Undervisningsmateriale til lærere og elever

Transkript

1 INGEN SEXSYGDOMME ØNSKEBØRN SEKSUEL TRIVSEL Undervisningsmateriale til lærere og elever Kære lærer. Velkommen til Uge Sex! Uge Sex er en tilbagevendende begivenhed som fra og med 2008 hvert år i uge 6 - vil sætte fokus på unge, kærlighed og sex. Uge Sex afholdes i 2008 fra den februar. et er at styrke unges viden om seksualitet, seksuel sundhed, prævention og sexsygdomme for at gøre dem i stand til at træffe kvalificerede valg om egen seksualitet, og for at sikre at deres seksuelle grænser ikke krænkes, at de ikke bliver uønsket gravide eller bliver smittet med en sexsygdom. Sex & Samfund arbejder for god og vedkommende seksualundervisning året rundt, og lærere kan altid hente inspiration og ny viden på Uge Sex arrangeres af Sex & Samfund og støttes økonomisk af Sundhedsstyrelsen. Dette hæfte udgør hovedelementet i Uge Sex 2008 og indeholder en række temaer, undervisningsidéer, aktiviteter, information om konkurrencer og fakta om sexsygdomme og prævention. Uge Sex er en god anledning til at sætte fokus på seksuel sundhed, kærlighed og følelser. Vi er rigtig glade for, at I har valgt at være med! Mange kærlige hilsner, Sex & Samfund Indhold Forord... 2 Praktisk info Konkurrence... 4 Faglige vinkler... 5 Undervisningsidéer: Tema 1: Unge og sex Tema 2: Prævention og sexsygdomme Tema 3: Forelskelse og kærester Tema 4: Den første gang...25 Tema 5: Porno og medier...30 Artikler og supplerende information Bilag: Quizzer Bilag: Elevartikler Uge Sex, 2008 Sex & Samfund 2008 Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse. Indhold og redaktion: Marianne Lomholt, Line Anne Roien og Joachim Maxen.

2 Forord Tak fordi du har tilmeldt dig Sex & Samfunds nyeste initiativ for at sætte fokus på skolernes seksualundervisning: Uge Sex. Vi er glædeligt overraskede over den store tilslutning, som endnu engang bekræfter os i, at viljen til at gøre en forskel i allerhøjeste grad er til stede. Danmark er når vi selv skal sige det frisindets eget hjemland. Vi har kønsligestilling og fri abort. Vi har registrerede partnerskaber og seksuel tolerance. Og vi har obligatorisk seksualundervisning i folkeskolen. Det har vi haft siden 1970, men selvom vi altså har kunnet øve os i næsten 40 år, står vi stadig over for store udfordringer. Vi ved, at seksualundervisningen fungerer fint på mange skoler, og vi ved, at mange lærere gør en flot indsats. Men vi ved også, at undervisningen ofte bliver klemt i en travl skolehverdag og vi ved, at kun hver tiende lærer er fuldt ud tilfreds med sin aktuelle indsats. Årsagerne er mange: Seksualundervisningen hører til de timeløse fag, og faget har i årevis været nedprioriteret på landets lærerseminarier. Desuden opleves emnet ofte som grænseoverskridende tæt på, og mange lærere efterlyser tidssvarende materialer og metoder. Vi lever i den mest seksualiserede af alle tidsaldre, og det er vigtigere end nogensinde at komme i dialog med de unge om komplicerede emner som krop, køn, intimitet, kærlighed og seksualitet. Vi skal ikke længere docere og formane. Vi skal ikke moralisere og advare. Vi skal lytte til de unge og i fællesskab undersøge deres verden og hverdag. Give dem livsmod og handlekompetencer. Gøre dem til ansvarlige, nysgerrige og kritiske eksperter på deres eget liv. God fornøjelse med undervisningsmaterialet og med Uge Sex! Sex & Samfund er en privat, ikke statslig organisation (NGO), som siden 1946 har arbejdet med oplysning og vejledning om seksualitet, prævention og seksuelt overførte infektioner samt med lobbyarbejde. Sex & Samfund driver (a) en præventions- og rådgivningsklinik, (b) Sexlinien for Unge, som er en landsdækkende telefon- og internetrådgivning, (c) hjemmesiderne og der sørger for videndeling mellem fagfolk og almindelige brugere om prævention, sexsygdomme og abort samt (d) et seksualundervisningsprojekt, der via kurser og hjemmesiden www. bedreseksualundervisning.dk skal forbedre seksualundervisningen i Danmark. Christian Graugaard Læge, ph.d., formand for Sex & Samfund 2008 / 2

3 Praktisk info Dette undervisningsmateriale er bygget op omkring en række undervisningsidéer og aktiviteter, som gennemgås i afsnittet Undervisningsidéer. Inden dette afsnit har vi dog valgt at informere om en spændende konkurrence din klasse kan være med i ( Konkurrence ) og fortælle om mulighederne for at bruge materialet i forskellige fag ( Faglige vinkler ). Herefter følger førnævnte afsnit med undervisningsidéer, som er opdelt i fem temaer: Tema 1: Unge og sex Tema 2: Prævention og sexsygdomme Tema 3: Forelskelse og kærester Tema 4: Den første gang Tema 5: Porno og medier Under hvert tema finder du 4-6 konkrete undervisningsidéer. Hver undervisningsidé er opdelt i afsnittene mål, tidsforbrug, materialer, forberedelse, beskrivelse og tips til underviseren. Enkelte metoder bliver gentaget flere gange, og i disse tilfælde beskrives metoden kun første gang. Undervisningsmaterialet afsluttes med en kort introduktion til en række elev- og underviserartikler samt oversigt over en række gode links. I bilagene er tilføjet 2 quizzer om henholdsvis Unge og sex og Sexsygdomme og prævention. Pædagogiske overvejelser Uge Sex inspirerer til en uges fokus på seksualundervisning for klasse. Når undervisningen spænder over forskellige aldre, sociale sammensætninger og andre faktorer, er det vigtigt at tage hensyn til elevernes baggrund for at diskutere sex og kærlighed. Derfor er undervisningsmaterialet bygget op, så det netop kan varieres og tilpasses den enkelte klasse. Én lektion eller temauge Undervisningsmaterialet er tænkt således at underviseren kan anvende øvelserne både separat, eller som en samlet pakke til en eller flere dage. Det er helt valgfrit, hvordan man ønsker at arbejde med Uge Sex og om man ønsker at inddrage få eller flere øvelser og idéer fra undervisningsmaterialet. Konkurrencen om pornoficering kan med fordel inddrages i undervisningen. Se nærmere under Konkurrencer. Nedenfor kan du læse nogle forslag til forskellige typer forløb. 1-2 lektioner: Undervisningsidé 2.1 varer f.eks. 1 til 2 lektioner. Du kan også bruge f.eks. undervisningsidé 2.4 og 3.2 sammen. Med andre ord er det let at plukke ud og variere undervisningen. Find en øvelse eller to, som du finder relevant for eleverne i netop din klasse. Det kan være fra samme eller forskellige temaer. 1 dag: Brug en dag på et samlet tema som er særlig relevant for din klasse f.eks. Prævention og sexsygdomme, eller sammensæt selv ved at plukke øvelserne fra de forskellige temaer. 2-5 dage: Sammensæt flere dage selv ved at plukke i materialet. Eller benyt det samlede undervisningsmateriale med et tema for hver dag. Du kan i øvrigt finde mange flere konkrete undervisningsidéer på Sex & Samfunds hjemmeside til seksualundervisere Her kan du også tilmelde dig hjemmesidens nyhedsbreve og således i fremtiden sikre dig i forhold til opdatering og inspiration i relation til seksualundervisningens indhold, metoder, litteratur etc. Supplerende undervisning Dette undervisningsmateriale kan danne grundlaget for en eller flere dages undervisning i seksuel sundhed, kærlighed og sex. Det vil dog være oplagt at inddrage andre materialer, foldere og bøger om emnet. I hvert tema har vi anført nogle forslag til litteratur du kan dog også prøve at kontakte det lokale Center for Undervisningsmidler for inspiration. I Danmark er der en tradition for, at skolerne også benytter sig af eksterne undervisere til at supplere seksualundervisningen. I de fleste kommuner findes forskellige tilbud om supplerende seksualundervisning, og i nogle kommuner kan det lokale tilbud om ung-til-ung undervisning og den lokale sundhedsplejerske eller forebyggelseskonsulent også komme og snakke med eleverne. Du skal dog være opmærksom på, at dette ofte koster penge. Du kan se en liste over supplerende seksualundervisningstilbud på Mere information Du er altid velkommen til at kontakte Sex & Samfund for yderligere information. Sex & Samfund, Rosenørns Allé 14, 1634 kbh. V., Tlf , [email protected] Læs mere om os på / 3

4 Konkurrence I forbindelse med Uge Sex kan alle landets klasser deltage i en foto-konkurrence, der stiller skarpt på pornoficering. Klassen deltager ved, at eleverne tager fotos med deres mobiltelefoner eller digitalkameraer og sender dem ind til Uge Sex konkurrencen. Konkurrencen ligger i forlængelse af Tema 5: Porno og medier (undervisningsidé 5.4) i undervisningsmaterialet, hvor eleverne skal gå ud i deres lokalområde for at dokumentere en eventuel pornoficering. Konkurrencen giver eleverne en mulighed for at give deres mening til kende over hele landet. Det går konkurrencen ud på Klassen deltager med to billeder i konkurrencen: Et foto af et billede, en reklame, en begivenhed, en musikvideo etc. i lokalsamfundet som klassen mener, er udtryk for pornoficering. Et foto af nøgenhed, følelser etc., der ikke er udtryk for pornoficering. Klassen udvælger i fællesskab ét foto i hver kategori, som de sender ind til konkurrencen med en kort begrundelse for valget af de to fotos. Det er vigtigt, at billederne ikke krænker andre personer eller viser personer i situationer, de ikke selv har givet tilladelse til. Hvis man vælger at tage et foto af en person, foreslår vi, at det anonymiseres. Sex & Samfund forbeholder sig ret til ikke at publicere fotos, der ikke overholder disse retningslinier. Formålet med konkurrencen er at tydeliggøre for eleverne om og evt. i hvilken grad der er sket en pornoficering i deres lokalsamfund. Klassen kan udvælge de to fotos ved at diskutere de forskellige aspekter ved porno og pornoficering, og denne diskussion kan danne udgangspunkt for den korte skriftlige begrundelse. Præmie Klassen kan vinde en flot præmie for de fotos der, på den bedste og mest kreative måde viser de positive og/eller negative aspekter ved motiver, som eleverne mener er porno-agtige (f.eks. nøgne kroppe, udfordrende påklædning eller stillinger, der signalerer sex), og motiver, der måske signalerer nøgenhed, men som gør det uden at være porno-agtige. Læs om præmien fra slutningen af januar. Sådan deltager klassen Klassen skal sende to fotos med en kort begrundelse samt kontaktoplysninger på deres lærer til [email protected]. Hvert foto må maks. fylde 0,5 Mb og skal være i jpeg-format. Fotos skal senest være indsendt fredag d. 8. februar 2008 kl Vinderne bliver offentliggjort på mandag d. 18. februar / 4

5 Faglige vinkler Der er mange muligheder for at bruge dette undervisningsmateriale i forskellige fag udover seksualundervisningen samt som udgangspunkt for tværfaglige projekter og temauger. Materialet er udviklet til brug i uge , men du er velkommen til at bruge det i forbindelse med undervisning på andre tidspunkter af året. Andre fag Det er oplagt at inddrage folkeskolens andre fag i seksualundervisningen her er en række forslag til hvilke fag, der kan inddrages, og hvordan: Biologi: Gennemgang af kroppen og dens opbygning f.eks. undervisning om menstruation, abort, hormoner etc. Historie: Historisk udvikling i f.eks. accepten af homoseksualitet, kønsroller, porno, prævention etc. Matematik: Statistikker over forskellige temaer fra ugen f.eks. stigningen i sexsygdomme, udviklingen i hiv-smittede og antallet af aborter. Billedkunst: Eleverne kan lave deres egne billeder og kunstværker inden for de forskellige temaer i undervisningsmaterialet, evt. kan det bruges til udstillinger på skolen. Samfundsfag: Undersøgelse af hvilken holdning de forskellige politiske partier har til f.eks. abort, pornografi og gratis prævention. Diskussion af menneskerettigheder herunder seksuelle rettigheder og situationer hvor disse ikke respekteres, og hvor der sker diskrimination. Den internationale dimension: Inddrage regler for brug af prævention, abort og lovgivning omkring bl.a. homoseksualitet i andre lande. Det er også en mulighed at diskutere udbredelsen af f.eks. hiv/aids i Afrika. Dansk: Det er oplagt at skrive et essay over et eller flere temaer. Der er også mange muligheder for læsning af skønlitteratur skrevet til unge samt arbejde med ældre og nyere ungdomsfilm (find f.eks. undervisningsmateriale via Det Danske Filminstitut). Analyse af pornografiske og pornoficerede billeder i massemedier. Fælles mål Uge Sex er tilrettelagt under hensyntagen til Fælles om undervisningen i faget Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab og ved at deltage i ugen er du med til at nå de mål der er opstillet. Se målene for faget her: / 5

6 Tema 1 Unge og sex Sex er en stor del af unges liv. I puberteten oplever de, at de får lyst til sex, og der kommer måske en kæreste ind i billedet. Formålet med dette tema er, at de unge bliver opmærksomme på deres seksualitet og får en større indsigt i deres egen og andres forhold til sex: Hvad ønsker man selv? Hvilke grænser har man? Hvordan respekterer man andres grænser? Forslag til litteratur Parat til sex - om unges seksuelle adfærd; Red. Casper Aaen, Brian Linke og Marianne Lomholt; Gyldendalske Boghandel Ung åriges seksualitet unges viden, holdninger og adfærd. Sammenfatning; Sundhedsstyrelsen Kan downlades gratis på under Litteratur og Rapporter. Generation XXX: Unge og pornografi. NIKK Magasin nr. 2/2006; Nordisk institutt for kvinne- og kjønnsforskning Kan downlades gratis på under Publikationer og NIKK Magasin. Fakta Den seksuelle debutalder ligger for begge køn stabilt omkring de 16 år og har ikke ændret sig nævneværdigt i de sidste mange år. Hovedparten af de unge siger, at de havde lyst eller var forelskede, da de havde deres første samleje. Kun meget få følte sig tvunget eller presset til sex. 13 % af de unge var fulde eller skæve ved det første samleje. De fleste unge passer godt på sig selv og er veloplyste. Flertallet har forstået budskaberne om prævention, seksuelt overførte sygdomme og graviditet. Kondom og p-piller er de foretrukne præventionsformer blandt unge. De åriges primære kilde til viden om sexsygdomme er lærere eller ung-til-ung undervisere. Oplysningen i skolen har stor betydning for de unges viden om sex. Der er en stor gruppe, hhv. 14 % mænd og 9 % kvinder i aldersgruppen år, der slet ikke taler med nogen om sexsygdomme. Alle oplysninger er fra undersøgelsen Ung åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd, udgivet af Sundhedsstyrelsen i / 6

7 Tema 1 Unge og sex 1.1 Quiz om unge og sex At eleverne individuelt og i fællesskab reflekterer over, hvordan de opfatter den seksuelle adfærd blandt unge i deres egen aldersgruppe. At eleverne får nuanceret deres forståelser af, hvad der er normalt blandt unge, når det handler om sex. Ingen påkrævet. Underviseren kan dog med fordel have orienteret sig i litteratur om unge og sex (se forslag til læsning først i temaet). Alle elever gives en udgave af quizzen Unge og sex, som de får ca. 5 minutter til at besvare individuelt. Herefter gennemgår underviseren quizzens spørgsmål sammen med eleverne. Dette kan f.eks. gøres på én af to følgende måder: Tidsforbrug Ca min. Kopier af quizzen om Unge og sex (se bilag). Det kan være en god idé, at man som underviser har prøvet at svare på quizzens spørgsmål selv, inden man laver øvelsen med klassen, og ligeledes, at man selv har reflekteret over de spørgsmål, der er foreslået til opsamling på øvelsen. 1) Underviseren gennemgår spørgsmål og svar ét for ét sammen med klassen. Det kan være en god idé, hvis underviseren kan supplere svarene med uddybende spørgsmål til eleverne. F.eks. Hvorfor tror I, at mange har den opfattelse, at unges debutalder er lavere end 16 år?. I hvilke grupper tror I, at hiv er en mere udbredt sygdom?. Hvorfor tror I, at mange vælger at bruge p-piller frem for kondom?. Osv. 2) Underviseren laver en fiktiv linie på gulvet i klasseværelse. I den ene ende af linien lægges et stykke papir, hvorpå der står a, midt på linien lægges et papir med bogstavet b og i den anden ende af linien et papir med bogstavet c. Når underviseren har læst et spørgsmål op, placerer eleverne sig på det bogstav, som viser deres svar. Herefter spørger underviseren ind til hver gruppe af elever ( Hvorfor har I placeret jer her? ), som så efterfølgende argumenterer for deres svar. På denne måde gennemgås alle spørgsmålene ét for ét. Som opsamling kan der f.eks. tales om: Hvor mange rigtige svar eleverne fik, og om der evt. var nogle svar, der overraskede dem. Hvorfra eleverne tror, de har deres viden om unge og sex, og om de tænker, at deres viden repræsenterer alle unge i Danmark? De rigtige svar på quizzen Unge og sex : 1:C, 2:B, 3:A, 4:B, 5:A, 6:A, 7:C, 8:B, 9:C, 10:C, 11:B, 12:A, 13:C og 14:C / 7

8 Tema 1 Unge og sex 1.2 Cases fra Sexlinien om unge og sex At eleverne i fællesskab forholder sig til unges tanker og bekymringer inden for temaet sex. Tidsforbrug Ca minutter pr. case. Underviseren udvælger spørgsmål fra Sexlinien for unge, som er relevante for eleverne. Se forslag under øvelsesbeskrivelsen eller find selv gode spørgsmål på Kopier af udvalgte brevkassespørgsmål fra Sexlinien for Unge (evt. på transparent eller i en powerpoint-præsentation). Underviseren præsenterer deltagerne for et brevkassespørgsmål (en case), evt. på en overhead. Eleverne fortælles, at det er et ægte spørgsmål stillet på som er en anonym brevkasse, hvor unge kan henvende sig, hvis de har problemer eller spørgsmål omkring sex og følelser. Spørgsmålet læses op, evt. af en elev. Herefter inddeles eleverne i mindre grupper á 2-5 personer, hvor det er deres opgave at være rådgivere og give gode råd og svar på spørgsmålet. Giv dem blot 2-4 minutter at tale sammen i. Underviseren interviewer nu grupperne ( Hvad talte I om i jeres gruppe? Hvilke råd har I? ) og skriver stikord op på tavlen. Gennemgangen sluttes med en opsummering. Case-eksempel 1: Mig, min ven, min kæreste Hej. Mit problem er: Jeg har på et tidspunkt været vild med min bedste ven. Men da han så fandt sig en kæreste måtte jeg lige som droppe tanken om ham. I mellemtiden fandt jeg mig en sød og dejlig kæreste som jeg elsker overalt på jorden. Nu er min ven så gået hen og er blevet forelsket i mig, og jeg holder også virkelig meget af ham. Men har jo min kæreste, og kan ikke få mig selv til at gå fra ham og komme sammen med min bedste ven? Case-eksempel 2: For genert Jeg har et problem. Jeg er 15 år og har ikke haft en kæreste endnu. Nok fordi jeg ikke kan få mig til at tage til fester og andre forskellige sammenkomster. Jeg er vildt genert og ved fanme ikke, hvad jeg skal gøre ved det. Case-eksempel 3: Seksuel lyst Hej brevkasse. Jeg har haft seksuelle lyster i længere tid. Tænker tit på, hvordan det mon er og onanerer i badet. Er det normalt for en 12-årig at gå sådan op i sex? Jeg fantaserer også sommetider om det. På forhånd tak :) Case-eksempel 4: At komme? Hejsa. Hvad betyder helt præcist at komme?? Hilsen mig. Case-eksempel 5: Er min pik stor nok? Hej Brevkasse, Jeg er en fyr på 15 år, der har en pik, som kun er 12 cm. lang. Er det ikke ret småt? De er flere fordele ved at benytte sig af autentiske cases i undervisningen, f.eks.: Det engagerer eleverne, at spørgsmålene er ægte og kommer fra rigtige unge, ligesom dem selv. Det skaber en tryghed for såvel elever som underviser, at man ikke taler om de konkrete elevers egne erfaringer, men taler om andre unge, der ligeså godt kunne være eleverne selv, men som netop ikke er det. Den centrale udfordring for underviseren er at skabe et åbent forum for samtalen om casen, hvor det er elevernes tanker og holdninger, der er i fokus og ikke underviserens / 8

9 Tema 1 Unge og sex 1.3 Seksuelle rettigheder for alle! At eleverne får kendskab til de seksuelle og reproduktive rettigheder. At eleverne aktivt forholder sig til hvilken sammenhæng, der er mellem rettighederne og deres eget liv. Ingen påkrævet. Inddel eleverne i mindre grupper. Uddel 9 stykker papir til dem hver med ét af følgende udsagn trykt på. Lad grupperne læse udsagnene igennem og herefter diskutere, hvilke af de følgende udsagn, de finder væsentligst for deres egne liv: Unge har ret til selv at bestemme over deres egen krop. Unge har ret til at mene, hvad de vil om sex og seksuelle emner. Unge har ret til at få seksualundervisning i skolen. Unge har ret til anonymt at kunne finde oplysninger om sex, sexsygdomme, prævention, abort mv., f.eks på nettet. Unge har ret til anonymt at kunne få rådgivning om sex, sexsygdomme, prævention, abort mv. Unge har ret til selv at vælge, hvem de vil være kærester med. Unge har ret til selv at vælge, om de vil giftes. Unge har ret til privatliv. Unge har ret til ikke at blive diskrimineret pga. deres seksualitet. Gruppen skal ende med at prioritere arkene i en diamant-form : Øverst lægges arket med dét udsagn, der er vigtigst for dem. Herunder lægges to ark, dernæst tre ark, to ark og et ark. Det nederste ark er altså dét udsagn eller dén rettighed - der opleves som mindst relevant for deres liv. Diskussionen om, hvor de enkelte ark skal placeres, er den væsentlige. Er eleverne uenige, skal de derfor opfordres til at argumentere og evt. søge kompromisser, de kan være tilfredse med. Når alle grupper er færdige, præsenterer de deres diamanter for hinanden, og man diskutere i fællesskab ligheder og forskelle mellem gruppernes prioriteringer. Tidsforbrug 1-2 timer. Eksemplarer af kopier med rettighederne (en på hvert ark) til alle grupper. De nævnte rettigheder er omformuleringer af det, der kaldes de seksuelle og reproduktive rettigheder. Disse rettigheder har alle deres baggrund i internationale konventioner som FN s Menneskerettighedserklæring og FN s Børnekonvention. Danske unges liv er fyldt med dilemmaer og forhandlinger både i forhold til deres forældre, deres venner og dem selv: Hvor er min grænse? Hvad har jeg lyst til? Hvorfor må jeg ikke tage den bluse på for mine forældre? Skal jeg have sex med min kæreste nu, eller skal vi vente? etc. Hvert ungt menneske står overfor valg, der handler om sex og seksualitet hele tiden og skal besvare dem ud fra deres viden, deres holdninger og deres kompetence. Helt overordnet er det derfor vigtigt for unge at kende til deres rettigheder, fordi det giver dem et holdepunkt i forhold til de forhandlinger og valg, de hele tiden står i. Rettighederne kan give dem en støtte i forhold til at mærke efter, hvad de selv mener og med denne baggrund kunne træffe informerede beslutninger om deres handlinger. Øvelsen afrundes med, at man taler om f.eks.: Er dette rettigheder som alle unge i Danmark har i dag? Gælder disse rettigheder kun for unge eller for alle? Er der nogen rettigheder, som der mangler? Hvilke af disse rettigheder oplever eleverne oftest overtrædes i deres egne liv? Hvad kan man gøre for at sikre, at unge ikke får overtrådt deres seksuelle rettigheder? 2008 / 9

10 Tema 1 Unge og sex 1.4 Essay om unge og sex At eleverne individuelt formulerer deres tanker og holdninger om temaet unge og sex. Ingen. Tidsforbrug 1-2 timer evt. mere. Evt. computere. Lav en brainstorm med eleverne ud fra overskriften unge og sex. Brainstormen kan laves hele klassen i fællesskab eller i mindre grupper. Laves den i mindre grupper, er det væsentligt med en opsamling, hvor der i fællesskab sættes ord på, hvilke tanker og overvejelser eleverne har i forhold til temaet. På baggrund af brainstormen vælger hver elev et tema eller en problemstilling, som de ønsker at sætte fokus på i essayet. Herefter arbejder de individuelt med tekstskrivningen, evt. ud fra fastlagte rammer som underviseren sætter op (f.eks. længde). Elevernes essays kan afslutningsvist præsenteres for resten af klassen, f.eks. ved højtlæsning eller ved samling i et hæfte, på en hjemmeside eller lignende. I stedet for at indlede med en brainstorm, kan underviseren på forhånd have fundet fotos eller (overskrifter på) artikler, der handler om unge og sex, som eleverne kan benytte som udgangspunkt for essayskrivningen. Det er også muligt at lade eleverne selv foretage dette undersøgende arbejde. Arbejdet med essayskrivningen kan være en god måde både at indlede og at afslutte et længerevarende undervisningstema. Bruges essayet som afslutning, kan det have en evaluerende funktion i forhold til undervisningen / 10

11 Tema 2 Prævention og sexsygdomme Formålet med at arbejde med dette tema i undervisningen er både at informere eleverne om fakta om prævention og sexsygdomme og give dem handlekompetencer til at træffe de valg, der er rigtige for dem. Danske unge har generelt en høj viden om prævention og sexsygdomme. Alligevel er det vigtigt at fortælle de unge om de korrekte fakta ikke mindst for at fjerne myter indenfor området. Det er også vigtigt at opstille handlemuligheder for eleverne: Hvad kan man gøre for at sikre, at f.eks. kondomet bliver brugt, når man har sex? Forslag til litteratur Læs om prævention på Læs om sexsygdomme på Læs om abort på Undervisning om kondomer (oversættelse af artiklen Metoder af Hans Olsson fra Kondomboken, 2003:RFSU). Artiklen kan downloades gratis fra Sex og risikotagning (oversættelse af artiklen Sex och risktagende af Ronny Tikkanen fra Kondomboken, 2003:RFSU). Artiklen kan downloades fra Der var engang et kondom af Michael G. Madsen (2008: Sex og Samfund). Artiklen ligger som bilag til undervisningsmaterialet. Hvor kommer kondomerne fra? af Michael G. Madsen (2008: Sex og Samfund). Artiklen ligger som bilag til undervisningsmaterialet. Fakta Der findes mange forskellige former for prævention. Der er fordele og ulemper ved alle præventionsmetoderne. De fleste har stor sikkerhed, men kun hvis de bruges korrekt og hver gang. De mest brugte præventionsformer blandt unge er p-piller og kondomer. Den eneste form for prævention, der beskytter både mod uønsket graviditet og sexsygdomme, er kondom. Sexsygdomme er de sygdomme, der smitter mellem mennesker via seksuel kontakt. Sexsygdomme kan forårsages af bakterier, virus, svampe og parasitter. De mest udbredte sexsygdomme i Danmark er klamydia, herpes og kønsvorter (kondylomer). Antallet af unge der testes positive for sexsygdomme primært klamydia har været stigende de sidste år. Man regner med at ca % af alle unge mellem er smittet med klamydia. De unge har først og fremmest deres viden om sexsygdomme og om graviditet fra jævnaldrende, selvom forældrene også spiller en betydelig rolle. Men der er også en relativt stor gruppe, der slet ikke taler med nogen om sexsygdomme eller graviditet. Alle oplysninger er fra hjemmesiderne og / 11

12 Tema 2 Prævention og sexsygdomme 2.1 Formidling af fakta om prævention og sexsygdomme At eleverne kender til relevante informationer om prævention og sexsygdomme. At eleverne ved, hvordan de undgår uønskede konsekvenser af usikker sex, og at de ved, hvad de skal gøre, hvis noget går galt. Underviseren kan forberede sig på undervisningen ved at opdatere sin viden om de relevante præventionsformer og sexsygdomme på hhv. (prævention) og (sexsygdomme). Tidsforbrug Ca. 45 min. til 1,5 time. Kondomer og penis-attrap til instruktion af kondombrug. Man kan købe en materialepakke hos Sex & Samfund se mere på Computer og projektor til visning af instruktionsvideo om kondombrug. Videoen kan hentes på Underviseren begynder med at spørge eleverne, hvad de tror, en sexsygdom er (se faktaboks først i temaet), og hvilke sexsygdomme de kender. Deres forslag listes på tavlen. Herefter spørger underviseren, hvilke af disse sygdomme, som eleverne tror, at unge er mest i risiko for at få ved usikker sex. Relevant skriftligt materiale til uddeling blandt eleverne (flere foldere kan f.eks. bestilles gratis hos Sex & Samfund). Disse sexsygdomme er klamydia, kønsvorter (kondylomer) og herpes, og informationer om dem gennemgås for eleverne. Det er imidlertid også en god ide, at fortælle dem om hiv/aids. Primært for at gøre det klart, at de som unge ikke er i stor risiko for at blive smittet med denne sygdom. De væsentligste informationer at formidle er: Hvor udbredt er sygdommen, særligt blandt unge? Hvordan smitter sygdommen? Hvilke symptomer har sygdommen? Hvordan bliver man testet for sygdommen? Hvordan behandles sygdommen? Hvilke konsekvenser kan sygdommen have? Når de 3-4 sexsygdomme er gennemgået tages fat på temaet prævention. Dette kan f.eks. gøres ved, at underviseren spørger eleverne, om de ved, hvilken præventionsform der som den eneste, beskytter mod sexsygdomme (kondom), og hvilke andre præventionsformer de kender til. Alle forslagene listes på tavlen, og underviseren spørger herefter eleverne, hvilke præventionsformer, som de tror, er mest brugt blandt unge / 12

13 Tema 2 Prævention og sexsygdomme Formidling af fakta om prævention og sexsygdomme Disse præventionsformer er kondom og p-piller (evt. mini-piller), og informationer om disse gennemgås derfor mest grundigt for eleverne. Det er imidlertid også en god ide at informere om præventionsformerne p-plaster og p-ring, da disse er nye produkter, som endnu ikke er så udbredte, men som pga. deres lette anvendelse kan være særdeles egnede til unge piger. De væsentligste informationer at formidle er: Hvordan virker præventionsmidlet? Hvordan bruger man præventionsmidlet? Hvilke fordele og ulemper er der ved præventionsmidlet? Hvordan får man fat i præventionsmidlet, og hvad koster det evt.? Det kan være en god ide at gennemgå, hvordan kondomet bruges ved en konkret instruktion, som enten underviseren står for eller ved at vise en video om, hvordan det rulles på og tages af. Eleverne må også meget gerne selv prøve at gøre dette, da det er vigtigt (måske særligt for pigerne), at de har haft et kondom i hånden før deres første samleje. Dette kan evt. gøres kønsopdelt, hvis man synes, det er relevant for klassen. Hvis eleverne ikke allerede har bragt det på banen tidligere, fortæller underviseren efter gennemgangen af præventionsformerne om nødprævention ud fra de samme overskrifter. Denne formidling af informationer kan finde sted som traditionel klasseundervisning, hvor underviseren gennemgår de relevante fakta, men kan med fordel gøres mere dialogisk ved at inddrage elevernes viden og spørgsmål så meget som muligt. Generelt set har danske unge et godt vidensniveau om netop sexsygdomme og præventionsformer, men undersøgelser viser tydeligt, at en stor gruppe ikke formår at omsætte denne viden til sikre seksuelle handlinger. Meget viden er altså ikke nødvendigvis lig med handlekompetence. Derimod peger meget på, at undervisning, der sætter fokus på dialog og hvor eleverne får mulighed for at tale om holdninger, handlinger og dilemmaer, er væsentlig for udviklingen af handlekompetence. Det anbefales derfor, at den faktaorienterede undervisning som her er præsenteret, suppleres med de andre typer af undervisningsidéer, som er præsenteret i dette tema / 13

14 Tema 2 Prævention og sexsygdomme 2.2 Quiz prævention, sexsygdomme og abort At eleverne kender til relevante informationer om prævention og sexsygdomme. At eleverne ved, hvordan de undgår uønskede konsekvenser af usikker sex, og at de ved, hvad de skal gøre, hvis noget går galt. Ingen påkrævet. Underviseren kan dog med fordel have orienteret sig i litteratur om prævention og sexsygdomme (se forslag til læsning først i temaet). Se under Tema 1: Unge og sex (undervisningsidé 1.1). Tidsforbrug Ca min. Kopier af quizzen om Prævention og sexsygdomme (se bilag). Se under Tema 1: Unge og sex (undervisningsidé 1.1). Som opsamling kan der f.eks. tales om: Hvor mange rigtige svar eleverne fik, og om der evt. var nogle svar, der overraskede dem. Hvorfra eleverne tror, de har deres viden om prævention, sexsygdomme og abort? Opfatter eleverne det sådan, at der findes mange myter blandt unge om disse temaer - hvorfor/hvorfor ikke? De rigtige svar på quizzen Prævention og sexsygdomme : 1:B, 2:A, 3:C, 4:A, 5:B, 6:C, 7:C, 8:A, 9:A, 10:C og 11:B / 14

15 Tema 2 Prævention og sexsygdomme 2.3 Hvordan får man fat i kondomer? At eleverne instrueres i hvordan et kondom bruges. At elevernes handlekompetence i relation til kondombrug øges gennem diskussion af deres indbyrdes forestillinger om og holdninger til kondombrug. Ingen. Underviseren indleder med at spørge eleverne, om de ved hvilken præventionsform, der er den mest brugte blandt unge ved deres seksuelle debut (kondom) og hvorfor mon de tror, at det er sådan. Herefter taler underviseren med eleverne om forskellige perspektiver på kondomet. Der kan bl.a. tales ud fra følgende spørgsmål: Hvor kan man købe kondomer? (Vær så konkret som muligt: få eleverne til at nævne navne på butikker, kiosker mv. i deres nærområde) Hvor finder man helt præcist kondomerne henne i de forskellige butikker? Hvad koster kondomer? Er der forskellig pris forskellige steder? Hvordan tror eleverne, at det er at købe kondomer de forskellige steder? Er nogle steder bedre end andre - hvorfor? Tror eleverne generelt, at unge synes, at det er pinligt at købe kondomer hvorfor/hvorfor ikke? Tidsforbrug Ca min. Kondomer og penis-attrap til instruktion af kondombrug. Man kan købe en materialepakke hos Sex & Samfund se mere på Computer og projektor til visning af instruktionsvideo om kondombrug. Videoen kan hentes på Pjecen Klar besked om kondomer til uddeling blandt eleverne (bestilles gratis hos Sex & Samfund). Underviserens rolle i denne øvelse er todelt: 1) Dels at præsentere den korrekte viden om brug af kondom og 2) dels at facilitere samtalen om kondomer ved gennem åbne og uddybende spørgsmål at sørge for, at elevernes forestillinger og holdninger kommer så meget på banen som muligt. Efter samtalen om hvordan man får fat i kondomer, instruerer underviseren eleverne i pårulning af kondomet på en penisattrap. Se evt. også/i stedet videoen om hvordan kondomet rulles på og tages af. Derefter tilbydes eleverne selv at prøve. Dette kan evt. gøres kønsopdelt, hvis man synes, det er relevant for klassen. Efter instruktionen er det tid til igen at diskutere forestillinger og holdninger til kondombrug blandt unge. Dette kan gøres f.eks. gennem følgende spørgsmål: De fleste unge i Danmark ved godt, hvordan kondomet bruges. Alligevel er der mange, der ikke bruger det hver gang, de har sex. Hvorfor tror I, det er sådan? Hvilke barrierer for (problemer med) brug af kondomet, tror I at unge oplever (f.eks. uvidenhed, glemsomhed, ligegyldighed, det er bedre uden, det er svært at tale om med sin partner, der er noget, der er værre end risikoen for en sexsygdom eller graviditet)? Hvilke tror I evt. er myter og hvilke er reelle nok? Hvad tror I, der skulle til for at flere unge brugte kondom både ved deres seksuelle debut og bagefter? 2008 / 15

16 Tema 2 Prævention og sexsygdomme 2.4 Bring kondomet på banen! At eleverne i fællesskab diskuterer hvilke problemer, de forestiller sig, der kan være ved at tale med sin partner om at bruge kondom. At eleverne tilbydes konkrete handlemuligheder i forhold til, hvordan man kan tale med en partner om at bruge kondom. Ingen nødvendig, men det kan være en god ide at arbejde med undervisningsidé 2.2 inden arbejdet med denne øvelse. Tidsforbrug Ca min. Kopier af øvelsens historie eller mulighed for at vise den på tavlen med en projektor. Underviseren præsenterer eleverne for historien om Lise og Lars. Lad evt. en elev læse den højt. Herefter inddeles klassen i mindre grupper (2-4 personer), der skal arbejde videre med historien ud fra spørgsmålet: Hvad sker der videre lørdag aften hjemme hos Lise?. Grupperne skal max. have omkring 10 min. til gruppearbejdet. Historien om Lars og Lise, en aften og et kondom: Lars og Lise er begge 15 år og har været kærester i 4 måneder. Lise er alene hjemme denne lørdag, og de har aftalt, at de skal i gå seng sammen. Lars har tidligere været i seng med en anden pige til en fest. Aftenen er forløbet godt: de har hygget sig, tændt stearinlys og set Titanic med Leonardo DiCaprio. Nu ligger de efterhånden nøgne og kysser og kæler i Lises seng. Efter noget tid tager Lise en pakke kondomer op af skuffen i natbordet, hvortil Lars siger: Det behøver vi da ikke. Når tiden er gået, fremlægger grupperne deres bud på historiens slutning for de andre. Underviseren spørger ind til historierne med det formål at uddybe gruppernes overvejelser. Afslut med at tale om hvilke historier, eleverne synes er mest realistiske, og hvorfor. Ved præsentationen af historierne kan underviseren f.eks. benytte sig af følgende spørgsmål til grupperne: Hvad gør Lise, efter at Lars har sagt, at de ikke behøver kondomer? Hvad gør Lars? Har de samleje den aften? Eller evt. en anden form for sex? Bruger de kondom? Hvordan kunne Lise helt konkret sige til Lars, at hun ønskede at bruge kondom? Er der risiko for, at den ene smitter den anden med en sexsygdom? Hvad hvis det var Lise, der ikke ville bruge kondom, men Lars gerne ville? Er skuffen i natbordet et godt sted at opbevare sine kondomer? Hvor lang tid skal man egentlig have været kærester, før man går i seng sammen? 2008 / 16

17 Tema 2 Prævention og sexsygdomme 2.5 Fra stol til stol om kondomer At eleverne øver sig i at tage stilling og anerkende deres eget og andres standpunkter. At eleverne reflekterer individuelt og i fællesskab over temaet kondomer. Inden øvelsen påbegyndes, skal alle eleverne introduceres til arbejdsformen. De skal vide: At øvelsen handler om at tage stilling - også selv om man er i tvivl. At målet ikke er, at være enige - men at undersøge forskellige standpunkter. At man ikke må kommentere hinandens vurderinger. Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt start med et alment udsagn (se listen nedenfor). Eleverne vurderer individuelt, om de er enige eller uenige i udsagnet. Hvis de er uenige, bliver de siddende på stolen. Hvis de er enige, rejser de sig og bytter plads med de andre, der også er enige (man må ikke gå direkte tilbage til den stol, man kom fra). Hvis der kun er én, der rejser sig, bytter man plads med underviseren. Efter alle udsagn er læst højt, spørger underviseren: Var der nogle spørgsmål, hvor I var i tvivl, om I skulle rejse jer eller blive siddende?. Med dette spørgsmål tages fat i tvivlen og nuanceringen hos eleverne, og det er denne, der er særlig interessant at tale med dem om. Samtalen fortsættes ved, at elevernes stillingtagen til forskellige udsagn undersøges ud fra, hvad de selv bringer op. Underviserens rolle er at spørge ind til elevernes forklaringer med åbenhed og respekt ( Hvorfor tror du, at du var i tvivl her?, Kan du fortælle lidt mere om det? osv.). Undgå udviklingen af en egentlig diskussion mellem eleverne, men lad baggrunden for de forskellige standpunkter blive hørt. Udsagn om kondomer: I dag er det (mandag, tirsdag, et dejligt vejr osv.). Det er let at få fat på kondomer. Det er pinligt at købe kondomer i en butik. Det er pinligt, hvis ens forældre finder kondomer på ens værelse. Det er en selvfølge at bruge kondomer, når man har samleje. Det er ansvarsfuldt at tage kondomer med sig, når man går i byen. En pige, som har kondomer med, når hun går i byen, er en sej pige. En fyr, som har kondomer med, når han går i byen, er en sej fyr. En pige, som har kondomer med sig i byen, risikerer at få et dårligt rygte. Fyre har mere usikker sex end piger. Det er lettere for fyre end for piger at foreslå, at man skal bruge kondom. Det er svært at vide, hvad man skal gøre med kondomet bagefter. Det er godt for fyre at øve sig i at bruge kondom, når de onanerer. Piger skal også øve sig i at bruge kondomer. Man behøver ikke bruge kondom, hvis man bruger p-piller. Det er fyrens ansvar, at man bruger kondom ved samleje. Man bør lade sig teste for sexsygdomme, hvis man har haft usikker sex. Tidsforbrug Ca minutter. Ingen ud over stole til alle elever. Med denne øvelse vil man ofte opleve, at eleverne ikke altid giver udtryk for deres egen stillingtagen, men derimod gør som de andre. Dette er imidlertid en helt naturlig reaktion, der ikke nødvendigvis betyder, at de ikke reflekterer selv. Tværtimod har de måske en mere eller mindre bevidst indre dialog om, hvorvidt de skal rejse sig eller ej selv om de andre ikke gør det samme. Denne indre dialog er meget væsentlig og forudsætningen for, at den enkelte elev på et senere tidspunkt måske har mod til at melde sin egen holdning ud over for gruppen. Derudover er det væsentligt, at man ikke presser eleverne til at deltage i den efterfølgende samtale. Her er det helt ok udelukkende at lytte med til, hvad de andre siger, hvis det er det, man har mest lyst til. Denne type undervisning kaldes for vurderingsøvelser eller aktive vurderinger. Læs mere om disse på under metoder / 17

18 Tema 2 Prævention og sexsygdomme 2.6 Den dårligste undskyldning for ikke at bruge kondom! At eleverne individuelt og i fællesskab gennem humor - reflekterer over, hvilke barrierer unge oplever i forhold til at bruge kondom. Ingen. Tidsforbrug Ca. 30 min. En kasse til bidragene helst én, der kan lukkes, så man ikke kan snydekigge. Lav en konkurrence i klassen (eller evt. blandt flere klasser) om, hvorfor mange unge ikke bruger kondom, når de har sex. Konkurrencen kan f.eks. gennemføres ved, at underviseren opstiller en kasse i klassen (eller centralt på skolen) i et par dage, mens konkurrencen løber. Lad eleverne lægge sedler i kassen med undskyldninger for, hvorfor unge ikke bruger kondomet. Begynd evt. konkurrencen med, at alle (evt. i grupper á to personer) skriver minimum én seddel, man lægger i kassen. Når konkurrencefristen udløber samles alle elevernes bidrag. Beslutningen om, hvilke undskyldninger, der vinder, fordi de opfattes som de bedste (eller måske rettere: de dårligste), kan f.eks. træffes på én af følgende måder: Overvej om forslagene skal være anonyme, eller om eleverne skal skrive navne på. Bliver konkurrencen anonym, er der ingen elever, der fremhæves mere end andre. Omvendt kan det være et sjovere konkurrence-element, at det rent faktisk er konkrete elever, der kan ende med at vinde konkurrencen. 1. Hvis konkurrencen gennemføres i én klasse: Eleverne inddeles i grupper á f.eks. 4-5 personer, der hver især får uddelt alle undskyldningerne. Sammen udvælger de f.eks. fem bidrag, som de mener, skal nomineres til at vinde konkurrencen. Alle grupperne præsenterer herefter deres nominerede sammen med argumentationer for, hvorfor de er de bedste. Til slut stemmer eleverne om, hvilken af de nominerede, de synes skal vinde konkurrencen, og konkurrencens vinder findes. 2. Hvis konkurrencen gennemføres i flere klasser: Et konkurrence-udvalg bestående af en række udvalgte elever samler alle undskyldningerne og beslutter, hvilke 10 undskyldninger der skal nomineres til at vinde konkurrencen. De nominerede præsenteres sammen med argumentationer for, hvorfor de er de bedste. Til slut stemmer eleverne i de deltagende klasser om, hvilken af de nominerede, de synes skal vinde konkurrencen, og konkurrencens vinder findes. Konkurrencen afsluttes med, at eleverne ud fra konkurrence-bidragene diskuterer mere seriøst, hvorfor mange unge lader være med at bruge kondom. Tal f.eks. om hvilke ideer de har til at få flere til at bruge kondomet. Underviserens rolle er at stille åbne, anerkendende og undersøgende spørgsmål til elevernes overvejelser og bud. Til slut kan eleverne henvises til Sexlinien for Unge, hvor de kan finde en række bud på Den dårligste undskyldning for ikke at bruge kondomet sammen med kommentarer til undskyldningerne. Disse findes på / 18

19 Tema 3 Forelskelse og kærester Det at blive forelsket og få en kæreste er skønt, men også forbundet med problemer og usikkerhed for de fleste unge. Dette tema skal gøre eleverne mere bevidste om, hvad det vil sige at være forelsket og være kærester: Hvordan ved man, om man er forelsket? Hvad laver man sammen med en kæreste? Temaet er meget anvendeligt til f.eks klassetrin. Forslag til litteratur Se litteraturlisten for elever og lærere på Parat til sex - om unges seksuelle adfærd; Red. Casper Aaen, Brian Linke og Marianne Lomholt; Gyldendalske Boghandel Fakta Piger snakker oftest følelser med deres venner og veninder, mens drengene ikke bruger venner i helt samme grad, selvom de også for drenge er vigtige. Mor er også en meget brugt samtalepartner for piger, mens drengene bruger moren i mindre grad. Kæresten er en meget brugt samtalepartner for både drenge og piger (jvf. undersøgelsen Ung 99 en seksuel profil). Noget af det, som unge gerne vil høre meget mere om i seksualundervisningen, er temaer som følelser hos hhv. drenge og piger, om forelskelse og kærlighed og kærlighed og venskab (Jf. Ung 99 en seksuel profil). På Sexlinien for Unge der er Sex & Samfunds anonyme telefon- og brevkasserådgivning, er temaer som forelskelse, følelser og kærester nogle af de mest populære blandt brugerne. Der findes ingen præcise tal, men man siger, at ca. 10 % af verdens befolkning er homoseksuelle. I Danmark springer de fleste homoseksuelle ud, når de er i alderen år. Derfor er det væsentligt også at inkludere dette aspekt i skolens seksualundervisning / 19

20 Tema 3 Forelskelse og kærester 3.1 Hvad er forelskelse? At eleverne individuelt og i fællesskab sætter ord på, hvordan de opfatter dét at være forelsket. Ingen. Tidsforbrug Ca. 45 min. Papir og skriveredskaber. Øvelsen indledes med at hver elev skriftligt formulerer sine umiddelbare tanker om temaet forelskelse. Dette gøres ved hurtigskrivning, hvor eleverne har fem minutter til individuelt at skrive en tekst med titlen forelskelse. Underviseren introducerer hurtigskrivningen ved at fortælle eleverne, at de skal skrive dét, der umiddelbart falder dem ind, når de hører overskriften. Formen er fri: De kan skrive stikord, sammenhængende tekst, et digt, en tale eller lave en brainstorm. De skal ikke læse teksten højt for andre bagefter, men de skal bruge den i det videre gruppearbejde. Når de 5 minutter er gået, inddeles eleverne i mindre grupper (overvej om de evt. skal være kønsopdelte), og eleverne diskuterer i grupperne ud fra nedenstående spørgsmål. Spørgsmålene kan f.eks. skrives på små kort, som gruppen på skift læser og diskuterer: Hvad er forelskelse? Hvordan ved man, at man er forelsket? Hvad er forskellen på forelskelse og kærlighed? Hvordan gør man den anden opmærksom på, at man er forelsket i ham/hende? Når alle grupperne er færdige, samler underviseren fælles op på gruppearbejdet ved at gennemgå de forskellige bud på svar fra grupperne. Underviserens rolle i denne øvelse er at være faciliterende for samtalen og gennem åbne og uddybende spørgsmål at sørge for, at elevernes forestillinger og holdninger kommer så meget på banen som muligt. Hvis man som underviser vælger at lave en del af undervisningen kønsopdelt, er det væsentligt, at være opmærksom på, at man ikke uforvarende kommer til understøtte nogle bestemte opfattelse af, hvad hhv. drenge og piger skal mene, gøre osv. Hvis eleverne i denne øvelse har arbejdet i kønsopdelte grupper, bør underviseren derfor sørge for, at der i opsamlingen tales om, hvorvidt eleverne oplever kønsforskelle på svarene eller ej og hvorfor de evt. mener, at det er sådan / 20

21 Tema 3 Forelskelse og kærester 3.2 At være kærester At eleverne i fællesskab taler om de forestillinger om og forventninger, de har til det at have en kæreste. Ingen. Tidsforbrug Ca min. Ingen. Inddel klassen i mindre grupper (overvej om de evt. skal være kønsopdelte). Hver gruppe får ca minutter til at diskutere følgende fire spørgsmål: 1. Hvad gør man for at vise, at man er interesseret i én, man gerne ville være kæreste med? 2. Hvad vil det sige at være kærester hvad laver man f.eks. sammen? 3. Hvad er en god kæreste? og hvad er en dårlig kæreste? 4. Er der forskel på, hvad piger og drenge forstår ved en god kæreste? Se i Tema 3: Forelskelse og kærester (undervisningsidé 3.1). Herefter samles grupperne og deres svar på spørgsmålene gennemgås. Underviseren følger op på spørgsmålene i fællesskab (skriv gerne stikord på tavlen), og der tales om, hvordan grupperne oplevede, at det var at blive enige om svarene: Var der nogle spørgsmål, der var sværere at blive enige om end andre? Hvad kunne det evt. skyldes? 2008 / 21

22 Tema 3 Forelskelse og kærester 3.3 Fra stol til stol om venner og kærester At eleverne øver sig i at tage stilling og anerkende deres egne og andres standpunkter. At eleverne reflekterer individuelt og i fællesskab over temaet venner og kærester. Tidsforbrug Ca minutter. Ingen ud over stole til alle elever. Ingen. Metoden bag denne øvelse ( Fra stol til stol ) er identisk med undervisningsidé 2.5 beskrevet i Tema 2: Prævention og sexsygdomme, og derfor vil kun de nye udsagn om venner og kærester blive gengivet her. Brug beskrivelsen i undervisningsidé 2.5 samt nedenstående udsagn til at gennemføre øvelsen. Se i Tema 2: Prævention og sexsygdomme (undervisningsidé 2.5). Udsagn om venner og kærester: I dag er det (mandag). I dag er det et dejligt vejr. Det er vigtigt at have gode venner. Man kan tale om kærester med venner. Venner er vigtigere end kærester. Kærester er vigtigere end venner. Alle vil gerne have en kæreste. Smukke personer får lettere kærester. Man bliver kærester, fordi man er forelsket. Man bliver kærester, fordi de andre har kærester. Det kan være svært at have en kæreste, som vennerne ikke kan lide. Piger vil helst være kærester med nogle, der er ældre end dem selv. Drenge vil helst være kærester med smukke piger. Det er let at få en kæreste. Det er vigtigt, at ens forældre kan lide ens kæreste. Det kan være svært at sige nej til en kæreste. Når man er kærester, skal man gå i seng med hinanden. Det er svært at slå op med en kæreste / 22

23 Tema 3 Forelskelse og kærester 3.4 Når man ikke vil være kærester mere At eleverne øver sig i at tage stilling og anerkende deres egne og andres standpunkter. At eleverne reflekterer individuelt og i fællesskab over, hvordan de synes, at man bedst stopper med at være kærester. Tidsforbrug Ca minutter. Ingen. Inden øvelsen påbegyndes, skal alle eleverne introduceres til arbejdsformen. De skal vide: At øvelsen handler om at tage stilling - også selv om man er i tvivl. At målet ikke er at være enige - men at undersøge forskellige standpunkter. At man ikke må kommentere hinandens vurderinger. Underviseren præsenterer eleverne for et dilemmafyldt spørgsmål, som de skal tage stilling til. Spørgsmålet er: Hvad gør man, hvis man gerne vil slå op med sin kæreste? Herefter gives klassen fire svarmuligheder på dilemmaet: A. Man lader være med at sige noget og undgår personen så meget som muligt. B. Man skriver i en sms til personen, at man ikke er kærester mere. C. Man sørger for at mødes med personen og fortæller, hvorfor man ikke vil være kærester mere. D. Andre muligheder. Hvis det skulle hænde, at et hjørne står helt tomt, så lad eleverne diskutere, hvorfor de tror, at ingen har placeret sig der. Hvis eleverne fordeler sig meget ulige i hjørnerne, er det vigtigt, at underviseren forsøger at være positivt opmærksom på de, der er i mindretal. Står der kun én elev i et af hjørnerne, stiller underviseren sig her og leder øvelsen herfra. Denne type undervisning kaldes for vurderingsøvelser eller aktive vurderinger. Læs mere om disse på under metoder og fire-hjørne-øvelser. Hvert hjørne i klassen repræsenterer en svarmulighed. Underviseren stiller sig i det konkrete hjørne, når man læser svaret op. Eleverne gives ganske kort tid til at tænke sig om, inden de placerer sig i det hjørne, som de synes, beskriver den bedste svarmulighed. Når alle har placeret sig ved et hjørne, kan øvelsen fortsætte på to måder: 1. Underviseren går rundt mellem hjørnerne og spørger ind til synspunkterne ved at f.eks. at sige Er der nogle, der vil fortælle, hvorfor de synes, dette er det bedste svar? (Fordelen ved denne måde er, at ingen elever, der ikke har lyst, presses til at argumentere for sit standpunkt). 2. Underviseren beder eleverne ved hvert hjørne om at tale sammen i mindre grupper på 2-3 personer, inden man skal argumentere for sit standpunkt for resten af klassen (Fordelen ved dette kan være, at man først øver sig i at argumentere blandt ligesindede ). Når alle har hørt på argumenter fra de fire hjørner, spørger underviseren, om der er nogle af eleverne, der har skiftet mening, efter de har hørt de andres svar. Hvis der er det, gives de lov til at flytte sig til et andet hjørne og evt. fortælle om, hvad der fik dem til at ændre mening / 23

24 Tema 3 Forelskelse og kærester 3.5 Cases fra Sexlinien kærester og følelser At eleverne i fællesskab forholder sig til unges tanker og bekymringer inden for temaet kærester og følelser. Tidsforbrug Ca minutter pr. case. Underviseren udvælger spørgsmål fra Sexlinien for Unge, som er relevante for eleverne. Se forslag under øvelsesbeskrivelsen eller find selv gode spørgsmål på Kopier af udvalgte brevkassespørgsmål fra Sexlinien for Unge (evt. på transparent eller i en powerpoint-præsentation) Se beskrivelse af arbejdet med cases under Tema 1: Unge og sex (undervisningsidé 1.2). Case-eksempel 1: Genert Hej Sexlinien. Jeg har et spørgsmål, som jeg meget gerne vil have svar på. Jeg har kommet sammen med min kæreste i snart to år, og han er ved at slå op, fordi han ikke syntes, jeg viser mine følelser. Jeg skriver til ham rigtig mange gange om dagen, at jeg elsker og savner ham. Men af en eller anden mærkelig grund tror han ikke på mig. Jeg vil virkelig ikke have han slå op, for jeg elsker ham rigtig meget. Jeg er en smule genert ovre i skolen og derfor tør jeg ikke gå over til ham og holde om ham og kysse ham, som jeg altid har lyst til. Hvordan viser jeg at jeg elsker ham? Se i Tema 1: Unge og sex (undervisningsidé 1.2). Case-eksempel 2: Er jeg bøsse? Hej. Jeg er en dreng på 16 år, som har et spørgsmål. Jeg ved ikke om jeg er bøsse. Jeg var til en fest forleden aften, hvor jeg var sammen med en anden dreng. Jeg havde altså ikke drukket mere end at jeg udmærket vidste hvad jeg havde gang i, men det var måske ligeså meget for sjov, jeg ved det ikke? Jeg tør ikke snakke med ham, eller mine venner om det, for jeg synes også det er pinligt! Hilsen bøssen?? Case-eksempel 3: Han skriver med andre piger Hej:) Mig og min kæreste har kommet sammen i nu 2 måneder, og lige siden jeg lærte ham at kende ham, har han skrevet med andre piger over mobil osv. Og jeg tror tit, at han flirter med dem. (selv om han ikke gør). Han skriver bare Hej hvad laver du Og sådan noget. Men jeg har bare svært ved at tro på ham! Jeg spurgte ham, hvorfor han skrev med dem, og han svarede, at når jeg ikke lige svarede, så kunne han skrive med nogle andre. Jeg spurgte om han ikke kunne slette pigernes numre, og det gjorde han! Men gav ham lov igen til at skrive med dem. Er det mig som har svært ved at stole på ham, fordi jeg har svært ved at stole på mig selv? PS. Er det i orden, at han skriver søde til dem? Hjælp! 2008 / 24

25 Tema 4 Den første gang For mange unge er den første gang svær eller måske pinlig at snakke med andre om. Der er utrolig mange følelser og meget usikkerhed forbundet med den. Formålet med dette tema er at få eleverne til at sætte ord på deres spørgsmål og tanker. Det er ligeledes vigtigt at give de unge et grundlag for at tale med jævnaldrende eller voksne om de spørgsmål og bekymringer, der helt naturligt opstår inden den første gang. Forslag til litteratur Ung åriges seksualitet unges viden, holdninger og adfærd. Sammenfatning Sundhedsstyrelsen Kan downlades på under Litteratur og Rapporter. Parat til sex - om unges seksuelle adfærd; Red. Casper Aaen, Brian Linke og Marianne Lomholt; Gyldendalske Boghandel Fakta Den seksuelle debutalder ligger for begge køn stabilt omkring de 16 år og har ikke ændret sig nævneværdigt i de sidste mange år. Hovedparten af de unge siger, at de havde lyst eller var forelskede, da de havde deres første samleje. Kun meget få følte sig tvunget eller presset til sex. 13% af de unge var fulde eller skæve ved det første samleje. De unge, der ikke bruger prævention ved det første samleje, begrunder det med, at det er for besværligt, at de glemmer det, eller at det er vanskeligt at tale om med en ny partner. Alle oplysninger er taget fra undersøgelsen Ung åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd, udgivet af Sundhedsstyrelsen / 25

26 Tema 4 Den første gang 4.1 De 10 trin frem til den første gang At eleverne i fællesskab reflekterer over evt. forskelle og ligheder mellem pigers og drenges forventninger til den første gang. At eleverne får indsigt i det andet køns tanker om den første gang. Tidsforbrug Ca min. Ingen. Ingen. Klassen deles op i en pige- og en drengegruppe. Giv hver gruppe den opgave, at de skal beskrive de 10 trin, der er, fra en dreng (f.eks. Henrik ) og en pige (f.eks. Pia ) bliver interesseret i hinanden, til de har deres første gang med hinanden. Giv grupperne ca. 20 min. til frit at diskutere sig frem til de 10 trin, der skrives ned. Når de er blevet enige, skal de finde ud af hvem og hvordan, de vil præsentere deres trin for den anden gruppe, når hele klassen mødes igen. Herefter samler underviseren de to grupper og gennemgår trinnene sammen med dem. Dette kan f.eks. gøres ved, at underviseren skiftevis skriver drengenes trin nr. 1 og pigernes trin nr. 1 op på tavlen ved siden af hinanden. Herefter drengenes nr. 2 trin efterfulgt af pigernes trin nr. 2 osv. Trinnene skal undervejs forklares og uddybes af den gruppe, der selv har fremført dem. Det modsatte køns gruppe må ikke kommentere eller stille spørgsmål på nuværende tidspunkt. Underviserens rolle er til gengæld at spørge ind til gruppernes svar, f.eks.: Hvorfor skal han gøre det?. Hvad er smart ved, at han gør det?. Er det noget, piger godt kan lide?. Hvorfor skal han ikke ringe samme aften, men vente et par dage? Når alle 10 trin er blevet præsenteret, uddybet og forklaret fra hver af grupperne, skal eksempelvis pigerne gætte på følgende: Hvad er vigtigt for drenge, siden de ville lade Henrik tage det/de trin (initiativer), som de anbefaler? Hvilken reaktion tror de (som pige-eksperter ), at netop dette initiativ ville kunne fremkalde hos Pia? Hvilke råd de (som pige-eksperter ) vil anbefale, at Henrik i højere grad tog højde for eller tog initiativ til? Herefter er det drengenes tur til at kommenterer pigernes 10 trin efter samme tre spørgsmål. Som underviser er det et godt princip at være opmærksom på at holde sproget, og dermed debatten, anonym. Dette skaber en tryghed hos eleverne, der ikke behøver at frygte at skulle udstille egne holdninger og erfaringer, men kan gemme sig bag den generaliserende man, piger eller drenge - form. Underviseren bør desuden vælge en neutral position, hvor man hverken fordømmer eller moraliserer i forhold til elevernes tanker og forventninger. Husk på, at det er eleverne, der er i fokus, og ikke underviseren selv. Har man alligevel brug for at kommentere ( sende en løftet pegefinger ), kan man lige som eleverne vælge den generaliserende form: Mange voksne mener f.eks., at det er en dum ide, at unge er berusede, når de har deres første gang. Hvad tænker I om det?. På den måde, kan man komme med sit moraliserende budskab, uden at det direkte knyttes til én selv. Det gør det lettere for eleverne at forholde sig til, uden at de skal forsvare sig direkte over for underviseren, og har dermed et potentielt mere konstruktivt læringspotentiale. Øvelsen afsluttes med en opsamling, hvor det er væsentligt at komme ind på hvilke ligheder og forskelle, der virker til at være på drenges og pigers tanker og forventninger til den første gang: Er der mange ligheder? Er der mange forskelle? Hvad skyldes lighederne? Hvad skyldes forskellene? Er det sådan, at drenge og piger generelt har forskellige forventninger, når det handler om følelser, kærester, sex mv. eller opfatter eleverne det snarere som en myte? 2008 / 26

27 Tema 4 Den første gang 4.2 Cases fra Sexlinien om den første gang At eleverne i fællesskab forholder sig til unges tanker og bekymringer inden for temaet den første gang. Tidsforbrug Ca minutter pr. case. Underviseren udvælger spørgsmål fra Sexlinien for Unge, som er relevante for eleverne. Se forslag under øvelsesbeskrivelsen eller find selv gode spørgsmål på Kopier af udvalgte brevkassespørgsmål fra Sexlinien for Unge (evt. på transparent eller i en powerpoint-præsentation). Se beskrivelse af arbejdet med cases under Tema 1: Unge og sex (undervisningsidé 1.2). Case-eksempel 1: Jeg er for snæver! Kære Sexlinie! Jeg er en pige på 15 år, og jeg har en kæreste på samme alder. Jeg går på efterskole sammen med ham! Vi har nu kommet sammen i ca. 2 måneder. For en måned siden var han hjemme ved mig for første gang. Vi lå i sengen og hyggede os, og vi begyndte at elske...men han kunne ikke få sin pik ind i mig, og det gjorde forfærdelig ondt. Det var min første gang, og jeg var også parat men han kunne ikke få den op i mig! Det var utrolig flovt synes jeg. Han blev ikke sur, men jeg var bare så flov! Så her i sidste weekend var jeg hjemme hos ham, og vi prøvede igen. Men stadig kunne den ikke, og det gjorde virkelig ondt! Jeg må jo være for snæver, ikke? Eller hvad er der galt, og hvad kan jeg gøre, for jeg vil virkelig gerne have sex med min kæreste...det kan jo ikke blive ved med at være sådan her! Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på om han måske slår op, hvis det ikke snart lykkes. Please skriv tilbage! Se under Tema 1: Unge og sex (undervisningsidé 1.2). Case-eksempel 2: Er bange Hej brevkasse. Jeg er vildt bange for min første gang, men jeg vil prøve det, fordi alle min venner har prøvet det. Jeg har en kæreste men jeg tør ikke spørge om han vil i seng med mig. Hvad skal jeg gøre? Case-eksempel 3: Hvad kan der ske? Hej. Jeg tænkte på hvad der kunne ske den første gang, man har sex. Kan man få sygdomme osv? Og hvor hurtigt går det? Jeg glæder mig til det, da jeg har set meget porno og det ser vildt fedt ud. Jeg håber ikk det går for hurtigt og sån. Hvad kan man gøre ved det? Jeg vil også gerne prøve at få et blowjob. Sker det tit første gang? Kom med gode fif. Case-eksempel 4: Nervøs for første gang Hej Sexlinien. Jeg er en 14-årig fyr, som skal være sammen med min kæreste snart, og vi har talt om at gå i seng sammen. Men jeg er meget nervøs. Hvad gør jeg? Case-eksempel 5: Jomfruhinde Hej. Første gang jeg var i seng med min kæreste blødte det ikke, så vi er i tvivl om jomfruhinden er sprunget? Hilsen mig / 27

28 Tema 4 Den første gang 4.3 Fire hjørne øvelse den første gang At eleverne øver sig i at tage stilling og anerkende deres egne og andres standpunkter. At eleverne reflekterer individuelt og i fællesskab over dilemmaer, der knytter sig til temaet den første gang. Inden øvelsen påbegyndes, skal alle eleverne introduceres til arbejdsformen. De skal vide: At øvelsen handler om at tage stilling - også selv om man er i tvivl. At målet ikke er, at være enige, men at undersøge forskellige standpunkter. At man ikke må kommentere hinandens vurderinger. Se beskrivelsen af arbejdet med denne type øvelser under Tema 3: Forelskelse og kærester (undervisningsidé 3.4). Dilemma 1: At tale om det To personer, som godt kan lide hinanden, er blevet kærester. De har begge tænkt, at de godt kunne tænke sig at gå i seng med hinanden, men ved ikke hvordan de skal få talt med den anden om det. Hvad kan de hver især gøre? Svarmuligheder: A. Bare kaste sig ud i det og bringe det på banen næste gang, de er sammen. B. Tale med en god ven om hvad man helt præcist kunne sige, og derefter tage det op, næste gang de mødes, og det føles rigtigt. C. Vente til den anden tager initiativet, så de er sikre på, at den anden også gerne vil. D. Åbent hjørne Tidsforbrug Ca minutter pr. dilemma. Ingen. Se under Tema 3: Forelskelse og kærester (undervisningsidé 3.4). Hvis eleverne kender arbejdsformen i øvelsen, kan denne varieres ved, at eleverne i grupper selv finder på dilemmaer og svarmuligheder, som der herefter arbejdes med i klassen. Dilemma 2: At være klar To personer er blevet kærester og har talt om at gå i seng med hinanden. Men den ene er i tvivl om, han/hun er klar. Hvordan kan han/hun vide det? Svarmuligheder: A. Hvis man kan mærke, at man har lyst til at gøre det, så er man klar. B. Når man har været kærester i et bestemt stykke tid, f.eks. tre måneder, så er man klar. C. Man kan ikke vide, om man er klar før man ligger i sengen sammen. D. Åbent hjørne Dilemma 3: Med eller uden kondom To personer har kendt hinanden i nogle uger, er forelskede og nu vil de gerne i seng sammen for første gang. Da de skal til at gøre det opdager de, at de ikke har nogen kondomer. Hvad tror du, at de gør? Svarmuligheder: A. De håber på, at ingen af dem har en sexsygdom, og har samleje alligevel. B. De afbryder det hele, for at de ikke bliver fristet til at have samleje. C. De foreslår (eller viser), at de kan tilfredsstille hinanden uden samleje. D. Åbent hjørne 2008 / 28

29 Tema 4 Den første gang 4.4 Essay om den første gang og de næste At eleverne individuelt formulerer deres tanker og holdninger om temaet den første gang Ingen. Se beskrivelsen af arbejdet med denne type øvelser under Tema 1: Unge og Sex (undervisningsidé 1.4). Tidsforbrug 1-2 timer evt. mere. Evt. computere. Se under Tema 1: Unge og sex (undervisningsidé 1.4). Overskriften for dette essay kunne f.eks. være Den første gang og de næste. Med denne titel ville hensigten være, at få eleverne til at gøre sig relevante overvejelser over, at den første gang, man har samleje med en anden, jo kun er én gang. Efter denne kommer det med al sandsynlighed mange flere og hvilke tanker gør man sig om disse? 2008 / 29

30 Tema 5 Porno og medier Porno er på mange måder en del af de unges liv og mange unge opfatter porno som noget normalt og hverdagsagtigt. Undersøgelser viser dog, at langt størstedelen af de unge er kritiske, ansvarlige og godt kan godt kan kende forskel på pornografiske fantasier og virkelighedens verden. Porno er dog også blevet en del af mediebilledet således at elementer fra pornografien benyttes i kunst, reklamer, mode og musik. Både pornografi og pornoficering vil blive behandlet i dette tema. Forslag til litteratur Generation XXX: Unge og pornografi. NIKK Magasin nr. 2/2006, Nordisk institutt for kvinne- og kjønnsforskning. Magasinet kan downloades gratis på under Publikationer og NIKK Magasin. Læringsperspektiver på pornografi af Christian Graugaard og Line Anne Roien, Sex & Samfund Artiklen kan downloades gratis på Parat til sex - om unges seksuelle adfærd; Red. Casper Aaen, Brian Linke og Marianne Lomholt; Gyldendalske Boghandel Fakta Pornografi er tekster eller billeder, der viser seksuelle situationer (kilde: Graugaard, Sexleksikon, Rosinante Forlag 2001). Pornografi distribueres gennem særlige internetsider, butikker og TV-kanaler for et publikum, der som regel kan vælge det til eller fra. Pornoficering handler om, at elementer af pornografien enten nøgenhed eller signaler om sex og kønsroller siver ud i massekulturen til medier, reklamer, mode, musik og ind i sproget. Med pornoficeringen siver også ofte billeder med en forsimplet eller stereotyp opfattelse af kønsroller (kilde: Ung i en herresexet verden, Ligestillingsafdelingen, Social- og ligestillingsministeriet 2006). Tekstpornografi blev lovligt i Danmark i 1967, billedpornografi i Dette betød, at Danmark blev det første land i verden med uhindret adgang til pornografiske billeder og litteratur. Med internettet er udbredelsen af pornografi steget, og adgangen til den dermed øget for unge såvel som voksne. Man taler om, at pornografi i dag er blevet en del af hverdagsbilledet, sådan at pornografiens billedsprog og signaler nu ikke kun ses i pornoblade og pornofilm men også i medierne og reklamer. Undersøgelser viser, at mange unge i Danmark, både drenge og piger, ser porno / 30

31 Tema 5 Porno og medier 5.1 Hvad er porno? At eleverne kommer med deres umiddelbare bud på og forestillinger om, hvad pornografi er og hvilke tanker og holdninger, de forbinder med det. At der skabes en fælles afklaring af begreberne pornografi og pornoficering. Tidsforbrug Ca minutter. Store stykker karton og sprittusser. Inddel eleverne i mindre grupper á 4-5 personer. Overvej om grupperne evt. skal være kønsopdelte. Udlever et ark karton og noget at skrive med til hver gruppe. Grupperne skal først tegne en cirkel midt på arket. Inde i cirklen skrives ordet pornografi (eller porno ). Denne enkle gruppeøvelse om associationer kan være god til at sætte et forløb i gang ved at synliggøre elevernes forestillinger om pornografi. Eleverne skriver nu på skift deres associationer til ordet ved at trække en streg ud fra cirklen og skrive et ord eller en sætning for enden af denne. Man skriver ét ord ad gangen og giver pennen videre til den næste i gruppen. Der kan også skrives videre ud fra andres ord. Det kan være en god idé, at eleverne ikke taler sammen og kommenterer hinandens forslag under øvelsen. Dette giver den enkelte en større frihed til at associere. Efter et givet tidsrum (f.eks. 10 min) diskuterer grupperne kort indholdet på deres eget ark. Herefter fremlægger de deres associationer og diskuterer ligheder og forskelle med de andre grupper. Underviseren er ordstyrer og facilitator for diskussionen. Øvelsen kan evt. fortsættes ved at drøfte, hvilke af ordene der kan opfattes positivt og hvilke, der kan opfattes negativt? Og hvornår og hvorfor de nogle gange kan forstås på begge måder? Afslut med at præsentere eleverne for definitioner af ordene pornografi og pornoficering (se faktaboks først i temaet). Diskuter forskellen på begreberne med eleverne / 31

32 Tema 5 Porno og medier 5.2 Porno set fra flere sider At eleverne reflekterer i fællesskab over de positive såvel som de negative sider af pornografi. Før man laver denne øvelse, er det en god idé at afklare elevernes forståelser af, hvad pornografi er. Lav evt. øvelsen Hvad er porno?, hvor elevernes umiddelbare forestillinger om pornografi synliggøres. Alternativt kan man indledningsvist nøjes med at præsentere eleverne for en definition på pornografi (se faktaboks først i temaet). Da eleverne skal arbejde i mindre grupper, kan det være en god ide at overveje, om grupperne evt. skal være kønsopdelte. Der vil sandsynligvis være kønsforskelle på opfattelserne af porno, som kan komme tydeligere frem ved drenge-/ pigegrupper. Imidlertid kan kønsblandede grupper muligvis give mere anledning til diskussion under øvelsen. Eleverne inddeles i grupper á 4-5 personer og får udleveret et ark papir/karton, der foldes på midten. De skal i første omgang diskutere, hvad de synes kan være godt/positivt ved porno (f.eks. Det er god underholdning eller Man kan se, hvad sex handler om ). Alle positive perspektiver noteres ned på den venstre halvdel af papiret. Herefter diskuteres pornografiens negative aspekter (f.eks. Det ligner slet ikke rigtig sex eller Kvinderne har altid kunstige bryster ) og disse skrives på den højre halvdel af papiret. Denne del af øvelsen tager ca minutter. Tidsforbrug Ca. 1 time (uden forberedelse). Papir eller evt. store stykker karton og sprittusser. Det er væsentligt for øvelsens succes, at underviseren spørger neutralt og anerkendende ind til elevernes udsagn og ikke selv kommer med sine egne holdninger. Det er ikke disse, der er i fokus, men derimod elevernes. Under fremlæggelsen sker der ofte det, at perspektiver, som nogle grupper finder positive, opfattes negativt af andre. Denne nuancering er interessant for samtalen, og finder den ikke sted selv, kan underviseren bidrage til denne f.eks. at sige: Okay, nu har I placeret det som noget negativt, men kan man også forestille sig, at det kan opfattes som positivt?. Som opsamling på gruppearbejdet fortæller grupperne hinanden om deres overvejelser. Dette kan gøres ved, at underviseren deler tavlen op i en positiv -side og en negativ -side ligesom på gruppernes papirer. Underviseren fungerer herefter som facilitator for gruppernes fremlæggelser. På skift får hver gruppe mulighed for at nævne én positiv og én negativ ting ved porno og uddybe deres overvejelser. Alle forslagene skrives på tavlen. Grupperne kan stille spørgsmål til eller evt. kommentere hinandens udsagn. Opsamlingen varer, indtil grupperne ikke har mere fra deres egne lister eller indtil energien er gået ud af øvelsen. Den fælles liste af positive og negative tanker om pornografi kan herefter benyttes som referenceramme i et evt. videre forløb om pornografi / 32

33 Tema 5 Porno og medier 5.3 Fra stol til stol om porno At eleverne øver sig i at tage stilling og anerkende sit eget og andres standpunkter. At eleverne reflekterer individuelt og i fællesskab over temaet porno. Inddel eleverne i mindre grupper á 4-5 personer. Overvej om grupperne evt. skal være kønsopdelte. Udlever et ark karton og noget at skrive med til hver gruppe. Metoden bag denne øvelse ( Fra stol til stol ) er identisk med undervisningsidé 2.5 beskrevet i Tema 2: Prævention og sexsygdomme, og derfor vil kun de nye udsagn om porno blive gengivet her. Brug beskrivelsen i undervisningsidé 2.5 samt nedenstående udsagn til at gennemføre øvelsen. Udsagn om porno I dag er det (mandag, tirsdag osv.). I dag er det et dejligt vejr. Det er forkert at se porno. Det er normalt at se porno. Det er nemt at få fat i porno. Piger ser mere porno end drenge. Drenge ser mere porno end piger. Mange ser porno, fordi det er sjovt. Man kan lære noget af porno. De fleste ser porno for at onanere. Der er stor forskel på porno og virkeligheden. Det er normalt at tale med sine venner om porno. Voksne synes, det er forkert, at unge ser porno. De fleste taler med deres forældre om porno. Drenge kender ikke forskel på porno og virkelighed. Drenge er bedre til at skelne mellem porno og virkelighed, end piger tror. Musikvideoer kan være porno. Porno påvirker unges tanker om, hvordan ens krop skal se ud. Porno påvirker ikke den måde, unge ønsker at have sex på. Porno burde være forbudt. Tidsforbrug Ca minutter. Ingen ud over stole til alle elever. Se i Tema 2: Prævention og sexsygdomme under undervisningsidé / 33

34 Tema 5 Porno og medier 5.4 På sporet af pornoficeringen At deltagerne undersøger og dokumenterer gennem fotos, hvorvidt deres dagligdag bærer spor af pornoficering. At deltagerne forholder sig til, hvilken betydning pornoficeringen evt. har for dem - individuelt og i fællesskabet. Inden denne øvelse påbegyndes skal eleverne have afklaret forskellen på begreberne pornografi og pornoficering (se faktaboks først i temaet). Tidsforbrug Ca. 3-4 timer. Digitale kameraer (f.eks. i elevernes egne mobiltelefoner) og evt. computere til billedbehandling. Kan også laves med almindelige kameraer, men det kræver i så fald længere tid til fremkaldelse mv. Deltagerne inddeles i mindre grupper. Opgaven for hver gruppe er at undersøge, hvorvidt de i deres lokalsamfund og dagligdag oplever pornoficeringen (eller de porno-agtige signaler og udtryk) i f.eks. reklamer, magasiner, musikvideoer mv. De skal på sporet af pornoficeringen! Som forberedelse af undersøgelsen skal grupperne først diskutere hvilke motiver, de selv ville synes, var porno-agtige (f.eks. nøgne kroppe, udfordrende påklædning eller stillinger, der signalerer sex), og hvor de synes, grænsen går mellem det porno-agtige og de motiver, der måske signalerer nøgenhed, men som gør det uden at være porno-agtigt. Stikord fra deres diskussion noteres ned, og de laver herefter en plan for, hvordan de vil lave deres undersøgelse og hvor. Klassen kan evt. i fællesskab fordele undersøgelsesområder (gadebilledet i et bestemt kvarter, et indkøbscenter, ugens magasiner i kiosken mv.). Herefter tager grupperne ud i deres lokalmiljø med kameraer og tager fotos af både de porno-agtige motiver og dem, som f.eks. viser kroppe, nøgenhed eller signaler om følelser eller sex, men som eleverne ikke synes er pornoagtige. Når de kommer tilbage på skolen gennemser de deres billeder og udvælger tre fotos fra hver kategori, som de vil præsentere for de andre grupper. De skal forberede sig på, hvad de vil sige til hvert billede: Hvad viser billedet? Er det porno-agtigt eller ej hvorfor/hvorfor ikke? 2008 / 34

35 Tema 5 Porno og medier På sporet af pornoficeringen De udvalgte fotos præsenteres herefter på print i en fælles udstilling eller vises i en powerpoint-præsentation. Efter hver gruppes fremlæggelse konkluderes der på klassens samlede undersøgelse ved at diskutere følgende spørgsmål i fællesskab: Hvilke tegn på pornoficeringen så grupperne generelt? Fandt de flest af de porno-agtige motiver eller dem fra den anden kategori? Hvilke ligheder og forskelle var der mellem gruppernes resultater? Var omfanget af pornoficeringen stort, lille eller ikke-eksisterende? Som afslutning på øvelsen skal eleverne nu forholde sig til nedenstående spørgsmål. Dette kan gøres i fællesskab i klassen eller i mindre (evt. nye) grupper: Arbejdet med øvelsen kan gennemføres på én dag eller evt. fordeles over flere dage, hvis det passer bedre ind i planlægningen. Tidsforbruget til de enkelte dele vil naturligvis afhænge af den enkelte klasse, men kan f.eks. se sådan ud: n: ca min. Selve undersøgelsen: Ca. 45 min. til 1,5 time. Fremlæggelserne og diskussionerne: Ca. 45 min. - 1,5 time. Læs om fotokonkurrencen om pornoficering på side 4. Hvilke tanker om pornoficeringen får eleverne på baggrund af undersøgelsen? Hvordan opfatter eleverne, at pornoficeringen evt. påvirker unges syn på sig selv, på hinanden eller på sex? Synes de, at pornoficeringen er problematisk eller ej hvorfor/hvorfor ikke? Nogle både unge og voksne - synes, at der burde gøres noget for at ændre noget i forhold til pornoficeringen. Hvad tænker eleverne om det synspunkt? Hvad forestiller de sig, at man evt. kunne gøre? 2008 / 35

36 Artikler og supplerende information Artikler til elever Artiklerne er målrettet til eleverne, og kan bruges som en del af undervisningen i Tema 2 Prævention og sexsygdomme. Artiklerne er vedhæftet som bilag. Der var engang et kondom af Michael G. Madsen (2008:Sex og Samfund). Artiklen beskriver kondomets historie lige fra de gamle ægyptere og grækere over 1600-tallet til vore dages Danmark. Eleverne får her et historisk overblik både omkring kondomets udvikling, og hvor navnet kondom stammer fra. Hvor kommer kondomerne fra? af Michael G. Madsen (2008:Sex og Samfund). Artiklen beskriver kondomets lange vej fra gummiplantagerne i Malaysia til natbordsskuffen. Eleverne kan her orientere sig om de processer, der forvandler den rå gummimasse latex til tynde kondomer, og de tests, man udfører for at sikre sig, at kondomerne holder tæt. Endelig er der også et afsnit om, hvor man egentlig køber kondomer. Artikler til undervisere Artiklerne er rettet til den lærer, der bruger undervisningsmaterialet Uge Sex. De giver en introduktion til forskellige didaktiske og praktiske overvejelser, som underviseren skal gøre sig i forbindelse med seksualundervisningen. Artiklerne kan downloades fra fra medio januar Undervisning om kondomer af Hans Olsson (oversættelse af artiklen Metoder fra Kondomboken, 2003:RFSU). Artiklen giver forslag til forskellige metoder og øvelser, som underviseren kan bruge i seksualundervisningen inden for emnerne prævention og kondomer. Øvelserne kan let varieres og ændres, så de passer til den enkelte klasse, både i alder og øvrig sammensætning. Øvelserne viser, hvordan man kan skabe konstruktiv diskussion i klasserummet, og kommer med flere forskellige eksempler på konkrete øvelser. Sex og risikotagning af Ronny Tikkanen (oversættelse af artiklen Sex och risktagende fra Kondomboken, 2003:RFSU). Artiklen beskriver, hvordan seksuel risikoadfærd er påvirket af forskellige menneskelige faktorer. Underviseren får nogle bud på, hvilke hensyn der skal tages, når information om risikoadfærd og sexsygdomme skal formidles videre. Læringsperspektiver på pornografi af Christian Graugaard og Line Anne Roien (oversættelse af Didactic perspectives on pornography fra Generation P?, 2007:Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag). Artiklen beskriver, hvordan det gennem flere undersøgelser er blevet fastslået at nordiske unge oplever pornografi med en kritisk og skeptisk indstilling. Underviseren gives nogle redskaber til at skabe en dialog med de unge om pornografi. Der lægges særlig vægt på betydningen af dialog mellem den unge og de voksne, og med andre unge. Se desuden oversigten med litteratur på Gode links til lærere og elever Sex & Samfunds hjemmeside med information og fakta. Sex & Samfunds hjemmeside om seksualundervisning målrettet undervisere. Sexlinien for Unge en rådgivningsside for unge om sex, sexsygdomme, prævention, kærlighed og følelser. Hjemmeside for Uge Sex projektet. Sex & Samfunds faktaside om sexsygdomme. Sex & Samfunds faktaside om abort. Faktaside om prævention. Aidslinien - en rådgivningsside om nødprævention, sexsygdomme og hiv/aids. Sex & Sundheds hjemmeside med bl.a. rådgivning og information / 36

37 Quiz Unge og sex Quizzen er en del af Tema 1: Unge og sex. Svarene findes i undervisningsidé Hvornår har unge i Danmark deres seksuelle debut? a) 14 år b) 15 år c) 16 år 2. Hvilken sexsygdom er den mest udbredte blandt unge? a) Hiv b) Klamydia c) Gonorré 3. Hvilken præventionsform er den foretrukne blandt de årige med en fast partner? a) P-piller b) Kondom c) Afbrudt samleje 4. Hvor stor en procentdel af de unge mlm år bruger altid prævention, når de er sammen med en ny partner? a) Ca. 36% b) Ca. 66% c) Ca. 96% 5. Hvad angiver de fleste unge som årsagen til deres seksuelle debut? a) Jeg havde lyst b) Jeg var forelsket c) Mine venner/veninder havde prøvet det 6. Hvor stor en procentdel af de unge var fulde/skæve ved deres seksuelle debut? a) Ca. 13% b) Ca. 45% c) Ca, 60% 7. Hvor mange bruger kondom første gang de har sex? a) Ca. 30 % b) Ca. 50 % c) Ca. 70 % 8. Hvem snakker de unge om følelser med? a) Mor b) Venner/veninder c) Lærere 9. Hvad vil de unge gerne høre mere om i seksualundervisningen? a) Prævention b) Menstruation c) Andre former for sex 10. Hvilke problemer har de fleste årige oplevet i forbindelse med brug af kondom? a) Det afbryder det hele b) Det går let i stykker c) Det nedsætter følsomheden 11. Hvor mange unge siger, at de aldrig har prøvet analsex? a) 1 ud af 10 b) 7 ud af 10 c) 9 ud af I hvilken alder ser unge i gennemsnit pornografi første gang? a) år b) år c) år 13. Hvor stor en procentdel af drengene i alderen år har set pornografi? a) 59% b) 79% c) 99% 14. Hvor stor en procentdel af pigerne i alderen år har set pornografi? a) 46% b) 66% c) 86% 2008 / 37

38 Quiz Prævention og sexsygdomme Quizzen er en del af Tema 2: Prævention og sexsygdomme. Svarene findes i undervisningsidé Hvilken præventionsform beskytter både mod sexsygdomme og uønsket graviditet? a) Afbrudt samleje b) Kondom c) P-piller 2. Kan man have en sexsygdom uden at vide det? a) Ja, fx har kun hver anden kvinde med klamydia tegn på smitte, og kun hver fjerde smittede mand har symptomer b) Alle sexsygdomme medfører symptomer, så man ved straks, hvis man er smittet c) Piger får ofte ingen symptomer af sexsygdomme, hvorimod fyre altid har symptomer 3. Hvor mange unge mellem år har klamydia? a) Ca. 1-5 ud af 500 b) Ca. 1-5 ud af 100 c) Ca ud af Hvornår i en piges cyklus har hun størst mulighed for at blive gravid? a) Midt mellem menstruationerne b) Lige efter en menstruation c) Lige før og under en menstruation 5. Hvor lang tid efter ubeskyttet sex kan man tage nødprævention (fortrydelsespiller) a) Nødprævention skal tages inden for 12 timer b) Den skal tages indenfor 72 timer c) Den virker helt op til en uge efter ubeskyttet sex 6. Hvor skal man henvende sig for at få nødprævention? a) Det er lægen, der skal udskrive en recept på nødprævention b) Man kan kun købe nødprævention på særlige præventionsklinikker c) Den kan købes i håndkøb (uden recept) på apoteket 7. Skal forældrene normalt give deres tilladelse til, at man kan få foretaget en abort? a) Nej, aldrig b) Ja, hvis man er under 15 år c) Ja, hvis man er under 18 år 8. Hvad er herpes? a) Herpes er en seksuelt overført virus, der giver blærer og sår på kønsdelene og ved munden (forkølelsessår) b) Herpes skyldes en mide, der hedder Sarcoptes scabiei, som lægger æg under hudoverfladen. c) Herpes skyldes en bakterie, der kan sidde i f.eks. urinrøret eller i skeden 9. Hvilke følger kan man få af en klamydia-infektion? a) Ubehandlet klamydia kan forårsage underlivsbetændelse og ufrivillig barnløshed hos piger og fyre kan få betændelse i bitestiklerne også selv om de aldrig har haft symptomer på en infektion b) Så snart man er smittet med klamydia bliver man steril og vil ikke kunne få børn senere i livet c) Klamydia forsvinder af sig igen efter nogle måneder, og man får ingen følger af sygdommen 10. Hvordan bliver man testet for klamydia? a) Den eneste sikre test er en prøve lægen tager med en podepind (vatpind) i urinrøret b) Man testes med en blodprøve c) I dag bruger de fleste læger urinprøve til at teste fyre. Piger podes fra livmoderhalsen og i urinrøret 11. Hvor mange bliver hvert år smittet med HIV i Danmark? a) Ingen. Der har ikke været nye tilfælde af Hiv i Danmark siden 1990 erne b) Ca. 250 personer c) Ca personer 2008 / 38

39 Bilag Elevartikler Hvor kommer kondomerne fra? Af: Michael G. Madsen, Sex & Samfund Der er lang vej fra gummiplantagerne i Asien, til kondomerne ender i natbordsskuffen. Hvert år sælges der millioner af kondomer i Danmark. Men når man skal til at dyrke sex, er det nok de færreste, der tænker på, at det lille gummihylster, de netop har placeret på deres ædlere dele, er begyndt sin lange rejse helt omme på den anden side af kloden i Malaysia. Her vokser de høje træer, der indeholder latex flydende gummisaft i lange rækker under den hede sol på store gummiplantager. Gummi er Malaysias vigtigste råvare, og mens det meste af det gummi, der tappes, bruges til bildæk og slanger, går en mindre del til at producere kondomer. Når gummiet skal tappes, skærer plantagearbejderne et langt snit rundt om stammen. Lidt længere nede anbringes en lille beholder, og efter et stykke tid, begynder der at løbe latex ned i beholderen. Latexen er en tyktflydende, sej, hvid væske, som efter tapningen bliver koncentreret og eksporteret. Tyndere men stærkere kondomer Inden latexen kan bruges til at fremstille kondomer, mangler der imidlertid et meget vigtigt led, der kaldes vulkanisering. Det var Charles Goodyear, der ved et tilfælde opfandt vulkaniserings-processen i Ved at opvarme latexmassen til høj temperatur og tilsætte svovl, bliver massen sejere og elastisk perfekte egenskaber til at lave kondomer. Det er således på grund af vulkaniseringsprocessen, at man kan gøre kondomerne så tynde. Når latexmassen er færdigbehandlet, er det tid til støbningen. Kondomstøbning minder om at støbe lys. Støbeformene er placeret på en maskine, og dyppes forsigtigt i latexmassen, hvorefter det tynde lag latex får lov til at størkne på formen. Processen gentages flere gange, indtil man når den ønskede tykkelse. Da latexmessen løber ned mod kondomets top, bliver denne del tykkere end resten, hvilket kun er en fordel, da det er her, der er størst belastning under samlejet. Efter støbningen vulkaniseres kondomerne på ny og pudres med talkum for, at de ikke skal hænge sammen. Danskere bruger japanske kondomer I Danmark producerer vi ikke selv kondomer, men importerer dem i stedet fra en række store, udenlandske kondomproducenter som f.eks. Durex, Condomi og Worlds Best og RFSU. Der findes intet samlet tal for, hvor mange kondomer, der sælges i Danmark om året, lige som der heller ikke findes opgørelser over, hvor kondomerne importeres fra, eller hvor de produceres. Størstedelen af kondomerne kommer dog fra svenske RFSU, der hvert år eksporterer mellem 2,5 og 3 mio. kondomer til Danmark. RFSU regner selv med, at de har en markedsandel på pct. af det danske marked, hvilket ville give et samlet kondomsalg i Danmark på omkring 6 mio. kondomer om året / 39

40 Bilag Elevartikler >> Hvor kommer kondomerne fra? RFSU får deres kondomer fra japanske kondomfabrikker. For RFSU-kondomerne går vejen til Danmark altså først fra Malaysia til Japan og derefter videre til RFSUs egen fabrik i Hälsingland, hvor de testes, gøres klar og pakkes, inden de sendes over Øresund. I mange år har Japan i øvrigt været blandt de lande, som producerede de allerbedste kondomer, men nu møder japanerne stigende konkurrence fra nye kondomfabrikker i bl.a. Indien, Thailand og Vietnam. Og den japanske førerposition er ikke tilfældig. Japanerne er nemlig nogle af de flittigste kondombrugere i verden, og en stor del af den japanske kondomproduktion bliver brugt på hjemmemarkedet. I 1990 erne brugte 48 pct. af samtlige japanske par f.eks. kondom. En af grundene er, at det først for nyligt er blevet lovligt at sælge p-piller i Japan, og at der derfor stadig er relativt få, der bruger p-piller som prævention. Grundig testning Et af de vigtigste krav til et kondom er, at det skal kunne holde sæden 100 pct. inde. Og her er der store forskelle på kvaliteten af de kondomer, man kan købe. Blandt de konkurrencefordele, som bl.a. Japan fortsat har m.h.t. kondomer, er netop holdbarheden. Inden kondomerne forlader fabrikkerne, bliver hvert eneste kondom rullet af den oprindelige støbeform og rullet på nye stålforme, hvorefter man ved hjælp af elektrisk strøm tester dem for huller. Her er japanerne helt på linje med ikke mindst deres skandinaviske kunder. Svenske RFSU var f.eks. de første i verden, der, der i 1946 udviklede metoder til at teste kondomer, og selskabet har i dag nogle af de strengeste testmetoder. Kondomerne skal f.eks. kunne klare at blive blæst op med 20 liter luft, inden de sprænger, og kunne trækkes ud til 40 centimeter i bredden, før de bliver godkendt større belastninger, end de formentlig vil blive udsat for, når de anvendes. Derudover bliver kondomernes langtidsholdbarhed også testet. Stikprøver lægges i et varmeskab med en temperatur på 70 grader i en uge. Det svarer til det slid, som kondomet vil blive udsat for ved at ligge fem år på hylden i en butik eller i en natbordsskuffe. Hvad angår resten af EU, så har kondomer siden 1995 været registreret som medicinske produkter, da de ud over at beskytte mod uønskede graviditeter også beskytter mod sexsygdomme. Sikker sex via nettet Og her ender historien om kondomernes snørklede vej fra de malaysiske gummitræer til danske soveværelser m.m. næsten. Det allersidste stop er selve salgsstedet i Danmark, og her er der virkelig sket en udvikling fra før tiden, hvor man rødmende stod hos den lokale købmand, mens han med et smørret grin fandt kondomerne frem fra deres skjul bag disken. I dag kan man uden de store fagter købe kondomer i en meget bred vifte af butikker fra apoteker og supermarkeder over kiosker og tankstationer til egentlige sexbutikker og kondomerier. Desuden spiller internettet en større og større rolle, når der skal købes kondomer. Hvor stor vides ikke præcist, men der er ingen tvivl om, at netsalget af kondomer har udviklet sig markant de seneste år. Søger man på Google, dukker der således straks en masse sider op på firmaer, der sælger kondomer over nettet / 40

41 Bilag Elevartikler Der var engang et kondom Af: Michael G. Madsen, Sex & Samfund Kondomer har eksisteret i mange tusinde år, og allerede de gamle egyptere og grækere brugte kondom. Mennesker har gennem alle tider benyttet forskellige former for prævention for at undgå uønskede graviditeter. Kondomer er derfor langt fra nogen ny opfindelse. Faktisk findes der år gamle ægyptiske tegninger, hvor en person har et kondom på sin penis, men om det var som prævention eller en del af et religiøst ritual, ved man ikke. Vi skal imidlertid helt frem til 1600-tallet, før vi finder kondomet beskrevet rigtigt første gang. I en tekst udgivet i 1564 skrev den italienske læge Gabriel Fallopius, hvordan man kunne beskytte sig mod den meget udbredte sygdom syfilis ved at sætte små stykker linned over spidsen af penis. Casanova var en flittig kondombruger Fra 1700-tallet blev kondomet mere og mere almindeligt, og Falloppius kondom-model blev efterhånden forlænget til et hylster, der dækkede hele penis. Disse kondomer blev fremstillet af tarme eller blæren fra dyr. En af de kendte kondombrugere fra den tid, var den berømte forfører Casanova de Seingalt ( ), der benyttede kondomer både til at beskytte sig mod sygdomme og som værn mod uønskede graviditeter. Der findes adskillige historier om Casanovas forhold til kondomer. F.eks. at han testede dem ved at puste dem op med munden, og at han aldrig dyrkede sex med en kvinde uden sin redingote anglaise (hans engelske overfrakke), som han kaldte kondomerne. Bedre kondomer ved et tilfælde Det helt store gennembrud for kondomerne kom dog først, da amerikaneren Charles Goodyear ( ) i 1839 opfandt vulkaniseringsprocessen. Goodyear forsøgte at forbedre gummiets holdbarhed ved at mikse det med forskellige kemikalier. En dag, da han stod og blandede gummimasse (latex) med svovl, havnede en klat af blandingen ved et uheld på en varm kamin i laboratoriet. Varmen gjorde, at latexblandingen ændrede sig og blev mere stærkt og elastisk. Det vulkaniserede gummi var opfundet og skulle siden revolutionere verden inden for bl.a. bildæk-industrien. Men vulkaniseringsprocessen betød også meget for kondomproduktionen. Dels medførte det, at man nu kunne masseproducere kondomer billigt, og at de nye latexkondomer kunne afløse dyretarmene. Dels betød processen, at man blev i stand til at producere langt tyndere kondomer end tidligere. Billigere og tyndere kondomer Kondomproduktionen tog et nyt stort skridt, da tyskeren Julius Fromm ( ) i 1912 udviklede en helt ny form for støbeteknik, hvor små glasforme sænkes ned i gummimassen. Dermed kunne man lave endnu tyndere kondomer, I 1930 erne var Fromms teknik blevet så udviklet, at man kunne producere lige så billige og tynde engangs-kondomer, som i dag og teknikken benyttes stadigvæk på kondomfabrikkerne / 41

42 Bilag Elevartikler >> Der var engang et kondom På vej mod usynlige kondomer Brugen af kondomer har svinget gennem tiden. Under ungdomsoprøret i 60 erne og 70 erne faldt brugen til fordel for bl.a. p-piller og pessar. Det sidste benyttes stort set ikke i dag, og efter, at aids-epidemien slog igennem i første halvdel af 80 erne har kondomerne fået et come-back, fordi de fortsat er den eneste form for prævention, der beskytter både mod uønsket graviditet og sexsygdomme. I dag er kondom den næstmest brugte præventionsform blandt unge i Danmark efter p-piller og minipiller. Ud over latex-kondomerne, som er langt de mest udbredte, kan man fortsat få kondomer lavet af fåretarme. De har bl.a. den fordel, at de bedre leder kropsvarmen videre og føles mere virkelige end syntetiske kondomer. Og samtidig har man ikke samme risiko for allergiske reaktioner. I 1994 blev der introduceret et nyt kondommateriale polyurethane et organisk plastmateriale, der gør det muligt at producere kondomer, som kun er 0,02 mm tykke. Det er også dette stof, som bruges i de fleste kondomer til kvinder (femidomer). Den næste generation af kondomer bliver måske usynlige kondomer. Forskere på Université Laval i Québec eksperimenterer i øjeblikket med en form for gele, der smøres på penis, og som størkner, når den føres ind i skeden eller anus. Den har vist sig at beskytte effektivt mod f.eks. hiv og herpes, men er endnu kun på forsøgsstadiet. Et mystisk ord Selv om kondomer altså har været kendt i tusindvis af år, ved man ikke med sikkerhed, hvor navnet kondom stammer fra. Nogle sprogforskere mener, at ordet stammer fra det latinske ord condon, der betyder beholder, mens andre mener at det kommer fra et andet latinsk ord condamina - som betyder hus. Endelig har der også været teorier fremme omkring det italienske ord guantone, som betyder handske. Ud over de sproglige teorier er der også de mere farverige folkemyter. F.eks. at ordet kondom stammer fra en vis Dr. Condom, som ifølge overleveringen skulle have forsynet den engelske kong Charles II ( ) med kondomer i 1600-tallet. Der findes imidlertid ikke nogen beviser på, at den gode Dr. Condom nogen sinde har eksisteret. Så man må nøjes med at konkludere, som den engelske sprogforsker William E. Kruck gjorde i sin bog Looking for Dr. Condom i 1981: Hvad angår ordet kondom, er min eneste konklusion, at dets oprindelse stadig er totalt ukendt. Til gengæld har kondomer et utal af øgenavne. I Danmark kaldes det f.eks. for præservativ, regnfrakke og gummi / 42