Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
|
|
|
- Randi Damgaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark
2 65+ årige runder 1 million i 2014 og 1,5 million i 2039
3 Formål At opnå viden om de mulige årsager, der ligger til grund for den dårligere overlevelse blandt kræftpatienter med komorbiditet, sammenlignet med patienter uden komorbiditet. Fokus på 3 kræftsygdomme: Tyktarmskræft, brystkræft og lungekræft.
4 Litteratursøgning + fraser som pathogenesis, histology, differentiation, stage, grade, diagnosis, centralized treatment, specialized treatment, hospital volume, surgeon volume
5 Hvad er komorbiditet? J.M. Last: A dictionary of Epidemiology: Sygdom(me), som forekommer i en patient, der deltager i et videnskabeligt studie, udover den sygdom, som studiet omhandler. Sundhedsstyrelsen: Alvorlig lidelse, f.eks. Hjerte-karsygdom, lungelidelse, diabetes, svær psykiatrisk lidelse, misbrug eller anden samtidig kræftsygdom, der kan komplicere udrednings-, behandlings-, og/eller rehabiliteringsforløbet samt de palliative indsatser i et pakkeforløb for kræft.
6 Charlson Comorbidity Index
7 Charlson Comorbidity Index Training population: 559 patients from a department of internal medicine At discharge all concurrent diseases were registered (comorbities) Outcome: death Follow-up: 1 year (complet for 93% of all patients) Validation population Breast cancer patients Outcome 1-year mortality
8 Charlsons komorbiditets index Sygdoms kategorier Akut myocardie infarkt Hjerteinsufficiens Karsygdomme Cerebrovaskulære sygdomme Demens Kronisk lungesygdom Bindevævssygdomme Ulcussygdomme Milde leversygdomme Diabetes (type 1 og 2), uden komplikationer Hemiplegi Moderate til svære nyresygdomme Diabetes (type 1 og 2), med komplikationer Solide eller hæmatologiske cancere Score Moderate til svære leversygdomme 3 AIDS 6 1 2
9 Forekomst af komorbiditet Cancersite Prævalens, % Tyktarmskræft 14-68% Brystkræft 20-35% Lungekræft 26-91%
10 Komorbiditet og kræftoverlevelse Charlson Comorbiditets Index score 5-års overlevelse, Tyktarmskræft 53% 41% 19% Brystkræft 83% 64% 50% Lungekræft 15% 13% 7% Ostenfeld et al, Clin Epi 2013, in press Ording et al, Clin Epi 2013, in press Deleuran et al, Clin Epi 2013, in press
11 Overlevelseskurver - lungekræft Deleuran et al, Clin Epi 2013, in press
12 Overlevelseskurver - lungekræft Deleuran et al, Clin Epi 2013, in press
13 Overlevelseskurver - lungekræft Deleuran et al, Clin Epi 2013, in press
14 Faktorer af betydning for en kræftsygdoms prognose Sygdommen (type, sværhedsgrad) Patienten (alder, køn, genetik, komorbiditet, livstil, miljø) Diagnose (muligheder, timing, kvalitet) Behandling (effekt og bivirkninger) Kliniske kvalitet (kompetence, motivation, barrierer) Patient compliance (med behandling og forebyggelse) = Prognose Århus 2009 Modificeret efter Sackett DL et al.
15 Komorbiditet og kræftsygdommen Lüchtenborg et al, DK, 2012: 20,461 patienter med lungekræft, Kræftkarakteristika, % Histologi CCI0 CCI1-2 CCI 3 Adenocarcinom Ikke-småcellet Småcellet Storcellet Pladecelle carcinom Carcinoid Andre specificerede Uspecificeret Ukendt
16 Komorbiditet og kræftsygdommen Land et al, DK, 2012: 62,591 patienter med brystkræft, Kræftkarakteristika, % ER status CCI0 CCI1 CCI2 CCI 3 Negativ Positiv Ukendt Histologi, grad Duktal, gr I Duktal, gr II Duktal, gr III Lobulær
17 Komorbiditet og patientkarakteristika Alder Køn Socioøkonomisk status Livsstil Genetik Miljø
18 Komorbiditet og diagnostik Dalton et al, DK, 2012: 18,103 patienter med lungekræft, CCI0 Justeret OR for avanceret stadie (95% CI) 1.0 (reference) CCI ( ) CCI ( ) CCI ( )
19 Komorbiditet og diagnostik Fleming et al, USA, 2005: 17,468 patienter med brystkræft, Justeret OR for avanceret stadie Kardiovasculære sydomme 0.83 Muskuloskelatale 0.85 GI, mild/moderate 0.79 GI, alvorlig 0.94 Osteoarthritis 0.93 Genitorinære sygdomme 0.82 Diabetes 1.17 Endokrine sygdomme 1.10 Fedme 1.17 Nyresygdomme 1.12 Psykiatriske sygdomme 1.27 Osteoporose 1.14 Hæmatologiske sygdomme 1.23 AIDS 1.25 = Århus 2009
20 Komorbiditet og kræftbehandling Odds for kirurgisk resektion er 25-58% lavere for patienter med svær komorbiditet sammenlignet med patienter uden komorbiditet Odds for postoperative komplikationer ved både tyktarmskræft, brystkræft og lungekræft er 1,2-1,8 gange højere blandt patienter med komorbiditet i forhold til patienter uden komorbiditet. Odds for 30-dages postoperativ dødelighed er 2-4 gange højere blandt patienter med komorbiditet sammenlignet med patienter uden komorbiditet.
21 Komorbiditet og kræftbehandling Patienter med komorbiditet påbegynder i mindre grad adjuverende kemoterapi eller stråleterapi. Patienter med komorbiditet får oftere en reduceret dosis af kempterapi. Patienter med komorbiditet færdiggør sjældnere deres kemoterapi- og strålebehandling end patienter uden komorbiditet. Nogle finder at det er mindre sandsynligt at patienter med komorbiditet ses af en onkolog end patienter uden komorbiditet - andre finder det modsatte. Der går i gennemsnit længere tid fra patienter med komorbiditet diagnosticeres til de opereres, påbegynder kemoterapibehandling eller stråleterapi.
22 Komorbiditet og kræftbehandling Sammenlignet med patienter uden svær komorbiditet udviklede lungekræftpatienter med svær komorbiditet hyppigere thrombocytopeni (46% vs. 36%), febril neutropeni (12% vs. 5%) eller døde på grund af neutropen infektion (3% vs. 0%) efter kemoterapibehandling. Grønborg et al, European journal of cancer Gross et al, USA, 2006: patienter med tyktarmskræft, Sygdom = Adj. OR for indlæggelse som konsekvens af behandling (behandlede vs. Ikke-behandlede) Med Sygdom Århus 2009 Uden sygdom Kronisk hjertesvigt KOL Diabetes
23 Komorbiditet og klinisk kvalitet (kompetence, motivation, barrierer) Justeret OR 3-års mortalitet (specialiseret vs. ikke-specialiseret) Forfatter Antal Cancersite CCI0 CCI1-2 CCI3+ Onega et al, USA, Lunge, bryst, tyktarm og prostata 0,89 0,87 0,83
24 Komorbiditet og klinisk kvalitet (kompetence, motivation, barrierer) 24-70% patienterne med betydende komorbiditet behandles ikke i overensstemmelse med gældende kliniske retningslinjer. For 47-68% af ikke-behandlede angives komorbiditet som begrundelse for fravalg af behandling i journalen. O Grady et al, Clinical Colorectal Cancer, 2011 Vinod et al, Journal of Thoracic oncology Fravalg af behandling forbundet med dårligt helbred, høj alder, depression og demens, men ikke til symptomer på diagnosetidspunktet eller kræftstadiet. Girones et al, Clinical & Translational oncology, 2012.
25 Komorbiditet og patient compliance Forfatter Kræfttype Antal Adj. OR for færdiggørelse af behandling (svær vs. ingen komorbiditet) Hu et al, 2011 Tyktarmskræft (95% CI ) Bradley et al, 2008 O Connor et al, 2012 Tyktarmskræft (95% CI ) Manglende færdiggørelse Brystkræft (95% CI ) Gold et al, 2008 Brystkræft (95 % CI )
26 Opsummering Komorbiditet synes ikke associeret med mere aggressive kræftformer eller væsentlige forskelle i tumorbiologi. Det er uklart hvorvidt kræftpatienter med komorbiditet diagnosticeres tidligere eller senere. Patienter med komorbiditet modtager i mindre grad behandling for deres kræft end patienter uden komorbiditet. Kræftpatienter med komorbiditet oplever hyppigere kirurgiske komplikationer og deres post-operative dødelighed er højere. Kræftpatienter med komorbiditet færdiggør sjældnere deres kemoterapibehandling som planlagt og uden dosisreduktion. Det er mindre sandsynligt at kræftpatienter med komorbiditet ses af en onkolog og behandles i overensstemmelse med kliniske retningslinjer.
27 Uafklarede spørgsmål Betyder alle typer komorbiditet det samme for prognosen? Har varighed og/eller sværhedsgrad af komorbiditet en betydning for den prognostiske betydning? Hvor stor en del af den negative effekt af komorbiditet forklares ved forskelle i socioøkonomi og livsstil i befolkningen? Virker screening hos patienter med komorbiditet? Er behandling på specialiserede kræftcentre kun forbundet med forberedt overlevelse for kræftpatienter uden komorbiditet?
28 Uafklarede spørgsmål Tåler patienter med komorbiditet ikke behandlingen dårligere end patienter uden komorbiditet, eller har de generelt dårligere compliance? Dør patienter med komorbiditet primært på grund af komorbiditetsrelateret dødelighed eller er overlevelse af selve kræftsygdommen også dårligere? Hvordan måles komorbiditet bedst i kræftpatienter?
29 Tak for opmærksomheden!
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] 65+ årige runder 1 million i
Komorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
Social ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3
Social ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register
Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social
Komorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Kort- og langtidsoverlevelse efter hospitalsbehandlet kræft i Region Midtjylland og Region Nordjylland
Kort- og langtidsoverlevelse efter hospitalsbehandlet kræft i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1997-2008 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 53 Indholdsfortegnelse
Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning
Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning Mikkel S. Andersen Præhospitalet Region Midtjylland, Forskningsafdelingen & Aarhus Universitetshospital, Klinisk Epidemiologisk
Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007
Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 41
Nøgletal for kræft august 2008
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940
Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group
DMCG.dk Repræsentantskabsmøde 4. marts 2015 DMCG.dk Benchmarking Consortium Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital
Kræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Bopælsregion, sygehusstørrelse, og dødeligheden efter kirurgisk behandlet kolorektal kræft hos danske KOL-patienter
Bopælsregion, sygehusstørrelse, og dødeligheden efter kirurgisk behandlet kolorektal kræft hos danske KOL-patienter Reimar W. Thomsen, Jacob Jacobsen, Søren Friis, Søren W. Laursen, Kristine S. Bossen,
Kræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.
Kræft og senfølger Kræft og senfølger Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Senfølger helbredt men ikke rask Jeg føler mig på sin vis flov over, at jeg kan være så trist til mode og føle
FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT
FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010
Et overblik med fokus på ulighed. CT screening for lungekræft
Et overblik med fokus på ulighed CT screening for lungekræft Først lidt tal 4856 3878 2/3 Fik lungekræft i 2017 mænd og kvinder (50%/50%) døde af lungekræft flere end andre kræfttyper diagnosticeres i
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan
[email protected] Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer
Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer [email protected] Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter
DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv
DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: [email protected] DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient
Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har
Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Register
Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Register ~ 50% af alle nye kræfttilfælde i DK 5 Med valide klinisk funderede danske overlevelsestal at dokumentere de seneste behandlingsresultater inden for 4 store
Geriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions
Geriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions Danske kræftforskningsdage 2019 Cecilia Lund, Geriatrisk sektion Cecilia Margareta Lund 1 Conflicts of interests Foredrag og undervisning
Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune
Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhed og Omsorg Faglig Drift og Udvikling 2018 1 Indhold Indledning... 3 Definition og forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)... 3 Indlæggelser
Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København
Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Brug af antipsykotika til mennesker med demens i Danmark 1.
Afdeling for Sundhedsanalyser 26. oktober 2015. Sammenhæng mellem komorbiditet og behandling inden for standardforløbstiderne i pakkeforløb
Afdeling for Sundhedsanalyser 26. oktober 215 Sammenhæng mellem komorbiditet og behandling inden for standardforløbstiderne i pakkeforløb for kræft 1. Baggrund og hovedresultater Komorbiditet blandt kræftpatienter
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION
GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
VISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER
VISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER Lungecancer vs andre kræftformer Hver 4. kræftdødsfald er pga Lungekræft! MORTALITET Lungecancer Lungecancer KILDE: NORDCAN Vi er allerede nået langt!! - om end
FAKTA OM OG REHABILITERING VED
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)
Kræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.
Kræftopfølgning i Almen Praksis Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Kræft at være dødelig Den eksistentielle krise Jeg er jo helbredt, men hver gang jeg ser på nyt tøj, tænker jeg: Kan
Status -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes
Hvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Nyretransplantation i Danmark
Nyretransplantation i Danmark Udredning og efterbehandling Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital Formålet med nyretransplantation Bedre livskvalitet velvære og frihed
LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM
VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,
SAS-forum, oktober 2012: Organisering af vidensdeling blandt gruppe af SAS-brugere
SAS-forum, oktober 2012: Organisering af vidensdeling blandt gruppe af SAS-brugere Morten Madsen, biostatistiker Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Hvordan sikrer man vidensdeling
DMCG.dk Benchmarking Consortium Kapitel 3: Tyktarm- og endetarmkræft 2001-2012
1 DMCG.dk Benchmarking Consortium: Tyktarm- og endetarmkræft DMCG.dk Benchmarking Consortium Kapitel 3: Tyktarm- og endetarmkræft 2001-2012 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Danish Colorectal
Kræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
PPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
DLCG/DLCR Årsmøde 2013
DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 Torben Riis Rasmussen Siden sidste Årsmøde DLCG s mangeårige formand, Torben Palshof, måtte fratræde af helbredsmæssige årsager. Siden sidste Årsmøde DLCG
REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution
Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Per Kongsted 1, Inge Marie Svane 1, Henriette Lindberg
Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W
Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst
Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014
UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid
Sygdomsbyrden i Danmark
Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social
Seksualitet efter brystkræft.
Seksualitet efter brystkræft. Patient, partner og parforholdet Nina Rottmann 18. maj 2017 Aarhus - maj 2017 REHPA, NYBORG REHABILITERINGSOPHOLD TIL KRÆFTPATIENTER WWW.REHPA.DK 2 BRYSTKRÆFT OG SEKSUALITET
Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?
Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Hospitalsindlæggelser og dødelighed hos danskere, der har været på hospitalet med et alkoholproblem. GRO ASKGAARD, LÆGE OG
Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det
Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1 Uddannelsesulighed i middellevetid
Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?
Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på
Specialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat:
Specialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat: Regionshospitalet Herning SOR ID: 6081000016005 CVR: Område Hypofyse og hypothalamus sygdomme Ernæringsrelaterede sygdomme Funktion Regionsfunktioner
Overvejelser om et Cancer comorbiditetsambulatorium (CCA)
Overvejelser om et Cancer comorbiditetsambulatorium (CCA) Et samarbejde imellem Geriatri og cancerbehandlere 1 Lars-Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling G Odense Universitetshospital Den ældre
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation
