Tillæg nr. 9 til Kommuneplan Temahæfte om skiltning. Planlægning og administration

Transkript

1 Solrød Kommune byrådet Tillæg nr. 9 til Kommuneplan Temahæfte om skiltning Planlægning og administration 1

2 2 Temahæfte om skiltning - tillæg nr. 9 til Kommuneplan er udarbejdet af Solrød Kommune, Teknik og Miljø, og endeligt vedtaget af Byrådet den 29. marts 2016.

3 Forord Byrådet vedtog den 17. juni 2013 Kommuneplan for Solrød Kommune i sin endelig udformning. I august 2015 vedtog Byrådet Planstrategi 2015 samt Helhedsplaner for Havdrup Center og Solrød Center, som oplæg til den kommende kommuneplanrevision. Planstrategien er Byrådets bud på, hvordan Solrød Kommune skal udvikle sig i de kommende år, og hvilke krav Byrådet stiller til den kommunale planlægning. Planstrategi 2015 vil danne grundlag for en delvis revision af Kommuneplan for de temaer, som planstrategien behandler. Helhedsplanerne er Byrådets bud på, hvordan de to bycentre Havdrup og Solrød kan udvikle sig i fremtiden, og vil danne grundlag for en revision af lokalplaner for de to bycentre. I foråret 2015 havde Solrød Kommune en kampagne om at gøre Solrød smukkere, herunder at gøre skiltningen smukkere. Tillæg nr. 9 til Kommuneplan Temahæfte om skiltning er foranlediget af planstrategiarbejdet og helhedsplanerne, hvor forskellige typer af skiltning har været drøftet. Ligeledes er temahæftet foranlediget af ønsket om en revision af Retningslinjer for erhvervs- og butiksskiltning langs Karlstrup Strandvej, Solrød Strandvej og Jersie Strandvej samt af Gør Solrød smukkere kampagnen. Temahæftet omhandler skiltning for hele kommunen. Temahæftet tager udgangspunkt i Byrådets vision om Solrød Kommune: Vi skal være en dynamisk kommune - det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet. En velfungerende bo-kommune: Med orden i økonomien. Med gode rammer for vores borgere. Med aktive borgere, der tager ansvar. Hvor vi tager ansvar for natur, miljø og klima. Forslag til Temahæfte om skiltning, tillæg nr. 9 til Kommuneplan har været i offentlig høring fra fredag den 18. december 2015 til og med fredag den 12. februar Der blev holdt møde om planforslaget den 21. januar I høringsperioden blev der modtaget 10 høringssvar, som er behandlet på Byrådets møde den 29. marts Indeværende kommuneplantillæg forventes indarbejdet i den kommende kommuneplan Byrådet mener, at dette temahæfte giver et godt grundlag for fremtidig administration af skiltning i kommunen. Niels Hörup borgmester 3

4 Læsevejledning for temahæftet om skiltning Kommuneplanens indhold og opbygning Kommuneplanen er Byrådets forslag til den fysiske udvikling af kommunen i den næste 12-årige planperiode. Kommuneplanen er udarbejdet med hjemmel i Planloven. Byrådet arbejder for realiseringen af planen. Byrådet skal i hver 4-årige valgperiode tage stilling til, om kommuneplanen eller dele heraf skal revideres. Byrådet kan ændre kommuneplanen i løbet af planperioden, gennem udarbejdelse af et tillæg til den gældende kommuneplan. Offentligheden inddrages både ved revision af kommuneplanen og ved udarbejdelse af kommuneplantillæg. Kommuneplanen er det overordnede dokument for kommunens fysiske udvikling og planlægning. En kommuneplan skal ifølge Planloven indeholde: En hovedstruktur, en redegørelse for planens forudsætninger og rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen overtog ved sidste revision i 2009 Regionplan 2005 s retningslinjer for en række områder under hensyntagen til de statslige interesser. Og Regionplanen blev efterfølgende aflyst. Kommuneplan består nu af 4 vedtagede hæfter: Hovedstrukturhæfte: En borgerrelateret del, opdelt i 5 temaer. Temaerne indeholder Byrådets mål, visioner og retningslinjer for kommunens udvikling og planlægning i de kommende 12 år. Temahæfte om det åbne land: Temahæftet supplerer og uddyber hovedstrukturens tema om det åbne land. Byrådets mål og retningslinjer for det åbne lands planlægning og administration indgår i temahæftet og ikke i hovedstrukturen, som for de øvrige kommuneplantemaer. Rammer for lokalplanlægningen: En mere administrativ del, der med udgangspunkt i hovedstrukturens retningslinjer fastsætter konkrete bestemmelser for anvendelsen af de enkelte delområder (rammeområder) i kommunen. Disse rammebestemmelser danner grundlag for udarbejdelse af lokalplaner. Kommuneplanen skal kun indeholde rammebestemmelser for byområder, hvorimod det åbne lands planlægning og administration reguleres i henhold til retningslinjerne. Temahæfte om skiltning: Temahæftet omhandler temaet skiltning. Temahæftet indeholder retningslinjer og eksempler på, hvordan Solrød Kommune ønsker skiltning skal tage sig ud i hele kommunen fremadrettet. Ttemaet skal være en del af kommuneplanens hovedstruktur og forventes således indarbejdet i hovedstrukturen ved næste kommuneplanrevision. Dette hæfte er Temahæftet om skiltning. Der er gjort nærmere rede for hæftets opbygning på følgende side. STAT LANDSPLANLÆGNING Regeringens politik: Landsplanredegørelser Oversigt over statslige interesser Landsplandirektiver, Fingerplan 2013 Sektorplaner: Vandplan Natura 2000-planer Trafikplan REGIONALE UDVIKLINGSPLANER Regionens visioner, i Region Sjælland: Den regionale udviklingsstrategi (RUS) Sektorplaner: Råstofplan REGION Regionale vækstfora: Erhvervsudviklingsstrategi KOMMUNE 4 KOMMUNEPLANER Planstrategi Arealregulering for by og land LOKALPLANER Figur 6.0: Planlovsystem 2013 Kommunens planlægning er underlagt både den statslige og regionale planlægning.

5 Læsevejledning - Temahæfte om skiltning Dette temahæfte er Temahæfte om skiltning, tillæg nr. 9 til Kommuneplan Temahæftet udgør kommunens administrationsgrundlag for skiltning i kommunen på erhverv, forretninger, ved beboelse, ved offentlige institutioner og ved anlæg i det åbne land mv. Indhold og opbygning Temahæftet om skiltning er opdelt i følgende hovedafsnit: Indledning med baggrund og hovedformål Strandvejen Butikscentre Erhvervs- og industriområder Beboelsesområder i byzone Landsbyerne Det åbne land Eksempelsamling Under hvert delemne beskrives Byrådets mål og retningslinjer for udvikling og planlægning af skiltning fremover for hele kommunen. Inden retningslinjerne beskrives, fremgår også redegørelser, indeholdende og andet baggrundsmateriale samt hvilke områder, retningslinjerne gælder for. Endvidere beskrives de forhold, der danner baggrund for retningslinjerne og som kan være en hjælp til fortolkning af retningslinjerne. Alle afsnit ledsages af en eksempelsamling på skiltning, belysning mv. Oversigt over lovgrundlaget for temahæftet om skiltning fremgår samlet ét sted; nemlig i indledningen (afsnit 6.1). Ansøgning Der skal forud for opsætning af skiltning søges om tilladelse hos Solrød Kommune. Det fremgår af indledningens afsnit om ansøgning (side 11 i dette hæfte), hvad ansøgningen skal indeholde og hvem du kan kontakte. Dog skal der ikke søges ved midlertidig skiltning (dvs. op til 6 ugers varighed), så længe retningslinjerne i øvrigt er overholdt. Ligeledes kan der sættes mindre skilte op i det åbne land uden ansøgning (se nærmere beskrivelse i afsnit 6.7, side 60). Hovedafsnittene er underdelt i en række delemner/planområder for skiltning, som anført i indholdsfortegnelsen på næste side. Byrådets mål står i de farvede felter. Inden hvert afsnit med retningslinjer følger redegørelsen - Her står teksten i 3 spalter. Retningslinjerne for hvert område står i dette hæfte i den brede spalte. Figur 6.1: Eksempel på sideopslag for et afsnit i dette temahæfte, med forklarende tekster. 5

6 Indhold Forord 3 Læsevejledning 4 Kommuneplantillægforslagets indhold og opbygning 4 Læsevejledning for skiltning 5 Indhold Indledning 8 Baggrund og hovedformål og overordnede mål 8 Overordnede retningslinjer 9 Redegørelse og vejledning om ansøgning 10 - Lovgrundlag 10 - Miljøvurdering 11 - Ansøgning Strandvejen 12 Områdets karakter og muligheder 12 Mål for Strandvejen 12 Retningslinjer og eksempelsamling Butikscentre 18 Områdernes karakter og muligheder 18 - Mål for butikscentre 18 - Solrød Center 18 - Havdrup Center 20 - Stationspladsen i Havdrup 21 - Hovedgaden 22 - Jersie Center 23 - Trylleskov Strand Center 23 Retningslinjer og eksempelsamling 24 - Solrød Center 24 - Havdrup Center 30 - Stationspladsen og Hovedgaden 32 - Jersie Center 36 - Trylleskov Strand Center 36 - Pyloner ved butikscentre Erhvervs- og industriområder 40 Områdernes karakter og muligheder 40 - Mål for erhvervs- og industriområder 40 Redegørelse: 40 - Karlstrup erhvervsområde 40 - Havdrup Industriområde 42 - Solrød erhvervsområde 42 - Engvangen 42 - Cordozaparken og Cordozasvinget 43 Retningslinjer og eksempelsamling 44 6

7 6.5 Beboelsesområder i byzone 48 Områdernes karakter og muligheder 48 Mål for beboelsesområder 48 Retningslinjer og eksempelsamling Landsbyerne 52 Områdernes karakter og muligheder 52 Mål for landsbyerne 52 Retningslinjer og eksempelsamling Det åbne land 56 Områdets karakter og muligheder 56 Mål for det åbne land 56 Retningslinjer og eksempelsamling Eksempelsamling til inspiration 62 Skiltning i Solød Kommune - eksempelsamling 62 Byrådet og borgerne former fremtiden 66 7

8 6.1 Indledning Baggrund, hovedformål og overordnede mål Byrådets mål er: At sikre at skiltning af permanet såvel som midlertidig karakter i Solrød Kommune generelt set fremstår pæn og ikke er til ulempe for omgivelserne med udseende, belysning og placering. Dette under hensyn til geografisk placering, benyttelse og beskyttelse. At sikre landområdet som et attraktivt åbent landskab, hvor anvendelse af reklamering, belysning mv. begrænses og sker under hensyn til benyttelse og beskyttelse af jordbrugsproduktion, landskabs-, natur- og kulturværdier samt friluftsliv. At skiltning i byområder og den grønne struktur udvikles under hensyn til afgrænsningen mellem by og land. Skiltning kan indgå som henvisningsskilte og oplysning til kunder og brugere, herunder reklamering under regulerede forhold for at opnå et harmonisk udtryk i det pågældende område. Det er Byrådets hensigt, at erhvervs- og butiksskiltningen i Solrød Kommune skal fremstå harmonisk og tiltalende. Dette skal ske ved en mere hensigtsmæssig og ensartet udformning af butiks- og erhvervsskiltningen og en forskønnelse af facaderne ud mod gader og veje, for at forhindre uhensigtsmæssig placering og mængde af skiltning. De lokalplaner og byplanvedtægter som indeholder bestemmelser om skiltning for de enkelte ejendomme, er fortsat gældende. Temahæftet erstatter Regler for facader og skiltning i Solrød Center og Retningslinier for erhvervs- og butiksskiltning langs Karlstrup Strandvej, Solrød Strandvej og Jersie Strandvej som administrationsgrundlag. Nærværende temahæfte skal anvendes som guideline for erhvervs- og butiksdrivende for, hvordan Solrød Kommune ønsker at skiltningen skal tage sig ud. Temahæftet er bygget op således, at de enkelte områder i kort kommunen beskrives. Dette ledsages af fotos med typisk skiltning i det pågældende område, samt inspirationskatalog til ny skiltning. Der vil således være forskellige skiltetyper der beskrives, f.eks. pyloner, udhængsskilte, fortovsskilte, facadeskilte. Temahæftet ledsages endvidere af retningslinjer under de enkelte afsnit, der fastlægger retningslinjerne for skiltning i kommende lokalplaner. Hvor der ikke allerede er fastlagt regler for skiltning i lokalplaner, vil temahæftets retningslinjer være gældende. Temahæftet kan således bruges som opslagsværk for den enkelte erhvervsdrivende eller butiksindehaver. At skiltning udføres ud fra princippet om at gøre Solrød Kommune smukkere. Figur 6.1.1: Erhvervsskiltning. Figur 6.1.2: Kort over Solrød Kommune. 8

9 Overordnede retningslinjer Retningslinje 6.1.1: Erhvervsområder, herunder butikscentre Områder hvor der kun er erhverv eller industri, er mindre følsomme overfor skiltning, reklamering og belysning alt efter områdets geografiske placering. Der skal tilstræbes en ensartet skiltning for hvert enkelt område, for at opnå et harmonisk helhedsindtryk og samtidig gøre Solrød Kommune smukkere. Reklameflagstænger og pyloner skal indgå som fælles løsninger for de enkelte områder. F.eks. pyloner som fælles henvisningsskilt for erhverv i et større erhvervsområde eller et butikscenter - fortrinsvis ved adgangsveje. Se i øvrigt retningslinjerne (Strandvejen), (Solrød Center), (Havdrup Center), (Stationspladsen og Hovedgaden), (butikscentre) og (erhvervs- og industriområder). Retningslinje 6.1.2: Beboelsesområder Områder med fortrinsvist beboelse er mere følsom overfor skiltning, reklamering og belysning. Det skal derfor tilstræbes at skiltning udføres diskret uden at være til ulempe for omboende. Reklameflagstænger, pyloner og lignende meget synlig skiltning bør helt undgås i beboelsesområder. Retningslinje 6.1.3: Landsbyer og det åbne land Områder i landzone og det åbne land er meget følsom overfor alle former for skiltning og belysning, hvorfor det så vidt muligt skal begrænses eller helt undgås. Dog kan der tillades diskrete henvisningsskilte til friluftsanlæg og lignende, ligesom gårdbutikker kan opstille midlertidige skilte under hensyn til trafik og færdsel. Reklameflagstænger, reklamering og pyloner skal helt undgås. Retningslinje 6.1.4: Godkendelse af skiltning Al form for skiltning, reklamering, henvisningskilte, vejskilte, belysning og andet facadeudstyr på og ved erhverv, institutioner og offentlige anlæg skal godkendes af Solrød Kommune inden udførelse 1. Retningslinje 6.1.5: Informationstavler (evt. digitale) På udvalgte centrale steder i kommunen kan der placeres en informationstavle, der oplyser om områdets anvendelse, lokale events/begivenheder o.lign. Informationstavlerne kan være elektroniske/interaktive. Se endvidere retningslinjerne (Strandvejen), (Solrød Center), (Havdrup Center), (Stationspladsen og Hovedgaden, Havdrup), (Jersie Center), (Trylleskov Strand Center) og (landsbyerne). 1 Vejmyndigheden skal godkende færdselsregulerende skiltning og med samtykke fra politiet. Vejdirektoratet er dog myndighed for de to statsveje, Roskildevej og Køge Bugt Motorvejen, og behandler således skiltning langs disse veje. 9

10 6.1 Indledning Redegørelse og vejledning om ansøgning Lovgrundlag, geografiske områder, miljøvurdering og ansøgning Lovgrundlag - Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009, 15 og 35 - Gældende lokalplaner - Byggelovens 6 D - Lov om naturbeskyttelse 21, bekendtgørelse nr af 11. dec Vejlovens 102 om Råden over vejarealer - Færdselsloven Lovgrundlaget for Temahæftet om skiltning, tillæg nr. 9 til Kommuneplan findes i Planlovens 15, Naturbeskyttelsesloven 21 og Byggelovens 6 D. Derudover kan der stilles krav efter Vejloven og Færdselsloven mht. sikkerhedshensyn til trafik og færdsel. Men temahæftet omhandler ikke færdselsregulerende skiltning. I følge Planlovens 15 kan skilte reguleres gennem lokalplaner (eller byplanvedtægter). Solrød Kommune har stort set vedtaget lokalplaner og byplanvedtægter for alle ejendomme, der er ligger i byzone. Planerne fastlægger bestemmelser for bygningers udseende og mulighed for skiltning ved erhverv. For ejendomme der ligger i landzone gælder Planlovens 35 og Naturbeskyttelseslovens 21. Ligeledes er Vejdirektoratet myndighed for skiltning langs de to statsveje, Roskildevej og Køge Bugt Motorvejen. Således vil skiltning her blive behandlet af Vejdirektoratet efter Vejlovens 80 og Naturbeskyttelseslovens 21. Tillæg 9 - Temahæfte for skiltning til Kommuneplan erstatter også Retningslinier for erhvervs- og butiksskiltning langs Karlstrup Strandvej, Solrød Strandvej og Jersie Strandvej samt Regler for facader & skiltning i Solrød Center som administrationsgrundlag. Områdeudpegning Temahæftet er underopdelt i geografiske områder hvor disses karakteristika nærmere beskrives på de følgende sider. Temahæftet for skiltning fastlægger retningslinjer for skiltning for de enkelte geografiske områder. Strandvejen Strandvejen er udlagt som geografisk område for skiltning, idet der her ligger en række liberale erhverv, mindre butikker, restauranter og cafeer. Langs strækningen er der endvidere beboelse, offentlige institutioner og adgang til strandområdet. Strandvejen binder Solrød Kommune sammen og forbinder kommunen med Køge og Greve. Det er derfor oplagt at der skal ske en nogenlunde ensartet regulering af skiltning langs denne strækning. Butikscentre Der er udpeget 4 butikscentre i Solrød Kommune; Havdrup Center, Trylleskov Strand Center, Solrød Center og Jersie Center. Solrød Center er det største og ligger direkte ud til Strandvejen. Havdrup Center er det næst- største butikscenter og ligger centralt i Havdrup ud til Hovedgaden og Stationspladsen. Begge butikscentre er omfattet af helhedsplaner, som skal danne plangrundlag for nyt byliv, skiltning mv. i disse områder. Jersie Center ligger ved siden af jersie Station og Trylleskov Strand Center er ved at blive anlagt i den nye bydel Trylleskov Strand. Erhvervsområder Der er 6 erhvervs- og industriområder i Solrød Kommune; Cordozasvinget, Cordozaparken og Engvangen i bydelen Jersie Strand. Solrød Erhvervsområde i bydelen Solrød Strand. Karlstrup erhvervsområde i bydelen Karlstrup strand. Havdrup industriområde i Havdrups nordlige ende op mod kommunegrænsen mod Roskilde. Beboelsesområder Solrød Kommune består af 3 større sammenhængende bydele i strandområdet, som overvejende består af parcelhusbebyggelse og etageejendomme i 2-4 etager. Strandområdet omfatter bydelene Karlstrup Strand, Solrød Strand og Jerise Strand. Bydelene forbinder Solrød Kommune med Køge mod syd og Greve mod nord. Havdrup udgør kommunens anden bymidte, og ligger ved kommunegrænsen mod vest op mod Roskilde Kommune. Bystrukturen er bygget op omkring Havdrup station og Hovedgaden, som det historiske midtpunkt, samt parcel- Du kan se om din ejendom er omfattet af en lokalplan eller en byplan, samt om den ligger i byeller landzone på kommunens hjemmeside Figur 6.1.3: Solrød erhvervsområde ved Lerbækvej. 10

11 husbeyggelser og enkelte etageejendomme i 2 etager. Landsbyerne og det åbne land Solrød Kommune har 6 landsbyer, hvoraf de 5 har bevarende lokalplaner. Spredt ud i det åbne land ligger enkelte landejendomme. Landsbyerne og det åbne land er nærmere beskrevet i temahæftet Det åbne land. Miljøvurdering Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013) skal der udarbejdes en miljøvurdering, når der tilvejebringes planer og programmer, som fastlægger rammerne for fremtidige anlæg eller arealanvendelser, når planen eller programmet kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Da Tillæg 9 - Temahæfte for skiltning til Kommuneplan vil danne grundlag for myndighedsbehandling af skilteansøgninger og lignende i Solrød Kommune, er den omfattet af kravet om miljøvurdering. Ifølge loven skal planer, der alene medfører mindre ændringer i forhold til den gældende planlægning kun miljøvurderes, hvis de må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Det blev vurderet, at Tillæg 9 - Temahæfte for skiltning til Kommuneplan kun vil medføre mindre ændringer i forhold til den gældende situation, da: Figur 6.1.4: Havdrup Center set fra Hovedgaden og Stationspladsen - Da reglerne alene regulerer skilte og mindre facadeelementer, hvilket i sig selv udgør en mindre del i forhold til de bygningsmæssige sammenhænge (lokaplanerne). Tillæg 9 - Temahæfte for skiltning til Kommuneplan blev på baggrund af screeningen vurderet til ikke at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Derfor blev reglerne vurderet til ikke at være omfattet af krav om miljøvurdering af planer, da: - Der alene er tale om en begrænset indvirkning på miljøet. - Der vil overvejende være tale om en positiv indvirkning ved en harmonisk, homogen skiltning. - Reglerne underordner sig eksisterende lokalplaner mv. Resultatet af screeningen var i høring i nabokommunerne samt internt i administrationen. Der indkom ingen bemærkninger til vurderingen. Ansøgning Ansøgning skal ske ved at indsende tegning/tegninger af den ønskede skiltning, markise, belysning eller lignende med illustration af placering på facade. Farver, mål, materialer og evt. lysarmatur skal oplyses. Ansøgning skal sendes til teknisk@solrod.dk Har du spørgsmål om skiltning eller hvordan du søger, kan du kontakte Solrød Kommune, team Plan og Byg på eller på teknisk@solrod.dk - Der var tale om mindre ændringer i forhold til gældende bestemmelser i lokalplaner og byplaner. - Byggelovens 6 D indeholder bestemmelser om, at skilte ikke må være til ulempe eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne, og at der således jf. loven skal ske en vurdering i hvert enkelt tilfælde. Figur 6.1.5: Byskilt ved Solrød landsby. 11

12 6.2 Strandvejen Områdets karakter og muligheder Mål og redegørelse Byrådets mål er: At sikre at strækningen langs Strandvejen fremstår smuk og harmonisk gennem hele Solrød Kommune. At sikre at kunderne orienteres om de enkelte virksomheders ydelser på en velordnet måde, således at der ikke opstår skilteskov på den enkelte matrikel eller på strækningen som helhed. At sikre at skiltning langs strækningen ikke er til ulempe for trafik eller omboende ved udseende, belysning eller placering af løse skilte, flagstænger, vimpler, bannere o.lign. At sikre at strækninger med direkte adgang til naturområder ikke prydes af meget synlig skiltning, men kun har diskrete henvisningskilte. Figur 6.2.3: Strandvejen. Strandvejen ligger som hovedvej gennem hele Solrød Kommune fra kommunegrænsen ved Greve i nord til kommunegrænsen ved Køge i syd langs Køge Bugt op mod København. Strandvejen forbinder bydelene Karlstrup Strand, Solrød Strand og Jersie Strand. Langs Strandvejen på begge sider af vejen, ligger der mindre liberale erhverv og restauranter, mens butikker ligger i tilknytning til butikscentrene i Trylleskov Strand, Solrød Strand og Jersie Strand. Mange af erhvervene ligger i forbindelse med en bolig, f.eks. rådgivningsfirmaer eller tandlæger. En stor del af strækningen har kun boligejendomme ud til vejen. Det er derfor vigtigt at erhvervsskiltningen ikke er til ulempe for beboelse, ligesom det ikke må være til ulempe for trafikken på strækningen. Kunderne langs Strandvejen bør ved skiltning orienteres om de enkelte virksomheders beliggenhed og aktiviteter under hensyntagen til ønsket om at opnå en harmonisk og tiltalende skiltning på en strækning, hvor der også er beboelse. Strækningen skal fremstå smuk, da strækningen forbinder Solrød Kommune med nabokommunerne Køge og Greve, og således viser Solrød Kommunes ansigt udadtil. Strækningen opleves gennem Køge, Solrød, Greve og videre op mod København langs Køge Bugt. Strækningen kan opfattes som en pendant til Strandvejen nord for København, med sine smukke huse, flotte butikker og skiltning samt havkig. Tilsvarende kunne strækningen syd for København få en samme virkning ved benyttelse af smuk skiltning, som er tilpasset den enkelte bygnings stilart. I Solrød Kommune er bebyggelsen langs Strandvejen opført som sommerhuse, villaer, parcelhuse og enkelte 2 etagers erhvervsejendomme. Ved Karlstrup Strand er der skov og store græsarealer der skal byggemodnes til bydelen Trylleskov Strand. Ved Jersie Strand er der engarealer og udsyn til Køge Bugt. Der hersker stadig lidt sommerhusstemning over området, og skiltning bør derfor ikke være for dominerende. Strækningen flankeres af en del beplantning med buske og træer, samt græsrabatter, og placering af skiltning i beplantning og vejrabatter skal derfor undgås. Det er heller ikke hensigtsmæssigt for trafikken, at der står løse skilte i rabatten langs vejen, da det hindrer udsyn til andre trafikanter. Løse skilte skal som udgangspunkt placeres på egen matrikel, og på en sådan måde at det ikke hindrer forbipasserende. Vejloven er foruden Planloven med til at regulere skiltning langs strækningen, og Vejmyndigheden skal meddele godkendelse til f.eks. placering af midlertidig skiltning som valgplakater. Kunder kommer til områderne i bil eller på cykel/gående. På denne måde opleves strækningen med både høj og lav hastighed, og skiltningen skal derfor kunne henvende sig til bilister, cyklende og gående. Det betyder, at læsbarheden opleves forskelligt alt efter transportmiddel og hastighed. Der er hastighedsbegræsning på 50 km/t. Skiltene behøver dermed ikke samme omfang og størrelse, som hvis skiltet skulle henvende sig til bilister/motorkøretøjer ved højere hastighed. Der skal være mulighed for at reklamere for virksomhedernes egne varer eller ydelser og 12

13 Figur 6.2.1: Kort over Solrød Kommune, der viser Strandvejens placering og forløb gennem Solrød Kommune. Figur 6.2.2: Eksempel på skiltning med løse bogstaver placeret over vinduer og indpasset facadeopdeling med vinduer, døre, altan mv. arrangementer på egen matrikel. Retningslinjerne præciserer desuden at skiltning for virksomheder af midlertidig såvel som permanent karakter ikke tillades placeret på offentlig vej/arealer, offentlig vejudstyr eller vejtræer/- beplantning. Dette for at forhindre en skilteskov af reklamering på træer, rabatter og lygtepæle langs Strandvejen, og for at sikre trafikanter, der færdes langs strækningen. Ligeledes forholder skilteretningslinjerne sig til placering og indpasning af markiser og tekniske anlæg på facaderne. Facadernes udformning, højde og materialer reguleres af de gældende lokalplaner, ligesom lokalplanerne har nærmere fastlagte bestemmelser om skiltning. Disse bestemmelser skal følges. Hvor der ikke er lokalplanlagt, eller hvor der skal udarbejdes nye lokalplaner, vil temahæftets retningslinjer ligge til grund for lokalplanlægningen omkring skiltning. Ud for butikscentrene Trylleskov Strand, Solrød Strand og Jersie Strand tillades opsætning af fælles pyloner for de virksomheder der ligger i de enkelte butikscentre. Dette emne behandles særskilt i temahæftet under temaet Butikscentre. Derudover ønskes et nogenlunde ensartet udtryk for skiltningen langs Strandvejen, for at undgå skilteskov langs strækningen. Dette søges opnået ved en række retningslinjer for skiltningens farve, form m.m. 13

14 6.2 Strandvejen Karlstrup Strandvej, Solrød Strandvej og Jersie Strandvej Retningslinjer og eksempelsamling Retningslinje 6.2.1, Ejendomme udlagt til erhverv Erhvervs- og butiksskiltning må placeres over døre og vinduer i højde på maks. 50 cm. Retningslinje 6.2.2, Ejendomme udlagt til bolig- og erhverv Erhvervs- og butiksskiltning må placeres over døre og vinduer i højde på maks. 40 cm. Retningslinje 6.2.3, Ejendomme udlagt til bolig Se retningslinjerne 6.5.1, og senere i dette hæfte. Figur 6.2.4: Eksempel på malede bogstaver på facaden. Figur 6.2.5: Ekempel på skiltning med løse bogstaver på facade der har niveauforskel. Retningslinje 6.2.3, Fællesbestemmelser Skiltningen skal tilpasses den enkelte bygnings arkitekturstil og facaderytme (opdeling af vinduer og døre, gesimsbånd mv.) således, at skiltningen placeres på facaden over vinduer i vinduets bredde, eller over indgangsparti i indgangspartiets bredde. Skiltningen må ikke gå henover gesimsbånd eller facadeudsmykning. Retningslinje 6.2.4, Skilteudformning Skiltningen kan udformes som løse bogstaver, som plade eller males direkte på facaden. Hvis en facade har niveauforskelle og facadespring, anbefales det, at anvende løse bogstaver eller at male bogstaverne direkte på facaden som skiltning for at opnå et pænt resultat. Løse eller malede bogstaver kan bedre indpasses på en facade med niveauforskelle og facadespring, end f.eks. et pladeskilt. Alternativt kan der påklæbes løse bogstaver i hvid eller farvet film på ruden eller indgangsdør til erhverv/butik, uden dog at blænde/tildække hele ruden/døren, således at ind- og udsyn fortsat er mulig. Retningslinjer 6.2.5, Farver og belysning Farverne skal tilpasses den øvrige facadefarve på ejendommen, således må skrigende eller et meget dominerende farvevalg ikke finde sted. Ligeledes tillades neonskilte, eller blinkende skiltning og billboards heller ikke. Figur 6.2.6: Eksempel på pladeskilt placeret på baldakin ud for butiksfacade. Belysning skal generelt tilpasses omgivelserne, så ikke det giver gener for de omkringboende eller trafikken. Se også retningslinje Retningslinje 6.2.6, Generelt gadebillede Erhvervs- og butiksfacader skal fremstå som åbne, imødekommende facader gerne med udstillingsvinduer ud mod Strandvejen, hvorfor tilblænding af ruder ikke tillades. Retningslinje 6.2.7, Udhængsskilte Erhverv og butikker kan supplere deres skiltning med et udhængsskilt placeret i min. 2,5 m over terræn og således, at det ikke er til gene for eventuel beboelse/erhverv på 1. sal. Figur 6.2.7: Eksempel på udstillingsvindue med påklæbet skiltning placeret nederst i vinduet. 14 Udhængsskiltet kan udformes som piktogram eller logo (f.eks. en saks ud for en frisør, en fod ud for en fodterapeut o.lign.), eller som plade med bogstaver. Udhængsskiltet skal udformes, så det passer til den

15 Figur 6.2.9: Eksempel på skiltning med løse bogstaver placeret i trekantgavl på facade. Det er ofte nemmere at tilpasse løse bogstaver end pladeskilte ved placering i en gavl og derved opnå en pæn løsning. Figur 6.2.8: Eksempel på skiltning der er placeret og dimensioneret så det holder sig inden for vinduesbredden og vinduesoverliggeren. Figur : Eksempel på løse bogstaver placeret på gavlfacade. enkelte bygnings arkitekturstil samt bygningens volumen (så skiltet ikke virker overdimensioneret). Ved sammenhængende facader med flere erhverv og butikker, skal udhængsskilte udformes i et ensartet design (f.eks. en oval med bogstaver, eller kun piktogrammer - sko, kringle, saks, sandwich el. lign.). Retningslinje 6.2.8, Informationstavler og henvisningskilte Ved offentlige institutioner, såsom skoler, kirker o.lign. samt ved offentlige anlæg langs Strandvejen, kan der placeres en informationstavle, der oplyser om områdets anvendelse, events, begivenheder o.lign. Tavlen skal placeres og dimensioneres, så den ikke er til ulempe for trafik og forbipasserende. Tavlen skal placeres på egen matrikel. Informationstavler kan være elektroniske/interaktive. Skærmbilledets lysstyrke, størrelse og placering må ikke være til ulempe for trafik eller omboende. Henvisningsskilte skal placeres og dimensioneres således, at de ikke hindrer udsyn for trafikanter eller er til ulempe for forbipasserende eller omboende. Retningslinje 6.2.9, Midlertidig skiltning Der kan tillades midlertidig skiltning/reklamering (varighed maks. 6 uger) ved slagtilbud, udsalg el. lign. placeret i ruder eller som fortovsskilt. Fortovsskilte skal placeres således, at de ikke er til gene for trafik og forbipasserende, og skal holdes inden på egen matrikel. Figur : Eksempel på udhængsskilt med logo og bogstaver. 15

16 6.2 Strandvejen Karlstrup Strandvej, Solrød Strandvej og Jersie Strandvej Retningslinjer og eksempelsamling (fortsat) brug af bannere langs vejarealer tillades ikke, da de hindrer udsyn for trafikanter og forbipasserende. Bannere kan kun tillades midlertidigt (maks. 6 uger) og skal placeres på facaden, uden dog at afblænde denne. Skiltning/reklamering for virksomheder af midlertidig såvel som permanent karakter placeret på offentlig vej, i offentlig vejudstyr eller beplantning må ikke finde sted. Figur : Eksempel på reklamebanner for virksomhedens produkter placeret på hegn foran virksomhed. Kun kortvaring reklamering af denne type er mulig. Retningslinje , Pyloner Ved tankstationer kan der tillades 1 pylon i en højde på maks. 6 m og 1,5 m bred. Pylonen skal placeres således, at den ikke er til ulempe for trafikken, forbipasserende og omboende. Evt. lys i pylonen skal være dæmpet, og må kun være tændt i tankstationens åbningstid. Dog ønskes belysning af pyloner helst ved spots i terræn. Særligt for butikscentre henvises til retningslinje (om pyloner). Se også overordnet retningslinje Retningslinje , Løse skilte og reklamer Reklameflag, flagstænger, galger kan kun tillades, såfremt det ikke er til ulempe for omkringboende, og kan kun tillades i begrænset omfang. F.eks. skal galger og reklameflag i beboede områder begrænses i antal, jf. dog lokalplanbestemmelser for de enkelte områder langs strækningen. Der kan efter Byrådets nærmere godkendelse placeres en række mindre reklameflagstænger for Solrød Center langs Solrød Strandvej på strækningen mellem Solrød Byvej og Mosevej (for at markere centret). Figur : Eksempel på markise og skiltning. Løse skilte skal anbringes på egen matrikel (mellem fortov og facade) og må således ikke placeres i midterrabatten langs Strandvejen. Som udgangspunkt må der forventes tilladt ét løst skilt pr. virksomhed. Retningslinje , Markiser, belysning og andet facadeudstyr Virksomheder må opsætte markiser på facaderne ved vinduer som solafskærmning. Markiserne skal have samme bredde som vindueshullet og følge dennes geometri. Markiserne må ikke indeholde skiltning. Markisen skal passe til den enkelte bygnings arkitektur og farvesætning. Figur : Eksempel på fortovsskilt. Fortovsskilte skal placeres på egen matrikel, og placeringen skal tage hensyn til forbipasserende. Belysning skal udføres diskret, og ensartet for den enkelte bygning. Dvs. flere butikker/erhverv i den samme ejendom må finde en fælles belysningsløsning. Belysningen må ikke være til ulempe for omboende eller for trafikken på Strandvejen. 16

17 Figur : Eksempelsamling på facadeskiltning, henvisningsskilte, belysning, markiser mv. til inspiration. 17

18 6.3 Butikscentre Områdernes karakter og muligheder Mål og redegørelse 18 Byrådets mål er: At sikre at butikscentrene i Solrød Kommune fremstår indbydende og inviterende for brugere og handlende. At kunderne orienteres om de enkelte virksomheders beliggenhed og aktiviteter under hensyntagen til ønsket om at opnå et harmonisk og tiltalende center. At dette kan ske med placering af fælles skiltepylon der oplyser om centrets åbningstider, virksomheder, oversigtskort m.v. At sikre at skiltning ikke er til ulempe for trafik eller omboende ved udseende, belysning m.v. At sikre at erhverv og butikker i butikscentrene holder en ensartet og harmonisk skiltning inden for de enkelte centerområder som helhed, men også på de enkelte facader i de enkelte butikscentre. Figur 6.3.2: Solrød Center, Centergaden. Solrød Center Solrød Center beliggende i bydelen Solrød Strand er Solrød Kommunes største butikscenter med et ca. 500 m langt gadeforløb, der forløber mellem Strandvejen mod øst og Rådhuset mod vest. Solrød Center blev i 1970 erne bygget op omkring Solrød Station og et gadeforløb, Centergaden, som snor sig gennem centret med torve, pladser og smalle sidestræder. Butikkerne ligger tæt side om side i stueetagerne, mens der ligger liberale erhverv på første sal af de 2 etagers bygninger. Centergaden fungerer både som gågade og cykelsti. Biler og parkeringsområder er overvejende placeret på bagsiden af byggeriet og væk fra Centergaden. På den måde opleves centret med forholdsvis lav hastighed, og skiltningen kan derfor koncentreres mod at henvende sig til gående og cyklende. Dette ud fra en betragtning om at læsbarheden af skiltene er stor ved lav hastighed. Skiltene behøver derfor ikke samme omfang og størrelse som hvis skiltene skulle henvende sig til bilister eller andre trafikanter ved højere hastighed. Butikkerne og institutionerne i centret skilter på meget forskellig vis, hvilket efterlader et uensartet udtryk. Byrådet vedtog en helhedsplan for Solrød Center i august Helhedsplanen anbefaler, at skiltning fremover bør udformes efter ensartede principper og retningslinjer, der forskønner og styrker centerets identitet som egentlig gågade samtidig med centret og skiltningen får et mere eksklusivt udtryk. Solrød Center reguleres af lokalplaner og har i skrivende stund sit eget regelsæt for skiltning, som foreslås erstattet af dette temahæfte og efterfølgende præciseret i nye lokalplaner. for Solrød Center. Helhedsplan for Solrød Center Helhedsplanen danner grundlag for mere byliv med multifunktionelle byrum og andre aktiviteter, der kan være med til at holde liv i centret efter butikkernes åbningstid. Helhedsplanen lægger op til en mere synlig og ensartet skiltning som på en traditionel gågade. De nordvendte facader bør trækkes frem i lyset med karnap/glasfacader - alternativt kunne man arbejde med bedre belysning af arkaderne. Helhedsplanen foreslår, at der arbejdes med en mere ensartet og synlig skiltning igennem gaden, inspireret af en traditionel hovedgade med et stærkt identitetsfællesskab. Det foreslås i helhedsplanen at ændre på de nordvendte facader i centret, ved blokvis at rykke de facaderne frem i lyset, evt. med mulighed for en lille karnap for at skabe variation. Det foreslås endvidere, at man arbejder med en forbedret belysning i arkaderne i både de nord- og sydvendte facader, for derved at skabe et mere indbydende indtryk af centergadens facader. Passagerne fra parkeringspladserne til gaden udgør for langt de fleste ankomsten til Solrød Center. I dag fremstår de som uinteressante bagsider. Helhedsplanen foreslår at passagerne gøres mere attraktive ved at begrønne væggene og skabe en bedre lyssætning. Lyssætningen kunne med fordel trækkes ud på parkeringarealerne som guidelines mod passagerne. Særligt i den mørke årstid vil det øge synligheden betragteligt og naturligt lede besøgende ind i gaden.

19 Trylleskov Strand Center Havdrup Bymidte Solrød Center Jersie Center Figur 6.3.1: Kort over Solrød Kommune, der viser de 4 butikscentres placering i kommunen. Solrød Center er i dag præget af en uensartet skiltning af varierende kvalitet samt en ringe synlighed fra de omkringliggende veje. Den løse skiltning på Centergaden består af mange forskellige typer af skilte og genstande, mens skiltningen på bygningerne i flere tilfælde er næsten usynlig. Det efterlader samlet set et lidt identitetsløst udtryk. For enkelte butikker og institutioner betyder det også, at de risikerer at drukne i virvaret af skilte. Det fører visse steder i Centergaden til et overbud af skilte, fordi alle prøver at skille sig ud. Den ringe synlighed udadtil er særligt et problem i forhold til de biler, som passerer på de omkringliggende veje. Derfor muliggjorde de seneste skilteregler for centret placering af en fælles skiltepylon langs Strandvejen samt på andre strategiske steder (fx ved adgangsveje til centret), for at synliggøre centeret. Disse muligheder fastholdes også i dette temahæfte. Der bør udarbejdes en samlet strategi for centerets visuelle identitet. Strategien skal både dække den grafiske og arkitektoniske profil. Alt fra centrets fælles logo, udformningen af løse skilte, Figur 6.3.3: Skiltning i Solrød Center er meget forskelligartet. Der bør søges en mere ensartet skiltning med en rød tråd gennem centret. 19

20 6.3 Butikscentre Områdernes karakter og muligheder Redegørelse (fortsat) Figur 6.3.4: Solrød Center ud mod Solrød Strandvej, hvor der foreslås placering af skiltepylon eller en række flagstænger. skiltning på bygninger, pyloner og ankomstporte ved indkørsler til parkeringspladser bør gennemtænkes ud fra en filosofi om, at centeret i højere grad skal udstråle det, som Solrød er kendt for. I stedet for at anvende standardløsninger, skal den visuelle identitet udstråle det, som er særligt ved Solrød: stranden, det ferieagtige liv og det grønne. Den visuelle identitet har afgørende betydning for oplevelsen af Solrød Center. Temahæftet om skiltning danner grundlag for fremtidig planlægning og skiltning i centret. Det er fortsat Byrådets hensigt, at Solrød Center skal fremstå som et harmonisk og tiltalende centerområde. Dette skal ske ved en hensigtsmæssig og ensartet udformning af facaderne, herunder skiltning og belysning, således at centeret fremstår som en harmonisk, sammenhængende helhed med fælles arkitektoniske hovedtræk. Solrød Strand Grundejerforening har i 2016 sammen med Solrød Centerforening udskrevet en designkonkurrence om et nyt fælles design for Solrød Center. Indeværende skilteregler skal eventuelt sidenhen revideres, hvis den nye designlinje kræver en ændring af indeværende regler. Figur 6.3.5: Havdrup Bymidte, opdelt i henholdsvis Havdrup Center og Stationspladsen/Hovedgaden. Desuden er der i dag en tankstation på ejendommen Hovedgaden 54. Havdrup Bymidte Havdrup Bymidte består af Havdrup Center, Stationspladsen og den nordlige del af Hovedgaden. Havdrup Center Havdrup Center i Havdrup ligger i forbindelse med Stationspladsen og Hovedgaden. Stationspladsen og Hovedgaden blev opført i 1850 erne sammen med Havdrup Station. Havdrup Center er som Solrød Center bygget op omkring et kort gadeforløb (centergaden) med opholdspladser med bænke og grønne bede, hvor butiksfacaderne vender ud mod centergaden. Butikkerne ligger som enkeltstående bygninger opført i Figur 6.3.5: Havdrup Centergade. 20

21 Figur 6.3.6: Stationspladsen anvendes ofte til markedsplads. perioden , og centergaden er forbeholdt fodgængere. Biler og parkeringsområder er placeret på bagsiden af centret og væk fra centergaden. Centret opleves således med lav hastighed, og skiltningen kan derfor koncentreres mod at henvende sig til gående. Dette ud fra en betragtning om, at læsbarheden af skiltene er stor ved lav hastighed, og at skiltene dermed ikke behøver samme omfang og størrelse, som hvis skiltet skulle henvende sig til bilister eller andre trafikanter ved højere hastighed. Det anbefales derfor, at facadeog udhængsskilte placeres over indgangspartier for den enkelte butik. Reklametavler til brug for tilbud og spotvarer anbefales udført i mindre tavler placeret på facader uden vinduer eller i fortovsskilte placeret ved indgangspartier. Vinduer og døre anbefales friholdt for reklameplakater/ tilkæbning således, at der er indog udsyn i butikken. Alternativt kan reklamering placeres på den indvendige side friholdt af ruden. Dette for at skabe en mere imødekommende facade og gadeforløb. Det skaber mere tryghed og hygge, at butikker har friholdt deres butiksvinduer for tilklæbning. I det her konkrete tilfælde, er der tale om et meget kort gågadeforløb med opholdspladser. De handlende kan derfor sagtens nå at se på tilbud, da hastigheden foregår til fods eller man sidder ned. Da centergaden i Havdrup Center er ganske kort og overskuelig, an-befales de butiksdrivende at finde fælles fodslag for udformning og placering af fortovsskilte. Man kunne udforme et fortovsskilt, som alle de butiksdrivende kan anvende, og dermed skabe mere sammenhæng i gadeforløbet. Udover facader og skiltning er også udendørs servering og vareopstillingerne med til at give liv og variation i gadebilledet. Stationspladsen i Havdrup Stationspladsen bruges som parkeringsplads for pendlere og kunder til Havdrup Center. Det er således et mere aktivt område, med blandet trafik og trafikanter (tog, biler, busser, cykler, gående og siddende). Skiltning i dette område skal derfor henvende sig til kunder som er på vej eller sidder i en venteposition. Der ligger et par enkelte butikker og restauranter ud til pladsen, Figur 6.3.7: Havdrup Station og Stationspladsen ligger overfor Havdrup Center. ligesom den gamle stationsbygning fra 1890 er indrettet til butik. Stationsbygningen er opført i en etage, mens stationspladsens bygninger, er opført i 2 etager. På pladsen er der endvidere indrettet bænke til ophold, foruden ved busholdepladsen. Stationsbygningen anvendes i dag som butikslokale for en genbrugsbutik, men kunne med fordel også indrettes til café, kulturhus eller lignende. Bygningerne hænger arkitektonisk sammen med Hovedgaden, og bygningerne bør derfor fremadrettet få udført renoveringer i respekt for den enkelte bygnings arkitekturstil. F.eks. med vinduer og døre der udformningsmæssigt passer til en ejendom fra 1890, fremfor en ejendom i Figur 6.3.8: Historiske bygninger præger stationspladsen i Havdrup. 21

22 6.3 Butikscentre Områdernes karakter og muligheder Redegørelse (fortsat) Figur 6.3.9: Hovedgaden i Havdrup. Den gamle Ulvebørs har fortsat sit gyldne skilt siddende over indgangsdøren, og tilfører ejendommen et særligt kendetegn. Havdrup kan med fordel anvende byens historie til, at markere de enkelte bygninger og butiksfacader. Det vil styrke byens image og karakter udadtil, men måske også byens borgere indadtil. Butikkerne og restauranten i stueetagen på stationspladsens bygninger har skiltning placeret over indgangsparti og butiksruder. Der er placeret markiser og udhængsskilte, samt udeserveringspladser og tøjstativer langs facaderne. Dette er med til at invitere mulige kunder indenfor, eller tage en hyggepause. Stationspladsen anvendes ofte til loppemarkeder, sæson betonede markedsdage, såsom høstmarked og julemarked, og markedet bindes ofte sammen med Havdrup Center og dettes butikker. Skiltning i forbindelse med markeder, herunder afspæring af vejareal, kræver godkendelse fra Solrød Kommune, ligesom Færdselspolitiet skal give sin godkendelse. Hovedgaden i Havdrup Hovedgaden i Havdrup er byens rygrad og forbinder byen i nordsydgående retning med Havdrup Stationsplads og Havdrup Center som centrale elementer i byen. Hovedgaden stopper ved jernbaneoverskæingen og således umiddelbart efter Havdrup Centerområdet og Stationspladsen. Hovedgaden flankeres af 1- til 2-etages bygninger, hvoraf flere er opført med butiksfacader. De fleste af bygningerne er opført i perioden erne, og giver derfor Hovedgaden et særligt historisk og ret ensartet præg. Det er tydeligt, at Hovedgadens ejendomme er opført i samme periode som Havdrup Station. Byen har derfor også et karakteristisk præg af gammel stationsby, med den charme det medfører. Butiksog erhvervsfacaderne bør derfor istandsættes med respekt for den enkelte bygnings arkitekturhistoriske udtryk, og skiltning og belysning skal således også udformes smukt og give en forskønnelse af byen som helhed. Da bygningerne har hver deres arkitektoniske særpræg, men dog ret ensartet og afdæmpet farveholdning, skal skiltningen tilpasses den enkelte bygnings arkitektur, farver og facaderytme. Skiltningen må gerne have reference tilbage i historien, for at understrege Havdrups historiske ophav og egenart. F.eks. kan fine udhængsskilte og en mere følsom butiksskiltning være med til at gøre butiksfacaden smukkere og mere indbydende. Hovedgaden anvendes af alle typer trafikanter, men der er udført trafikchikaner, således at trafikken ikke foregår i for hastigt et tempo. Derfor kan skiltningen godt tåle at blive nedtonet og tilpasset den enkelte bygning. Såfremt helhedsplanerne for Hovedgaden bliver en realitet, og Hovedgadens nordlige ende bliver til en gågade, kan skiltningen nedtones yderligere. Figur : En del af bygningerne langs Hovedgaden er nedslidte, og skæmmer dermed gadebilledet. 22

23 Figur : Jersie Center i Jersie Strand. Helhedsplan for Havdrup Center og bymidte Byrådet vedtog i august 2015 en helhedsplan for Havdrup Center, Stationspladsen og den nordlige del af Hovedgaden. Helhedsplanen har til formål at revitalisere Havdrup Bymidte ved bl.a. at forbedre forbindelser og sammenhæng gennem bymidten for derved at skabe bedre byrum og mere byliv. Helhedsplanen lægger op til nye muligheder for butikkker og boliger i bymidten. Helhedsplanen tager udgangspunkt i den måde bymidten bruges i dag, og skal udvikle de forventninger, som borgerne har til bymidten i Havdrup. Helhedsplanen udpeger en udviklingsstrategi, som ikke blot kommunen men også erhvervsliv og civilsamfund kan og vil tage del i. Helhedsplanen foreslår at Havdrup Center i princippet udvides til at omfatte stationspladsen og den nordlige ende af Hovedgaden. Helt konkret foreslår helhedsplanen at omlægge trafikken omkring den nordlige ende af Hovedgaden og Stationspladsen for at anlægge nye parkeringspladser samt skabe bedre byrum med plads til ophold og caféliv. Byrum og gågade trækkes ned i den nordlige ende af Hovedgaden. På den måde kan skiltning langs strækningen opleves i lav fart, og skiltningen behøver derfor ikke være meget farvestrålende og stor for at kunne ses. Helhedsplanens vision gør det dermed nemmere at afholde markeder og events i de nye byrum, når der ikke længere skal tages hensyn til forbipasserende trafik. Temahæftet har indarbejdet helhedsplanens intentioner for den nye bymidte. Helhedsplanerne og temahæftet danner grundlag for fremtidige lokalplaner for området. Jersie Center Jersie Strand lokalcenter ligger ud til Parkvej i bydelen Jersie Strand. Lokalcentret ligger ved siden af Jersie Station og er indpasset i boligbebyggelsen ved siden af. Jersie Center ligger indpasset i et beboelseskvarter. Ved siden af centret ligger en større boligforening, Villabyerne, med etageejendomme, hvor den ene boligblok også er indrettet med liberalt erhverv og fællesaktiviteter i stueetagen. I den forbindelse er der udført ensartet udhængsskiltning på ejendommen. Nærværende temaplan muliggør placering af pylon for fælles butiksskiltning til Jersie Center. Trylleskov Strand Center Trylleskov Strand er et nyt boligområde i bydelen Karlstrup strand. Området ligger mellem Strandvejen og Køge Bugt Motorvejen. S-togsbanen gennemskærer området, og opdeler det naturligt i to. Området er planlagt som boligøer i englandskabet, der gennemskæres af to adgangsveje, Trylleskov Allé og Markstien, der forbinder de to hovedveje Cementvej og Karlstrup Strandvej. Udviklingen af området pågår stadig med grundsalg og opførelse af nyt boligbyggeri, herunder institutioner og en dagligvarebutik. Byrådet har i foråret 2015 givet tilladelse til at Rema1000 kan opstille en skiltepylon ved Karlstrup Strandvej. Da området er et udpræget beboelsesområde omgivet af natur, hvoraf noget er beskyttet, skal erhvervsskiltning i området udføres, så det ikke er til ulempe for de omboende. Figur : Boligøerne i byudviklingsområdet Trylleskov Strand tager form. Trylleskov Strand Center kommer til at ligge som en bebygget ø i landskabet. Skiltning skal derfor tilpasses områdets karakter og beliggenhed i åbent land. 23