Beskæftigelsesregion Syddanmark UDVIKLINGEN I ERHVERV OG BRANCHER I REGION SYDDANMARK

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Syddanmark UDVIKLINGEN I ERHVERV OG BRANCHER I REGION SYDDANMARK 19. OKTOBER 2011

2 KOLOFON Forfatter: Svend T. Jespersen, Christian B. Møller og Mads E. Vestergård Kunde: Beskæftigelsesregion Syddanmark Dato: 19. oktober 2011 ISBN: Kontakt: SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. SAL 1250 KØBENHAVN TELEFON: FAX:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Kapitel 1 Sammenfatning...6 Kapitel 2 Erhvervsstrukturen i Region Syddanmark Udviklingen i erhvervsstrukturen Arbejdskraftoplande Fremtidens erhvervsstruktur i Region Syddanmark Kapitel 3 Efterspørgslen fordelt på uddannelsesgrupper Udviklingen i uddannelsesniveauet Fremtidens efterspørgsel efter arbejdskraft Kapitel 4 Udbuddet af arbejdskraft og balancen på arbejdsmarkedet Udbuddet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Kapitel 5 Pendling og flytninger i Region Syddanmark Omfanget af pendling og flytninger Bilag 52 3

4 FORORD... Beskæftigelsesregion Syddanmark har bedt Copenhagen Economics om at vurdere balancen på arbejdsmarkedet i Region Syddanmark nu og på mellemlangt sigt og at vurdere situationen i regionen i forhold til pendling og flytning af personer. Nærværende rapport er til dels en opdatering af en lignende rapport udarbejdet sidste år af Copenhagen Economics for Beskæftigelsesregion Syddanmark. For at vurdere balancen på arbejdsmarkedet er det nødvendigt at forholde sig til udviklingen i Syddanmarks erhvervsliv og derved vurdere virksomhedernes behov for forskellige typer arbejdskraft nu og i fremtiden. Det er også nødvendigt at vurdere, hvordan udbuddet af arbejdskraft vil udvikle sig i lyset af den demografiske udvikling, vedtaget politik og de generelle tendenser i de unges uddannelsesvalg. Derfor har vurderingen af arbejdsmarkedsbalancen frem over omfattet både en vurdering af Syddanmarks erhvervsliv nu og frem over, en vurdering af udviklingen i efterspørgslen efter arbejdskraft og en vurdering af udviklingen i udbuddet af arbejdskraft. Ud over selve rapporten er også udarbejdet et appendix med datamateriale for kommuner, arbejdskraftoplande og landsdele. Rapporten er udarbejdet af seniorøkonom Svend Torp Jespersen og researchere Christian Baltazar Møller og Mads Enslev Vestergård. Svend Torp Jespersen har været projektleder og Claus Frelle-Petersen har stået for projektekstern kvalitetssikring. I udarbejdelsen af rapporten har vi haft stor glæde af samarbejdet med Beskæftigelsesregion Syddanmarks styregruppe bestående af Egon Vestergaard, Henrik Foght Pedersen og Kresten Thomsen. 4

5 5

6 Kapitel 1 SAMMENFATNING Udviklingen i beskæftigelsen i Region Syddanmark er præget af lavkonjunkturen og globaliseringen. Lavkonjunkturen har betydet, at beskæftigelsen er faldet meget siden 2008, og at arbejdskraftens geografiske mobilitet er steget, fordi det nu er nødvendigt for mange at rejse længere til og fra arbejde. Globaliseringen har betydet, at beskæftigelsen er faldet særligt meget for ufaglærte, hvis opgaver lettere lader sig outsource til udlandet. Frem over forventer vi, at beskæftigelsen vil stige, fordi konjunkturen vender. Vi forventer dog også, at globaliseringen fortsat vil medføre beskæftigelsesfald for de ufaglærte. Neden for uddyber vi den seneste udvikling og vores forventninger frem over. Beskæftigelsen i Region Syddanmark er faldet siden 2001 Samlet set er beskæftigelsen i Region Syddanmark faldet med ca , svarende til 6,5 procent i tilbagegang. Der er to årsager til faldet: 1) Et konjunkturelt betinget fald fra 2009 til 2010 og 2) en teknisk nedskrivning af beskæftigelsen som følge af, at Danmarks Statistik har ændret det statistiske grundlag. Vi vurderer, at ca. to tredjedele af faldet skyldes konjunkturen, og den sidste tredjedel skyldes den tekniske nedskrivning. Udviklingen er især bestemt af, hvad der er sket i regionens tre hovederhverv. Region Syddanmarks beskæftigelse er hovedsageligt koncentreret inden for tre brancher: Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed optager 16 procent af beskæftigelsen, hvoraf jern- og metalindustrien udgør den største undergruppe. I perioden er beskæftigelsen inden for de industrielle erhverv faldet betydeligt (med ca personer), og inden for jern- og metalindustrien er beskæftigelsen faldet med ca siden Dette skyldes i høj grad international outsourcing af opgaver. Inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien er beskæftigelsen faldet med mere end personer. Inden for denne branche er forklaringen, at der i høj grad udflyttes arbejdspladser til lande med et lavere lønniveau, og at den teknologiske udvikling i stigende grad erstatter den manuelle arbejdskraft med maskiner. Til gengæld er beskæftigelsen inden for råstofindvinding steget i samme periode. Offentlig administration står for 32 procent af beskæftigelsen, hvor størstedelen er beskæftiget inden for sociale institutioner som plejehjem og børneinstitutioner. Den største fremgang i beskæftigelsen kan findes inden for sundhedsvæsen og sociale institutioner, hvor der er blevet skabt mere end nye arbejdspladser i perioden Denne udvikling skyldes et stigende antal ældre samt nye behandlingsformer. 6

7 Handel og transport udgør 24 procent af beskæftigelsen, hvorunder specielt handel beskæftiger mange personer. Handel er samtidig en af de private brancher, der har oplevet den største vækst i beskæftigelsen, idet beskæftigelsen inden for handel alene er blevet øget med ca personer. To brancher har oplevet en fremgang i alle arbejdskraftoplandende i regionen: Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service er gået frem med ca beskæftigede siden 2001, og ejendomshandel og udlejning er også gået frem med ca beskæftigede. Udviklingen i efterspørgslen ventes at vende Efterspørgslen efter arbejdskraft i Region Syddanmark forventes samlet set at stige med knap personer over perioden fra ca til ca Det er hovedsagligt efterspørgslen inden for handel, der vil stige. Vi venter, at beskæftigelsen inden for denne branche vil stige med ca personer frem mod 2020, primært som følge af en tilbagevenden til en mere normal konjunktursituation. De bedre konjunkturer ventes også at få beskæftigelsen inden for bygge og anlæg, hoteller og restaurationer og transport til at stige. Vi forventer, at der vil blive ca flere beskæftigede inden for bygge og anlæg, ca flere beskæftigede inden for hotel og restauration og ca flere beskæftigede inden for transport. Nogle brancher vil have faldende beskæftigelse. Vi forventer, at beskæftigelsen inden for nærings- og nydelsesmiddelindustri vil falde med ca personer, og at beskæftigelsen inden for offentlig administration, forsvar og politi vil falde med ca fra 2010 til Desuden venter vi, at beskæftigelsen i samme periode vil falde med ca inden for møbelindustri og anden industri og med ca inden for landbrug, skovbrug og fiskeri. Der vil blive efterspurgt mindre ufaglært og mere uddannet arbejdskraft Der er en tendens til, at industrien i Danmark og i Region Syddanmark rykker op i værdikæden. De opgaver, der har et lavt videnindhold, flytter til udlandet, og de danske medarbejdere beskæftiger sig i større grad med udviklings- og ledelsesopgaver. Det er sket inden for tekstilindustrien. Det sker i øjeblikket inden for jern- og metalindustrien, og vi venter, at den udvikling fortsætter i de kommende år. Det betyder, at der vil blive efterspurgt mindre ufaglært arbejdskraft og mere faglært og højtuddannet arbejdskraft. I 2020 forventer vi, at beskæftigelsesandelen af ufaglærte vil være faldet fra de nuværende ca. 32 procent til ca. 28 procent. Samtidig vil presset på den offentlige sektor (specielt inden for sundhedsvæsenet) betyde en stigning i efterspørgslen efter uddannet 7

8 arbejdskraft. I 2020 forventes andelen af beskæftigede, der har en videregående uddannelse, at være steget fra de nuværende 29 procent til 34 procent. Risiko for ubalancer på arbejdsmarkedet i fremtiden For at undgå væsentlige ubalancer på arbejdsmarkedet vil den ændrede erhvervsmæssige sammensætning kræve, at man formår at flytte en stor del af beskæftigelsen fra industri til den offentlige sektor. Omstillingsparathed bliver dermed en af regionens store fremtidige udfordringer, hvis man skal have dækket virksomhedernes stigende efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft. De næste ti år vil efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft stige betydeligt, og der vil i 2020 mangle ca faglærte eller personer med videregående uddannelse. Til gengæld vil der være et overudbud på ca ufaglærte. Hvis det lykkes regionen at skabe en høj grad af mobilitet på arbejdsmarkedet, således at de ufaglærte kan erstatte uddannet arbejdskraft, eller sådan at ufaglærte finder arbejde uden for regionen, og regionen henter uddannet arbejdskraft uden for regionen, så er der potentiale for at nå en situation med lav ledighed på mellemlang sigt. Ellers risikerer regionen at stå i en situation, hvor der mangler arbejdskraft til at løse opgaverne særligt inden for den offentlige sektor, samtidig med at der er stor ledighed blandt de ufaglærte. Geografisk mobilitet i regionen Region Syddanmark har en mere mobil arbejdsstyrke end landsgennemsnittet, når mobilitet måles på, hvor mange kilometer en beskæftiget gennemsnitlig pendler til og fra arbejde hver dag. Mobiliteten er også vokset i de seneste år sandsynligvis fordi krisen har gjort, at det kræver længere pendlingsafstande at finde job i regionen. Pendlingen er centreret omkring Odense på Fyn, Esbjerg i Sydvestjylland, Aabenraa i Grænselandet og Vejle og Kolding i Trekantsområdet. Hvis man alternativt ser på mobilitet ud fra flytningerne i regionen, tyder det på, at mobiliteten i Region Syddanmark er lavere end i resten af landet, og at der sker en netto-afvandring fra regionen. Afvandringen er størst for personer uden for arbejdsstyrken, men der er også et flytte-underskud for personer i arbejdsstyrken. Den erhvervsmæssige udvikling er forskellig i de fire arbejdskraftoplande Der er væsentlige forskelle mellem udviklingen i områderne i Region Syddanmark. Samlet set venter vi markant fremgang for handel og transport og offentlig og privat service, mens vi venter markant tilbagegang for landbrug, skovbrug og fiskeri og industri og forsyning. 8

9 Trekantområdet er regionens største pendlingsopland med ca beskæftigede, svarende til ca. 36 procent af alle beskæftigede i regionen. Området har i højere grad specialiseret sig inden for handel og transport, hvor de godt ansatte udgør ca. 24 procent af den samlede beskæftigelse i området. Beskæftigelsen inden for handel er vokset med ca. 6 procent siden 2001, mens beskæftigelsen inden for transport er faldet ca. 13 procent i samme periode. Trekantsområdet er også specialiseret inden for industri. Industrien i området er i tilbagegang. Værst ser det ud i træ-, papir- og grafisk industri, hvor beskæftigelsen er faldet med 47 procent. Men også inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien har der været betydelig beskæftigelsesmæssig tilbagegang på 37 procent. Samlet set venter vi en fremgang i beskæftigelsen på ca frem mod Fremgangen kommer fra, at beskæftigelsen inden for handel og transport vil stige, samt fra at beskæftigelsen inden for sundhed vil stige. Fyn har regionens næststørste beskæftigelse, idet der er ca beskæftigede i området, svarende til ca. 35 procent af alle beskæftigede i regionen. Området er specialiseret inden for information og kommunikation. Imidlertid er den største beskæftigelsestilvækst sket inden for rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, handel samt sundhedsvæsen, hvor der samlet er skabt mere end nye arbejdspladser. Ligesom Trekantområdet har Fyn oplevet en voldsom nedgang i beskæftigelsen inden for landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor mere end arbejdspladser er blevet nedlagt. Hertil kommer, at industrien også er gået betydeligt tilbage i på Fyn. Den faldende beskæftigelse inden for landbrug, skovbrug og fiskeri forventes at fortsætte, og i 2020 vil beskæftigelsen være faldet yderligere med mere end 800 personer inden for denne branche. Samlet set vil beskæftigelsen dog stige med knap personer. Her er det den øgede beskæftigelse inden for sundhedsvæsen, undervisning og sociale institutioner, der trækker i den rigtige retning. Sydvestjylland beskæftiger ca personer eller ca. 15 procent af de beskæftigede i Region Syddanmark. Området er specialiseret inden for råstofudvinding, men det er dog stadig den offentlige sektor, som beskæftiger den største del (ca ud af ca beskæftigede eller omkring 30 procent). Området har oplevet en betydelig fremgang i beskæftigelsen inden for råstofindvinding samt rejsebureauer, rengøring og anden operationel service i perioden , hvor mere end er blevet ansat. Beskæftigelsen inden for landbrug, skovbrug og fiskeri er faldet med knap personer i samme periode, men samlet set er beskæftigelsen steget med knap personer. Vi venter en fortsat stigning inden for råstofindvinding i Sydvestjylland frem mod 2020, på ca personer. Samlet venter vi, at beskæftigelsen i Sydvestjylland vil stige med ca personer frem mod

10 Grænselandet beskæftiger ca personer eller ca. 14 procent af beskæftigelsen i Region Syddanmark. Området er til en vis grad specialiseret inden for landbrug, skovbrug og fiskeri samt finansiering og forsikring. Det er dog inden for den offentlige sektor, der er blevet skabt flest arbejdspladser i perioden , mens industrien har oplevet faldende beskæftigelse i denne periode. Særligt bemærkelsesværdigt er tilbagegangen på godt beskæftigede inden for jern- og metalindustri. Frem over ventes beskæftigelsen at stige med ca personer. Fremgangen vil især finde sted inden for den offentlige sektor. Private brancher, der ventes at få stigende beskæftigelse, er særligt transport og bygge og anlæg, der hver ventes at vokse med ca. 500 beskæftigede frem mod

11 Kapitel 2 ERHVERVSSTRUKTUREN I REGION SYDDANMARK Syv ud af ti beskæftigede i Region Syddanmark arbejder inden for tre brancher. Det er offentlig administration, undervisning og sundhed, handel og transport mv. samt industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. Region Syddanmark er, sammenlignet med resten af landet, særligt specialiseret inden for brancherne landbrug, skovbrug og fiskeri og industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. Det er netop de brancher, der har oplevet det største fald i antallet af beskæftigede i Danmark fra 2001 til I Region Syddanmark forventes der, at der i 2020 vil blive efterspurgt færre inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed samt landbrug, skovbrug og fiskeri, men derimod flere inden for handel og transport mv., erhvervsservice, bygge og anlæg samt offentlig administration, undervisning og sundhed. Konkret forventes et fald på godt inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed og et fald på ca indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri. Omvendt forventes en stigning på knap inden for handel og transport mv., ca indenfor bygge og anlæg, indenfor erhvervsservice samt næsten flere beskæftigede indenfor offentlig administration, undervisning og sundhed. Den samlede efterspørgsel efter arbejdskraft forventes stige med næsten personer frem til Samtidig vil typen af arbejdskraft, der efterspørges, ændre sig. For eksempel vil der blive større efterspørgsel efter arbejdskraft inden for handel og transport, serviceerhverv og offentlige tjenester, hvorimod de traditionelle industrielle erhverv vil efterspørge mindre arbejdskraft UDVIKLINGEN I ERHVERVSSTRUKTUREN Status for erhvervsstrukturen i Region Syddanmark Der er i alt beskæftigede, som arbejder i Region Syddanmark. Næsten en tredjedel af de disse, knap personer, er beskæftiget inden for offentlig administration, undervisning og sundhed. Det omfatter arbejdspladser som eksempelvis sygehuse og sociale institutioner personer arbejder inden for handel og transport mv., mens godt er beskæftiget inden for industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed. De tre brancher beskæftiger til sammen over 70 procent af regionens beskæftigede, jf. Figur

12 Figur 2.1 Region Syddanmarks beskæftigelse i 2010 fordelt på brancher Offentlig administration, undervisning og sundhed Handel og transport mv. Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Erhvervsservice Bygge og anlæg Landbrug, skovbrug og fiskeri Kultur, fritid og anden service Finansiering og forsikring Information og kommunikation Ejendomshandel og udlejning Uoplyst aktivitet 8% 6% 4% 4% 2% 2% 1% 1% 16% 24% 32% Note: Beskæftigede er opgjort efter arbejdssted. Kilde: Danmarks Statistik, tabel RASA Offentlig administration, undervisning og sundhed består af fire undergrupper: offentlig administration, forsvar og politi, sundhedsvæsen, undervisning og sociale institutioner. Alle fire undergrupper beskæftiger mange personer. Sociale institutioner beskæftiger lidt mere end personer, jf. Figur 2.2. Inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed er ca. 42 procent beskæftiget inden for jern- og metalindustri. 12

13 Figur 2.2 Region Syddanmarks beskæftigelse opgjort på undergrupper Sociale institutioner Undervisning Sundhedsvæsen Offentlig administration, forsvar og politi Handel Transport Hoteller og restauranter Jern- og metalindustri Nærings- og nydelsesmiddelindustri Møbelindustri og anden industri Plast-, glas- og betonindustri Træ-. papir- og grafisk industri Vandforsyning og renovation Energiforsyning Mineralolie-, kemisk- og medicinalindu. mv. Råstofindvinding Tekstil-, beklædnings- og læderindustri Rejsebureauer, rengøring og anden operationel Vidensservice Bygge og anlæg Landbrug, skovbrug og fiskeri Andre serviceydelser mv. Kultur og fritid Finansiering og forsikring Information og kommunikation Ejendomshandel og udlejning Uoplyst aktivitet Offentlig administration, undervisning og sundhed Handel og transport mv. Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Erhvervsservice Kultur, fritid og anden service Note: Beskæftigede er opgjort efter arbejdssted. Brancheinddelingen er Beskæftigelsesregion Syddanmarks egen. En nøgle mellem denne og Danmarks Statistiks DB07 36-gruppering findes i bilaget Tabel 0.1. Kilde: Danmarks Statistik, tabel RASA1. Sammenlignes Region Syddanmark med Danmark som helhed, så er regionen specialiseret inden for brancherne: Landbrug, skovbrug og fiskeri. Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. 13

14 Regionen er mindre specialiseret indenfor brancherne: Erhvervsservice Handel og transport mv. Havde Syddanmark haft samme branchestruktur som hele landet, ville regionens beskæftigede inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed kun udgøre 12 procent i stedet for de nuværende 16 procent, jf. Tabel 2.1. Ligeledes ville landbrug, skovbrug og fiskeri udgøre tre procent af beskæftigelsen frem for de faktiske fire procent. Omvendt er regionens beskæftigelse underrepræsenteret inden for brancherne information og kommunikation, finansiering og forsikring samt erhvervsservice. Samlet beskæftiger disse tre brancher 17 procent i hele landet mod kun 12 procent i Region Syddanmark. De resterende brancher følger stort set den generelle specialisering i Danmark. Tabel 2.1 Beskæftigelsesandele i Region Syddanmark og i hele landet Branche Hele landet Region Syddanmark Landbrug, skovbrug og fiskeri 3% 4% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 12% 16% Bygge og anlæg 6% 6% Handel og transport mv. 23% 24% Offentlig administration, undervisning og sundhed 33% 32% Uoplyst aktivitet 1% 1% Ejendomshandel og udlejning 2% 1% Kultur, fritid og anden service 4% 4% Erhvervsservice 10% 8% Finansiering og forsikring 3% 2% Information og kommunikation 4% 2% Note: Beskæftigelse er opgjort efter arbejdssted. Brancherne er rangeret således, at Region Syddanmarks mest specialiserede brancher stør øverst. Kilde: Danmarks Statistik, tabel RASA1. En række af de centrale erhverv i regionen er afhængige af hinanden i form af supply-demand linkages. For eksempel drager nærings- og nydelsesmiddelindustrien fordel af den relativt store landbrugssektor i regionen, og transporterhvervet drager fordel af den relativt store industri i regionen. Region Syddanmarks beskæftigelsesvækst Region Syddanmark har haft en markant tilbagegang i beskæftigelsen siden 2001, hvor næsten arbejdspladser er forsvundet, jf. Figur 2.3. Det store tab skyldes næsten udelukkende udviklingen fra , hvor regionen på et 14

15 enkelt år har tabt hele arbejdspladser. En væsentlig del af det jobtab, der fremgår af statistikken fra , skyldes dog en teknisk ændring i statistikken, idet Danmarks Statistik er begyndt at bruge den såkaldte eindkomststatistik. På landsplan betød databruddet en forskydning af beskæftigelsesniveauet på ca. 2 pct. Hvis denne forskydning også er sket for Region Syddanmark, svarer det til, at beskæftigelsesniveauet for regionen er nedjusteret med ca fra 2008 til Det er ikke helt ved siden af at sige, at tilbagegangen i beskæftigelsen fra 2001 til 2010 skyldes en dataomlægning i Danmarks Statistik og et konjunkturomslag fra 2009 til De største tab har fundet sted i brancherne industri og landbrug, hvor der i 2010 er ca færre beskæftigede end i Men også bygge og anlæg har mistet et betragteligt antal arbejdspladser, ca , over den ni årige periode. Den største vækst forekommer i de offentlige erhverv, som er vokset med ca Ligeledes har de mere videnstunge erhverv (erhvervsservice samt finansiering og forsikring) oplevet fremgang i beskæftigelsen på ca Figur 2.3 Region Syddanmarks vækst i beskæftigelsen Note: Beskæftigelse er opgjort efter arbejdssted. Kilde: Danmarks Statistik, tabel RASA1 og RASA01. Alle brancher Tilbagegangen har dermed primært fundet sted inden for de brancher, hvor regionen er specialiseret. Industri og landbrug er brancher, hvor der samlet har 15

16 været et fald i beskæftigelsen i Danmark. De to brancher er begge udsat for betydelige virkninger af globaliseringen. Industrien oplever dels øget konkurrence på færdigvaremarkederne, dels en øget opsplitning af værdikæden, hvilket betyder, at en række job i Region Syddanmark er flyttet til udlandet. Jernog metalindustrien melder dog om, at man inden for branchen er begyndt at rykke op i værdikæden. Inden for landbruget og næringsnydelsesmiddelindustrien er den seneste udvikling, at i stedet for at forarbejde råvarene i Danmark, eksporteres de levende dyr nu til udlandet for at blive forarbejdet. Det rammer beskæftigelsen af ufaglærte i nærings- og nydelsesmiddelindustrien. Regionen er dog ikke ved at miste sin specialisering, men følger den generelle danske udvikling ARBEJDSKRAFTOPLANDE Regionen er inddelt i arbejdskraftoplandene Fyn, Trekantområdet, Sydvestjylland og Grænselandet. Mange borgere pendler over kommunegrænserne for at arbejde, men pendlingen sker primært inden for arbejdskraftoplandene. Et arbejdskraftopland er således et område, der deler arbejdskraft, jf. Figur 2.4. Figur 2.4 De fire arbejdskraftoplande Billund Vejle Esbjerg Vejen Kolding Fredericia Middelfart Odense Fyn: 35% ~ beskæftigede Trekantområdet 36% ~ beskæftigede Haderslev Assens Sydvestjylland 15% ~ beskæftigede Tønder Svendborg Grænselandet 14% ~ beskæftigede Sønderborg Aabenraa Note: Beskæftigelse er opgjort efter arbejdssted. Kilde: Copenhagen Economics og Danmarks Statistik, tabel RASA1. De fire arbejdskraftoplande har ikke samme størrelse. Fyn og Trekantområdet har henholdsvis 35 og 36 procent af den syddanske beskæftigelse, svarende til henholdsvis og beskæftigede. Sydvestjylland og Grænselandet 16

17 har omtrent samme størrelse, og de deler de resterende 29 procent mellem sig. Der er henholdsvis og beskæftigede i områderne. Internt i regionen er der stor forskel på, inden for hvilke brancher beskæftigelsen er koncentreret. Vi bruger specialisering 1 til at beskrive, hvor arbejdskraftoplandene adskiller sig fra det generelle billede, vi har givet for Region Syddanmark. Fyn er særligt specialiseret inden for information og kommunikation, mens Trekantområdet er specialiseret inden for handel og transport mv. og industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. Sydvestjylland er ligeledes specialiseret inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed og inden for ejendomshandel og udlejning. Grænselandet er specialiseret inden for finansiering og forsikring samt landbrug, skovbrug og fiskeri, jf. Figur 2.5. Figur 2.5 Arbejdskraftoplandenes specialisering 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 36% 37% 37% 36% 40% 38% 16% 15% 14% 12% 12% 14% 11% 19% 35% 34% 38% Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice 14% 33% 33% Finansiering og forsikring 13% 17% Handel og transport mv. 17% 28% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 32% 37% 7% 9% 52% 15% 13% 18% 36% 33% Fyn Grænselandet Sydvestjylland Trekantområdet Information og kommunikation Kultur, fritid og anden service 32% 33% 16% 14% Landbrug, skovbrug og fiskeri 14% Fyn: 35 % 39% Offentlig administration, undervisning og sundhed Trekantområdet: 36 % Sydvestjylland: 15 % Grænselandet: 14 % Note: Beskæftigelse er opgjort efter arbejdssted. De stiplede linier angiver hver af arbejdskraftoplandenes andele af den samlede beskæftigelse i Region Syddanmark. Kilde: Danmarks Statistik, tabel RASA1. Den forskellige specialisering gør, at arbejdskraftoplandene efterspørger forskellige typer arbejdskraft. Derfor vil vi gå et skridt videre og undersøge, hvilke underbrancher arbejdskraftoplandene adskiller sig på i forhold til Region Syddanmark som helhed. 1 Udregnet for hver branche som forholdet mellem andelen af beskæftigede i arbejdskraftoplandet i branchen og andelen af beskæftigede i hele regionen i branchen. Et arbejdskraftopland kan således siges at være specialiseret i en branche hvis specialiseringsgraden for branchen er større end 1. 17

18 Trekantområdet Trekantområdet er specialiseret inden for de industrielle brancher. Alle industribrancher har haft en markant tilbagegang i beskæftigelsen over de seneste ni år i regionen. Trekantområdet har haft svagere fald i beskæftigelse i disse brancher end den øvrige del af regionen (med undtagelse af branchen mineralolie-, kemisk- og medicinalindustri mv.), hvormed specialiseringen inden for disse brancher er steget de sidste ni år, jf. Tabel 2.2. Tabel 2.2 Trekantområdets specialisering Branche Beskæftigelsen 2010 Ændring i beskæftigelsen Ændring i specialisering Mineralolie-, kemisk- og medicinalindu. mv % Plast-, glas- og betonindustri % Tekstil-, beklædnings- og læderindustri % Møbelindustri og anden industri % Energiforsyning % Transport % Handel % Nærings- og nydelsesmiddelindustri % Træ-. papir- og grafisk industri % Vidensservice % Andre serviceydelser mv % Ejendomshandel og udlejning % Hoteller og restauranter % Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service % Bygge og anlæg % Offentlig administration, forsvar og politi % Note: Beskæftigelse er opgjort efter arbejdssted. Specialisering er beregnet som andelen af beskæftigelsen i branchen i arbejdskraftoplandet i forhold til andelen af beskæftigelsen i branchen i hele regionen. Kilde: Danmarks Statistik, tabel RASA1 og RASA01. Trekantområdets store industrivirksomheder er SCA Packaging Denmark A/S, NCC Roads A/S, LM Wind Power A/S og LEGO System A/S. Derudover ligger mange andre store danske virksomheder (med ansatte eller derover) blandt andet flere DONG Energy virksomheder og handelsvirksomhederne Fakta A/S og Supergros A/S i Trekantområdet, jf. appendixmaterialet til denne rapport. I de seneste ni år er beskæftigelsen i Trekantområdet faldet knap personer. Den største tilbagegang har været inden for industribrancherne, landbruget og bygge og anlæg ligesom i resten af Syddanmark. Derimod er branchen handel steget markant, hvor der er skabt job, jf. Figur

19 Figur 2.6 Trekantområdets ændring i antallet af beskæftigede fordelt på brancher, Handel Sundhedsvæsen Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Ejendomshandel og udlejning Kultur og fritid Undervisning Hoteller og restauranter Finansiering og forsikring Uoplyst aktivitet Vidensservice Energiforsyning Råstofindvinding Offentlig administration, forsvar og politi Andre serviceydelser mv. Sociale institutioner Tekstil-, beklædnings- og læderindustri Vandforsyning og renovation Mineralolie-, kemisk- og medicinalindu. mv. Information og kommunikation Transport Møbelindustri og anden industri Træ-. papir- og grafisk industri Plast-, glas- og betonindustri Bygge og anlæg Landbrug, skovbrug og fiskeri Jern- og metalindustri Nærings- og nydelsesmiddelindustri Note: Beskæftigelse er opgjort efter arbejdssted. Kilde: Danmarks Statistik, tabel RASA1 og RASA01. Fyn Fyns helt store speciale er som nævnt information og kommunikation. Over halvdelen af alle beskæftigede i Region Syddanmark i denne branche arbejder på Fyn, og branchens andel af beskæftigede stiger stadig i forhold til resten af Region Syddanmark, hvormed specialiseringen stadig stiger, jf. Tabel

20 Tabel 2.3 Fyns specialisering Branche Beskæftigelsen 2010 Ændring i beskæftigelsen Ændring i specialisering Information og kommunikation % Vandforsyning og renovation % Sundhedsvæsen % Undervisning % Uoplyst aktivitet % Vidensservice % Kultur og fritid % Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service % Sociale institutioner % Hoteller og restauranter % Bygge og anlæg % Note: Tabellen viser kun brancher med en specialiseringsgrad på over 1 og er rangeret så de mest specialiserede brancher står øverst. Beskæftigelse er opgjort efter arbejdssted. Specialisering er beregnet som andelen af beskæftigelsen i branchen i arbejdskraftoplandet i forhold til andelen af beskæftigelsen i branchen i hele regionen. Kilde: Danmarks Statistik, tabel RASA1 og RASA01. Af tabellen ses det endvidere at Fyn blandt andet er specialiseret i undervisning, hvilket i høj grad skyldes tilstedeværelsen af Syddansk Universitet. 2 Samlet har Fyn næsten færre beskæftigede i 2010 end i Som resten af regionen har Fyn oplevet det største fald inden for industriens brancher og landbruget, mens den største vækst er sket inden for sundhedsvæsen og uddannelse samt rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, jf. Figur For hvert arbejdskraftopland findes der en tabel i bilaget med alle virksomheder med mere end 199 ansatte. 20

21 Figur 2.7 Fyns ændring i antallet af beskæftigede fordelt på brancher, Sundhedsvæsen Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Undervisning Kultur og fritid Ejendomshandel og udlejning Sociale institutioner Uoplyst aktivitet Hoteller og restauranter Information og kommunikation Transport Handel Råstofindvinding Mineralolie-, kemisk- og medicinalindu. mv. Finansiering og forsikring Offentlig administration, forsvar og politi Energiforsyning Andre serviceydelser mv. Tekstil-, beklædnings- og læderindustri Vidensservice Træ-. papir- og grafisk industri Vandforsyning og renovation Møbelindustri og anden industri Plast-, glas- og betonindustri Nærings- og nydelsesmiddelindustri Bygge og anlæg Landbrug, skovbrug og fiskeri Jern- og metalindustri Note: Beskæftigelse er opgjort efter arbejdssted. Kilde: Danmarks Statistik, tabel RASA1 og RASA01. Sydvestjylland Sydvestjylland er stærkt specialiseret inden for råstofudvinding. Der er sket en stor vækst i beskæftigelsen og en øget specialisering i råstofinvinding gennem de seneste ni år, jf. Tabel 2.4. Råstofudvinding dækker over virksomheder som Danbor Service A/S og Semco Maritime A/S. 21

22 Tabel 2.4 Sydvestjyllands specialisering Branche Beskæftigelsen 2010 Ændring i beskæftigelsen Ændring i specialisering Råstofindvinding % Nærings- og nydelsesmiddelindustri % Offentlig administration, forsvar og politi % Tekstil-, beklædnings- og læderindustri % Energiforsyning % Møbelindustri og anden industri % Landbrug, skovbrug og fiskeri % Bygge og anlæg % Kultur og fritid % Hoteller og restauranter % Sociale institutioner % Ejendomshandel og udlejning % Note: Tabellen viser kun brancher med en specialiseringsgrad på over 1 og er rangeret så de mest specialiserede brancher står øverst. Beskæftigelse er opgjort efter arbejdssted. Specialisering er beregnet som andelen af beskæftigelsen i branchen i arbejdskraftoplandet i forhold til andelen af beskæftigelsen i branchen i hele regionen. Kilde: Danmarks Statistik, tabel RASA1 og RASA01. Sydvestjylland er også specialiseret inden for møbel og tekstilindustri. Møbelindustrien i Sydvestjylland omfatter blandt andet BoConcept A/S. Sydvestjylland har, som de øvrige arbejdslraftoplande, oplevet et fald i beskæftigelsen over de seneste ni år. Næsten færre personer er beskæftiget i Sydvestjylland i Det er de samme brancher som i de øvrige arbejdskraftoplande, der trækker ned, og igen er det industribrancherne, der falder tilbage jf. Figur

23 Figur 2.8 Sydvestjyllands ændring i antallet af beskæftigede fordelt på brancher, Råstofindvinding Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Sundhedsvæsen Vidensservice Kultur og fritid Uoplyst aktivitet Offentlig administration, forsvar og politi Sociale institutioner Ejendomshandel og udlejning Energiforsyning Undervisning Finansiering og forsikring Hoteller og restauranter Tekstil-, beklædnings- og læderindustri Mineralolie-, kemisk- og medicinalindu. mv. Andre serviceydelser mv. Information og kommunikation Træ-. papir- og grafisk industri Plast-, glas- og betonindustri Handel Nærings- og nydelsesmiddelindustri Vandforsyning og renovation Bygge og anlæg Møbelindustri og anden industri Landbrug, skovbrug og fiskeri Transport Jern- og metalindustri Note: Beskæftigelse er opgjort efter arbejdssted. Kilde: Danmarks Statistik, tabel RASA1 og RASA01. Grænselandet Grænselandet er specialiseret inden for jern- og metalindustri. Den dækker over både Danfoss A/S, Linak A/S og store aluminiumsvirksomheder som fx Hydro Aluminium. Beskæftigelsen i jern- og metalindustrien er faldet med 24 procent over de seneste ni år. Endnu større har faldet været i beskæftigelsen i branchen træ-. papir- og grafisk industri, som er faldet med 33 procent, jf. Tabel

24 Tabel 2.5 Grænselandets specialisering Branche Beskæftigelsen 2010 Ændring i beskæftigelsen Ændring i specialisering Jern- og metalindustri % Træ-. papir- og grafisk industri % Finansiering og forsikring % Landbrug, skovbrug og fiskeri % Uoplyst aktivitet % Energiforsyning 498-2% Andre serviceydelser mv % Sociale institutioner % Ejendomshandel og udlejning % Undervisning % Note: Tabellen viser kun brancher med en specialiseringsgrad på over 1 og er rangeret så de mest specialiserede brancher står øverst. Beskæftigelse er opgjort efter arbejdssted. Specialisering er beregnet som andelen af beskæftigelsen i branchen i arbejdskraftoplandet i forhold til andelen af beskæftigelsen i branchen i hele regionen. Kilde: Danmarks Statistik, tabel RASA1 og RASA01. Sydbanks placering i Aabenraa gør desuden, at Grænselandet er specialiseret inden for branchen finansiering og forsikring, og branchen er vokset med 11 procent siden Det største fald i antal beskæftigede, er sket inden for industribrancherne og transport, og samlet set har Grænselandet mistet job, jf. Figur

25 Figur 2.9 Grænselandets ændring i antallet af beskæftigede fordelt på brancher, Sociale institutioner Undervisning Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Sundhedsvæsen Ejendomshandel og udlejning Finansiering og forsikring Handel Uoplyst aktivitet Andre serviceydelser mv. Hoteller og restauranter Mineralolie-, kemisk- og medicinalindu. mv. Energiforsyning Råstofindvinding Kultur og fritid Vidensservice Nærings- og nydelsesmiddelindustri Landbrug, skovbrug og fiskeri Plast-, glas- og betonindustri Vandforsyning og renovation Træ-. papir- og grafisk industri Møbelindustri og anden industri Bygge og anlæg Offentlig administration, forsvar og politi Information og kommunikation Tekstil-, beklædnings- og læderindustri Transport Jern- og metalindustri Note: Beskæftigelse er opgjort efter arbejdssted. Kilde: Danmarks Statistik, tabel RASA1 og RASA01. Regionen som helhed Regionen som helhed har oplevet en tilbagegang i beskæftigelsen på ca siden Det største fald på ca er sket inden for jern og metal og inden for landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor ca job er gået tabt. De største stigninger er sket inden for sundhedsvæsenet, hvor beskæftigelsen er vokset med og inden for rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, hvor beskæftigelsen er vokset med ca Figur 2.10 viser, hvordan de enkelte brancher har udviklet sig på regionsplan. 25

26 Figur 2.10 Region Syddanmarks ændring i antallet af beskæftigede fordelt på brancher, Sundhedsvæsen Rejsebureauer, rengøring og anden Undervisning Handel Kultur og fritid Ejendomshandel og udlejning Sociale institutioner Råstofindvinding Uoplyst aktivitet Hoteller og restauranter Finansiering og forsikring Energiforsyning Vidensservice Andre serviceydelser mv. Offentlig administration, forsvar og politi Mineralolie-, kemisk- og medicinalindu. mv. Information og kommunikation Tekstil-, beklædnings- og læderindustri Vandforsyning og renovation Træ-. papir- og grafisk industri Transport Plast-, glas- og betonindustri Møbelindustri og anden industri Bygge og anlæg Nærings- og nydelsesmiddelindustri Landbrug, skovbrug og fiskeri Jern- og metalindustri Note: Beskæftigelse er opgjort efter arbejdssted. Kilde: Danmarks Statistik, tabel RASA1 og RASA FREMTIDENS ERHVERVSSTRUKTUR I REGION SYDDANMARK Det forventes, at den samlede efterspørgsel efter arbejdskraft stiger med knap personer mellem 2010 og En væsentlig del af stigningen skyldes, at konjunktursituationen må ventes at blive bedre i løbet af de næste ti år. Samtidig vil typen af arbejdskraft, der efterspørges ændre sig. For eksempel vil der blive større efterspørgsel efter arbejdskraft inden for offentlige tjenester og erhverv, hvorimod de industrielle erhverv vil efterspørge mindre arbejdskraft. Samlet set betyder det, at der vil efterspørges mindre ufaglært arbejdskraft og mere uddannet arbejdskraft. Vi fremskriver beskæftigelsen fordelt på 27 brancher for at give et bud på, hvordan erhvervsstrukturen udvikler sig de næste fem til ti år. Vi tager udgangspunkt i den gennemsnitlige årlige vækstrate i perioden , men korrigerer vækstraterne for to forhold. For det første korrigerer vi for branchens konjunkturfølsomhed. For det andet korrigerer vi for strukturelle ændringer. 26

27 Fremskrivningsmetode De vækstrater, vi tager udgangspunkt i, er fra en periode, hvor der har været højkonjunktur de fleste år, men hvor perioden har været rammen om et af de værste konjunkturomslag siden 1930 erne. Samlet set vurderer vi derfor, at en fremskrivning, der baserer sig på disse vækstrater uden at korrigere for konjunktursituationen, vil give en undervurdering af regionens fremtidige efterspørgsel efter arbejdskraft. Nogle brancher går i disse år igennem strukturelle ændringer, mens andre brancher allerede har været igennem omstruktureringer, effektiviseringer og rationaliseringer. Det er ændringer, som har givet udslag i en nedgang i beskæftigelsen samt en ændring i sammensætningen af den efterspurgte arbejdskraft. Derfor korrigerer vi de langsigtede vækstrater for faktorer som outsourcing, klyngedannelse, demografi og politiske tiltag. Vi har vurderet den fremtidige efterspørgsel efter arbejdskraft ved at Analysere udviklingen i beskæftigelsen for 27 brancher i Region Syddanmark ved hjælp af data fra Danmarks Statistik, Statistikbanken Gennemføre interview med brancheorganisationer, Region Syddanmark, andre offentlige myndigheder og store virksomheder, for at høre deres vurdering af udviklingsperspektiverne for brancherne. Det samlede billede for hele regionen Baseret på vores fremskrivning af beskæftigelsesvæksten i perioden finder vi, at den samlede efterspørgsel efter arbejdskraft vil stige med ca , jf. Figur Perioden var præget af store udsving i beskæftigelsen på grund af tekniske justeringer i beskæftigelsesstatistikken og på grund af finanskrisen. Efter dykket i 2010, forventer vi, at udviklingen vender, og at efterspørgslen efter arbejdskraft stiger signifikant indtil 2013, hvorefter den vil være nogenlunde konstant gennem den sidste del af perioden. 27

28 Figur 2.11 Forventet fremtidig udvikling i den samlede efterspørgsel i Region Syddanmark År Note: Datagrundlaget er opgjort på arbejdsstedskommune. Kilde: Egne beregninger og Danmarks Statistik, tabel RASA1 og RASA01. Det samlede fald i efterspørgslen efter arbejdskraft inden for industrien på personer vil være meget ulige fordelt på brancher. Mens efterspørgslen efter arbejdskraft inden for sundhedsvæsenet stiger med godt 2.300, mindskes efterspørgslen efter arbejdskraft inden for nærings- og nydelsesmiddel falde med ca personer og inden for landbrug, skovbrug og fiskeri med mere end personer, jf. Figur Se appendixmaterialet for den forventede beskæftigelsesændring fordelt på brancher for hvert arbejdskraftopland. 28

29 Figur 2.12 Region Syddanmarks forventede ændring i antallet af beskæftigede fordelt på brancher, Nærings- og nydelsesmiddelindustri Offentlig administration, forsvar og politi Møbelindustri og anden industri Landbrug, skovbrug og fiskeri Jern- og metalindustri Mineralolie-, kemisk- og medicinalindu. mv. Andre serviceydelser mv. Energiforsyning Tekstil-, beklædnings- og læderindustri Vandforsyning og renovation Information og kommunikation Ejendomshandel og udlejning Uoplyst aktivitet Finansiering og forsikring Kultur og fritid Træ-. papir- og grafisk industri Plast-, glas- og betonindustri Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Råstofindvinding Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Vidensservice Transport Hoteller og restauranter Bygge og anlæg Handel Note: Datagrundlaget er opgjort på arbejdsstedskommune. Kilde: Egne beregninger og Danmarks Statistik, tabel RASA1 og RASA01. Nedenfor vil den historiske ændring i efterspørgslen og antagelserne bag vores fremskrivninger blive beskrevet branche for branche. Brancherne bliver beskrevet i en rækkefølge, der afspejler deres betydning i den samlede beskæftigelse i regionen. Offentlige og personlige tjenester Generelt forventes det, at der vil være en beskæftigelsesmæssig vækst inden for offentlige og personlige tjenester. Beskæftigelsen inden for sociale institutioner vil stige med gennemsnitlig ca. 0,3 pct. om året frem mod 2020 primært som følge af et stigende antal ældre, der skal på plejehjem. Undervisningssektoren vil vokse som følge af, at flere unge skal gennem uddannelsessystemet. Vi vurderer, at beskæftigelsen inden for sektoren vil stige med ca.0,4 pct. om året hen mod Det stigende antal ældre og de mange nye behandlingstilbud vil fortsat sætte sundhedsvæsenet under pres. Den nuværende aftale mellem regionerne og regeringen betyder, at antallet af gennemførte behandlinger skal stige med 3% p.a. Vi forventer derfor, at væksten i beskæftigelsen inden for 29

30 sundenhedsvæsenet fortsætter uændret. Det betyder, at efterspørgslen stiger med ca personer fra 2010 til 2020, svarende til en vækst på gennemsnitlig ca. 0,6 pct. om året. Her er det værd at bemærke, at det hovedsagligt vil være øget efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft såsom sygeplejersker og læger. Den offentlige administration, forsvar og politi er det eneste område, der kommer til at opleve et fald i efterspørgslen. Dette skyldes effektiviseringer inden for det offentlige. Da dette område udgør en begrænset del af beskæftigelsen vil faldet i efterspørgslen på ca personer være stort i forhold til branchens størrelse, ca. 1,2 pct. fald om året. De detaljerede fremskrivninger på kommuneog brancheniveau fremgår af appendix til rapporten. Handel, transport og hotel Vi forventer en væsentlig vækst inden for disse brancher de næste ti år. Beskæftigelsen inden for handel ventes at stige med gennemsnitligt ca. 0,8 procent om året. Transporterhvervet ventes at vokse med ca. 1 procent i gennemsnit om året. Hotel og restauration ventes at ville opleve en beskæftigelsesvækst på ca.1½ procent om året i gennemsnit. Væksten er primært drevet af en tilbagevenden til en mere normal konjunktursituation. Hertil kommer dog også, at vi forventer en mere strukturel fremgang inden for erhvervene. Turisme er et væksterhverv i Syddanmark. Det er primært sommerhusturister, der besøger Region Syddanmark. En høj andel af turisterne er børnefamilier. Andelen af sommerhusturister, der er 50 år+ og uden børn, stiger. 50+ gruppen har et højere døgnforbrug og går på museer/restauranter i stedet for burgerbar/strand. Det betyder, at flere uddannede vil blive efterspurgt til at give oplevelser. For eksempel er biologer og geologer blevet ansat til at fortælle om vadehavet. Det er især tyskere og hollændere, der benytter sig af sommerhuse, og de kræver højere kvalitet. Det betyder flere ombygningerne større sommerhuse, pool, jaccuzi og internetadgang. Alt i alt vil beskæftigelsen stige, og andelen af uddannede vil stige svagt ift. ufaglært. Inden for handel taler den generelle fremgang i indkomsterne for, at forbruget vil stige, hvilket vil øge efterspørgslen inden for handel. Omvendt kan fremgangen inden for e-handel og tendensen til øget selvbetjening inden for detailhandel tale for, at der bliver behov for færre ansatte i erhvervet. Inden for transport er der en del usikkerhed om den strukturelle udvikling. På den ene side er globaliseringen en stærk drivkraft for øget transport og øget beskæftigelse inden for erhvervet. EU Kommissionens fremskrivninger af transportmængderne tyder også på en stærk vækst i transportmængderne på E45 i Syddanmark. På den anden side er det ikke sikkert, at det bliver danske vognmænd, chauffører, disponenter og speditører, der får glæde af væksten. Danske chauffører har højere lønninger end polske og tyske chauffører. En af grundene til, at det ikke har medført, at transportopgaver er flyttet ud af Danmark, kan være EU's cabotageregler, der sætter et loft på, hvor meget fx 30

31 polske vognmænd må køre af indenrigskørsel i Danmark. EU overvejer i øjeblikket en liberalisering af cabotagen, og det kan medføre en udflytning af dele af det danske transporterhverv. Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Vi forventer, at industrien, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed samlet set vil gå tilbage frem mod Tilbagegangen vil samlet være ca. ca. syv tusind beskæftigede inden for industrien, mens der vil være en fremgang på ca beskæftigede inden for råstofindvinding og en mindre tilbagegang inden for forsyningsvirksomhed. Tilbagegangen inden for industrien er strukturelt betinget, idet udflytningstendenserne inden for jern og metal, nærings- og nydelsesmiddel og møbel- og anden industri ventes at fortsætte. Inden for enkelte industribrancher vil en tilbagevenden til en mere normal konjunktursituation medføre en væsentlig beskæftigelsesfremgang. Det drejer sig først og fremmest om plast-, gas- og betonindustrien, hvor virksomhederne i høj grad er underleverandører til bygge- og anlægsbranchen samt vindmølleindustrien. Fremgangen for enkelte plast-, gas- og betonindustrien og tekstilindustrien kan dog ikke opveje tilbagegangen for resten af industrien. Erhvervsservice Beskæftigelsen inden for erhvervsservice har været støt stigende inden for de seneste år - bortset fra faldet fra Den forventede positive udvikling i form af en beskæftigelsesvækst på ca. ½ pct. pr. år frem mod 2020 inden for rejsebureauer, rengøring og anden operationel service skyldes både en positiv konjunkturpåvirkning og en tendens til stigende udlicitering, specialisering og outsourcing både inden for de private og det offentlige. Inden for vidensservice, der inkluderer rådgivning, forskning og udvikling, vil den øgede brug af konsulent- og rådgivningsvirksomheder fortsat hæve efterspørgslen efter arbejdskraft, og vi forventer ingen strukturelle ændringer her. Det forventes, at den positive udvikling vil fortsætte uforandret, og at der ikke er nye strukturelle ændringer på vej, som vil påvirke beskæftigelsen. Bygge og anlæg Bygge- og anlægsbranchen er meget konjunkturfølsom, 4 og forventningen er derfor, at en tilbagevenden til en mere normal konjunktursituation hen mod 2020 vil medføre en beskæftigelsesvækst på i alt ca job, svarende til ca. 1,3 procent vækst om året. Beskæftigelsesantallet i bygge- og anlægssektoren forventes dog ikke at komme op på niveauet før krisen. Branchen er udsat for 4 Det økonomiske råd (2008). 31