GISP. Nr. 118 Oktober 2004

Transkript

1 GISP Nr. 118 Oktober 2004 GYMNASIESKOLERNES IDRÆTSLÆRERFORENING

2 GISP nr. 118 Oktober 2004 Redaktion Conny Lustrup (ansvar) Henrik Lindgaard Møller Peter Mads Olsen Ulla Wogensen Niels Paludan Niels Vogensen Malene Meincke Redaktionens adresse Conny Lustrup Banevej 14, 2920 Charlottenlund tlf Pris Abonnement: 400 kr. pr. år. Studerende og pensionister: 200 kr. pr. år. I N D H O L D Leder Indkaldelse til generalforsamling Bestyrelsens Årsberetning Læreplaner Nyt fra fagkonsulenten Lille sundhedspædagogisk katekismus Bukh, Break og Bertelsen Den olympiske myte Obligatorisk idræt som ekskursionsfag Boganmeldelser Adresser Foto Henrik Lindgaard Møller Udgiver Gymnasieskolernes Idrætslærerforening (GI) Tryk A/S Handelstrykkeriet i Odense De anførte synspunkter, der fremføres i artiklerne deles ikke nødvendigvis af GI eller af redaktionen.

3 LEDER En bekymret redaktør takker af Det er ikke let at afgive GISP, som vi har lagt mange gode kræfter i for at gøre vedkommende og læseværdig. Det har været vores intentioner at opdyrke samarbejdet med universiteterne og de faglige institutioner, som vi har interessefællesskab med, og jeg mener faktisk at vi har gjort os synlige i dette miljø. Samtidig har vi forsøgt at skabe et fagligt forum for erfaringsudveksling og dialog inden for egne række, hvilket jo stadig er vores fineste opgave. Skal dette arbejde nu bare være spildt har vi ikke stadig brug for Gisp? Det mener jeg jo selv, vi har vi har aldrig haft mere brug for et fagblad!! Dette nummer indeholder vægtige argumenter for netop bladets eksistens: En gymnasiereform med nye læreplaner er lige om hjørnet Vi skal altså til at definere vores fag påny læreplanerne, som er udformet efter undervisningsministeriets kommissorier, er kun rammeplaner der kan opfattes som værende både for omfattende og for mangelfulde i deres ordlyd, som det kan læses i Niels Vogensens Lille katekismus. Det er derfor vigtigt med en dialog om, hvad indholdet af undervisningen skal være for at nå de udstukne mål og måske endnu vigtigere hvad vi betragter som God praksis i vores fag. Læreplansgruppen, som jeg er en del af, skal nu til at udforme vejledningen til læreplanerne, og vi har brug for al den støtte i dette arbejde, som vi kan få. Ligger du inde med forløb, som kan vise Den gode praksis, som kobler teori og praktik og som indeholder et tværfagligt projekt, modtager vi det gerne. Fremtidens vejledning vil blive virtuel og dynamisk, således at dele kan skiftes ud eller opdateres løbende, det vil således blive muligt at tilføje gode undervisningsforløb til inspiration for kolleger. 3

4 Besparelserne i amter og kommuner er nu slået igennem i store dele af landet. Den fremtid, som jeg har skrevet om det sidste år, er nu blevet meget virkelig i Københavns Kommune også. Jeg mødes hver mandag eftermiddag af 28 energiske og forventningsfulde 1.g ere der har lyst til at bevæge sig og har brug for at lære noget idrætsfagligt. De kommer med meget forskellige forudsætninger, lige fra nærmest ingen til gode. Hvordan får jeg en fornuftig undervisning ud af denne situation? Jeg vil ikke påstå at det er lykkedes endnu. Det kræver høj topstyring for at komme til orde og samle tropperne, mine tidligere erfaringer fra Brandvæsnet kommer mig til gode nu. Eleverne synes jeg er skrap, hvad jeg også er. Det er ellers ikke min intention at være det, men Jeg kom med de bedste intentioner eleverne skulle deles i mindre hold, have analyseopgaver når de sad på sidelinien. De havde fået lektier for om spilbarhed Det jeg oplevede, var en gruppe meget forskellige personer som ikke var parat til at side stille på sidelinien og analysere på deres kammerater de ville hellere spille og helst rigtig fodbold, som de var vant til i folkeskolen. Så blev læreren stram i masken og streng igen. Næste basisboldtime lagde jeg ud med 20 min. standard-opvarmningsprogram, så havde jeg da styr på tropperne så længe, og de fik rørt sig, de var glade og sang med på de kendte popsange. Suk! Det var jo basisbold, jeg skulle undervise dem i men 28 bolde i en lille hal og 14 forskellige niveauer er en didaktisk opgave, som kan gør selv en erfaren idrætslærer rundtosset. Jeg forestiller mig, at vi bliver en faggruppe, som brænder meget hurtigt ud, hvis vi ikke får ændret den arbejdssituation. I nogle amter har man igen fået amtsrådspolitikkerne i tale, påpeget den inkonsekvens der ligger i sundhedspolitikken. Lad dette være en opfordring til at kæmpe videre for ordentlige arbejdsforhold. Kære idrætskolleger Der må da være et hjertegodt menneske, som har lyst til at fortsætte redigeringen af vores fagblad. Sørge for at der fortsat vil være rum for denne diskussion rum for faglig inspiration, så vi kan oprethold en form for faglig identitet og national ensartethed. Det er et fagligt givende arbejde, som holder én opdateret i den nyeste viden inden for vores fag. Bestyrelsen er parat til at aflønne arbejdet, da man er klar over, at det kan være svært at forlange et gratisarbejde af dette omfang. Altså hold dig ikke tilbage! Meld dig som redaktør for GISP. Jeg skal nok stå på sidelinien og være behjælpelig i den første tid. Conny Lustrup 4

5 GENERALFORSAMLING Gymnasieskolernes Idrætslærerforening Hermed indkaldes ti ORDINÆR GENERALFORSAMLING i Gymnasieskolernes idrætslærerforening fredag d. 22. oktober 2004 kl på Den Jyske Idrætshøjskole i Vejle Dagsorden 1. Valgaf dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Forelæggelse af regnskabet til godkendelse 4. Fastsættelse af kontingent 5. Behandling af indkomne forslag 6. Offentliggørelse af kandidater til bestyrelsesvalget 7. Valg af 2 revisorer 8. Valg af 2 revisorsuppleanter 9. Evt. Ad punkt 5: Forslag, der ønskes behandlet under dette punkt, skal være bestyrelsen ved Kasper Bøcher, Strandboulevarden 12, 3. th., 2100 København Ø skriftligt i hænde senest fredag d. 1. oktober. Ad punkt 6: På valg er følgende: Henrik Lindgaard Møller (ønsker ikke genvalg) Kasper Bøcher (ønsker ikke genvalg) Helle Sehested (villig til genvalg) Ad punkt 7: På valg er følgende: Villy Schneider Kirsten Jeppesen Ad punkt 8: På valg er følgende: Lars Westergaard Erik Bagger Forslag til kandidater til punkt 6, 7 og 8 skal være Kasper Bøcher, Strandboulevarden 12, 3.th., 2100 København Ø skriftligt i hænde senest fredag d. 15. oktober. Hvis man deltager i generalforsamlingen, dækker foreningen den efterfølgende middag og evt. overnatning. For generalforsamlingsdeltagere, som ikke samtidig er på generalforsamlingskursus, og som ønsker at deltage i den efterfølgende middag og evt. ønsker overnatning og morgenmad, kan tilmelding ske skriftligt til Lise Dalberg, Niels Ebbesensvej 18a, 1911 Frederiksberg C senest fredag d. 15.oktober. Foreningens vedtægter kan ses på 5

6 BESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2004 Det politiske arbejde 6 Gymnasiereformen Idræt er som hidtil et obligatorisk fag i gymnasiet med tre år og i HF med ét år. Det kan fortsat vælges på B-niveau og muligheden for, at faget indgår som studieretningsfag i gymnasiet eksisterer med visse begrænsninger. På HTX og HHX udbydes fremover et forløb med 15 timer, hvori indgår fysisk aktivitet. På VUC er faget desværre valgfrit. Forslag til fagets nye læreplaner er fremlagt på EMU hjemmesiden med mulighed for at kommentere via skolekoms debatforum. Denne offentlige høring varer til ca. medio oktober, og man forventer politisk vedtagelse ret hurtigt derefter. Bestyrelsen opfordrer på det kraftigste til, at man læser og kommenterer udkastene, således at arbejdsgruppen modtager så mange tilbagemeldinger som muligt, inden det sidste punktum er sat. Arbejdsgruppen, som består af Jette Engelbreth, Michael Kjær (Rigshospitalet) Kasper Bøcher, Erik Bagger og Conny Lustrup, afsluttede den første del af sit arbejde med de nye læreplaner umiddelbart før sommerferien, og i løbet af det nye skoleår fortsætter arbejdet med vejledningerne. Dem skal der nok blive brug for, idet der er produceret en del nytænkning til det reformerede idrætsfag. Noget af denne nytænkning stammer fra den politiske beslutning om at fokusere mere på fagets sundhedsdimension, andet er arbejdsgruppens idéer til, hvordan vi sikrer fagets alsidighed uden at gå på kompromis med fordybelsen. På fagkonsulentens link på hjemmesiden ligger et ekstrakt af læreplansarbejdet. Arbejdet med læreplanerne har fungeret på den måde at råmaterialet er sendt til kritisk gennemlæsning hos de officielle sparringspartnere, bl.a. to medlemmer af bestyrelsen, hvorefter det er rettet til og altså nu lagt ud, således at det er tilgængeligt for alle. Håbet er, at så mange som muligt deltager i denne debat. Bestyrelsen er godt tilfreds med den åbenhed der har været om arbejdet med vores eget område, men bakker GL op i kritikken af det generelle forløb af arbejdet med læreplanerne, hvor især tidsforløbet med dansk og historie nærmer sig det absurde. Det nye idrætsfag Implementeringen af reformen er den egentlige udfordring. Denne udfordring venter som bekendt på os, der varetager den daglige undervisning, og selv om vi kan være delvist tilfredse med fagets formelle status, ligger der stadig nogle usikkerhedsmomenter, som er opstået i kølvandet på en lang reformproces: På hvilken måde bidrager idræt bedst til den nye kreation, almen studieforberedelse? Hvordan former man en studieretning med idræt som tilgodeser de mange forskellige elevtyper der beviseligt søger faget på B-niveau? Og så er det selvfølgelig ikke mindst en udfordring at se de nye

7 BESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2004 læreplaner omsat til daglig undervisning. På de afholdte roadshows præsenterede Jette Engelbreth og Kasper Bøcher hovedidéen bag det nye idrætsfag, og der var overvejende positiv feedback, selv om nye og andre områder skal opvurderes efter sommerferien næste år. Som man kan læse, vil koblingen mellem teori og praktik blive forstærket, ligesom fagets bredde søges tydeliggjort via et forslag om, at vi i praktikken skal undervise i tre hovedområder: - - tekniske og taktiske færdigheder inden for forskellige former for boldspil, - koreograferede og frie æstetiske bevægelser til musik og lyd - tekniske færdigheder inden for klassiske og nye idrætter Bestyrelsen bifalder denne nytænkning, fordi vi mener, at idræt som undervisningsfag i gymnasiet/hf også skal være et reelt alternativ til den frivillige idræt og give mulighed for, at vi rammer og dermed motiverer en så mangfoldig elevgruppe som muligt. For B-niveauet gælder, at eksamen strammes op, således at der bliver færre delaspekter med større mulighed for fordybelse. Man har til tider fornemmet, at eksamen i idræt har været en kende for heftig, fordi princippet om at komme hele vejen rundt om de mange områder af faget, skulle tilgodeses. Det er forståeligt, at man gerne vil nå så meget som muligt, men bestyrelsen bifalder, at der lægges større vægt på koblingen mellem teori og praktik og den deraf følgende invitation til mere refleksion om de valgte emner. Praktikken er stadig i højsædet, men dette står ikke i modsætning til ønsket om fordybelse. I øvrigt er der stor tilslutning til arbejdsgruppens formuleringer om sikkerhed og kønsopdelt undervisning i idræt! Eksamen og VUC Beklageligvis må vi fortsat konstatere, at ministeriet ikke for alvor vil lade faget indgå på lige fod med den øvrige fagrække. Bestyrelsens sidste anstrengelser inden vedtægten af gymnasieloven i folketingen handlede om at pege på den urimelighed, der består i, at idræt er det eneste tilbageværende fag uden en formel prøve som afslutning. Vi har givet en masse gode råd til, hvordan en sådan prøve kunne afvikles, men får et mudret svar om, at idræt ikke kan have eksamen, fordi - det er idræt. Det handler ikke om eksamen for enhver pris. Det handler om at få udryddet resterne af en tradition, ifølge hvilken faget udsættes for negativ særbehandling. Tørnæs overlevede ministerrokaden. Det er næppe en fordel for idræt. I særlig grad må vi beklage den behandling som faget har været udsat for på VUC. Af årsager, som vi ikke har kunnet få belyst på en tilfredsstillende måde, er faget valgfrit, hvilket beror på en politisk beslutning, men må opfattes som en tanketorsk: Hvad er ellers begrundelsen for, at voksen-kursister ikke skulle have lige så meget behov for viden om og erfaring med fysisk aktivitet som de årige. Svaret er muligvis, at man ikke kan tvinge voksne til idrætsaktiviteter, men det er noget vrøvl og ligger på ingen måde i tråd med alle de øvrige indsatsområder regeringen i øvrigt etablerer for at få sat fokus på vores idrætsvaner. 7

8 BESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2004 Amtssag Om amternes endeligt vil ændre noget i forhold til besparelserne på idrætsundervisningen kan kun tiden vise. Undervisningsministeriet nægter med uformindsket styrke at blande sig i sagen. GL har lovet at ofre sagen opmærksomhed i forbindelse med OK-forhandlingerne, men virker ret opgivende på forhånd. Bestyrelsen har til stadighed sagen på dagsordenen og vil gerne kontaktes, hvis der er nyheder, idéer el.lign., som vi kan arbejde videre med. Kort før ferien kom besked om, at amterne skulle tilføres ekstra milliarder og at en del af disse er øremærket sundhed generelt. Det er en chance til endnu en gang at hejse flaget overfor amterne, både centralt fra bestyrelsens side, men også decentralt i regionerne. Fra Frederiksborg Amt ved vi, at den aggressive kamp holdes i live og at der er varslet arbejdsnedlæggelser i begyndelsen af det nye skoleår. Der er ingen grund til at læne sig tilbage og acceptere status quo, tværtimod. Vi må blive ved med at pege på det paradoksale i, at samfundet i øvrigt opprioriterer motionen som profylakse og led i en lang række sundhedsskabende og sygdomshelbredende projekter, mens man på det område, hvor man relativt billigt og på et højt professionelt niveau kan få den vigtigste af alle målgrupper (16-19-årige) aktiveret og bevidstgjort om motionens store betydning, ønsker at spare. Samarbejdspartnere Samarbejdet med de skandinaviske venner i NIS, herunder et nært og frugtbart samarbejde med DI, fortsætter som hidtil med en særlig indsats omkring den kongres/konference der finder sted hvert 2. år, og som GI s medlemmer naturligvis kan melde sig til. Næste års konference afholdes i ISLAND og forberedelserne hertil er gået i gang. Der følger nærmere informationer om konferencen senere på året. Fagligt udvalg, efteruddannelse og PS Med udgangen af 2004 er de gamle Faglige Udvalg en saga blot. Fremover og reelt allerede fra nu tilrettelægges efteruddannelsen i konsortier. Der søges om midler til udvikling af kurser, ikke til afholdelse. Der har været en første ansøgningsrunde, den anden deadline er her i oktober. Bestyrelsen har på hjemmesiden lagt følgende retningslinier for efteruddannelsen: Vi skal bevare GF kurserne Vi skal være obs. på konsortiemuligheder under den klausul at vi sætter kvalitet i højsædet og arbejder for at sikre den nationale standard SDU samarbejdet etableres og prioriteres Vi skal have en plads i Fagligt Forum Vi udnævner en tovholder i bestyrelsen, der har med efteruddannelsen at gøre Vi vil selv afsøge muligheder for at udvikle og afvikle kurser. Grunden til disse overvejelser er, at et langt større ansvar i forbindelse med kursusplanlægning er lagt i 8

9 BESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2004 hænderne på de faglige foreninger. Alle kan byde ind på at lave kurser for os, men vi forbeholder os stadig retten til at blåstemple de kurser, vi selv har hånd i hanke med.vi anbefaler derfor også kollegerne, at I fortrinsvis søger disse kurser. To ting kræver en uddybelse: Fagligt Forum er et nyt fænomen, hvor fagkonsulenten udpeger et antal medlemmer, hvis opgave det bliver at fodre bestyrelsen med idéer til efteruddannelse. SDU Syddansk Universitet har på et meget tidligt tidspunkt vist interesse i at indgå i et samarbejde om at koordinere efteruddannelsen, og det er vi glade for. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at opgaven med at fremlægge et attraktiv efteruddannelsesprogram ikke er blevet mindre, efter at det er lykkedes ministeriet at få lagt ansvaret også det økonomiske fra sig, således at de faglige foreninger skal trække læsset. Det bliver én af de helt store bestyrelsesopgaver i fremtiden, men det er sin sag at planlægge efteruddannelse til områder, man dybest set ikke kender indholdet af. Derfor er udspillet vævende indtil læreplansarbejde mm. er fuldstændig afsluttet. Pædagogisk Samarbejdsudvalg, PS PS er et forum hvor repræsentanter for samtlige faglige foreninger mødes med GL og diskuterer fælles forhold for de faglige foreninger. I år har der været en større mødeaktivitet, hvor arbejdet har været præget af reformen, læreplansarbejdet og efteruddannelsen. I august 2003 startede drøftelserne af lovudkastene til reformen. Reaktionerne fra foreningerne gik fra tilfredshed over betænkelighed og usikkerhed til utilfredshed, og diskussionen drejede sig om hvilken placering og status det enkelte fag ville få i reformen. Herefter gjaldt det udformningen af læreplanerne, hvor ministeriet i første omgang havde underkendt de faglige foreninger som aktiv deltager i arbejdet med planerne. Denne holdning blev dog ændret således at flere faglige foreninger har været repræsenteret i arbejdsgrupperne ligesom det har været tilfældet i sparringsgrupperne. Endelig har det været drøftet hvorledes efteruddannelsen vil blive de kommende år. Frustrationerne har været store, fordi de faglige foreningers fornemmeste opgave, der hidtil har været efteruddannelse, nu, som tidligere nævnt, skal foregå i konsortier bestående af hvem, der måtte byde ind med et projekt. Det betyder, at de faglige foreninger ikke længere vil få midler til at lave kurser for, idet det er de enkelte konsortier, der søger penge til deres projekt. De fag-fagligekurser, som har været en stor del af de faglige foreningers kursusudbud, vil i de kommende år få trange vilkår. I skrivende stund har PS lige diskuteret GL s høringssvar til hovedbekendtgørelsen. Det næste bliver høringssvar på læreplanerne. Der er stadig mange uklarheder i reformen der skal drøftes. Hvordan med eksamen? - her mangler stadig en bekendtgørelse og det er endnu ikke klart, hvor meget og hvordan det skriftlige arbejde skal fordeles således at den nationale standard opretholdes. Så inden for dette arbejde i PS lig- 9

10 BESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2004 ger der, også fremover, et stort arbejde for GI. Det regionale arbejde Også i år har det regionale arbejde været præget af aktivitet. Ikke mindst i forbindelse med de road shows som nogle af regionerne og GI i samarbejde med fagkonsulenten afholdt i foråret. Tanken bag disse stormøder var at invitere kolleger til i større fora at høre om og diskutere indholdet af reformen generelt og konsekvenserne for idrætsfaget specifikt. Møderne var godt besøgt, med gode diskussioner og spørgsmål. Bestyrelsen pusler med tanker om en reprise, nu med omdrejningspunkt i de nye læreplaner. Vi håber selvfølgelig på en ligeså stor - eller større entusiasme og deltagelse som sidst og vil her benytte lejligheden til at opfordre idrætsfaggruppen på den enkelte skole til at drøfte konsekvenser, muligheder og begrænsninger i de nye læreplaner. Ikke mindst forholdet mellem muligheder, ny praksis, efteruddannelse og faciliteter. Enkelte spotkurser er det blevet til og herfra skal lyde en opfordring til at fastholde og evt. udvide engagementet i disse lokal -regionale aktiviteter. Ikke mindst i en tid, hvor det kan være gunstigt at få luftet besparelsesfrustrationer og få idéer til, hvordan hverdagen organiseres, så et frugtbart arbejdsmiljø kan opretholdes. I det forløbne år har flere regioner valgt ny sekretær, og en stor tak skal lyde herfra til de, som har udført et stort stykke arbejde. Det regionale arbejde og engagement er vigtigt, for at nyheder og informationer, diskussioner og idéudveksling mm. kan foregå i et forgrenet netværk. Det giver os mulighed for at være forberedte og kvalificerede til at tage vare på vores fag i nye rammer, med nye betingelser. Vi byder hermed de nyvalgte velkommen og håber på et godt og inspirerende samarbejde til glæde for idrætsfaget og ikke mindst den enkelte idrætslærer. Status for det øvrige arbejde Der har været repræsentantskabsmøde i Dansk Skoleidræt, hvor GI har deltaget. Desuden er der blevet arbejdet på at kunne tilbyde vores hjælp, når HHX og HTX skal i gang med at søsætte faget, bevægelse og sundhed. Endelig har vi deltaget i møder med GL angående HF- og STXreformen. Hjemmesiden Hjemmesiden har nu fejret et år blandt andre fag på EMU en. Det har haft fordele og ulemper. Fordelene vil forhåbentlig på længere sigt veje tungest, nemlig at det er sikret, at der fortsat er en hjemmeside, idet hjemmesiden understøttes af amtscentrene med økonomi og support. Ligeledes er det en fordel, at alle fag bor under samme tag. Dette sikrer en ensartethed mellem fagene at læreplaner offentliggøres på samme måde (om end ikke på samme tid). Fagene er også blevet bedre til at linke til hinanden, således at den efterspurgte tværfaglighed også virtuelt har bedre kår. 10

11 BESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2004 Ulemperne har været en indkøringsfase, hvor folkene bag EMU en - nemlig UNI-C - har ændret programmet bag hjemmesiden tre gange med forsinkelser, udu og ustabilitet til følge. Det er vores fornemmelse, at idrætslærerne i højere grad er blevet vænnet til at bruge hjemmesiden, især med stævnetilmeldinger, men også for at søge oplysninger om kurser og hvad der sker af nyt på reformfronten. Bestyrelsen har dog besluttet at lægge hjemmsidearbejdet ud til en ekstern web-master, men dog med nær tilknytning til GI, således at den gensidige informationsudveksling fortsat kan forløbe så optimalt som muligt. Ved at tilknytte en ekstern webmaster frigives der flere ressourcer inde i bestyrelsen, så vi fortsat kan opretholde et højt arbejdsniveau. Hvis I har geniale links til hjemmesider rundt om i verden, som kan bruges i undervisningen eller forberedelsen af den, så send et sådan link til ham, der redigerer infoguiden nemlig Sune Petersen. Se mailadresse bagerst i GISP. Vi håber I fortsat vil bruge hjemmesiden mere og mere og fortælle os, når der er noget, vi kan og bør meddele her. Medlemstal Efter en lille tilbagegang i medlemstallene i starten af dette årtusinde har medlemstallet i det forgangne år været stabilt i forhold til GI har således i betalende medlemmer. GISP - Gymnasieskolernes Idrætslærerforenings SærPost GISP redaktionen har i det forløbne år bestået af redaktør Conny Lustrup, Peter Mads Olsen, Ulla Wogensen, Niels Palludan og Niels Wogensen. Conny Lustrup har efter 2 år som redaktør valgt at sige stop. Fra bestyrelsen skal der lyde en stor tak for en fortræffelig blæksprutteindsats, der altid har været præget af tålmodighed, lyst og en ordentlig portion indsigt. Vi vil savne Connys gode evne til at finde velegnede skribenter og til at sammenstykke et blad, der har fået megen ros med på vejen. GISP udkommer 4 gange årligt. I det forløbne år har der været et temanummer om Idrættens unikke fortælling. Faglig inspiration Dette er en af menu overskrifterne på hjemmesiden, men der står ikke noget under det gældende punkt. Hvis I ligger inde med forløb eller andet, som I har lyst til at dele med kolleger, så send det til webmaster, så kolleger i hele landet kan få glæde af det. 11

12 UDKAST TIL LÆRERPLANER Udkast til lærerplaner Redaktionen har valgt at optrykke de foreløbige lærerplaner, så du kan holde dig orienteret. Fokusområde fysisk aktivitet Eleverne skal - beherske grundlæggende i-drætslige færdigheder og funktionelle bevægelser. - beherske udvalgte idrætsdiscipliner, der ligeligt tilgodeser tekniske og taktiske færdigheder i forskellige former for boldspil koreograferede og frie æstetiske bevægelser til musik og lyd tekniske færdigheder inden for klassiske og nye idrætter - udvikle kropsbevidsthed - indgå i forskellige typer samarbejdsrelationer. 12 Idræt C - Stx 1. Identitet og formål Identitet: Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. Faget giver indsigt i den fysiske aktivitets betydning for sundheden i bredeste forstand. Idrætslige færdigheder, bevægelsesglæde og viden giver erfaringer med kroppen og dens bevægelsesmuligheder. Gennem alsidighed og fordybelse skabes forståelse for idrættens kulturelle værdier. Formål: Gennem alsidig idrætsundervisning opnår eleverne grundlæggende idrætslige færdigheder og indsigt i kroppens bevægelsesmuligheder, og de udvikler evnen til at kombinere praktiske erfaringer med teoretisk viden i relation til træning og sundhed. Eleverne opnår viden om betydningen af og forudsætningerne for at være i en god fysisk træningstilstand og opnår en bred forståelse for idrættens bidrag til udvikling af personlig identitet og sociale kompetencer. Eleverne skal gennem alsidig idrætsundervisning opleve glæden ved at bevæge sig, således at de motiveres til fortsat fysisk aktivitet. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Fokusområde teoriforståelse Eleverne skal - redegøre for centrale begreber inden for idrættens discipliner og træning - redegøre for den fysiske aktivitet og livsstilens betydning for sundheden og kende til mulighederne for fysisk aktivitet uden for skoleregi - reflektere over roller og etik i idræt. Fokusområde træning Eleverne skal - udforme og udføre opvarmningsog grundtræningsprogrammer, samt redegøre for og udføre enkle fysiologiske tests - udfærdige, gennemføre og evaluere eget fysisk træningsforløb - forbedre egen træningstilstand gennem udvalgte fysiske træningsforløb. 2.2 Kernestof Kernestoffet er: - alsidige idrætsdiscipliner og - aktiviteter, der ligeværdigt tilgodeser kropsbeherskelse og boldbeherskelse

13 UDKAST TIL LÆRERPLANER - grundlæggende principper for træning - basale natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige begreber om træning, livsstil og idrætsvaner - idrætter, der fokuserer på samarbejde og etik og fremmer selvværd. 2.3 Supplerende stof Udover kernestoffet indgår supplerende stof, som i samspil med de øvrige fag i fagrækken perspek-tiverer kernestoffet. Ad den vej udvides elevernes faglige horisont og de bevidstgøres dem om fagets muligheder. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra Grundskolen. Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets praktiske discipliner integreres med teori om fysisk aktivitet, træning og sundhed. Det centrale for faget er den fysiske aktivitet. Træningsaspektet indgår sammen med den relevante kobling til natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige teoriområder som elementer i undervisningen. Der arbejdes i undervisningen med elevernes refleksions- og motivationsniveau såvel i teori som i træning. I kraft af den rolle som praktikken spiller for den enkelte elevs faglige og personlige udbytte og deraf følgende motivation til fortsat at dyrke idræt, skal undervisningen tage hensyn til progression, variation, sikkerhed samt til den fysiologiske kønsforskel. Undervisningen tilrettelægges både kønsdifferentieret og integreret. 3.2 Arbejdsformer Undervisningen organiseres i længerevarende forløb, der har en sådan længde, at den faglige fordybelse tilgodeses. Det enkelte forløb skal med udgangspunkt i praksis integrere teori og træning i de enkelte lektioner. Der kan efter behov gennemføres rene teori-lektioner, men som ud- gangspunkt skal koblingen af praktik, teori og træning fremstå som en meningsfuld og motiverende helhed for eleverne. Forløbene skal, gennem fagets 3- årige forløb, give eleverne en alsidig oplevelse af fagets mulig- heder, og forløbene skal sikre, at begge køn motiveres for fortsat fysisk aktivitet. Eleverne arbejder i perioder med projekter, i forbindelse med hvilke, der skal udarbejdes forskellige former for produkter til fremlæggelse. I 3.g gennemføres et individuelt eller gruppevis træningsforløb, træningsprojektet I undervisningen indgår forløb rettet mod såvel den selv- og uorganiserede som den organiserede og kommercielle idræts tilbud i lokalområdet. 3.3 IT I forbindelse med undervisningen i idræt skal eleverne gøre brug af IT til bl.a. at skaffe sig viden om sundhed, livsstil og idrætsvaner, i forbindelse med forskellige testformer og bearbejdelsen heraf samt om muligheder for at dyrke idræt i fritiden. 3.4 Samspil med andre fag Faget indgår i tæt samarbejde med en række andre fag inden for bl.a. Almen Studieforberedelse og Det naturvidenskabelige grundforløb. 13

14 UDKAST TIL LÆRERPLANER Idrætsfagets teoretiske dimension giver mulighed for samspil inden for og på tværs af såvel det naturog sundhedsvidenskabelige, det humanistiske og samfundsvidenskabelige som det kunstneriske fagområde. Dette samspil sikrer, at eleverne opnår den nødvendige forståelse af specifikke idrætsfaglige elementer samtidig med, at de bevidstgøres om de videre perspektiver af fysisk aktivitet og træning i forhold til livsstil, kropsidealer og almendannelse. 4. Evaluering 4.1 Den løbende evaluering De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering i faget. Eleverne vurderes på baggrund af en helhedsvurdering. Elevens evne til at koble teoretisk viden på et personligt træningsforløb - træningsprojektet i 3. g - indgår i den samlede vurdering. Den enkelte elev skal evalueres på baggrund af en både alsidig, kønsintegreret og kønsdifferentieret undervisning. 4.2 Prøveformer Der afholdes ikke prøve i faget. 4.3 Bedømmelseskriterier I forbindelse med den løbende evaluering, herunder vurderingen af elevernes aktivitetsniveau, anvendes følgende bedømmelseskriterier: Fokusområde fysisk aktivitet - beherskelse af grundlæggende idrætslige færdigheder og funktionelle bevægelser - beherskelse af udvalgte alsidige idrætsdiscipliner inden for områderne: tekniske og taktiske færdigheder i forskellige former for boldspil koreograferede og frie æstetiske bevægelser til musik og lyd tekniske færdigheder inden for klassiske og nye idrætter - evne til at arbejde selvstændigt og indgå i samarbejdsrelationer. Fokusområde teoriforståelse - evne til at koble teori, praktik og træning. Fokusområde træning - fysisk formåen - planlægning og gennemførelse af opvarmnings- og grundtræningsprogrammer - planlægning, gennemførelse og selv-evaluering af Træningsprojektet i 3.g 5. Fritagelse 5.1 Rektor kan helt eller delvist fritage en elev for at deltage i den fysiske aktivitet i idrætsundervisningen, hvis hindringen er umiddelbart synlig, eller hvis hindringen er sygdom eller ulykkestilfælde dokumenteret ved en lægeattest, afgivet på en blanket godkendt af Den Almindelige Danske Lægeforenings Attestudvalg. Lægeattesten skal angive fritagelsens varighed og omfang. 5.2 Rektor tager stilling til, om en elevs samlede fritagelse inden for et undervisningsår har nået en varighed og/eller et omfang, der medfører, at der ikke kan gives årskarakter, fordi eleven ikke har opfyldt fagets mål. Eleven eller (hvis eleven er undergivet forældremyndighed) forældremyndighedens indehaver skal i forbindelse med fritagelsen orienteres skriftligt om de mulige konsekvenser heraf. Orienteringen 14

15 UDKAST TIL LÆRERPLANER skal indeholde oplysning om påtegning på karakterbladet/eksamensbeviset, jf. Studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen. 5.3 Udgiften til lægeattesten afholdes af eleven. Idræt C - Hf Foreløbigt udkast 28. juni Identitet og formål Identitet Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. Faget giver indsigt i den fysiske aktivitets betydning for sundheden i bredeste forstand. Idrætslige færdigheder, bevægelsesglæde og viden giver erfaringer med kroppen og dens bevægelsesmuligheder. Gennem alsidighed og fordybelse skabes forståelse for idrættens kulturelle værdier. 1.2 Formål: Gennem alsidig idrætsundervisning opnår kursisterne grundlæggende idrætslige færdigheder og erfaringer med kroppens bevægelsesmuligheder. De opnår forståelse for at kombinere praktiske erfaringer med teoretisk viden i relation til træning og sundhed og opnår således forståelse for betydningen af at være i god fysisk træningstilstand. Undervisningen bidrager til udvikling af kursisternes personlige identitet og sociale kompetencer, og gennem oplevelsen af glæden ved at bevæge sig, motiverer faget til en fysisk aktiv livsstil. 2. Faglige mål og fagligt indhold. 2.1 Faglige mål Fokusområde fysisk aktivitet Kursisterne skal - beherske grundlæggende idrætslige færdigheder og funktionelle bevægelser. - indgå i udvalgte idrætsdiscipliner, der ligeligt tilgodeser tekniske og taktiske elementer i forskellige boldspil koreograferede og frie bevægelser til musik og lyd funktionelle og hensigtsmæssige bevægelser inden for klassiske og nye idrætter - indgå i forskellige typer af samarbejdsrelationer - udvikle kropsbevidsthed. Fokusområde teori og træning Kursisterne skal - kende centrale begreber inden for idrættens discipliner og træning. - forstå den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden, herunder kunne orientere sig om muligheder for at dyrke idræt i fritiden - kende til roller og etik i idræt - udforme og udføre et opvarmningsprogram - udføre og have indsigt i enkle fysiologiske tests - udfærdige, gennemføre og evaluere eget fysisk træningsprogram. 2.2 Kernestof Kernestoffet er - alsidige idrætsdiscipliner og aktiviteter, der ligeværdigt tilgodeser kropsbeherskelse og boldbeherskelse - grundlæggende principper for træning samt basale idrætsfaglige begreber om træning, livsstil og idrætsvaner 15

16 UDKAST TIL LÆRERPLANER - idrætter, der fokuserer på samarbejde og etik og fremmer selvværd. 2.3 Supplerende stof Ud over kernestoffet indgår supplerende stof, som i samspil med de øvrige fag i fagrækken perspektiverer kernestoffet. Ad den vej udvides kursisternes faglige horisont og de bevidstgøres om fagets muligheder. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til kursisternes niveau fra Grundskolen. Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets praktiske discipliner inddrager den nødvendige teori om sammenhængen mellem fysisk aktivitet, træning og sundhed. Det centrale for faget er den fysiske aktivitet. Fokuspunktet teori og træning integreres i den fysiske aktivitet, således at træningsaspektet indgår i undervisningen sammen med den relevante kobling til fagets teoriområder. Der arbejdes i undervisningen med kursisternes refleksions- og motivationsniveau såvel i teori som i træning. I kraft af den rolle som praktikken spiller for den enkelte kursists faglige og personlige udbytte og deraf følgende motivation til fortsat at dyrke idræt, skal undervisningen i idræt tage hensyn til progression, variation, sikkerhed samt til den fysiologiske kønsforskel. Den enkelte kursist deltager således i både kønsdifferentieret og kønsintegreret undervisning. 3.2 Arbejdsformer Undervisningen organiseres i forløb, der har en sådan længde, at den faglige fordybelse tilgodeses. Det enkelte forløb skal med udgangspunkt i praksis integrere teori og træning i de enkelte lektioner. Kursisterne skal i perioder arbejde med tematiske forløb, der som udgangspunkt kobler praktik og teori og munder ud i et produkt som dokumentation for såvel proces som fagligt resultat. Undervisningen skal ved valg af forløb, give kursisterne en alsidig oplevelse af fagets muligheder, og forløbene skal sikre, at begge køn motiveres for fortsat fysisk aktivitet. 3.3 It Kursisterne gør brug af it til at skaffe sig viden om sundhed, livsstil og idrætsvaner. IT kan inddrages i forbindelse med forskellige testformer og bearbejdelsen heraf samt som kilde til afdækning af mulighederne for at dyrke idræt i fritiden. 3.4 Samspil med andre fag I det 2-årige hf indgår faget i tæt samarbejde med den øvrige fagrække i introduktionskurset. Faget giver mulighed for samspil med alle fag i fagrækken. Dette samspil sikrer, at kursisterne opnår den nødvendige forståelse af specifikke idrætsfaglige elementer samtidig med, at de bevidstgøres om de videre konsekvenser af fysisk aktivitet og træning i forhold til livsstil, kropsidealer og almendannelse. 4. Evaluering 4.1 Den løbende evaluering. De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering i faget. Kursisternes vurderes på baggrund af en helhedsvurdering, hvor både idrætslige og sociale færdigheder 16

17 UDKAST TIL LÆRERPLANER samt teoretisk viden indgår. Kursisternes forståelse for at koble teoretisk viden på et personligt træningsprogram skal indgå i vurderingen. Den enkelte kursist skal evalueres på baggrund af både kønsintegreret og kønsdifferentieret undervisning. 4.2 Prøveformer Der afholdes ikke prøve i faget. 4.3 Bedømmelseskriterier I forbindelse med den løbende evaluering herunder vurderingen af kursisternes aktivitetsniveau, oprykning til 2.hf samt vurderingen af det faglige grundlag for valg af B-niveau anvendes følgende bedømmelseskriterier: Fokusområde fysisk aktivitet - beherskelse af grundlæggende idrætslige færdigheder, - kvaliteten i udvalgte alsidige idrætsdiscipliner inden for områderne: tekniske og taktiske færdigheder i forskellige former for boldspil koreograferede og frie bevægelser til musik og lyd funktionelle og hensigtsmæssige bevægelser i klassiske og nye idrætter - evne til at arbejde selvstændigt og indgå i samarbejdsrelationer. Fokusområde teori og træning - evne til at koble teori, praktik og træning i forbindelse med opvarmning, træningsprogram og tematiske forløb - fysisk formåen. 5. Fritagelse 5.1 Kursets leder kan helt eller delvist fritage en kursist for at deltage i den fysiske aktivitet i idrætsundervisningen, hvis hindringen er umiddelbart synlig, eller hvis hindringen er sygdom eller ulykkestilfælde, dokumenteret ved en lægeattest, afgivet på en blanket godkendt af Den Almindelige Danske Lægeforenings Attestudvalg. Lægeattesten skal angive fritagelsens varighed og omfang. 5.2 Kursets leder tager stilling til, om en kursists samlede fritagelse, jf. pkt. 5.1, inden for et undervisningsår, har nået en varighed og/eller et omfang, der medfører, at kursisten ikke har opfyldt fagets mål, og at der derfor skal ske en påtegning på eksamensbeviset, jf. Studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen. Kursisten skal i forbindelse med fritagelsen orienteres skriftligt herom. 5.3 Udgiften til lægeattesten afholdes af kursisten. Idræt B - Valgfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. Faget giver indsigt i den fysiske aktivitets betydning for sundheden i bredeste forstand. Idrætslige færdigheder, bevægelsesglæde og viden giver erfaringer med kroppen og dens bevægelsesmuligheder. Gennem alsidighed og fordybelse skabes forståelse for idrættens kulturelle værdier. 1.2 Formål Gennem faget opnås en betydelig grad af idrætslige færdigheder samt 17

18 UDKAST TIL LÆRERPLANER indsigt i og forståelse for idrættens videnskabsområder. Eleverne/kursisterne udvikler evnen til at kombinere praktiske erfaringer med teoretisk viden i relation til træning og sundhed og sættes i stand til kritisk at kunne analysere og vurdere forhold, der har betydning for den fysiske aktivitets indflydelse på kroppen. Eleverne/kursisterne opnår viden om betydningen af og forudsætningen for at være i god fysisk træningstilstand og opnår en bred forståelse for idrættens bidrag til udvikling af personlig identitet og sociale kompetencer. Eleverne/kursisterne skal gennem alsidig idrætsundervisning opleve glæden ved at bevæge sig, således at de motiveres til fortsat fysisk aktivitet. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Fokusområde fysisk aktivitet Eleverne/kursisterne skal - beherske alsidige og grundlæggende idrætslige færdigheder samt enkelte idrætter på et højere niveau - beherske udvalgte idrætsdiscipliner, der ligeligt tilgodeser a) tekniske og taktiske færdigheder i forskellige former for boldspil b) koreograferede og frie æstetiske bevægelser til musik og lyd c) tekniske færdigheder inden for klassiske og nye idrætter udvikle kropsbevidsthed indgå i forskellige typer samarbejdsrelationer. Fokusområde teoriforståelse Eleverne/kursisterne skal - have en grundlæggende viden om centralt arbejdsfysiologisk og funktionelt anatomisk stof - have en grundlæggende viden om udvalgte områder inden for den humanistiske og samfundsvidenskabelige idrætsteori - kunne analysere og vurdere fysisk aktivitet i et trænings- og sundhedsmæssigt perspektiv - kunne analysere og reflektere over idrættens kulturelle værdier. Fokusområde træning Eleverne/kursisterne skal - tilrettelægge og udføre arbejdsfysiologiske tests samt målrettede grundtrænings- og opvarmningsprogrammer. - udfærdige, gennemføre og evaluere eget fysisk træningsforløb. - forbedre egen træningstilstand gennem udvalgte fysiske træningsforløb. 2.2 Kernestof Kernestoffet er: - alsidige idrætsdiscipliner og aktiviteter, der ligeværdigt tilgodeser kropsbeherskelse og boldbeherskelse - idrætsdiscipliner og aktiviteter, der tilgodeser tematisk fordybelse. - natur- og sundhedsvidenskabelig samt humanistiske og samfundsvidenskabelige teorier om træning, livsstil og idrætsvaner - idrætter, der fokuserer på samarbejde og etik og fremmer selvværd. 2.3 Supplerende stof Udover kernestoffet indgår supplerende stof, som i samspil med de øvrige fag i fagrækken perspektiverer kernestoffet. Ad den vej udvides elevernes/kursisternes faglige horisont og de bevidstgøres om fagets muligheder. 18

19 UDKAST TIL LÆRERPLANER 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets praktiske discipliner integreres med teori om fysisk aktivitet, træning og sundhed. I fagets indledende fase er det centrale for faget den fysiske aktivitet, hvor træningsaspektet sammen med den relevante kobling til det natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige område indgår som et bevidstgørende element i undervisningen. Herefter skal undervisningen tilrettelægges, så teori og praktik vægtes ligeligt. Både den praktiske og den teoretiske undervisning tilrettelægges i et antal tematiske forløb, således at sammenhængen mellem den praktiske del og teorien tydeliggøres. Der arbejdes med elevernes/kursisternes evne til kritisk analyse og refleksion, deres selvstændighed og evne til samarbejde. Undervisningen skal tage hensyn til progression, variation, sikkerhed samt til den fysiologiske kønsforskel og foregår både kønsdifferentieret og integreret. 3.2 Arbejdsformer Undervisningen skal organiseres i længerevarende forløb, der tilgodeser fordybelsen. I fagets indledende fase (svarende til det obligatoriske C-niveau) skal det enkelte forløb integrere fysisk aktivitet, teori og træning, mens undervisningen herefter differentierer mellem praktisk og teoretisk undervisning. Det teoretiske stof gennemgås både som klasserumsundervisning og som praktisk eksperimentel undervisning. Eleven/kursisten skal arbejde både selvstændigt og i grupper, og der skal fremlægges et antal projekter. Der udarbejdes et antal skriftlige rapporter i løbet af skoleåret, som inddrager flere af fagets videnskabsområder. Forløbene skal give eleverne/kursisterne en alsidig oplevelse af fagets muligheder, og forløbene skal sikre, at begge køn motiveres for fortsat fysisk aktivitet. Undervisningen skal således rette sig mod såvel den selv- og uorganiserede som den organiserede og kommercielle idræts tilbud. 3.3 IT I forbindelse med undervisningen i idræt skal eleverne/kursisterne gøre brug af IT til bl.a. at skaffe sig viden om sundhed, livsstil og idrætsvaner, i forbindelse med forskellige testformer og bearbejdelsen heraf samt til at orientere sig om muligheder for at dyrke motion og idræt i fritiden. 3.4 Samspil med andre fag Faget indgår i tæt samarbejde med en række andre fag, på stx inden for bl.a. Almen Studieforberedelse, studieretninger og Det naturvidenskabelige grundforløb. Idrætsfagets teoretiske bredde og dybde giver mulighed for samspil inden for og på tværs af såvel det natur- og sundhedsvidenskabelige, det humanistiske og samfundsvidenskabelige som det kunstneriske og kreative fagområde. Dette samspil sikrer, at eleverne/kursisterne opnår den nødvendige forståelse af specifikke idrætsfaglige elementer samtidig med, at de bevidstgøres om de videre perspektiver af fysisk aktivitet og træning i forhold til livsstil, kropsidealer og almendannelse. 4. Evaluering 4.1 Den løbende evaluering De faglige mål er grundlaget for 19

20 UDKAST TIL LÆRERPLANER den løbende evaluering i faget. Eleverne/kursisterne vurderes på baggrund af en helhedsvurdering og på baggrund af en alsidig, kønsintegreret og kønsdifferentieret undervisning inden for fokusområderne i 2.1. Såvel elevernes/kursisternes evne til at koble teoretisk viden på et personligt træningsforløb, deres evne til at arbejde tematisk med enkelte idrætter i en kobling af fagets teoretiske og praktiske områder som deres idrætsteoretiske viden skal indgå i den samlede bedømmelse. 4.2 Prøveformer Der afholdes en praktisk/mundtlig prøve i faget af 45 minutters varighed pr. eksaminand: Praktik 25 minutter. Derefter forberedelse 40 minutter og teori 20 minutter. I den praktiske del eksamineres i 2 af de temaforløb, der har indgået i holdets undervisning.temaforløbene skal dække 2 af områderne beskrevet i Der eksamineres i praktiske færdigheder, men også i forståelse af temaets teoretiske sammenhænge. Denne del foregår individuelt eller i grupper. I den teoretiske del af prøven trækker eksaminanden et individuelt spørgsmål, der tager udgangspunkt i undervisningsbeskrivelsen. Eksamensspørgsmålet skal formuleres som en case, der muliggør kritisk refleksion hos eksaminanden og viser dennes evne til at anvende sin alsidige teoretiske viden på en praktisk problemstilling. Bilagsmaterialet skal være såvel kendt som ukendt. 4.3 Bedømmelseskriterier På baggrund af de faglige mål (2.1) bedømmes eksaminanden for den praktiske del af eksamens vedkommende på sin beherskelse af idrætslige færdigheder og sin evne til at koble temaets teoretiske sammenhænge til praksis. For den teoretiske dels vedkommende bedømmes eksaminanden for sin evne til gennem analyse og vurdering af en case-baseret problemstilling at demonstrere indsigt i idrættens videnskabsområder. Karakteren gives for en helhedsvurdering af eksaminandens praktiske og teoretiske præstation. 5. Fritagelse 5.1 Rektor kan helt eller delvist fritage en elev for at deltage i den fysiske aktivitet i idrætsundervisningen, hvis hindringen er umiddelbart synlig, eller hvis hindringen er sygdom eller ulykkestilfælde dokumenteret ved en lægeattest, afgivet på en blanket godkendt af Den Almindelige Danske Lægeforenings Attestudvalg. Lægeattesten skal angive fritagelsens varighed og omfang. 5.2 Rektor tager stilling til, om en elevs samlede fritagelse inden for et undervisningsår har nået en varighed og/eller et omfang, der medfører, at der ikke kan gives årskarakter, fordi eleven ikke har opfyldt fagets mål. Eleven eller (hvis eleven er undergivet forældremyndighed) forældremyndighedens indehaver skal i forbindelse med fritagelsen orienteres skriftligt om de mulige konsekvenser heraf. Orienteringen skal indeholde oplysning om påtegning på karakterbladet/eksamensbeviset, jf. Studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen. 5.3 Udgiften til lægeattesten afholdes af eleven. 20

21 Nyt fra FAGKONSULENTEN Af Jette Engelbreth Er i dette nummer af Gisp en collage, der indeholder væsentligt nyt om tilblivelsen af reformen og det videre arbejde med vejledningerne, kommissorier for læreplanerne, om hvordan idrætsfaget ser ud efter reformen og stikord til emner inden for Almen Studieforberedelse, hvori idræt indgår. Ganske kort om tilblivelsen af de læreplaner for idræt, som nu er at finde på uvm s reformside og emu-en! Læreplansgruppen i idræt, bestående af: Kasper Bøcher (Frederiksborg Gymnasium), Conny Lustrup (Rysensteen Gymnasium), Erik Bagger (Vestre Borgerdyd Gymnasium), Michael Kjær (Professor ved Bispebjerg Hospital) samt undertegnede, arbejdede i perioden 1. februar til ca. 15. maj 2004 på udfærdigelsen af læreplaner for idræt for stx/cniveau, hf/c-niveau og valgfag/bniveau ud fra de af ministeriet udstukne kommissorier og skabeloner for læreplaner. Læreplansgruppen benyttede sig af en enkelt ressource-person på hfområdet, nemlig Ulla Wogensen (Frederiksberg hf) I forlængelse af læreplansgruppens arbejde, var interesseorganisationerne blevet bedt om at stille sparringsgrupper til rådighed for arbejdet. Der foregik således et effektivt og hurtigarbejdende samarbejde mellem sparringspersonerne udpeget af Gymnasieskolernes Idrætslærerforening: Pernille Garbers og Lise Dalberg samt af Gymnasieskolernes Rektorforening: Kurt Trangbæk. Læreplanerne findes i sin helhed i dette nummer og desuden som nævnt på ovenstående hjemmesider, hvor de har været tilgængelige fra sommerferiens begyndelse sammen med en generel opfordring til offentlig debat, og jeg har for overblikkets skyld sammenskrevet en kort artikel om idræt efter reformen, hvor ændringerne i hovedtræk er beskrevet. I løbet af efteråret sendes læreplanerne til officiel høring, og vejledningsarbejdet vil nogenlunde samtidig blive påbegyndt. På mødet med fagkonsulenten i forbindelse med Generalforsamlingskurserne, vil jeg gennemgå faget, som det vil se ud efter reformen, og jeg har i samarbejde med GI planer om endnu en road-showrunde, når vejledningsarbejdet er godt i gang! 21

22 Reform af de gymnasiale uddannelser Januar 2004 Bilag B/HF/Idr Specielle retningslinjer for faget idræt i hf-uddannelsen Generelt for alle hf-fag Da hf-uddannelsen henvender sig til unge og voksne, der ønsker en gymnasial uddannelse, som i højere grad end de øvrige gymnasiale uddannelser kombinerer det teoretiske stof med en praktisk tilgang, skal alle hf-fag som et væsentligt profilkendetegn på indholdssiden have et klart markeret anvendelsesorienteret aspekt. Idræt Kursisterne skal gennem gode idrætslige oplevelser motiveres til livslang idræt samtidig med, at de opnår viden om motionens betydning for sundhed og livskvalitet. Idrætsfaget skal baseres på et bredt sundhedsbegreb, hvori indgår den fysiske aktivitet. Undervisningen skal på samme tid være alsidig i forhold til valg af idrætter, give plads til fordybelse og indeholde elementer af fysisk træning, så den enkelte kursist forberedes mod et voksenliv, hvori idræt og motion indgår som en naturlig del. Den nødvendige teori skal kobles på praktikken, således at kursisterne opnår viden om motion, kost og sundhed samt om idrættens organisering. Reform af de gymnasiale uddannelser Januar 2004 Bilag B/STX/Idr Specielle retningslinjer for faget idræt i uddannelsen til studentereksamen Nytænkningen i idrætsfaget skal ske med sigte på et bredt sundhedsbegreb. Gennem gode idrætslige oplevelser skal eleverne motiveres til fortsat fysisk aktivitet samtidig med, at de opnår viden om motionens betydning for sundheden i både helsemæssig og psykologisk forstand. Det skal klart fremgå af læreplanen, at idræt baseres på et bredt sundhedsbegreb, hvori indgår den fysiske aktivitet. Teoriundervisningen skal kobles på praktikken og inddrage både fysiologi (teori om bl.a. motion, kost og sundhed) og historie/samfundsvidenskab (teori om bl.a. idrættens organisering i Danmark, samarbejde, etik og roller), og en grundbog, med dertil hørende hjemmearbejde, bør være obligatorisk. Elevernes evne til at koble teoretisk viden på et personligt træningsforløb, f.eks. i form af et motionsprojekt i 3.g, skal indgå i den samlede bedømmelse. Undervisningen i idræt skal både være alsidig og give plads til fordybelse, således at alle elever har mulighed finde deres niche for fortsat at dyrke fysisk aktivitet uden for skoletiden og efter studentereksamen inden for den organiserede idrætsverden eller i form af selvorganiseret idræt. Kursisterne skal på C-niveau i idræt på hf motiveres for en fysisk aktiv livsstil og vide, hvordan og hvor de i deres fritid og efter at have forladt uddannelsen, fortsat kan være fysisk aktive inden for foreningsidrætten eller i form af selvorganiseret idræt. 22

23 Idræt efter reformen Kommisorierne peger hen i mod en fællesnævner for faget idræt i stx og hf, at alsidige og fordybende idrætsoplevelser skal motivere til livslang idræt samtidig med, at elever og kursister i forskellig grad opnår teoretisk og praktisk viden om motionens betydning for sundhed og livskvalitet afhængigt af niveau og timetal. Særligt vedr. stx/c: Fagets indhold defineres inden for 3 fokusområder: fysisk aktivitet, teoriforståelse og træning. Den fysiske aktivitet skal integrere teori og træning og forberedelse kan være såvel traditionelle boglige lektier som krav om træning. Den fysiske aktivitet underdeles i 3 disciplinområder, hvor eleverne - for at sikre alsidigheden - som resultat af undervisningen skal beherske - tekniske og taktiske færdigheder inden for forskellige former for boldspil, - koreograferede og frie æstetiske bevægelser til musik og lyd - tekniske færdigheder inden for klassiske og nye idrætter Denne opdeling er for at sikre fagets bredde ift. den nuværende bekendtgørelse, hvor faget er inddelt i idrætter og idrætslige emner og der har været en stigende tendens til, at idræt var synonymt med boldspil i bredeste forstand. Kernestoffet formuleres altså som alsidige idrætsdiscipliner og aktiviteter, der ligeværdigt tilgodeser kropsbeherskelse og boldbeherskelse. Undervisningen i teori dækker relevante områder inden for natur- og sundhedsvidenskab samt det humaniora og samfundsvidenskab og skal sætte eleverne i stand til at redegøre for den fysiske aktivitet og livsstilens betydning for sundheden i bredeste forstand som WHO definerer sundhedsbegrebet. Eleverne skal kunne reflektere over samarbejde, roller og etik, og de skal opnå en forståelse for idrættens bidrag til udvikling af personlig identitet og sociale kompetencer. Teorien skal sammen med træningsdelen integreres i praktikken, således at gode idrætslige oplevelser bliver sat i perspektiv og eleverne derigennem motiveres til fortsat fysisk aktivitet. Træningsdelen skal som tidligere sætte eleverne i stand til at udarbejde og gennemføre opvarmnings- og grundtræningsprogrammer, men som noget nyt indgår et personligt udviklet, gennemført og evalueret træningsprojekt i 3g i den endelige bedømmelse af eleven herunder den fysiologisk målelige fremgang på f. eks. konditionsområdet. Særligt vedr. hf/c: Fagets indhold defineres inden for 2 fokusområder: fysisk aktivitet samt teori og træning. Den fysiske aktivitet underdeles i de samme disciplinområder som stx/c områder som kursisterne skal kunne indgå i ikke beherske som stx/c, men også på hf/c er alsidighed og fordybelse centrale størrelser. Hf-kursister er ofte idræts- og motionsfremmede, derfor skal undervisningen præsentere hele paletten af disciplinområder, for at sikre at så mange kursister som muligt reelt også får gode og motiverende idrætsoplevelser ud af undervisningen. Fokusområdet teori og træning orienterer sig mod det lavere timetal. Kommisoriet omtaler, at den nødvendige teori skal inddrages det udlægges som basale idrætsfaglige begreber om træning, livsstil og idrætsvaner. Som stx/c kan forberedelseskravet være af både boglig og træningsmæssig karakter. Kursisterne skal arbejde tematisk i koblingen af teori, praktik og træning og evalueres både på deres evne til at koble disse områder og deres fysiske formåen. Særligt vedr. valgfag/b: Faget er på indholdssiden identisk med stx/hf s fokusområder, hvad angår den fysiske aktivitet og træning, mens kravene om analyse, vurdering og refleksion på teoriområdet er uddybet væsentligt. I fagets indledende fase (svarende til C-niveau: stx =150 timer / hf = 75 timer) er det centrale for faget den fysiske aktivitet, hvortil træningsaspektet sammen med den 23

24 relevante teori fra det natur- og sundhedsvidenskabelige samt det humanistisk og samfundsvidenskabelige område kobles. Undervisningen i de resterende 125 timer (svarende til valgfagsblokken i stx/hf) deles ligeligt mellem praktik og teori (uanset om der er tale om et studieretningsfag eller et frit valgfag). Undervisningen i praktik foregår her i temaer med forskellige faglige og videnskabelige fokuspunkter (kombinationer af teknik, taktik, træning -f.eks. udholdenhed, styrke, bevægelighed, etik, roller, samarbejde m.fl.), således at undervisningen i praktik hænger sammen med fagets teoretiske dimension. Dette får betydning for eksamensafviklingen, hvor elever/kursister som noget nyt går til eksamen i 2 af de opgivne temaer, der skal repræsentere 2 forskellige disciplinområder, hvorved alsidighedsaspektet tilgodeses. Den praktiske del af eksamen er således kun todelt, idet evalueringen af opvarmnings- og grundtræningsprogrammer isoleret (som i den nuværende eksamensform) er afviklet som en del af den obligatoriske undervisning på stx/c og hf/c, altså i den indledende fase. Tilsvarende er den teoretiske del af eksamen fornyet, således at eksamensspørgsmålene skal formuleres som cases, der dækker de natur- og sundhedsvidenskabelige og det humanistiske og samfundsvidenskabelige hovedområder. Bilagsmaterialet hertil skal være både kendt og ukendt, derfor er også forberedelsestiden fordoblet til 40 minutter, mens eksaminationstid pr. elev stadig er 45 minutter ( 25 minutter til praktik og 20 til teori). Idræt: Bidrag til Almen Studieforberedelse Det olympiske: de antikke olympiske leges ide og historie, Coubertins dannelsesidealer, olympismen, de moderne olympiske leges historie, idealerne før og nu, disciplinernes historie, legenes myter og riter og deres historiske tilbliven, de olympiske idealer og etik, medier, doping, bestikkelse, proffessionalisme og reklamer. Organisationen IOC og olympismens organisation IOA, demokrati og virksomhedskultur, olympismens fremtid? Samspil mellem id-ol-hi-sa-da. Kroppen og idealerne: Et historisk perspektiv på kropsidealer fra det antikke Grækenland til nu, fra den nøgne krop, den syndige/religiøse krop, den naturlige krop, den overflødige krop til den beherskede, perfektionerede og udstillede krop. Kunstens idealer og klassebestemte idealer, kroppen som tilvalg eller fravalg, fyldig eller fit, erotisk eller kontrolleret, kroppen som udsmykningsobjekt: +/- tøj, piercing, sminke/maling. Samspil mellem id-bk-da-hi-olre-ps. Krop, køn og klasser. Fysiologiske og kulturelle forskelle og ligheder i et historisk perspektiv. Kropsidealer og udfoldelser i sociale klasser og rum kombineret med 24

25 naturvidenskabelig viden om krop og køn. Krop og militærtræning formænd, æstetik for kvinder? Kropskultur og termeliv gratis og naturligt for mænd! Historisk, sociologisk og biologisk vinkel på fedme, anorexi, bodybuilding, piercing, tatovering, påklædthed/afklædthed. Kønsspecifikke socialiceringsmønstre og naturvidenskabelig viden, der har givet kvinder frihed til kropsudfoldelser på lige fod med mænd (maraton, fodbold etc). Kampen, legen, dansen og fordybelsen fascination for alle! Samspil mellem id-ol-hi-sa-bi Kroppens rytme: puls og bevidsthed; dansens takter; bold og rytme; stomp gadekultur og kroppens musik; biorytmer, puls og sundhed; gruppepuls og individualitet; flow og endorphiner; alder; historisk rytme, dansens rytme og æstetik; køn, tradition og opdragelse. Samspil mellem id-mu-bi-dr-sa. Kroppen og de mekaniske love: Emnet sætter fokus på kroppens bevægelsesmuligheder og begrænsninger ved anvendelse af Newtons tre grundlæggende bevægelseslove. Gennem forsøg og eksperimenter med kroppen, gang, løb, spring og kast anvendes de fysiske love med det formål at bibringe eleverne forståelse for lovenes sammenhænge og indhold som forståelse for og indsigt i kroppens anatomiske og muskulære muligheder og begrænsninger. Emnet kan inddrage en historisk dimension i sammenligningen af f. eks. længdespring fra de antikke olympiske lege til nutiden. Der kan fokuseres på rekorder, dimensioner og præstationsmaximering. Samspil mellem id-fy-ma-ol Samfundsudvikling belyst gennem idrættens/sportens fremtrædelsesformer: Emnet sætter fokus på kropsudfoldelser, - udtryk og idealer gennem tiderne i relation til dominerende samfundsmæssige strømninger i den europæiske kultur: fra kropskulturens centrale placering i den klassiske græske kultur, over Romerrigets gladiatorkampe, middelalderens ridderturneringer til den endelige sportificering med industrialiseringens gennembrud. Med en mere præcis dansk vinkel vil afsæt kunne tages i den samfundsmæssige udvikling i midten af 1800-tallet såvel politisk som kropsmæssigt, hvilket vil skabe sammenhæng mellem de politiske strømninger og idrættens fremtrædelsesformer den svenske og den tyske gymnastik samt dannelsen af højskolebevægelsen. Sportificeringen af idrætten som den foregår f.eks. i England, men specielt i byerne fra slutningen af 1800-tallet belyses med direkte fokus på industrialiseringens gennembrud, hvor konkurrence og kvantificering kommer i centrum. De olympiske lege kan bruges som en gennemgående vinkel på hele forløbet. Samspil mellem id-hi-sa-en-ol. Tilskuer eller aktiv: Historisk kan der trækkes tråde til tilskuernes rolle allerede i den antikke verden, - bl.a. de antikke græske olympiske lege og Romerrigets gladiatorkampe. Tilskuerfænomenet i almindelighed og fankulturen i særdeleshed belyses bl.a. i relation til alder. Det postmoderne samfunds ændrede socialiseringsmønstre udvikler nye adfærdsformer og personlighedstyper end industri- og landbrugssamfundet. Fokus på ungdomskulturelle strømninger, samfundsmæssige strukturers betydning for identitetsdannelse og gruppeadfærd, nationale forskelligheder specielt knyttet til fodboldens fankultur, mediernes rolle. Samspil mellem id-sa-da-ol Fra Forum Romanum til Farum Arena: den politiske krop. Kroppen/idrætten/sporten som middel til politisk vinding de romerske kejsere; de Olympiske Lege efter 1896; Hitler/Mussolini, OL 1936, Riefenstahl; DDR/ doping et land, hvis anerkendelse var hængt op på medaljer uden nogen menneskelige hensyn; Berlusconi klubejer, mediemonopol og magt, Schwarzenegger fra bodybuilder til guvernør; Brixtofte og kroppen statuerne ved Farum Arena. Samspil mellem id-hi-sa-ol 25

26 Krop, energi og præstation. Emnet sætter fokus på naturvidenskabelige metoder til opsamling og analyse af kroppens præstationsevne og naturlige begrænsninger perspektiveret til tidens præstationskrav og kropsidealer. Kondital, muskelarbejde og energiomsætning perspektiveres til diskussionen om idealvægt og idealbilleder af kvinder og mænd; spiseforstyrrelser anoexi og fedme; sportens væsen og uvæsen præstationskrav, doping og etik; kost og livsstil. Samspil mellem id-bi-sa-da. Kroppen i litteraturen litteraturen i kroppen. Emnet sætter fokus på at udvikle elevernes evne til at bruge kroppen til at visualisere/dramatisere fiktive teksters indhold og udtryk, således at de opnår en større forståelse for kroppens udtryksmuligheder og den nyeste litteraturs tematisering af kroppen. Improvisation, ekspressivitet, Laban, den åbne krop, kroppen som scene, den æstetiske krop, den talende krop kropssproget. Samspil mellem id-dr-da Krop-kultur-identitet. Eleverne undersøger og analyserer deres kropskultur og identitet. Reklamer og mediers mande/kvindebilleder, hvad er grænserne, den metroseksuelle mand og den hyperpotente kvinde, kroppen som scene, den store selviscenesættelse og på den anden side: hvad gør jeg ved min krop? (kostanalyse, testning af kondition, styrke ) hvad bruger jeg min krop til? (idrætsvaner), hvordan misbruger jeg min krop?(alkohol, tobak, kosttilskud m.m.m). Samspil mellem id-da-bi Krop og æstetik den dansende fodboldspiller. Emnet sætter fokus på den sanselige sydamerikanske kropskultur og æstetik som modkultur til den vestlige konkurrencementalitet. Sambafodbold, gøgl, caboeira, salsa. Samspil mellem id-mu-fi Dette er en gengivelse af årets eneste standardforsøg i idræt der med afprøvning af et motionsprojekt i 3g (obl. niveau) retter sig direkte mod reformen. Standardforsøg: anderledes tilrettelagt undervisning i obligatorisk idræt i 3.g for skoleåret 2003/2004. Idræt (id-2005-mdt-13) (GIAkode: 76.03H) 3.g af idræt C-niveau: forsøg med obligatorisk teori og motionsprojekt. Den obligatoriske undervisning i idræt i 3.g inddrager fra skoleårets start teoriundervisning, der præsenterer eleverne for primært en naturvidenskabelig/sundhedsvidenskabelig dimension af faget men også inddrager en humanistisk/samfundsvidenskabelig teoretisk dimension. Den fysiske aktivitet er - som fagbilaget beskriver - stadig i fokus, men der lægges vægt på en kobling mellem teori og praktik. I andet halvdel af skoleåret arbejder eleverne individuelt eller i grupper (på max. 4 elever) sammen om et praktisk motionsprojekt, der munder ud i en individuel projektopgave. Motionsprojektet er af ca. 8 ugers varighed. Projektarbejdet tager udgangspunkt i grundtræning generelt, - eventuelt målrettet mod en specialidræt. Det har til formål at give eleverne erfaring med træningsplanlægning og gennemførelse af træningsforløb. Eleverne skal på baggrund af enkle tests formulere, 26

27 hvilke forbedringer de ønsker at opnå og hvor meget tid, de ønsker at investere i motionsprojektet - også gerne uden for skoletid. Ved afslutningen af forløbet testes eleverne igen. Projektopgaven, der er individuel, skal rumme en beskrivelse af selve træningsforløbet, oplevelserne undervejs (forbedringer, kriser, skader etc.) og en refleksion over/diskussion af det personlige udbytte af motionsprojektet i relation til sundhed og livsstil. Motionsprojektet styrker med teori/praktik-koblingen den helhedsvurdering af eleven, der ligger til grund for afgivelsen af den medtællende årskarakter i idræt. Endelig er det et genoptryk af det supplement, der forud for sidste skoleårs pensumindberetning blev knyttet til vejledningen på nettet! Brevet rummer en opfordring til at skrive videre på sine forløbsbeskrivelser med stikord, fokuspunkter mm. således at det af pensumindberetningerne ikke bare fremgår, hvad det pågældende hold har lavet i idræt, men at det bliver synligt, hvad holdet er blevet undervist i! Rigtig mange kolleger fulgte opfordringen, og det betød nogle meget mere oplysende og inspirerende pensumindberetninger, hvilket er særdeles vigtigt, fordi det ikke nødvendigvis kun er os selv, altså de indforståede læsere, der læser dem! DIG/SDU får fra 2003 pensumindberetninger fra alle fag til arkivering mhp. senere forskningsprojekter, og også rektorer/pædagogiske inspektorer, der vil vide, hvordan der rent faktisk undervises i et fag på en skole, er potentielle læsere, så jeg vil med gentagelse af min opfordring fra februar allerede nu fastslå, at denne form for pensumindberetning i idræt er praksis fremover! Kære idrætskolleger! Debatten på de faglige møder bl.a. i forbindelse med sidste års generalforsamlingskursus giver mig anledning til at sende dette brev, der uddyber, hvordan pensumindberetningerne i fremtiden bør udformes for at give et mere nuanceret billede af indholdet af undervisningen i idræt synliggør, at der læres idræt og ikke kun laves idræt! Samtidigt vil jeg benytte lejligheden til at præcisere nogle punkter i pensumindberetningen, der de senere år har givet grund til en del henvendelser og misforståelser. De eksisterende vejledninger for pensumindberetning er således stadigt gældende, men jeg håber på en forståelse for nødvendigheden af denne indholdsmæssige synliggørelse af faget ude i det faglige miljø.vejledningen angiver en disposition for pensumindberetningen, - således at semesterplaner for det berørte antal semestre, vil være af mere informativ karakter at indsende end f.eks. de skemaer, der tidligere har været anvendt! Jeg henleder opmærksomheden på følgende: * Der skal kun indsendes ét skema pr. samlæst hold, med angivelse af lærerpåsætning gennem hele forløbet og underskrifter fra de undervisere, der har 27

28 afgivet den medtællende årskarakter. * Pensumindberetningen kan udgøres af semesterplanerne eller skrives særskilt. Ud over de i vejledningen angivne oplysninger om varighed, antal elever, kønsintegreret/-differentieret undervisning m.m. bør pensumindberetningen indeholde følgende: undervisningens indhold og evt. elementer samt hvilke fokus-punkter af f.eks. teknisk, taktisk eller social karakter, der har været vægtet. Det bør også nævnes i hvilken udstrækning, der er sket en kobling af teori eller arbejdet med specifikke træningsmetoder eller -principper. Jeg har valgt at gennemskrive eksempler på 2 forløb for at vise, hvilket omfang jeg forestiller mig indholdssiden repræsenteret: 1) Musik-bevægelse: idrætsligt emne i 1. g, 7 lektioner á 95 minutter, m/k, 28 elever, 1 lærer. Mål: at give eleverne alsidige oplevelser og basale færdigheder inden for emnet, der rummer elementer af icebreakers og lege, folkedans, latin-& standarddans, showdans. Fokuspunkter: bevægelses- og rytmeforståelse (t/p-kobling), koordination og samarbejde. 2) Volleyball: 2.g 6 lektioner á 95 minutter, m/k, 24 elever, 1 lærer. Fokuspunkter: højt aktivitetsniveau i teknik-delen, spil og regelsætning (niveaubestemt, elevindflydelse, spilhjul), samarbejde og socialt ansvar, konkurrencedimension. T/p-kobling omkring tests af springhøjde og puls, inddragelse af IT. * Da opvarmning, grundtræning og kreative bevægelsesformer på B-niveau er eksamensstof, skal områderne medtages under Til eksamen opgives: Praktisk idræt. Det er i den forbindelse vigtigt at pointere, at en relevant og tilstrækkelig undervisning inden for områderne grundtræning og kreative bevægelsesformer er en forudsætning for, at eleverne kan vælge, hvad de ønsker at aflægge eksamen i. * Som afslutning på pensumindberetningen, vil det være af stor betydning for mig, hvis der under et separat punkt særlige bemærkninger beskrives forhold omkring f.eks. faciliteter, holdstørrelse, antal undervisere/skoleår eller andet, der har haft indflydelse på holdets undervisning. Jeg beder om, at indberetninger for i hvert fald indeværende skoleår (C- og B-niveau) for gymnasiet forsøges skrevet ud fra ovenstående kommentarer, - da en genskrivning af allerede udformede indberetninger fra 1. eller 2. g ikke vil være rimelig på nuværende tidspunkt. Der vil således være tale om en gradvis overgang til denne ny og forhåbentlig bedre praksis, der efter eventuelle justeringer vil være gældende fra næste år. Skulle der være uddybende spørgsmål til ovenstående, er du /I naturligvis meget velkomne til at kontakte mig. Jeg vil ved samme lejlighed benytte mig af lejligheden til at oplyse om, at den pensumgruppe, der i mange år har bistået fagkonsulenten, fra i år grundet det forestående omfattende reformarbejde - også vil være underskriver og sagsbehandler på de pensumbreve, der eventuelt måtte skulle udsendes. Pensumgruppen består af Erik Bagger og Willy Schneider(Vestre Borgerdyd Gymnasium) samt Niels Amled (Frederiksborg Gymnasium Foråret bød også på et reform-roadshow, hvor 5 byer spredt over hele Danmark havde besøg af Kasper Bøcher, GI og undertegnede når læreplanerne har været til høring og vejledningsskrivningen er godt i gang, vil vi gentage vores turné og hvis midlerne tillader afholde et eller flere eksternatkurser om idræt efter reformen! Jette Engelbreth Holm 28

29 Lille sundhedspædagogisk katekismus: Idræt, sundhed og de nye læreplaner Niels Vogensen, Fyns HF-kursus & Institut for Idræt og Biomekanik, SDU Sundheden er over os! Tykke børn, unge og voksne fylder mere og mere i landskabet og breder sig i fede typer i mediernes overskrifter. Nye kondital på unge fra Nordjylland og Esbjerg er indikatorer på et kredsløb, der har tabt pusten. Fastfood kulturen er under anklage for at skabe sagesløse ofre især blandt unge. Landets næststørste idrætsorganisation, DGI, gør folkesundhed til ét af sine hovedmål. Uhyre summer fra fonds- og forskningsmidler investeres i sundhedsprojekter og en ny læreplan for idrætsfaget i de gymnasiale uddannelser forpligtes på et bredt sundhedsbegreb og sundhedsfremmende strategier i forhold til kost og motion. Sidstnævnte, gymnasiereformens læreplaner, må på vurderingsskalaen over undervisningsrelevante begivenheder falde i kategorien afsindig vigtig. Med den frekvens, gymnasiereformer hidtil har haft, vil det være rimeligt at antage, at 2005-reformen beskriver det fagdidaktiske grundlag, flertallet af gymnasielærere vil have i perioden frem til pensionering, og for idrætslærere bliver sundhed altså et væsentligt fagligt orienteringspunkt. Det er i dag ikke muligt at være en pligtopfyldende idrætsunderviser uden at inddrage sundhed som ét af de eksplicitte mål med fysisk aktivitet. Sundhed og en vifte af relaterede faglige begreber (sundhedspædagogik, sundhedsfremme etc.) må fremover i idrætsundervisningen forventes at blive en del af den fagterminologi, idrætslærere anvender, er fortrolige med og som eleverne kender. Denne terminologi, de nye læreplansudkast og de oplagte spørgsmål, de fremkalder, er emnet i denne katekismus, som til lejligheden har byttet kristendommens grundsætninger ud med sundhedsparadigmets. Hvad er sundhed? Sundhedsbegrebet er en såkaldt flydende betegner dvs. et begreb, der kan tillægges varierende betydninger uden at disse nødvendigvis kan betegnes som rigtige eller forkerte. Den danske idræts- og sundhedsforsker Verner Møller skriver meget præcist: Sundheden har lige så mange betydninger, som der er drømme om et godt liv. I Traditionelt er disse betydninger ofte blevet kategoriseret som tre forskellige sundhedskoncepter II 1. sundhed som afgrænsningskoncept (sundhed som fravær af sygdom), 2. sundhed som funktionsudsagn (sundhed dels som social og kropslig præstationsevne, dels som kropslig- mental balance og individets evne til at tilpasse sig forandringer) og 3. sundhed som værdiudsagn (sundhed som livsmål, som højeste værdi og som forestilling om det gode liv ). Den sidste betydning er blevet kanoniseret i WHOs grundlov fra 1948, hvor sundhed defineres som: en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velfærd og ikke kun fravær af sygdom og ubehag. III Problemet med denne definition er, at den i en konsekvent fortolkning gør os alle sammen usunde.who har da også i Ottawa Charteret fra 1986 i realiteten ændret denne definition af sundhed som utopisk tilstand til en definition, hvor sundhed opfat- 29

30 tes som en proces: Health is a ressource for everyday life, not the object of living. It is a positive concept emphasizing social and personal resources as well as physical capabilities. IV Andre sundhedsdefinitioner, der har haft og har afgørende indflydelse på dansk faglig debat om og forskning i sundhed er den israelske socialpsykolog Antonovskys begreb salutogenesis (salus (lat.): sund, usårlig; genesis (græsk): oprindelse). For Antonovsky knytter sundhed sig til individets oplevelse af sammenhæng i tilværelsen. Oplevelsen af sammenhæng afhænger af tre forhold 1. at livet opleves som begribeligt dvs. at problemstillinger er klare og overskuelige, 2. at livet er håndterbart dvs. at ressourcer til at håndtere problemer er til rådighed og 3. at livet opleves meningsfuldt. V Antonovskys begreb fokuserer således ikke på sygdom, men anlægger et vidtfavnende syn på sundhed, som nærmest må forstås som kapacitet til livsmestring en tendens, der også er tydelig i filosoffen Steen Wackerhausens åbne sundhedsbegreb: Sundhed er evnen til at indfri mål, og det, som afgør graden af et subjekts sundhed kvaliteten af generaliseret handlekapacitet er relationsforholdet mellem subjektets mål, dets livsbetingelser og dets subjektbundne handlefærdigheder. I denne definition må sundhed altså forstås som handlekompetence. Hvad er sundhedsfremme? WHO præsenterer i Ottawa Charteret fra 1986 følgende definition: Sundhedsfremme er den proces som sætter mennesker i stand til at øge kontrollen over og forbedre deres sundhedstilstand. VI Statens Institut for Folkesundhed ligger i deres definition i forlængelse af denne procestænkning: Sundhedsfremme markerer den proces, hvor sundheden stimuleres ved træning, aktivering, organisering og lignende positive foranstaltninger, der styrker sundheden og livskvaliteten hos individ, gruppe og samfund. vii Individet ikke systemer eller ideale livsmål - er hovedperson i sundhedsfremme, hvilket også fremgår af nogle af de hyppigst anvendte sundhedsfremmebegreber: empowerment (for health) som er en proces gennem hvilken mennesker individuelt eller i fællesskab - opnår større kontrol over beslutninger og handlinger, som har indflydelse på deres sundhed viii og health literacy, der betegner individers kognitive og sociale færdigheder i at skaffe sig, forstå og anvende information som er relevant for sundhedsfremme IX. I den pædagogiske verden har sundhedsfremmeinitiativer være mest synlige i projektet Den Sundhedsfremmende Skole, der er et WHO initieret europæisk netværk af folkeskoler og gymnasier, som på dansk grund er fokuseret på at udvikle generel og sundhedsrelateret handlekompetence hos unge i et uddannelsesmiljø. X Hvad er sundhedspædagogik? Sundhedspædagogik er et paraplybegreb, der betegner teorier, modeller, forholdsregler og metoder, der beskæftiger sig med sundhedsadfærd, sundhedsoplysning og fremme af sundhedsrelevante kompetencer såvel i et beskrivende og analytisk som i et normativt og uddannelsesmæssigt perspektiv. Når sundhed knyttes til pædagogikbegrebet, hvilket er et afgrænset europæisk fænomen, udpeges samtidig et mål om, at vi som enkeltog gruppeindivider gennem uddannelse og undervisning kan opbygge ressourcer og kompetencer til at leve et sundt og godt liv. Udviklingen af handlekompetence er derfor et vigtigt mål i sundhedspædagogikken. XI Med denne definition som udgangspunkt er der en klar sundhedspædagogisk dimension i idrætsfaget, som hidtil i mindre grad har været beskrivende og analytisk og i højere grad anvendelsesog praksisorienteret, uden at ordet sundhed nødvendigvis har været nævnt. Hvad er nyt i læreplansudkastet? Mange idrætslærere, inklusiv undertegnede, har været spændte på, hvad udkastet til et nyt fagbilag ville bringe specielt hvilke tilføjel- 30

31 ser og ændringer kommissoriets krav om øget fokus på et bredt sundhedsbegreb ville medføre. Generelt er 5 tendenser markante i udkastet til fagbilag (C-niveau): Der er en klar taksonomisk skelnen indenfor C-niveauet. Kravene til gymnasieeleverne er mere præcise og højere end til hf-kursisterne: Førstnævnte skal beherske udvalgte idrætsdiscipliner mens sidstnævnte skal indgå i ; Gymnasieeleverne skal kunne redegøre for centrale begreber og betydningen af fysisk aktivitet hf-kursisterne skal kende og forstå. Desuden er teoriforståelse for gymnasieidrætten beskrevet som et separat fagligt mål, hvor det i hfidrætten er beskrevet som et fokusområde integreret med træning. Forskellene afspejler naturligvis idrætsfagets forskellige timetal i gymnasiet (150) og HF (75), men også en erkendelse af gymnasieelevers og kursisters forskellige elevprofil, som det fremgår af kommissoriet for idræt i hf-uddannelsen. I øvrigt må det faktum, at idrætsfaget på HF fremover forvandles til et 3-timers fag betegnes som reformens bedst bevarede offentlige hemmelighed. Der skelnes eksplicit mellem fysisk aktivitet (forstået primært som idrætsdiscipliner) og træning (fitness-aktiviteter, tests). Det må tolkes som en bevægelse væk fra en ensidig fokusering på discipliner og spil. Til gengæld får vi lidt retro til tiden før 1970, hvor den effektive grundtræning havde sin storhedstid, men i 2005 er målet, at eleven selv skal uddannes som handlekompetent selvtræner, der kan udfærdige, gennemføre og evaluere eget fysisk træningsprogram. Teori-praktik koblinger styrkes: elevers erfaringer med bevægelse skal forbindes til viden om først og fremmest træning og sundhed. Krav om projekter (gymnasiet) specielt træningsprojektet i 3.g og tematiske forløb, der skal munde ud i produkter (HF) må forstås som faglige arbejdsformer, der skal forpligte undervisningen på de erklærede mål. Kendskab til fagterminologi skal ligeledes styrkes. Sundhedsdimensionen i faget er styrket, men ikke markant og mest indirekte gennem aktiviteter (fysisk træning) og perspektiver, der har sin begrundelse i sundhedsfremme og sundhedspædagogik: eleverne (gymnasiet) skal f.eks. redegøre for den fysiske aktivitet og livsstilens betydning for sundheden. Der er altså ikke tale om en fagdidaktisk nyorientering, men om en understregning af sundhed som et vigtigt fagindhold og fagmål. Endelig anføres, at eleverne skal kende til (HF) og reflektere over (gymnasiet) roller og etik i idræt. Hvad det indebærer, vil formodentlig fremgå af den kommende vejledning. Modsat af, hvad man kunne forvente, synes hovedbudskabet i bekendtgørelsesudkastet ikke at være sundhed, men sammenhæng, et krav om, at kerneydelsen - den fysiske aktivitet skal kontektualiseres i forhold til sundhed, i forhold til relevante teoriområder og begreber og i forhold til idrætskulturen generelt. Jeg synes generelt, at bekendtgørelsesudkastet bør roses for at udtrykke en god balance mellem respekt for idrætsfaget, som det hidtil er praktiseret, og en tilpas og tiltrængt fornyet faglig dagsorden, der ikke lukker af for kreativitet og lokal profilering, men stiller krav om, at hovedaktørerne synliggør fagets relevans som skolefag. Men faget er bestemt ikke blevet mindre, og de valg, idrætslærerne skal træffe i undervisningen er ikke blevet færre, hvilket man alt efter temperament og mængden af forhåndsbekymringer kan beklage eller glæde sig over. Skal idræt nu til at være et sundhedsfremmefag? Ret beset er spørgsmålet forkert stillet: Idræt er et allerede sundhedsfremmefag. Der er næppe ét eneste af de mål, den hidtidige bekendtgørelse nævner, og som af idrætslærere nævnes som vigtigste mål for undervisningen xii, der falder udenfor WHOs eksisterende definitioner på sundhed og sundhedsfremme. Sundhedsfremme er en proces, hvor der fokuseres på 31

32 ressourcer og handlemuligheder frem for på mangler, og er det ikke netop det, der almindeligvis er ledetråd i undervisningen? Idrætslærere har traditionelt frygtet, at der vil ske en instrumentalisering af faget, såfremt sundhedsmål blev et af undervisningens hovedmål. Idrætslærere har vidst intuitivt eller via dyrekøbt erfaring at sundhed sjældent er en motivationsskaber overfor eleverne i en konkret undervisningssituation, dertil er begrebet for usexet dvs. det skaber ingen forventning om autentiske, overraskende oplevelser. Men det er ikke de eksisterende rummelige og holistiske sundhedsdefinitioner, der kan begrunde denne frygt. Når der alligevel er grund til at være kritisk overfor sundhed som faglig ledestjerne i faget er det ikke på grund af sundhedsdefinitioners indsnævring eller ensretning af et fagligt perspektiv. Problemet er tværtom, at begrebet som flydende betegner står så piv-åbent for allehånde betydningstilskrivninger, at magtfulde parter i sundhedsdiskursen overtager definitionsretten. I medierne er det helt entydigt, at unges forhold til vægt (fedme, anoreksi), fast-food, druk og rygning tematiseres på baggrund af en fysiologisk og bio-medicinsk sundhedsforståelse. Politikere har omkring samme dagsaktuelle temaer og i forbindelse med diskussioner om idræt og fysisk aktivitet generelt og skoleidræt specifikt overvejende vægtet fysiologiskmedicinske argumenter. Og vi, idrætslærerne, bidrager selv med en ensidig og slet skjult teoretisk forståelse af træning og fysisk aktivitet som rationelle metoder til at fremme kroppens ydeevne og modstandskraft i det mindste hvis idrætsfagets grundbøger accepteres som troværdige repræsentationer. Set i lyset af aktuelle definitioner på sundhed og sundhedsfremme, hvor individers oplevelse af sammenhæng, mening og handlekompetence såvel på et konkret aktivitetsniveau som på tilværelsesniveau står helt centralt, må de dominerende opfattelser af sundhed, af den fysiske aktivitets og kroppens sundhedsfremmende potentialer betegnes som amputerede, hvilket jo blot er et andet ord for afstumpet Når det om fagets identitet i det nye læreplansudkast hedder at faget giver indsigt i den fysiske aktivitets betydning for sundheden i bredeste forstand ligger det lige for at opfatte formuleringen som en direkte opfordring og forpligtelse af fagets undervisere til at imødegå ensidige sundhedsdefinitioner. Konkret kan man forestille sig, at det vil være (sundheds)fagligt relevant at fokusere på gruppeinteraktion, på samarbejdsrelationer og på foreningsmodeller i forbindelse med idrætsudøvelse i undervisningen eftersom adskillige empiriske undersøgelser peger på, at netop social interaktion og netværksdannelse er vigtige determinanter for sundhed. Det vil ligeledes være relevant at anlægge et æstetisk perspektiv på den fysiske aktivitet i undervisningen: eleverne skal gøre sig tanker om og have begreber for, hvad en smuk bevægelse er, hvilke elementer, der gør et spil/en øvelse/en bevægelse fascinerende, sjov, udfordrende etc. fordi mening og sammenhæng er lige så afgørende determinanter for sundhed som kondition og BMI. Forstået på denne måde åbner læreplanen med dens prioriterede sundhedsdimension op for supplerende faglige perspektiver på idrætsaktivitet frem for en reduktion eller instrumentalisering af de eksisterende. For idrætslærere kan denne rammesætning som arbejdsgrundlag vise sig at være både for meget og for lidt: for meget fordi den lokale (lærer, lærerteam, faggruppe, skole) frihed til at udmønte mål og indhold er udstrakt; for lidt fordi fagets mål og fagområde er blevet bredt ud på trods af et uændret timetal. Det kan resultere i, at der i fremtiden ikke dækkende kan refereres til idrætsfaget som en entydig størrelse, men i stedet må refereres til forskellige mere eller mindre lokale idrætsfaglige koncepter. 32

33 Hvad kan vi lære af udenlandske erfaringer med et sundhedsorienteret idrætsfag? Udlandet skal her forstås som Sverige, hvor idrætsfaget i 1994 ændrede navn til Idrott och Hälsa og samtidig fik nye læreplaner, i hvilke i lighed med den danske læreplan et holistisk sundhedsbegreb og teori-praktik koblinger fik en mere central placering. I personlige samtaler giver svenske gymnasieidrætslærere, som har været aktive i reformperioden, imidlertid udtryk for, at indhold og fokus i faget ikke har ændret sig afgørende som følge af reformen. Dette hovedindtryk bekræftes i store træk af en nyere forskningsevaluering af faget, som bl.a. konkluderer, at faget - på trods af formuleringer i læreplanen - praktiseres som et gøre -fag (aktivitetsfag) mere end som et læringsfag, at perspektivet på krop og sundhed først og fremmest er fysiologisk og medicinsk, og at sundhed betragtes som et separat fagligt element, der behandles teoretisk og som oftest i klasseværelset frem for i idrætshallen eller gymnastiksalen integreret i de praktiske aktiviteter XIII. Hvis vi forudsætter, at danske idrætslærere accepterer de nye læreplaner som en didaktisk udfordring og at erfaringerne fra Sverige er relevante også i dansk sammenhæng, ser det ud til, at udfordringen først og fremmest vil bestå i at lave undervisningsforløb, som integrerer lyst & læring, teori & praktik. Elevers glæde ved idræt er for en stor del knyttet til den uforudsigelighed, der ligger i, at hverken de selv eller læreren kender forløbet af en øvelse eller et boldspil før bagefter. En lukket dagsorden med et forudsigeligt forløb, som vi kender det fra løfte-bære-teknik forløb, hvor øvelserne blot er illustrative og bevægelserne bundet til en facitliste, spottes lynhurtigt af eleverne, der reagerer ved at overgå til åndelig dvaletilstand. Udfordringen er derfor at vælge og skabe øvelser, aktiviteter og forløb, som af eleverne opleves som engagerende og autentiske (frem for kunstige og fortænkte), samtidig med at de lægger op til faglige relevante refleksioner og diskussioner om for eksempel sundhedsmæssig adfærd i bred forstand. Det er vigtigt, det er sjovt, men det sjove skal også være vigtigt, hvilket det kun bliver det er påstanden - hvis det anvendte sundhedsperspektiv på én og samme tid har motiverende bevægelsesoplevelser som udgangspunkt og appellerer til handlemuligheder for eleverne i deres eget liv. Hvad matematikprofessor Mogens Niss i anden sammenhæng formulerer om sociale kompetencer kan også i denne sammenhæng gælde som en didaktisk pointe. Han ser sociale kompetencer som afledede størrelser, ikke som noget, der kan sættes på dagsordenen og tilegnes i selvstændiggjorte og formaliserede træningsarenaer. XIV Hvilken viden om sundhed skal idrætsundervisningen fremme? I projektet Den Sundhedsfremmende Skole er følgende model blevet anvendt til at kortlægge og analysere forskellige dimensioner af sundhedsviden: XV Den første dimension ( effekter ) angår konsekvenser af adfærd (fx ringe fysisk aktivitet, dårlig kost) eller af miljømæssige forhold. Den anden dimension ( årsager ) angår årsagsforklaringer på sundhedsproblemer dvs. sociale, økonomiske, biologiske og miljømæssige forhold. Den tredje dimension ( forandringsstrategier ) handler både om viden om, hvordan man kan mestre sit eget liv, og hvordan man kan bidrage til at forandre de samfundsmæssige levevilkår XVI. Den fjerde dimension ( alternativer ) angår den enkeltes visioner om, hvordan det fremtidige personlige liv kan udfolde sig i samspil med arbejde, familie, netværk og samfundet i al almindelighed. Hvis modellen opfattes som landkort over mulige dimensioner af sundhedsmæssig viden, må det også være muligt at stedfeste idrætsfaget, så både elever og lærere kan finde det. Traditionelle sundhedskampagner har demonstreret en tyrkertro på, at viden om 33

34 VIDEN OM ÅRSAGER VIDEN OM FORANDRINGS- STRATEGIER SUNDHEDS- FORHOLD VIDEN OM EFFEKTER VIDEN OM ALTERNATIVER de uheldige effekter af rygning, overdreven alkoholindtagelse, manglende motion, overdrevet forbrug af sukkervand etc. er vejen til at skabe ændret sundhedsadfærd blandt unge. Idrætsundervisningen bør gå andre veje, både fordi det har vist sig, at denne form for sundhedsoplysning har ringe adfærdsændrende effekt, fordi rationel viden ikke nødvendigvis følges af rationel adfærd og da slet ikke når det gælder sundhedspørgsmål og en ung målgruppe og - vigtigst af alt - fordi idræt er et handlingsfag, der fokuserer på subjektivt meningsfuld fysisk aktivitet. Dybest set er isoleret idrætsfaglig viden om årsager til og konsekvenser af fysisk inaktivitet jo i undervisningssammenhæng uinteressant, hvis ikke eleven (og læreren med!) har forestillinger om, hvordan inaktivitet kan udfordres og forvandles til meningsfulde aktiviteter på praksisniveau. Med henblik på sundhedsdimensionen kan læreplansudkastets formulering koblingen af praktik, teori og træning (skal) fremstå som en meningsfuld og motiverende helhed for eleverne forstås således, at sundhed af eleverne skal kunne identificeres på erfaringsniveau i undervisningen, den (sundheden) skal perspektiveres i forhold til relevant teori, som det skulle være fremgået ikke alene er naturvidenskabelig, men også adfærds- og samfundsvidenskabelig og endelig skal sundhed kunne omsættes i praktisk handling i undervisningen (træningsprogrammer, spilidéer, gruppesammensætninger, projekter etc.) og i elevernes personlige liv. Skal det fremtidige idrætsfag placeres på landkortet over de fire sundhedsdimensioner, er det altså bredt ud på de fire verdenshjørner, men med en klar orientering mod syd-vest og det er i grunden slet ikke så galt! 34

35 Noter: I Møller, 1999, s. 78 II Hascher m.fl., 2001, s. 5 III Hørdam m.fl. 2003, s. 20 IV Nutbeam, 1998, s. 351 V Andersen m.fl., 2000, s. 27 VI Nutbeam, 1998, s. 351 VII Hørdam m.fl., s. 13 VIII ibid., s. 354 IX ibid., s Begrebet er i øvrigt uoversætteligt til dansk, hvor vi kun har sprog for negationen: analfabetisme. X Jensen, 2001 XI Saugstad & Mach-Zagal, 2003, s. 33 XII Christensen, 2001, s. 105 XIII Eriksson m.fl., Hele rapporten kan hentes på: XIV Niss, 2000, s. 32 XV Jensen, 2001, s. 172 XVI ibid., s. 173 Litteratur Andersen, Maja L. m.fl. (2000): Empowerment på dansk. Frederikshavn: Dafolo. Christensen, Mette Krogh (2001): Når alderen indhenter én. Kropslighed, aldring og profession hos gymnasiets idrætslærere. Institut for Idræt, Københavns Universitet. Eriksson, Charli m.fl. (2003): Skolämnet idrott och hälsa en nationell utvärdering. I Tidskrift I Gymnastik & Idrott 4, pp Hascher, Tina m.fl. (2001): Ter minologie-dossier zur Gesundheitsförderung. Hørdam, Britta m.fl. (2003): Folkesundhed en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. København: Samfundslitteratur. Jensen, Bjarne Bruun (2001): Udvikling af handlekompetence. I Schultz Jørgensen, Per m.fl. (red.): Sundhed på vippen. En undersøgelse af de store skolebørns sundhed, trivsel og velfærd. København: Hans Reitzels Forlag. Møller, Verner (1999): Sundhed og idræt. Kulturanalyser til indkredsning af sundhedsaspektet i idrætten. Odense: Odense Universitetsforlag. Nielsen, Gert Allan (1998): Sundhedsvaner og livsstil. En undersøgelse blandt gymnasieelever og hf-kursister 1996/97. (DIKE-undersøgelsen). Undervuisningsministeriet. Niss, Mogens (2000): Gymnasiets opgave, almen dannelse og kompetencer. I Uddannelse 2, Undervisningsministeriet. Nutbeam, Don (1998): Health promotion glossary. I Health Promotion International Vol. 13 (4), pp Saugstad, Tone & Mach-Zagal, Ruth (2003): Sundhedspædagogik for praktikere. København: Mungsgaard. Af den nævnte litteratur kan Sundhedspædagogik for praktikere anbefales som en teoretisk, perspektiverende indføring og Sundhed på vippen samt Sundhedsvaner og livsstil anbefales som empirisk baserede fremstillinger af emneområdet unge, sundhed og livsstil. 35

36 BUKH, BREAK og BERTELSEN - om bevægelser i springgymnastikken Af Olav Ballisager I Idrætspædagogisk Årbog beskæftiger jeg med spørgsmål, der kan synes overflødige, men som dog kan anbefales branchens udøvere at forholde sig til: Hvorfor bevæger mennesket sig og hvorfor bevæger mennesket sig i de former for udfoldelser, vi kalder leg og idræt? Efter disse ontologiske betragtninger anstiller jeg en kategorisering, hvor den overordnede ramme benævnes fysisk kultur. Visse generelle fysiske rammer er os givne (topografi, tyngdekraften, klimatiske forhold etc.). Under disse objektive betingelser kan vi udfolde os med en mere speciel fysisk kultur: Arkitektur, transportsystemer, kunst etc. etc. - og også med den særlige fysisk-kulturelle udfoldelse, vi kalder leg og idræt. I en matrice, her bragt som fig. 1, underordner jeg leg og idræt som fysisk kultur i tre ophavs- og udviklingskategorier: Natur, kamp og æstetik. Jeg påstår med andre ord, at stort set alle kendte lege, spil og idrætter ta r udgangspunkt i én eller flere af de tre sfærer. Ofte er der tale om dominans fra én sfære, der overordner sig den ene eller de to andre - som det vil blive eksemplificeret med gymnastikken (æstetik) nedenfor. Som det fremgår, er det ydermere min påstand eller forhåbning! at de dialektiske kvaliteter, der gør leg, spil og idræt til vedkommende udfoldelser er: Modstand, rytme og kommunikation. I vid forstand. I kolonnen til højre er angivet typiske, overordnede rammer for idrættens udfoldelsessteder. Matricen kan forhåbentlig på flere måder sættes i et inspirerende spil. Hvis man accepterer forudsætningerne, kan man f.eks. spørge: Har jeg balance i min idrætspraksis med aktiviteter fra alle tre områder natur, kamp og æstetik? Eller har tradition, elevpres, manglende underviserkompetence, forfald til disciplinpluralisme mv. kørt undervisningen ud af balance? Der lægges altså op til at kigge på kvaliteterne i idrætspraksis i stedet for at shoppe i aktivitetsmuligheder. Som antydet er pointen, at de fleste 36

37 aktiviteter har alle tre bevægelseskvaliteter i sig. Eksempelvis er friluftsliv ikke alene natur friluftsliv har også elementer af æstetik i sig og også kampformer, der i nogle sammenhænge kan arrangeres som konkurrence. Begreberne i felterne kan således skifte plads med hinanden. Det sunde og det sociale I matricen er bevidst udeladt begreber, der peger mod helse og sundhed, ligesom der ikke siges noget specifikt om leg, gymnastik og idræts sociale fortræffeligheder. Det er min grundindstilling, at man ikke som udgangspunkt skal skilte med legs, gymnastiks og idræts sundhedspædagogiske-, socialpædagogiske- og andre afledte affekter. I såvel folkeskolen som gymnasieskolen savnes en afklaring vedrørende den sundhedspædagogiske indsats. For en halv snes år siden lød politiske appeller om, at idrætten generelt skulle påtage sig et større socialt ansvar. Den stadig mere artikulerede politiske appel nu om dage retter sig mod et sundhedsfremmende engagement. Som i de fleste amerikanske staters skolesystemer kunne man opfordre til, at health får en særskilt status parallelt med physical education. Min position er således, at der bestemt er store sundhedsmæssige og sociale gevinster ved at lege, lave gymnastik og idræt, men det er netop fordi der ikke står sundhed og social forpligtelse over indgangsdøren, at disse kvaliteter har så gode muligheder. Udgangspunktet må være i aktiviteten, og kan den ikke bære, må den vælges fra. Fysisk-æstetisk dannelse og villet æstetik I begyndelsen af 1980 erne formulerede jeg Ti Teser om Gymnastik 2. Til det brug opfandt jeg udtrykkene fysik-æstetisk dannelse og villet æstetik. Med fysisk-æstetisk dannelse mener jeg den særlige form for bevægelsesskoling, der retter sig mod at forene den fysisk-tekniske træning med en æstetisk form. Det er afgørende, at ud over en bred erfaringsdannelse, skal den fysiskæstetiske træning udvikle færdigheder, så eleven eller en gruppe kan skabe et personligt bevægelsesudtryk en villet æstetisk form. 3 I Danmark har vi som bekendt næsten tohundrede års tradition for at arbejde med æstetiske udtryk indenfor gymnastik. Et bredt gymnastikbegreb eller flere afdelinger? På Center for Idræt ved Aarhus Universitet opererer vi med et bredt gymnastikbegreb faktisk er det så bredt, at flere delemner ikke kan betegnes som gymnastik! På trods af de mange emner insisterer vi på, at eksempelvis dans skal defineres som dans og altså i sit udgangspunkt være forskellig fra f.eks. rytmisk gymnastik og akrobatik. Tænkningen er: Kun ved at mestre og respektere faglighed kan der etableres tværfaglighed eller måske rettere interdisciplinært samarbejde. Musik-og-bevægelse står i centrum (grundtræning, bevægelsesskoling og arbejde med og forevisning af koreografier) og knytter sig snævert til former for rytmisk gymnastik og spring-gymnastik. Spring-gymnastikken overlapper med redskabsgymnastikken, ligesom der i uddannelsen indgår præsentation af danseformer, Laban, aerobic, break, akrobatik mv. samt et kursus i hhv. bevægelsesdrama og biomekanik. Spring- og redskabsgymnastikken 37

38 udgør ca. en tredjedel af uddannelsens samlede gymnastik-timetal. Spring- og redskabsgymnastik Der sker til stadighed forgreninger ud fra den form for gymnastik, som Niels Bukh med sine Ollerup-gymnaster kaldte for idrætsgymnastik og den redskabs-baserede gymnastik, der udviklede sig parallelt med og i forhold til tid og sted bl.a. blev benævnt redskabsgymnastik, turnen og olympisk gymnastik. Det er karakteristisk, at de to retninger den folkelige gymnastiks springgymnastik og Dansk Gymnastikforbunds redskabsgymnastik udviklede sig uafhængigt af hinanden op gennem midten af det tyvende århundrede. Som jeg beskriver i Kroppens Idé kunne Nielsen forstander på Gymnastikhøjskolen ved Viborg omkring 1960 stå og bøvle med at indlære sine gymnaster flik-flak samtidig med at han ignorerede, at der et par kilometer derfra opererede en anden Nielsen, der var dansk mester og beherskede en langt bedre teknik. Vi skal frem til 1970 erne før der for alvor sker opbrud på dansk grund. Den form vi nu kender som spring-rytme-gymnastik blev grundlagt i midten af 70 erne. Det er i samme årti, der for alvor kommer gang i trampolinspring som en integreret eller særskilt disciplin. I 80 erne begynder en epokegørende fornyelse af gymnastikredskaberne ikke mindst får det betydning, at skum- og air-måtterne kommer til. De følgende år bliver akrobatik og power-tumbling også synlig i (konkurrence-) gymnastikbilledet. I samme periode sker en udvanding af redskabsgymnastikken i gymnasieskoleregi. Det skyldes ikke alene, at redskaberne blev dyrere og de tekniske færdigheder mere og mere avancerede, men det skyldes først og fremmest, at lærernes kvalifikationer ikke kunne følge med, og at eleverne gennem tilvalgsordningerne kunne vælge den svære redskabsgymnastik fra. Forbudet mod brug af trampoliner føjede til den negative udvikling. Modarbejde og modvilligt samarbejde Gymnastikorganisationernes stejle holdning over for hinanden kulminerede i midten af 80 erne. De folkelige gymnastikorganisationer afholdt repræsentationsholdsstævne i Nakskov, hvor man bl.a. benyttede redskabsgymnastikforeningens center opbygget med Bertelsendynastiet som drivkraft. Det lykkedes gæsterne totalt at overse værterne, der dog stod inde for flere 38

39 danske og internationale mesterskaber. Et andet eksempel er begge organisationers højlydte frustration over, at Århus Amts Repræsentationshold fik Team Danmarks støtte til en turné til verdensudstillingen i Vancouver i Elite-/konkurrencelogikken blev for en enkelt gang brudt. I et universitetsspeciale 4 trækker H.T. Jørgensen forskellen op mellem de to retninger konkurrenceformen og den mere åbne, musiskkreative springgymnastik ved at benævne dem hhv. spring-rytmegymnastik og musik-spring gymnastik. Den seneste halve snes år har gymnasterne tilsyneladende taget sagen i egen hånd og bevæger sig nu på kryds og tværs af organisations- og klubgrænser på jagten efter passende udfordringer de bedste instruktører og faciliteter. Nye tider for springog redskabsgymnastik i gymnasiet? At dømme efter kropslige og sproglige udtalelser fra vores idrætsstuderende på universitetet er det helt afgørende, at der på gymnasierne bliver afsat timer til spring-/redskabsgymnastik, og at underviserne får opdateret kvalifikationerne, ligesom der skal være et minimum af redskaber til rådighed. Den første, større investering for mange skoler er sikkert måtter. Springbanen/måtterne er grundredskabet, og med dem i hus kan man formodentlig gøre nytte af eksisterende redskaber (plint, hest mv.) ligesom renovering eller anskaffelse af f.eks. ringe og en væg-reck ikke er så bekosteligt. Det drejer sig i høj grad om, at underviserne bliver enige om at satse, og får sat ord på mål og midler. For de fleste bliver der af bl.a. de nævnte praktiske årsager tale om kompromisser mellem organisationernes definerede genrer. Flere steder i landet bliver der bygget veludstyrede gymnastikcentre, hvor der ikke alene er gode faciliteter, men også gode instruktører at samarbejde med. Et godt eksempel er Århus Gymnastik- og Trampolincenter, der ikke alene tager imod en lang række målgrupper, men også har formået at slå bro mellem skole- og foreningsgymnastikken. Gruppen bag centret tæller bl.a. Brandtofterne, hvoraf mindst én er gymnasielærer ligesom centret er aktiv part i EM i redskabsgymnastik i Århus om et par år. Der er også inspiration at hente i mindre sportificeret sammenhæng. Kamp- eller battle -aktiviteter som break og capoeira rummer i høj grad gymnastiske og akrobatiske færdigheder. Måske er der mulighed for transfér eller partnerskab? - Det er der måske værd at bruge et headspin på? - Noter: 1 Idrætspædagogisk Årbog, Forlaget KLIM, 2002, red. Kurt Lüders m.fl. 2 For nylig udlagt af Rasmussen, Troels i: Lederuddannelse og Demokrati, Odense Universitetsforlag En bred gennemgang (gymnastik, dans, cirkus mv. - ) i Ballisager, Olav og Damkjær, S.: Kroppens Idé, Forlaget SYSTIME, Institut for Idræt, Københavns Universitet

40 DEN OLYMPISKE MYTE Af Professor i idrætshistorie Hans Bonde Den harmonisk uddannede og idrætsligt alsidige femkæmper med interesse for filosofi og de ædle kunster... opstod først i de grækofile, ny-humanistiske 1800-talsforskeres studerkamre. (Professor i antikhistorie Manfred Lämmer) I denne uge starter de olympiske lege i Athen. For første gang siden 1906 skal Grækenland være vært for OL. Fodboldsejren ved EM i juli og nu OL er en enestående chance for den græske nationalstat til at markere sig på den internationale arena. OL i Athen markedsføres som en genfødsel på græsk jord af den oprindelige antikke sport. Football is coming back siger fodboldspillets engelske skabere, når England står til at vinde et VM. På samme måde synes de olympiske lege nu at komme tilbage til det skød, der fostrede Olympia. Som Zeus yndlingsdatter Pallas Athene fødtes ud af Zeus pande i fuld rustning, sprang de moderne olympiske lege ud af de antikke. De olympiske leges grundlægger Pierre de Coubertin ønskede at genskabe den antikke olympiske sports ritualer og mytiske kraft. I kølvandet på tyske arkæologers udgravninger af Olympia lancerede han i slutningen af 1800-tallet forestillingen om en kropslig renæssance. Sporten skulle igen komme til ære og værdighed som symbol på en fremadstræbende menneskehed, der ønskede at bevæge sig hurtigere, højere og stærkere i en fredelig og upolitisk kappestrid mellem nationernes ungdom. Det vigtigste var ikke at vinde, men at deltage. I den olympiske bevægelses barndom udviklede der sig forestillinger om den klassiske græske idræts glade amatørisme og idealet om en sund, sjæl i et sundt legeme. De moderne olympiske lege skulle genopvække disse idealer og revitalisere ungdommen gennem hærdende legemsøvelser. I dag ved vi, at den moderne idræt er meget langt fra disse høje idealer, og gang på gang bliver antikkens idræt hentet ind som modutopi for den korrumperede elitesport. Men hvordan forholder det sig egentlig med oldtidens idræt. Kan den levere effektive modbilleder til den degenererede moderne sport? For Pierre de Coubertin var den rituelle iscenesættelse af OL med edsaflæggelse, ringene og den hellige ilds symbolik ikke noget tilfælde. Tværtimod opfattede han OL som det højeste udtryk for en neoklassicistisk sportsreligion: Religio Athletae. Denne religions ånd kaldte han olympismen, men den havde nu ikke meget med den antikke gudeverden at gøre. De antikke olympiske lege var den vigtigste ceremoni til Zeus ære i den antikke verden. Mange moderne seere er sure over, at sporten fylder så meget i medieudbuddet, og endog kan presse Bamse og Kylling væk fra skærmen, når der er forlænget spilletid. Men sporten spiller kun en marginal rolle i samfundslivet i dag i forhold til i den græske antik, 40

41 hvor den fornemste måde, man kunne dyrke sine guder på, var at arrangere sportskampe til deres ære. Guderne fremstilledes som idrætsmænd, og blandt guder var heroen og muskelbundtet Herakles den store idrætsmand, der var afbildet overalt, hvor der dyrkedes dræt. Fuldstændig uforståeligt for den moderne mentalitet var det kæmpestore tempel for den øverste antikke gud Zeus placeret midt på et kæmpe sportsområde, og de hellige ceremonier og processioner i Olympia udførtes af dommere og idrætsudøvere. At forsøge at snyde i konkurrencerne blev opfattet som manipulation med gudernes vilje, og som bøde blev man pålagt at bidrage til finansieringen af kostbare statuer af Zeus de såkaldte Zanes. Antikkens religions- og kunsthistorie kan simpelthen ikke begribes uden at medtænke sporten. Kan man forstille sig et 100 meter løb til Jesu ære, der ender midt i Vor Frue Kirke, hvor den sortklædte dommer holder prædiken? Nej. Og det er jo ikke så mærkeligt, for det var præcis den oldkristne kirke, der fik afskaffet den antikke hedenske sportsdyrkelse. Ny Carlsberg Glyptoteket har været med til at vise, at de antikke statuer var bemalede, og at kunstmalerens arbejde var en lige så vigtig og anerkendt del af værkets tilvirkning som billedhuggerens. Denne erkendelse har været godt skjult af kunsthistorien gennem generationer og har fastholdt antikken i et tidløst, immaterielt og ideelt skær, en borgerliggjort kunst med tilbagevirkende kraft med appel til pæne hattedamer. Forsøget på at fastholde drømmebilledet af det hvide, kølige marmor, er kun en mindre del af åndeliggørelsen af antikken. Én ting er formen altså farven på statuerne, et andet er indholdet, altså kroppen i bevægelse. Hvorfra fik de græske billedhuggere inspiration til at skabe den europæiske kulturs afgørende naturalistiske og realistiske gennembrud i kunsten? I høj grad gennem sporten, hvor den anatomiske detalje kunne studeres on location. Det var et særkende ved den græske sport, at den foregik nøgen (gymnos betyder nøgen, deraf gymnastik). De græske kunstnere kunne derfor studere det nøgne, veltrænede legeme i bevægelse, og gjorde det i rigt mål, da der var et stort marked for statuer af de olympiske sejrherrer. Antikken i farver, javel, men også: Antikken i bevægelse. Uden Myrons, Polykleitos og Lysippos statuer af den dynamiske, nøgne idrætsmand havde den vesterlandske kunsthistorie set væsentligt anderledes ud. Lysippos mest kendte værk var ikke hans 41

42 portræt af Aleksander den store, men af Apoxyomenos, atleten, der skraber olie og støv af kroppen efter en kamp. Antikken er dramatisk, farverig og kropslig. Det moderne svælg mellem finkultur og sport fandtes ikke i den græske antik. Den ældste klassiske digterkunst udødeliggjort i Homers værker, blev formgivende for den europæiske litteraturtradition, og her spiller idrætten en central rolle. Da Odysseus i Odysseen udfordres på sin ære, kaster han sin diskos, der selvfølgelig er tykkere, tungere og større end normalt, meget længere end sine konkurrenter. I Iliaden arrangerer Akhilleus kamplege i forbindelse med sin faldne ven Patroklos gravfærd. Den store lyriker Pindar er ikke mindst kendt for sejrshymner til idrætsmænd. Platon skal have deltaget ved de olympiske lege og blandt andet have konkurreret i brydning. I hans værk om det ideelle samfund Staten og lovene fremhæver han gang på gang idrætten, der i øvrigt skal dyrkes nøgen af begge køn i den fysiske trænings kultsteder gymnasierne. Pierre de Coubertin forsøgte at genskabe den antikke enhed mellem sport og kunst ved at lægge allehånde kunstkonkurrencer ind i de tidlige olympiske lege. På længere sigt slog Coubertins forsøg på at arrangere konkurrencer i arkitektur, skulptur, malerkunst, musik og litteratur dog som bekendt fejl. Dette skete ikke mindst, fordi de æstetiske konkurrencer jo blot blev et halehæng til de sportslige, hvorimod den antikke sport i sig selv var en æstetisk udtryksform uadskillelig fra kunsthistorien. I det hele taget er ideen om kunstens, religionens og sportens adskilthed en moderne forestilling, som ville være uforståelig for det antikke menneske. For Pierre de Coubertin skulle de olympiske lege forene alle folkeslag på tværs af geografiske og etniske skel. En sådan universel humanisme var fremmed for den antikke græker. Grækerne dyrkede den nøgne krop ved de mange sportsbegivenheder i hele det græske område og i gymnasion, datidens drengeskole en fysisk præget undervisningsanstalt for unge nøgne mænd, der trænede idræt, men også kunne undervises i filosofi. Nøgenheden var de græske mænds fornemste dragt. Barbarerne altså ikke grækerne måtte gemme deres behårede, grimme kroppe og store vulgære peniser bag klæder, for kun de græske mænd var smukke nok til at optræde upåklædte med deres spillende, veltrænede muskler under den olieindsmurte hud. Nøgenheden blev en græsk markør på etnisk overlegenhed, ligesom idealet om den moderate ynglingeagtige penisstørrelse, som kan beskues på de græske statuer i vores parker. Det var langt fra nogen kysk nøgenhed, der dyrkedes, for kæresteforhold mellem mænd og store drenge var en del af hverdagen i de græske gymnasier. Kun grækere havde ret til at stille op ved de olympiske lege, simpelthen fordi sport mellem ligemænd var et kriterium på græsk maskulinitet. Grækerne kaldte sig simpelthen dem fra gymnasiet. Men hvad så med forestillingen om en sund sjæl i et sundt legeme, den er da græsk? Sentensen mens sana in corpora sana var romersk og stammede fra Juvenal, og sundheden var slet ikke et ideal ved de antikke lege. Grækerne hyldede gennem sporten kalokagathia; den unge mands enhed af skønhed og godhed. En af de aller fornemste discipliner var hestevæddeløb med firspand, men her stillede ejeren ikke nødvendigvis selv op, men lod f.eks. en slave gøre det hårde arbejde. Heller ikke de gamle grækere kun- 42

43 ne holde sport og politik adskilt. Med Aristoteles ord er mennesket et zoon politicon et polis væsen, eller med moderne ord et politisk dyr. Det er ikke noget tilfælde, at ordet idiotes på græsk oprindeligt betød en privatperson ; ikke at træde frem på den offentlige rampe og kæmpe om ære markerede en umandig tilbagetrækning fra samfundslivet karakteristisk for ignoranter. Forestillingen om, at sport skulle være upolitisk var meningsløs i en kulturkreds, hvor selve den mentale ramme var bystaten; polis, hvorfra vores begreb politik er afledt. At blive hyldet som én af sin bystats store sønner, var den største hæder en mand kunne opnå. De antikke lege var organiseret af bystater, der ønskede at markere sig politisk på landkortet og oven i købet kunne diktere fred i perioder som et vigtigt politisk våben. Bystaten Athen sørgede for en effektiv politisk branding, når en sejrspræmie skulle uddeles i form af sandsynligvis 100 amforaer olie til en nutidsværdi af ca. 50 dollars stykket. På amforaen var der malet et billede af Athens militært kapable skytsgudinde Pallas Athene med skjold og sværd. På Olympia kunne der fremsættes politiske deklarationer som f.eks. militære sejre over en anden bystat. Der er eksempler på brud på den olympiske fred og på boykotter og invasion af det hellige område Altis midt under legene. Bystater har kæmpet militært om kontrollen med de sportslige helligdomme, der kunne generere enorm politisk goodwill. Når de mange politiske kontroverser om de olympiske lege tages i betragtning, er det ganske imponerende, at de foregik uden afbrydelse i 1000 år, hvilket bedre end noget andet demonstrerer deres enorme betydning i den græsk-romerske kulturkreds. I de lidt over 100 år, de moderne olympiske lege er foregået, har der allerede været tre aflysninger på grund af verdenskrige og efterfølgende udelukkelser af krigens tabere. De gamle grækere var da renlivede amatører, der blot kæmpede for ærens skyld om en olivenkrans? Langt fra. De græske sportslege var opdelt i pengelege og i kranslege, hvor man blev kronet med f.eks. en oliven- eller laurbærkrans. Ved de hundredvis af pengelege spredt over hele det storgræske område kunne man vinde fyrstelige beløb, der matcher vor tids pengepræmier. Men også ved de såkaldte kranslege som i Olympia kunne der vanke store præmier. Typisk opnåede en vindende atlet materielle goder som skattenedsættelser og livslang bespisning på rådhuset (prytaneion) i sin bystat, og f.eks. i Athen blev en sejr i Olympia takseret til 500 drachmer, mere end en årsløn for en faglært arbejder. En del atleter stillede op til et utal af stævner og nogle søgte at slå en antikkens grand slam: At vinde i de fire mest prestigiøse lege uden afbrydelse. Forestillingen om at det gælder om at deltage mere end om at vinde, ville være den antikke græker fremmed. De græske bystater var præget af en agonal mentalitet, og agon kappestriden satte sit præg overalt. Hvis nogen siger, at det er det moderne kapitalistiske samfund, der har opfundet konkurrenceånden, må man klaske sig på lårene af grin. Ved de antikke sportsstævner var det så vigtigt at vinde, at man ikke regnede med andet end førstepladser. Anja Andersen er i sandhed en ægte græker, når hun siger, at en sølvmedalje er en tabt guldmedalje. Der fandtes ingen sølv eller bronzemedaljer, og taberne kunne risikere at blive hånet. Pindar beskriver i en sejrshymne, hvordan taberne ikke dømmes nogen rar hjemsrejse Ramt af deres hårde skæbne, gemmer de sig for deres fjender og smyger sig gennem gyderne. 43

44 På ét punkt lignede Coubertin dog de gamle grækere; i sin foragt for holdsport, som han helst ville holde ude fra de moderne olympiske lege. Ved de antikke lege var der kun individuelle discipliner og den fornemste egenskab en mand kunne besidde, Arete, var en individuel dyd, der ikke blev anvendt om kollektiver af mænd. De antikke græske bystater var krigerkulturer, og det hørte til enhver ung mands ypperste pligt at gå ind i hæren og deltage i krig. Krig blev ikke anset for et til tider nødvendigt onde, men en væsentlig måde, hvorpå unge mænd kunne demonstrere deres samfundssind i kamp for bystatens grænser eller deres ekspansion. De olympiske lege var kampe for unge krigere, og det var under dødsstraf forbudt kvinder i den giftemodne alder at vise sig under legene. Det var i øvrigt kun modvilligt, at Pierre de Coubertin accepterede kvinders deltagelse i de moderne olympiske lege: Ved De olympiske Lege skal deres primære rolle være at bekranse sejrherrerne med laurbær. De smukke statuer af unge mænd såkaldte kouroi - vi nyder i vores parker, forestiller krigere og sportsfolk. Eller rettere; det er ofte svært at se forskel, når der kastes et spyd, fordi soldaten og sportsmanden befinder sig indenfor det samme kontinuum. At deltage ved de olympiske lege og at gå i krig var to former for maskulin adfærd, der kompletterede hinanden, og i begge udtryksformer var det absolutte mål at demonstrere, at man havde arete, et ord der indbefatter dygtighed, godhed og ædelhed. I Iliaden ofrer soldater, der er totalt udmattede efter krigshandlinger alligevel ressourcer på at afholde kamplege som tak til guderne for sejren. Sejrsgudinden Nike er da også et fælles symbol for den sejrende soldat og den vindende sportsmand. I en bystat begyndte borgerne at rive bymuren ned i forbindelse med deres sejrrige sportsmands hjemkomst. Med sådanne krigere til at forsvare os, behøver vi slet ingen beskyttelsesmur. Ved de olympiske lege var der hoplitløb, dvs. løb for soldater i fuld udrustning, og resten af disciplinerne havde også martialsk islæt som brydning, boksning og den blodige pankration, der minder om moderne ultimate fighting med færrest mulig regler. Modstanderne forsøgte at brække fingre, vride ankler og arme af led, brugte stranguleringer og sparkede og hoppede på deres liggende modstander. At bide og trykke på øjnene var ikke tilladt, men det forekom alligevel. I boksning viklede kæmperne i hellinistisk tid en tyk læderrem rundt om hånden, hvilket gjorde slagene endnu mere frygtindgydende. Kampen var afgjort, når en bokser ikke kunne eller ville mere. På en boksers grav i Olympia stod der lakonisk: Han døde efter at have bedt om Zeus eller kransen. I de interne athenske lege var der ingen tvivl om den martialske ramme for priserne blev simpelthen givet som priser til krigerne bla. i krigsdans. De antikke statuer, vi ser på vores museer og i vores parker, er helt igennem idealiserede udtryk for den antikke skønhedsdyrkelse. I praksis var sporten så hård og krævende, at de unge svedige, støvede, olieindsmurte mænd, der konkurrerede i kampsport, fik blomkålsører, skæve næser og andre deformiteter. Der er eksempler på, at kæmpere har fået tildelt sejren posthumt, som da pankratisten Arrakhion blev stranguleret til døde, men inden da havde fået sin modstander til at give op ved at forsøge at brække hans tå. Hvad angår dødsofre ligner pankration mere vores cykelvæddeløb end nogen ideel forestilling om sund idræt. Set 44

45 på denne baggrund er udtrykket olympiske lege noget af en eufemisme. Virkeligheden var langt tættere på krig end på barneleg. Forestillingen om de gamle olympiske lege som fredsstævner er derfor fuldstændig anakronistisk og vidner mere om vores behov for pacifistiske utopier end om oldtidens virkelighed. Rigtigt nok skulle der i tiden op til og under de olympiske lege herske fred, men det indebar som den danske antikforsker Thomas Heine Nielsen har påpeget - ikke generel våbenhvile, kun at bystaten Elis, der arrangerede de olympiske lege, ikke måtte angribes. Ikke desto mindre var selve skabelsen af fredelige rum afgrænset i tid og sted en væsentlig nyskabelse, der kunne fostre en spirende utopi om fredeliggørelse og mellemfolkelig forståelse mellem de mange grækere, der kom til Olympia fra hele Magna Graecia det store middelhavsområde med græske kolonier fra Frankrigs sydkyst til Sortehavet, fra Nordafrikas til det østlige Adriaterhavs kyster. Én ting er, om vi kan lære noget af den græske sport, men en anden, om vi ønsker at tage ved lære. I dag er statuen af den idealiserede, smukke unge mand, kouros, mest kendt som navnet på en mandeparfume, og sejrsgudinden Nike, der foldede vingerne ud ved Zeustemplet i Olympia, er blevet navnet på et globalt firma for sportsbeklædning. Sic transit gloria mundi. Er antikkens menneskeopfattelse så væsensfremmed for os, at vi slet ikke kan spejle os i den tids kropskultur? Jo på et punkt kan vi virkelig lære noget. Det græske demokratis højdepunkt falder sammen med sportens zenit. Både forestillingen om én (fri) mand, én stemme, lighed for loven (isonomia) og sportens ide om lighed bag startsnoren, var unikke og sammenvævede tankeformer i antikken. Nøgenheden var den fælles statusudlignende dragt. Uanset om man var af aristokratisk byrd eller mindre bemidlet havde man de samme muligheder for at komme først i atletikkens discipliner, og selv om man var rig og fra en anset familie blev man alligevel pisket af dommeren, hvis man var i gang med at bryde reglerne. Dette meritokrati, der byggede hierarkier på, hvad du ydede (merit), ikke på hvem du var og fra hvilken familie, du stammede, var fælles for både det politiske og det sportslige demokrati. Det er derfor ikke ligegyldigt, at den moderne sport i dag mere og mere rokker ved denne egalitære idé gennem doping eller gennem en stenrig russisk forretningsmands indkøbsfest til Chelsea for et rekordbeløb af 2,4 milliarder kroner spillere. Hvis sejren kan købes, så er alt til fals. Med den voksende fedmeepidemi, professionaliseringen og Tour de France-rytternes gambling med liv og helbred in mente, skulle vi måske hellere vende os mod romerne for at spejle os selv i fortiden. Romerne gennemførte efter deres indlemmelse af det hellenistiske område i 146 f.kr. for alvor en professionalisering af den græske idræt. De brød sig ikke om nøgenhed, de dyrkede ikke selv sport i nævneværdigt omfang, og de satte den passive tilskuersport i system ved datidens formel I, de farefulde hestevæddeløb på Cirkus Maximus og ved de brutale gladiatorkampe i arenaerne. Er det derfor, at der på nutidens olympiske guldmedaljer er en afbildning af den største romerske gladiatorarena Colosseum? 45

46 Obligatorisk idræt som ekskursionsfag: Tjekkiet marts 2004 Af Peter Knudsen, Marianne Jørgensen, Lars Bisgaard og Tommy Skov, Fredericia Amtsgymnasium 46 Den følgende artikel skal vise hvordan idræt på c-niveau kan indgå som et oplagt rejsefag og samtidig give en præsentation af hvilke kompetencer faget kan byde ind på i det løbende reformarbejde på gymnasierne, både i det 1/2 årlige introduktionsforløb, men også i det senere studieretningsarbejde på gymnasiet og hf. Med baggrund i at Fredericia Amtsgymnasium i flere år har lavet ekskursioner til Bøhmen, Tjekkiet, er det på tide at få nedfældet de erfaringer som turene har givet lærerne samt at præcisere hvad der adskiller denne type fra de mere traditionelle studieture. Konkret er turen er bygget op om aktiviteter på og omkring slottet Hrubà Scàla i det bøhmiske paradis fra lørdag middag til tirsdag morgen. Derefter er der afsluttende to dage i Prag med hjemtur torsdag aften. To klasser har været af sted denne gang med 4 lærere hvoraf de tre er idrætslærere og den 4. en dansklærer har haft et aktivt spejderliv som baggrund for at deltage i friluftsaktiviteterne. Prisen for den enkelte elev har været ca.2700 kr. med fuld pension på slottet. I Bøhmens naturreservat Ceska Raj lavede eleverne mange aktiviteter såsom mountin-bike (helt nye cykler), o-løb, overnatte i en grotte ude i skoven, zip-wire over en kløft der var 50 m. dyb, tilbage over kløften via en rebbro, mad rundt om et bål, trekking i sandstensklipperne, teamspirits-øvelser, klatring på klipper med efterfølgende rapelling ned i 22 m. dybde. Alle aktiviteterne blev forberedt og ledet af erfarne tjekkiske tour-guides fra firmaet Outdoor Discovery, som talte engelsk og havde ansvaret for sikkerheden. Vores roller som lærere var så at arbejde med elevernes grænser m.h.t. frygt for højde, gruppeprocesser, træthed, møde til tiden og tage personligt ansvar og for gruppens trivsel. Kort sagt at fremme en åben social adfærd og modvirke lukket negativ adfærd. Denne arbejdsdeling mellem de tjekkiske guides og os danske lærere er meget nødvendig da man som lærer umuligt kan klare at få aktiviteterne til at glide praktisk samtidig med at man hele tiden skal have øje for hvad der sker med eleverne. Samarbejdet forløb upåklageligt og guiderne er meget lyttende samt serviceorienteret. De leverer en stor indsats set i lyset af en timeløn på 15 danske kr.

47 Efter at have været underlagt naturens vind og vejr i 4 dage drog vi videre til Prag for at overnatte på hotel Ronni i en forstad til Prag. Dansklæreren karakteriserede det sigende med udtalelsen: Det ligner et senbrutalistisk helvedsbyggeri fra kommunismetiden. Hotelskiftet understregede at vi nu befandt os i storbyen med larm, stress og jag. Uheldigvis bevirkede det også at eleverne skiftede karakter fra at være beslutsomme overlevere i naturen til at være bløde klynkere i storbycivilisationen. Det er ikke morsomt at vandre rundt i Prags brolagte gader i skyggen af kolde gader med højhælede og snabelformede sko med blotlagt navle. I Prag fastholdt vi idrætsaspektet ved at eleverne anvendte deres o- løbs-teknik ved en historisk byrundtur baseret på opgaveløsning. Posterne var definerede på forhånd. Men modsat den stærke koncentration der blev udvist i naturreservatet havde eleverne svært ved at koncentrere sig i metropolens sansebombardement og lokkende tilbud som optog de unge konsumenter. Stærkest eksemplificeret ved at MacDonalds med sine glasfacader og fedtduft triumferende vandt over elevernes opmærksomhed foran det overfor liggende kommunistmuseum. Eleverne kastede deres jæger-samler instinkter fra sig og blev urbane forbrugsdyr klar til at lade sig underholde og power-shoppe. Sidst, men ikke mindst var det planlagt at eleverne skulle have været ude at spille ishockey iført udstyret og med instruktion. Desværre blev det for dyrt og vi måtte nøjes med at se topopgøret mellem den traditionelt velstillede klub Sparta Prag mod arbejderklubben Sparta Slavia. kampen foregik i et tætpakket ishockey-stadion fyldt med entusiastiske tjekker( mest mænd), cheer-piger, luftballoner til reklamer, fedtede pølser samt sværtbevæbnet politi. Forinden var reglerne til spillet blevet forklaret i bussen samt at ishockey i flere omgange havde været den idrætsgren hvorved den kommunistiske lillebror Tjekkoslovakiet havde drillet storebroren Sovjetunionen ved at vinde store ishockeyfinaler. Dette virkede som protest over nedkæmpningen af Foråret I Prag 1968 og var en voldsom torn i øjet på Sovjetunionen. Eleverne blev med kampen gjort opmærksomme på idrættens politiske og sociale rolle. Forberedelserne til turen har krævet lang tids forberedelse hjemmefra, dvs. fra august-marts og konstant fokus på team-building. Konkret har vi trænet klasserne i at læse o-løbskort, gennemføre o-løb og at de selv kan lave o-løb. Gymnastik med vægt på opgaveløsning, arbejde med grænser i svømmehallen ved vippespring og dykning samt træning af basale klatrefærdigheder i hallen. Egentlig var det planlagt at komme på den lokale militære feltbane, men det kiksede da kasernen ikke kunne gennemføre undervisningen. Eleverne troede i lang tid at de skulle på en overlevelsestur i kamp mod naturen og hinanden. Det tog længere tid at afmontere det forvrængede mediebillede i form af overlevelsesture fra f.eks. Robinson-serien ift. at de rent faktisk 47

48 skulle arbejde med naturen og hinanden. Vi måtte forklare eleverne mange gange at de skulle opleve hinanden og naturen på en positiv måde. Desuden kræver det tæt koordineringsarbejde med det tjekkiske guide-selskab som måtte ændre på aktiviteterne løbende eftersom vejret i området, i uge 12 ligger og svinger mellem vinter og forår. Sidst, men ikke mindst kræver det et stort engagement og samarbejde fra lærernes side, ellers hæmmes man i at være en optimal støtte for eleverne, hvis ressourcerne skal gå til lærerinterne diskussioner. Det er der simpelthen ikke tid til. Desuden er der ingen tvivl om at eleverne ser lærerne som rollemodeller hvad angår stresshåndtering og teamsamarbejde, hvilket vi som lærerstand er alt for lidt opmærksomme på til daglig. En skriftlig evaluering af udbyttet viser at idrætsfaget er et godt fag til at lade eleven arbejde med flere intelligenser samtidig. Her tænker jeg på den sociale intelligens ved teambuilding, den rumlige og logiske intelligens ved o-løb, den kropslige ved alle aktiviteter og den personlige udvikling ved at overvinde grænser. Forholdet til naturen vækkes hos eleverne idet de skal forholde sig til terrænet, kulden, højde og afstande i skove og bjerge. Som de tjekkiske guides beskrev det i.f.m. overnatningen i grotten: ail is going too bee a strong experience, not a good one, but a strong one. Meningen var at påvise at det er ulogisk at overnatte udenfor med - 2 grader, men at situationen hvor alle sov sammen og klarede det godt ville styrke den enkelte elev og klassen som helhed. Desuden har eleverne fået øjnene op for hvor svag man som menneske kan blive, hvis man kun lever i den trygge bylivsform med al dens komfort og aldrig kommer ud i naturen. Hvis eleverne bare overfører en lille procentdel af deres gåpå-mod, viljestyrke og handlekraft som blev udvist i bjergene til den daglige skolegang, havde vi som institutioner ingen problemer med fravær, manglende opgaveafleveringer og forberedelse. De engagerede lærere har også fået et stærkt sammenhold, store oplevelser og mod på at arbejde med dimensionerne personlig udvikling, flere intelligenser og team-building i den daglige idrætsundervisning. En traditionel studietur med mange museumsbesøg og på storbyens præmisser giver ikke de samme muligheder for fysisk og mental tilstedeværelse og udvikling som turen til Ceska Raj gav. Med denne korte beskrivelse af turen til Bøhmen og Prag håber jeg at idrætsfaget fremover i højere grad vil indgå som ekskursionsfag på gymnasiet og hf. 48

49 Boganmeldelse Idrætspædagogisk årbog 2003 Af Mette Trangbæk Hammer For andet år i træk har jeg læst Idrætspædagogisk årbog, red. af Kurt Lüders og Niels Vogensen, med stor interesse. Som sidste år er artiklerne vidt forskellige i både tematik, målgruppe, sværhedsgrad og så videre. Alligevel har de det til fælles, at de alle forsøger at give nogle bud på idrætten i pædagogisk sammenhæng anno Et af formålene med bogen er at danne bedre bro mellem idrætspædagogisk praksis og teori, og en af artiklerne handler netop om nytten af, men også om vanskelighederne ved, dette. Per Lauvås skriver i artiklen Om undervisning, vejledning og vurdering om, hvordan der i mange undervisningsmiljøer er en udbredt skepsis i forhold til at knytte teori an til praksis, hvorfor praksis ofte bliver et resultat af de traditioner, vaner og uvaner, der findes på undervisningsstedet. Han tager udgangspunkt i norske forhold, men mange af overvejelserne er ligeså interessante for den danske (idræts)lærer. I det hele taget mener jeg, at en bog som denne langt hen ad vejen kan være medvirkende til at nedbryde nogle af de skel, der eksisterer mellem teori og praksis, og mange af artiklerne er oplagte som diskussionsemner i faggruppen, men kan som sagt benyttes på vidt forskellig måde. Vi står overfor en lang række forandringer og udfordringer i de kommende år: besparelsen af den 3. idrætslærer, ny reform og ny læreplan for faget. Derfor er der et endnu større behov for at nytænke praksis - også den pædagogiske praksis. Blot udfordringen med at undervise 28 elever kalder på en ny, eller i hvert fald revideret, pædagogik. Idrætspædagogisk årbog går her flere steder usædvanlig godt i spænd med de nye reformtanker i gymnasie- og hf-uddannelserne med artikler om vejledning, supervision, det tværdisciplinære, sundhedsdimensionen og så videre. Generelt kan hele bogen jo medvirke til et udvidet syn på den idrætskultur, som vi selv og vores elever befinder sig eller ikke befinder sig i. En sådan forståelsesramme om de elever, vi møder i gymnasiet, er jo i sig selv givtig. Jais Sørensens artikel Vind eller forsvind handler for eksempel om den kompetencefokusering, der findes i foreningerne. Han tager udgangspunkt i et casestudium af en håndboldforening, men mener dog, uden at have endegyldig dokumentation herfor, at mange af tendenserne i denne forening er generelle. En af af de uheldige konsekvenser af denne ensidige kompetencefokusering er blandt andet, at den medfører et relativt stort frafald, idet en del unge ikke bliver bekræftet, men konstant må befinde sig i en taberposition. Dette er i direkte modstrid med politikernes mere og mere udtalte sundhedssigte, fordi de unge netop ikke motiveres til fortsat fysisk aktivitet. Artiklen har for mig at se mange interessante pointer og kan bibringe noget viden om, hvilken (til tider ensidig) opfattelse af idrætten vores elever kommer med i gymnasiet. I artiklen Boldspil - i clinch med kroppen og kulturen skriver Klaus Almind og Kasper Lastheim Madsen sig på sin vis ind i dele af sam- 49

50 me problematik, idet de også taler for et fornyet og udvidet idrætsbegreb blandt andet i foreningerne. Her er det med udgangspunkt i en undersøgelse af boldspil og dets kulturelle betydning, hvor forfatterne har lavet et feltstudie på øerne Trinidad & Tobago. Dette har de anvendt til at lave en komparativ analyse med fodbolden i Nordeuropa. En af deres mange konklusioner er, at en stor del af legen og derved også det nyskabende i fodbolden er gået tabt i det nordeuropæiske spil i dag, hvor det er bibeholdt på Trinidad & Tobago, hvilket giver spillet en større fascinationskraft. Dette legende og eksperimenterende element er jo noget, som for eksempel gennem boldbasis har vundet større og større fodfæste i gymnasieskolen i de senere år, men der er alligevel mange nuancer, teoretiseringer og en del filosoferen i denne artikel, som kan give inspiration til nytænkning. I Per Fibæks artikel Bevægelse og sprog kan man få en lidt anden type af inspiration. Dels skriver den sig ind i diskussionen om idrættens tavse viden, dels giver den på en lidt anderledes måde nogle bud på idrættens kernefaglighed og måske også muligheden for samtænkning med andre fagområder. Fibæk taler om kropssproget som et blandt flere symbolsystemer, der ikke umiddelbart lader sig oversætte til andre symbolsystemer, for eksempel verbalsproget eller billedsproget, og han benytter her et citat af danseren Martha Graham til at understrege denne pointe: If I could have said it I would not have danced it. Der er fællesmængder for de forskellige symbolsystemer, men hvert symbolsystem har, som sagt, også sine særlige kendetegn. Kropssproget er for eksempel kendetegnet ved, at det egner sig bedre til legen end de andre symbolsystemer, ligesom dets mimetiske karakter giver det et vist samfundsdannende potentiale. Også nærheden til de biologiske processer og følelserne er særegne for kropssproget. Der er dog flere andre konklusioner, som kan nuancere debatten om kernefaglighed. Skal man i øvrigt have sine teoretiske lyster styret, kan man i samme forbindelse læse Per Aage Brandts artikel Kroppen ifølge sproget ifølge kroppen, som jeg ikke vil kommentere nærmere, men blot sige, at den i hvert fald befinder sig langt fra vores praksisfelt. Dermed ikke sagt, at den er irrelevant i Idrætspædagogisk årbog, der jo har mange målgrupper. Af relevans for faggruppesamarbejdet er artiklen Supervision af Aksel M.Bendsen, Edith Grunnet og Lis Rahbek, idet den er et konkret eksempel på et fagsamarbejde i idrætsgruppen på Skårup Seminarium. Den er lettilgængelig, hvis man som faggruppe har lyst til at afprøve supervision som middel til faglig udvikling, idet der næsten er en konkret handleplan for hele projektet med en lang række af relevante spørgsmål, der kan stilles undervejs i en sådan proces. En helt anden type af artikel er Søren Andkjærs Dansk friluftsliv i udvikling. Denne kan faktisk direkte benyttes som diskussionsoplæg i forbindelse med emnet friluftsliv til elever med idræt på B- niveau, men man kan også forestille sig, at den kan indgå på C- niveau. Med udgangspunkt i en undersøgelse af friluftslivets udvikling fra opdeler Søren Andkjær afslutningsvis friluftslivet i 6 kategorier, som forskellige måder at anvende naturen på, der alle indeholder forskellige natur- og menneskesyn. Han forholder sig ydermere til tre mulige scenarier: det sandsynlige, det værst tænkelige og det ideelle. Også disse kan være interessante at diskutere med eleverne. Sundhedsaspektet, som i forbindelse med den kommende læreplan for faget, efter al sandsynlighed opprioriteres, berøres af Olav Ballisager i artiklen Træningspavillionen - grundtræningens placering i idrætslandskabet. Han retter en kritik mod de hidtidige bekendtgørelser, der ikke integrerer sundhedsbegrebet på trods af, at der fra politisk side er en øget interesse, blandt andet fordi det for samfundet simpelthen er billigere at forebygge end at helbrede alle de livsstilsbetingede sygdomme. Han for- 50

51 klarer fraværet af sundhedsbegrebet med en tro på, at blot vi bevæger os indenfor det nu udvidede idrætsbegreb, så følger sundhedsaspektet automatisk med, hvilket han efterfølgende dementerer. Interessant er det jo så, at dette sundhedsbegreb nu ser ud til at være på vej ind i de nye læreplaner, i hvert fald for gymnasie- og hfuddannelserne. En af hans pointer er mere bredt, at motion bør blive en lige så fundamental ting i hverdag, som det at børste tænder Der er andre artikler, der bør nævnes. For eksempel skriver Mette Krogh Christensen en interessant artikel om et projekt, hvor idrætslærere i folkeskolen, pædagogerne i fritidshjem og skolefritidsordning (SFO) og trænere i foreninger har skullet samarbejde, hvilket kan lede tankerne hen på andre typer af samarbejde, hvor forskellige værdisæt støder mod hinanden. I Lis Engels artikel om den æstetiske dimension i idrætten tematiseres overskridelsen af faggrænser, ligesom der gives helt konkrete forslag til æstetisk grundtræning, hvis nogen skulle være nysgerrige efter, hvad dette ord dækker over. Afslutningsvist vil jeg endnu engang anbefale, at man for sig selv og i faggruppesammenhæng læser Idrætspædagogisk årbog 2003, idet den på mange forskellige niveauer bidrager med fornyelser, nogle selvsagt mere relevante end andre i vores undervisningssammenhæng, men de fleste artikler giver på en eller anden måde stof til eftertanke i forhold til praksis. Således er bogen, for mig at se, med til at danne bedre bro mellem teori og praktik, ligesom den kommer meget belejligt i forhold til alt det nye (godt som mindre godt), der også skal ske med vores fag i den kommende tid. 51

52 Boganmeldelse af Birger Peitersens Dem der ikke hopper, 2004 Af Jens Sund, Solrød Gymnasium 192 s. kr. 199 Ekstra Bladets Forlag Forfatteren Birger Peitersen har en bred baggrund for at skrive en bog som denne, da han er kendt som fodboldkommentator, træner og forsker. Formålet med bogen er at beskrive fankulturen i Danmark og sammenligne danske forhold med især italienske og engelske fankulturer. Det er specielt fra disse lande danske supportere har hentet inspiration. Bogens intention er at flytte fokus fra det skræmmende i hooliganismen til det farverige og engagerende. Vi får beskrevet udviklingen fra superligaens spæde start med få tilskuere til nutidens supportere. Beskrivelsen af den danske fankultur illustreres på glimrende vis, og der kan læses mange gode eksempler på fanrivaliseringen herhjemme. Derudover anslås også det internationale perspektiv med inddragelsen af italienske og eksempler på ekstrem fankultur. En kultur der kan fremstå skræmmende. Det er bogens fortjeneste at vi får en mere afbalanceret debat om hooliganismens baggrund og teori, samtidig med at mediernes rolle kritisk bliver vurderet. Meget velgørende. Bogens formål fremstår klart. Den vil vise at den nye og aktive ungdomskultur, der fremkom i 90 erne ikke bare går til fodbold søndag eftermiddag, men er med til at udvikle nye organisatoriske og kreative kræfter i det danske samfund. Det er lykkedes Birger Peitersen at skrive en bog der giver læseren en god indsigt i fodboldens fankultur, ikke bare et sted for ballademagere, men en kultur der rummer farverige og dynamiske fans. Derfor er det afgjort en bog ikke blot boldinteresserede idrætslærere, men også idrætslærere generelt kan høste erfaringer fra. 52

53 Stævner Stævneudvalg Stævnekoordinator Preben Kristensen Parkbo Valby [email protected] Atletik Preben Kristensen Parkbo Valby [email protected] Basketball Peter Rykær Odinsvej Haderslev [email protected] og Poul Teilman Dimen Åbenrå Badminton Ernst Trane Nyvej 2 IV 1851 Frederiksberg C [email protected] Volley Hans Mikkelsen Godtfredsvej Odense V HM@rosborg_gym.dk Håndbold Klaus Almind Siimvej Ry [email protected] Ultimate Rene Oskjær Lavendelsparken Vodskov [email protected] Pigefodbold Solveig Kaas Asylgade Roskilde [email protected] & Lene Sommer Knudrisgade 32, 3. th Århus [email protected] & Flemming Lindquist Ulsevej Hvidovre [email protected] Drengefodbold Søren Vienberg Dalvænget Solrød Strand [email protected] 53

54 Regioner Regionssekretærer 54 1 Sydsjælland og Lolland-Falster Jesper Bruun-Olsen E. Rodesvej Næstved [email protected] 2 Vestsjælland Søs Melchior Kløvermarksvej Holbæk [email protected] 3 Østsjælland Solveig Kaas Asylgade Roskilde [email protected] 4 Nordsjælland Troels Jakobsen Langesvej 5, st Hillerød [email protected] 5 København I Iben Schomacker Violhaven Smørum , [email protected] 6 København II Stage Pedersen Rylevænget Bagsværd [email protected] 7 København III Lone Hupfeld Helleholm Rungsted Kyst [email protected] 8 København IV Birgitte la Cour Bergmann Vibevænget Bagsværd [email protected] 9 Fyn Kirsten Bøegh From Højstrupvej Odense V [email protected] 10 Sønderjylland Jørn Øgaard Andersen Chr. III vej Kolding [email protected] 11 Syd- og Vestjylland Torben Gents Spangsbjerghaven Esbjerg [email protected] 12 Vejle Amt Anne Thye-Petersen Engsvinget Odense SV, [email protected] 13 Århusområdet Janne Kjær Orionsvej Højbjerg [email protected] 14 Randersområdet Jane Brix Lillegade Gjerlev Nordvestjylland Jens Jørgensen Blomstervænget Ringkøbing [email protected] 16 Nordjylland Mette Ørum Knasten Gistrup [email protected] VUC Ole Jeppesen Hunderupvej 27, Odense C [email protected] De enkelte skolers placering ses på foreningens hjemmeside:

55 Adresser Bestyrelsen Formand Kasper Bøcher (KB) Strandboulevarden 12, 3. th Købnehavn Ø Tlf Kasserer Henrik Lindgaard Møller (HM) Palludansvej Varde Tlf: [email protected] Bestyrelsesmedlemmer Næstformand Lise Dalberg (LD) Niels Ebbesensvej 18a 1911 Frederiskberg C Tlf [email protected] Helle Sehested Hansen (HS) Skovstykket Virum [email protected] Berit Waagner Nielsen Carsten Hauchs Vænge Odense M Tlf [email protected] Pernille Garbers (PG) Tikøbvej 9a 3060 Espergærde Tlf [email protected] Henrik Jakobsen (HJ) Floritsvej Klovborg Tlf [email protected] GI-medlemsadministration Henrik Lindgaard Møller Palludansvej Varde Tlf: [email protected] Fagkonsulent Jette Engelbreth (JE) Skytten 1B 9000 Aalborg Tlf: [email protected] Fagligt udvalg Jette Engelbreth Kasper Bøcher Henrik Lindgaard Møller Jesper Tolnø Birkevang Brønshøj Tlf: merkur@ .dk GISP-redaktion Conny Lustrup (ansvar) Henrik Lindgaard Møller Peter Mads Olsen Ulla Wogensen Niels Paludan Niels Vogensen Malene Meincke GI s hjemmeside 55

56 9317 Magasinpost B Deadline for GISP nr. 119: 7. november 2004