: Haematological malignancies: Risk and prognosis Alma Becic Pedersen: Studies based on the Danish Hip Arthroplastry Registry Særtryk: Klinisk Epidemiologisk Afdeling - De første 5 år Blindtarmsbetændelse i Vejle, Ringkjøbing, Viborg, Nordjyllands og Århus Amter Andre sygdommes betydning for overlevelse efter indlæggelse for seks kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg, Ringkjøbing og Århus amter Ambulante besøg og indlæggelser for udvalgte kroniske sygdomme på somatiske hospitaler i Århus, Ringkjøbing, Viborg, og Nordjyllands amter Ellen M Mikkelsen: Impact of genetic counseling for hereditary breast and ovarian cancer disposition on psychosocial outcomes and risk perception: A population-based follow-up study Forbruget af lægemidler mod kroniske sygdomme i Århus, Viborg og Nordjyllands amter Tilbagelægning af kolostomi og ileostomi i Vejle, Ringkjøbing, Viborg, Nordjyllands og Århus Amter Rune Erichsen: Time trend in incidence and prognosis of primary liver cancer and liver cancer of unknown origin in a Danish region, Vivian Langagergaard: Birth outcome in Danish women with breast cancer, cutaneous malignant melanoma, and Hodgkin s disease Cynthia de Luise: The relationship between chronic obstructive pulmonary disease, comorbidity and mortality following hip fracture Kirstine Kobberøe Søgaard: Risk of venous thromboembolism in patients with liver disease: A nationwide population-based case-control study Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland
31 32. Mette Skytte Tetsche: Prognosis for ovarian cancer in Denmark : Studies of use of hospital discharge data to monitor and study prognosis and impact of comorbidity and venous thromboembolism on survival Estrid Muff Munk: Clinical epidemiological studies in patients with unexplained chest and/or epigastric pain Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland Vera Ehrenstein: Association of Apgar score and postterm delivery with neurologic morbidity: Cohort studies using data from Danish population registries Annette Østergaard Jensen: Chronic diseases and non-melanoma skin cancer. The impact on risk and prognosis Use of medical databases in clinical epidemiology Majken Karoline Jensen: Genetic variation related to high-density lipoprotein metabolism and risk of coronary heart disease Blodprop i hjertet - forekomst og prognose. En undersøgelse af førstegangsindlæggelser i Region Nordjylland og Region Midtjylland Asbestose og kræft i lungehinderne. Danmark Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland Akutte indlæggelsesforløb og skadestuebesøg på hospiter i Region Midtjylland og Region Nordjylland Et pilotprojekt Peter Jepsen: Prognosis for Danish patients with liver cirrhosis Lars Pedersen: Use of Danish health registries to study drug-induced birth defects A review with special reference to methodological issues and maternal use of non-steroidal antiinflammatory drugs and Loratadine Steffen Christensen: Prognosis of Danish patients in intensive care. Clinical epidemiological studies on the impact of preadmission cardiovascular drug use on mortality Morten Schmidt: Use of selective cyclooxygenase-2 inhibitors and nonselective nonsteroidal antiinflammatory drugs and risk of cardiovascular events and death after intracoronary stenting Jette Bromman Kornum: Obesity, diabetes and hospitalization with pneumonia
32 48. Theis Thilemann: Medication use and risk of revision after primary total hip arthroplasty Operativ fjernelse af galdeblæren. Region Midtjylland & Region Nordjylland Mette Søgaard: Diagnosis and prognosis of patients with community-acquired bacteremia Marianne Tang Severinsen. Risk factors for venous thromboembolism: Smoking, anthropometry and genetic susceptibility Henriette Thisted: Antidiabetic Treatments and ischemic cardiovascular disease in Denmark: Risk and outcome Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme. Region Midtjylland og Region Nordjylland Prognosen efter akut indlæggelse på Medicinsk Visitationsafsnit på Nørrebrogade, Århus Sygehus Kaare Haurvig Palnum: Implementation of clinical guidelines regarding acute treatment and secondary medical prophylaxis among patients with acute stroke in Denmark Thomas Patrick Ahern: Estimating the impact of molecular profiles and prescription drugs on breast cancer outcomes Annette Ingeman: Medical complications in patients with stroke: Data validity, processes of care, and clinical outcome
Prognosen efter akut indlæggelse på Medicinsk Visitationsafsnit på Nørrebrogade, Århus Sygehus
Prognosen efter akut indlæggelse på Medicinsk Visitationsafsnit på Nørrebrogade, Århus Sygehus Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 54 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...1
Læs mereKort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007
Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 41
Læs mereAndre sygdommes betydning for overlevelse efter indlæggelse for seks kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg, Ringkjøbing og Århus amter 1995-2005
Andre sygdommes betydning for overlevelse efter indlæggelse for seks kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg, Ringkjøbing og Århus amter 1995-2005 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital
Læs mereForekomst og prognose 1999-2007
Knoglemetastaser og skeletrelaterede hændelser blandt kvinder med brystkræft i Danmark Forekomst og prognose 1999-2007 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 60 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereAsbestose og kræft i lungehinderne Danmark 1977-2005
Asbestose og kræft i lungehinderne Danmark 1977-2005 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 40 Indhold 1. Forord...1 2. Baggrund...2 2.1 Asbestose...2 2.2 Mesotheliom...2
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereOperativ fjernelse af galdeblæren i Region Midtjylland og Region Nordjylland, 1998-2008
Operativ fjernelse af galdeblæren i Region Midtjylland og Region Nordjylland, 1998-2008 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2009 Rapport nr. 49 Indhold 1 Forord 1 2 Materiale og
Læs mereNår patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?
Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen? Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Case En 58 årig mand kommer
Læs mereHospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) Baggrund
Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) Baggrund Som led i den løbende monitorering af kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats, er der siden 2007 hvert kvartal blevet beregnet Hospitals-Standardiseret
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 26. oktober 2015. Sammenhæng mellem komorbiditet og behandling inden for standardforløbstiderne i pakkeforløb
Afdeling for Sundhedsanalyser 26. oktober 215 Sammenhæng mellem komorbiditet og behandling inden for standardforløbstiderne i pakkeforløb for kræft 1. Baggrund og hovedresultater Komorbiditet blandt kræftpatienter
Læs mereKort- og langtidsoverlevelse efter hospitalsbehandlet kræft i Region Midtjylland og Region Nordjylland
Kort- og langtidsoverlevelse efter hospitalsbehandlet kræft i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1997-2008 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 53 Indholdsfortegnelse
Læs mereKort- og langtidsoverlevelse efter hospitalsbehandlet kræft i Region Midtjylland og Region Nordjylland
Kort- og langtidsoverlevelse efter hospitalsbehandlet kræft i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1998-2009 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 61 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereKronisk obstruktiv lungesygdom i Nordjyllands, Viborg og Århus amter 1994-2004 Forekomst og prognose
Kronisk obstruktiv lungesygdom i Nordjyllands, Viborg og Århus amter 19942004 Forekomst og prognose et pilotprojekt Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 15 Der tages
Læs mereKomorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012
Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk
Læs mereKort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for nyre-, bugspytkirtel- og leverkræft i Nordjyllands, Viborg, Ringkjøbing og Århus Amter 1985-2004
Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for nyre-, bugspytkirtel- og leverkræft i Nordjyllands, Viborg, Ringkjøbing og Århus Amter 1985-2004 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital
Læs mereSygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland
Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 34 Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug
Læs mereDiabetes Impact Study
Diabetes Impact Study Pressemøde den 20. august 2015 Henrik Nedergaard Adm. direktør Baggrund 306.624 registreret med diabetes i Danmark (år 2011) Seneste økonomital er fra 2006 - beregnet på tal fra 2001
Læs mereEvaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1
Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk
Læs mereHyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose
Hvad laver kliniske epidemiologer? Fastlæggelse af: Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose for klinisk definerede patientgrupper (fx. cancer, diabetes, lungebetændelse, ) Epidemiologiske begreber
Læs mereAlkoholisk leversygdom i Region Midtjylland og Region Nordjylland,
Alkoholisk leversygdom i Region Midtjylland og Region Nordjylland, 2007 2011 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital 2012 Rapport nr. 70 Resumé Alkoholisk leversygdom omfatter tre
Læs mereKort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg og Århus amter
Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg og Århus amter 1985-2003 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Indholdsfortegnelse
Læs mereMedicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen
Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200
2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereDaTeCadata. (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner
DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner Version 1.0 Januar 2013 DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest
Læs mereElektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas
Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret
Læs mereUdvikling af den danske HSMR model. DSKS årsmøde den 15. januar 2010 Malene Cramer Engebjerg
Udvikling af den danske HSMR model DSKS årsmøde den 5. januar Malene Cramer Engebjerg Program Konstruktion af datasæt Prediktionsmodellen Validering af prediktionsmodel Udregning af HSMR med prediktionsmodel
Læs mereHastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning
Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning Mikkel S. Andersen Præhospitalet Region Midtjylland, Forskningsafdelingen & Aarhus Universitetshospital, Klinisk Epidemiologisk
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereMONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET
Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,
Læs mereN O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter
N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation
Læs mereDet fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid
DMCG.dk og Kræftens Bekæmpelse, 5. marts 2015, Landstingssalen, Christiansborg Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid Danske Regioner Kræftens Bekæmpelse
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereBlindtarmsbetændelse i Vejle, Ringkjøbing, Viborg, Nordjyllands og Århus Amter
Blindtarmsbetændelse i Vejle, Ringkjøbing, Viborg, Nordjyllands og Århus Amter Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 21 I NDHOLDSFORTEGNELSE Forord...1 Indledning...3
Læs mereSAS-forum, oktober 2012: Organisering af vidensdeling blandt gruppe af SAS-brugere
SAS-forum, oktober 2012: Organisering af vidensdeling blandt gruppe af SAS-brugere Morten Madsen, biostatistiker Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Hvordan sikrer man vidensdeling
Læs mereFokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold
Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mereAnvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning. Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d.
Anvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d. Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Antal analysesvar per år fra KBA BBH
Læs mereOMKOSTNINGER FORBUNDET MED
OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 3. maj 2016 ÅRSOPGØRELSE 2015 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2016 Datagrundlag: Data fra Landspatientregisteret 1. januar 2015
Læs mereHvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Læs mereOrganisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet
Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,
Læs mereValidering af Cancerregisteret og udvalgte kliniske cancerdatabaser
Validering af Cancerregisteret og udvalgte kliniske cancerdatabaser - udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Statens Serum Institut Validering af Cancerregisteret og udvalgte kliniske cancerdatabaser
Læs mereKontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register
Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser
Læs mereÆndring af et register metode, konsekvenser og erfaringer - Cancerregistret
Ændring af et register metode, konsekvenser og erfaringer - Cancerregistret November 2011 Disposition Historik Metode for produktion af CAR Cancerregistrering Automatiseret kodning Manuel kodning / Validering
Læs mereEPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM
EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias
Læs mereBesvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Læs mereEffekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940
Læs mereDatabaserne, indikatorer og forskning
Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Indhold Sammenhænge mellem struktur,
Læs mereDanmark indtager sammen med de øvrige nordiske lande en særstilling med hensyn til
REGISTRERING Danmark indtager sammen med de øvrige nordiske lande en særstilling med hensyn til befolkningsregistrering, idet enkeltpersoner har kunnet identificeres via CPR personnummeret siden oprettelsen
Læs mereViden i sundhedsregistrene til rådighed for virksomhederne? - Et par eksempler fra vellykket offentlig-privat samarbejde
Viden i sundhedsregistrene til rådighed for virksomhederne? - Et par eksempler fra vellykket offentlig-privat samarbejde Reimar W. Thomsen, overlæge, lektor, ph.d., rwt@clin.au.dk Klinisk Epidemiologisk
Læs mereDanish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Udlevering af data & væv. Henning Mouridsen. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM
DBCG Udlevering af data & væv Henning Mouridsen 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM ACTA ONCOLOGICA, 2018 VOL. 57, NO. 1, 154 56 Provision of data from the clinical database and of biological material from
Læs mereAkut Leukæmi Gruppen. Årsrapport 2012
Akut Leukæmi Gruppen Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereDSG Årsberetning 2015. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Sarkom Gruppe (DSG)
DSG Årsberetning 2015 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Sarkom Gruppe (DSG) 1 Indholdsfortegnelse Titelark... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Rapportudarbejdelse og medlemmer... 3 Bestyrelse
Læs mereSygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet
Oktober 218 Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet En sammenligning af sygelighed og kontaktmønster for tre udvalgte grupper af borgere, fordelt på regioner 1. Resumé Analysen er en del af et samlet
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereDiabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre?
Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre? Kontaktperson: Fuldmægtig Kirsten Frederiksen lokal 6210 Baggrund Sundhedsstyrelsen udsendte i 1994 en redegørelse vedrørende diabetesbehandlingen
Læs mereUddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge
Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret
Læs mereIndlæggelsestid og genindlæggelser
Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er
Læs mereDansk Lunge Cancer Gruppe & Dansk Lunge Cancer Register
Dansk Lunge Cancer Gruppe & Dansk Lunge Cancer Register Årsrapport 2013 1. januar 2013-31. december 2013 1 Forord Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed
Læs mereLungebetændelse i Nordjyllands, Viborg og Århus amter 1994-2004 Forekomst og prognose
Lungebetændelse i Nordjyllands, Viborg og Århus amter 1994-2004 Forekomst og prognose - et pilotprojekt Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 16 Der tages forbehold for
Læs mereRapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.
SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereNotat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet.
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 21. april 2016 Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet. Nærværende dokument indeholder
Læs mereAf Malene Cramer Engebjerg, biostatistiker og Mette Nørgaard, overlæge, PhD, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) Af Malene Cramer Engebjerg, biostatistiker og Mette Nørgaard, overlæge, PhD, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Baggrund En
Læs mere9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.
Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/
Læs mereCytologisk årsmøde, 2016
Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende
Læs mereStandarder og kliniske databaser
National Databasedag i Danske Regioner den 2. april 2014 Standarder og kliniske databaser - behov for begrebs- og metoderevision Cheflæge Paul D. Bartels Om standarder i de kliniske kvalitetsdatabaser
Læs mereInteraktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik
Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb
Læs mereMonitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse
SAL/CHHV 1. mar. 2016 Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse Baggrund Monitorering af indlæggelse af nyfødte omfatter opgørelser af indlæggelsesvarighed og genindlæggelser af nyfødte.
Læs mereDUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv
DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Læs mereKirurgisk fjernelse af milten og risikoen for efterfølgende infektioner, blodpropper og død Danmark 1996-2005
Kirurgisk fjernelse af milten og risikoen for efterfølgende infektioner, blodpropper og død Danmark 1996-2005 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Rapport nr. 79 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereHver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling
Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling Af Jesper Lykkegaard Biografi Forfatter er praktiserende læge i Vejle og postdoc ved Forskningsenheden for Almen Praksis
Læs mereSelective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen
SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver
Læs mereRegistre. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet
Registre Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Registre Landspatientregisteret (LPR) National Registry of Patients IVF-registeret (IVFR) IVF Registry Cancerregisteret (CR) National Cancer
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereTeresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen
Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv
Læs mere5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereFokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens
Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs mereSomatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser
Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Side 1 (42) Center for Register-forskning, Aarhus Universitet Thomas
Læs mereOmkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko
Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereCancerregisteret 1996
Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222
Læs mereMonitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark i 2012-2013
Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark i 2012-2013 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Metode...2 Studiepopulation...2 Defintioner af psykisk...2 Måleenheder...3
Læs mereKapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 2005-07 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var
Læs mereAggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet
Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,
Læs mereFraktur efter brystkræft
DBCG s 40 års jubilæumsmøde 18. 19. januar 2018 Hotel Marselis, Aarhus Bent Kristensen Klinisk fysiologisk afd. Z, Herlev Hospital Cancer-relateret knogletab og fraktur Mekanismer: Hypogonadisme fremkaldt
Læs mere