Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi

Transkript

1 Studieordning 1

2 Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag 3 2. Uddannelsesinstitution 3 3. Samarbejde 3 4. Adgangskrav 3 5. Læringsudbytte 4 6. Uddannelsens struktur 4 7. Uddannelsens indhold 5 8. Pædagogisk metode Forskningstilknytning Eksamensbestemmelser Merit Overgangsordninger Dispensation Ikrafttræden og revision 11 Den sociale Højskole i København Den sociale højskole i Odense Kronprinsesse Sofies Vej 35 Tolderlundsvej Frederiksberg 5000 Odense C Tlf.: Tlf.:

3 1. Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi bygger på følgende bekendtgørelser fra Undervisningsministeriet: Nr af 13. december 2002 om De sociale Diplomuddannelser Nr. 956 af om åben uddannelse (erhvervsrettede voksenuddannelser) Nr. 766 af om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Nr. 262 af om karakterskala og anden bedømmelse 2. Uddannelsesinstitution Uddannelsen udbydes af de sociale højskoler i København og Odense. 3. Samarbejde. Samarbejde i forbindelse med uddannelsen vil foregå mellem de sociale højskoler i København og Odense. Der er derudover et tæt samarbejde mellem uddannelsen og Diakonhjemmet i Oslo. Diakonhjemmet i Oslo er den norske udbyder af Masteruddannelsen i Familieterapi. En lang række af Skandinaviens førende skribenter indenfor fagudviklingen, er ansat og tilknyttet uddannelsen som eksterne undervisere. Herved sikres ikke blot et højt internationalt niveau, men også kontakt til udviklingen af faget. 4. Adgangskrav Optagelse på Den sociale diplomuddannelse i familieterapi er betinget af, at ansøgeren har gennemført en mellemlang videregående uddannelse til socialrådgiver, lærer, pædagog, sygeplejerske, ergoterapeut eller en anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort videregående uddannelse eller en videregående voksenuddannelse gennemført som et reguleret forløb. Den studerende skal endvidere kunne dokumentere mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Institutionen fastsætter nærmere kriterier i forbindelse med en eventuel adgangsbegrænsning. Der foretages en individuel vurdering af hver enkelt ansøger. Vurderingen tager udgangspunkt i ansøgerens forudgående uddannelse og erhvervserfaringer. 3

4 5. Læringsudbytte Den studerende skal på baggrund teoretisk undervisning og praktisk træning kunne lede terapeutiske samtaler med familier og enkeltpersoner. Dette opnås gennem: Viden Viden om historisk udvikling af teori og metode inden for familie- og relationsorienteret behandling Indsigt i egne værdier og holdninger af betydning for den studerendes personlige måde at arbejde på En bred teoretisk viden om teorier og metoder inden for det systemisk-narrative felt og fordybelse i udvalgte terapeutiske retninger En bred indsigt i begrundelser for valg af teoretiske modeller i relation til praktisk terapeutisk arbejde Færdigheder Anvendelse, begrundelse og valg af metoder til at analysere og behandle problemstillinger relateret til familien eller i samspillet med/i omgivelserne Færdigheder i professionelt at forberede, lede og evaluere samtaler med enkeltpersoner, par og familier og andre, som familien har betydende relationer til Færdigheder i at kunne justere og korrigere egen praksis Færdigheder i at forholde sig professionelt til den behandlingsmæssige kontekst. Kompetencer Ansvar for selvstændig samtaleplanlægning og samtaleledelse ud fra interview- og samtalemodeller Udvikle en nuanceret faglig refleksion Udvikle evaluerings- og refleksionsformer svarende til praksis Udvikling af professionel identitet som familiebehandler Omsætte teoretiske metoder til egen praksis i form af samtaler med individer, par, familier eller andre, som er involveret i familien Gennemført diplomuddannelse i familieterapi giver ret til at anvende betegnelsen Soc. D. i familieterapi / Diploma of Social Work in Family Therapy. 6. Uddannelsens struktur Den sociale diplomuddannelse i familieterapi udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb. Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk og består af 5 moduler á 9 ECTS points og l modul á l5 ECTS points (afgangsprojekt). Den samlede uddannelse giver 60 ECTS points. Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsundervisning eller som heltidsundervisning. Hvert af de fem moduler afsluttes med en individuel bedømmelse af den studerende, heraf et med ekstern censur. Afgangsprojektet afsluttes med en individuel bedømmelse med ekstern censur. 4

5 Udover at deltage i den teoretiske undervisning og læse det obligatoriske pensum, skal den studerende dokumentere 100 samtaletimer fra egen praksis og deltage i supervision i 120 timer. Dette sikrer, at uddannelsesforløbet er med til at give de studerende en reel praksiskompetence. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter, at den studerende er begyndt på uddannelsen. Institutionen kan ved særlige forhold dispensere herfra. 7. Uddannelsens indhold Uddannelsens elementer: E Litteratur pensum 4000 sider B Lokal studiegruppe opgaver, drøftelser A Teori lektioner øvegrupper personlig træningsgruppe C Praksis med familiesamtaler 100 timer D Supervision & vejledning 120 timer F Eksamen opgaver, fremlæggelser skriftlig prøve skriftlig hjemmeopgave afgangsprojekt A. Den teoretiske undervisning skal give de studerende et solidt grundlag i deres arbejde med terapeutiske samtaler med familier og enkeltpersoner. B. De studerende er inddelt i regionale studiegrupper som mødes mellem kursusugerne med henblik på drøftelse af litteratur og for at diskutere hjemmeopgaver udleveret på ugekurserne. 5

6 C. I praksis træner den studerende sine færdigheder i at lede samtaler ved at deltage i behandling af par, familier og/eller andre behandlingsorienterede opgaver. Den studerende dokumenterer, at han/hun i uddannelsesperioden har gennemført 100 timers selvstændige samtaler med familier eller samtaler med et terapeutisk sigte, hvor der er anlagt et system- og relationsorienteret perspektiv. D. I de mellemliggende perioder modtager de studerende supervision af deres arbejde af en godkendt uddannelses-supervisor. E. Litteraturstudier: Pensum, som indgår i eksamen er 4000 sider. F. Eksaminer. Der henvises til pkt. 10 om eksamensbestemmelser. Moduler Modul 1: Videnskabsteori Modul 2: Familieterapimetoder i teori og praksis Modul 3: Løsningsfokuseret terapi i teori og praksis Modul 4: Familieterapimetoder inden for system- og relationsorienteret terapi Modul 5: Familieterapimetoderne anvendt i større og mindre systemer Modul 6: Afgangsprojekt Modul 1. Videnskabsteori Læringsmål: Opnår en videnskabsteoretisk forståelse af behandling med særlig fokus på erkendelsesteori, kommunikationsteori og system- og relationsteori Opnår en begyndende 1 forståelse af system- og kommunikationsteoretiske antagelser og grundbegreber Kan begrunde anvendelsen af relations- og kommunikations- orienterede forståelser i relation til familier, enkeltpersoner og systemer Kan anvende de relevante metoder der lægges vægt på i undervisningen Kompetencer: På et begyndende niveau kan forholde sig til relevante erkendelsesteoretiske og etiske spørgsmål i relation til familieterapi Indhold 1 Med begyndende menes niveau 1 og 2 i Dreyfus & Dreyfus` taksonomi 6

7 Indføring i familieterapiens udvikling og faglige traditioner Redegørelse for familieterapiens teoretiske kilder Videnskabsteoretisk grundlag Sprog og kommunikations-teoretiske antagelser Værdi- og etikspørgsmål Systemteori Familien i en samfundsmæssig kontekst Modul 2. Familieterapimetoder i teori og praksis Læringsmål: Opnår grundlæggende viden om de historisk skiftende antagelser indenfor familieterapi Kan vurdere og begrunde afgrænsningerne af det terapeutiske system Kan vurdere og begrunde anvendelsen af Milanosystemiske ideer og metoder Kan planlægge og gennemføre en samtale efter Milanomodellen Opnår færdighed i at omsætte teoretisk viden til praksis Kompetencer: Kan begynde at forholde sig uærbødigt til egne og andres tanker Indhold: Undervisning i følgende teoretiske og metodiske hovedretninger inden for familieterapi: Den Milanosystemiske metode og dens senere udvikling Modul 3. Løsningsfokuseret terapi i teori og praksis Læringsmål: Opnår indsigt i korttidsterapiens oprindelse og baggrund, samt om udviklingen af den løsningsfokuserede metode i teori og praksis. Opnår indsigt i korttidsterapiens grundlæggende antagelser Kan omsætte ovennævnte teori og metode til samtalepraksis 7

8 Kompetencer: Kan begrunde anvendelsen af løsningsfokuserede interventionsformer Indhold: Undervisning i følgende metodiske hovedretninger inden for familieterapi: Kortidsterapiens oprindelse og baggrund Udviklingen af den løsningsfokuserede metode i teori og praksis Modul 4. Familieterapimetoder inden for system- og relationsorienteret terapi Læringsmål: Opnår grundlæggende viden om den postmodernistiske tilgang til familieterapi og narrativ metode Opnår viden om børn i terapi Kan omsætte ovennævnte teoretiske inspiration og metoder til egen samtalepraksis Kompetencer: Kan foretage en sammenlignende analyse af ligheder og forskelle mellem systemisk og narrativ metode Indhold: Den postmodernistiske inspiration på terapi Den narrative metode Børn i terapi Modul 5. Familieterapimetoderne anvendt i større og mindre systemer Læringsmål: Opnår viden om de nyeste udviklingstiltag indenfor faget Udvider sit metoderepertoire med fokus på integration og personlig stil Udvikler en samtalepraksis, hvor der skabes sammenhæng mellem teori og praksis Kompetencer: 8

9 Kan integrere familieterapeutisk praksis i systemer af varierende størrelse Kan indgå i relevant samarbejde med andre praktikere Indhold Nyeste inspiration og dens indvirkning hos praktikere Egen praksis, integration og personlig stil. Tilegnelse og afprøvning af metoder vil være i centrum med henblik på, at de studerende videreudvikler deres færdigheder Modul 6. Afgangsprojekt Læringsmål Målet for afgangsprojektet er, at den studerende fordyber sig inden for et afgrænset område inden for studiets teoretiske ramme gennem udarbejdelse af et projekt. Kan anvende og reflektere over relevant teori og praksis til at fordybe sig i et afgrænset, selvvalgt område. Får mulighed for at bidrage til fagudviklingen indenfor feltet Reflektere systematisk over relevant systemisk/narrativ teori og praksis Kan forholde sig systematisk til formkravene til afgangsprojektet Kompetencer: Selvstændigt kan analysere og vurdere egen og andres praksis i lyset af systemisk-narrativ teori Kan forholde sig reflekteret til brugen af teori fra forskellige teoretiske traditioner Opgaven skal være skriftlig, udformes individuelt, og i henhold til uddannelsens retningslinjer for opgaveskrivning Faglige krav til opgaven: Opgaven skal udformes med udgangspunkt i praksis. Valg af opgavetema og teorigrundlag skal være relevant inden for uddannelsens fagområde og indeholde faglige elementer fra de tidligere moduler. Gennem arbejdet med opgaven skal de studerende: 1. Vælge en problemformulering, som de ønsker at belyse 2. Begrunde valget af problemformulering 3. Diskutere problemformuleringen ud fra forskellige begreber og perspektiver 4. Præsentere forskellige tilgange til det videre arbejde med problemformuleringen 9

10 Opgaven tager udgangspunkt i den studerendes erfaringer med studiets teorier i praksis. Holdet vil modtage vejledning i projektperioden. 8. Pædagogisk metode Uddannelsen er en teoretisk praksis-uddannelse. Det betyder, at de studerende forventes at have en sådan tilknytning til praksis, at de i løbet af uddannelsen har mulighed for at arbejde i praksis med at omsætte de teoretiske og metodiske ideer under supervision. Ud over teoretiske forelæsninger og krav om læsning af et omfattende teoretisk pensum lægges der i undervisningen vægt på omsætningsperspektivet ved hjælp af interview- og rollespilsøvelse samt hjemmeopgaver. De studerende arbejder under hele uddannelsen i regionale grupper, hvor de mødes og drøfter litteratur samt udveksler erfaringer fra deres lokale praksis. Disse grupper arbejder også med at løse hjemmeopgaver. Hensigten er at binde kurserne sammen og at knytte teori fra kursusdel sammen med praksisdel. Der arbejdes også under uddannelsen med særlige personlig-professionelle udviklingsgrupper, der giver de studerende en mulighed for sideløbende med uddannelsen at arbejde med deres egen personlige udvikling. 9. Forskningstilknytning Der er et samarbejde med Diakonhjemmet i Oslo, der udbyder Masteruddannelse i Familieterapi. På grund af fagets unge alder foregår der endnu ikke megen traditionel forskning i faget. International forskning inden for det noget bredere psykoterapifelt inddrages i undervisningen i det omfang, det findes. Der er ganske få danske erfaringer med kvantitativ forskning inden for system-og relationsorienteret terapi. Disse erfaringer indgår i uddannelsen. Der anvendes hovedsageligt kvalitative forskningsmetoder i form af praksisbaseret forskning. Udviklingen inden for familieterapi-området og undersøgelsesresultater formidles oftest videre til fagfæller på konferencer i ind- eller udland eller i det fælles nordiske familietidsskrift Fokus på familien. Dette tidsskrift indgår i undervisningen. De studerende opfordres til at bidrage til fagets erfaringsudvikling via oplæg på fagkongresser eller i tidsskriftet Fokus på familien. 10. Eksamensbestemmelser Hvert af de første 5 moduler afsluttes med en opgave/et projektarbejde, der udarbejdes individuelt. To af modulerne bedømmes med ekstern censur. I modul 6 skriver den studerende et afgangsprojekt, som bedømmes med ekstern censur. Bedømmelsen er individuel og bedømmes efter 7-trins-skalaen. Eksaminerne afholdes i henhold til reglerne i: 10

11 Bekendtgørelse nr. 766 af om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Bekendtgørelse nr. 262 af om karakterskala og anden bedømmelse (fra 1.august 2007) Sygdom under eksamen: Ved sygdom og andre uforudsigelige hændelser i måneden op til projektets aflevering kan den studerende ansøge om dispensation for den normale afleveringsfrist vedlagt dokumentation (lægeerklæring). Afholdelse af sygeeksamen: Der afholdes sygeeksamen efter behov. Den studerende har mulighed for at gå til sygeeksamen i følgende tilfælde: a) hvis sygdom gør det umuligt at påbegynde projekt-eksamensperioden b) hvis sygdom indtræder således, at den studerende ikke kan gennemføre forløbet I begge tilfælde skal der foreligge lægeerklæring. Klager over eksamen: Jfr. 31 i Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under undervisningsministeriet kan en klage over interne og eksterne prøver og eksaminer vedrørende 1. Eksaminationsgrundlaget 2. Eksamensforløbet 3. Bedømmelsen 11. Merit Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse kan efter institutionens afgørelse i det enkelte tilfælde træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af Bekendtgørelse om De sociale Diplomuddannelser. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalens mellem de berørte uddannelseselementer. 12. Overgangsordninger Studerende, der er startet på uddannelsen før 1. august 2004, følger reglerne i den tidligere bekendtgørelse og studieordning. 13. Dispensation Institutionerne kan dispensere fra de bestemmelser, der alene er fastsat af uddannelsesinstitutionerne. 14. Ikrafttræden og revision Studieordningen træder i kraft den 1. august Væsentlige ændringer i studieordningen træder i kraft ved efterfølgende studieårs start. Studieordningen er revideret i september