Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder?

Transkript

1 Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer Udkast February 2013

2

3 Hvorfor skal vi benytte energiledelse? Fokus på energiforbruget er godt for virksomhedens økonomi. Danske erfaringer har vist, at et systematisk fokus på energi (energiledelse) allerede det første år kan give virksomheden en energibesparelse på ca. 10 %. En reduktion i energiforbruget er også godt for miljøet. Ved at reducere energiforbruget reducerer virksomheden også CO 2 -udslippet og er med til at løfte de politiske klimamålsætninger, som er med til at gavne virksomhedens profil. En reduktion af energiforbruget har samtidig en økonomisk fordel for virksomheden. Energiledelse er en systematisk måde at arbejde med energieffektivisering: Overblik over energianvendelsen, overblik over muligheder for energibesparelser, etablering af faste rutiner samt fokus og fordeling af ansvar i forhold til fremdrift og udvikling. Det systematiske fokus og de rutiner, der naturligt udvikles som led heri, kan også have en positiv effekt på andre områder af virksomheden. Og det behøver ikke at være svært at etablere energiledelse. Måske arbejder virksomheden allerede systematisk, med overblik og med ansvar i forhold til energieffektivisering eller i forhold til kvalitetsledelse eller miljøledelse. - Så er I allerede godt på vej. Denne pjece giver hjælp til trin for trin at etablere den systematik, de rutiner og den fordeling af ansvar, der er grundlaget for energiledelse. Den sigter mod at gøre det let for de mindre og mellemstore virksomheder at komme i gang og nå målet succesfyldt. Men de større virksomheder kan også have glæde af pjecen. Pjecen deler den samlede proces op i 6 trin. Ved at tage et trin ad gangen bliver den samlede proces overkommelig og overskuelig. Og lad hvert trin tage den tid, der er nødvendig når blot der er fremdrift. De 6 trin er: Trin 1 giver et overblik over hvor langt I allerede er i forhold til at etablere energiledelse. Trin 2 beskriver en forundersøgelse, som kan være en hjælp til at bestemme hvor ambitiøse I vil være i forhold til at indføre energiledelse samt hvordan I efterfølgende udarbejder energipolitikken, målene og målsætningerne for energiarbejdet. Trin 3 beskriver hvordan I hensigtsmæssigt organiserer energiarbejdet. Trin 4 beskriver hvordan I laver en kortlægning af jeres energiforbrug. Trin 5 beskriver hvordan I baseret på kortlægningen kan identificere hvor og hvordan I kan spare energi. Trin 6 beskriver hvordan I bedst får jeres energiledelse til at fungere i dagligdagen. Held og lykke med processen. 1

4 1. Hvor langt er vi med energiledelse? Fundamentet til energiarbejdet Har I en energipolitik eller energistrategi? Har I målsætninger og mål for hvor meget energi I vil spare? Planlægningen af energiarbejdet Ved I, hvor meget energi I bruger? Ved I, hvor I bruger mest energi? Har I fundet nogle steder, hvor I vil spare på energien? Er der medarbejdere, der tager sig af energiarbejdet? Er der afsat penge i budgettet til energibesparelser? Driften af energiarbejde Har I en handlingsplan for, hvornår Jeres energiprojekter skal gennemføres? Ved I hvor store energibesparelser I får ud af at gennemføre Jeres energiprojekter? Ved medarbejderne hvorfor og hvordan I sparer på energi i Jeres virksomhed? Gemmer I de dokumenter I har om Jeres energiarbejde? Tjek af energiarbejdet Holder I jævnligt øje med Jeres energiforbrug? Følger I op, hvis energiforbruget pludselig ændrer sig? Følger I op på Jeres handlingsplan, at projekterne bliver gennemført som planlagt? Ledelsens evaluering af energiarbejdet Følger ledelsen op på det energiarbejde, der foregår i virksomheden? Sætter ledelsen mandskab af til energiarbejdet? Sætter ledelsen penge af til energiarbejdet? Er ledelsen involveret i at skrive energipolitikken? 2

5 Værktøjskasse Hvor langt er vi med energiledelse? Få hjælp til at vurdere hvor langt I er med at indføre energiledelse i virksomheden her Fakta boks reference til ISO Generelle krav Inden I er klar til fase 2, skal følgende som minimum være opfyldt Er Jeres virksomhed og ledelse motiveret til at arbejde systematisk med energiarbejdet? Er der afsat ressourcer til at etablere/drifte energiledelsen? Har I styr på hvor langt I er i arbejdet med energiledelse? 3

6 Hvor langt vil vi med energiledelse? Lav en forundersøgelse Det er en god ide at gennemføre en forundersøgelse inden I for alvor går i gang med at indføre energiledelse. Forundersøgelsen skal give et meget overordnet billede af virksomhedens energiforbrug, dets fordeling, muligheder for besparelser og hvad det kræver af ressourcer at indføre energiledelse hos jer i form af tid og investeringer. Ud fra forundersøgelsen vil I være bedre i stand til at beslutte et ambitionsniveau for energiledelsen samt hvilke dele af virksomheden, som i første omgang skal være omfattet. Der skal afsættes 2-3 dage hvor en person fra virksomheden kan indsamle de nødvendige oplysninger og danne sig et overordnet overblik over forbruget. Lav en simpel kortlægning ud fra de oplysninger der er nem adgang til fx fra forsyningsselskaberne, tidligere data for forbruget, egne aflæsninger fx i forbindelse med opgørelse af grønne afgifter osv. Er der besparelsesmuligheder se efter om I tidligere har haft besøg af en rådgiver, fået energimærket bygningerne, tidligere har gennemført energibesparelsesprojekter. Eller få besøg af en uvildig energirådgiver og spørg kollegaerne om de har gode ideer til besparelser. Ud fra disse få oplysninger kan I nu danne jer et overblik over størrelsen af jeres energiforbrug og de ressourcer, som virksomheden kan bruge på indførsel og drift af energiledelsen. Ambitionsniveauet bør bestemmes ud fra dette samt være bestemmende for hvor i virksomheden, der bliver indført energiledelse. Energipolitik, målsætninger og mål Ud fra resultatet af forundersøgelsen skal der nu udarbejdes energipolitik, målsætninger og mål. Energipolitikken skal give de overordnede retningslinjer, afgrænsninger og ambitionsniveau og skal svare på spørgsmålene: o Hvad er det vi vil med vores energiforbrug? o Hvor i virksomheden skal det finde sted? o Hvor meget vil vi overordnet spare? Målsætning er en forklaring af politikken og udarbejdes i første omgang meget overordnet. og skal svare på spørgsmålene: o På hvilke områder (teknologier eller fysiske områder) vi vil sætte ind? o Hvornår skal det være gjort? Mål er en viderebearbejdning af målsætningen, og er meget konkrete og skal kunne genfindes i energihandlingsplanen, hvor ansvarlige, økonomi m.m. også skal indgå. Målene skal svare på spørgsmålene: o Hvor i virksomheden og indenfor hvilke teknologier vil vi sætte ind? o Hvor meget forventer vi at spare? o Hvornår skal det være gjort? 4

7 Værktøjskasse Hvor langt vil vi med energiledelse? I skal som minimum have en energipolitik, en målsætning og et mål, der alle skal være godkendt af topledelsen. Forslag til energipolitik, målsætninger og mål findes som inspiration på: Fakta boks reference til ISO Ledelsens ansvar 4.3 Energipolitik Energimålsætninger, energimål og handlingsplaner for energiledelse Inden I er klar til fase 3, skal følgende som minimum være opfyldt Har I gennemført en forundersøgelse? Har I en energipolitik? Har I opsat energimålsætninger? Har I opsat energimål? Er energipolitik, energimålsætninger og energimål godkendt af topledelsen? 5

8 3. Hvem skal deltage i energiarbejdet? Ved organisering af energiarbejdet er der tre meget vigtige punkter, der skal være opfyldt: Ledelsen har sagt ja til, at der skal fokus på energi Der er udpeget en energiansvarlig Der er afsat ressourcer, tid og penge til energiarbejdet. Ledelsen skal udpege en energiansvarlig og beskrive: Hvad går opgaverne ud på? Hvilket ansvar har den energiansvarlige? Hvilke beføjelser har den energiansvarlige? Hvilke andre personer/ressourcer i organisationen kan den energiansvarlige trække på? Hvilke ressourcer personer og økonomi er afsat og i hvor lang tid? Hvilke kompetencer kræver arbejdet? Når den energiansvarlige skal udvælges, er det en fordel. hvis det er en medarbejder, der: Har interesse for energiarbejdet Er god til at samarbejde og kommunikere i hele virksomheden Er vellidt i virksomheden og respekteret Sidder i huset, dvs. ikke udekørende. Et energiledelsesteam kan: I mindre virksomheder godt bestå af en enkelt person, fx den energiansvarlige I større virksomheder være et team på tværs af funktioner, som er en effektiv måde til at engagere forskellige dele af virksomheden i energiledelsen. Medarbejderinvolvering er en vigtig del af energiledelsen og det er vigtigt at invitere medarbejderne til at deltage - både fordi de ofte har nogle rigtig gode forslag til forbedringer, og fordi de ikke må føle, at energiledelse er noget som bare trækkes ned over ørerne på dem. Det er derfor vigtigt, at: Kommunikationen går begge veje mellem medarbejdere og ledelse Medarbejderne føler og gives ansvar Medarbejderne føler succes ved at deltage aktivt i energiledelsen. Medarbejderne motiveres bedst når de: Kender virksomhedens energipolitik og overordnede mål og målsætninger indenfor energi Ved, hvem der er energiansvarlig og deres egen rolle og i forhold til energiledelsen Løbende informeres om virksomhedens energiforbrug, energibesparelser og energieffektiviseringer Har mulighed for at komme med besparelsesforslag eller forslag til forbedringer af energiledelsen Har mulighed for at opnå de rette kompetencer i forhold til deres rolle i forhold til energiarbejdet Er bevidste og tænker energi ind i den daglige drift, vedligeholdelse, indkøb, brug af udstyret samt ved renovering og nybygning Informeres om ledelsens beslutninger i forbindelse med energiarbejdet. 6

9 Hvordan får vi medarbejderne involveret i energiarbejdet? s, fx information om opstart, fremgang, særlige projekter og ledelsens evaluering Intranet, fx organiseringen af arbejdet, status for implementering og drift Møder, fx brainstorm hvor medarbejderne har mulighed for at komme med alt fra stort til småt Plakater, skærme, fx med udviklingen i energiforbruget Ambassadører, fx i de enkelte afdelinger Forslagskasse, hvor alle til enhver tid har mulighed for at bidrage med ideer Konkurrencer, fx mellem afdelinger eller bedste forslag. Fakta boks reference til ISO Topledelse Ledelsens repræsentant Kompetence, uddannelse/træning og bevidsthed Kommunikation Inden I er klar til fase 4, skal følgende som minimum være opfyldt Er der udpeget en energiansvarlig? Er den energiansvarliges opgaver, ansvar, beføjelser og ressourcer klarlagt? Er der nedsat et energiteam? Er der lavet en plan for hvordan medarbejderne informeres om energiledelsen? Er der lavet en plan for hvordan medarbejderne involveres i energiledelsesarbejdet? 7

10 4. Hvor meget energi bruger vi og til hvad? Hvorfor skal vi kortlægge? Virksomheden skal kende sit energiforbrug gennem en kortlægning for at kunne omdanne politikken til konkrete handlinger og et fungerende energiledelsessystem. Selvom kortlægning kan være et langsomligt og omstændeligt arbejde, er det meget værdifuldt - især hvis man tænker muligheder for energibesparelser ind fra starten. Kortlægning er omdrejningspunktet for at komme godt i gang med energiledelse ved at: Finde de steder, som har størst energiforbrug, da det ofte er her, der kan effektiviseres eller spares Finde forbrug, som er større end forventet Finde de steder, hvor fordelingen af forbruget er anderledes end forventet Give overblik over variationen i forbruget over tiden og om det svarer til forventningerne Bestemme den energi, der bruges uden for normal produktionstid - tomgangsforbruget Bestemme virksomhedens Energibaseline, da I skal kende jeres udgangspunkt, for at få en ide om besparelsespotentialet og efterfølgende kunne se, hvor meget der er sparet Finde ideer til besparelser. Hvordan skal vi kortlægge? Start med det nemme først hvilke oplysninger har I allerede? Årsforbrug for el, varme, gas, olie og vand kan findes af opgørelserne fra forsyningsselskaberne Årligt benzin/diesel forbrug kan findes i jeres økonomiafdeling. Gerne flere år tilbage, hvis det er muligt! Hvis I vil være mere detaljeret: På elmålere med elforbrug over kwh/år aflæses forbruget pr. time fra energiselskaberne Selvaflæsning af målerne hver dag i en periode for at se hvilke tendenser, der er i forbruget Check olieforbruget på månedsbasis Selvaflæs elforbruget morgen, aften og weekend for at finde forbruget uden for produktionstiden Udarbejd kørselsregneskab, hvor meget brændstof forbruges og hvor mange km køres. Forbrugene skal opgives i energienheder, da prisændringer gør det svært at sammenligne over tid, hvis forbrugene er opgjort i kr. Optælling og beregning: Alle energiforbrugende ting tælles op Effektforbruget for alle energiforbrugende ting noteres Det vurderes, om det der står på mærkepladen, er det, der forbruges Brugstiden vurderes. Under optællingen er det tit en god ide at spørge medarbejderne. De sidder ofte inde med uvurderlig viden om driftstid, belastning og gode ideer til besparelser. Husk at notere disse forslag ned til senere brug. Det er i første omgang i orden at foretage antagelser og overslag, men husk at skrive en bemærkning om dette, i tilfælde af, at man ønsker at gå videre med nogle mere konkrete og detaljerede beregninger. Når forbruget skal beregnes, er det nemmest at lægge alle oplysningerne ind i et kortlægningsskema, da oplysningerne kan sorteres og beregnes på mange måder og der efterfølgende kan laves tilhørende kurver og figurer. 8

11 Målinger: Visse forbrug kan være svære at vurdere i forhold til belastningsgrad og forbrugstid. Det kan derfor være nødvendigt at måle forbruget på udvalgte steder. Især ved store forbrugere er det vigtigt, at det er de rigtige forbrug og forbrugsmønstre man har: Forbrugere som kører på 230V kan man selv måle med et Sparometer Forbrugere som kører på 400V kan man få sin elektriker eller energiselskab til at hjælpe sig med. Forbruget skal mindst måles over en uge eller en typisk produktionsperiode for virksomheden, som efterfølgende kan skalleres op til et årsforbrug. Behandling af data fra kortlægningen: Lav forbrugskurver ud fra de energiforbrug, som I har til rådighed. Kurverne er gode til at give et visuelt indtryk af forbrugets variation under og udenfor produktionstiden. Udarbejd nøgletal ud fra de oplysninger I allerede har fx kwh/m 2. Tallene kan bruges til at vurdere variationen over tiden, sætte mål for virksomheden eller sammenligne forbruget med andre. Lav fx lavkagediagrammer ud fra kortlægningsresultaterne det er en god måde at visualisere virksomhedens fordeling af energien på forbrugssteder. Bestem virksomhedens Energibaseline eller Energibaseline for det udstyr, hvor der er mulighed for at gennemføre besparelser, da I skal kende udgangspunktet, for at få en ide om besparelsespotentialet og efterfølgende kunne se hvor meget der er sparet Værktøjskasse Hvor meget energi bruger vi og til hvad? Skema til brug for indsamling af energidata og kortlægning af energiforbruget findes på hjemmesiden: Fakta boks reference til ISO Energiplanlægning Energigennemgang Baseline for energi Indikatorer for energipræstation Overvågning, måling og analyse Inden I er klar til fase 5, skal følgende som minimum være opfyldt Har I fået overblik over forbrugets fordeling? Har I fundet de største forbrugssteder og forbrug som ikke svarer til forventningerne? Har I bestemt tomgangsforbruget? Har I bestemt Energibaseline? Har I gennemført relevante målinger? Har I noteret antagelser og overslag i forbindelse med kortlægningen? Har I noteret ideer til besparelser? Har I udarbejdet diagrammer, kurver og nøgletal ud fra kortlægningsresultaterne? 9

12 5. Hvor og hvordan kan vi spare energi? Hvordan foretages energiscreeningen? Kig efter besparelser i de oplysninger vi allerede har fra energikortlægningen: De forbrugssteder som har størst energiforbrug Forbrug som er større end forventet Steder hvor fordelingen af årsforbruget er anderledes end forventet (Ses fx på lagkagediagram) Steder hvor forbrugsvariationen er anderledes end forventet (Ses fx på nøgletal/forbrugskurver) I forbruget udenfor produktionstid tomgangsforbruget (Ses fx på selvaflæsninger/forbrugskurver) Noterede besparelsesideer i forbindelse med kortlægningen. (Ses fx i kortlægningsskemaet) Typiske ideer til besparelsesmuligheder: Nedsæt udstyrets driftstid besparelsen er direkte proportional med den tid du slukker Indstil anlægget i forhold behovet fx tryk, temperatur, luftskifte Reguler i forhold til behovet fx med bevægelsesmeldere og tidsstyring Udskift til bedre teknologi fx sparepumper Udnyt den gratis energi fx den kolde luft til at nedkøle dit serverrum Energirigtige indkøb og projektering lidt dyrere til start men billigst i længden Vælg hvor du vil bruge energien - fx halogenspots Husk løbende vedligehold så stoppes energispildet i opløbet Hold anlægget rent og giv udstyret optimale arbejdsbetingelser Forbedr den generelle adfærd medarbejderne skal føle ansvar for virksomhedens forbrug Udnyt medarbejdernes erfaring de kender anlæggene bedst og har tit de bedste ideer Medregn andre besparelser i projektet ikke kun energi, også vand, kemikalier, mandetimer mv. Få professionel hjælp andre øjne ser andre ting Kompetenceudvikling fx oplæring i brug af nyt energirigtigt udstyr Optimering af arbejdsgange fx virtuelle møder, bedre logistik Alle besparelsesideerne skrives ind i en screeningsliste, som indeholder: Kort beskrivelse af besparelsesideen Groft overslag over besparelsespotentialet Status og begrundelse for om forslaget er gennemført eller ej Initialer på den person som har skrevet oplysningerne samt dato. Screeningslisten er således en slags logbog for besparelsesforslagene, som man efterfølgende kan vurdere i forhold til nye forudsætninger fx ny teknologi, ændrede energipriser osv. Screeningslisten er et levende dokument som løbende opdateres. Brug den fx helt fra start når du kortlægger forbruget. Beregning af besparelsespotentialet Indsæt de nye driftstider, effektforbrug el. lign i kortlægningsskemaet og beregn det nye forbrug Husk at beskrive hvordan du har beregnet det nye forbrug fx i et bilag til kortlægningsskemaet Hvordan laver vi en energihandlingsplan Energihandlingsplanen indeholder de besparelsesprojekter, som skal gennemføres. Projekterne er de forslag fra screeningslisten, som opfylder virksomhedens krav til fx tilbagebetalingstid eller størrelse på besparelse. Disse udvalgte projekter er beregnet i detaljer, således at de giver et troværdigt billede af hvad virksomheden kan forvente af besparelser i forhold til investering osv. 10

13 Handlingsplanen beskriver for hvert besparelsesforslag: Besparelsesprojektet Forventet energibesparelse og relaterede besparelser Forventet samlet økonomisk besparelse Forventet investering Forventet tilbagebetalingstid Tidsplan for projektet Hvem som er ansvarlig for projektets gennemførsel Bemærkninger For hvert besparelsesprojekt findes detaljeret oplysninger, forudsætninger og beregninger i et særskilt bilag Hvordan dokumenterer vi vores energibesparelser? Fra kortlægningen har du en række værktøjer, som kan bruges til at eftervise den opnåede besparelse. Husk at der altid skal være samme forudsætninger for at kunne sammenligne et før og efter forbrug - fx samme produktionsmønster på virksomheden, samme tryk- og temperaturkrav til udstyret osv. da sammenligningen ellers vil være misvisende. Forbrugskurver for virksomheden Målinger på særligt udstyr Nøgletal Diagrammer Bestemme Energibaseline hvor der er gennemført besparelser og sammenligne med den oprindelige, for derved at se hvor meget der er sparet. Værktøjskasse Hvor og hvordan kan vi spare energi? Skema til brug for Screeningsliste og handlingsplan på hjemmesiden: Fakta boks reference til ISO Energigennemgang Energimålsætninger, energimål og handlingsplaner for energiledelse Dokumentation Værktøj Energirigtig SCREENINGSLISTE projektering og handlingsplan!!!!!!!!!! Anskaffelse af energiserviceydelser, produkter, udstyr og energi Inden I er klar til fase 6, skal følgende som minimum være opfyldt Har I gennemgået de steder hvor der er muligheder for at finde besparelser? Har I skrevet ideerne ind i en screeningsliste? Har I regnet mere detaljeret på de mest interessante ideer fra screeningslisten? Har I skrevet de udvalgte projekter som skal gennemføres i en handlingsplan? Har I dokumenteret de gennemførte besparelser? 11

14 6. Hvordan kører energiledelsen i dagligdagen? Hvad skal vi gøre i dagligdagen for at have fokus på energiarbejdet? Når energiledelsen er godt etableret på virksomheden, skal der fokuseres på hvordan den bliver en del af hverdagen, således at der er en løbende opmærksomhed på at reducere energiforbruget. Det er vigtigt, at der løbende sker en sammenligning af det faktiske forbrug med det forventede ved at: Der etableres en måleplan for: o Hvor der skal måles o Hvor ofte der skal måles o Med hvilket udstyr der skal måles Der sker en opstilling og vurdering af nøgletal: o Som er relevante i forhold til det de måler på fx kwh/m 3 luft, kwh varme/m 2 o I forhold til tidligere egetforbrug o I forhold til lignende virksomheder o Som løbende revideres og opdateres At der ved registrering af større afvigelser: o Bliver fundet en årsag til afvigelsen o Etableret afhjælpende tiltag til at bringe forbruget tilbage til normalt o Undersøges hvordan de undgås i fremtiden Ligeledes er det vigtigt, at der i den daglige drift er fokus på energiforbruget og at afvigelser fra energipolitikken forebygges: Ved at opstille kriterier for effektiv drift og vedligehold: o Hvor skal der opstille kriterier - fx for trykluftanlægget o Hvor tit - fx at anlægget skal gennemgås for lækager o Hvor meget fx mange lækager accepteres Fokus på at løbende vedligehold som nedsætter: o Energispild fx slappe kileremme på ventilationsanlægget o Udgifter til reparation nattakst o Produktionsnedbrud manglende produktion o Kasserede emner dårlig produktion som ikke kan sælges til normal pris At vi køber energirigtigt ind: o Informerer vores leverandører om at energiforbruget er en vigtig parameter o Nedsætter energiforbruget i hele udstyrets levetid, fx spare-ventilatorer o Er ofte lidt dyrere at indkøbe, men ekstraudgiften er betalt tilbage i løbet af meget kort tid At vi prioriterer energirigtig projektering: o Er ofte lidt dyrere, men ekstraudgiften er betalt tilbage i løbet af meget kort tid o Får ekstern granskning på større projekter for at vurdere den mest energirigtige løsning 12

15 Hvordan tjekker vi internt op på vores energiarbejde? Det er vigtigt, at der bliver gennemført et internt audit af energiledelsen, som en slags prøveeksamen for om systemet nu også virker, inden ledelsen skal evaluere arbejdet. Den interne audit skal sikre at: Energipolitikken, målene, målsætningerne og andre krav i systemet bliver overholdt. Systemet er effektivt og vedligeholdes. Der er styr på dokumenter og registreringer. Opfølgningsaktiviteter bliver dokumenteres. Resultatet skal fremlægges for ledelsen. Hvordan foretager vi ledelsens evaluering den årlige eksamen? Formålet med ledelsens evaluering er, at den skal vurdere om: Systemet er pengene værd? Vi får det som vi forventer? Der skal rettes op på noget? Hvilke ressourcer der skal afsættes? Det som skal leveres til ledelsens evaluering er en status på: Hvad der er sket siden sidste evaluering. Opnåede besparelser er mål og målsætninger opfyldt? Resultatet af den interne audit. Forventet energiforbrug i den kommende periode. Anbefalinger til forbedringer af energiledelsen. Ledelsen skal efterfølgende melde ud om: Hvordan det går med systemet. Hvordan det går med forbedring af energieffektiviteten. Ændringer i energipolitik, målsætninger eller mål. De fremtidige retningslinjer for energiledelsen. Tildeling af ressourcer. Fakta boks reference til ISO Implementering og drift Driftsstyring 4.6 Kontrol Overvågning, måling og analyse Intern audit af energiledelsessystemet Afvigelser, korrektion, korrigerende og forebyggende handling Styring af registreringer 4.7 Ledelsens evaluering 13

16 For at have et veletableret energiledelsessystem, skal følgende som minimum være opfyldt Sker der en løbende overvågning af energiforbruget? Er der fokus på energiforbruget i den daglige drift? Bliver der gennemført interne audits? Er ledelsens evaluering gennemført eller er den planlagt? 14

17 Til lykke! I har nu gennemført hele processen frem mod energiledelse Når I har gennemført alle 6 trin frem mod energiledelse, som beskrevet i denne pjece, har I etableret alle de elementer, der hører til et energiledelsessystem. I har fået fokus på jeres energiforbrug, har fået overblik og har etableret en klar ansvarsfordeling i forhold til løbene forbedringer og udvikling. Som resultat af processen har I formentlig ændret en række forhold og der er etableret nye, faste rutiner i virksomheden. Processen har sat sine varige spor i jeres adfærd. Ved at reducere virksomhedens energiforbrug har I sparet penge, I har reduceret virksomhedens CO 2 -udslip og er med til at løfte de politiske klimamålsætninger. I kan nu overveje, om I også vil gå det sidste stykke: At få certificeret jeres energiledelsessystem. Ved en certificering få I en ekstern part til sammen med jer at gennemgå jeres system. Og opfylder I kravene i standarden for energiledelse, ISO Energiledelsessystemer Krav og vejledning, kan I få et certifikat på det. Det kan der være flere fordele ved. Det kan medvirke til, at I fastholder fokus. Det kan give inspiration og grundlag for videre udvikling, at få eksterne til at gennemgå jeres system og rutiner. Og I kan bruge jeres certificerede energiledelse i forhold til virksomhedens profil. 15

18 Supporting tools Tool 1. How far are you with energy management? Tool 2. How do we develop our energy policy, energy objectives and energy targets? Tool 3. Screening list Tool 4. Action plan The tools can be found at 16

19 Tool 1 - How far are you with energy management? The basis of energy management activities 1. Have you developed an energy policy or an energy strategy? 2. Have you established objectives and targets for how much energy you wish to save? Yes We are almost finished We have some material We have taken the first small steps No Planning the energy management activities 1. Do you know how much energy you use? 2. Do you know where most energy is used? 3. Have you identified areas where you wish to conserve energy? 4. Has the energy management task been allocated to named employees? 5. Have funds been allocated in the budget for energy savings? Operating energy management 1. Have you established an action plan stating when your energy projects are to be completed? 2. Do you know the amount of energy savings that your energy projects will yield? 3. Do your employees know why and how energy is saved in your company? 4. Do you retain documents relating to your energy management work? Checking the energy management activities 1. Do you keep track of your energy consumption on a regular basis? 2. Is follow-up action taken if the energy consumption suddenly changes? 3. Do you follow up on you action plan to ensure that projects are completed as planned? Management review of the energy management work 1. Does top management follow up on the energy management work performed in your company? 2. Does top management appoint employees to carry out the energy management work? 3. Does top management allocate funds to the energy management work? 4. Is top management involved in writing the energy policy? 17

20 Tool 2 How do we develop our energy policy, energy objectives and energy targets? Suggestions for the formulation of an energy policy, energy objectives and energy targets are given below. Energy policy (some suggestions can be applied in their present form, others will require further elaboration) Throughout the entire company, employees are to be aware of using energy sparingly, and we will reduce our energy consumption by 5% annually. Efficient use and reuse of energy, natural resources and materials throughout the entire company and an annual 5% reduction of the CO2 emission. In cooperation with energy consultants and employees, we will make an active effort to reduce the consumption of energy and thereby contribute to reducing the consumption of scarce resources such as coal, oil, natural gas and to reducing the emission of greenhouse gases (CO 2 ). 10% saving on the energy consumption by We wish to number among the 10 most energy-efficient municipalities/ministries/universities/companies. We will use renewable energy to the extent possible. We will reduce our CO 2 emission by 3% each year for 10 years. We will perform better than BR15 be at 2020 level now. We will be certified to ISO in We will be a pioneer company in the field of energy. Objectives We purchase energy-efficient products from now on. We apply energy-efficient design of new buildings. We will choose the most energy-efficient equipment from our suppliers whenever possible. We will make sure that all employees are conscious of saving energy. We will reduce our electricity consumption per litre of product drawn off by 3 kw/l by We will reduce our gas consumption per litre of product drawn off by... We will reduce our water consumption per litre of product drawn off by... We will make sure that all employees are conscious of the energy consumption of the company and that new devices purchased are among the least energy consuming devices on the market. Energy management is to become a natural part of the daily work of all employees within two years. We are to go through all installations with the purpose of identifying opportunities for reducing the energy consumption. Targets We will reduce the relative electricity consumption of our administration by 10% in 201X. By the end of 20XX, 80% of our ventilation systems are to be heat recovery systems. All offices are to be provided with energy-saving power strips by the end of 201X. Reduce electricity consumption in 20XX by 1% compared with

21 Reduce gas consumption in 20XX by 3% compared with Reduce water consumption in 20XX by 2% compared with By 1 July 20XX, mapping of opportunities for savings are to be carried out in consultation with an energy consultant, and a prioritised action plan for completing relevant actions has been made. By the end of 20XX, we have elaborated energy-saving procedures and manuals for all fields of activity and ensured that they are known and are applied by all. Every year we are to launch a communication campaign focusing on behaviour to ensure that employees are updated on energy issues. 19

22 Tool 3 (example) Screening list No. Suggestion for saving What/where Description Potential for savings (estimate) Status Comments Initiated/ updated by Date 1 Compressed air - workshop Replace compressor 3,000 kwh/year Rejected too costly Re-assess when replacement is needed PJ 25/ Lighting - 1st floor Turn off evenings and weekends 2,500 kwh/year To be investigated - TH 1/ Lighting - Offices Replace bulbs with energy saving light bulbs 300 kwh/year Approved traditional bulbs are being phased out - TH 3/ Copying machine offices Put on a time switch 250 kwh/year To be Contact investigated electrician TH 3/

23 Tool 4 (example) Action plan No. Description Potential for savings kwh/ year DKK/ year Investment DKK Pay-back time Years Time schedule Person in charge Detailed calculations in attachment Comments 1 Replace high pressure air compressor in workshop 2 Turn off lighting on 1st floor evenings and weekends 3 Replace bulbs with energy saving light bulbs in offices 4 Put copying machines on a time switch 5 3,000 5,000 20,000 4 Autumn ,500 3, Winter Less than 1 Starting autumn Autumn 2012 PJ T.1 HN B.1 HN B.2 HN K.1 21