til elektrisk energi. Buckminsterfuller: Andet navn for C 60 -molekyler opkaldt efter arkitekten Richard Buckminster. Buckyball: Kælenavn for C 60
|
|
- Katrine Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Accelerometer: Bevægelsessensor, der måler fartændring. Adsorptionsenergi: Den energi, der vindes eller tabes, når et atom eller molekyle adsorberes (binder) på en overflade. AFM (se Atomic Force Mikroskop) Aktuator: F.eks. en nanopincet. Bruges til at flytte rundt på mikro- og nanodele. Alkan: Carbonkæde, hvor de enkelte carbonatomer er bundet til hinanden med enkeltbindinger. Antidugeffekt: Effekt, hvor vand på en overflade danner en ganske tynd film, som er gennemsigtig og dækker hele overfladen. Antigen: Protein på overfladen af celler, som immunforsvaret genkender. Antistoffer: Molekyler, der specifikt binder og neutraliserer fremmedstoffer i kroppen. Apoptose: Kontrolleret selvmord og nedbrydning af kroppens celler. Aromatisk enhed: Organisk molekyle, der består af en ring af seks carbonatomer. Atomar opløsning: Billede, hvor de enkelte atomer kan ses, lavet med f.eks. STM eller TEM. Atomic Force Mikroskop (se s. 26) Bakterier: Enkeltcellede mikroorganismer. Bilkatalysator: Fjerner giftige nitrogenoxider fra bilens udstødningsgas. Bindingsenergi: Den energi, der skal til for at bryde en kemisk binding. Binære tal: Totalssystem bestående af 0 og 1. Biopolymerer: Biologisk nedbrydelige polymerer. Biosensor: Registrerer biomolekyler, f.eks. bakterier og viruspartikler. Bit: Et binært tal 0 eller 1 der bruges til at gemme information i computeren. Tallene repræseneteres ved, at der er tændt eller slukket for strømmen. Boson: En partikel med en hel spinværdi. Bottom-up : En fabrikationsmetode, hvor man bygger materialet op nedefra med enkelte molekyler eller meget små enheder. Bragg-spejl: Flere lag af halvgennemsigtige materialer oven på hinanden, der øger den samlede refleksion. Et Bragg-spejl virker kun for lys, der falder vinkelret ind på spejlet, der tilbagekastes i præcis samme bane, som det kom ind i. Brændselscelle: En slags elektrisk batteri, der omdanner kemisk energi i f.eks. naturgas eller H 2 til elektrisk energi. Buckminsterfuller: Andet navn for C 60 -molekyler opkaldt efter arkitekten Richard Buckminster. Buckyball: Kælenavn for C 60 -molekyler. Byte: 8 bits. Bølgeleder: Dirigerer elektromagnetiske bølger, f.eks. lys, i bestemte retninger. Båndgab: Et forbudt område mellem valens- og ledningsbåndet, hvor ingen elektroner kan eksistere. C 60 -molekyle: Molekyle sammensat af 60 carbonatomer i en fodboldlignende struktur. Carbonnanorør: Lange hule rør af carbonatomer. Cellestak: En række brændselsceller koblet i serieforbindelse. Creutzfeld Jakobs sygdom: Hjernesygdom, der nedbryder nervecellerne. Cytokiner: Proteiner, som udskilles af immunsystemets celler og virker som signalmolekyler mellem immuncellerne. Dampreformering: Nedbrydning af biomasse med vand og varme. 212 Nanoteknologiske Horisonter
2 Decarbonylering: Fraspaltning af carbonmonooxid (CO). Dendritceller: Celler i lymfevævet, der spiller en vigtig rolle i udviklingen af immunitet over for mange antigener. Differentiering: Udvikling af kroppens celler til mere specialiserede funktioner. DNase: Enzym, der nedbryder DNA. Dope: Forbedring af en halvleders elektriske ledningsevne ved at tilføre den ekstra ladninger. Dyb ultraviolet stråling: Ultraviolet stråling med en bølgelængde på nm. Effektvurdering: Vurdering af, hvor skadeligt et materiale eventuelt er ved eksponering. Eksponeringsvurdering: Vurdering af sandsynligheden for, at dyr, mennesker eller miljø kommer i kontakt med et givent materiale. Ekstrem ultraviolet stråling: Ultraviolet stråling med en bølgelængde på nm. Elektrode: Fællesbetegnelse for anode (hvor oxidationsreaktionen forløber) og katode (hvor reduktionsreaktionen forløber). Elektrolyse: Spaltning af stof vha. elektricitet, f.eks. spaltning af H 2 0 til H 2 og O 2. Elektrolysecelle: Celle, der udfører elektrolyse. Elektrolyt: En væske eller et fast materiale, der transporterer ioner. Elektromagnetisk stråling: En kombination af energirige bølgende elektriske og magnetiske felter, f.eks. lys og røngtenstråling. Elektromagnetiske linser: Afbøjer elektrisk ladede partikler vha. elektromagnetiske felter. Elektronmikroskop (se s. 18) Elektronstrålelitografi: Tegning af mønstre på eksempelvis siliciumoverflader med en elektronstråle. Energibånd: Tætliggende elektron-energiniveauer, der muliggør elektrisk ledning (strøm). Energicelle: Fællebetegnelse for elektrolyse- og brændselsceller. Enkeltfotonkilde: Lyskilde, der udsender enkelte fotoner. Enzym: Protein, der accelererer/katalyserer kemiske processer. Fermentering: Katalytisk omdannelse af sukker til ethanol vha. mikroorganismer på stor (industriel) skala. Fermion: En partikel med et halvtalligt spin. FIB (se Fokuseret Ionstråle Mikroskop) Fibronektin: Protein, der binder celler til overflader, eksempelvis til kollagen i bindevæv. Fluorescensmikroskop: Mikroskop der i stedet for synligt lys anvender laserlys som lyskilde. Fokuseret Ionstråle Mikroskop: Anvender en fokuseret ionstråle til at undersøge og skære i materialer. Forgasning: Reaktion af biomasse med oxygen eller vand til syntesegas. Fotoelektrisk effekt: Et fænomen, hvor elektroner løsrives fra en overflade, når den beskydes med elektromagnetisk stråling med tilstrækkelig høj energi. Fotokatalysator: En katalysator, der fungerer vha. ultraviolet eller synligt lys. Fotolitografi (se UV-litografi) Foton: Elementarpartikel, som elektromagnetisk stråling består af. Fotonisk (integreret) kredsløb: Et kredsløb, der i stedet for elektroner udelukkende fungerer vha. lys. Fotonisk krystal: Todimensionel periodisk struktur, der virker som et godt spejl for lys i alle plane indfaldsretninger med en række bestemte bølgelængder. Frie radikaler: Reaktive atomer og molekyler pga. uparret elektron eller en ufuldstændig fyldt elektronskal. Nanoteknologiske Horisonter 213
3 Fulleren: Familie af rene carbonmolekyler i form af hule kugler og rør med forskelligt antal carbonatomer, f.eks. C 60 -molekyler og nanorør. Gekkoeffekten: En gekko hænger fast på lofter og vægge vha. van der Waals-kræfter mellem 100 nm tynde hår på undersiden af dens fødder og overfladen under den. Grafit: Grafit består af heksagonale lag af carbonatomer, kaldet for grafen. Gæring: Katalytisk omdannelse af sukker til ethanol vha. mikroorganismer på lille skala. Halvleder: Består af grundstoffer, der hverken er et metal eller en isolator. Heterogen katalysator: Katalysator, der er i en anden fase (ofte fast stof) end reaktanter og produkter (væske eller gas). Heterogen katalyse: Når reaktanter og produkter er på en anden tilstandsform (f.eks. gas, væske) end katalysatoren (f.eks. fast stof). Homogen katalyse: Når reaktanter, produktor og katalysator er på samme tilstandsform. Hydrofil: Vandelskende materiale eller overflade. Hydrofob: Vandafvisende materiale eller overflade. Hydrogenbinding: Tiltrækkende kraft mellem et polært positivt hydrogenatom og polært negativt molekyle eller atom som oxygen eller nitrogen. Højtemperaturcelle: Elektrolyse- eller brændselsceller, der arbejder ved Immersionslitografi: Fotolitografi med dyb ultraviolet stråling, hvor lyset bevæger sig i vakuum ned gennem et system af linser og til sidst gennem ultrarent vand, før det rammer fotoresisten. Inert: Et stof, der ikke er kemisk aktivt, f.eks. en ædelgas. Integreret kredsløb: Elektronisk kredsløb bestående af mange komponenter sat sammen på et lille stykke halvledende materiale, f.eks. silicium. Isolator: En elektrisk isolator er et materiale, der ikke har nogen frie elektroner og derfor ikke kan lede strøm. Kapacitativ afstandsmåling: Fungerer ved, at to elektrisk ledende plader placeret tæt på hinanden kan oplagre elektrisk ladning. Størrelsen af ladningen afhænger af afstanden mellem pladerne. Kapillareffekt: Et kapillarsugende materiale (f.eks. træer og planterødder), hvis struktur danner meget tynde porer, kan opsuge og transportere vand vha.vandtrykket. Katalysator: Får kemiske reaktioner til at foregå hurtigere og/eller med mindre energiforbrug uden selv at blive forbrugt i reaktionen. Katalyse: Kemisk reaktion, der forløber hurtigere eller mere effektivt, fordi der medvirker en katalysator. Koncentrationsgradient: Jævnt stigende eller faldende koncentration af et stof med stigende afstand fra et udgangspunkt. Konfokalmikroskop: Mikroskop, der tager 3D-billeder. Billederne tages i lag og sættes sammen til 3D-billeder. Konjugerede dobbeltbindinger: Kulstofbindinger, der skiftevis er enkelt- (C-C) og dobbeltbindinger (C=C). Kontaktvinkel: Vinklen mellem tangenten til en dråbe og overfladen, den ligger på. Kvantemekanik: Beskriver stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau. Kvantepunkt: Punktformede krystaller af halvledermateriale, f.eks. Indiumarsenid (InAs), med typiske størrelser på nm. Lavtemperaturcelle: Elektrolyse- eller brændselsceller, der arbejder ved Ledningsbånd: Et energibånd med høje elektronenergier i en halvleder. Legering: Blanding af flere materialer, f.eks. to metaller. 214 Nanoteknologiske Horisonter
4 Lotuseffekt: Vandafvisende og selvrensende effekt, der skyldes overfladestruktur og overfladekemi. Lymfesystemet: Består af lymfeknuderne og lymfekarrene, der transporterer lymfocytter rundt i kroppen. Lysmikroskop: Mikroskop, der anvender synligt lys. Magnetic Force Mikroskop (se s. 27) Makrofager: Æder fremmede organismer. Massesensor: Bjælkesensor, der bruges til at registrere partikler og partikelmasse ved at måle ændringer i bjælkens resonansfrekvens. Metastaser: Knuder af kræftceller, som har spredt sig til andre steder i kroppen fra en oprindelig tumor. MFM (se Magnetic Force Mikroskop) Mikrochip: Et integreret kredsløb, der bruges i elektronik, f.eks. computere og mp3-afspillere. Monomer: En enkelt molekylær enhed, der kan sættes sammen til større molekyler. Monosakkarid: Monosakkarider er simple, krystalliske sukkerarter bestående af én sukkerenhed, disakkarider består af to sukkerenheder og polysakkarider af mange sukkerenheder. mrna: messenger RNA transporterer information fra DNA til ribosomer om, hvilke proteiner de skal fremstille. Nanokatalysator: Det aktive katalysatormate-riale er i nanostørrelse (0,1-100 nm). Nanomateriale: Et materiale i størrelsesordenen 0,1-100 nm på mindst en led. Nanometer: 1 nm er 0, meter eller 10-9 m. Nanorør: Hule rør blot én nanometer brede og op til tusindvis nanometer lange. Kan bestå af kun carbonatomer eller være iblandet andre grundstoffer. Nanotoksikologi: Studiet af giftigheden af materialer i nanostørrelse. Nanotråd: Tråde af halvledermaterialer med mange gode elektriske, optiske og mekaniske egenskaber. Nekrose: Celledød på grund af enzymers nedbrydning af cellen f.eks. udløst af iltmangel. Nitrogenoxider (NO x ): Fællesbetegnelse for de forskellige gasarter, der består af forbindelser mellem nitrogen og oxygen. np-grænseovergang: Overgang mellem en n- og en p-type halvlederkrystal sat sammen. Overfladeenergi: Et mål for, hvor stor en energigevinst f.eks. vand opnår ved at sprede sig ud på en overflade. Overfladelegering: Materialeblandinger. Overfladespænding: Et mål for, hvor meget energi det koster en dråbe at øge sit overfladeareal med en kvadratmeter. PEM (se Polymer Exchange Membrane) Peptid: Kort kæde af typisk aminosyrer bundet sammen af peptidbindinger. Piezo-resistive materiale: Anvendes i elektriske stræksensorer, der ændrer deres elektriske modstand, når de strækkes. Plasma: Gas af ioner, frie elektroner og frie radikaler. Plasmid: Cirkulært DNA, som i bakterier kopieres uafhængigt af bakteriens arvemasse. Polymer Exchange Membrane: Lavtemperatur elektrolyse- og brændselsceller med en membran lavet af et polymert materiale og elektroder af platin på en overflade af ledende grafit. Polymer: Et større molekyle, der består af flere molekyler. Polær: Asymmetrisk fordeling af elektronerne omkring et atom eller molekyle, så enderne af atomet eller molekylet har forskellig ladning. Nanoteknologiske Horisonter 215
5 Potentialbrønd: Et område i et kvantepunkt lavet af to typer halvledermaterialer, hvor en elektron bliver fanget. Prionprotein: Proteiner involveret i bl.a. Creutzfeld Jakobs sygdom og kogalskab. Processor: Computerens arbejdshest, der udfører beregninger. Ravsyre: 1,4-butandisyre (C 4 H 6 O 4 ) bruges til produktion af nylon. Reaktionsrate: Hastigheden hvormed en reaktion forløber målt ved hastigheden af omdannelsen af reaktanten eller dannelsen af produktet. Resonans: Når alle bølger i et svingende system svinger i takt. Resonansfrekvens: Den frekvens dvs. antal svingninger per sekund som et svingende system helst vil svinge med, kaldes for systemets egenfrekvens eller resonansfrekvens. Røntgenspektrum: Giver information om et materiales sammensætning og tykkelse baseret på forskellige materialers forskellige absorption af røntgenstrålingen. SEM (se Skanning Elektronmikroskop) Sensor: Registrerer omgivelserne, f.eks. molekyler, temperaturer, masse, bevægelse og hastighed. Skanning Elektronmikroskop (se s. 18) Skanning Probe Mikroskop: Fælles betegnelse for en lang række mikroskoper, herunder AFM og STM, der alle fungerer vha. vekselvirkninger mellem en meget spids nål og overfladen. Skanning Tunnel Mikroskop (se s. 24) SOEC (se Solid Oxide Electrolysis Cell) SOFC (se Solid Oxide Fuel Cell) Solid Oxide Electrolysis Cell: Højtemperatur elektrolysecelle opbygget af keramisk materiale. Solid Oxide Fuel Cell: En type højtemperatur brændselscelle opbygget af keramisk materiale. Specifikke immunforsvar: Den del af kroppens forsvar der bygger på genkendelse af fremmede antigener. Spin: Et kvantemekanisk tal, der beskriver, hvordan en elektron opfører sig i et magnetfelt. SPM (se Skanning Probe Mikroskop) Standard reduktionspotentiale: Et mål for et atom af et givent grundstofs tendens til at afgive elektroner. Bruges til at vurdere, om et materiale bliver opløst i et kemiske miljø under hydrogendannelsen. STM (se Skanning Tunnel Mikroskop) Superhydrofil: En superhydrofil overflade tiltrækker vand så kraftigt, at det danner en sammenhængende vandfilm ud over hele overfladen. Superhydrofob: En overflade, hvor kontaktvinklen med vand er større end 160. Syntesegas: En blanding af primært CO og H 2 samt CO 2 og H 2 O. Teflon: Polytetrafluoroetylen (PTFE), et hydrofobt polymer af fluorineret etylen. TEM (se Transmissions Elektronmikroskop) Toksikologi: Studiet af stoffers giftighed. Top-down : En fabrikationsmetode, hvor man starter oppefra og arbejder sig ned til mindre og mindre strukturer ved at fjerne omkringliggende materiale. Transfektion: Introduktion af fremmed DNA eller RNA i en celle. Transistor: Elektriske kontakter, der tilsammen udgør det elektriske kredsløb på en mikrochip. Transmissions Elektronmikroskop (se s. 20) Tumor: Knude af kræftceller Tunneleffekt: Det fænomen at en elektron kan bevæge sig gennem en energibarriere, som er højere end elektronens samlede energi. 216 Nanoteknologiske Horisonter
6 Tunneleringsstrøm: Strøm, der løber mellem to elektrisk ledende materialer i få meters afstand. UV-litografi: Tegning af mønstre på eksempelvis siliciumoverflader med ultraviolet lys. Valensbånd: Et energibånd med lave elektronenergier i en halvleder. Valenselektroner: Elektroner i atomets yderste skal. van der Waals-kræfter: Svage tiltrækkende kræfter pga. forskydninger i elektronskyer omkring atomer. Kræfterne spiller en stor rolle på nanoskalaen. Vædning: Et mål for, hvor effektivt en given væske spreder sig på en given type overflade. Water gas shift : Ændring af en gas sammensætning gennem en reaktion med vand. Ångstrøm: 1 Å = meter. Nanoteknologiske Horisonter 217
14 Nanoteknologiske Horisonter
14 Nanoteknologiske Horisonter KAPITEL 2 Nanoteknologi i billeder Fysik Nanoteknologi i billeder Jakob B. Wagner, Center for Elektronnanoskopi Sebastian Horch, Center for Atomic-scale Materials Design,
Læs mereGymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Læs mereNanoteknologiske Horisonter
Nanoteknologiske Horisonter Nanoteknologiske Horisonter Nanoteknologiske Horisonter Danmarks Tekniske Universitet 1. udgave, 1. oplag, 2008 Bogen kan hentes som pdf-fil på www.nano.dtu.dk. Redaktion: Anne
Læs mere144 Nanoteknologiske Horisonter
144 Nanoteknologiske Horisonter KAPITEL 10 Nanofotonik kaster lys over fremtiden Fysik Nanofotonik kaster lys over fremtiden Per Lunnemann Hansen, Mads Lykke Andersen, Mike van der Poel, Jesper Mørk, Institut
Læs mereIntra- og intermolekylære bindinger.
Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....
Læs mere4. Å RG A N G NR. 1 / 2005 NANO. science - FYSIK OG BIOLOGI MØDES!
4. Å RG A N G NR. 1 / 2005 NANO science - FYSIK OG BIOLOGI MØDES! Mikromekanik afslører bakterier Mikroskopiske siliciumbjælker kan benyttes til hurtigt og effektivt at detektere bakterier i fødevarer.
Læs merenano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse
nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I
Læs mereBrombærsolcellen - introduktion
#0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange
Læs mere96 Nanoteknologiske Horisonter. 3D-billede af nanopincet
96 Nanoteknologiske Horisonter 3D-billede af nanopincet KAPITEL 7 Fysik Nanomekanik en verden i bevægelse Peter Bøggild, Anja Boisen, Institut for Mikro- og Nanoteknologi Vi lever i en verden i bevægelse,
Læs mere46 Nanoteknologiske Horisonter
46 Nanoteknologiske Horisonter KAPITEL 4 Kemi Bioraffinaderiet nanokatalysatorer i aktion Uffe Mentzel, Kresten Egeblad, Claus Hviid Christensen, Center for bæredygtig og grøn kemi, Institut for Kemi Den
Læs mereEr der flere farver i sort?
Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges
Læs merePlastik træner immunforsvaret
KAPITEL 12 Biologi Kemi Plastik træner immunforsvaret mod kræft Anne ansen, NanoDTU Niels B. Larsen, Institut for Mikro- og Nanoteknologi Kræft er en alvorlig sygdom, som hvert år slår mange tusinde danskere
Læs mereMikroskopet. Sebastian Frische
Mikroskopet Sebastian Frische Okularer (typisk 10x forstørrelse) Objektiver, forstørrer 4x, 10x el. 40x Her placeres objektet (det man vil kigge på) Kondensor, samler lyset på objektet Lampe Oversigt Forstørrelse
Læs mereNanoteknologi. Nils Trautner. i samarbejde med Institut for fysik på DTU og Institut for Mikro- og Nanoteknologi på DTU.
Nanoteknologi Nils Trautner i samarbejde med Institut for fysik på DTU og Institut for Mikro- og Nanoteknologi på DTU Juni 2006 1/18 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...3 Lidt historie... 4 "Bottom up -
Læs mereOpgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten
Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad
Læs mere6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning
49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for
Læs mereStrålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen
Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,
Læs mere128 Nanoteknologiske Horisonter
128 Nanoteknologiske Horisonter KAPITEL 9 Fysik Molekylær elektronik elektronik i nanostørrelse Mads Brandbyge, Peter Bøggild, Joachim Fürst, Christian Kallesøe, Institut for Mikro- og Nanoteknologi Jørn
Læs mere62 Nanoteknologiske Horisonter
62 Nanoteknologiske Horisonter KAPITEL 5 Fysik Kemi Fremtidens energiforsyning Anne Hauch, Anke Hagen, Mogens Mogensen, Risø DTU Billie Abrams, Jacob Bonde, Peter Vesborg, Center for Individual Nanoparticle
Læs mereLYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29
LYS I FOTONISKE KRYSTALLER OG OPTISKE NANOBOKSE Af Peter Lodahl Hvordan opstår lys? Dette fundamentale spørgsmål har beskæftiget fysikere gennem generationer. Med udviklingen af kvantemekanikken i begyndelsen
Læs mereAtomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Læs mereReaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.
Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.
Læs mereNanoteknologiske Horisonter
Nanoteknologiske Horisonter Nanoteknologiske Horisonter Nanoteknologiske Horisonter Danmarks Tekniske Universitet 1. udgave, 2. oplag, 2010 Bogen kan hentes som pdf-fil på www.nano.dtu.dk. Redaktion: Anne
Læs mereLærebogen i laboratoriet
Lærebogen i laboratoriet Januar, 2010 Klaus Mølmer v k e l p Sim t s y s e t n a r e em Lærebogens favoritsystemer Atomer Diskrete energier Elektromagnetiske overgange (+ spontant henfald) Sandsynligheder,
Læs mereSelvsamlende enkeltlag elevvejledning
Nano ScienceCenter,KøbenhavnsUniversitet Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette forsøg skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis
Læs merePostulerede effekter TiO 2. Selvrensende og NOx Opsugende overflader Fup eller Fakta? TiO2 Lotus-effekt
Selvrensende og NOx Opsugende overflader Fup eller Fakta? TiO2 Lotus-effekt Postulerede effekter TiO 2 Selvrensende overflader - Renholder overflader for snavs og begroning Luftrensning - Nedbryder VOC,
Læs mereEnzymer og katalysatorer
Enzymer og katalysatorer Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: I forløbet Enzymer og katalysatorer arbejdes der med, hvordan den naturlige reaktionshastighed kan ændres ved hjælp af enzymer
Læs mereTeknologi & kommunikation
Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet
Læs mereProteiners byggesten er aminosyrer
PTEIE G EZYME Proteiners byggesten er aminosyrer Lad os se på den kemiske opbygning af et protein. Proteiner er store molekyler der er opbygget af mindre molekyler, som man kalder aminosyrer. Der findes
Læs mereAtomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.
Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige
Læs mereReaktionshastighed og ligevægt
Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed Kemiske reaktioners hastigheder er meget forskellige - nogle er så hurtige, at de næsten er umulige at måle, mens andre helt åbenlyst tager tid. Blander
Læs merefra venstre: Philip Trøst Kristensen, Peter Lodahl og Søren Stobbe
fra venstre: Philip Trøst Kristensen, Peter Lodahl og Søren Stobbe fra venstre; Philip Trøst Kristensen, Peter Lodahl og Søren Stobbe Kapitel 2 Kvanteoptik i et farvet vakuum Anvendelser af nanoteknologi
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Læs mereNaturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.
Atomer, molekyler og tilstande 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Elektronkonfiguration og båndstruktur. I dag: Bindinger mellem atomer og molekyler, idet vi starter med at se på de fire naturkræfter, som ligger
Læs mere80 Nanoteknologiske Horisonter
80 Nanoteknologiske Horisonter KAPITEL 6 Kemi Små mønstre med stor virkning Mogens Havsteen Jakobsen, Peter Bøggild, Institut for Mikro- og Nanoteknologi En af naturens snedigste tricks er nanomønstre
Læs mereStandardmodellen og moderne fysik
Standardmodellen og moderne fysik Christian Christensen Niels Bohr instituttet Stof og vekselvirkninger Standardmodellen Higgs LHC ATLAS Kvark-gluon plasma ALICE Dias 1 Hvad beskriver standardmodellen?
Læs mereØvelse i kvantemekanik Kvantiseret konduktivitet
29 Øvelse i kvantemekanik Kvantiseret konduktivitet 5.1 Indledning Denne øvelse omhandler et fænomen som blandt andet optræder i en ganske dagligdags situation hvor et mekanisk relæ afbrydes. Overraskende
Læs mereNanoteknologi til udvikling af ny medicin
Måling på levende cellers respons ved hjælp af nanotråde kan være næste skridt på vejen til udvikling af ny medicin Nanoteknologi til udvikling af ny medicin FOTO: TRINE BERTHING Af Ph.d.-studerende Morten
Læs mereLim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom
Læs mere2. del. Reaktionskinetik
2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!
Læs mereOrdliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter
Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk
Læs mereTil denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.
Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker
Læs mereRedegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:
1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af
Læs mereKemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner
Kemiske bindinger Niveau: 8. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Kemiske bindinger omhandler ionbindinger, kovalente bindinger, metalbindinger, polære kovalente bindinger, hydrogenbindinger
Læs mereHvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er?
Hvordan kan du forklare hvad NANOTEKNOLOGI er? Du ved godt, at alting er lavet af atomer, ikke? En sten, en blyant, et videospil, et tv, en hund og du selv består af atomer. Atomer danner molekyler eller
Læs mereFOTOKATALYTISKE SELVRENSENDE OVERFLADER anvendelse af nanoteknologi i hverdagens produkter
Tænk dig en verden med FOTOKATALYTISKE SELVRENSENDE OVERFLADER anvendelse af nanoteknologi i hverdagens produkter - spejle der ikke dugger - vinduer der ikke skal pudses - touch displays uden fedtfingre
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Københavns
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske
Læs mereSelvsamlende enkeltlag Lærervejledning
Selvsamlende enkeltlag Lærervejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Fremstilling af enkeltlag på sølv er et mindre undervisningsforløb, hvor eleverne selv skal fremstille et sølvlag og belægge det
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mereEnvironment and Energy
NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket
Læs mereOxidationstal og elektronparbindinger December 2015
idationstal og elektronparbindinger December 2015 idationstal og elektronparbindinger I redokemi findes en række simple regler, som gør det muligt at bestemme oidationstal for et atom i en kemisk forbindelse,
Læs mereBrombærsolcellens Fysik
Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof
Læs mereAtomare elektroners kvantetilstande
Stoffers opbygning og egenskaber 4 Side 1 af 12 Sidste gang: Naturens byggesten, elementarpartikler. Elektroner bevæger sig ikke i fastlagte baner, men er i stedet kendetegnet ved opholdssandsynligheder/
Læs mereFysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan
Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på 6.- 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet
Læs mereKatalyse på nano - avancerede eksperimentelle og teoretiske teknikker, hvilket har ført til et gennembrud i den detaljerede
10 k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 1 0 0 1 Katalyse på nano - - ny indsigt i miljøkatalysator Katalyse spiller en afgørende rolle både i vor energiproduktion og ved løsningen af vigtige miljøproblemer.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns
Læs mereLucas Sandby, modtager af Lene Hau-prisen 2015 Rosborg Gymnasium & HF. Rapport om besøg i Boston 2016
Dagbog Ankomsten til det europæisk-lignende Boston var varm, venlig og lærerig. De første dage blev brugt på at komme byen rundt, snakke med krigsveteraner og nyde de gode vejr på små cafeer. Dagene blev
Læs mereForløbet består af 7 fagtekster, 12 opgaver, tip en 12 er, 5 praktiske aktiviteter, flere kemi-sudokuer og en mindre skriftlig elevopgave.
Atomer og molekyler Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: I forløbet Atomer og molekyler arbejdes der med helt grundlæggende kemiske begreber omkring stofopbygning, derfor bør temaet placeres
Læs mereSolceller. et strålende svar på den indlysende udfordring. 134 Bæredygtig kemi i fremtiden
Solceller et strålende svar på den indlysende udfordring 134 Bæredygtig kemi i fremtiden Af ph.d. studerende Søren Kegnæs Klitgaard, ph.d. studerende Kresten Egeblad og professor Claus Hviid Christensen
Læs mereFremstilling af enkeltlag på sølv
Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette eksperiment skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis metallisk sølv, et nanometer tykt enkeltlag af hexadekanthiol og et nanometer
Læs merePlast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast
Plast Center Danmark Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast Mia Katharina Andersen Podlech Teknisk Projektleder Ph.D. Kemiingeniør Vejle, d. 1. november 2012 1 Plast er ikke bare
Læs mereET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN
32 5 ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN Af DORTHE BOMHOLDT RAVNSBÆK POSTDOC, PH.D. VED MIT, BOSTON, USA. MODTAGET STØTTE TIL PROJEKTET NOVEL NANO- MATERIAL FOR IMPROVED LITHIUM BATTERIES Selvom genopladelige
Læs mereØvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant
Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Tim Jensen og Thomas Jensen 2. oktober 2009 Indhold Formål 2 2 Teoriafsnit 2 3 Forsøgsresultater 4 4 Databehandling 4 5 Fejlkilder 7 6 Konklusion 7 Formål
Læs mereSTUDERENDES BAGRRUNDSLÆSNING TIL EKSPERIMENT D: SUPERHYDROFOBE MATERIALER
STUDERENDES BAGRRUNDSLÆSNING TIL EKSPERIMENT D: SUPERHYDROFOBE MATERIALER Målet med dette eksperiment er, at analysere nogle innovative materialer som er yderst vandafvisende, pletfri og behøver mindre
Læs mere[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]
Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville
Læs mereAtomic force mikroskopi på blodceller
1 Atomic force mikroskopi på blodceller Problemstilling: Problemstillingen eleven bliver sat overfor er: Hvad er atomic force mikroskopi, og hvordan kan det bruges til at studere blodceller på nanometerskala?
Læs mereByg selv et solcelleskib
Byg selv et solcelleskib Byggevejledning til solcelleskib samt solcelle-drevet legetøjsbil Formålet med denne aktivitet er på en lærerig, pædagogisk og kreativ måde at lade børn og unge opleve, hvordan
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Københavns
Læs mereSyrer, baser og salte:
Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk
Læs mereProtoner med magnetfelter i alle mulige retninger.
Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der
Læs merePartikelacceleratorer: egenskaber og funktion
Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Søren Pape Møller Indhold Partikelaccelerator maskine til atomare partikler med høje hastigheder/energier Selve accelerationen, forøgelse i hastighed, kommer
Læs merefra venstre: Kresten Yvind, David Larsson og Per Lunnemand Hansen
fra venstre: Kresten Yvind, David Larsson og Per Lunnemand Hansen Kapitel 3 Nanoteknologi i masseproduktion Halvledere, lasere og avancerede optiske komponenter af Kresten Yvind, David Larsson og Per Lunnemann
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereEksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010
MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt
Læs meregul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten.
Fra sort til gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fremtidens energiforsyning byder på store udfordringer. Fossile brændstoffer forurener, mens vedvarende energi er svær at gemme
Læs merenano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund
nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over
Læs mereEksamensopgaver. NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL
Eksamensopgaver NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Liste over eksamensøvelser 1. Opløsningsmidlers egenskaber 2. Fældningsreaktioner 3. Påvisning af proteiner 4. Fremstilling af
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mere30 Nanoteknologiske Horisonter
30 KAPITEL 3 Designerpartikler forbedrer katalyse Fysik Ole Lynnerup Trinhammer, Nanoteket, Institut for Fysik Ib Chorkendorff, Martin Johansson, Gunver Nielsen, Jane Hvolbæk Nielsen, Rasmus Munksgård
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereProteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013
Proteiner: en introduktion Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013 4 facts om proteiner Proteiner udgør én af de vigtigste stofgrupper i vores organisme; de varetager en lang række forskellige funktioner.
Læs mereElektronikkens grundbegreber 1
Elektronikkens grundbegreber 1 B/D certifikatkursus 2016 Efterår 2016 OZ7SKB EDR Skanderborg afdeling Lektions overblik 1. Det mest basale stof 2. Både B- og D-stof 3. VTS side 21-28 4. Det meste B-stof
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer
Læs mereOliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 13/14 Institution Skanderborg-Odder Center for Uddannelse, VUC Skanderborg Uddannelse Fag og niveau
Læs mereStudieretningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Teknisk Gymnasium
Læs mereOrdliste. Ordliste. Aktiveringsenergi Den energi, der skal tilføres en reaktion,
Ordliste Aktiveringsenergi Den energi, der skal tilføres en reaktion, for at den kan forløbe. Aktiveringsenergien kan sammenlignes med en bakke, der skal overvindes. En katalysator sænker aktiveringsenergien
Læs mereAf lektor Pernille Harris
Af lektor Pernille Harris 58 59 Forståelse af hvordan biologiske molekyler, som for eksempel proteiner, fungerer og spiller sammen, er en vigtig del af den biokemiske forskning. En betydelig brik i dette
Læs mereEnzymer og katalysatorer
Enzymer og katalysatorer Reaktionsligningen: viser den kemiske reaktion, der leverer energi til alle stofskifteprocesser i cellerne i kroppen. Kemisk er der tale om en forbrændingsproces, hvori atmosfærisk
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Københavns
Læs mereAarhus Universitetsforlag. Nanoteknologi. 12 historier om den nyeste danske nanoforskning. 56128_nanoteknologi_3k.indd 1 15-05-2006 11:17:14
Aarhus Universitetsforlag Nanoteknologi 12 historier om den nyeste danske nanoforskning 56128_nanoteknologi_3k.indd 1 15-05-2006 11:17:14 Nanoteknologi 12 historier om den nyeste danske nanoforskning er
Læs mereTjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde
Tjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde Kapitel 2. Sådan opstår laserlyset 1. Bølgemodellen for lys er passende, når lys bevæger sig fra et sted til et andet vekselvirker med atomer 2. Partikel/kvantemodellen
Læs mereColostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum
Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer
Læs mereIndhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget
SOLCELLER I VAND Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen?...
Læs mereTeori 10. KlasseCenter Vesthimmerland
TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;
Læs mereKvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005
Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005 Skrevet af: Helene Berg-Nielsen Lærer: Hanne Glahder Formål: At bestemme vindruekerneolies gennemsnitlige molare masse, for derved at
Læs mere