> Studiehåndbog 2006/2007

Transkript

1 > Studiehåndbog 2006/2007 Overbygningsuddannelsen 2002 Studieplaner Regelsamling

2 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 2006/2007 JANUAR

3 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 Forord...4 Praktiske oplysninger...5 DTU s organisation...7 Undervisningsåret, tidsfrister, modulskema og eksamensskema...9 Studieophold i udlandet Overbygningsuddannelsen (+2) Anvendt matematik Bioteknologi Bygningsingeniør Design og innovation Elektro Energi Informatik Kemi og kemiteknik Konstruktion og mekanik Materialeteknologi Medicin og teknologi Miljøretningen Produktion og ledelse Teknisk fysik-retningen Telekommunikationsretningen Transport og logistik Regelsamling Velkommen til studiet Regler for undervisning Regler for eksamen Meritoverførsel, studieophold i udlandet, dispensation, orlov m.v SU (Statens Uddannelsesstøtte) Gæstestuderende Betalingsuddannelser på DTU, for studerende uden for EU/EØS Deltidsuddannelse, kompetenceudvikling IT-sikkerhed, disciplinære foranstaltninger og bekendtgørelser

4 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 2006/2007 Forord Studiehåndbogen har til formål at oplyse om uddannelserne på Danmarks Tekniske Universitet. Bogen indeholder oplysninger om studieplaner samt andre vigtige oplysninger, som skal bruges i planlægningen af studiet. I bilagene bagest i bogen findes de studieordninger som ligger til grund for studieplanerne. Det er Afdelingen for Uddannelse og Studerendes ønske, at Studiehåndbogen skal være et nyttigt værktøj til brug ved studierne på DTU. Studieplaner for studerende optaget på uddannelser vinteren 2004/05 eller før er beskrevet på DTU s hjemmeside på hvor Studiehåndbogen findes under Uddannelse. Eventuelle ændringer til Studiehåndbogen vil løbende blive ajourført på hjemmesiden. Beskrivelser af de enkelte kurser kan ses i DTU s elektroniske kursuskatalog på Afdelingen for Uddannelse og Studerende, juni

5 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Praktiske oplysninger Hovedadresse Danmarks Tekniske Universitet Anker Engelundsvej 1 Bygning 101A 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: Fax: dtu@adm.dtu.dk Hvis du kender lokalnummeret, kan du ringe lokal nr. Afdelingen for Uddannelse og Studerende Bygning 101A Tlf.: Fax: uddannelse@adm.dtu.dk Studieinformationen Studieinformationen er åben for personlig henvendelse mandag torsdag 9-16, fredag Der er lukket i de studerendes ferier og fridage undtagen i sommerferien, hvor der annonceres særlige åbningstider på CampusNet. studvejl@adm.dtu.dk Du kan også træffe os telefonisk: SU: eller Dispensationer: Deltidsuddannelse: , studaau@adm.dtu.dk Gæstestuderende fra danske uddannelsesinstitutioner: , gaest@adm.dtu.dk Den Centrale Studievejledning Studievejledningen kan hjælpe med at planlægge et studieforløb, svare på konkrete spørgsmål vedrørende reglerne om fx meritoverførsel og fortælle om, hvilke muligheder du har for at søge en dispensation, hvis du ikke opfylder kravene i studieordningen. Vejlederne er godt orienterede om, hvad der besluttes i DTU s kollegiale organer, og en samtale med dem vil derfor kunne lette dit arbejde med at lægge en studieplan. Studievejledningen arrangerer jævnligt informationsmøder om eksamensprojekter, bachelorprojekter m.m. Du kan også bruge studievejledningen, hvis du har personlige eller økonomiske problemer, der påvirker dit studium. Studievejlederne har tavshedspligt, og du kan henvende dig anonymt. Tlf.: Åbningstid: Mandag-fredag studvejl@adm.dtu.dk International Vejledning International Vejledning vejleder udenlandske gæstestuderende, studerende på internationale MSc og danske studerende, der vil studere i udlandet. 5

6 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 2006/2007 Tlf.: Fax: Åbningstid: mandag-fredag Ph.d.-uddannnelse Bygning 101A, 2. sal Tlf.: eller Levnedsmiddelcentret Søltofts Plads DTU, bygning 221 Tlf.: Studenterrådgivningen I Studenterrådgivningen kan du få hjælp til at løse problemer af mere personlig karakter. Studenterrådgivningen tilbyder individuel rådgivning og terapi. Studenterrådgivningen har tilknyttet en sekretær, en socialrådgiver og en psykolog. Der kan aftales tid hos Studenterrådgivningens sekretær. Bygning 101 E 1. sal Tlf Træffetid: Mandag-tirsdag 9-15 Onsdag 9-13 Henvendelse mandag onsdag bedst mellem 12 og 13 dtu@studraadgiv.dk Studenterpræst Samme sted som Studenterrådgivningen finder du studenterpræsten Jørgen Bo Christensen, som du kan tale med om både religiøse og ikke-religiøse spørgsmål og problemer. Studenterpræsten tilbyder samtaleforløb og eksistentiel vejledning. Træffetid: tirsdag-fredag pastor@adm.dtu.dk Der kan aftales tid hos studenterpræstens sekretær Evy Toolenaar Tlf.: toolenaar@mail.dk Studenterorganisationen Polyteknisk Forening (PF) Bygning 101E, 1. sal Tlf.: Åbningstid: Mandag: Tirsdag-torsdag: Fredag: pf@pf.dtu.dk 6

7 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET DTU s organisation DTU er underlagt universitetsloven og lov om DTU s overgang til selveje, og med udgangspunkt i disse er der udarbejdet et sæt vedtægter for DTU, som fastlægger kompetencen for ledelsen, de forskellige kollegiale og andre organer på DTU. Vedtægterne findes på DTU s hjemmeside. I det følgende findes en kort gennemgang af kompetencerne i relation til uddannelsesområdet: Bestyrelse Direktion Rektor og prorektor Universitetsdirektør Dekaner Institutledere og advisory boards Akademisk Råd Tværgående uddannelsesudvalg Studieledere Institutstudienævn De centrale tværgående merit- og dispensationsudvalg. Bestyrelsen er DTU s øverste myndighed. Den fastlægger retningslinjer for DTU s langsigtede virksomhed, strategi og organisation og indgår udviklingskontrakt med ministeriet. Rektor har ansvaret for den daglige ledelse af universitetet og træffer beslutning i alle sager, der ikke er henlagt til andre organer. Rektors stedfortræder er prorektor. Rektor uddelegerer ansvar til prorektor, universitetsdirektøren og et antal funktionsdekaner. Sammen med rektor udgør disse DTU s direktion. DTU er inddelt i 14 institutter og centre, som ledes af en institutleder/direktør. Institutterne varetager universitetets opgaver inden for uddannelse, forskning og innovation og institutlederen rådgives af et advisory board. Akademisk Råd har til opgave at tildele ph.d.- og doktorgrader samt at udtale sig til rektor om centrale strategiske uddannelses-, forsknings- og innovationsplaner. Uddannelsesdekanerne har det overordnede ansvar for udviklingen og kvaliteten af uddannelserne. Uddannelsesdekanerne rådgives af rådgivende tværgående uddannelsesudvalg om uddannelsesstruktur, nye uddannelsestiltag og kvalitetsmekanismer. Uddannelsesdekanerne udpeger en studieleder for et uddannelsesområde af en passende størrelse og sammenhæng (bachelorlinje, kandidatretning eller diplomretning). Studielederne er, på tværs af de enkelte institutters fagudbudsansvarlige over for dekanen for, at det pågældende uddannelsesområde udvikles på tilfredsstillende måde. Der er ligeledes udpeget en studieleder for levnedsmiddeluddannelserne, som refererer til dekanen for civilingeniøruddannelsen. Der er nedsat studienævn på de enkelte institutter. Institutstudienævnet har ansvar for formulering og planlægning af kurser inden for instituttets område, deres evaluering, censur og udvikling. Nævnet har endvidere til opgave at indholdsudfylde de relevante uddannelsesområder, som nævnet har et specielt ansvar for. Generelle merit- og dispensationsansøgninger behandles i centrale tværgående merit- og dispensationsudvalg. 7

8 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 2006/2007 De studerende er repræsenteret i bestyrelsen, akademisk råd, de rådgivende tværgående uddannelsesudvalg, institutstudienævnene samt merit- og dispensationsudvalg. 8

9 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Undervisningsåret, tidsfrister, modulskema og eksamensskema Undervisningsårets inddeling Året deles i to semestre begyndende den mandag, der ligger nærmest ved henholdsvis den 1. september og den 1. februar. Hvert undervisningssemester er opdelt i tre perioder: En 13-ugers periode med teoriundervisning, projektarbejde og øvelser (laboratorieøvelser eller regneøvelser). Derefter eventuelt en undervisningsfri periode. Eksamensperiode på ca. 2 uger, hvor der afholdes eksamen i kurser, der er afviklet i 13- ugersperioden. En 3-ugers periode med normalt et kursus, hvor der arbejdes i en sammenhængende periode. Dette gælder aktiviteter som laboratorieøvelser, projektarbejde og kurser, hvor en ret kort teorigennemgang efterfølges af en case, nogle praktiske øvelser eller lignende. Efterår ugers periode Vintereksamen ugers periode i januar Tirsdag Mandag Begge dage inkl. Ferier og fridage: (alle dage inkl.) Efterårsferie: Juleferie: Vinterferie: Forår ugers periode benyttes fredagsskema Undervisningsfrie perioder (Begge dage inkl.) Sommereksamen ugers periode i juni Mandag mandag (Begge dage inkl.) (fridag den ) Ferier og fridage: (alle dage inkl.) Påskeferie: Fridag: St. Bededag: Kr. Himmelfartsferie: Pinseferie: Grundlovsdag: Undervisningsåret 2007/2008 Efterårssemesteret 2007: Mandag den 3. september 2007 Forårssemesteret 2008: Mandag den 4. februar

10 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 2006/2007 Modulskemaet I 13-ugers perioden undervises der efter følgende faste modulskema: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag A 3A 5A 2B 4B Pause A 4A 5B 1B 3B Som grundregel har et kursus på 10 point en hel skemagruppe til rådighed. Det betyder, at et kursus, der er placeret i skemagruppe 1, har undervisning mandag i tidsrummet kl og torsdag kl Et kursus på 5 point har en halv skemagruppe til rådighed til undervisning, fx 2A, og der er derfor undervisning mandag i tidsrummet kl Der kan eventuelt være undervisning kl Til en bestemt skemahalvgruppe er der knyttet en bestemt eksamensdag. Man kan derfor være sikker på, at hvis man har undervisning i 2 forskellige skemahalvgrupper, så er der også eksamen på 2 forskellige dage. Skemagruppeplaceringen og eksamensplaceringen for de enkelte kurser fremgår af kursusbeskrivelserne. For at få antallet af hver skemagruppe til at være det samme i løbet af semestret kan det bestemmes, at der på enkelte dage undervises efter et andet ugedagsskema. Tidsfrister for tilmelding til undervisning og eksamen Til- og afmelding foregår på CampusNet via og skal foretages i de fastsatte tilmeldingsperioder. Tilmeldingsperioderne er de samme hvert år. Tilmeldingsperioder Til undervisning i 13-ugers perioderne Efterår: Forår: Til undervisning i 3-ugers perioderne Januar: Juni: Til eksamen Vinter Sommer Afmelding af eksamen Afmelding af eksamen skal ske senest 15 hverdage før første dag i eksamensperioden. Eksamensskema Umiddelbart efter 13-ugers perioden er der evt. en undervisningsfri periode efterfulgt af eksamensperiode. Eksamensskemaet giver mulighed for at deltage i eksamen i alle kursuskombinationer, der er mulige ifølge undervisningsskemaet. 10

11 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Vintereksamen December 2006 Dato E1-A E1-B E2-A E2-B E3-A Lørdag E3-B E4-A E4-B E5-A E5-B Skemagruppe/kursusnr , 01009, , 02393, Sommereksamen Maj Juni 2007 Skemagruppe/kursusnr. Dato F1-A F1-B ,01009, ,02393, F2-A F2-B F3-A F3-B F4-A F4-B F5-A F5-B Point og tidsforbrug Studieforløbets omfang måles i ECTS-point (European Credit Transfer System). Et studenterårsværk svarer til 60 ECTS-point. Til hvert kursus er knyttet et pointtal, som er udtryk for den studerendes forventede tidsforbrug til kurset. Et 10-pointskursus forudsætter en belastning på ca. 280 timer (dvs. 1 point svarer til ca. 28 timer). Timetallet inkluderer både den tid, der anvendes til at følge undervisningen, og tiden til forberedelse og evt. rapportskrivning, eksamen og lign. 11

12 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 2006/2007 Studieophold i udlandet Som DTU studerende har du masser af muligheder for at udbygge din ingeniøruddannelse med vigtige internationale kompetencer ved at tage et semester eller to til udlandet i løbet af din studietid. Virksomhederne efterspørger i stadig stigende grad kompetencer, der primært opnås ved udlandsophold: et internatonalt netværk, sproglige kompetencer, indsigt i andre kulturer og evnen til at begå sig på den internationale arena. Det er vigtigt, at du gør dig klart, hvad du ønsker med dit udlandsophold. Ønsker du at studere, få erhvervserfaring i form af praktik eller ligger ambitionen snarere i at lære et bestemt sprog eller land bedre at kende? Det er vigtig at gøre sig motiverne klart for at få et vellykket ophold. Planlægning Generelt er det en god ide at vente med at tage af sted til man har et ordentligt fagligt grundlag, dvs. når man har afsluttet de grundlæggende kurser i uddannelsen. Du skal under alle omstændigheder som bachelorstuderende og diplomingeniørstuderende have afsluttet 2 semestre. Som studerende på overbygningen eller kandidatuddannelsen skal du have gennemført mindst et semester for at få tildelt en studieplads fra DTU. Mange ting skal afklares, så det er ikke for tidligt at starte med de overordnede overvejelser 1½ år før. Den praktiske planlægning finder sted et halvt til et helt år før endelig afrejse, afhængigt af din destination. Hvornår? Det anbefales, at du kontakter din studieleder, retningskoordinator eller en relevant faglærer. De kan være til hjælp med at spore dig ind på de rette muligheder. Nogle retninger og linjer har udarbejdet en liste med udenlandske universiteter, som kan anbefales i forhold til retningens specialiseringer. I mange tilfælde vil være et godt tidspunkt at tage af sted på dvs semester på bacheloruddannelsen, diplomingeniøruddannelsen og 2. semester på kandidatuddannelsen. Hvorhen? DTU har aftaler med nogle af de bedste tekniske universiteter i Europa, USA, Australien, Latinamerika og Asien. På under Internationalt Samarbejde kan du finde alle vores partner universiteter. Ansøgning Ansøgningsfristerne varierer for de forskellige universiteter. Du kan finde de specifikke oplysninger på Forhåndsmerit Et udlandsophold skal kunne godskrives på studiet ved DTU. Du skal have en forhåndsgodkendelse af merit for at få udbetalt dit rejsestipendium og for at få din SU med til udlandet. Opholdet må ikke være studietidsforlængende. I Studievejledningen i Afdelingen for Uddannelse og Studerende på DTU kan du få information om de krav, der netop gælder for dit studium mht. antal kurser pr. semester, kursusindhold, projektarbejder osv. Når du vender hjem vil du også blive vejledt om den endelige meritoverførsel. 12

13 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Finansiering Ud over at modtage stipendier fra DTU har du mulighed for at søge mange private fonde, der giver støtte til udlandsophold. På kan du under Infosite for Studerende finde opslag over aktuelle og kommende legater. Vær opmærksom på at nogle fonde har ansøgningsfrister i løbet af efteråret. Du kan få yderligere oplysninger hos: Den internationale vejledning Bygning 101 A, stuen Telefonnummer: intcouns@adm.dtu.dk Portalen: Åbningstiderne er: mandag fredag fra

14 OVERBYGNINGSUDDANNELSEN 2006/2007 Overbygningsuddannelsen (+2) Denne studieplan er gældende for overbygningsstuderende (+2) optaget ved vinteroptaget 2006/07 eller tidligere. Adgang til overbygningsuddannelsen Som diplom-, teknikum- eller akademiingeniør kan du indskrives på overbygningsuddannelsen til civilingeniør. Denne uddannelse er normeret til at vare 2 år, og der skal opnås 120 point. Din adgangsgivende eksamen skal være afsluttet inden studiestart, det vil sige, du skal have været til din sidste eksamen, og eksamensprojektet skal være afleveret, inden studiestart. Den mundtlige fremlæggelse af projektet kan dog gennemføres efter studiestart. Hvis beviset for din adgangsgivende eksamen først bliver dateret efter studiestart, fordi du afventer karakterer, skal du senest 2 uger efter semesterstart dokumentere, at du afslutter din uddannelse, når den/de manglende karakterer er givet. Har du ikke en dansksproget adgangsgivende eksamen, skal du desuden have bestået Studieprøven, inden du begynder på overbygningsuddannelsen. Krav til overbygningsuddannelsen A: Obligatoriske matematik- og fysikprægede kurser Der skal opnås mindst 10 point inden for følgende gruppe af matematik- og fysikprægede kurser: OVERBYGNING Matematik Kompleks funtionsteori Partielle differentiallign.-anvendt mat Datalogisk Modellering Design af integrerede kredsløb Statistisk forsøgsplanlægning Numeriske algoritmer Statisk og dynamisk optimering Netværk og heltalsprogrammering Nanoskala materialefysik Optik og fotonik Elementmetoden Fysisk kemi Mat.analyse og modellerfor kemiske syst Teknisk fysisk kemi Matematiske modeller forkemiske systemer Reguleringsteknik Elektromagnetisme Strømningsmekanik I Strømningsmekanik II Skiver, Plader og skaller Styrkelære 2 (materialersstyrkeforhold) Svingningslære Udgåede kurser: Differentialligninger og uendelige rækker Signaler og lineære systemer Matematiske metoder i konstruktionsmek Sprog og parsing Design af integreredekredsløb Data-logik 176

15 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Intro. til moderne fysik og atomfysik Elementmetoden, grund-kursus Regulering af kem. og biotek. procesanlæg Mat.analyse og modeller for kemiske syst Strømningsmekanik for bygnings- og miljøingeniører B: Kurser inden for en retning Der skal opnås mindst 75 point inkl. eksamensprojekt og eventuelt forprojekt blandt kurserne inden for én af DTU s retninger; se også afsnit om retningsbetegnelse. Kurserne kan vælges frit blandt retningens kurser. Du kan læse om retningerne i kapitlet om retningsbeskrivelser. C: Valgfrie kurser De resterende 35 point er valgfrie blandt alle DTU-kurser, dog med enkelte undtagelser, jf. afsnit om kursusvalg nedenfor. De valgfrie point giver eventuelt mulighed for at opnå en retning eller mulighed for at gennemføre 1/2 års studier i udlandet. Tidsfrister De obligatoriske matematik- og fysikprægede kurser skal bestås inden for to år efter optagelsen. Hele uddannelsen skal være gennemført inden for fem år. Kursusvalg Som indskrevet på overbygningsuddannelsen må du ikke vælge: Fagpakkekurser eller kernestofkurser, der ikke indgår i listen over matematik/fysikprægede kurser. Midtvejsprojekt Obligatoriske kurser fra bacheloruddannelsen i teknisk videnskab, der ikke indgår i listen over matematik/fysikprægede kurser Obligatoriske kurser fra diplomingeniøruddannelsen. Retningsbetegnelser Hvis du ønsker en retning, skal du opfylde samtlige krav til retningen inkl. pointkravet på 90 point. Der er 15 retningsbetegnelser at vælge imellem: OVERBYGNING Anvendt Matematik Bioteknologi Bygning Elektro Energi Produktion og Ledelse Informatik Kemi og Kemiteknik Konstruktion og Mekanik Materialeteknologi Medicin og Teknologi Miljø Teknisk Fysik Telekommunikation Transport og Logistik Design og Innovation Kravet for opnåelse af en retningsbetegnelse er, at der skal opnås 90 ECTS point inklusiv kandidatspecialet inden for de fagområder, der er beskrevet i retningen. Det er kun muligt at 15

16 OVERBYGNINGSUDDANNELSEN 2006/2007 erhverve én retningsbetegnelse. Beskrivelserne af retningsbetegnelserne findes i kapitlet om retningsbeskrivelser Specialkurser kan give point inden for retningsbetegnelser; dette kræver dog en godkendelse fra retningskoordinatoren. Hvis specialkurset gennemføres i samarbejde med en virksomhed, kan det efter aftale med retningskoordinatoren ligeledes indgå pointmæssigt i retningsbetegnelsen på civilingeniøruddannelsen. OVERBYGNING Kandidatspeciale Kandidatspecialet er den afsluttende opgave på civilingeniøruddannelsen. Formålet med kandidatspecialet er at give den studerende lejlighed til at anvende den lærte viden på en selvstændig måde i et større arbejde. Den studerende skal på et passende niveau vurdere muligheder og resultater, og der skal redegøres for de opnåede resultater på en logisk og sammenhængende måde i en rapport. Kandidatspecialet skal indeholde et resumé. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse og skal være på engelsk, med mindre andet fremmedsprog er aftalt med vejleder. Hvis specialet efter aftale med vejleder skrives på fremmedsprog, kan resuméet skrives på samme fremmedsprog. Specialet skal fremlægges mundtligt. Ved bedømmelsen af et kandidatspeciale vægtes det faglige indhold tungest. Den studerendes formuleringsevne indgår med en mindre, men dog betydende vægt ved bedømmelsen, mens staveevnen kun indgår med ringe vægt. Kandidatspecialet udføres normalt ved et institut med tilknytning til den retning, der følges, men kan i princippet udføres ved ethvert institut på DTU. Specialet kan være et led i instituttets forskning, en udviklings- eller konstruktionsopgave eller en større undersøgelse med bearbejdelse af resultater. Kandidatspecialer kan udføres af en eller to studerende. Større specialer med flere studerende skal (af hensyn til bedømmelsen) være opdelt i delprojekter med højst to studerende på hvert. Kandidatspecialet skal gennemføres, så de studerende kan bedømmes individuelt. Vejleder ved et kandidatspeciale skal være en af institutlederen godkendt videnskabelig medarbejder (ikke ph.d.-studerende), der er fastansat på DTU. Vejlederen skal godkende, at den studerende har de nødvendige faglige forudsætninger for at starte på kandidatspecialet. Den studerende har pligt til at dokumentere sine forudsætninger og sit niveau i form af en oversigt over, hvilke kurser han eller hun har bestået. Vejlederen skal løbende følge arbejdets udvikling. Krav inden påbegyndelse af speciale Før du starter på dit kandidatspeciale, skal du på den 5-årige civillingeniøruddannelse have opnået mindst 235 point samt have bestået fagpakken, og det anbefales, at du har bestået kernestoffet. Eller du skal som studerende på overbygningsuddannelsen have opnået mindst 55 point, og det anbefales, at de obligatoriske matematik- og fysikprægede kurser er bestået, inden kandidatspecialet påbegyndes. Pointtilskrivning Kandidatspecialet skal have et omfang svarende til 30, 35, 40, 45 eller 50 point og må ikke uden godkendelse i merit- og dispensationsudvalget for civilingeniøruddannelsen sammen med et evt. forprojekt overstige 50 point (se under forprojekt). I forbindelse med udarbejdelse af projektaftale fastlægges projektperioden under hensyntagen til eventuel ferie. Et kandidatspeciale på 30 point skal gennemføres som fuldtidsstudium i 5 måneder plus eventuel aftalt ferie. Hvis du gennemfører et større kandidatspeciale, skal den afsluttende del af specialet svarende til 30 point gennemføres som fuldtidsstudium i 5 måneder plus eventuel ferie, men ellers kan perioden aftales frit. Dog må den samlede projektperiode ikke overstige 1 år. Projektperioden behøver ikke nødvendigvis at falde sammen med undervisningsårets opdeling. 176

17 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Forprojekt Der kan udføres et forberedende projekt, dvs. et forprojekt på 5, 10, 15 eller 20 point. Forprojektet og kandidatspecialet skal normalt have en faglig sammenhæng, men kan udmærket gennemføres på forskellige institutter. Forprojekt og kandidatspecialet aftales samtidigt, og forprojektet skal fuldføres, inden kandidatspecialet påbegyndes. Forprojekt og kandidatspeciale må sammenlagt ikke overstige 50 point. Uanset om et aftalt kandidatspeciale må opgives, vil et gennemført forprojekt være pointgivende. Der er ingen krav forud for start på et forprojekt, men det anbefales, at fagpakken og kernestoffet er bestået. Indberetning af kandidatspeciale Aftale om et kandidatspeciale og/eller forprojekt indgås mellem den studerende og et institut. Instituttet indberetter herefter aftalen elektronisk til Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Den studerende modtager en indeholdende projektaftalen. Hvis der er fejl i aftalen, kontaktes Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Du bør indgå aftalen med instituttet så tidligt, at det er muligt at vælge kurser med relevans for kandidatspecialet i det forudgående semester. Du skal altid indgå aftale om kandidatspeciale og forprojekt med vejlederen, senest 14 dage før arbejdet påbegyndes. Arbejdet må ikke påbegyndes, før aftalen er endeligt godkendt i Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Dette gælder også, hvis kandidatspeciale eller forprojektet gennemføres helt eller delvist uden for DTU. Aftalen er bindende og tæller som et forsøg fra det tidspunkt, hvor forprojektet eller kandidatspecialet er påbegyndt. Aftalen om kandidatspecialet kan annulleres frem til kandidatspecialets startdato; det tæller da ikke som eksamensforsøg. Projektperiode Den aftalte projektperiode skal overholdes. Der kan dog dispenseres til forlængelse på grund af uforudsigelige forsinkelser i projektperioden, fx apparaturnedbrud eller leveringsvanskeligheder af komponenter, der er centrale for projektets gennemførelse. Institutlederen kan bevilge op til 3 ugers forlængelse. Ansøgning om forlængelse herudover stiles til merit- og dispensationsudvalget for civilingeniøruddannelsen og skal afleveres senest 1 måned inden den aftalte afleveringsdato. Projektperioden kan også forlænges i tilfælde af sygdom (se Regelsamlingen afsnit 3.5 Sygdom ved eksamen). Hvis fristen ikke overholdes, har den studerende brugt et eksamensforsøg. OVERBYGNING Evaluering Forprojekt: Evalueres på grundlag af rapport efter 13-skalaen. En eventuel mundtlig fremlæggelse kan indgå i bedømmelsen. Hvis der er flere om at skrive forprojektet, og der ikke er mundtlig fremlæggelse, skal det fremgå, hvem der er ansvarlig for de enkelte afsnit i projektet. Kandidatspecialet: Evalueres efter 13-skalaen på grundlag af en rapport og et dertil hørende mundtligt forsvar. Rapporten og det mundtlige forsvar bedømmes som en helhed. Både forprojekt og kandidatspeciale bedømmes under medvirken af en eller flere eksterne censorer. Institut, vejleder og censor fastsætter efter samråd med den studerende tidspunktet for den mundtlige fremlæggelse og forsvar. Mundtligt forsvar af et projekt, der helt eller delvist gennemføres i private virksomheder, kan af hensyn til virksomhedshemmeligheder i projektet holdes for lukkede døre efter aftale med vejlederen (se Regelsamlingen afsnit 3.2 Bedømmelsesformer og karaktergivning pkt. 7). Tidsfrister for karaktergivning Se Regelsamlingen afsnit

18 OVERBYGNINGSUDDANNELSEN 2006/2007 Meritoverførsel Kurser, du ønsker meritoverført til overbygningsuddannelsen, skal som hovedregel være gennemført på et universitet, hvor undervisningen er forskningsbaseret. Mindst 90 point af din uddannelses 120 point skal være gennemført på DTU. Se også de generelle regler om meritoverførelse i kapitel 4 i Regelsamlingen. Du kan, mens du er indskrevet på overbygningsuddannelsen, tage kurser på et andet universitet i Danmark eller udlandet. Hvis du vælger at tage et kursus, som du ønsker skal erstatte et af de matematik- og fysikprægede kurser på DTU, skal du være opmærksom på, at kurset kun kan meritoverføres, hvis det stort set er identisk med DTU kurset. Hvis du har afsluttet din bacheloruddannelse med flere point end krævet, kan du i særlige tilfælde få overført disse point, men kun hvis undervisningen har været forskningsbaseret. Ændring af pointkrav Har du i en tidligere uddannelse bestået kurser, der er identiske med et af de matematik- og fysikprægede kurser, kan du på denne baggrund søge dispensation til at få nedsat pointkravet i gruppen af disse kurser (Se Regelsamlingen kapitel 4). På samme måde kan du søge om dispensation, hvis du i en tidligere uddannelse har taget kurser, der svarer til et af kurserne i den retningsbetegnelse, som du ønsker at følge. Dette skal du søge om hos retningskoordinatoren. Det samlede pointkrav til overbygningsuddannelsen bliver i disse to tilfælde ikke nedsat. Du skal stadigvæk opnå 120 point, hvilket betyder, at du skal tage tilsvarende flere point i gruppen af valgfrie kurser. Alle ansøgningsskemaer kan du hente i Studievejledningen eller Studieinformationen. OVERBYGNING Vejledning i valg af kurser Når du planlægger dit studieforløb på overbygningsuddannelsen, skal en stor del af kurserne ligge inden for en retning. Det er derfor en god idé, at du henvender dig til koordinatoren for den retning, du har tænkt dig, at studiet skal ligge indenfor. Retningskoordinatoren vil kunne hjælpe med råd og vejledning om kurserne inden for retningen og deres indbyrdes sammenhæng. Det relevante institut vil også kunne være behjælpeligt. Du kan finde retningskoordinatorerne i studieplanens beskrivelse om retningsbeskrivelser. Resumé af reglerne for overbygningsuddannelsen Du skal: Bestå 10 point inden for mate-matik/fysikprægede kurser inden for to år Bestå mindst 75 point inden for en retning Bestå et eksamensprojekt Eventuelt afslutte studiet med en retning Have opnået karakter efter 13skalaen i mindst 2/3 af de opnåede point Have gennemført mindst 1/3 af uddannelsen bedømt med ekstern censur Afslutte studiet (opnå 120 point) inden for 5 år 176

19 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Anvendt matematik Applied Mathematics Almen beskrivelse Moderne ingeniørvidenskab er kendetegnet ved anvendelsen af komplicerede matematiske modeller og højt udviklede naturvidenskabelige teorier og metoder. Matematikken er det universelle sprog som de naturvidenskabelige love udtrykkes i, og den moderne ingeniør skal både kunne forstå og udvikle dette sprog. Vi støder på anvendelser af matematikken overalt i hverdagen. Når vi kører med bus eller tog er køreplanen et resultat af et matematisk ruteplanlægnings-problem. Når vi bruger en mobiltelefon bliver signalet komprimeret og kodet med avancerede matematiske algoritmer. Og når vi ser vejrudsigten betragter vi resultatet af en avanceret computer-simulering der involverer løsning af store systemer af differentialligninger. Anvendt matematik er fællesbetegnelsen for en række matematiske discipliner og metodikker som er en væsentlig ingrediens i ingeniørvidenskaben. Disciplinerne og deres anvendelser spænder bredt, og fællestrækket er konstruktion af matematiske modeller der benyttes til at beskrive og behandle et fænomen præcist og detaljeret. Anvendt matematik beskæftiger sig med grundlæggende strukturer i problemstillingerne og baserer sig på en arbejdsmetode hvor teoretiske modeller opstilles og studeres inden den konkrete problemløsning finder sted. Anvendt matematik udspringer af - og lever i tæt kontakt med - praktiske anvendelser, og er samtidig et selvstændigt undervisnings- og forsknings-område med egne begrebsapparater. Endvidere knytter anvendt matematik sig tæt til den del af informatikken som gør brug af computere til formulering, løsning og visualisering af problemer og løsninger. Retningen anvendt matematik dækker dels undervisningen i de grundlæggende matematiske discipliner og fagområder, og dels undervisningen i en række tekniske og ingeniørmæssige anvendelser af matematikken, herunder formulering og behandling af matematiske modeller. Til fagområdet hører også undervisningen i de principper og algoritmer som indgår i en korrekt og effektiv computer-implementering af de matematiske modeller. Undervisningen på retningen kan inddeles i følgende seks fagområder med visse overlap mellem områderne: - Datasikkerhed og kommunikation - Operationsanalyse - Dynamiske systemer og ikke-lineær dynamik - Scientific computing - Dataanalyse og anvendt statistik - Signal- og billedbehandling Disse fagområder er en hjælp til at skabe overblik over retningen - ved opnåelse af retningsbetegnelsen er der ingen krav om at alle retningsgivende kurser ligger i samme fagområder. Forudsætninger for påbegyndelse af retningen Anvendt matematik retter sig mod alle med en særlig interesse for matematikken og dens anvendelse, uanset valg af fagpakke. De vigtigste forudsætninger for at vælge retningen er dels en interesse for matematik og abstrakte begreber, og dels en interesse i brugen af computere til matematiske og numeriske beregninger. Den naturlige indgang til retningen er informatik-fagpakken, som giver et solidt grundlag indenfor de matematiske og datalogiske fag. Studerende fra andre fagpakker bør supplere med mindst 3 kurser blandt følgende: Kompleks funktionsteori Introduktion til Statistik (tidligere 02401) Sandsynlighedsregning (tidligere 01142) 19

20 2006/ Numeriske algoritmer Introduktion til operationsanalyse Disse er ikke retningspointgivende Specialiseringer Datasikkerhed og kommunikation Moderne digital datakommunikation trækker i høj grad på matematiske begreber og algoritmer i forbindelse med såvel effektivitet som sikkerhed. De matematiske elementer i fagområdet er primært baseret på diskret matematik, og knytter sig til datakompression, kodningsteori (herunder fejlrettede koder) og kryptografi. På retningen Anvendt Matematik ligger hovedvægten i dette fagområde på den bagvedliggende teori og dens omsættelse i praksis. Retningspointgivende kurser: Grafteori Fejlrettende koder Kryptologi Datasikkerhed Anvendt kryptologi Beregnelighed og semantik Programanalyse Digital kommunikation Datakompression Operationsanalyse Operationsanalyse betegner den kvantitative og matematisk baserede tilgang til beslutningstagning om systemer, der kræver den bedst mulige udnyttelse af begrænsede ressourcer. I mange praktiske problemstillinger er mængden af mulige beslutninger endelig eller tællelig, og der kan i vid udstrækning trækkes på begreber og metoder fra diskret matematik. Metoderne i operationsanalyse er baseret på en matematisk model af det foreliggende problem, og operationsanalyse involverer såvel den underliggende matematiske teori som de tilknyttede praktiske løsningsalgoritmer. Typiske problemområder er planlægning af afvikling af opgaver (scheduling), bemandingsplanlægning, ruteplanlægning, finansiel planlægning og netværksoptimering. Der undervises i hele spektret fra problemidentifikation, problemanalyse og modelbygning over eksakte og heuristiske løsningsmetoder til implementering af disse. Retningspointgivende kurser: Stokastisk simulering Kursusarbejde i lineær programmering Statisk og dynamisk optimering Netværk og heltalsprogrammering Optimering af store systemer Lokalisering og distribution Finansiel optimering Trafikmodeller Diskrete valgmodeller Logistik og transport Optimering af operationelle transportsystemer 20

21 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Udgåede kurser: Praktisk optimering i finansiering Dynamiske systemer og ikke-lineær dynamik Dette fagområde knytter sig til beskrivelser af dynamiske forhold for komplekse systemer, med vægt på ulineære fænomener. Problemerne beskrives ved sædvanlige og/eller partielle differentialligninger samt differensligninger. Dynamiske systemer dækker beskrivelse, modellering og simulering af tidsvarierende systemer ved hjælp af differens- og differentialligninger, med tilknyttede emner fra reguleringsteori og tidsrækker. Fagområdet omhandler studiet af dynamiske forhold for et givet system, herunder opstilling af den dynamiske model og computerløsning af ligningerne, og hovedvægten ligger på samspillet mellem den stringente matematiske beskrivelse og den praktiske anvendelse, samt den fundamentale indsigt som matematikken giver i problemstillingerne. Der lægges også vægt på udvikling og anvendelse af effektive og nøjagtige numeriske algoritmer. Fagområdet involverer udvikling og brug af analytiske begreber og metoder såvel som meget store computer-modeller. Retningspointgivende kurser: Partielle differentialligninger - anvendt matematik Videregående modellering - anvendt matematik Videregående ikke-lineær dynamik Tidsrækkeanalyse Stokastisk adaptiv regulering Stokastisk simulation Scientific computing Elementmetoden for partielle differentialligninger Numerisk analyse af differentialligninger Videregående differentialligninger Dynamisk simulering af komplekse systemer (tidligere 10342) Ikke-lineær dynamik og kaos Introduktion til komplekse systemer og kaos Matematisk analyse og modeller for kemiske systemer Transportprocesser Reguleringsteknik Robust og fejltolerant regulering Fuzzy,neural og adaptiv regulering Anvendt matetmatik for fysikere Lineær og ikke-lineær bølgedynamik FEM-heavy Udgåede kurser: Anvendt matematik for ingeniører Ikke-lineære partielle diff.ligninger. Solitoner. Biomatematik Scientific computing Til dette fagområde hører numerisk analyse og optimering, som omhandler hvorledes matematiske problemer mest hensigtsmæssigt løses på en computer, samt funktionalanalyse som omhandler den underliggende beskrivelse og analyse af funktioner og operatorer. Scientific computing - og herunder numerisk analyse - omhandler formulering og løsning af matematiske problemer på en computer under hensyntagen til computerens endelig præcision, lagerhierarki og parallelle enheder. Målet er at implementere numeriske algoritmer der udnytter arkitekturen optimalt samtidig med at algoritmerne er robuste overfor afrundings- og datafejl. Optimering omfatter teori og algoritmer knyttet til bestemmelse af bedst mulige løsninger indenfor bl.a. design og konstruktion, samt tilknyttede områder indenfor fx. 21

22 2006/2007 parameterestimering og løsning af inverse problemer. Til fagområdet hører såvel opstillingen af modellen som algoritmerne til praktisk løsning af problemet. Funktionalanalyse omfatter studier af differential- og integraloperatorer samt deres anvendelse i fx. reguleringsteori, designoptimering og bølgeudbredelse. Til fagområdet hører også wavelets, frames og lignende værktøjer til dekompostion og repræsentation af komplekse signaler, samt teorien for finite element metoden og dens anvendelser. Retningspointgivende kurser: Differentialgeometri og design af form og bevægelse Partielle differentiallignigner - anvendt matematik Funktionalanalyse og global analyse Videregående modellering - anvendt matematik Videregående anvendt funktionalanalyse Beregningsmæssig hårde problemer Computerintensiv dataanalyse Optimering og datafitting Scientific computing Elementmetoden for partielle differentialligninger Numerisk analyse af differentialligninger Videregående differentialligninger Optimering af store systemer Videregående kvantemekanik Numeriske beregningsmetoder i bygnings-energiteknik (tidligere 11105) Elementmetoden, grundkursus Molekylær evolution Antenner Anvendt matematik for fysikere Numerisk kysthydraulik Lineær og ikke-lineær bølgedynamik Numerisk fluid mekanik Udgåede kurser: Anvendt matematik for ingeniører Dataanalyse og anvendt statistik Dataanalyse og anvendt statistik er et bredt fagområde der omhandler såvel grundlæggende som avancerede metoder til analyse og behandling af data. Målene er at uddrage den tilgængelige information i de givne data, at modellere informationen, og at foretage beslutninger på baggrund af data. Metoderne indgår såvel i produktion som i forskning og udvikling, og aktiviteterne foregår for en stor dels vedkommende i tæt tilknytning til anvendelsesområderne. Fagområdet omfatter bl.a. metoder til planlægning af dataindsamling og forsøg samt metoder til analyser af forsøgsresultater og indsamlede data. Fagområdet omfatter desuden en række metoder til beskrivelse af strukturer i de observerede systemer under hensyntagen til forskellige former for variation og usikkerhed. Til området hører metoder til analyse af såvel statiske som dynamiske tidsvarierende systemer. Endvidere indgår metoder til klassifikation samt algoritmer til databaseret styring og regulering. Fagområdet indgår i et nært samspil med IT-anvendelser. Således bygger metoderne på udstrakt brug af IT til dataindsamling og analyse, ligesom anvendelserne ofte vil være rettet mod en konkret implementering indenfor styring, detektion, diagnosticering, mv. Retningspointgivende kurser: Grafteori Funktionsanalyse og global analyse 22

23 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Stokastiske processer Multivariat statistik Statistisk forsøgsplanlægning Statistisk kvalitetskontrol Tidsrækkeanalyse Stokastisk adaptiv regulering Videregående dataanlyse og statistisk modellering Videregående tidsrækkeanalyse Stokastisk simulation Digital signalbehandling Avanceret digital signalbehandling Signalbehandling i ikke-lineære systemer Videregående billedanalyse Geoinformatik Computergrafik Computerintensiv dataanalyse Biologisk Dataanalyse og kemometri Molekylær evolution Teletrafikteori og netplanlægning Udgåede kurser: Kemometri og klassifikation Signal- og billedbehandling Signal- og billedbehandling handler primært om dataopsamling og udtrækning af relevant information fra digitale signaler og billeder, på basis af analytiske og stokastiske modeller til beskrivelse af data, samt udvikling af metoder og algoritmer til filtrering, detektion, ekstraktion og forståelse af signalerne og billederne. Der fokuseres på sammenhængen mellem den matematiske model og de anvendte algoritmer. Fagområdet drives i høj grad af tværfaglige samarbejder, og involverer anvendelser indenfor fx. medicoteknik, overvågningssystemer, mobilkommunikation, data mining, remote sensing og geoinformatik. Til fagområdet hører også computergrafik, industriel inspektion, visualisering og computeranimering, samt de tilhørende elementer fra differentialgeometri, som indgår i præsentation af store datamængder. Under fagområdet hører også geoinformatik, som omfatter arbejdet med skabelse af information der har en geografisk tilknytning, og som bl.a. dækker fotogrammetri, remote sensing, geografiske informationssystemer samt 3D terræn- og bymodellering. Retningspointgivende kurser: Differentialgeometri og design af form og bevægelse Videregående anvendt funktionsanalyse Multivariat statistik Tidsrækkeanalyse Digital signalbehandling Anvendt digital signalbehandling Signalbehandling i ikke-lineære systemer Videregående billedanalyse Medicinsk billedanalyse Geografiske informationssystemer Geoinformatik Computer-grafik Virtuel reality systemer Computer animering og modellering Anvendt signalbehandling 23

24 2006/ Medicinske billedsystemer Digital kommunikation Digital videoteknologi Udgåede kurser: Introduktion til bioinformatik Jobprofil Kandidater uddannet indenfor retningen ansættes bl.a. indenfor IT-sektoren, i rådgivende ingeniørfirmaer og konsulentvirksomheder, i logistik- og udviklingsafdelinger, samt indenfor sektorforskningen. De har et solidt matematisk grundlag og er samtidig i stand til at overføre teori til praktiske anvendelser, herunder at opstille og vurdere matematiske modeller samt løse dem analytisk eller numerisk. Retningskoordinator Per Christian Hansen Bygning 305, Tlf pch@imm.dtu.dk 24

25 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bioteknologi Biotechnology Almen beskrivelse Bioteknologi har i århundreder fundet anvendelse til fremstilling af øl, vin, ost, og brød. I de senere år har bioteknologi endvidere fundet anvendelse i fremstilling af lægemidler, f.eks. penicillin, insulin til sukkersygepatienter, og en række andre produkter der anvendes i dagligdagen, f.eks. ethanol til brændstof, vaskepulverenzymer, og bionedbrydelige plastmaterialer. Foruden disse anvendelser bruges bioteknologi i moderne forskning til at finde nye lægemidler eller nye fødevarer. Bioinformatik, der er baseret på anvendelse af moderne IT værktøjer til analyse af biologisk information, spiller således en central rolle i udvikling af nye lægemidler ved udnyttelse af information opnået fra kortlægning af det humane genom. Indenfor miljøområdet spiller bioteknologien i forbindelse med behandling af landbrugs- og industriaffald samt nedbrydning af en række miljøgifte en vigtig rolle. I fremtiden vil bioteknologiske processer erstatte mange klassiske kemiske synteseprocesser, og f.eks. indenfor materialer vil der om få år blive introduceret bionedbrydeligt plast fremstillet ved bioteknologi. Bioteknologiske metoder anvendes også indenfor diagnostik, analyse af levnedsmidler og retsmedicin. Bioteknologi og deraf afledte metoder spiller derfor en afgørende rolle i det moderne samfund og vil også i fremtiden skabe en række spændende jobmuligheder. Samtidig vil en uddannelse indenfor bioteknologi ved DTU skabe mulighed for at være med til at præge den fremtidige udvikling indenfor området. Bioteknologi er et multidisciplinært fagområde, der omfatter discipliner som biologi, kemi, biokemi, bioinformatik og ingeniørvidenskab. BioCentrum-DTU dækker området bioteknologi meget bredt og der er til instituttet tilknyttet en række af de førende forskergrupper indenfor molekylær mikrobiologi, molekylær økologi, miljømikrobiologi og bioteknologi, proteinkemi, lipidkemi, bioinformatik, procesbioteknologi og levnedsmiddelbioteknologi. BioCentrum-DTU er derfor et af de førende forsknings- og uddannelsescentre indenfor bioteknologi i Europa. På basis af sin brede vifte af kompetencer tilbyder BioCentrum-DTU flere specialiseringer indenfor forskellige områder, der alle er af stor betydning for det danske samfund. Flere af disse specialiseringer tilbydes i tæt samarbejde med de øvrige institutter ved DTU, og der inddrages væsentlige ekspertiser fra Kemisk Institut og Institut for Kemiteknik. Forudsætninger for påbegyndelse af retningen Forudsætninger for gennemførsel af studium på retningen er, at de studerende har: Et grundlæggende kendskab til uorganisk og organisk kemi Et grundlæggende kendskab til kemiteknik, herunder specielt kemisk procesteknik Et grundlæggende kendskab til biokemi, mikrobiologi og bioteknologi Kendskab til matematik og fysik svarende til kernestofkrav ved DTU. Dette vil normalt svare til opnåelse af mindst 120 point inklusiv fagpakke og dette kan typisk nås efter 2½-3 års studium (½-1 år efter afslutning af en fagpakke). Forudsætninger er også kurserne: Biologisk kemi (biokemi og molekylærbiologi) Mikrobiologi og fermenteringsteknologi Eller Biokemi Molekylær mikrobiologi Fermenteringsteknologi Eller tilsvarende kompetencer 25

26 2006/2007 Fagområder Molekylær mikrobiologi Bioteknologisk produktion er ofte baseret på anvendelsen af højtydende bakterie-, gær- eller svampe-produktionsstammer. For at skabe rentable produktionsstammer er det ofte nødvendigt med et detaljeret kendskab til organismernes molekylære biologi - altså viden om gensammensætning, kontrol af genudtryk og om hvilke livsbetingelser organismen kræver. Den færdigt udviklede produktionsstamme er derfor resultatet af en lang række molekylærbiologiske undersøgelser, og den er oftest blevet bevidst modificeret ved hjælp af selektioner eller gensplejsningsteknikker. Den moderne forståelse af mikrober som organiserede multicellulære organismer er sammen med molekylærbiologisk indsigt og teknologi grobund for udvikling af en ny concensus indenfor design af antibakterielle midler. Udvælgelsen af de molekylære mål baseres på genom- og transkriptomanalyser, der fordrer en omfattende molekylær biologisk viden om cellers grundlæggende funktioner. En specialisering inden for fagområdet "Molekylær mikrobiologi" vil føre til opnåelse af kompetencer inden for en lang række felter: Mikrobiologiske og gentiske teknikker - herunder de nyeste og mest avancerede gensplejsningsteknikker Genomics, Transcriptomics, Proteomics, Metabolomics Genfunktion og kontrol af genudtryk Regulering og kontrol af den cellulære metabolisme Moderne Molekylærbiologiske metoder til identifikation og aktivitetsbestemmelse Mikroorganismens respons på eksterne påvirkninger - herunder celle-til-celle kommunikation Retningspointgivende kurser Miljømikrobiologi og biodiversitet Det er en almindelig antagelse, at vi kun kender mellem 0,1 og 1% af de på jorden forekommende mikroorganismer og én af de største biologiske udfordringer er at skaffe et overblik over diversiteten af disse organismer og at undersøge dem for potentielle bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Mikroorganismerne forekommer overalt, og vi udnytter i udstrakt grad blandede men mere eller mindre ukendte mikrobielle populationer til bioteknologiske formål så som spildevandsrensning, landbrug, nedbrydning af miljøfremmede stoffer, mikrobiel mindrift osv. Til gengæld skaber den mikrobielle tilstedeværelse en række problemer i medicinal og fødevareindustrien og i vores bygninger. Dette fagområde fokuserer på den mikrobielle diversitet med relevans for bioteknologien, samt mikroorganismernes rolle og vekselvirkninger i bioteknologiske miljøer. Fagområdet dækker: Klassiske mikrobiologiske og moderne molekylærbiologiske metoder til identifikation, klassificering og aktivitetsbestemmelse af såvel enkelte arter som hele mikrobielle samfund i tekniske og naturlige miljøer. Screening, isolering, karakterisering og udnyttelse af nye mikroorganismer, enzymer og andre metabolitter herfra til industri og miljøformål. Karakterisering og regulering af mikroorganismer og deres metabolitter i bygninger og i industrielle processer. 26