Seksagesima søndag 8. februar 2015 Mk 4,1-20 Haderslev Domkirke og / Sognepræst Christian de Fine Licht Dette

Transkript

1 Seksagesima søndag 8. februar 2015 Mk 4,1-20 Haderslev Domkirke og / Sognepræst Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus: Jesus gav sig igen til at undervise nede ved søen. Og en meget stor skare flokkedes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd ude på søen, mens hele skaren stod på bredden inde på land. Og han lærte dem meget i lignelser, og i sin undervisning sagde han til dem:»hør her! En sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; og da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, så det ikke gav udbytte. Men noget faldt i god jord og gav udbytte; det voksede op og groede, og noget bar tredive og noget tres og noget hundrede fold.«og han sagde:»den, der har ører at høre med, skal høre!«da han var blevet alene med sine ledsagere og de tolv, spurgte de ham om lignelserne. Og han svarede dem:»til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser, for at 'de skal se og se, men intet forstå, de skal høre og høre, men intet fatte, for at de ikke skal vende om og få tilgivelse.' «Og han sagde til dem:»forstår I ikke denne lignelse? Hvordan skal I så kunne forstå de andre lignelser? Sædemanden sår ordet. Med dem på vejen, hvor ordet sås, er det sådan, at når de har hørt det, kommer Satan straks og tager det ord bort, der er sået i dem. De, der bliver sået på klippegrund, er dem, der straks tager imod ordet med glæde, når de har hørt det; men de har ikke rod i sig, de holder kun ud en tid, så når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder de straks fra.

2 2 Andre er dem, der bliver sået mellem tidslerne; det er dem, som har hørt ordet, men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. Men de, der bliver sået i den gode jord, det er dem, der hører ordet og tager imod det og bærer frugt, tredive og tres og hundrede fold.«amen. Der er virkelig mange måder at læse Bibelen på. Og det går slet ikke an, at remse op, hvor mange måder der er tale om. På dette sted i Markusevangeliet bliver der oven i købet tilføjet, til en af Jesu lignelser, hvad vi vel må betragte som en autoriseret og guldrandet forklaring al den stund, at det er Jesus selv, der forklarer. Der er mange, også dygtige forskere, der er enige om, at netop Markusevangeliet er det ældste og første evangelium og at det derfor indeholder den mest oprindelige og autentiske gengivelse af, hvad Jesus også virkelig sagde og gjorde. Og så vil jeg alligevel tillade mig, at placere et lille spørgsmålstegn ude i margen. For det første, fordi jeg ikke synes det virker sandsynligt, at Jesus skulle være nødt til at forklare sig på den måde hvis det var tilfældet, ville jeg mene, at han tog konsekvensen af det og holdt op med at tale i lignelser og i stedet, rent ud, sagde hvad han mente. Det gør han jo bare ikke i resten af evangeliet. Og for det andet mener jeg, at denne forklaring om, hvad såsæden betyder at den må være et næsten præcist billede af de erfaringer, som de gjorde i de ældste menigheder: Mange sluttede sig ivrigt og begejstrede til, men når det blev hverdag igen, så viste det sig hurtigt, at evangeliet slog kun virkelig rod i nogle af dem. Og ja, det er måske kynisk og rigeligt kritisk, men det er nu engang sådan, at når præcise forudsigelser viser sig at være rigtige, så er det gerne fordi de slet ikke var forudsigelser, men først formuleres sidenhen. Når vi bruger vendingen»sagde jeg det ikke nok«så sagde vi det vist som regel for os selv! Så altså: Det kan godt være, Jesus her forudsiger hvordan det går med udbredelsen af evangeliet, men jeg tror, at det er mere sandsynligt, at Markus konstaterer hvordan det rent faktisk kom til at gå.

3 3 Det er i det hele taget et rimeligt synspunkt, at dele af Det ny Testamente er blevet nedskrevet på et tidspunkt, hvor de ældste menigheder blev forfulgt og havde det svært. Og denne her forklaring af lignelsen, lagt i munden på Jesus selv, kunne godt være et rigtig fint eksempel på det på hvordan i det her tilfælde, evangelisten Markus redigerer og lægger tingene til rette, så hans evangelium bliver spændende og brugbart, først og fremmest i den samtid, hvor han skriver og redigerer. Den samme situation, med frafald og forfølgelser og vanskeligheder, kan så i øvrigt også være en del af forklaringen på, at Markus skriver så meget om hemmeligheden om at det ikke er alle, der må vide, at Kristus er trådt frem iblandt sit folk. Senere hen, igennem århundrederne og op til vore dage, da har det så vist sig, som sagt, at der er så mange andre måder at læse Bibelen på. Det sker også, at mennesker har svært ved at enes om, hvilken måde, der er den rette og kirkens ledere har endog i lange perioder foretrukket, at der ikke blev læst for meget i Bibelen. Nej, for evangeliet Guds ord til menneskene ordet om, at både du og også jeg er elsket fra begyndelsen af dét ord kan jo nu engang ikke være bundet til lige præcis de ord, der står i Bibelen. Selvom de så også er skrevet af Markus, bare et halvt hundrede år eller så efter Jesus gik omkring i Judæa. Det er rigtigt, at Martin Luther lærte os og at hele reformationen af den kristne kirke bygger på at kun Bibelen skal være grundlag for evangeliets forkyndelse iblandt os. Men dertil skal så også lige bemærkes, at Luther havde ret stærke meninger om, hvilke dele af Bibelen, der skulle lægges vægt på: Det må være afgørende, forklarede han, om teksterne»driver«på Kristus, om de peger hen på Guds søn som det eneste centrum for forkyndelsen. Vi skal høre fortællingen om, hvordan Gud gentager sit»ja«til os, gentager det fra verdens begyndelse og fra den dag, vi hver især som i dag den lille Asger blev døbt i Jesu Kristi navn; ja, sender ordene om Jesus, der vil frelse os til Guds rige ud til os alle og enhver i alle verdens hjørner.

4 4 Så skal vi slet ikke gå ret meget op i, om hans ord lander på vejen, på klippegrund, blandt tidsler eller i den gode muldjord blandt rige bønder. Det går jo hverken værre eller bedre, end at fuglene også bliver mætte og at en del af sæden vokser op og bærer tres og hundrede fold hvilket så rigeligt opvejer, hvad der ikke rigtig vokser op til noget som helst. Glem det hvordan skulle det dog være vores bekymring? Ja, som sagt, så bekymrede det tilsyneladende Markus og de ældste kristne og det er der ikke noget at sige til men det første som Jesus ville fortælle med denne lignelse, det er altså dette: At Gud vor Far i Himlen lader det regne over gode og onde, at han som en bondemand med stjerner i øjnene (billede fra salmebogen 154) spreder såsæden ud over det hele, uden at tage hensyn til, om jorden er pløjet og gødet og vandet ja, uden hensyn til, om der overhovedet er jord, hvor han sår! Sådan, fortæller Jesus med denne lignelse sådan er Guds rige en gave til os alle, store og små, unge og gamle, rige og fattige og kvinder og børn og hvem man ellers kan komme i tanke om. Og den gave kommer hos nogle til at give et rigtig godt udbytte, mens det ikke rigtig lykkes for andre. Dertil kan man sige, som en kendt minister formulerede det:»sådan er det bare«men det ændrer som sagt ikke noget ved, at forjættelsen om Guds rige, at længslen efter retfærdighed og frelse sås i os alle. Det er al vor længsel efter retfærdighed og frelse, det handler om. At Guds høst bliver vor rigdom. Og derfor prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom for alle dem, der hører Hans ord. Om så blot som en susen, på vej gennem tomrummet, ind af det ene øre og ud af det andet... Der er måske ikke så mange af os, der til daglig går og tænker på Guds rige, på hvad det er og hvor og hvornår det bliver virkelighed! Men prøv så at tænke over, at udtrykket»guds rige«i virkeligheden er en samlebetegnelse for mange tanker, idéer ønsker og længsler.

5 5 For det Guds rige, som Jesus taler om, det er en ganske særlig slags hemmelighed, nemlig. Og hemmeligheden er den, at Guds rige slet ikke foreligger, at det slet ikke er til! Det er kun til derved, at vi hører det forkyndt - og det bliver det, som det, der skal komme. Lignelsen her lærer os, at det også virkelig kommer. Det er altså dén tanke, at hvad vi ønsker og længes efter, hvad der betyder så meget, at længslen kan samle sig som en klump i brystet og trække skuldrene op mod ørerne af bare anspændthed at al denne bekymring skal tages fra os og erstattes af idéen om Guds rige. Men - der er ufred, snyd og bedrag til lange tider, i vores verden - der er sult og sygdom uden ende - og der er alt for megen ensomhed og fortvivlelse skjult iblandt os. Kan det så virkelig være rigtigt, at alt skal blive godt igen? Og hvis det kan - kan det så ikke ske her og nu? Da er det så mærkeligt, at den sikre høst - at Guds virksomhed som sædemand sikkert vil bære frugt - at dette billede af, at Guds rige virkelig kommer, trods alt hvad der går galt omkring i verden - at det alene ved at blive forkyndt og fortalt viden om, også bliver til - iblandt os. Det er vores usikre håb om fred og fordragelighed - om sundhed og rigdom - og om et samfund, hvor ingen bliver glemt. Det er et håb, der aldrig forsvinder helt, men ofte næres af de små tegn på kærlighed, varme og medmenneskelig omsorg vi mærker. Sådan kan glæden overrumple os, ikke blot som en pudsig munterhed - men som en varme, der kommer et sted dybt indefra i os selv. Og som ofte nok tvinger tårerne frem, midt i de største smil. Ved en glad overraskelse, ved en uventet gave - såvel, som ved livets største begivenheder. Dét er tegn på en virkelighed, der er så sand, som var den til at tage og føle på - og som bliver til iblandt os, når vi tør tro den. Tro på, at det er Guds magt og gode vilje med menneskene, der i Jesu Kristi evangelium er vores håb. At turde det - det er mere troværdigt, når vi véd, at Gud bliver ved med at sprede evangeliet ud over vores lette jorder, i vore tidselgemytter og på de veje, vi færdes ad.

6 I vore hjerter ved vi, hvad Guds rige er og hvad det betyder for vi kender Guds kærlighed gennem alt godt i livet, fra dem der holder af os og dem vi ikke kan undvære. Og så er Guds rige, så sikkert som amen i kirken, at kærligheden skal blive alt i alle og alt andet forsvinde. 6 Vi ser i dag Gud som den ødsle sædemand, der gør alverden til sine frodige marker. Med klipper og tidsler og hvad har vi. Og det projekt har Gud været i gang med siden tidernes morgen - der er som sagt tegn nok på, at der i tidens løb har været modgang nok - men lad os så hænge vores glæde over livet og vores håb for fremtiden op på dette, at som Jesus lærer os, at høsten er sikker, så bliver Guds rige virkelighed iblandt os. Amen