SPILDEVAND UDLEDNINGSTILLADELSE

Transkript

1 . SPILDEVAND UDLEDNINGSTILLADELSE BANEDANMARK RINGSTED - FEMERN BANEN ATT.: FEMERN@BANE.DK AMERIKA PLADS KØBENHAVN Ø Sakskøbing Å og Kristinelundløbet GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN SAG NR. 14/4866

2 Udledningstilladelse meddelt i henhold til kapitel 4 i Miljøbeskyttelsesloven (lov nr. 879 af 26/ ) Ansøger Navn: Adresse: Kontakt: Banedanmark - Ringsted - Femern Banen Amerika Plads 15, 2100 København Ø Per Olander SIDE 2/19 Virksomhed Navn: Banedanmark - Ringsted - Femern Banen Adresse: Amerika Plads 15, 2100 København Ø Telefon: E-post: PEO@bane.dk, Femern@bane.dk Matr.nr.: 16a Langet By, Døllefjelde, 37a Døllefjelde By, Døllefjelde CVR-nr.: Recipient Vandløb: Sakskøbing Å, herunder Kristinelundløbet Opland: Sakskøbing Å systemet Udledningspunkt: Se Tabel 1 Vigtige datoer Tilladelsen meddelt: Tilladelsen annonceret: Klagefristen udløber: (4 uger fra annoncering) Søgsmålsfristen udløber: (6 måneder fra meddelelsestidspunkt) Sagsinfo Sagsnr. 14/4866 Sagsbehandler: Nina Poulsen Kvalitetssikret: Nikolaj F. Rasmussen Kort beskrivelse af udledningen Udledning af overfladevand fra den eksisterende jernbane mellem Ringsted og Femern, som udvides fra 1 til 2 spor på Lolland og Falster.

3 SIDE 3/19 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Ansøgning Grundlag Afgørelse Generelle forhold Vilkår Generelt Indretning Anlæg Drift Egenkontrol og prøver Baggrund og vurdering Spildevandsteknisk beskrivelse Udledningsområdet Natura 2000 og bilag IV-arter Vurdering Klagevejledning Offentliggørelse BILAG TIL TILLADELSEN - Bilag 1: Spildevandsteknisk beskrivelse - Bilag 2: Kortbilag

4 SIDE 4/19 1. ANSØGNING Banedanmark Ringsted - Femern Banen har søgt om tilladelse til at aflede overfladevand fra ubefæstede banearealer direkte til kommunevandløb nr. 4, Sakskøbing Å og kommunevandløb nr. 4E, Kristinelundløbet. Overfladevandet udledes igennem banegrøfter med stigbord og/eller bassiner. Denne tilladelse omfatter 4,68 km banestrækning svarende til et baneareal på 17 ha. 2. GRUNDLAG Som grundlag for sagsbehandlinger er indgået: - Miljøbeskyttelsesloven (lov nr. 879 af 26. juni 2010) - Spildevandsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr af 11. december 2007) - Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (bekendtgørelse nr af 25. august 2010) - Storstrøms Amt Regionplan Naturstyrelsens forslag til Vandplan Miljøredegørelsen for Ringsted-Femern Banen - Konsekvensvurdering af Natura 2000 områder. Femern Bælt Danske Jernbanelandanlæg Kontrakt Syd. 16. december Guldborgsund Kommunes Spildevandsplan Ansøgning om udledningstilladelse af 17. september 2013 med bilag og kortmateriale - Udkast til vandsynsprotokol, 16. maj AFGØRELSE Guldborgsund Kommune giver tilladelse til: - at udlede banevand fra banestrækningen Ringsted-Femern for strækning mellem st. ca og ca. st til de offentlige vandløb Kristinelundløbet og Sakskøbing Å i banens st og at udlede overfladevand fra baneanlæggets ubeskyttede jordoverflader og de tilknyttede arbejdsarealer i anlægsfasen til det offentlige vandløb Sakskøbing Å og Kristinelundløbet. Tilladelsen er givet i henhold til 28, stk. 1 i Miljøbeskyttelsesloven. Tilladelsen er meddelt efter Natura 2000-screening og screening for bilag IV arter samt naturkonsekvensvurdering. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest den 31. december Guldborgsund Kommune kan tage tilladelsen op til revision, når dette er begrundet. Gyldige begrundelser kan være spildevandstilladelser, der af kommunen vurderes at være utilstrækkelige, uhensigtsmæssige eller utidssvarende. 1 1 Jf. 72, stk. 3 i Miljøbeskyttelsesloven

5 SIDE 5/19 4. GENERELLE FORHOLD 4.1 Guldborgsund Kommune er tilsynsmyndighed for udledningstilladelsen. 4.2 Banedanmark er ansvarlig for driften af anlægget. 4.3 Sker der uheld, hvor der er fare for afledning af olie eller kemikalier, skal: 2 - afløbet straks stoppes og - virksomheden straks kontakte tilsynsmyndigheden. Udenfor normal arbejdstid og i weekender skal Miljøvagten kontaktes gennem politiet på VILKÅR 5.1 GENERELT Alle ændringer af indretning og drift af anlægget med indflydelse på spildevandsafledningen skal, inden ændringen foretages, meddeles Guldborgsund Kommune, så det kan afklares om dette udløser et behov for ansøgning om revision af vilkårene i denne tilladelse. Hvis ansvaret for anlæggets drift overgår til anden part skal kommunen underrettes, så snart dette forhold er kendt. Banedanmark skal sikre, at en sådan part er bekendt med nærværende spildevandstilladelse. 5.2 INDRETNING Alt banevand fra st og st skal afledes via banegrøfterne, der etableres med foranstaltninger for at sikre en maksimal udledning på 5 l/s, dog for udledning fra 2 bassiner ved Sakskøbing Å 10 l/s På strækningen st st skal der etableres 2 regnvandsbassiner. Bassinerne udføres som tørbassin med vådt forbassin, således at de opfylder følgende krav til indretning og dimensionering: a. stuvningsvolumen på hhv. 220 m 3 og 950 m 3 b. overløb må højst ske en gang hvert femte år Der må ikke ske overløb over banegrøfternes kanter med mindre dimensioneringskriterierne overskrides Hvis der ved projekteringen eller ved gennemførelsen ændres væsentligt på forudsætningerne i denne tilladelse skal Guldborgsund Kommune orienteres herom, således at det er muligt for Guldborgsund Kommune at foretage en vurdering af, om ændring kan indeholdes indenfor udledningstilladelsens vilkår Endeligt tegningsmateriale vedrørende afløbenes indretning, skal sendes til Guldborgsund Kommune, når dette materiale er lavet. 2 Jf. 71 i Miljøbeskyttelsesloven

6 SIDE 6/ Den maksimale udledning til vandløbet i de 2 udledningspunkter må højest være følgende: St : 20 l/s St : 30 l/s Udløb til Sakskøbing Å udføres som dykket udløb. Banegrøfterne rørlægges lige inden udløbet af hensyn til faunapassage. Udløb udføres med stenforstærket grøftebund ved styrtfald på grøfter inden udledning. Rørudløb skal så vidt muligt placeres under dagligt vandspejl og vinkles min. 45 grader i vandløbets strømningsretning. Vandløbsbunden og -brinken side skal sikres med natursten mod erosion og beskadigelse. Udløb til Kristinelundløbet sker via brønd på det rørlagte vandløb/drænledning Hele anlægget skal til enhver tid være tilgængelig for tilsynsmyndigheden, dog jf. regler for færdsel ved jernbaner. 5.3 ANLÆG Inden arbejdet påbegyndes, skal der udføres afværgeforanstaltninger, der sikrer, at det afstrømmende vand fra baneanlæggets ubeskyttede jordoverflader og de tilknyttede arbejdsarealer i størst muligt omfang renses for sedimenterbart materiale inden udledning. Dette gøres enten ved at etablere mobile skot i banegrøfterne, via klaringsbassiner eller lignende foranstaltninger. Eventuelle midlertidige klaringsbassiner skal sløjfes, når de ikke længere er nødvendige i forbindelse med anlægsarbejdet Da Sakskøbing Å er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, skal vandløbets kant og sider i størst muligt omfang sikres mod erosion. Sikring må kun ske med natursten og må ikke være til hindring for vandløbets afstrømning Udledning af overfladevand fra baneanlæggets ubeskyttede jordoverflader og de tilknyttede arbejdsarealer skal overholde samme krav som udledning af banevand. 5.4 DRIFT Banedanmark er ansvarlig for drift og vedligehold af banegrøfter og bassiner samt afløbssystem og udløb i både anlægs- og driftsfasen. Banedanmark er forpligtet til at informere anden part om vilkår i denne tilladelse, hvis opgaven uddelegeres til denne part Udledningen må ikke medføre misfarvning (oliehinde), slam- og sandaflejring eller andre uacceptable påvirkninger i vandløbet Bassin, banegrøfter, afløbssystem og udløbene skal tilses jævnligt og mindst 1 gang årligt, samt oprenses og vedligeholdes regelmæssigt Sandfang skal i anlægsfasen senest tømmes, når 50 procent af lagervolumen er fyldt op.

7 SIDE 7/ Sandfang skal i driftsfasen senest tømmes, når 75 procent af lagervolumen er fyldt op Oprenset fyld fra grøfter mv. lægges normalt langs kanten af grøften. Oprenset fyld fra bassin, grøfter og sandfang, som bortskaffes fra banen, skal bortskaffes i henhold til Guldborgsund Kommunes anvisning Oplysninger om funktionsfejl, driftsuheld og andre uhensigtsmæssigheder med betydning for banevandets rensning og udledning skal omgående meddeles tilsynsmyndigheden Der må ikke anvendes pesticider tættere end 2 m på vandløb. Der må ikke anvendes pesticider tættere end 2 m på den nordlige banegrøft st , hvor denne fungerer som privat vandløb for afledning af vandløb 4C. Anvendelse af pesticider må ske på ukrudt på selve sporkassen, og der må ikke sprøjtes på bar jord. 5.5 EGENKONTROL OG PRØVER Guldborgsund Kommune kan forlange, at der en gang om året udtages en spildevandsprøve. Prøven skal udtages og analyseres af et akkrediteret laboratorium, jf. bekendtgørelse nr. 231 af 5. marts 2014 om kvalitetskrav til miljømålinger. Prøven skal bestilles og bekostes af ejeren. Den skal udtages som øjebliksprøve mens der er udledning. Kopi af analyseresultater skal sendes til Guldborgsund Kommune, senest 14 dage efter analysens afrapportering. Analyseparametrene skal aftales med Guldborgsund Kommune. 6. BAGGRUND OG VURDERING Projektet omfatter udledning af overfladevand fra den eksisterende jernbane mellem Ringsted og Femern, som udvides fra 1 til 2 spor på Lolland og Falster. Denne tilladelse omfatter 4,68 km banestrækning svarende til et baneareal på 17 ha med udledning til Kristinelundløbet og Sakskøbing Å. Udledning af overfladevand fra den eksisterende bane indgår som en del af afstrømningen fra vandløbets naturlige opland. Jernbanen har ligget der i mange år, og udledningen herfra har været kendt igennem lang tid og indgår derfor i dimensionering af vandløbenes nuværende kapacitet. Jernbanestrækningen Orehoved til Nykøbing Falster blev indviet den 22. august I 1963 indvies Fugleflugtslinjen (ny jernbanestrækning) Nykøbing F.- Rødby. Arbejdet med banen blev påbegyndt allerede i 1940 erne. Ved vurderingerne vil udledningen fra den udvidede jernbane derfor blive sammenlignet med udledningen fra den eksisterende bane.

8 SIDE 8/19 Ved de fleste udledninger vil der ske en forbedring af de eksisterende udledningsforhold, da den maksimale udledning reduceres og den hydrauliske belastning i udledningspunktet vil derfor blive reduceret. 6.1 SPILDEVANDSTEKNISK BESKRIVELSE En omfattende spildevandsteknisk beskrivelse findes i bilag 1. Beskrivelsen omfatter anlægsfasen og dimensionering af afløbssystemet. Samt en redegørelse af miljøpåvirkningen ved beskrivelse af jordforurening og indholdsstofferne i banevandet. Nærværende projekt Denne tilladelse til udledning af banevand omfatter strækningen st af Ringsted Femern Banen. Vandet afledes til de offentlige vandløb Kristinelundløbet og Sakskøbing Å i 2 udledningspunkter, se Tabel 1. Af trafiksikkerhedsmæssige årsager er det vigtigt, at vandet afledes hurtigt fra sporkassen under banen. Opstuvning af vand i sporkassen kan give risiko for usikkert spor, som i værste fald kan medføre afsporing af tog. I beregninger af udledte vandmængder fra banen anvendes meget konservative tal for hvor stor en del af overfladevandet fra sporkasse og dæmninger, som forventes at havne i banegrøften. Dette sker for at sikre afledningen og give sikkerhed for kapacitet, men det medfører samtidig, at de beregnede udledte vandmængder vurderes at være væsentligt større end de forventede udledninger. For at sikre et korrekt sammenligningsgrundlag er der beregnet maksimalt udledte vandmængder ved både den udvidede bane (se Tabel 1) og den eksisterende bane (se Figur 1). Tabel 1: Oversigt over udledningspunkter. Punkt UTM 32 X/Y ,37/ , ,07/ ,72 Vurderet antal stigbord St., jernbane Dimensionsgivende baneareal (ha) Antal tilledninger Maks. Udledning (l/s) Årlig udledning (m 3 ) 6 1, , , ,4 Antallet af stigbord er en overslagsberegning på baggrund af modelberegninger. Det endelige antal af kan variere, eksempelvis hvis der foretages andre foranstaltninger til at forsinke og reducere udledningen. Udledning til Kristinelundløbet sker i vandløbets st Udledning til Sakskøbing Å sker i vandløbets st Ved udløb til Sakskøbing Å i banest bliver der etableret 2 bassiner på henholdsvis banens højre og venstre side. Nærmere oplysninger om bassinerne ses i Tabel 2 Bassinskema. Bassiner er dimensioneret med gentagelsesperiode på 5 år, svarende til at der i gennemsnit vil ske overløb fra bassinerne en gang hvert femte år. Forbassiner etableres som jordbassiner med en våd og tør del, dog uden tæt bund således at de i tørre perioder kan tørre ud. Opstuvningsbassiner etableres som tørre bassiner

9 SIDE 9/19 uden tæt bund. Detaljeret beskrivelse af dimensionering og design af bassiner findes i bilag 6 og 7 til ansøgningen. Tabel 2: Bassinskema Bassin Bassin , nord for banen Bassin , syd for banen Placering st Areal (m 2 ) Forbassin Opstuvningsbassin Samlet Volumen våd/tør (m 3 ) Areal (m 2 ) Volume n (m 3 ) opstuvnings volumen* (m 3 ) 64 10/ / * Samlet opstuvningsvolumen er tør del af forbassin + opstuvningsbassin Bassin ligger nord for banen ca. 300 m øst for krydsningen med Sakskøbing Å. Bassin ligger syd for banen ca. 200 m vest for krydsningen med Sakskøbing Å. Bassinerne er placeret de pågældende steder for at opnå tilstrækkeligt fald mellem ind- og udløb og mellem forbassin, opstuvningsbassin og udløbsniveau. Afvanding af banen fra st (=1.007 m) foregår gennem bassin Afvanding af banen fra st (=2.880 m) foregår gennem bassin I alt afvandes 3,88 km ud af strækningen på 4,68 km således gennem bassin. Bassinernes placering samt udløbspunkter fremgår Principskitse af udledning til Sakskøbing Å (bilag 3). På grund af den lange strækning og oplysning om kapaciteten af Sakskøbing Å er der søgt om at hæve maks. udledning fra bassiner fra 5 l/s til 10 l/s. Ved banens passage af Sakskøbing Å, st , bliver der etableret en faunapassage 4 m høj og 6 m bred med ca. 1,5 m brede banketter. Af hensyn til dyrenes passage igennem faunapassagen rørlægges banegrøften under vandløbsbanketten i faunapassagen. Udløb fra banegrøfterne bliver derfor rørudløb, der så vidt muligt placeres under dagligt vandspejl og vinkles min. 45 grader i vandløbets strømningsretning. Vandløbsbunden og -brinken side sikres med natursten mod erosion og beskadigelse. Der etableres mobile skot inden rørlægningen under vandløbsbanketten. Ved Kristinelundløbet etableres udløb som åbne udløb i henhold til standardløsningen med mobile skot og stenforstærkede banegrøfter jf. bilag 9 i Ansøgning om udledningstilladelse. 6.2 UDLEDNINGSOMRÅDET Sakskøbing Å er kommunevandløb nr. 4 (tidligere beliggende i Nysted Kommune som vandløb nr. 26 og tidligere navngivet Gjeddeløbet - AVL 49L). Sakskøbing Å er et af de større vandløbssystemer midt på Lolland. Oplandet starter et stykke syd for banen og vandet løber mod nord og ud i Sakskøbing Fjord. Vandløbet har sit udspring ved nordsiden af Grønnegadevej ca. 40 m øst for Sakskøbingvej. Vandløbet er åbent bortset fra de første ca m, som er rørlagt. Vandløbets

10 SIDE 10/19 krydsning med Sydbanen i vandløbets st sker via en ca. 3,8 m bred og ca. 15 m lang betonbro. Vandløbets fysiske variation er i området ved krydsning af banen ringe. På de nærmeste m både opstrøms og nedstrøms er Sakskøbing Å kanaliseret og næsten lige. Vandstanden vurderes at variere med over 0,5 m. Ved middel til lav vandstand er en skrå banket i den ene side af passagen under banen synlig (faunapassage). Ved høj vandstand er banketten næsten eller helt dækket af vand. Der er ikke kendte hydrauliske problemer i Sakskøbing Å. Opstrøms Sydbanen er faldforholdene gode (2,9 ), og umiddelbart nedstrøms er faldforholdene ringe (ca. 0,2 ). Sakskøbing Å er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, samt 16 om åbeskyttelseslinier fra nord for Døllefjelde i området mellem Fjelde Skov og Rynkerup Skov. Sakskøbing Å, er på den pågældende strækning, C-målsat og med mål om faunaklasse 4 i Storstrøms Amts Regionplan 2005 på strækningen hvor udledningen sker. Lidt nedstrøms efter krydsning med Østerby er målsætningen B3. Sakskøbing Fjord har generel målsætning (se oversigtskort, bilag 2). Den del af Sakskøbing Å, som krydser banen er i Forslag til Vandplan for hovedopland 2.5 Smålandsfarvandet ikke miljømålsat. Lidt nedstrøms banen er Sakskøbing Å målsat til god økologisk tilstand med krav om faunaklasse 4-5. Den nuværende tilstand af vandløbet varierer mellem god (nærmest nedstrøms) mens andre strækninger længere nedstrøms er karakteriseret som dårlig eller ringe økologisk tilstand med faunaklasse 2-4. Krav til målsætning er opfyldt i den nærmeste nedstrøms del af Sakskøbing Å, bortset fra en kort strækning gennem Døllefjelde. Kristinelundløbet er kommunevandløb nr. 4E og en del af Sakskøbing Å systemet. Kristinelundløbet har udspring syd for Kristinelundsvej i en brønd på nordsiden af Sydbanen. Vandløbet krydser ikke Sydbanen. På det første stykke langs Sydbanen er vandløbet rørlagt, men efter vandløbets st ligger vandløbet åbent til udløbet i Sakskøbing Å. Der er ikke kendte hydrauliske problemer i Kristinelundløbet. Kristinelundløbet er ikke omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Kristinelundløbet er C-målsat og med mål om faunaklasse 4 i Regionplan Kristinelundløbet er ikke miljømålsat i Forslag til Vandplan for hovedopland 2.5 Smålandsfarvandet. Strækningen ligger i område med særlige drikkevandsinteresser. Indholdet af miljøfremmede stoffer i banevandet vurderes at være ubetydeligt jf. bilag 1. Udledning af banevand og udformning af grøfter og bassin uden tæt bund vurderes derfor ikke at udgøre en risiko for grundvandsressourcen.

11 SIDE 11/ NATURA 2000 OG BILAG IV-ARTER Der er lavet konsekvensvurdering af det samlede projekt i forbindelse med VVMfasen, herunder er påvirkninger fra udledning af overfladevand fra banen også vurderet. Sammenfattende vurderes det, at udbygning og elektrificering af Sydbanen ikke vil skade arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder og dermed ikke forringe muligheden for at opnå bevaringsmålsætningerne for områderne. 6.4 VURDERING Banedanmark har i forbindelse med udvidelse af banen Ringsted - Femern, søgt om tilladelse til udledning af overfladevand fra banearealer i driftsfase samt overfladevand i anlægsfasen. Denne tilladelse dækker en banestrækning på ca. 4,68 km svarende til et baneareal på 17 ha. Afvanding af banelegemet over de åbne strækninger udføres med dræn, grøfter og bassinanlæg, hvor vandet forsinkes inden udledning til vandløb. Vandet forsinkes enten i direkte i banegrøfterne ved etablering af stigbord, eller hvor dette ikke er tilstrækkeligt opnås yderligere stuvningsvolumen ved at etablere regnvandsbassiner. En af de primære rensemekanismer i regnvandsbassiner er sedimentation af partikulært stof. Stigbordene i banegrøfterne vil på samme måde tilbageholde en del af vandet med mulighed for sedimentation. Alt banevandet samt overfladevand i anlægsfasen vil blive ledt ud til det offentlige vandløb Sakskøbing Å, dog for de første ca. 200 m af strækningen udledes til Kristinelundløbet, som senere er tilløb til Sakskøbing Å. Vandføring Ved Sakskøbing Å er der søgt om udledning på 10 l/s fra hvert bassin. Øvrige banegrøfter, hvori der etableres stigbord dimensioneres, så afstrømningen fra banegrøfterne maksimalt vil være 5 l/s. Da der ved Sakskøbing Å er udløb fra 2 bassiner og 2 korte grøftestrækninger bliver den samlede maks. udledning på 30 l/s ved den dimensionsgivende 10 min. regnhændelse. Den nuværende maksimale udledning af banevand på strækningen er beregnet til 71 l/s. I Figur 1 ses udledningskurver for Sakskøbing Å (kommunevandløb 4), ved jernbanens st Udledningspunktet sker i vandløbets stationering Her er der tilledning fra 4 banegrøfter med samlet længde på ca m, svarende til 4,5 km banestrækning. Det ses at peak-flow reduceres til ca. 1/3 i forhold til den nuværende situation. Udledningen fra bassinerne fortsætter dog i en længere periode end i den nuværende situation. Udover udledningen ved st er der kun en enkelt anden udledning via Kristinelundløbet (banens st ) som nedstrøms udmunder i Sakskøbing Å. Da denne udledning kun afvander ca. 200 m banestrækning, og afstanden fra banens udledningspunkt til Kristinelundløbet til udmunding i Sakskøbing Å er ca. 2,9 km, vurderes der ikke at forekomme problemer med akkumulering af udledninger gennem Sakskøbing Å.

12 l/s SIDE 12/ Station Nutidsscenarie, Mindre baneareal Fremtidigt scenarie, med bassiner Figur 1. Udledningskurver i nutidsscenarie og fremtidigt scenarie ved udledningspunkt med stort opland og bassiner i fremtiden, Sakskøbing Å. 12 Timer I forbindelse med VVM redegørelsen for baneudvidelsen er median maks. vandføring i åen beregnet til 46,3 l/s. Dette er en døgnmiddelværdi og langt højere vandføringer vil forekomme i kortere tidsrum. Det samlede topografiske opland til Sakskøbing Å ved passagen med Sydbanen skønnes at være ca. 866,3 ha. Banens dimensionsgivende areal er på 16 ha og udgør dermed 1,8 % af det topografiske opland. Da banens areal er 16 ha, svarer udledningen til 1,25 l/s/ha efter den allerførste korte peak har løjet af. Tilsvarende for Kristinelundløbet udgør det samlede topografiske opland ved passagen af Sydbanen 34,2 ha. Banens dimensionsgivende areal er på 1 ha og udgør dermed 2,9% af det topografiske opland. Den banestrækning, som afvander til Sakskøbing Å er lidt længere end det naturlige opland til recipienten. Mod øst afvandes ca. 400 m banestrækning i oplandet til Kommunevandløb nr. 4E/Kristinelundløbet i stedet til Kommunevandløb nr. 4/Sakskøbing Å. Mod vest afvandes ca m banestrækning fra oplandet til Kommunevandløb nr. 4D i stedet Kommunevandløb nr. 4/Sakskøbing Å. I alt trækkes afvanding af ca m bane over vandskel. Kommunevandløb nr. 4, 4D og 4E er dog alle del af det samme vandløbssystem. Da nabooplandene er væsentlig mindre, og denne recipient er relativt stor samtidig med at udledningen neddrosles med bassiner, vurderes dette at være den bedste løsning. Endvidere er hele den afvandede strækning stort set beliggende inden for det samlede opland til Sakskøbing Å systemet. Der afledes ikke vand til Karlslundløbet, vandløb 4C, men da det er en del af topografiske opland til Sakskøbing Å vurderes det ikke at have nogen væsentlig betydning. Karlslundløbet krydser ikke banen. Den nordlige del af Karlslundløbet afvander til den norlige banegrøft, hvor vandet løbet mod øst til Sakskøbing Å. Den sydlige del af Karlslundløbet udleder direkte i Sakskøbing Å syd for banen.

13 SIDE 13/19 Der er ofte problemer med afvandingen fra husene på Sakskøbingvej og fra fodboldbanerne via Karlslundløbet. Problemet med afvandingen opstår hvis banegrøften ikke vedligeholdes tilstrækkeligt. Ansvar for vedligehold af den nordlige banegrøft (st ) vil blive håndteret i Vandsynsprotokollen. Da den nordlige banegrøft her fungerer som privat vandløb for afledning af vandløb 4C stilles der vilkår om at der ikke må anvendes pesticider tættere end 2 m på den nordlige banegrøft st En udledning på lidt under 2 l/s/ha til Sakskøbing Å vurderes at være acceptabel idet: - der ikke er problemer i dag - den hydrauliske belastning reduceres da den maksimale udledning reduceres væsentligt fra 71 l/s til 30 l/s - af hensyn til drift og vedligehold af banens afvandingssystem er det uhensigtsmæssigt at forsinke yderligere Samlet vurderes etablering af bassiner og stigbord i forbindelse med udbygning af banen at forbedre de hydrauliske forhold i recipienten. Rørkapacitet Kristinelundløbet er et rørlagt vandløb på Ø380 i st jf. regulativ. Ved opslag i diagram over fuldtløbende rør findes at røret maks. kan aflede 60 l/s ved et fald på 0,8. Hvis den naturlige afstrømning fra oplandet sættes til 1,5 l/s/ha (ligger i normal intervallet 1-2 l/s/ha) fås at der er behov for at kunne aflede 51,2 l/s. Det vil sige, at ved peak belastning vil rørets kapacitet ikke være tilstrækkelig. Røret skal derfor opgraderes til min. Ø450. Alternativt til opdimensionering af selve Kristinelundløbet kan der lægges et rør direkte fra udløbspunktet i banens st / Kristinelundløbet st. 308 til Kristinelundløbet st , hvor det bliver et åbent vandløb. Dette rør skal være Ø250 og lægges så indløbet ligger højere end Kristinelundløbet eller med en overfaldskant, så vandet kun løber den direkte vej, når Kristinelundløbet er næsten fuldtløbende. Vilkår for opdimensionering af den rørlagte del af Kristinelundløbet, vandløbets st , er beskrevet i vandsynsprotokollen. På grund af opdimensioneringen vurderes der at være tilstrækkelig kapacitet. Udledningen til Kristinelundløbet er ikke omfattet af den frie dræningsret, da vandløbet er rørlagt. Det er derfor nødvendigt at indhente en medbenyttelsestilladelse hos berørte lodsejere og vandløbsmyndigheden. Dette håndteres i forbindelse med vandsynsprotokollen. Der ligger ikke boliger i umiddelbar nærhed af banen, regnvandsbassinerne eller vandløbet på strækningen, hvorfor overløb ved ekstrem nedbør ikke skønnes at indebære en umiddelbar risiko for boliger i nærområdet. Afstand fra banen til nærmeste nedstrøms bolig ved Sakskøbing Å er 360 m. Guldborgsund Kommune vurderer, at udledningen af banevandet fra den pågældende strækning ikke vil medføre hydrauliske problemer i vandløbene Sakskøbing Å og Kristinelundløbet eller de omkringliggende arealer, forudsat at de i tilladelsen fastsatte vilkår overholdes.

14 SIDE 14/19 Tilladelsen er meddelt under forudsætning af at de i vandsynsprotokollen beskrevne tiltag gennemføres. Miljøpåvirkning På baggrund af undersøgelsen af jordforurening langs banestrækningen, er det konkluderet, at jorden langt overvejende er ren jord. De forurenende stoffer der er fundet er immobile stoffer med relativt lave koncentrationer. Det vurderes derfor at der ikke vil være nogen risiko for påvirkning ved afledning af banevand. På baggrund af prøvetagning af vand i banegrøften og den spildevandstekniske redegørelse i bilag 1, vurderer Guldborgsund Kommune, at der ikke er behov for at stille krav til etablering af olieudskiller ved udledning til recipient. Metaller vurderes kun at forekomme i meget lave koncentrationer og vil ikke udgøre et forureningsmæssigt problem eller en risiko for recipienten. Guldborgsund Kommune vurderer endvidere, at forsinkelsesbassiner og stigbord i banegrøfterne vil yde god tilbageholdelse af suspenderet stof. Guldborgsund Kommune vurderer, at det ikke er nødvendigt at stille yderligere krav til næringsstof tilbageholdelse, da bidraget skønnes at være beskedent, og det ikke udgør en risiko for recipienten. Under henvisning til redegørelsen i bilag 1 om anvendelse af Roundup Bio vurderer Gulborgsund Kommune, at brugen af Roundup Bio ikke vil skade dyreog plantelivet i recipienterne. Samlet påvirkning For at sikre, at udledningen ikke hindrer opfyldelse af miljømålsætningen af Sakskøbing Å og Kristinelundløbet, er der i tilladelsen stillet vilkår om at vandet så vidt muligt skal passere en bundfældningsmulighed med henblik på tilbageholdelse af partikulært stof. Ved at stille vilkår om at vandet i de enkelte banegrøfter skal forsinkes til 5 henholdsvis 10 l/s, vurderes det, at vandløbet ikke vil blive hydraulisk belastet. Guldborgsund Kommune vurderer, at tilladelse til udledning af banevand samt overfladevand i drifts- og anlægsfasen fra den pågældende strækning ikke vil være til hinder for, at miljømålsætning for Sakskøbing Å kan opfyldes. 7. KLAGEVEJLEDNING Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. 80 stk. 1 og 94 i Miljøbeskyttelsesloven. Klagen sendes til Guldborgsund Kommune, Natur, Miljø & Plan, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F. eller med e-post til natur-miljoeplan@guldborgsund.dk. Klagen skal være modtaget senest kl. 15:00 4 uger efter at tilladelse er annonceret. Vi sender klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med det relevante sagsmateriale og kommunens bemærkninger til klagen. Ansøger vil få besked såfremt der indkommer klagen. Natur- og Miljøklagenævnets behandler af klagen, når klager indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr.

15 SIDE 15/19 Klager modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra kommunen. Klager skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke checks eller kontanter. Betales gebyret ikke på den anviste måde inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales hvis: - Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, - klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller - klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelsen som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Ansøger vil blive underrettet af Guldborgsund Kommune, hvis der indgives klage fra anden side. Eventuelt sagsanlæg i henhold til 101, stk. 1 i Miljøbeskyttelsesloven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at denne spildevandstilladelse er annonceret. Hvis sagen påklages, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor endelig afgørelse foreligger. 8. OFFENTLIGGØRELSE Kopi af afgørelsen er sendt til: - Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Sjælland 3, sjl@sst.dk - Danmarks Naturfredningsforening 4, dn@dn.dk - Danmarks Sportsfiskerforbund 4, jkt@sportsfiskerforbundet.dk - Danmarks Fiskeriforening 4, mail@fiskeriforening.dk - Ferskvandsfiskeriforeningen 4, nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk - Friluftsrådet 4 v. Terkel Jakobsen, jakobsen.terkel@gmail.com - NIRAS, Sortemosevej 19, 3450 Allerød, mac@niras.dk - Jens Peder Pilemand, Østerby 4, 4990 Sakskøbing, jens-peder@pilemand.dk (Lodsejerrepræsentant - Sakskøbing Ålaug) 3 Jf. 98 i Miljøbeskyttelsesloven 4 Jf. 76, st. 2 i Miljøbeskyttelsesloven

16 SIDE 16/19 Bilag 1: Spildevandsteknisk beskrivelse Den aktuelle ansøgning omhandler afvanding af overfladevand fra Ringsted Femern Banen mellem Orehoved og Holeby. Strækningen starter i st ved Orehoved i det nordlige Falster og frem til st ved Holeby på det sydlige Lolland. Den eksisterende jernbane udbygges fra nuværende 1 spor til 2. I den forbindelse ændres afvandingsforholdene for banen. Dog bevares en del af afvandingen langs det eksisterende spor. Der afledes overfladevand fra banen i såvel driftsfasen som i anlægsfasen. Den berørte banestrækning skal anvendes til person- og godstransport. Jernbanen går på denne strækning igennem 2 kommuner: Guldborgsund og Lolland. Anlægsfasen I anlægsfasen ledes afstrømmende overfladevand fra baneanlæggets ubeskyttede jordoverflader til banegrøfter, der forsynes med mobile skot. De mobile skot skal hindre, at der afledes materialer eller stoffer, som kan skade recipienter eller afløbssystemer. Hvor der anlægges regnvandsbassiner kan disse anvendes som klaringsbassiner i anlægsfasen. Afløb til recipient sker gennem banegrøfterne med et kontrolleret afløb som dimensioneres til en afledning på maks. 5 l/s. Dimensionering af afvandingssystemet For at sikre jernbanens funktion etableres intern afvanding i form af banegrøfter/dræn. Afvandingssystemer dimensioneres og etableres i overensstemmelse med Banenormer BN og BN Inden udledning til recipient forsinkes vandet i banegrøfterne ved at der etableres stigbord eller ved at etablere enten grøftebassiner eller egentlige regnvandsbassiner. Forsinkelsen har til formål at begrænse den hydrauliske påvirkning af recipienterne. Dimensionering af bassiner/grøfter sker i henhold til Spildevandskomiteens skrifter 27-29, hvor der benyttes en årsmiddelnedbør (ÅMN) på 600 mm, klimafaktor 1,3 og hydrologisk reduktionsfaktor på 1,0. Der dimensioneres med en gentagelsesperiode på 5 år (T=5), svarende til at der statistisk vil ske overløb 1 gang hvert femte år. Udløb fra banegrøfter og bassiner reduceres til 5 l/s, og sker ved gravitation. Banegrøfter og bassiner vedligeholdes i henhold til Banenorm BN Desuden udarbejdes der en vedligeholdelsesmanual for banens afvandingsanlæg. Banenorm BN foreskriver, at bassiner og grøfter inspiceres en gang årligt og oprenses efter behov, dvs. alene når forholdene kræver det, og hvis stigbord eller bassiner ikke har den tilsigtede funktion. Jordforurening og jordanalyser Der er ingen kortlagte jordforureninger på og langs med Ringsted Femern Banen på Falster og Lolland, hvor banen udvides fra 1 til 2 spor. I forbindelse med de geotekniske undersøgelser langs banen er der udtaget jordprøver ca. 1 pr. km langs banen på den side hvor det nye spor etableres i dybden 0,1-0,3 m under terræn. Jordprøverne er analyseret for 6 metaller (bly, cadmium, kobber, krom, nikkel og zink), PAH er og kulbrinter.

17 SIDE 17/19 Byzoner er som udgangspunkt områdeklassificeret som et lettere forurenet område. På tre delstrækninger ligger banens trace indenfor områdeklassificeret areal. Det drejer sig om områder i Nr. Alslev, Eskilstrup og Nykøbing F. I områdeklassificerede områder er der udtaget 19 prøver. Heraf overholder 12 prøver grænseværdier for klasse 1 (ren) jord (63% af prøverne), 6 prøver er klasse 2 jord (32%) med indhold af bly ( mg/kg), cadmium (0,78 mg/kg), PAH er (max. 4,8 mg/kg) og tunge kulbrinter ( mg/kg), og 1 prøve er klasse 4 jord (5%) med indhold af 480 mg/kg tunge kulbrinter (C20-C35). Denne prøve er udtaget lige sydvest for Nykøbing F station. På de frie strækninger dvs. uden for områdeklassificerede områder - er der udtaget 58 prøver (på Lolland og Falster). Der er konstateret klasse 1 (ren) jord i 51 prøver (88% af prøverne) og klasse 2-3 jord i 7 prøver (12 %) med indhold af bly (1 prøve 111 mg/kg), cadmium (4 prøver 0,55-1,6 mg/kg) og tunge kulbrinter (2 prøver mg/kg). Disse analyseresultater ligger på samme niveau for andre banestrækninger. Kun i Guldborgsund Kommune går banestrækningen igennem områdeklassificerede arealer. Strækningen i Lolland Kommune ligger udenfor byzone og områdeklassificerede områder. Da jorden på frie strækninger overvejende er ren, og de få konstaterede forureninger skyldes immobile stoffer i relativ lav koncentration, vurderes der ikke at være risiko for påvirkning af afledt banevand fra eksisterende jordforurening. Yderligere vurderes det, at anvendelsen af moderne el- og dieseldrevet togmateriel vil kunne ske uden væsentlige påvirkninger af overfladevandet med olie og PAH er. Indholdsstoffer i banevand Potentielle forureninger knyttet til jernbanedrift kan opdeles i følgende kategorier: Miljøfremmede stoffer Olieforurening Metaller Næringsstoffer Pesticider Andre forureninger tilknyttet godstransport (farlige stoffer). Miljøfremmede stoffer, olie og metaller Banedanmark har i 2013 fået udført en screening af overfladevand fra banen på strækningen Orehoved-Rødby. Der var udpeget ni grøfter til vandprøvetagning. Udtagning af vandprøver været forsøgt siden efteråret Der har været tilsyn med henblik på prøveudtagning ved flere kraftige regnhændelser i perioden, men uden at det har været tilstrækkeligt vand i grøfterne til at udtage vandprøve. Det er kendetegnende for afledning langs banen, at grøfterne kun sjældent er vandfyldte i tilstrækkelig grad til at der kan udtages vandprøve. Det formodes derfor, at der sker en del nedsivning i forbindelse med diffust afløb fra banelegemet til banegrøfterne. Den 23. maj 2013, var det efter særlig kraftig nedbør muligt at udtage vandprøver i fire af de ni grøfter. Resultaterne viser, at koncentrationen af PAH er, mineralsk olie, bly, kviksølv og kobber alle er under miljøkvalitetskravet for ferskvand. Kun i en af de fire vandprøver overskrides miljøkvalitetskravet for ferskvand for tungmetallerne cadmium og nikkel. Denne prøve er udtaget i banegrøften ved Flintinge Å. Det

18 SIDE 18/19 vurderes dog, at banegrøften modtager vand fra det nærliggende vådområde, og prøven derfor ikke er repræsentativ for banevand. I de vandprøver der er udtaget af banevand fra banegrøfterne langs den eksisterende bane, er der ikke blevet fundet olie og PAH er over detektionsgrænsen. Indholdet af det suspenderede stof var også lavt. Det vurderes, at anvendelse af moderne el og dieseldrevent togmateriel ikke vil give anledning til væsentlige påvirkninger med olie og PAH er i banevandet og jorden. Denne vurdering understøttes af analysedata for jordprøver. Ovennævnte analyseresultater ligger på samme niveau fra Ringbanen, København. Togenes hjul er lavet af stållegeringer, som ikke vurderes at udgøre en forureningsmæssig risiko. Skinner og køreledninger indeholder jern og andre metaller, som udgør en potentiel risiko for forurening ved naturligt slid. Uønskede stoffer som cadmium anvendes ikke længere. Køreledninger er af kobber med 0,1% sølv. De meget lave koncentrationer af kobber, som forventes at forekomme, vurderes ikke at udgøre et forureningsmæssigt problem. Da metaller vurderes at forekomme i meget begrænsede mængder, og de samtidig er relativt immobile, vurderes metaller ikke at udgøre en risiko for recipienten. Asbest, som tidligere har været anvendt i bremseklodser, anvendes ikke længere. Næringsstoffer Moderne togmateriel har lukkede toiletsystemer, som tømmes på klargøringscentre. Gråt spildevand fra håndvaske og servicekøkkener i togene føres ligeledes til lukkede systemer og udledes ikke længere direkte til sporet. Snerydning på sporarealer udføres maskinelt uden anvendelse af tømidler. På perroner anvendes leca til glatførebekæmpelse. Der er således ikke bidrag af næringsstoffer fra drift af banen. Pesticider Banedanmark anvender herbicider til ukrudtsbekæmpelse på sporarealer for at sikre stabile spor til togtrafikken. Ophobning af nedbrudte planterester kan forhindre den nødvendige dræning af overfladevand og medføre øget risiko for ustabile spor. Banedanmark har en strategi for ukrudtsbekæmpelse af banestrækninger, der indebærer anvendelse af de mindst miljøbelastende produkter og minimering af dosering og behandlingshyppighed. Der anvendes hovedsageligt sprøjtemidlet Roundup Bio med aktivstoffet glyphosat til ukrudtsbekæmpelse på spor. Der anvendes desuden en mindre mængde MCPA til bekæmpelse af agerpadderok, som på grund af udvikling af resistens ikke kan bekæmpes alene med glyphosat (anvendelsen sker primært i Jylland). Banedanmarks forbrug af bekæmpelsesmidler (aktiv stof) udgjorde i 2011 i alt 940 kg, heraf 733 kg glyphosat og 207 kg MCPA /1/. Det samlede danske forbrug var i 2011 på ton glyphosat og 654 ton MCPA /2/. Banedanmarks forbrug af pesticider udgør dermed mindre end 0,5 af det samlede danske forbrug. MCPA er et let nedbrydeligt og vandopløseligt stof med begrænset giftighed over for vandlevende organismer. På baggrund af disse karakteristika og det begrænsede forbrug, vurderes brugen af MCPA ikke at udgøre en risiko for vandmiljøet.

19 SIDE 19/19 Roundup er godkendt af Miljøstyrelsen til ukrudtsbekæmpelse på bl.a. jernbaner. Midlet må ikke anvendes nærmere end 2 m fra vandmiljøet (vandløb, søer mv.). Ved ukrudtsbekæmpelse med pesticider sprøjtes der ikke nærmere end m på hver side af de vandløb, der passeres. Der foretages højst én årlig behandling og udelukkende i tørvejr. Behandlingen af strækninger sker på grundlag af en tilstandsvurdering og udføres med en moderne behovsstyret fotooptisk sporsprøjte teknologi og GPS. Det betyder, at der kun sprøjtes de steder, hvor der vokser ukrudt. I reglen forekommer ukrudt primært ved indgroning i randområderne af sporet. På de strækninger og de delarealer af selve sporet, der reelt sprøjtes, anvendes en dosering med 4 l/ha (med indhold af aktiv stof på 360 g glyphosat/l). Til sammenligning har landbruget tilladelse til sprøjtning med glyphosat med en dosering på 6 l/ha ved flere årlige og arealdækkende udbringninger. Ved udvidelse af den eksisterende bane fra 1 til 2 spor etableres der helt ny sporkasse under begge spor. Ved anlægsarbejdet udføres en række tiltag med henblik på at minimere den fremtidige begroning: Anvendelse af rene skærver, således at ukrudtsfrø ikke kan få fæste Bred skinnekasse Veldefinerede skuldre på skinnekassen Korrekt højde af selve banelegemet (laget med skærver) Erfaringerne viser, at ved korrekt sporopbygning varer det op til 10 år, før det bliver nødvendigt at vedligeholde sporene, herunder udføre ukrudtsbekæmpelse. Af hensyn til at begrænse påvirkningen af vandrecipienter anvendes Roundup Bio med aktivstoffet glyphosat til ukrudtsbekæmpelse. Der er, ud fra de foreliggende oplysninger om Roundup Bio s akvatiske toksicitet, ikke belæg for at antage at anvendelse af Roundup Bio med de doseringer, som anvendes på jernbanearealer, vil påvirke dyre- og plantevæksten i recipienterne selv ikke under de meget konservative betragtninger, som er forbundet med totaludvaskning til recipienten /3/. Det vurderes på baggrund af ovenstående at eventuel udledning af pesticider fra banen til recipienter vil være meget lille. Koncentrationen af Roundup ved udløb i vandløb vil være så lav, at der ikke vil forekomme påvirkninger. Referencer 1. Grønt regnskab Banedanmark 2. Bekæmpelsesmiddelstatistik Orientering fra Miljøstyrelsen nr Notat om sårbarheden af bl.a. vandrecipienter langs ny jernbane København- Ringsted. Alectia, 11. juni 2010.