Tal på børn og unges mentale sundhed

Transkript

1 Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet

2 Afgrænsning a) Danske undersøgelser fra de sidste år (men næppe komplet). b) Data om mental sundhed i normalpopulationer af børn og unge mellem og 15. Relativt få studier i normalpopulationer. Ofte uklar konceptualisering af begrebet mental sundhed. Særligt behov for konceptualisering med øje for barndom og ungdom som udviklings- og transitionsperioder. Ingen fast tradition for hvordan man måler mental sundhed.

3 Mental sundhed - et kompliceret begreb, 1 World Health Report 21 Mental sundhed er en tilstand af trivsel hvor individet kan udfylde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, kan arbejde produktivt og yde et bidrag til fællesskabet Frit efter Fremme af mental sundhed, Sundhedsstyrelsen 28

4 Mental sundhed - et kompliceret begreb, 2 Arbejdsgruppe i Forskningsprogrammet for Børns Sundhed (SIF) til begrebslig afklaring (Mogens Damsgaard, Pia Henriksen, Bjørn Holstein, Charlotte Meilstrup, Line Nielsen, Signe Rayce) Om begrebet Rummer både psykiske og sociale elementer Ikke et personlighedstræk men kontekstafhængigt Vores ambition er at have fokus på det positive, og vi benytter overbegrebet psykosocial trivsel I overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens omtale af mental sundhed: Psykosocial trivsel har to komponenter:

5 Mental sundhed - et kompliceret begreb, 3 En følelsesmæssig komponent, dvs hvordan man har det (velbefindende). Væsentlige elementer er livsglæde, selvværd, oplevet kontrol, sociabilitet, men også mistrivsel, emotionelle problemer, stress og fremmedgørelse En funktionel komponent, dvs hvordan man fungerer i relation til sig selv og sine omgivelser (psykosocial funktion). Væsentlige elementer er adfærdsproblemer (fx hyperaktivitet) samt personlige og sociale kompetencer Vores definition: Psykosocial trivsel er en kombination af to fænomener, en følelse af velbefindende og en evne til at fungere godt med sig selv og sine omgivelser. Psykosocial trivsel er både en respons på forhold i omgivelserne og et beredskab til at tilpasse sig og forme sine omgivelser.

6 Måling, 1 Flere skalaer til måling af angst og depression blandt børn og unge, både til selvrapportering og forældrerapportering (Roberts et al. Psychiatr Clin North Am 1989; 12: 837-6; Skovgaard et al. Eur Child Adolesc Psychatry 24; 13: ) Flere skalaer til måling af generel mental sundhed blandt børn og unge, fx Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ) og Kid SCREEN (Obel et al. Ugeskr læger 23; 165: 462-5; Ravens-Sieberer et al. Clin Psychol Psychother 28; 15: )

7 Måling, 2 Flere skalaer til måling af forskellige aspekter af mental funktion, fx sense of coherence og self-efficacy (Torsheim et al. Soc Sci Med 21; 53: 63-14; Iannotti et al. J Dev Behav Pediatr 26; 27: 98-5) Flere symptomskalaer, fx HBSC SCL (Haugland et al. Eur J Public Health 21; 24: ; se andre eksempler i Helweg-Larsen et al. 29 og Hansson & Vinther-Larsen 28) Mange enkelt-items til måling af ensomhed, almen trivsel, stress osv

8 Nyere danske undersøgelser med data om børn og unges mentale sundhed, 1 Unges Hverdag (SIF), kohorteundersøgelse af ca årige med dataindsamling i 25, 26 og 27 (Hansson & Vinther-Larsen 28; Nielsen et al. 27) BørneSUSY (SIF) baseret med interview med et repræsentativt udsnit af forældre til -15-årige børn i 25, ca. 6.9 børn (Johansen et al. 29). Unges Trivsel (SIF), undersøgelse af årige i 28 (Helweg-Larsen et al. 29)

9 Nyere danske undersøgelser med data om børn og unges mentale sundhed, 2 SFIs forløbsundersøgelse af ca. 5.4 børn født i 1995 med dataindsamling i 1-, 3-, 7- og 11-års alderen (Christensen E. Det 3-årige barn, 2; Christensen E. 7 års børneliv, 24; Mattsson et al. 11-årige børns hverdagsliv og trivsel, 28) CCC-kohorten fra år 2 af 2 nyfødte fulgt op med målinger indtil indskoling (Skovgaard et al. J Child Psychol Psychiatr 28; 49: ; Eur Child Adolesc Psychiatry 28; 17: 29-8). Skolebørnsundersøgelsen 26 (KU) af årige (Rasmussen & Due 27

10 Procent 1½-årige med psykiske problemer (ICD- diagnoser) Disorders of psychological development 2.8% Hyperactivity / Attention Deficit Disorder 2.4% Disorders of conduct and emotions 4.3% Reactive attachment disorder.9% Eating disorder 2.8% Adjustment disorder 1.4% One of more of these diagnoses 16.% Skovgaard et al. Child Psychol Psychiatr 28; 49:

11 Pct. 15-årige med psykiske problemer mindst to uger seneste år, % (1) Trist/melankolsk Tabt interesse Indsovningsbesvær Mareridt Drenge Piger Helweg-Larsen et al. 28

12 Pct. 15-årige med psykiske problemer mindst to uger seneste år, % (2) Dårlig appetit Nervøsitet Angstanfald Uoverkommelighed Drenge Piger Helweg-Larsen et al. 28

13 Pct. 15-årige med problemscore 25 målt med SDQ 2 Adfærdsproblemer 15 5 Opmærksomhedsproblemer Emotionelle problemer Kammeratproblemer Problemer med prosocial adfærd Drenge Piger Helweg-Larsen et al. 28

14 Procent 13-årige med depressive symptomer og angstsymptomer Depressive symptomer Angstsymptomer Drenge Piger Hansson & Vinter-Larsen 28

15 Procent 14-årige med oplevet stress (kombination af frekvens og intensitet) Ingen stress Middel stress Høj stress Drenge Piger Nielsen et al. 27

16 Procent med mindst ét psykisk symptom hver dag (ked af det, nervøs, søvnbesvær, irritabel) årige 13-årige 15-årige 5 Drenge Piger Rasmussen & Due 27

17 Procent med lav livstilfredshed (-5 points på the Cantrill ladder) årige 13-årige 15-årige 5 Drenge Piger Rasmussen & Due 27

18 Procent som føler sig ensomme (meget ofte + ofte) årige 13-årige 15-årige 5 Drenge Piger Rasmussen & Due 27

19 25 Procent som føler sig udenfor (altid + næsten altid) årige 13-årige 15-årige 5 Drenge Piger Rasmussen & Due 27

20 Procent som føler sig hjælpeløs (altid + næsten altid) årige 13-årige 15-årige 5 Drenge Piger Rasmussen & Due 27

21 Pct. som ikke føler sig sikre i skolen (føler sig aldrig eller næsten aldrig sikre) årige 13-årige 15-årige 5 Drenge Piger Rasmussen & Due 27

22 Forekomst af trivselsproblemer efter forældres socialgruppe Høj I-II Middel III-IV Lav V-VI 5 Mindst ét psykisk symptom dagligt Lav livstilfredshed Rasmussen & Due 27

23 Forekomst af trivselsproblemer 25 efter familieform 2 15 Traditionel familie Eneforsørger Sammenbragt 5 Mindst ét psykisk symptom dagligt Lav livstilfredshed Rasmussen & Due 27

24 Mindst ét symptom daglig efter immigrationsstatus, årige 5 % Drenge Piger Indvandrere Efterkommere Etniske danskere Jensen HN & Due P, 2

25 Føler sig ofte ensomme, efter immigrationsstatus, årige 25 % Drenge Piger Indvandrere Efterkommere Etniske danskere Jensen HN & Due P, 2

26 Føler sig altid/for det meste udenfor, efter immigrationsstatus, år 25 % Drenge Piger Indvandrere Efterkommere Etniske danskere Jensen HN & Due P, 2

27 Takehomepoints, 1 Mental sundhed blandt børn og unge er et underudforsket tema; kun få undersøgelser herhjemmefra Konceptualisering af begrebet mental sundhed er ofte uklar i de foreliggende undersøgelser Der er mange kendte målemetoder, men de fleste er ikke meget anvendt i dansk forskning De fleste børn og unge trives godt men et stort mindretal har problemer med deres mentale sundhed Allerede i 1½-års alderen kan man observere problemer med den mentale sundhed hos 16% Blandt større børn er der høj forekomst af psykiske symptomer, herunder angst- og depressive symptomer Blandt større børn også høj forekomst af stress, ensomhed, adfærds- og opmærksomhedsproblemer

28 Takehomepoints, 2 Tydelig kønsforskel: Piger rapporterer større forekomst af problemer end drenge (undtagen for adfærdsproblemer) Store aldersforskelle, men mønstret varierer fra den ene problemtype til den anden Tydelig social ulighed: Stigende forekomst af problemer med faldende socialgruppe Tydelig sammenhæng med familieforhold, fx større forekomst af problemer i sammenbragte familier Mht immigrationsstatus: flere ligheder end forskelle mellem indvandrere, efterkommere og etnisk danske børn og unge, men på enkelte områder markante forskelle med høj forekomst af problemer blandt piger i gruppen af indvandrere og efterkommere Tak for opmærksomheden

29