Formålet med tilsynet

Transkript

1 LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE NR.6 AF 16. FEBRUAR 2006 OM TILSYN MED DET SOCIALE OMRÅDE. TILSYN MED DØGNINSTITUTIONERNE Jf. 6. Tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Naalakkersuisoq Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. TILSYNSRAPPORT Tilsynsrapport for: Sikkerneq, adr. telefon og Kangillinguit 1, 3905 Nuussuaq , b.sikkerneq@gmail.com Tilsynsførende Eydna Nyvang & Karen D. Jensen Deltagere ved tilsynet Tilsynet udført d. 5. september, 20. september og 5. oktober 2011 Forrige tilsyn udført d. 1. tilsyn Tilsynet var anmeldt / uanmeldt Anmeldt Tilsynsbesøgets struktur Samtale med leder og medarbejdere, samt samvær med børnene. Vi blev også vist rundt i hele huse Grundlag for tilsyn: Generelt tilsyn. Hvad skal undersøges? Er der modtaget en henvendelse? Er der modtaget en anmeldelse? Har institutionen anmodet om assistance? Der er modtaget anonym anmeldelse om, at institutionen ikke har brandslukningsinstrukser og materiale. Sagsnummer: Dokumentnummer: Oprettet af: et med tilsynet I medfør af 1, stk.2, i Landstingsforordning nr.11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation, samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.6 af 16.februar 2006 om tilsyn med det sociale område, har Landsstyret den overordnede forpligtelse til at føre tilsyn med døgninstitutionsområdet. I landstingsforordning nr.1 af 15.april 2003 om hjælp til børn og unge jf. 23, stk.2. skal Landsstyret føre driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne.

2 I bekendtgørelse 6, står der at tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. Det vil sige, at det er Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, Døgninstitutionsafdelingen som i praksis laver tilsyn på døgninstitutions området. Ved udførelse af tilsynet skal der især sikres at FN s konvention om Børns Rettigheder overholdes på hver enkelt børne og unge døgninstitution. Derudover er formålet med tilsynet: At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som Naalakkersuisut har truffet At institutionens virksomhed er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde, i overensstemmelse med gældende love og regler for institutionen At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan Departementets fagkonsulenter kontaktes: dogn@nanoq.gl Særligt fokus for tilsynsbesøget Overordnet ramme for det særlige fokus Institutionens specifikke håndtering af emnet Mulige løsninger / handlemuligheder et er, at der kan fokuseres på specifikke og aktuelle problemstillinger indenfor et givent område. Der var tale om generelt tilsyn. Institutionens målgruppe, målsætning og et er at vurdere sammenhængen mellem institutionens beboersammensætning,

3 beboersammensætning. af målgruppen og overordnet målsætning. af institutionens beboersammensætning. Hvordan er der sammenhæng mellem institutionens aktuelle beboersammensætning og målsætning? Hvordan går arbejdet med særlige indsatsområder? Hvilke husregler findes det på institutionen, og overholdes disse? Hvis ikke, hvordan sanktioneres disse? Foreligger der halvårsrapportering / handleplan? Aflægger institutionen årsberetning? Hvorledes fungerer samarbejdet med Den Centrale Venteliste? Hvorledes fungerer ind og målsætning og værdier i forhold til lovbestemmelserne på området. Målgruppen er børn i alderen 2 13 år. Børn med særlige vanskeligheder, såsom ADHD, ADD, tidligt skadede, personlighedsforstyrrelser, omsorgssvigt og lignende. Målsætningen er at være anerkendende overfor børnene. Døgninstitutionen er godkendt til 5 pladser. Det skal bemærkes, at Sikkerneq den 1. september 2010 fik dispensation til at have et barn anbragt som var nogle få måneder gammelt. Der bor p.t. 5 piger i alderen 1, 3, 4, 4 og 9 år. De tre yngste er søstre. Børnene bliver ikke irettesat, men opmuntres til at gøre ting rigtige de bliver anerkendt for det de er og hvad børnene selv vil. Børnene får dækket deres basale behov og de er alle i spædbørnsterapi. Der er spædbørnsterapi for et barn ad gangen og dette foregår 3 gange om ugen. Der må ikke komme besøg uden aftale med leder. Personalet må ikke have mobiler tændt i arbejdstiden. Lederen skriver ½års rapporter og sender disse til kommunen. 4 ud af de 5 børn har handleplan med fra kommunen. Institutionen har endnu ikke lavet årsberetning, men vil i gang med det snarest. Institutionen blev godkendt som døgninstitution i juni Dette er ikke aktuelt, idet det er en privat døgninstitution. Døgninstitutionen sender indskrivningslister til Døgninstitutionsafdelingen. Kommunerne udfylder en ansøgning om optagelse og visitationsudvalget består af

4 udskrivningsprocedurer? Hvorvidt er stillinger besat af kvalificeret personale? Svarer belægningen til institutionens ressourcer? Forhold der skal følges op. Tilbuddets fysiske rammer Fællesarealer (inden og udendørs) Bad og toiletforhold Værelser/egne boliger forstander, en fra bestyrelsen og en medarbejder. Der er 2 uddannede pædagoger, en læreruddannet er ansat som pædagog, en socialrådgiver også ansat som pædagog, en har pædagog grunduddannelse og er ansat som pædagog, en har erfaring fra børnehave og ansat som pædagog, 2 er ansat som medhjælpere og en praktikant. Ja, det vurderes, at personalenormeringen kan dække belægningen. Institutionen bør sammen med kommunen overveje, hvilke fremtidige tiltag der skal til for den store pige. Institutionen anmodes om at beskrive, hvordan de har sikret og fremadrettet sikrer, at det lille barn får dækket sit tilknytnings og relationsbehov. et er at vurdere institutionens fysiske rammer i forhold til det pædagogiske arbejde og beboernes trivsel. Sikkerneq har til huse i et lejet hus, beliggende på Kangillinguit 1, 3905 Nuussuaq. Huset er 210 m2 1. salen har 3 soveværelser, 1 legeværelse, 1 badeværelse og åbent areal. Stueplan har køkken/stue, lille toilet, gang og entre. Kælder har legerum, depot, fyrrum og toilet som ikke bruges. Resten af kælderen er lejet ud til anden side. Beboerne kommer ikke i berøring med lejerne i kælderen og der er ikke gener af lejemålet. Køkken/stue virker noget tomt, da der ikke er planter overhoved og der ikke står noget i vindueskarmene. Der er ingen planter fordi leder er allergisk. På 1. sal er et badeværelse med bruser og bad. I stueplan er et lille toilet og i kælderen er der også et toilet som dog ikke bruges. Toilettet i kælderen har en klam lugt, som souschef oplyser, er fordi det ikke bliver brugt! På 1. sal er der 3 børneværelser, et legerum og ude på loftet er der personaleseng. Værelserne er fordelt med 2 søstre i et værelse og to piger på 4 år i et værelse og en

5 pige på 9 år i det sidste værelse. Da de 4årige piger tit har mareridt om natten, er der også en personaleseng på deres værelse. Muligheder for fritidsaktiviteter Forhold der skal følges op. Tilrettelæggelse af den samlede indsats over for beboeren Hvordan arbejdes der med institutionens overordnede målsætning i det daglige arbejde? Hvilke pædagogiske metoder og indfaldsvinkler arbejdes der med? Og hvilke holdninger er der bag? Hvordan er samarbejdet med de kommunale socialforvaltninger, daginstitutioner, skole, sundhedsvæsen og andre instanser? Hvordan arbejdes der med handleplaner? Hvordan lægges der vægt på TFU? På 1. sal er der et legeværelse og i kælderen er der et værelse med boldebad. Der er ikke legeaktiviteter udendørs. Der findes ikke brandalarm, brandslukningsudstyr eller instrukser ved brand, hvilket skal rettes op øjeblikkeligt. et er at vurdere, om den samlede indsats er tilrettelagt hensigtsmæssigt over for beboeren. Institutionen har en stram struktur med faste rammer. Hver dag er den samme, så børnene kan føle sig trygge. Faste rytmer skal følges. Børnene får spædbørnsterapi ved Conni Gregersen. Pædagogikken er anerkendende og der arbejdes med rummelighed. Souschef oplyser, at samarbejdet med skole, fritidshjem, børnehave, vuggestue, sagsbehandler, sundhedsplejerske og tandlæge fungerer meget godt. Personalet deltager ikke i forældremøder ude af huset, men samarbejdspartnere er velkomne at kontakte institutionen ved behov. Institutionen vil rykke kommunen for handleplaner. Institutionen laver behandlingsplan for hvert barn og samarbejder om handleplaner på tværfaglige møder hver ½ år. Lederen indkalder relevante samarbejdspartnere til tværfagligt møde. Samarbejdspartnere har været til møde på Sikkerneq, men desværre mødte skolen ikke op. Sagsbehandler ville skrive referat, men dette er endnu ikke modtaget.

6 Forhold der skal følges op. Har institutionen rykket kommunen for handleplaner og referat? Beboernes trivsel og dagligdag af stemning på institutionen Hvordan er kontakten mellem beboere og personale? Hvad synes beboerne om at være her? Hvordan ser en almindelig dag ud? (Dagsrytmer) Forhold der skal følges op. Beboerindflydelsen på institutionen et er at vurdere, hvordan beboerne trives på institutionen og om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt. Stemningen er god på institutionen, både børnene imellem og også mellem børn og voksne. Stemningen medarbejderne imellem samt mellem medarbejderne og leder var også god. Kontakten mellem beboerne og personalet var ved vores tilsyn meget god og beboerne var glade og så ud til at trives meget fint. Beboerne er fra 1 til 9 år, hvorfor vi valgte ikke at spørge dem. Men det virker som om børnene er glade og tilfredse. Børnene vækkes kl. 06:00, står op og gøres i stand, hvorefter de spiser morgenmad med vitamin + fiskeolie. Kl. 07:50 bliver den store kørt i skole. De små børn afleveres i daginstitution kl. 09:00 09:30. De små hentes kl. 14:30 og når de kommer hjem begynder de at lave mad. De spiser aftensmad kl. 17:00. De små kommer i seng kl. 18:45 19:00. Den store pige kommer i seng kl. 20:00. Alle piger får godnathistorie. Weekenderne er stille og rolige. Den store pige har nogle gange veninder på besøg. Personalet er opmærksomt på forskellige alderstrin, hvor f.eks. pigen på 9 år får alenetid med voksne. et er at vurdere, om beboerne har indflydelse på deres tilværelse, samt hvordan de ifølge modenhedskriterier medinddrages i beslutninger der vedrører deres eget liv.

7 Hvilke områder har beboerne indflydelse på? Hvordan? Er der beboerråd (børne og ungeråd)? Hvad er dets funktion? Hvordan fungerer det? Hvem bestemmer over beboernes værdier? Udbetales det lommepenge, af hvem og hvor ofte og hvor meget? Nej Nej, der udbetales ikke lommepenge. Souschef står for indkøb af tøj. Lederen var ikke klar over, at børnene har ret til tøj og lommepenge ud af det beløb som kommunen betaler for hvert barn. Har beboerne indflydelse på beslutninger der vedrører dem selv? Hvad gøres der hvis en beboer flygter fra institutionen? Forhold der skal følges op. Inddragelse af pårørende i tilbuddet Hvordan fungerer samarbejdet med forældre, søskende og evt. andre pårørende? Hvordan fungerer samarbejdet omkring forældre Der er endnu ikke nogen der er flygtet fra institutionen, men leder oplyser, at de vil tage det op i nærmeste fremtid. Børnene skal sikres tøj og lommepenge, hvorfor det anbefales at der oprettes konto på hvert barn, samt laves aftale om, hvad beløbet skal bruges til. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 64 af 29. december 1994 om Døgninstitutioner m.v. for børn og unge samt for personer med vidtgående handicap, 44, stk. 1: Lomme og tøjpenge udbetales af institutionen efter en fast døgntakst, fastsat af Direktoratet for Sociale Anliggender. et er at vurdere, hvordan der samarbejdes med de pårørende. Børnene ringer til forældre og pårørende hver søndag. Vedr. forældrekontakt er det kun souschef som har denne kontakt. For de 3 søskende er der et godt samarbejde mellem kommune og forældre.

8 med andre samarbejdspartnere? I hvilken grad er det formaliseret? Hvor ofte er der kontakt til pårørende og hvordan er dette formaliseret? Er der en politik for inddragelse af pårørende og hvordan fungerer den? Er pårørende orienteret om hvordan de kommer i kontakt med relevante ledere og medarbejder på institutionen? Har institutionen fået klager fra pårørende i det forløbne år og i forhold til hvad? Forhold der skal følges op. Magtanvendelse i institutionen Bliver procedurerne vedr. magtanvendelse fulgt og hvordan håndterer institutionen magtanvendelser og indberetning heraf? Er der særlige problemstillinger, der giver anledning til magtanvendelse? Har der været episoder med magtanvendelse, der har givet anledning til særlige tiltag? Er samtlige ansatte bekendte med reglerne for magtanvendelse og hvordan disse udøves? Børnene har en lille bog med billeder af deres forældre, som de får fortalt om. Der er telefonisk kontakt hver søndag. Da forældrene til børnene alle bor på østkysten, bliver de orienteret om de ting der sker i barnets liv. Pårørende har institutionens og leders telefonnummer samt adr. til institutionen. Nej, ingen klager. et er at tilse, at bestemmelserne følges og procedurer overholdes, samt at der gribes ind, før problemerne udvikler sig. Leder og souschef oplyser, at de ikke bruger magt overhoved. Leder oplyste, at hun ikke går ind får nogen form for magt i forhold til børn, men vil tage det op til drøftelse på personalemøde.

9 Forhold der skal følges op. Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Er der vejledninger om kost, motion og forbrugsvaner? Er beboerne med til at bestemme menu? Er beboerne med til indkøb og madlavning? Kan beboerne frit tage drikkevarer og frugt? Hvordan opbevares og håndteres medicin konkret på institutionen? Har personalet de fornødne kompetencer til at give medicin? Der er usikkert om personalet på Sikkerneq kender til magtanvendelsesparagraf, idet leder og souschef oplyser, at de ikke bruger magt overhoved. Opmærksomheden henledes til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 64 af 29. december 1994 om Døgninstitutioner m.v. for børn og unge samt for personer med vidtgående handicap: 29, stk. 1: Fysisk magtanvendelse i form af, at en beboer fastholdes eller føres til et andet opholdssted, er tilladt, såfremt beboeren enten udviser en adfærd der gør, at fortsat ophold i fællesskab er uforsvarligt, eller såfremt beboeren derved hindres i at skade sig selv eller andre, eller i at udøve tingsbeskadigelse af et vist omfang. Magtanvendelsen skal afpasses den enkelte situation, og må ikke gå udover det nødvendige for at hindre skade på beboeren selv eller anden person eller større tingsbeskadigelse. et er at tilse, at bestemmelserne for medicinhåndtering følges og procedurer overholdes. Ja, en kostvejleder fortæller personalet om kost. Nogen gange. Der har været madplan for en måned ad gangen, men nu er det den vagthavende som bestemmer hvad der skal spises. Beboerne er ikke med til indkøb, men med til madlavning hvis de har lyst. Beboerne kan frit tage vand og mælk. Børnene får knækbrød og frugt når de kommer hjem fra institutionerne. Medicin opbevares i en lille kasse i bryggerset og på leders kontor. 2 beboere har astma og skal hver dag have inhalatorsmaske. Personalet bliver vejledt af sundhedsvæsenet og giver vejledningen videre til nyansatte.

10 Har personalet kendskab til relevant medicin på området? Har institutionen en seksualitetspolitik? Hvordan er rengøringsstandarden? Hvem gør rent hvor og hvornår? Er der formuleret en misbrugspolitik på institutionen? I hvilket omfang finder der misbrug sted af alkohol, hash, medicin snifning m.m.? Hvad gøres der for at begrænse evt. misbrug? Hjælper personalet med afgiftning, vedligeholdelse, afhjælpning af skadevirkninger. Gives der tilbud om behandling for beboere og personalet? Hvem koordinerer behandlingen? Forhold der skal følges op. Ja, det er den samme personale hver gang som bliver vejledt af sundhedsvæsenet og som giver instrukser videre til de andre. Leder indhenter børneattest på personalet, som vi så ved tilsynet. Børnene må ikke opholde sig i personalesengen og personalet må ikke ligge i børnenes senge. Hvis de har mandlige ansatte, så skifter og bader de ikke børnene. Det var ved tilsynet meget ryddeligt og rent. Personalet gør rent. Lederen laver plan over hvad der skal rengøres. Ja, man må ikke møde på arbejde og være påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer det er fyringsgrund. Der ryges udenfor. Der er ikke noget misbrug af nogen art. Tilsynet finder det diskriminerende at mandlige ansatte ikke må skifte og bade børnene.

11 Hjælpemidler på institutionen Hvilke hjælpemidler benyttes på institutionen? Hvordan benyttes de? Hvordan sikres det, at beboerne har de nødvendige og relevante hjælpemidler, fx kommunikationsmidler, it, personlige hjælpemidler m.m.? Personalet på institutionen Hvilke uddannelser / kompetencer har personalet og i hvilket omfang svarer disse til beboernes behov? Hvordan arbejdes der med uddannelse og kompetenceudvikling? Hvordan fungerer arbejdstilrettelæggelsen, og hvad synes ledelse, medarbejdere og beboere om den? et er at vurdere, om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt for beboeren. Der er ikke behov for hjælpemidler på institutionen. et er at vurdere, om personalets kompetencer svarer til beboernes behov, og om personalet trives, herunder vurdere det psykiske arbejdsmiljø. Der er 2 uddannede pædagoger, en læreruddannet er ansat som pædagog, en socialrådgiver også ansat som pædagog, en har pædagog grunduddannelse og er ansat som pædagog, en har erfaring fra børnehave og ansat som pædagog, 2 er ansat som medhjælpere og en praktikant. Personalet har en sammensætning som vurderes til, at kunne varetage beboernes behov. Personalet får undervisning fra Conni Gregersen, én gang om måneden og de får nye værktøjer hver gang, siger souschef. Planen er, at personalet kan komme på kurser og uddannelse når institutionen har eksisteret i 5 år. Leder laver vagtplan for en måned ad gangen. Der arbejdes 24 timer ad gangen. Pædagog møder kl. 11:00 indtil 11:30 næste dag. Vikar møder kl. 14:30 indtil kl. 09:00 næste dag. En møder fra 16:00 til 21:00. Hver onsdag er der personalemøde, først 1 time med pædagogerne og efterfølgende også 1 time hvor medhjælperne er med. Personalet udtrykte ved besøget, at de er tilfredse med arbejdstilrettelæggelsen, samt at de ved behov, kunne bytte vagter.

12 Hvordan opleves sprogforskelle og planlægger institutionen vagtplaner med hensyntagen til sprogforskelle? Tilbydes medarbejderne supervision og foregår der MUS samtaler? Benytter institutionen sig af bistand fra Departementets psykologer, konsulenter, økonomiske rådgivere o.l.? Hvordan fungerer det? Hvordan vurderes det generelle psykiske arbejdsmiljø af henholdsvis ledelsen og medarbejderne og hvordan er personalegennemstrømning og sygefravær? Hvordan håndteres uenigheder og samarbejdsproblemer? Foreligger der ArbejdsPladsVurdering? I hvilket omfang har personalet kendskab til aktuelle regler og retningslinier? Har der været tjenstlige påtaler og på hvilken baggrund? Hvilke ledelsesformer kendetegner døgninstitutionen generelt? Der er tit en grønlandsktalende på arbejde. Souschef udtrykker, at børn og voksne er meget gode til at forstå hinanden. Nogen gange er der kun danske på arbejde, hvilket kan være et problem for begge parter. Vagtplaner laves for 1 måned ad gangen af leder. Det er kun leder der har bagvagt 24 timer i døgnet i alle årets dage. Ja, der er supervision og undervisning én gang pr. måned med Conni Gregersen. Der føres MUSsamtaler. Ikke aktuelt, da det er en privat døgninstitution. Lederen oplyser, at der gøres meget for personalepleje, så som hyggeligt samvær, motion, spise sammen o.s.v. Personalet oplyste at de har et godt sammenhold og en god humor. Da det er en forholdsvis ny døgninstitution, har det ikke været så meget personalegennemstrømning. Lederen oplyste, at medarbejderne er gode og stabile. Konflikter skal løses hurtigst muligt via leder. Nej, ikke endnu. Der foreligger en infomappe med regler, instrukser, struktur og rytmer, som alle medarbejdere har adgang til. En er blevet fyret pga hun havde festet dagen i forvejen, hvor hun mødte til en 24 timers vagt. En anden fik først en mundtlig og derefter en skriftlig påtale for at bagtale de andre medarbejdere, hvorefter hun valgte selv at sige op. Hierarkisk. Lederen bestemmer alt. Alt skal godkendes af lederen.

13 Forhold der skal følges op. Opfølgning fra tidligere tilsyn Generel vurdering Råd og vejledning Henstilling Påbud Det fremstod noget uklart ved tilsynet, om børnene får tolkning fra dansk til grønlandsk ved spædbørnsterapien. Nogen sagde ja og andre sagde nej. Der har ikke før været ført tilsyn ved Sikkerneq, da denne institution er forholdsvis ny. Vores vurdering er, at dette er en velfungerende døgninstitution. Beboerne trives og medarbejderne har det godt. De fysiske rammer er gode, dog er der ikke nogen legeplads udenfor. Dette kan evt. ændres, såfremt institutionen køber huset. Vores vurdering af leder er, at hun er meget engageret i sit arbejde og ønsker det bedste for børnene, medarbejderne og institutionen. Leder fremstår som meget kontrollerende og har svært ved at afgive arbejdsfunktioner. Ved vores første besøg var der kun souschef tilstede, hun havde af leder fået instrukser om ikke at udtale sig om mange ting, men efter vores oplysning om hvad tilsynet gik ud på, gik det noget nemmere. Men vi fik mange gange at vide, at der var ting vi blev nødt til at spørge lederen om. Vores råd til leder vil være, at hun afgiver noget af bagvagten til medarbejderne. At leder lader medarbejderne lave rapporter på børnene og at medarbejderne får adgang til pc og internet. Der skal forefindes instruktioner ved tilfælde af brand. Der skal forefindes røgalarmer og brandslukningsudstyr.