Medicin og narkotika i trafikken et litteraturstudie

Transkript

1 RAPPORT 2/1998 Medicin og narkotika i trafikken et litteraturstudie Inge Behrensdorff København 1998 Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 101 DK-2820 Gentofte Tlf.: Fax: E-post : [email protected] Rapport 2/1998 Medicin og narkotika i trafikken et litteraturstudie Inge Behrensdorff Rapporten er trykt og indbundet hos Kailow tryk A/S, Skalbakken 8, 2700 Vanløse I 700 eksemplarer i august 1998 Bestilles hos Statens Information Publikationsafdelingen Postboks København K Tlf.:

2 Fax: E-post: Pris pr. bind kr. 50,- incl. 25% moms. ISBN ISSN Forsideillustration: Steen Allin Notatet kan frit citeres med angivelse af kilden Rådet for Trafiksikkerhedsforskning er en selvstændig institution under Trafikministeriet. Rådets medlemmer repræsenterer en række institutioner, organisationer, foreninger m.v. med tilknytning til trafiksikkerhedsarbejdet. Rådets sekretariat udfører forskningsopgaver besluttet af Rådet. Sekretariatet rådgiver desuden Trafikministeren i spørgsmål vedrørende trafiksikkerhed, ligesom det indsamler og formidler danske og udenlandske forskningsresultater til alle interesserede. Opgaverne ligger primært inden for områderne trafikantadfærd, køretøjsindretning og -udstyr. RfT udgiver følgende publikationer: Rapporter, normalt indeholdende resultater fra afsluttede forskningsprojekter, der tegner sekretariatets, men ikke nødvendigvis det samlede Råds synspunkter. Arbejdsrapporter indeholdende delresultater fra større projekter eller endelige resultater fra småprojekter, udredningsvirksomhed m.v., og som ikke nødvendigvis i enhver henseende tegner sekretariatets eller det samlede Råds synspunkter. Beretninger, der udgives en gang årligt med en samlet oversigt over det foregående års aktiviteter. I særlige tilfælde Rådsrapporter, indeholdende større samlede forskningsprojekter, hvis indhold og resultater giver udtryk for det samlede Råds synspunkter. 2

3 Forord Trafikministeriet rettede i 1996 henvendelse til Rådet for Trafiksikkerhedsforskning med anmodning om at overveje, hvorvidt der er behov for nærmere at undersøge, om medicin og narkotika er et problem for trafiksikkerheden i Danmark. Som følge af henvendelsen nedsatte RfT en arbejdsgruppe med deltagelse fra Retskemisk Afdeling ved Retsmedicinsk Institut i København, læge, politi samt Afdeling for Social Medicin og Psykosocial Sundhed under Institut for Folkesundhedsvidenskab for via et tværfagligt samarbejde at angribe problemstillingen på kort og lang sigt. Som led i dette arbejde blev det besluttet, at RfT skulle udføre et litteraturstudie for at indsamle resultater af udenlandsk og dansk forskning. Denne rapport skal dermed ses som et svar på Trafikministeriets henvendelse. Rapportens konklusion er, at medicin og narkotika, alene eller sammen med alkohol, ser ud til at være en uheldsfaktor ikke kun internationalt, men også i den danske trafik. Da den nuværende viden om problemets omfang i Danmark er meget mangelfuld foreslås forskellige initiativer, der på længere sigt kan skaffe et bredere grundlag for evt. lovændringer, uddannelse og information af danske trafikanter. Rapportens forfatter vil gerne her benytte lejligheden til at takke deltagerne i arbejdsgruppen samt Lægemiddelstyrelsen for sagkyndig bistand og kommentarer til rapportens indhold, ikke mindst på det fagmedicinske område. Gentofte, juli 1998 Kurt Petersen Forskningschef 3

4 Kort sammenfatning Denne rapport belyser problemstillingen medicin/narkotika, sekundært alkohol, og trafiksikkerhed baseret på udenlandsk og dansk litteratur samt dansk uheldsstatistik. Det er kendetegnende, at der internationalt knytter sig stor usikkerhed til, hvad medicin/narkotika reelt betyder for trafiksikkerheden. Trods forskelle i undersøgelserne peger resultaterne samlet på, at specielt nerve-/sovemedicin med benzodiazepiner, hash, heroin, kokain samt amfetamin nu oftere konstateres hos dræbte og tilskadekomne - ofte sammen med alkohol, der fortsat er det hyppigst fundne stof. Trods få og uens undersøgelser ses samme tendens i Danmark som internationalt. De sidste 10 års uheldsstatistik viser dog et ret konstant antal dræbte og tilskadekomne påvirket af medicin/narkotika, årligt i alt ca. 60. Udenlandske beregninger antyder, at risikoen for at blive dræbt er signifikant større for en fører påvirket af medicin/narkotika end for en ikke-påvirket. Specielt benzodiazepiner og alkohol medfører en uforudsigelig risikoforøgelse. Flere lande har eller vil skærpe lovgivningen for at sætte ind specielt mod narkotikapåvirkede trafikanter. Der stiles mod at øge politiets opmærksomhed mod medicin/narkotika, og internationalt arbejdes med forslag til mere specifik mærkning af trafikfarlig medicin. I Danmark er der meget mangelfuld viden om forholdene. Derfor opstilles en række forslag til initiativer, der kan iværksættes enkeltvis eller i samarbejde mellem forskellige myndigheder. 4

5 Abstract This report summarises existing knowledge of licit/illicit drugs, including alcohol, related to road safety based on selected international and Danish literature, including Danish accident statistics. Internationally, the present situation is characterised by uncertainty about the prevalence and role of licit/illicit drugs on road safety. Despite large differences, most international studies indicate that especially benzodiazepines, cannabis, heroine, cocaine and amphetamines are increasingly found in killed and injured road users - alone or with alcohol. In spite of few Danish investigations, similar trends are found in blood samples from Danish drivers. However, a 10-year review of accident statistics shows rather stable figures for licit/illicit drugs including alcohol, annually about 5% of all Danish alcohol-related accidents. International calculations indicate that the risk of a fatal accident is significantly increased for drug-impaired drivers. Especially alcohol in combination with benzodiazepines and illicit drugs result in an indefinitely risk increase. Some countries have or will strengthen legislation and police enforcement against illicit drugs and driving. Further, various international initiatives are taken to classify and label drugs hazardous to driving more specifically. As in Denmark only sparse knowledge exits, the report recommends a number of initiatives that may be conducted separately or in co-operation between various authorities. 5

6 Indhold 1 BAGGRUND OG FORMÅL LOVGIVNING FÆRDSELSLOVEN I DANMARK PROCEDURER FOR UNDERSØGELSE AF DANSKE TRAFIKANTER UDLANDET - LOVGIVNING OG NYE INITIATIVER TRAFIKFARLIG MEDICIN OG NARKOTIKA HVAD ER TRAFIKFARLIG MEDICIN? EKSEMPLER PÅ TRAFIKFARLIG MEDICIN OG NARKOTISKE STOFFER MÆRKNING OG VEJLEDNING FORBRUG AF TRAFIKFARLIG MEDICIN I DANMARK EU-SKØN AF FORBRUG AF MEDICIN OG NARKOTIKA DANSKE UNDERSØGELSER AF TRAFIKANTER PÅVIRKET AF MEDICIN/NARKOTIKA, ALENE ELLER SAMMEN MED ALKOHOL DEN OFFICIELLE UHELDSSTATISTIK POLITIETS AFGØRELSER FOR OVERTRÆDELSE AF UNDERSØGELSER OM LOVLIGE/ULOVLIGE STOFFER, ALENE ELLER SAMMEN MED ALKOHOL UDENLANDSKE UNDERSØGELSER AF TRAFIKANTER PÅVIRKET AF MEDICIN/NARKOTIKA, ALENE ELLER SAMMEN MED ALKOHOL FOREKOMST AF MEDICIN OG NARKOTIKA I TRAFIKKEN ANALYSER AF BLODPRØVER FRA DRÆBTE OG SKADEDE SAMT TRAFIKANTER MISTÆNKT FOR PÅVIRKNING MED MEDICIN ELLER NARKOTIKA UHELDSRISIKO RISIKO FOR AT BLIVE DRÆBT ELLER SKADET SKYLD- OG RISIKOANALYSER SÆRLIGE RISIKOFORHOLD FOR NERVE-/SOVEMEDICIN MEDICIN/NARKOTIKA - PÅVIRKNING AF KØREFÆRDIGHEDER METODER TIL PÅVISNING AF PÅVIRKET KØREFÆRDIGHED RESULTATER AF FORSØG MED MEDICIN NERVE-/SOVEMEDICIN OG ALKOHOL RESULTATER AF FORSØG MED ULOVLIGE STOFFER LETTE METODER TIL PÅVISNING AF MEDICIN OG NARKOTIKA DRE-TESTS SPYT SVED URIN ØJENBEVÆGELSER INITIATIVER VEDR. MÆRKNING OG ORDINATION AF LÆGEMIDLER EKSEMPLER PÅ TRAFIKSIKRE LÆGEMIDLER TIL BILISTER LÆGESTUDERENDES VIDEN OM MEDICIN OG TRAFIKSIKKERHED

7 10 SAMMENFATNING LOVGIVNING OG MÆRKNING AF TRAFIKFARLIG MEDICIN MEDICIN OG NARKOTIKA I TRAFIKKEN TILSKADEKOMNE TRAFIKANTER PÅVIRKET AF MEDICIN OG NARKOTIKA OG/ELLER ALKOHOL HYPPIGST FUNDNE STOFFER UHELDSRISIKO/UHELDSFAKTOR PÅVIRKNING AF KØREFÆRDIGHEDER INTERNATIONALE INITIATIVER KONKLUSION OG ANBEFALINGER POLITIETS ROLLE - FORSLAG TIL INITIATIVER LOVGIVNING - FORSLAG TIL INITIATIVER RETSKEMISKE ANALYSER - FORSLAG TIL INITIATIVER SUNDHEDSMYNDIGHEDER - FORSLAG TIL INITIATIVER TRAFIKSIKKERHEDSFORSKNING - FORSLAG TIL INITIATIVER KAMPAGNER - FORSLAG TIL INITIATIVER KØREUDDANNELSE - FORSLAG TIL INITIATIVER SUMMARY WITH CONCLUSIONS AND RECOMMENDATIONS FOR DANISH INITIATIVES INTERNATIONAL STUDIES, RESULTS AND INITIATIVES DANISH LEGISLATION, STUDIES AND RESULTS CONCLUSIONS AND RECOMMENDATIONS FOR NATIONAL INITIATIVES REFERENCER: BILAG REFERATER AF DANSKE UNDERSØGELSER REFERATER AF UDVALGTE UDENLANDSKE UNDERSØGELSER LÆGEERKLÆRING VED UNDERSØGELSE AF PERSONER PÅVIRKET AF SPIRITUS, MEDICIN OG NARKOTIKA TABELLER OVER MEDICIN DER VURDERES TRAFIKSIKKER ANVENDTE ORD OG BEGREBER

8 igangsatte initiativer første resultater formål og indhold i denne rapport problemstilling anvendte ord og begreber Baggrund og formål Spørgsmålet om medicin og trafiksikkerhed har i de seneste år med mellemrum været genstand for debat i medierne i forbindelse med opgørelser over medicinforbruget i Danmark, som fx i denne overskrift Mange spritbilister er også medicinpåvirket. Trafikministeriet har i 1996 rettet henvendelse til RfT og anmodet rådet om at overveje, hvorvidt der er behov for yderligere dansk forskning på området, samt over for ministeriet at tilkendegive, hvorvidt der er et behov. RfT har som reaktion på henvendelsen tilkendegivet, at det var nødvendigt at iværksætte forskellige initiativer for at belyse spørgsmålet: Er medicin og narkotika et problem for trafiksikkerheden i Danmark? Internationalt har emnet medicin/narkotika og trafiksikkerhed i de seneste år også været genstand for stigende opmærksomhed, idet man ved retskemiske undersøgelser i stigende omfang har kunnet påvise tilstedeværelsen af et eller flere lovlige eller ulovlige stoffer, ofte i kombination med alkohol. I en EU-undersøgelse (1993) skønnes det, at lovlige eller ulovlige stoffer har været en medvirkende uheldsfaktor for ca. 10% af de af dræbte og tilskadekomne trafikanter. Dette har bl.a. givet sig udslag i forslag og anbefalinger til en række nye initiativer i EU, herunder ændret lovgivning, ved udstedelse af kørekort, ordination og udlevering af medicin samt oplysningskampagner. Som følge af Trafikministeriets henvendelse nedsatte RfT en arbejdsgruppe med deltagelse fra Retskemisk Afdeling under Retsmedicinsk Institut i København, politi, læge samt Afdeling for Social Medicin og Psykosocial Sundhed under Institut for Folkesundhedsvidenskab for via et tværfagligt samarbejde at angribe problemstillingen på kortere og længere sigt. De første resultater af det tværfaglige samarbejde førte i 1997 til, at Retskemisk Afdeling analyserede et mindre antal blodprøver fra uheld, der blev undersøgt som led i en dybdeanalyse af frontalkollisioner udført af Analysegruppen for Vejtrafikuheld, hvis sekretariatsfunktion varetages af RfT. Resultaterne af denne undersøgelse er nærmere omtalt i rapporten. Retskemisk Afdeling har iværksat analyse af blodprøver indsendt på grund af mistanke om påvirkning af alkohol eller andre stoffer som led i et nordisk samarbejde. Formålet hermed er at sammenligne analyseresultater af blodprøver, alle indsamlet i uge 10 i 1996 i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Resultater heraf forventes at foreligge efteråret Denne rapport har til formål at belyse problemstillingen indtagelse af medicin og narkotika i relation til trafiksikkerhed. Alkohol beskrives kun sekundært, men er ikke til at komme udenom, da det ofte indgår sammen med medicin og narkotika. Rapportens resultater er baseret på dansk og international litteratur, dansk uheldsstatistik samt politiets afgørelser for overtrædelse af Færdselsloven. Et særligt problem i relation til trafiksikkerhed er, at en række lægemidler, som ordineres og indtages lovligt, vurderes som trafikfarlige. Et andet problem, når man skal belyse spørgsmålet er, at medicin kan indeholde såvel lovlige som ulovlige stoffer. Som lovlige stoffer vurderes fx nerve- eller sovemedicin med benzodiazepin, smertestillende medicin med fx morfin, eller opkvikkende midler med efedrin. Lovlige stoffer kan også indtages ulovligt dvs. i misbrugsøjemed i store doser eller sammen med ulovlige stoffer, som fx hash, evt. kombineret med alkohol. Med lovlige stoffer menes i denne rapport lægeordineret medicin i lav terapeutisk dosis. Med ulovlige stoffer menes stoffer, som er ulovlige eller som indtages i ikketerapeutiske, ulovlige doser, (ikke-lægeordineret, høj dosis) fx misbrug af morfin/heroin. For at lette læsningen indeholder rapporten en liste over anvendte ord og begreber. Lovgivning Færdselsloven i Danmark I henhold til Færdselsloven er det ikke tilladt at køre i påvirket stand, hvad enten dette skyldes indtagelse af medicin eller ulovlige stoffer. I 54 anføres: et motordrevet køretøj må ikke føres eller forsøges ført af nogen, som på grund af 1

9 sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde. Det er således ikke forbudt at tage medicin og køre bil, men hvor der med lov nr. 287 af 10. juni 1976 i Færdselslovens 53 blev indført en fast grænse (0,8 promille) for, hvor meget alkohol man må have i blodet, er der ikke i loven fastsat grænseværdier for indtagelse af medicin eller narkotika. Straffen for at overtræde 54 og have kørt påvirket af medicin eller narkotika er almindeligvis bøde og betinget frakendelse af kørekortet. Frihedsstraf idømmes normalt kun i sager, hvor det skønnes, at den pågældende har kørt på en sådan måde, at han har udsat andres liv for alvorlig fare. Ved udmåling af straffen tages der udgangspunkt i Retslægerådets vurderinger baseret på Retskemisk Afdelings analyser af blod/urin samt lægens kliniske bedømmelse. På basis heraf omsættes personens påvirkethed med medicin/narkotika til en skala, der svarer til kørsel med alkohol i blodet. Generelt bruges følgende praksis: - let til middel påvirkning sidestilles med 0,8-1,2 promille - middel til svær påvirkning sidestilles med 1,21-2,0 - svær til voldsom påvirkning sidestilles medover 2,0 dvs. straffen for at køre medicin- eller narkotikapåvirket vil normalt svare til den hidtidige straf for promillekørsel (0,8-1,2) og være bøde på en månedsløn (4% af årslønnen) samt betinget frakendelse af kørekortet fra 1-3 år. Såfremt der foreligger overtrædelse af både 53 og 54 vil domfældelse normalt ske alene efter 53, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Nedsættelsen af promillegrænsen den fra 0,8 til 0,5 vil formentlig indebære en mindre justering af ovennævnte praksis. Procedurer for undersøgelse af danske trafikanter I henhold til færdselsloven kan politiet til enhver tid kræve, at føreren af et køretøj foretager en udåndingsprøve for at konstatere en evt. alkoholpromille. Såfremt der er grund til at antage, at der er tale om overtrædelse af 53 eller 54, kan politiet kræve udtagelse af blod- og urinprøve. Angår mistanken overtrædelse af 54, samt i særlige tilfælde ved overtrædelse af 53, kan politiet tillige fremstille den pågældende til klinisk undersøgelse. Lægen foretager den kliniske vurdering af en trafikants tilstand i henhold til et standardskema, hvor personens grad af påvirkethed for spiritus og/eller lovlige/ulovlige stoffer vurderes. Skema indgår som bilag 3. Med den eksisterende lovgivning har politiet således umiddelbart lov til at standse og alkometerteste trafikanter, hvorimod der ikke er hjemmel til at undersøge tilfældigt standsede trafikanter for medicin/narkotika. I henhold til Lov om ligsyn, obduktion og transplantation skal politiet begære obduktion eller rejse sigtelse mod en fører, såfremt der er mistanke om, at denne som følge af påvirkning har været skyldig i en strafbar handling, fx et færdselsuheld, hvor en modpart er blevet dræbt eller skadet, dvs. der er ikke noget krav om undersøgelse i de tilfælde, hvor en trafikant er dræbt eller skadet i eneuheld. Det er hermed op til politiet i hver enkelt tilfælde at vurdere, om der foreligger overtrædelse af 53 eller 54, og om der skal udtages blod- eller urinprøve for nærmere analyse eller foretages obduktion. I henhold til eksisterende retspraksis (Justitsministeriets cirkulære af ) foretages retskemiske undersøgelser normalt ikke, hvis alkoholpromillen har oversteget 0,8. Har promillen været under 0,8 og er trafikanten ved den kliniske undersøgelse fundet påvirket, begæres normalt medikamentundersøgelse af de indsendte blod- og urinprøver. Blod- og urinprøver fra hele landet (fra alle ikke-dræbte) sendes til Retsmedicinsk Institut, Retskemisk Afdeling, i København for nærmere analyse. Obduktion af dræbte trafikanter udføres ved de Retsmedicinske Institutter i København, Odense og Århus. 2

10 Udlandet - lovgivning og nye initiativer Ifølge de nationale lovgivninger i Norden, en række EU-lande (Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Tyskland, Spanien, Storbritannien) samt i fx Australien, Canada og USA er det principielt forbudt at føre et køretøj i påvirket tilstand. Desværre er der ingen steder nogen juridisk definition eller andre klare retningslinier for, hvad det vil sige at være påvirket af medicin eller narkotika, på samme måde som for alkohol. Imidlertid har der i flere lande i de sidste år været arbejdet på at skærpe lovgivningen og i denne forbindelse politiets opmærksomhed mod problemet. I Tyskland er der nu ved at blive vedtaget et lovforslag om, at man ikke må føre motorkøretøj, hvis man er påvirket af hash, heroin, morfin eller kokain. Loven er delvis vedtaget (marts 1998). Det foreslås, at straffen for at køre påvirket af disse stoffer skal være bøde, afhængig af omstændighederne fra DM. Det forudsættes i lovforslaget, at personer der får ordineret disse stoffer som led i behandling af en konkret sygdom ikke er omfattet af den nye lov. (Joó, 1998) I Sverige indførtes pr skærpede regler, idet der blev lagt et øget pres på lægerne om at medvirke til inddragelse af kørekortet af medicinske grunde, ligesom der blev stillet strengere krav til kørekortansøgere med hensyn til helbred og medicinafhængighed. Som led i arbejdet til ændret svensk lovgivning, blev der i 1996 udsendt en betænkning om Droger i Trafiken. Hvad angår sanktioner foreslås det bl.a. heri, at samme påvirkningsgrad, som gælder for alkohol, kommer til at gælde for påvirkning med medicin/narkotika. For at opdage påvirkede trafikanter i trafikken foreslås det, at det svenske politi rutinemæssigt i forbindelse med en udåndingsprøve foretager en øjenundersøgelse, som første del af den såkaldte DRE-test. (Justitiedepartementet, 1996) Se kapitel 8 for en nærmere beskrivelse af denne test. I foråret 1997 har det belgiske parlament fået forelagt et lovforslag, der så snart loven er vedtaget, gør det muligt at straffe trafikanter påvirket af ulovlige stoffer, og formentlig også af lovlige stoffer i ikke-terapeutiske doser. Hvad angår de lovlige stoffer, stiles der mod meget snart at få fastlagt grænseværdier for en række af de mest forekommende stoffer. Den ændrede belgiske lovgivning indebærer tillige, at politiet skal være mere opmærksomme på evt. påvirkning med andre stoffer og via særlige DRE-tests opdage trafikanter påvirket af medicin eller narkotika. (Peeters, 1997) I Norge har politiet, i modsætning til politiet i de fleste andre lande, igennem en længere årrække været mere opmærksomme på trafikanter påvirket af andet end alkohol. Dette har bevirket, at antallet af blodprøver, der analyseres på grund af mistanke om andre stoffer end alkohol, har et helt andet omfang end i andre lande. Ikke desto mindre har Stortinget besluttet, at alle blodprøver indsamlet fra førere, standset på grund af mistanke om påvirkning, skal analyseres for både alkohol og andre stoffer for at få et mere præcist billede over antallet af påvirkede i den norske trafik. Denne praksis blev indført i efteråret (Christophersen, 1997). Australien. Staten Victoria har for nylig kulegravet problematikken medicin/narkotika og trafiksikkerhed og har på den baggrund udsendt en række anbefalinger til nye initiativer: lovændringer, fx bøde til såvel chauffør og vognmand ved ulovligt påvirket kørsel, uddannelse af politiet for at skærpe opmærksomheden over for medicin/narkotika i trafikken, udarbejdelse af rutiner for kontrol af trafikanter, procedurer for frakendelse og generhvervelse af kørekort, mere information til ældre og erhvervschauffører, der får ordineret medicin samt til unge misbrugere, (Road Safety Committee, Parliament of Victoria 1996). Trafikfarlig medicin og narkotika I dette kapitel defineres begrebet trafikfarlig medicin. Desuden belyses regler for mærkning og vejledning samt skønnet forbrug i Danmark og udvalgte EU-lande, af såvel medicin som narkotika. 3

11 Hvad er trafikfarlig medicin? Trafikfarlig medicin er betegnelsen for lægemidler, der kan nedsætte evnen til at køre bil eller betjene maskiner. I 1981 tiltrådte Nordisk Råd en beslutning om at mærke trafikfarlige lægemidler, og fra 1. januar 1983 har en lang række lægemidler i Danmark været mærket med en rød advarselstrekant som udtryk for, at det pågældende præparat hører til i gruppen af trafikfarlige lægemidler. I Danmark er det Lægemiddelstyrelsen, der i samarbejde med et panel af læger, står for udarbejdelsen af en liste over trafikfarlig medicin. Listen omfatter i alt ca. 160 trafikfarlige lægemidler (fordelt på ca. 500 forskellige varenumre, hvis pakningsstørrelse og indtagelsesmåde medregnes). Som trafikfarlig medicin regnes beroligende og angstdæmpende nerve- /sovemedicin, køre- og søsygemidler, midler mod kvalme samt allergi, visse stærke smertestillende midler og hostemedicin, visse muskelafslappende midler samt midler mod epilepsi. Endvidere indgår stimulerende midler som amfetamin, visse afmagrings- og opstemmende præparater, som medfører urealistisk trafikbedømmelse. Endelig er også alle præparater, der indeholder mere end 10% alkohol, mærket som trafikfarlige. I modsætning til nerve-/sovemedicin er midler mod depression eller visse andre psykiske lidelser ikke mærket som trafikfarlige ifølge Lægemiddelstyrelsen. Imidlertid rådes der til forsigtighed efter indtagelse af disse stoffer ved bilkørsel og maskinbetjening, da de har en udtalt beroligende eller sløvende virkning (Bjørndal, 1996). Desuden er der i de senere år kommet nye midler mod høfeber/allergi/overfølsomhed, de såkaldte antihistaminer, som også kan have en sløvende virkning, uden at de er mærket med rød trekant. Eksempler på trafikfarlig medicin og narkotiske stoffer Der foregår et internationalt samarbejde om klassifikation af trafikfarlige lægemidler. Til grund herfor er lægelige vurderinger baseret på laboratorie- og simulatortests eller køreforsøg, der har vist, at det pågældende stof påvirker forsøgspersonernes evne til at køre bil. (Drummer, 1995, Parliament of Victoria, 1996, Solarz, 1995) Rækken af stoffer, der internationalt vækker bekymring ud fra et trafiksikkerhedssynspunkt kan opdeles på følgende måde: Angstdæmpende midler (anxiolytika og antidepressiva) og sovemidler (hypnotika), dvs. medicin der sløver/dulmer centralnervesystemet benzodiazepiner - indgår i en lang række angstdæmpende midler og sovemedicin, fx alprazolam, diazepam, flunitrazepam, nitrazepam, medicin kendt under handelsnavne som fx Pacisyn, Rohypnol, Stesolid, Tafil. antidepressiva - midler mod depression fx amitriptylin, citalopram, fluoxetin, medicin kendt under handelsnavne som fx Cipramil, Fontex, Saroten (nogle af de midler der betegnes lykkepiller ). antipsykotika (neuroleptika) - midler mod alvorlig psykisk sygdom, fx chlorpromazin, prochlorperazin, kendt under handelsnavne som fx Largactil, Stemetil, Serenase. antihistaminer - midler mod overfølsomhed, fx promethazin, alimemazin, kendt under handelsnavne som fx Phenergan, Vallergan. barbitursyrepræparater - midler mod epilepsi, feberkramper, sove- og beroligende midler, kendt under handelsnavne som fx Diemal, Fenemal. alkohol anføres som vigtigste stof, fordi det forsat er det hyppigst konstaterede stof hos uheldsimplicerede. Alkohol omtales her kun i kombination med medicin/narkotika. Disse lægemidler skal ordineres og er som oftest klassificeret som trafikfarlige. Fælles for alle de ovennævnte lægemidler er, at de påvirker hjernens funktion og medfører forringet koordinationsevne, øget reaktionstid, langsommere bevægelser og tale. En person kraftigt påvirket af lægemidler med sådanne stoffer kan ofte umiddelbart kendes på horisontal eller vertikal nystagmus (vandret/lodret øjenbevægelse). Problemet med lægemidlerne er at vurdere, hvilke stoffer og hvilke doser, der er trafikfarlige, idet stofferne optages og virker forskelligt fra person til person. Virkningstiden er bl.a. afhængig af, i hvor lang tid man har taget et lægemiddel, ligesom virkningsgraden for flere af stofferne kan forøges voldsomt i kombination med alkohol. 4

12 Mange af lægemidlerne har tillige bivirkninger, i form af kvalme eller svimmelhed. Desuden er der stor risiko for tilvænning. Fx mente man i 1960erne, at benzodiazepiner kunne anvendes uden nævneværdige bivirkninger, men erfaringerne har vist, at hjernen hurtigt har tilpasset sig til lægemidlet, hvilket medfører, at de positive effekter ophører, og at der forholdsvis hurtigt kan opstå abstinensproblemer. (Melander, 1989) Smertestillende midler (analgetika) Stærkere opiode midler er fx morfin, metadon, petidin, kendt under handelsnavne som fx Contalgin, Ketogan, Petidin samt stærkere smertestillende midler, fx dextropropoxyphene og codein, kendt under handelsnavne som Abalgin, Kodein. Alle de stærke smertestillende midler medfører søvnighed, langsomme reflekser, og de kan medføre skiftende sindsstemninger, ligesom der er stor risiko for at udvikle afhængighed. Alle disse lægemidler er i Danmark klassificeret som trafikfarlige og skal ordineres på recept. I udlandet kan der være andre regler for receptpligt, hvorfor også noget trafikfarlig medicin kan fås i håndkøb. Euforiserende stoffer (stimulanser eller opstemmende midler) Opstemmende midler er bl.a. midler med amfetamin, fx speed (methamfetamin) ecstasy, hallucigener, fx LSD, stoffer som efedrin, pseudoephedrine, phentermine samt div. opløsningsmidler, der sniffes. Hash (cannabis) Cannabis er fællesbetegnelsen for marihuana, hash og andre præparater fremstillet af hamp. Der findes ca. 60 stoffer, de såkaldte cannabionoider. Det vigtigste og mest kendte stof er tetrahydrocannabionol (THC). Cannabis har tidligere været anvendt som lægemiddel i mange lande, og der udføres nu forskning for igen at benytte det fx ved behandling af grøn stær, astma, mv. Indtagelse af hash giver en følelse af eufori og afslapning, men ved indtagelse i større doser eller ved langvarig brug kan der ske ændringer i syn, hørelse, følelse, tidsopfattelse, nedsat opmærksomhed. og huskeevne. Kroppen optager THC forskelligt, afhængig af indtagelsesmåde og indholdet af det aktive stof. Som virkningsdosis er nævnt en cannabiscigaret med et minimumindhold på 10 mg THC. (Solarz, 1995) Der er udført flere forsøg med hash s påvirkning af køregenskaber. Kapitel 7 giver nogle eksempler på nogle lovlige og ulovlige stoffers virkning på kørefærdighed. Mærkning og vejledning I Danmark skal, som indledningsvis nævnt, al trafikfarlig medicin være mærket med rød trekant, og læger og apotekere har pligt til at vejlede om trafikfarlig medicin og risikoen ved at indtage medicin inden kørsel. Desuden følger Danmark EU-direktivet fra 1994 om, at der i trafikfarlig medicin skal være en indlægsseddel med information. Om de danske patienter kender mærkningssystemet er der kun begrænset viden om, da der aldrig er foretaget større evalueringsundersøgelser. Som led i HjerneÅret i 1997 gennemførtes imidlertid i foråret 1997 en oplysningskampagne om riskoen ved at køre efter at have indtaget medicin. I forbindelse med denne kampagne udspurgte 174 apoteker i alt 3745 kunder om deres kendskab til betydningen af den røde trekant. Resultaterne viste, at flertallet (66%) kender symbolet, men alligevel vurderes det som et problem, at 1/3 af de patienter, der får medicin mærket med rød advarselstrekant, ikke ved hvad den betyder. Desværre belyste undersøgelsen ikke kendskab til mærkningen blandt trafikanter med kørekort. (Farmaci, juni 1997). Tilsvarende regler om udvendig mærkning gælder i Frankrig og Holland. (de Gier, 1993) Fra 1994 har der i alle EU-lande skullet være en advarsel indlagt i medicinglasset eller -pakningen. (EU-direktiv, 1992) Forbrug af trafikfarlig medicin i Danmark Lægemiddelstyrelsen har udgivet en rapport om forbruget af nerve- og sovemedicin i Danmark. (Kampmann, 1996) Det fremgår heraf, at der var ca personer, der indløste recept på nerve- eller sovemedicin og ca , der indløste recept 5

13 på antidepressive midler i Fra 1994 til 1995 er forbruget af sovemidler med benzodiazepiner faldet, mens forbruget af antidepressiva er steget. Denne stigning skyldes udelukkende øget brug af de nye antidepressive midler benævnt SSRI (serotonin re-uptake hæmmere). Faldet i forbruget af sovemidler med benzodiazepin er delvis erstattet af en stigning i forbruget af benzodiazepinlignende sovemidler zopiclone (fx Imovane ) og zolpidem (fx Stilnoct ). Det største forbrug af beroligende midler udgøres af diazepam (fx Stesolid ). Blandt benzodiazepiner af sovemiddeltypen udgøres det største forbrug af flunitrazepam (fx Rophypnol ) og nitrazepam (fx Pacisyn ). Hvad angår flunitrazepam blev dette kategoriseret som afhængighedsskabende af Lægemiddelstyrelsen i marts 1996, hvilket har ført til en mere restriktiv udskrivning blandt læger og dermed et væsentligt lavere forbrug. Årsagen til dette var, at midlet bl.a. blev anvendt af stofmisbrugere. (Lægemiddelstyrelsen, 1998) Det største forbrug af antidepressiva udgøres af medicin med de to SSRI-stoffer citalopram (fx Cipramil ) og fluoxetin (fx Fontex ) de såkaldte lykkepiller. Der er sket en lille stigning i antallet af brugere af lykkepiller, fra ca i 1995 til ca i 1996 svarende til hhv. 22,2 og 24,7 brugere pr. tusind indbyggere. (Lægemiddelstyrelsen, 1998) Den seneste opgørelse af omsætningen er fra 1996, hvor den beløb sig til i alt ca. 600 mio. kr. fordelt på ca. 150 mio. til beroligende medicin, ca. 120 mio. til sovemidler og ca. 388 mio. kr. til antidepressiva. (Lægemiddelstyrelsens årsstatistik for 1996). For landet som helhed var der i 1995 pr indbyggere 87 personer i behandling med beroligende midler og 63 per 1000 med sovemidler. I begge grupper indgår benzodiazepiner. I 1995 kom pr. måned knap nye personer i behandling med sovemidler eller beroligende midler, hvilket antyder, at et meget stort antal danskere tager medicin, som kan rumme en sikkerhedsmæssig risiko. Der er imidlertid på nuværende tidspunkt ingen viden om, hvor mange af dem der er i behandling eller starter en behandling, der også er bilister. Af en ny rapport (Holme, 1997) fremgår, at Danmark og de øvrige nordiske lande ligger på et gennemsnitligt forbrugsniveau sammenlignet med forbruget i andre europæiske lande. Forbruget varierer imidlertid stærkt i forskellige amtskommuner. Generelt stiger forbruget med alderen. Blandt kvinder er forbruget størst i middelårene, mere end dobbelt så stort som mænds, mens der er flere mænd end kvinder over 65 år, der fx får sovemedicin. Det højeste forbrug ses blandt pensionister, personer med lav uddannelse, fraskilte og på plejehjem. EU-skøn af forbrug af medicin og narkotika En EU-ekspertgruppe har indsamlet data om andelen af personer med kørekort samt det skønnede forbrug af medicin/narkotika i Tyskland, Danmark, Spanien, Frankrig, Storbritannien, Holland, Sverige og Italien. På basis heraf tegner der sig følgende gennemsnitsbillede for befolkningerne (over 18 år) i disse lande (de Gier, 1995) ca. 55% har et kørekort ca. 10% tager i perioder eller regelmæssigt en eller anden form for nerve- eller sovemedicin ca. 2% er blevet medicin-afhængige ca. 5% bruger ulovlige stoffer. Nedenstående oversigter viser forbruget i de 8 lande fordelt på lovlige og ulovlige stoffer. Det fremgår bl.a. heraf, at ca. 15% af den danske befolkning af og til tager nerve- eller sovemedicin, ca. 1%, skønnes afhængige og ca. 5% bruger ulovlige stoffer. Tabel 1. Oversigt over kørekortindehavere samt andel af hele befolkningen der bruger lovlige eller ulovlige stoffer i 8 EU-lande. land kørekort*** nerve-/sovemedicn* afgængige** misbrugere**** D 43,0 (53%) ej oplysinger (1,2%) 5,2% DK 3,0 (58%) 0,8 (15%) 60 (1,2%) 5,0% E 17,5 (46%) 2,2 (5,7%) 950 (2,5%) 15,1% 6

14 F 30,0 (54%) 9,0 (16%) 800 (1,5%) ej oplysn. GB 28,0 (51%) 10,0 (18%) (1,8%) ej oplysn. NL 10,0 (67%) 3,5 (23%) 25 (1,7%) 5,1% S 5,0 (57%) 0,5 (6%) 150 1,7%) 5,0% I 30,0 (52%) ej oplysn. ej oplysn. ej oplysn. * million personer der tager nerve- eller sovemedicin en eller flere gange om året. ** (x 1000) inkluderer personer der fortsætter med at bruge lovlig medicin udover den periode der normalt anbefales *** andel af hele befolkningen **** befolkningens forbrug i senest forgangne år Tabel 2. Oversigt over skønnet forbrug af ulovlige stoffer i 8 EU-lande. land stikprøve/år heroin/ opiater kokain ampetamin hash andet Kilde: de Gier, 1995 N.A. ingen oplysninger * I 1993 skønnes antallet af hashbrugere til 4 mio. (5% af hele befolkningen. 1. Førstegangsbrugere af hårde stoffer registreret af politiet (Jahrbuch Sucht 95, p. 109) 2. Forekomst i tilfældig stikprøve blandt personer mellem år. 3. Generel forekomst af ulovlige stoffer (Del Rio, Queipo D, Alvarez Fj. El consumo de drogas en Castilla y Léon. Junta de Castilla y Lén, Consejeía de Sanidad y Bienestar Social, Valladolid, 1994) 4. Anholdt af politiet for brug af ulovlig stoffer i trafikken (Officiel rapport fra Indenrigsministeriet, 1993 om Les usages de stupéfiant ). 5. Repræsentativ stikprøve baseret på skoleundersøgelse blandt årige (NIAD 1993) 6. Via landsdækkende undersøgelse skønnes mellem personer at være misbrugere af hårde stoffer. I en undersøgelse fra 1979 havde 6% under 20 år og 37% under 25 år taget stoffer. De tilsvarende tal for 1992 var 1% og 10%. 7. Brugere visiteret på 523 behandlingssteder for misbrugere i Italien, Sundhedsministeriet, Der ser ud til at være ret store forskelle på forholdene i de enkelte lande. Dette skyldes formentlig forskelle i den måde data er indsamlet på, nationale forskelle i forbrug, ligesom denne type data formentlig er forbundet med ret stor usikkerhed. Danske undersøgelser af trafikanter påvirket af medicin/narkotika, alene eller sammen med alkohol I Danmark skal politiet registrere, hvis en uheldsimpliceret trafikant har været påvirket af medicin eller narkotika. I øvrigt skal politiet rejse sigtelse, hvis en trafikants adfærd i trafikken eller ved en politikontrol tyder på påvirkning. Oplysninger om politirapporterede uheld indgår i Danmarks Statistiks uheldsstatistik. På grundlag af analyseresultatet af blod- og/eller urinprøve fra Retskemisk Afdeling i København, samt evt. klinisk undersøgelse, træffer politiet en afgørelse om sigtelse og straf. Dette kapitel beskriver uheld med danske trafikanter ud fra den officielle uheldsstatistik, politiets afgørelser samt andre danske undersøgelser, der belyser, hvilke stoffer der konstateres hos danske trafikanter. 7

15 Den officielle uheldsstatistik RfT har undersøgt uheldsstatistikken fra for at belyse antallet af trafikanter påvirket af medicin eller narkotika impliceret i uheld med personskade. I perioden er der for alle trafikantkategorier under ét registreret 526 personskadeuheld, hvor en fører eller fodgænger har været påvirket af medicin/narkotika. Antallet af uheld har i hele perioden ligget ret konstant på uheld om året, og som det ses af nedenstående tabel ligger antallet af dræbte på ca. 4 pr. år. (udtræk fra Danmarks Statistik, 1998) I den hidtidige statistik kan man ikke skelne mellem lovligt indtaget medicin og narkotiske stoffer. Fra er dette imidlertid ændret, således at politiet får mulighed for at anføre, om personen har været påvirket af medicin (lægeordineret middel) eller af et ulovligt stof. Medicin/narkotika samt alkohol Af de i alt 526 dræbte og skadede medicin/narkotika-påvirkede var 28% tillige påvirkede af alkohol med en promille på 0,5 eller mere. Af disse havde de fleste - 63% - en promille over 1,5. Hos 20% var alkoholpromillen under 0,5. 52% af de skadede var ikke påvirket af alkohol. I Danmark undersøges hovedparten af dræbte trafikanter for alkohol. Derfor fremgår det af uheldsstatistikken, at i 1996 var 25% af de dræbte i trafikken påvirket af alkohol med en promille på 0,5 og derover. En tilsvarende rutine findes ikke, når det drejer sig om at undersøge dræbte for evt. påvirkning af medicin/narkotika. Tabel 3. Dræbte og tilskadekomne førere og fodgængere, påvirket af medicin og/eller narko fra år dræbte alv. skade let skade total total Trafikantkategori Bortset fra udsving i enkelte år er fordelingen på trafikantkategori også ret konstant over 10 årsperioden. De fleste - 57% - af de implicerede er førere af personbil, 10% af varebil og 2% af lastbil. Fodgængere og cyklister tegner sig for hhv. 12% og 9% af uheldene. De øvrige få uheld er fordelt på førere af bus/traktor, motorcykel og knallert. Nedenstående figur viser uheldenes fordeling på trafikantkategori. 8

16 Figur 1. Dræbte og tilskadekomne trafikanter påvirket af medicin/narkotika fordelt på trafikantkategori. Kørekort Af de 145 (28%), der var påvirket af både medicin/narkotika og en alkoholpromille på 0,5 eller derover, havde 61 (42%) gyldigt kørekort. 25 (17%) havde ikke kørekort eller kørte uden gyldigt kørekort. I alt 37% var enten fodgængere (20%) eller cyklister (17%). Der blev kun registreret 2 multi-påvirkede knallertkørere. For de resterende var der ingen oplysning om kørekort. Politiets afgørelser for overtrædelse af 54 Politiet opgør hvert år antallet af afgørelser i henhold til færdselslovens 54, dvs. afgørelser der er truffet, fordi en trafikant er fundet uegnet til at færdes i trafikken på grund af lovligt eller ulovligt indtagede stoffer. Afgørelser dækker her både sager, hvor der er sket uheld med person- eller materielskade samt bekræftet mistanke om påvirket adfærd. Heller ikke i disse afgørelser kan man se, om der har været tale om påvirkning af medicin eller ulovlige stoffer. En gennemgang af tallene fra viser, at der årligt behandles ca sager for førere af motorkøretøj. Heraf har der i gennemsnit pr år været: ca. 20 sager efter færdselsuheld med personskade ca. 45 sager efter færdselsuheld uden personskade ca. 90 sager uden uheld Knallertkørere, cyklister mv. tegner sig hver især for ca. 3-6 afgørelser pr. år. (Politiets årsberetninger ). Nedenstående figur viser det samlede antal afgørelser for overtrædelse af 54. Figur 2. Oversigt over afgørelser for overtrædelse af 54 - alle trafikantkategorier. Både Danmarks Statistiks og politiets opgørelser viser, at antallet af uheld og afgørelser har ligget ret konstant i hele perioden. De to statistikker er dog ret forskellige, hvad angår antallet af uheld med personskade. Danmarks Statistik registrerer årligt ca. 60 personskadeuheld, mens politiet kun angiver ca. 20 uheld med personskade. Denne forskel kan skyldes, at den officielle uheldsstatistik omfatter flere personskadeuheld med cyklister og fodgængere, hvorimod politiets materiale er baseret på afgørelser. Fodgængere og cyklister udgør således ca. 1/5 af personskadeuheldene i uheldsstatistikken, men kun ca. 3% i politiets afgørelser for overtrædelse af 54. En mulig forklaring herpå kan være, at politiet undlader at rejse sigtelse mod tilskadekomne, der har været i uheld, specielt når det drejer sig om fodgængere og cyklister. Undersøgelser om lovlige/ulovlige stoffer, alene eller sammen med alkohol analyse af blodprøver andre danske undersøgelser Retskemisk Afdeling i København har fra midten af 80 erne udført 6 undersøgelser om forekomsten af andre stoffer end alkohol hos danske trafikanter, baseret på de blodog/eller urinprøver, der indsendes til analyse i forbindelse med færdselsuheld eller på grund af mistanke om påvirkning med andre stoffer. Resultaterne heraf samt af en undersøgelse af 24 dødsuheld fra Retskemisk Institut ved Århus Universitet fra 1996 samt en dybdeanalyse af 17 frontalkollisioner udført af Analysegruppen for Vejtrafikuheld fra 1997 er grundlaget for den viden, der i øjeblikket foreligger om tilstedeværelsen af medicin og narkotika blandt danske trafikanter. I det følgende omtales nogle få hovedresultater fra disse undersøgelser. 9

17 alkohol fald i alkoholsager fald i sager om andre stoffer forekomst af stoffer nerve-/sovemedicin med benzodiazepin I bilag 1 findes en mere detaljeret omtale af hver enkelt undersøgelse. Undersøgelserne giver ikke grundlag for at sige noget om omfanget af medicin og/eller narkotika blandt danske trafikanter eller blandt uheldsimplicerede, men må alene ses som symptomer på forholdene. De retskemiske analyser rummer generelt ikke detaljerede oplysninger om trafikantkategori eller uheldsimplicering, men er alene baseret på analysefund i trafiksager, dvs. resultater af blodprøver fra ikke-dræbte (forskellige trafikantkategorier) indsendt til analyse for alkohol eller - hvis der har været mistanke om andet end alkohol - for medicin/narkotika. Undersøgelserne giver ikke mulighed for præcise opgørelser om forekomsten af alkohol i kombination med andre stoffer, men alkohol forekommer i større eller mindre omfang i blodprøverne afhængigt af analysegrundlaget. Antallet af blodprøver, der indsendes til analyse for alkohol, er faldet betydeligt i de senere år, fra ca i 1989 til godt i Dette fald afspejler formentlig den nedgang, der er sket i omfanget af spritkørsel, hvor man kan konstatere, at antallet af uheld siden 1985 næsten er halveret. (Danmarks Statistik, 1997) Antallet af trafiksager, som er sendt til undersøgelse for andre stoffer end alkohol, er ligeledes faldet fra 391 i 1989 til 269 i Ydermere er det i praksis kun ca. 2/3 af de indsendte prøver, der bliver undersøgt for andre stoffer end alkohol, idet politiet jævnfør nuværende retspraksis som regel først ønsker analysen udført, når alkoholpromillen foreligger, og hvis den er over 0,8 bliver sagen ofte aflyst. (Steentoft, 1997). Tabel 4. Sager sendt til undersøgelse på Retsmedicinsk Institut, Retskemisk Afdeling, København Sager om alkohol Trafiksager, andre stoffer end alkohol Heraf aflyst af politiet Reelt undersøgt for stoffer Kilde: Retskemisk Afdeling, Set under et, antyder de retskemiske analyser - selv om resultaterne ikke er sammenlignelige - at en stigende andel blodprøver indeholder medicin eller narkotika. Alkohol er dog fortsat det hyppigst fundne stof i de prøver, der indsendes til analyse. Hyppigst - og i stærkt øget omfang - konstateres medicin med benzodiazepiner. Selv om datagrundlaget i analyserne er meget uens, kan man konstatere, at benzodiazepiner findes i en større og større andel af prøverne over årene, som det ses af nedenstående figur. I blodprøver indsendt på grund af mistanke om alkohol, men hvor prøven blev fundet negativ, forekom det fx i 15% af prøverne fra 1983, i 23% fra 1991, og i 53% af prøverne fra I undersøgelsen fra 1990 (Worm et al) er tillige blodprøver indsamlet som led i RfT s vejkantundersøgelse fra analyseret. Resultaterne heraf viste, at 3% af prøverne indeholdt stoffer med benzodiazepiner i kombination med en ulovlig alkoholpromille (>0,8). Resultaterne af denne undersøgelse er baseret på politiets promillekontrol af tilfældigt udvalgte førere af person- og varebiler uden for byzone, og trods undersøgelsens beskedne omfang (under 200 analyser) er resultaterne heraf muligvis dem, der blandt de foreliggende undersøgelser giver det bedste bud på forekomsten af benzodiazepiner hos danske bilister, fordi der her i modsætning til de øvrige analyser er tale om blodprøver fra tilfældigt udvalgte bilister i trafikken, i modsætning til de øvrige analyser, der er udført på blodprøver indsendt til analyse specielt på grund af mistanke om påvirkning med andre stoffer. Heller ikke denne undersøgelse siger noget generelt om almindelige bilister, da også disse data stammer fra førere, der udmærkede sig ved at have en ulovlig alkoholpromille. 10

18 Figur 3. Benzodiazepin i blodprøver fra forskellige undersøgelser. 1: Tilfældig stikprøve, Steentoft et al a: Alkohol-negative blodprøver fra motorførere, rekvireret af politiet, Worm et al b: Blodprøver med ulovlig alkoholpromille fra tilfældigt udvalgte personog varebilførere, Worm et al : Alkohol-negative blodprøver fra motorførere, rekvireret af politiet, Nielsen et al : Blodprøver pga. mistanke om stoffer, trafiksager, rekvireret af politi et, Steentoft et al : Alkohol-negative blodprøver, trafiksager, delvis rekvireret af politiet, Steentoft og Worm : Blodprøver pga. mistanke om alkohol og stoffer, trafiksager, rekvireret af politiet, Worm et al : Blodprøver pga. mistanke om stoffer, trafiksager, rekvireret af politi- andre stoffer et, Steentoft et al Andelen af blodprøver, der indeholder ulovlige stoffer, såsom hash, metadon, amfetamin og morfin ser ligeledes ud til at optræde med stigende hyppighed, fx konstateredes hash i 10% af prøverne i , i 12% i 1989 og i 17% i Nedenstående oversigt, baseret på Retskemisk Afdelings seneste opgørelse, viser andelen af stofpositive blodprøver i 1989 og (Steentoft et al, 1997). Tabel 5. Oversigt over fundne stoffer i 1989 og Trafikantkategori fremgår ikke. stoffer/år benzodiazepiner 123 (45%) 118 (53%) hash 33 (12%) 38 (17%) amfetamin 31 (12%) 21 (10%) morfin 28 (10%) 59 (27%) metaton 29 (11%) 29 (13%) ketobemidone 12 (4%) 13 (6%) kokain 2 (1%) 14 (6%) intet fund 70 (26%) 31 (14%) forekomst af stoffer i relation til uheld Andelen af prøver med mere end et stof fremgår ikke, ligesom opgørelsen heller siger noget om evt. alkoholpromille sammen med de konstaterede stoffer, men for 164 af de 221 sager fra 1995 er der rejst sigtelse for at have kørt påvirket af andre stoffer end alkohol. Den stigende forekomst af benzodiazepiner afspejler formentligt det øgede forbrug af nerve- og sovemedicin med dette stof. I enkelte analyser er det påvist, at benzodiazepin i høj koncentration, dvs. over terapeutisk niveau, konstateres hos personer, der har været i uheld, og sammen med den kliniske undersøgelse har man vurderet, at graden af påvirkethed har været en uheldsfaktor. Generelt giver undersøgelserne dog ikke mulighed for at vurdere, om benzodiazepin har været en medvirkende uheldsfaktor, og det fremgår heller ikke, om der har været tale om indtagelse efter lægeordination eller på grund af misbrug. I undersøgelsen fra Retskemisk Afdeling (Steentoft, 1997) er det forsøgt at henføre trafiksager til uheld. Som nedenstående oversigt viser, kan ca. 40% af trafiksagerne relateres til trafikanter, der har været impliceret i uheld, godt 10% til personskadeuheld og ca. 30% til materielskadeuheld. Opgørelsen giver ikke oplysninger om trafikantkategori. Tabel 6. Oversigt over trafiksager i 1989 og Trafikantkategori fremgår ikke personskadeuheld 29 11%) 30 (13%) 11

19 materielskadeuheld 77 (28%) 72 (33/%) uden uheld 166 (61) 119 (54%) total andre uheldsanalyser I analysen af dødsuheld (forskellige trafikantkategorier) fra Århus konkluderes, at alkohol fortsat er den hyppigste uheldsfaktor, men der peges på, at hash er en potentiel uheldsårsag, som man skal være opmærksom på. I denne undersøgelse konstateredes en alkoholpromille på over 0,8 i 8 af de 24 prøver, mens medicin/narkotika fandtes i 7 af de 14 undersøgte prøver. Hash vurderedes i to tilfælde som årsag til ulykken. Resultaterne af dybdeanalysen af 17 frontalkollisioner fra Analysegruppen for Vejtrafikuheld peger ligeledes på, at hash er en uheldsfaktor man skal være opmærksom på. Analyser af blodprøver herfra viste, at 4 af de 17 uheldsimplicerede førere havde være påvirket af medicin/narkotika (heraf 2 tillige af alkohol) i en sådan grad, at påvirkningen skønnes at være en uheldsfaktor. Obduktion Der foreligger ikke samlede nationale opgørelser over, hvor stor en andel af de trafikdræbte, der obduceres. Det er dermed heller ikke muligt som led i disse undersøgelser at få nærmere oplysninger om de dræbte med hensyn til påvirkning af medicin/narkotika. Fra København foreligger en opgørelse fra 1995, der viser, at 46 af i alt 201 dræbte (øst for Storebælt) blev obduceret (Retskemisk Afdeling, 1996) og inden for Odense Universitetshospitals område drejede det sig i 1996 om 11 af 28 dræbte. (Ulykkes Analyse Gruppen, 1997) I Århus er der i de sidste to år sket en stigning i antal obducerede, fra 34 trafikdræbte i 1994 til 68 i 1996, heraf var i begge år de 16 førere af motorkøretøj. En foreløbig opgørelse fra 1997 viser, at der blev obduceret 42 trafikdræbte, hvoraf 30 var førere af motorkøretøj. Det fremgår desværre ikke, hvor mange af de obducerede, der har været påvirket af medicin og/eller narkotika, fordi der sjældent anmodes om disse undersøgelser, hvorimod der altid foretages alkoholanalyse. (Retsmedicinsk Institut i Århus, 1998) Det vurderes fra retsmedicinsk side, at der tidligere blev foretaget obduktion af dræbte i større omfang end i dag, men at dette af økonomiske årsager ofte udelades. For trafiksikkerhedsforskningen anses dette for en uheldig udvikling, idet man således mangler oplysninger om læsioner mv. hos de alvorligst tilskadekomne. (Ulykkes Analyse Gruppen, 1997) Udenlandske undersøgelser af trafikanter påvirket af medicin/narkotika, alene eller sammen med alkohol I en række lande har man gennem de seneste år forsøgt at følge udviklingen ved hjælp af analyser af blodprøver fra personer, der er blevet dræbt, kommet til skade eller hvor personens adfærd har givet mistanke om påvirkning med medicin eller narkotika. Da der kan være ret store forskelle i undersøgelsernes opbygning og omfang kan man ikke uden videre sammenligne resultaterne fra det ene land til det andet. Formentlig afspejler resultaterne også nationale forskelle i udbredelsen og brugen af de enkelte stoffer. Man kan heller ikke generelt på grundlag af undersøgelsernes resultater vurdere, om fundet af et stof har været en faktor for uheldets opståen, ligesom det heller ikke altid fremgår, om der er tale om uheldsimplicerede førere af motorkøretøj. Fx kan nogle af de undersøgte blodprøver stamme fra cyklister, fodgængere og passagerer. I dette kapitel fokuseres på nogle hovedresultater fra udenlandske undersøgelser. Bilag 2 giver mulighed for at få lidt flere detaljer fra undersøgelser i udvalgte lande. Trafikantkategori er anført, så vidt det har fremgået. De refererede undersøgelser kan ikke tegne noget dækkende billede for de enkelte lande, men skal alene ses som supplement til de her beskrevne resultater og som indikatorer på forholdene. Forekomst af medicin og narkotika i trafikken omfang 12

20 interviews I den internationale litteratur foreligger kun resultater fra to egentlige vejkantundersøgelser (Australien, Starmer et al 1997 og Tyskland, Krüger et al 1995), hvor tilfældigt standsede bilister ved hjælp af spytprøver er blevet kontrolleret for lovlige og ulovlige stoffer. For førere af personbil viser resultaterne imidlertid i begge lande nogenlunde samme billede: Ca. 1% af personbilførerne var påvirket af et ulovligt stof, fx hash, amfetamin, hårde stoffer, og 4-6% af et lovligt stof, fx opkvikkende eller beroligende midler, eller medicin uden virkning på centralnervesystemet. De australske resultater peger på, at lastbilchauffører i langt højere grad end førere af bus eller personbil kører påvirket af et lovligt eller ulovligt stof. Den tyske vejkantundersøgelse omfattede ikke kontrol af lastbiler og evt. resultater ville næppe være sammenlignelige. Det må antages, at forholdene i de to lande er mere forskellige for lastbilchauffører end for førere af personbil. Fx kører de australske langturschauffører formentlig i endnu højere grad end tyske/europæiske meget lange stræk, mange timer og mere på lidet trafikerede veje, hvor kørslen er mere monoton, og hvor det kan være vanskeligere at holde sig vågen end på mere trafikerede veje. Den øvrige litteratur, der her er gennemgået, har ingen opgørelser, der specifikt vedrører lastbilchauffører - deres forbrug af stoffer eller uheldsimplicering. Da formålet med dette studie har været at få et bredere billede af uheldsimpliceredes påvirkning af lovlige og ulovlige stoffer, er der ikke gjort forsøg på at belyse dette aspekt. En separat undersøgelse af forholdene for langturschauffører i fx USA, Canada og også Europa kunne evt. give oplysninger, der ville kunne bruges til at vurdere, i hvilket omfang lastbilchauffører på lange ture indtager lovlige/ulovlige stoffer, inden eller under kørslen. I enkelte undersøgelser er trafikanter blevet udspurgt på rastepladser eller skadestuer om deres forbrug af medicin eller narkotika. På grundlag af de foreliggende undersøgelser ser det ikke ud til, at bilister vægrer sig ved at give sådanne oplysninger. Svar fra bilister i flere lande (Australien, Belgien, Spanien, Sverige, USA) antyder, at 5-10% har taget trafikfarlig medicin, primært nerve- eller sovemedicin med benzodiazepiner 3-5% har indtaget ulovlige stoffer, primært hash/marihuana eller amfetamin. Analyser af blodprøver fra dræbte og skadede samt trafikanter mistænkt for påvirkning med medicin eller narkotika De udenlandske resultater er ikke baseret på nationale uheldsstatistikker, men hyppigst på epidemiologiske undersøgelser af større eller mindre omfang af dræbte eller skadede trafikanter. I enkelte lande, fx nogle stater i Australien samt i Storbritannien, er der en mere generel praksis for at undersøge alle dræbte, ikke kun for alkohol, men tillige for medicin/narkotika. I Finland, Norge og Sverige har de retskemiske institutter forsøgt at følge udviklingen ved at sammenligne resultater af blodprøver indsendt på grund af mistanke om påvirkning med andre stoffer end alkohol. Dette indebærer, som indledningsvis nævnt, at der er tale om meget forskellige undersøgelser, og desværre angives resultater hyppigt samlet for medicin/narkotika, for kombinationer af medicin/narkotika, eller for kombinationer af positiv lovlig eller ulovlig alkoholpromille. Alle disse meget forskellige opgørelsesmåder bevirker, at det ikke er muligt at sammenligne resultater fra forskellige lande. Nedenstående resultater skal derfor tolkes med stor forsigtighed, men analyser af blodprøver fra dræbte og tilskadekomne antyder, at 9-25% af de dræbte førere (til motorkøretøj) har indtaget et lovligt eller ulovligt stof. 7-16% af de dræbte (alle trafikantkategorier) har indtaget et lovligt eller ulovligt stof. 7-56% af de dræbte eller alvorligt skadede (alle trafikantkategorier), der er positive for lovligt/ulovligt stof, har tillige en alkoholpromille (positiv eller ulovlig). 13

21 Nedenstående figur belyser forholdene i forskellige lande. Grundlaget for figuren er for hver undersøgelse den andel af dræbte eller skadede, der er fundet påvirket alene af medicin/narkotika eller af medicin/narkotika i kombination med en positiv eller ulovlig alkoholpromille, dvs. i nogle lande over 0,5, i andre over 0,8. Under figuren er anført datagrundlag for hver enkelt undersøgelse samt kildehenvisning. Figur 4. Andel blodprøver positive alene for medicin/narkotika eller for medicin/narkotika samt alkohol i forskellige undersøgelser. 1: Dræbte motorførere, Parliament of Victoria, 1997 (promille ej specificeret) 2: Dræbte og alv. skadede motorførere samt cyklister, Belgian Toxicology and Trauma Study, 1997 (promille >0,5) 3. Dræbte motorførere, Mercer and Wayne, 1994 (promille >0,8) 4. Dræbte personbilførere, Gjerde et al, 1992 (promille ej specificeret) 5. Alle dræbte, Alvarez et al, 1997 (promille ej specificeret) 6. Dræbte motorførere, Lambert, 1997 (promille >0,8) 7. Alle dræbte, Varga et al, 1997 (promille ej specificeret) 8. Dræbte og alv. skadede motorførere, Fix et al, 1997 (promille >0,8) hyppigst fundne stoffer Trods forskelle i opgørelsesmåder peger alle analyserne på, at medicin og/eller narkotika nu konstateres hos dræbte trafikanter - og ofte i kombination med alkohol. Desværre anføres i en del tilfælde kun alkohol uden angivelse af promillens størrelse. Undersøgelserne giver ikke grundlag for at sige noget præcist eller generelt om fordelingen mellem medicin og narkotika og giver heller ikke nogen klar indikation af sammenhængen mellem uheldsårsag og fund af stoffer. En gennemgang af undersøgelserne viser, at de stoffer der hyppigst optræder i analyserne er: nerve-/sovemedicin med benzodiazepiner, mellem 3-67% af prøverne hash/marihuana, mellem 6-48% af blodprøverne kokain, mellem 5-45% af prøverne opiater (fx heroin, morfin) 3-28% af prøverne amfetamin, mellem 1-8% af prøverne De meget store forskellige i andelen af stof-positive prøver afspejler, at der er tale om meget forskellige undersøgelser. Figuren nedenfor illustrerer for hver undersøgelse hyppigst forekommende stoffer samt den totale forekomst af alkohol, (dvs. kombinationen alene alkohol samt alkohol plus stoffer). Opgørelsen er baseret på blodprøver fra dræbte, skadede eller personer mistænkt for påvirkning med andre stoffer end alkohol i forskellige lande. 14

22 Figur 5. Hyppigst forekommende stoffer og alkohol hos dræbte, tilskadekomne eller personer mistænkt for påvirkning med andre stoffer end alkohol. l. Dræbte motorførere. Alkohol >0,1 promille. Parliament of Victoria, Dræbte og tilskadekomne motorførere og cyklister. Alkohol >0,1 promil le. Belgian Toxicology and Trauma Study, Alv. skadede motorførere. Alkohol >0,1 promille. Stoduto et al, Blodprøver fra personer mistænkt for påvirkning. Ingen oplysninger om alkohol. Lillsunde et al, Tilskadekomne bilister. Alkohol >0,1 promille. Christophersen, Dræbte trafikanter. Medicin og alkohol >0,1 promille. Alvarez et al, Blodprøver fra personer mistænkt for påvirkning. Kun alkohol >0,2 promille. Ceder, Dræbte motorførere. Alkohol >0,8 promille. Lambert, Dræbte og tilskadekomne. Alkohol >0,8 promille. Fix et al, 1997 I blodprøverne konstateres ofte mere end ét stof - medicin og alkohol eller et eller flere ulovlige stoffer samt alkohol. Som det ses af figuren, er alkohol det stof, der forekommer hyppigst i alle undersøgelserne. I løbet af de sidste år er der sket store fald i antallet af sprituheld i de fleste i- lande. Alkohol er dog forsat, det hyppigst fundne stof hos dræbte. Nationalt er der imidlertid store forskelle. I 1995 blev det fx i Tyskland fundet hos 18% af de dræbte, mens det i USA var 41%. (Kroj og Friedel, 1997 og Stewart et al, 1997.) I Danmark udgjorde antallet af dræbte i spiritusuheld i % af alle dræbte i trafikken. (Danmarks Statistik, 1996.) Desværre er opgørelserne meget forskellige og resultaterne kan ikke sammenlignes, men må alene ses som udtryk for, at medicin og/eller narkotika i varierende omfang forekommer hos trafikanter i alle de her undersøgte lande. Da der internationalt er et ønske om at kunne sammenligne resultater har nogle internationale eksperter foreslået en standard for opgørelser og præsentation af resultater, jf. nedenstående eksempel på opgørelse af forekomst af medicin/narkotika, alene eller sammen med alkohol. (Ferrara og Giorgetti, 1992) Figur 6. Eksempel på opgørelse og præsentation af forekomst af medicin/narkotika og alkohol i forskellige kombinationer. Uheldsrisiko Trods erkendelsen af at det er behæftet med stor usikkerhed har man i flere undersøgelser forsøgt at beregne risikoen for at blive dræbt eller skadet for trafikanter påvirket af lovlige eller ulovlige stoffer, enten alene eller i kombination med alkohol. Da der gør sig særlige risikoforhold gældende for trafikanter, der tager nerve/sovemedicin med benzodiazepiner belyses dette lidt mere detaljeret i afsnit 6.2. Risiko for at blive dræbt eller skadet Selv om datagrundlaget for undersøgelserne formentlig afspejler nationale forhold og resultaterne ikke er helt ens, tyder alle undersøgelserne på, at personer påvirket 15

23 af medicin og/eller narkotika, alene eller i kombination med alkohol har en øget risiko for at blive dræbt eller komme til skade i trafikuheld. Australske, amerikanske og belgiske (Belgian Toxicology and Trauma Study, 1997, Parliament of Victoria, 1996) beregninger viser, at en fører påvirket alene af medicin eller narkotika har en ca. dobbelt så stor risiko for at blive dræbt som en ikke-påvirket, dvs. ca. samme risiko som ved en promille fra 0,5-1,0 (Ferrara og Giorgetti, 1992). De amerikanske og australske beregninger antyder imidlertid, at den relative risiko for at blive dræbt er større ved at være påvirket af alkohol med promille på over 0,5 (faktor 6-8) end af medicin/narkotika alene (fx amfetamin: faktor 1,9 eller opiater: faktor 2,4). Den største og mest uforudsigelige risikoforøgelse ser ud til at ske ved blanding af benzodiazepiner og alkohol eller hårde stoffer og alkohol. Beregningerne viser, at der optræder en synergieffekt, når medicin/narkotika blandes med alkohol. Dette medfører, at risikoen forøges ganske betragteligt - med en faktor 9 og til uendelig stor, dvs. uforudsigelig/uberegnelig. Nedenstående figur illustrerer denne problematik. Til sammenligning viser figuren risikoen for at komme tilskade i et trafikuheld for en trafikant i anden uge efter start af behandling med benzodiazepin. Grundlaget for figuren er bl.a. nedenstående oversigt, der viser den relative dødsrisiko baseret på australske og amerikanske undersøgelser af dræbte førere. Figur 7. Relativ dødsrisiko for førere samt risiko for personskade kort efter start af behandling med benzodiazepin. * Risiko for personskade i 2. uge efter behandlingsstart (Neutel, 1995) Tabel 7. Relativ dødsrisiko for ikke-påvirkede sammenlignet med førere påvirket af forskellige stoffer, alene eller i kombination med alkohol stof relativ risiko for død Australien ikke-påvirkede 1,0 Kun alkohol 6,0 Kun lovligt, fx amfetamin 1,9 Kun narkotika, fx opiater 2,4 Alkohol + lovligt/ulovligt stof 9,0 USA ikke-påvirkede 1,0 Alkohol under 1,0 promille 1,5 Alkohol over 1,0 promille 7,3 Alkohol + THC (cannabis) 8,4 Alkohol + Carboxyl THC 6,4 Alkohol + kokain 3,4 Alkohol + amfetamin 5,3 Alkohol + benzodiazepiner uendelig stor, uberegnelig Alkohol + 1 andet stof, fx hårde stoffer uendelig stor Alkohol + 2 eller flere stoffer 10,6 Kilde: VicRoads, Parliament of Victoria, 1996, Drummer,

24 En tysk undersøgelse (Krüger, 1995) har på basis af 69 epidemiologiske studier beregnet, at førere påvirket af alkohol eller lovlige og ulovlige stoffer er overrepræsenteret i uheld,. jf. nedenstående tabel. Tabel 8. Andelen af forskellige førere positive for alkohol, lovlige og/eller ulovlige stoffer i 69 undersøgelser. stof tysk vejkant skadede dræbte ulovligt 1% 17% 19% lovligt 4% 13% 10% alkohol 6% 35% 52% Det antages her, at den tyske vejkantundersøgelse repræsenterer andelen af påvirkede førere generelt i trafikken, og som det ses, er andelen af påvirkede førere overrepræsenteret blandt dræbte og skadede, hvad enten dette skyldes alkohol - der er det hyppigst fundne stof hos dræbte og skadede - eller et lovligt/ulovligt stof. Skyld- og risikoanalyser En australsk undersøgelse (Drummer, 1994) har relateret graden af påvirkethed med førerens skyld i uheldets opståen. Her konkluderes, at for førere, der har været påvirket over, hvad man kan betegne som lav terapeutisk dosis, ses en tendens til, at disse havde forårsaget uheldet. Og alle førere, der havde indtaget høje doser, dvs. havde koncentrationer over terapeutisk niveau, blev vurderet enten som direkte skyldige i uheldet eller medvirkende til uheldets opståen. Et bemærkelsesværdigt resultat i denne undersøgelse er, at førere, der var påvirket af cannabis alene, ikke synes at have højere risiko for at komme i uheld, snarere tværtimod - faktor 0,6 i forhold til faktor 1,0 for ikke-påvirkede. Undersøgelsen er ajourført med data for dræbte førere frem til midten af 1995 og viser, at specielt førere, der har været påvirket af både stoffer og alkohol har høj ratio, både hvad angår skyld og risiko, jf. nedenstående oversigt. Tabel 9. Skyld- og risikoanalyse for dræbte førere i 3 australske stater stof/stofgruppe antal skyld-ratio risiko-ratio ikke-påvirkede 694 2,5 1,0 kun alkohol ,0 5,7 alkohol + et stof ,8 8,6 cannabis 55 1,9 0,7 benzodiazepiner 13 4,5 1,8 amfetamin/el.andet opstemmende 25 4,7 1,9 opiater 14 6,0 2,4 Drummer jf. Parliament of Victoria, Bemærk igen, at såvel skyld som risiko ser ud til at være lavere for førere, der har brugt cannabis end for ikke-påvirkede førere. En mulig forklaring på dette kan være, at hash kan spores i blodet i meget lang tid efter indtagelsen. Særlige risikoforhold for nerve-/sovemedicin Flere undersøgelser har vurderet de særlige forhold, der gør sig gældende for personer, der går i behandling med medicin med benzodiazepiner, eller som bruger 17

25 medicinen over en længere periode. Resultaterne er ikke entydige, idet der såvel ses eksempler på, at risikoen for at blive indblandet i uheld er knyttet til de første uger/måneder af en behandling som til vedvarende behandling over længere perioder. En engelsk undersøgelse fra 1979 (Skegg et al) fandt fx at den relative risiko for en alvorlig ulykke var 4,9 for førere, der havde fået medicin med benzodiazepin inden for de sidste tre måneder før ulykken, dvs. en signifikant sammenhæng mellem brug af nervemedicin og risiko for uheld. I en amerikansk undersøgelse (Oster et al., 1990) konkluderes, at benzodiazepinbrugerne, der indløste 3 eller flere recepter over en 6 måneders periode, oftere end andre havde modtaget mindst én lægebehandling efter et trafikuheld - det være sig på hospital eller anden lægebehandling. En amerikansk undersøgelse (Ray, 1992 jf. Parliament of Victoria) har fundet, at ældre førere mellem 65 og 84 år, der tager ordineret medicin med benzodiazepiner, har samme relative uheldsrisiko som ved en alkoholpromille på 0,6. Ved brug af nerve- eller sovemedicin i større doser vurderes risikoen som en alkoholpromille på 1,0 og derover. Norske beregninger (Christophersen, 1995) peger i samme retning. Den relative uheldsrisiko (ikke dødsuheld) ved brug af beroligende midler eller fx hash/amfetamin skønnes i disse beregninger at øge risikoen med en faktor 10 eller derover og vurderes her at svare til en alkoholpromille på 1,0-1,5. En canadisk undersøgelse (Neutel, 1995) har påvist, at personer, der får ordineret nerve- eller sovemedicin med benzodiazepin har forhøjet uheldsrisiko i de første fire uger efter start af behandlingen. Specielt i første og anden uge ses øget risiko. Der var dog tale om store individuelle forskelle. Den største risikoforøgelse fandtes for mænd fra år. Data fra denne undersøgelse er brugt i ovennævnte figur om relativ dødsrisiko for at illustrere, at risikoen for at blive skadet i starten af en benzodiazepin-behandling kan sidestilles med en alkoholpromille fra 0,5 og derover. Medicin/narkotika - påvirkning af kørefærdigheder Der er udført en del forsøg for at belyse specielt nerve-/sovemedicins virkning på kørefærdigheder, alene eller sammen med alkohol. Forsøg med narkotiske og ulovlige stoffer forekommer kun i begrænset omfang af juridiske og etiske grunde. Resultater af eksperimentelle forsøg har større eller mindre svagheder, som man skal være opmærksom ved vurdering af resultaterne. Fx er der i de fleste tilfælde tale om unge og raske forsøgspersoner, ligesom forsøgene ikke altid inddrager kontrolgrupper. Dette betyder, at resultaterne ikke nødvendigvis er lige dækkende for personer, der går i gang med en behandling, for syge der har brugt et lægemiddel gennem længere tid eller for egentlige misbrugere. Desuden er der mange endnu uafklarede spørgsmål, hvad angår metode og vurdering af resultater, fx angiver mange undersøgelser påvirket uden angivelse af graden af påvirkethed. Blandt forskere er der imidlertid almindelig enighed om, at følgende stoffer reducerer en trafikants færdigheder til at færdes sikkert: opiater (fx heroin), LSD, stoffer der sniffes fx gas, opløsningsmidler, amfetamin samt kokain. For hash i små doser samt for visse metadon-patienter er resultaterne ikke entydige. Mindre sikkerhed er der tillige om de mange nerve-/sovemediciner (med benzodiazepiner) samt antihistaminer, hvor nye produkter er kommet på markedet. Nogle af disse midler kan forringe færdighederne, mens der for andre ikke er entydige resultater, idet nogle centralnervestimulerende stoffer på den ene side kan forbedre nogle psykomotoriske færdigheder, men tillige virke negativt. Dette indebærer, at det principielt er nødvendigt at afprøve hvert produkt og vurdere dets virkning, såvel dosisstørrelser som indtagelse på kort og langt sigt. Endelig er der endnu kun lidt forskning om interaktion mellem forskellige stoffer, herunder evt. forstærket virkning af alkohol. I det følgende opsummeres den nyeste internationale viden, med særligt fokus på nerve-/sovemedicin, alene eller i kombination med alkohol. Desuden bringes en 18

26 kort omtale af virkning på kørefærdigheder af lægemidler med morfin/heroin, metadon, hash samt antihistaminer. Metoder til påvisning af påvirket kørefærdighed De eksperimentelle metoder kan bestå af laboratorietests, bilkørsel på bane, bilkørsel på almindelig vej samt kørsel i simulator og udføres efter indtagelse af en afmålt dosis af et eller flere lægemidler, evt. i kombination med alkohol. Laboratoriestests kan omfatte: reaktionstid, sporing (fx at følge en optegnet linie), koncentreret opmærksomhed (fx at løse en regneopgave), delt opmærksomhed (at løse flere opgaver samtidig), visuelle funktioner, informations-opfattelse og -bearbejdning, psykomotoriske færdigheder (fx koordinationstests). bilkørsel på indhegnet bane kan omfatte manøvrer ved forskellige hastigheder, fx slalomkørsel, kørsel i kurve eller undvigemanøvrer, Gap acceptance dvs. øvelser hvor man skal vurdere, om der er plads nok til passage eller det er sikrere at køre udenom. bilkørsel på almindelig vej kan omfatte lateral position, hastighedsvariation, kørsel efter forankørende, evt. kombineret med måling af reaktionstid. Holland har været førende i at udvikle en særlig test, benævnt the Standard highway test, hvor man registrerer førerens slinger (SDLP = the standard deviation of lateral position) som mål for påvirkethed. kørsel i simulator kan omfatte alle de opgaver, man kan stille på indhegnet bane eller almindelig vej, men sådanne kørsler er som regel langt fra virkeligheden. Der er på det seneste udviklet mere naturlige køresimulatorer, fx af Daimler-Benz i Berlin, af Väg- og Transportforskningsinstituttet i Linköping samt af Trygg-Hansa i Arlanda. Blandt forskere er meningerne delte om, hvilke metoder der er den/de bedste, men generelt lider alle metoder under, at det er usikkert, i hvilken udstrækning et forsøgsresultat kan sige noget om ulykkesrisiko i den virkelige trafik. (Törnros, 1997). I andre studier (Ferrara, 1997) har man derfor ved vurdering og klassifikation af et givet stof stillet som betingelse, at stoffet i en given dosis skulle vise påvirket i 70% af forsøgene, dvs. såvel ved kørsel i virkelig trafik, i køresimulator som ved laboratorietests, for at få betegnelsen trafikfarligt. Internationale eksperter har gennem de seneste år forsøgt at opstille metodiske retningslinier for, hvordan man kan afprøve et medikaments påvirkning af færdighed til brug for nogle faste rutiner for, hvilke prøver der bør indgå ved vurdering af et stof. Et foreløbigt sæt vejledninger blev udarbejdet af nogle eksperter i 1993 (Vermeeren et al, 1994). Arbejdet videreføres af en international ekspertgruppe under ICADS, The International Council on Alcohol, Drugs and Traffic Safety. Resultater af forsøg med medicin I og med at benzodiazepiner indgår i en række af de mest benyttede typer nerveog sovemedicin er der udført mange forsøg hermed - i laboratorier og simulatorer, på testbaner og i virkelig trafik. I det følgende omtales nogle resultater af forsøg med forskellige doser diazepam, der er det benzodiazepinpræparat, der er udført flest forsøg med. Diazepam Resultater fra laboratoriestests (Törnros, 1997) med raske forsøgspersoner har vist, at enkeltdoser af diazepam fra 10 mg og opefter forringer præstationerne i en række tests: reaktionstid, regneopgave, koordination og huskeevne, mens det ved lavere doser er mere uklart. Studier vedrørende behandlinger over længere tid har i flere tilfælde vist forringede præstationer. Sagen er mere uklar, når det drejer sig om diazepambehandling af patienter. Der findes studier, der antyder en præstationsnedsættelse, men i de fleste tilfælde har der været tale om, at midlet kun har været indtaget i en kortere periode. Flere simulatorundersøgelser (Törnros, 1997) er udført om effekt af diazepam. En dosis på 10 mg har i et studie vist sig at påvirke sporing, reaktionstid og evnen til 19

27 at løse en sekundær opgave, mens man i et andet studie ikke kunne dokumentere en sådan effekt. Disse forsøg blev udført i relativt enkle simulatorer, men heller ikke i en meget avanceret simulator fandt man nogen effekt af diazepam i doser på 0,11 eller 0,22 mg/kg. Derimod fandt man ringere præstationer efter daglig indtagelse af 15 mg pr. dag i 8 dage. I et studie så man kun negativ effekt ved medicinering på førstedagen, halvanden time efter indtagelsen. Flere hollandske forsøg (O Hanlon, Laar et al, 1995) med testkørsler på almindelig vej har vist, at behandling af angstpatienter (alle erfarne bilister) med diazepam (3 x 5 mg pr. dag i 4 uger) har negativ effekt på lateral position, men at denne effekt ophører efter ca. 3-4 ugers behandling. Dette illustreres i nedenstående figur, der viser, hvordan kørefærdighederne forringes ved behandlingens start og normaliseres efter ca. 4 uger. Figur 8. Effekt af diazepam på lateral position. Som led i samme forsøg udførtes testkørsler, hvor man sammenlignede virkningen af diazepam med buspirone (relativt nyt angstdæmpende middel). Nedenstående figur viser, at hvordan diazepam, modsat buspirone, påvirker kørefærdighederne i de første ca. 4 uger af behandlingen. Figur 9. Effekt af diazepam og buspirone på lateral position. Kilde: van Laar W. et al.: Therapeutic Effects and Effects on Actual Driving Performance of Chronically Administered Buspirone and Diazepam in Anxious Outpatients. J Clinical Psychopharmacol. 1992, 12: Sammenligning mellem diazepam og andre lægemidler I et andet hollandsk forsøg (O Hanlon et al, 1995) har man sammenlignet lateral position for raske forsøgspersoner, der havde fået forskellige midler med benzodiazepin eller benzodiazepinlignende stoffer (Diazepam, Lorazepam, Ondansetron, Suriclone ). Resultaterne heraf viste, at det beroligende middel Ondansetron (registreret som middel mod kvalme i Danmark iht. Lægemiddelstyrelsen) var det eneste, der ikke påvirkede kørefærdighederne signifikant. Benzodiazepiner Det svenske studie (Törnros, 1997) har gennemgået litteraturen for at samle resultater af forsøg udført med benzodiazepiner siden midten af 80erne. Det fremgår heraf, at mange studier viser, at præstationerne påvirkes negativt af lægemidler med benzodiazepiner, og kun en mindre del viser forbedrede præstationer. Men for en meget stor del af forsøgene gælder, at resultaterne ikke er 20

28 entydige. Som forklaring peges på, at ringere præstationer oftest ses efter indtagelse af en enkelt dosis, i begyndelsen af en behandlingsperiode eller på et tidspunkt, hvor stoffet er under optagelse i blodet, dvs. inden der er tale om et stabilt niveau. Det fremhæves endvidere, at man bør vurdere en signifikant forringelse af præstationer sammen med mange andre informationer. Ligeledes er der heller ingen garanti for, at en effekt ikke findes, selv om den ikke kan påvises for flertallet af forsøgspersonerne. Stærkt smertestillende medicin: morfin Forsøg med raske forsøgspersoner viser, at opmærksomhed og kørefærdigheder påvirkes af en enkelt dosis, hvorimod forsøg med fx kræftpatienter, der har været i behandling gennem en længere tid tyder på, at nogle patienter kan opfylde kravene til sikker kørsel. Dette konkluderes på grundlag af analyse af flere eksperimentelle forsøg, men det fremhæves samtidig, at det er nødvendigt at vurdere hver enkelt persons færdigheder. (Friedel og Berghaus, 1997) Metadon Der foreligger ikke entydige resultater fra forsøg med stofmisbrugere, som behandles med metadon. En tysk undersøgelse (Friedel og Berghaus, 1995) konkluderer, at man kun i enkelte tilfælde kan anbefale, at metadonbrugere bevarer deres kørekort. Den generelle vurdering er, at tidligere misbrugere af heroin, som er i metadonbehandling, ikke er egnede til at køre bil. En australsk undersøgelse (Chesher et al, 1995) er nået til det modsatte resultat ved at sammenligne stabiliserede metadonpatienter med en kontrolgruppe. Det konkluderes her, at der er en tendens til, at metadonpatienter klarer testene dårligere, men denne forskel er mindre end det man konstaterer ved en alkoholpromille på 0,6. I øvrigt peges der på, at andre faktorer såsom arbejdsløshed, livsstil, personlighed mv. kan forklare metadonpatienternes lidt ringere færdigheder. Antihistaminer (midler mod overfølsomhed) Et hollandsk forsøg har sammenlignet virkningen af to typer antihistaminer (Cetrizine og Loratadine ) med alkohol. Også i dette forsøg brugte man udsving i lateral position som indikator på påvirkning. Alkohol påvirkede næsten alle målinger under kørslen, mens promillen faldt fra 0,37 til 0,2 mg/ml. Virkningen af Cetrizine lignede alkohols, og de to stoffer forstærkede hinanden og fik forsøgspersonerne til at køre med mere ujævn hastighed og slingre mere, hvorimod Loratadine ikke gav nogen væsentlig negativ effekt på færdighederne. (Ramaekers et al, 1992) Nerve-/sovemedicin og alkohol Et tysk litteraturstudie (Krüger et al, 1996) har gennemgået 113 eksperimentelle studier med i alt 1739 observationer for at belyse interaktion mellem nerve- /sovemedicin og alkohol. Efter inddeling af lægemidlerne i en gruppe beroligende og en gruppe opkvikkende konkluderes, at alkohol kun forstærker virkningen for beroligende medicin. Hertil føjes, at jo stærkere den beroligende medicin er, desto hyppigere ses interaktion med alkohol. Samtidig skal der en mindre mængde alkohol til, førend der er interaktion, og denne synergieffekt ophører ikke trods længere tids behandling, men ser snarere ud til at forstærkes. Den tyske gennemgang afslørede ingen lægemidler, som ikke allerede er mærket trafikfarlige, men det fremhæves, at mærkningen af nerve-/sovemedicin er for upræcis. Fx fremgår det ikke, om man helt bør undgå alkohol, eller om der kun er tale om en kortere eller længere periode, eksempelvis ved længere tids behandling. 21

29 Resultater af forsøg med ulovlige stoffer Af juridiske og etiske grunde er eksperimentelle forsøg med ulovlige stoffer enten forbudt eller kun udført i meget begrænset omfang. Derfor er det ikke muligt at give noget dækkende billede af, hvordan sådanne stoffer påvirker kørefærdigheder. I et tysk litteraturstudie (Schultz et al, 1997) har man benyttet den metode, der er brugt ved vurdering af effekten af små doser alkohol på kørefærdigheder og trafiksikkerhed på stofferne hash, amfetamin og kokain. Derved har man samlet og bearbejdet resultater fra mange, primært eksperimentelle, psykologiske undersøgelser. Hash Den ovenfor nævnte tyske undersøgelse omfatter analyse af i alt 88 studier med knap 1500 observationer om effekten af hash (THC). På grundlag heraf konkluderes, at ved hashkoncentrationer mellem 7-15 µg/ml er der betydelig forringelse i evnen til koncentration, til at følge et spor (tracking), psychomotoriske reflekser, reaktionstid og kørsel, hvor færdighederne forringes til under 50% (tærskelværdien 50% er sat som sandsynlighed for ingen effekt). Resultaterne for hash er dog ikke entydige. I en hollandsk forsøg (O Hanlon, 1995) har man sammenlignet lateral position på motorvej og i bytrafik for personer med en alkoholpromille på 0,4 og personer (vant til hash), der havde indtaget op til 300 µg/kg THC. En samlet vurdering af kørslerne viste, at hash gav en relativ beskeden reduktion i færdighederne, mens en promille på 0,4 gav signifikant virkning på kørslen i bytrafik. I et tidligere tysk studie (Berghaus et al, 1995) sidestilles en given alkoholpromille med en tilsvarende virkning for hash. Man når her frem til: en promille på 0,5 svarer til en hash (THC) koncentration på 2 ng/ml blod en promille på 0,8 svarer til en hash (THC) koncentration på 4-5 ng/ml blod og en promille på 1,10 svarer til en hash (THC) koncentration på 7-9 ng/ml blod Amfetamin og kokain Også for disse stoffer foreligger en lang række psykologiske eksperimenter med mange observationer. Imidlertid er resultaterne af disse analyser ikke egnet til at slutte noget om riskikoadfærd eller påvirkning af kørefærdighed, hvilket dog ikke - som det stærkt fremhæves - må forlede nogen til at drage forhastede konklusioner om, at disse stoffer er af mindre betydning for trafiksikkerhed. Forskellige undersøgelser om brug af disse stoffer viser eksempler på, at amfetamin og kokain i praksis har fatal virkning på adfærden på en række områder, såsom eufori, rastløshed, nervøsitet, ophidselse og forvirring. Af særlig betydning er øget villighed til at tage risici, påvirkning af evnen til at tænke kritisk og vurdere en situation, overdreven selvfølelse, fejlopfattelser og tab af realitetssans. (Schulz et al, 1997) Lette metoder til påvisning af medicin og narkotika I det daglige arbejde har politiet ofte brug for at kunne afgøre, om en trafikant kører påvirket af alkohol, og en erfaren politimand får efterhånden udviklet en god næse for at foretage en sådan vurdering. Men når det drejer sig om trafikanter påvirket af medicin eller narkotika, er politimandens erfaring ofte utilstrækkelig, idet tegnene på påvirkning ikke så let kan ses eller lugtes, som det er tilfældet med alkohol. Dette har ført til udvikling af forskellige metoder og udstyr, som dels kan bruges af politiet, dels af forskere i samarbejde med politiet i forbindelse med vejkantundersøgelser. Metoder og udstyr kan sammenlignes med de alkometre, som politiet i dag bruger i vejkanten til promillekontrol, men som kræver efterfølgende analyser af blod eller urin for at påvise påvirkning af ulovlig promille eller andre stoffer. Der er i denne rapport kun en kort omtale af metoder og udstyr og ikke nogen detaljeret gennemgang af de forskellige erfaringer, som måtte foreligge efter afprøvning i forskellige undersøgelser. 22

30 DRE-tests Det amerikanske Drug Recognition Expert program, de såkaldte DRE-tests, blev udviklet i 70erne af amerikanske forskere i samarbejde med politiet for i første række at vurdere, om en trafikants alkoholpåvirkning kunne være over 1,0 promille. Behovet for disse tests skyldes, at det amerikanske politi ikke må kontrollere bilister uden mistanke om påvirkning. (Tharp, Burns & Moskowitz, 1981). Metoden er siden blevet yderligere udviklet for at kunne påvise påvirkning med andre stoffer end alkohol. Proceduren ved en DRE-test består af en 12-trins undersøgelse for at fastlægge 1) om bilisten er påvirket 2) om der er tale om et lovligt/ulovligt stof 3) bestemmelse af stof-arten, som regel ledsaget af en urinprøve. Prøverne udføres af særligt uddannede politifolk i henhold til en særligt vurderingsskema - Drug Influence Evaluation trin består af en alkoholmåling med præcisionsalkometer - hvis denne er negativ fortsættes med 2. trin, som er et interview, hvor politiet udspørger om forskellige omstændigheder forud for standsningen 3. trin tager sigte på at afgøre en evt. mistanke om påvirkning, herunder en afklaring af evt. helbredsproblemer, ved undersøgelse af mistænktes pupilstørrelse og øjnenes følsomhed. 4. trin består af tre separate øjenundersøgelser: horisontal og vertikal nystagmus (vandret/lodret øjenbevægelse) samt evnen til at krydse blikket (skele) 5. trin er en koordinationstest og består af en gangprøve, balanceøvelse på et ben og finger-til-næse-test 6. trin er måling af blodtryk og temperatur 7. trin omfatter pupillens sammentrækningevne ved lyspåvirkning i mørkt rum 8. trin vedrører check af musklernes tilstand - slaphed 9. trin checker for evt. stikmærker fra kanyler 10. trin omfatter et nærmere forhør 11. trin sammenfatter oplysningerne fra trin - testen afsluttes med en urin eller blodprøve. Resultatet af undersøgelsen sammenfattes i et skema. DRE-testen bygger i princippet på de samme elementer, som den kliniske prøve som politiet i Danmark tilkalder en læge for at udføre. I Tyskland har man netop udsendt en CD-ROM med et uddannelsesprogram for politiet baseret på de amerikanske DRE-tests. Dette er sket i erkendelse af, at den officielle uheldsstatistik langt fra afspejler antallet af uheldsimplicerede påvirket af medicin eller narkotika. Det er derfor vurderet, at politiet skal have bedre forudsætninger for hurtigere at vurdere, om en person er påvirket af medicin eller narkotika. (Joe, 1998) Spyt Da det er nemmere at indsamle spytprøver fra trafikanter i vejkanten end blod- og urinprøver, er der udviklet udstyr, der ved hjælp af analyse af spyt kan påvise påvirkning med alkohol, medicin eller narkotika. Der er forskellige fabrikater af udstyr på markedet, der kan afsløre, om en trafikant har indtaget et ulovligt stof (fx Epitope, Beaverton, Or, USA, brugt i den omtalte australske vejkantundersøgelse, Starmer et al,1997). Udstyret består af en svamp omgivet af en porøs plastikmenbran. Prøven tages ved, at svampen anbringes i munden bag tænderne. Svampen smager let salt og aktiverer spytsekretionen. Efter 2-3 minutter i munden har svampen opsuget tilstrækkeligt spyt til, at der kan foretages en analyse for diverse stoffer i et laboratorium. Noget udstyr er opbygget således, at det kan afsløre et vist antal stoffer, fx amfetamin, ecstasy, hash, kokain mv. Et sådant udstyr er ved at blive afprøvet i Storbritannien. (Berlingske Tidende, 1997). 23

31 Hvor præcist de forskellige typer udstyr til spytprøver er, vides ikke på nuværende tidspunkt. Den tyske vejkantundersøgelse (Krüger 1995) viste, at ca. 30% af de indsamlede spytprøver af forskellige årsager ikke kunne anvendes og give et pålideligt resultat. Sved På markedet findes udstyr (af form og størrelse som et moderne termomenter), der alene ved at blive gnedet mod huden kan afsløre tilstedeværelsen og koncentrationen af et givet stof. Princippet er her, at udstyret indstilles til det stof, man har mistanke om, at en person kan være påvirket af, fx hash, heroin, amfetamin. Udstyret gnides mod huden og efter 10 sekunders analyse på stedet, angiver et display med en farvetone graden af påvirkning. Udstyret hedder Drugwipe og blev præsenteret på konferencen Alcohol, Drugs and Traffic Safety i Annecy, Udstyret er kun beregnet til screening og forudsætter, at der efterfølgende tages blod- og urinprøve til nærmere analyse, såfremt displayresultatet har givet anledning til bestyrket mistanke om påvirkning. Det franske retsmedicinske institut har udført et lille forsøg med udstyret og vurderer, at det kan bruges som en nem metode til at indsamle data om påvirkning af et stof. (Kinz og Ludes, 1997) Urin Ønsket om at benytte urinprøver som grundlag for af- eller bekræftelse af en mistanke om kørsel i påvirket stand, har ført til, at der er udviklet sådant screeningsudstyr. I USA har man afprøvet fire typer udstyr (Triage, Abu-Sign, OnTrak og TesTcup) for deres evne til at spore hash, kokain og opiater, og man fandt, at specielt et af de fire kunne være velegnet til brug på politistationer, fordi det var let at oplære et personale til at betjene, og det var hurtigt, da det på 5 minutter kunne give et resultat af en urinprøve. (Buchan, Betty J. et al, 1997) Øjenbevægelser Fra de kliniske undersøgelser er det almindelig kendt, at øjnenes bevægelser og pupillernes størrelse påvirkes efter indtagelse af alkohol, medicin eller narkotika. Dette har ført til, at man har forsøgt at udvikle udstyr - foreløbig til brug i laboratoriet - der kan måle, på hvilken måde forsøgspersoners øjenbevægelser påvirkes af forskellige stoffer. Grunden til at studere øjenbevægelser er, at man i sådanne undersøgelser kan skelne mellem bevægelser, som er bevidste eller som skyldes ydre påvirkninger, og bevægelser som er ubevidste og som styres af hjernen. I USA har man udviklet en Fitness Impairment Tester, der automatisk udfører en række registreringer af øjnenes bevægelser. På udstyret har man afprøvet, hvordan øjenbevægelserne påvirkes efter indtagelse af et smertestillende middel, et beroligende middel, et opstemmende stof samt hash. Det vurderes, at udstyret fungerede som et rimeligt værktøj til at identificere det beroligende middel og hash, men at det kræver flere forsøg for at kunne afklare forskellige problemer, fx øjnenes uens reaktion ved den samme påvirkning. (Compton et. al. 1997). Også i Italien arbejdes på at udvikle en metode og et øjenbevægelsesudstyr, der kan afsløre påvirkning af et stof. Forsøget her omfattede personer, der havde fået placebo og personer, der havde fået forskellige doser af lorazepam (nerve/sovemiddel). Dette udstyr er endnu på det eksperimenterende stade, men man mener, at det kan udvikles til at blive et godt værktøj, fordi det bygger på måling af de øjenbevægelser, der er uden for personens kontrol. Udstyret er ikke særlig voluminøst, hvorfor man håber, at det vil kunne bruges i en mobil enhed og således være anvendeligt i vejkantundesøgelser. (Giorgeti, R. et al. 1997) 24

32 Initiativer vedr. mærkning og ordination af lægemidler Ifølge et EU direktiv har det siden 1. januar 1994 været et krav, at der i medicin, som vurderes som trafikfarlig, skal være information i medicinpakningen til patienten om, at denne medicin kan påvirke evnen til at køre bil eller betjene maskiner. Denne information er baseret på, at the European Union s Committee for Proprietary and Medicinal Products har indgået en international aftale om et klassifikationssystem, der inddeler lægemidler i tre kategorier: midler som formodes at være sikre midler som i mindre eller moderat grad kan påvirke færdigheder midler som formodes at have stor påvirkning eller som er potentielt farlige for trafiksikkerhed eller betjening af maskiner. Klassifikationssystemet kaldes Summary of Product Characteristics og bygger i sin inddeling af lægemidlerne på de mange forskellige tests, der er udført med forsøgspersoner påvirket af forskellige lægemidler i forskellige doser. Systemet indebærer, at alle EU-lande i princippet burde følge ens retningslinier, men i praksis vurderes det, at vejledningen hyppigt er for vag eller upræcis. Samtidig har det tillige vist sig, at mange lægemidler ikke indgår i systemet. En undersøgelse i fx Spanien har vist, at kun ca. 500 ud af godt 3000 registrerede præparater indeholder denne advarsel (Alvarez og Rio, 1997). På EU-plan stiles der derfor nu mod at få opstillet nogle retningslinier, der kan sikre, at bilister vejledes mere direkte i forbindelse med indtagelse af lægeordineret medicin. I en arbejdsgruppe under ledelse af ICADTS (the International Council of Alcohol and Traffic Safety) vil man således i den kommende tid forsøge at fremkomme med forskellige forslag til, hvordan man kan forbedre informationen til bilister om den risiko, der kan være forbundet med indtagelse af medicin. Fra australsk side (Parliament of Victoria, 1996) er der bl.a. stillet forslag om at mærke lægemidler på tre måder: Denne medicin kan påvirke kørefærdigheder: Kør ikke bil hvis behandling med denne medicin: Drik ikke alkohol sammen med denne medicin, hvis du skal køre: Eksempler på trafiksikre lægemidler til bilister For nogle af de lægemidler, som læger hyppigt har behov for at udstede recepter på og informere deres patienter om, har man forsøgt i tabelform at anbefale, hvilke midler og doser der bør vælges til bilister. Flere af de midler, der nævnes, er kendt for at kunne påvirke færdigheder i større eller mindre grad, dvs. de er ikke trafiksikre. Hovedformålet med tabellerne er at vejlede læger, der indleder en behandling, således at han/hun ordinerer ud fra et aspekt om sikkerhed og fx vælger lavere dosis og et nyere - måske dyrere, men mere sikkert præparat, frem for et ældre, billigere præparat - men måske mindre sikkert, samtidig med at han/hun under konsultationen taler med patienten og informerer om, hvordan denne opnår den bedste livskvalitet (de Gier, 1997). Den internationale anbefaling for valg af sovemedicin ser fx således ud: midler med ringe eller ingen påvirkning af færdigheder: temazepam 10 mg (handelsnavn i Danmark fx NM, Normison ), lormetazepam 1 mg (fx Pronoctan, Tamesta ) zolpidem 10mg (fx Stilnoct ), bør tages om aftenen. risikofaktorer: 1) interaktion med andre typer nerve-/sovemedicin, 2) lever- og/eller nyresvigt (ældre bør kun have halv dosis) information til læge: bør kun ordineres 2-4 uger lægens information til patient: 1) undgå alkohol så længe denne medicin tages, 2) vær opmærksom på følgende tegn og stop straks ved fx: sløret syn, koncentrationsbesvær eller søvnighed, fornemmelse af overraskelse ved almindelige trafiksituationer, manglende erindring om hvordan turen forløb frem til bestemmelsesstedet, vanskelighed med at holde stabil kurs på vejbanen. 3) denne medicin bør kun tages i 2-4 uger og kun én tablet om aftenen. 25

33 Denne vejledning samt vejledninger ved ordination af sovemedicin og beroligende midler samt medicin mod overfølsomhed er vist i bilag 4, tabel 1-4. Lægestuderendes viden om medicin og trafiksikkerhed En canadisk undersøgelse (Vingilis, 1997) har udspurgt lægestuderende i sidste semester om deres viden om uheldsimplicerede trafikanters påvirkning af lovlige/ulovlige stoffer samt om deres kendskab til, hvilke lægemidler, der er mest sikre. I gennemsnit scorede de vordende læger 4 rigtige ud af 10 mulige, men kun 13% scorede mere end 50% rigtige. Blandt resultaterne var, at 46% af de studerende var klar over, at en meget stor del (ca. 60%) af de tilskadekomne førere i Canada er påvirket af alkohol samt lovlig/ulovligt stof. De fleste studerende var ligeledes bekendt med, at sovemedicin med benzodiazepin forøger risikoen for at komme i uheld, men de fleste undervurderede risikoen. Under 20% kendte den korrekte risikoforøgelse, som her blev sat til 650%. 3/4 afkrydsede svaret 200% større. Kun 18% angav korrekt lorazepam (sovemiddel) som det mest farlige. Dette middel blev på en konference i Washington betegnet som et lægemiddel, der ikke bør gives til personer, der skal køre bil. (O Hanlon, 1995b). formål Sammenfatning Trafikanters påvirkning af medicin og narkotika er et spørgsmål, der i de senere år er blevet genstand for øget opmærksomhed, både i Danmark og udlandet. Formålet med denne rapport er at give et billede af den nuværende viden og aktiviteter på området, ud fra dansk og udvalgt udenlandsk litteratur, udgivet inden for de sidste 5-10 år. Desuden beskrives udviklingen i antallet af dræbte og tilskadekomne danske trafikanter påvirket af medicin og/eller narkotika, alene eller sammen med alkohol, baseret på den officielle uheldsstatistik. Lovgivning og mærkning af trafikfarlig medicin lovgivning mærkning trafikfarlig medicin Ifølge færdselsloven i Danmark ( 54), en række andre lande i EU samt fx Australien, Canada og USA er det ikke tilladt at køre bil, hvis man på grund af opstemmende eller bedøvende midler er ude af stand til at køre på betryggende måde. I henhold dansk lov kan politiet rejse sigtelse eller begære obduktion, hvis der er mistanke om, at påvirkning med medicin/narkotika eller alkohol har ført til færdselsuheld med skade på modpart. Hvis der ikke er tale om dødsuheld, kan politiet kræve udtagelse af blod- og urinprøve samt evt. en klinisk vurdering af føreren. Med den nuværende lovgivning er det op til politiet i hver enkelt tilfælde at vurdere, om der fra uheldsimplicerede skal udtages blod- og urinprøve til nærmere analyse, rejses sigtelse eller begæres obduktion af dræbte. I henhold til eksisterende retspraksis i Danmark begæres normalt ikke medikamentundersøgelse, hvis der konstateres en alkoholpromille på over 0,8. Der foregår et internationalt samarbejde om klassifikation af trafikfarlige lægemidler. I henhold til et EU-direktiv har al trafikfarlig medicin siden 1994 skullet indeholde information om risiko ved at bruge sådanne medikamenter ved bilkørsel eller betjening af maskiner. I Danmark er trafikfarlig medicin mærket med rød trekant. Desuden har læge og apotek pligt til at vejlede patienter om forøget uheldsrisiko i forbindelse med ordination og udlevering af trafikfarlig medicin. Som trafikfarlig medicin regnes bl.a. en række meget almindeligt anvendte typer nerve-/sovemedicin med benzodiazepiner, køre- og søsygemidler, medicin mod epilepsi og overfølsomhed. For sidstnævntes vedkommende er ikke alle præparater mærket trafikfarlige, hvilket også gælder medicin mod depression, selv om medicinen kan virke sløvende. Stærkt smertestillende medicin med fx morfin er 26

34 trafikfarlig, ligesom hostemedicin med over 10% alkohol. Endelig regnes stimulerende medicin med fx efedrin som trafikfarlig. Medicin og narkotika i trafikken omfang interviews Hverken i Danmark eller udlandet er der noget præcist kendskab til, hvor stor en andel af trafikanterne, der færdes påvirket af medicin eller narkotika. Internationalt foreligger kun resultater fra to egentlige vejkantundersøgelser, hvor tilfældige bilister i trafikken er standset og kontrolleret. Resultaterne i begge undersøgelser er baseret på analyse af spytprøver og viser nogenlunde samme billede for førere af personbil: Ca. 1% var påvirket af ulovlige stoffer, fx hash og amfetamin. 4-6% havde indtaget medicin, fx opkvikkende eller beroligende midler, eller medicin uden virkning på centralnervesystemet. I enkelte undersøgelser er trafikanter på rastepladser eller på skadestuer blevet interviewet om deres forbrug af medicin eller narkotika. Svar fra bilister i Australien, Belgien, Spanien, Sverige og USA antyder, at 5-10% har indtaget trafikfarlig medicin, primært nerve-/sovemedicin 3-5% har indtaget ulovlige stoffer, primært hash og amfetamin. Tilskadekomne trafikanter påvirket af medicin og narkotika og/eller alkohol danske undersøgelser dansk uheldsstatistik flest dræbte/skadede førere af personbil 28% tillige ulovlig alkoholpromille politiets afgørelser I Danmark og de fleste i-lande er det almindelig praksis at undersøge dræbte og tilskadekomne trafikanter for alkohol. Derfor fremgår det som regel af de nationale uheldsstatistikker, hvor stor en andel af de dræbte og tilskadekomne, der har været påvirket af alkohol. Tilsvarende rutiner findes generelt ikke, når det gælder undersøgelse for medicin/narkotika. Trods store fald i de fleste i-lande i antallet af sprituheld over de sidste år peger både danske og udenlandske undersøgelser på, at alkohol er det hyppigst fundne stof blandt dræbte og tilskadekomne. Der er dog nationalt store forskelle. I 1996 konstateredes i Danmark alkohol (>0,5 promille) hos 25% af de dræbte i trafikken, mens det i 1995 fx i Tyskland var 18% og i USA 41%. (promilleniveauer ej oplyst). I Danmark er der i de sidste ca. 15 år udført i alt 8 undersøgelser om trafikanter påvirket af medicin/narkotika. Heraf har Retskemisk Afdeling udført de 6 på basis af analyser af blod- eller urinprøver. Den første er baseret på blodprøver fra Den nyeste er en sammenligning af analyser af blodprøver fra 1989 og Blodprøverne stammer som hovedregel fra ikke-dræbte trafikanter og rubriceres som trafiksager, dvs. der er generelt ikke specifikke opgørelser af trafikantkategori eller uheldsimplicering. De øvrige 2 undersøgelser er udført af hhv. Retsmedicinsk Institut i Århus (analyse af 24 dødsuheld i ) og Analysegruppen for Vejtrafikuheld (Dybdeanalyse af 17 frontalkollisioner, AVU 1997). Disse få, meget uens undersøgelser giver ikke mulighed for at sige noget om omfanget af medicin/narkotika blandt danske trafikanter eller blandt uheldsimplicerede, men kan alene antyde nogle symptomer på forholdene. Imidlertid peger de danske resultater i samme retning som de udenlandske. Specielt nerve-/sovemedicin, hash, heroin og amfetamin ser ud til at forekomme i en stigende andel af de prøver, der efter færdselsuheld eller på grund af mistanke om påvirkning analyseres for medicin/narkotika. I bilag 1 er korte referater af de danske undersøgelser. En opgørelse af uheldsstatistikken fra viser, at i alt 526 førere inkl. fodgængere, påvirket af medicin eller narkotika, er blevet dræbt eller kommet til skade i denne periode, dvs personskadeuheld pr. år, svarende til ca. 5% af alle sprituheld. Det er ikke muligt at afgøre, om der var tale om medicin eller narkotika. De fleste af de uheldsimplicerede var førere af personbil (57%) eller varebil (10%), og 2% af lastbil. Ca. halvdelen af de dræbte og tilskadekomne var alene påvirket af medicin/narkotika, men 28% havde tillige en alkoholpromille på 0,5 eller derover. 27

35 udenlandske undersøgelser Politiet opgør hvert år antallet af afgørelser for overtrædelse af færdselslovens 54. For førere af motorkøretøj er der i de sidste 10 år er registreret ca. 20 sager efter færdselsuheld med personskade, ca. 45 sager efter færdselsuheld uden personskade og ca. 90 sager på grund af mistanke om påvirkning. Statistikkerne afspejler formentlig kun toppen af isbjerget. Trods forskelle, viser begge imidlertid et ret konstant niveau over de sidste 10 år. Hermed ses ikke tegn på, at trafikanter påvirket af medicin eller narkotika skulle være et stigende problem for trafiksikkerheden i Danmark På den anden side kan det ikke udelukkes, at det stærkt faldende og i dag uhyre ringe antal blodprøver, der i Danmark årligt analyseres for andre stoffer end alkohol, kan dække over, at medicin eller narkotika forekommer hyppigere end statistikkerne er udtryk for. Resultaterne i den udenlandske litteratur er ikke baseret på uheldsstatistik, men på analyser af blod eller urinprøver fra dræbte og tilskadekomne trafikanter påvirket af medicin eller narkotika, samt evt. alkohol. Som de danske undersøgelser giver heller ikke de udenlandske altid oplysning om trafikantkategori, ligesom omfang og præsentation af resultater varierer. Resultaterne er dermed ret upræcise og må ses som tendenser på forholdene i det enkelte land. Dette indebærer, at resultaterne ikke er sammenlignelige. Trods diverse forskelle tyder resultaterne fra de her gennemgåede udenlandske undersøgelser på, at fra 9-25% af de dræbte førere (til motorkøretøj) har indtaget et lovligt/ulovligt stof fra 7-16% af de dræbte trafikanter (alle trafikantkategorier) har indtaget et lovligt/ulovligt stof. fra 7-56% har sammen med medicin eller narkotika haft en alkoholpromille, positiv eller ulovlig. Enkelte lande har opgjort andelen af dræbte førere. I fx Storbritannien har man fundet, at i alt 25% af alle dræbte motorførere har været påvirket af et lovligt (4%) og ulovligt (21%) stof. I Storbritannien er man hermed nået op på, at andelen af dræbte stofpåvirkede førere er på samme niveau som for alkohol. I bilag 2 er korte referater af undersøgelser fra udvalgte lande. Hyppigst fundne stoffer De internationale undersøgelser giver ikke mulighed for at sige noget generelt om fordelingen mellem medicin og narkotika, da resultaterne oftest er opgjort samlet. De hyppigst fundne stoffer, trods varierende omfang i de nationale opgørelser, er nerve-/sovemedicin med benzodiazepin, i 3-67% af prøverne hash/marihuana, i 6-48% af prøverne kokain, i 5-45% af prøverne opiater (fx heroin/morfin) i 3-28% af prøverne amfetamin, i 1-8% af prøverne. Trods det beskedne og ikke-sammenlignelige danske undersøgelsesmateriale konstateres stort set samme tendenser blandt danske trafikanter. I blodprøver fra 1983 forekom fx benzodiazepin i 15% af prøverne, i 1993 i 23%, i 1989 i 45% og i 1995 i 53%. Også hash, amfetamin, morfin og metadon ser ud til at optræde med stigende hyppighed. Ofte konstateres både i danske og udenlandske undersøgelser mere ét stof, enten flere forskellige stoffer sammen eller et eller flere stoffer sammen alkohol. Uheldsrisiko/uheldsfaktor Trods den store usikkerhed der er i beregninger af uheldsrisiko for trafikanter påvirket af lovlige og/eller ulovlige stoffer, er dette gjort i flere lande. Amerikanske og australske beregninger viser, at en fører påvirket alene af medicin/narkotika har en ca. dobbelt så stor risiko for at blive dræbt som en ikke-påvirket, dvs. ca. samme døds-risiko som ved promiller fra 0,5 til under 1,0. Ved alene alkoholpromiller over 1,0 vurderes den relative dødsrisiko i disse beregninger forhøjet med en faktor

36 medicin/narkotika som uheldsfaktor Den største risikoforøgelse ser ud til at ske ved blanding af benzodiazepiner og alkohol eller narkotika og alkohol. Disse kombinationer fører til en synergieffekt, der indebærer en uendelig stor, dvs. uberegnelig eller uforudsigelig risikoforøgelse. Særlige risici er forbundet med brug af medicin med benzodiazepiner. Nogle resultater peger på, at risikoen for uheldsindblanding specielt er knyttet til de første uger af en behandling, mens andre peger på, at dette også gør sig gældende ved længerevarende behandling. Kun få udenlandske undersøgelser har forsøgt at vurdere, om selve påvirkningen af medicin/narkotika har været en uheldsfaktor. En australsk analyse har fundet, at specielt førere påvirket af både stoffer og alkohol som regel har forårsaget uheldet. I den danske undersøgelse af dræbte trafikanter fra Århus peges på alkohol som den primære uheldsfaktor. Den fundne medicin skønnes at have været uden betydning, og hash vurderes som en mindre uheldsfaktor, men en faktor man bør være opmærksom på. I analysen af 17 frontalkollisioner udført af Analysegruppen for Vejtrafikuheld vurderes medicin/hash som uheldsfaktor i 4 af de 17 uheld, heraf i to tilfælde i kombination med alkohol. Påvirkning af kørefærdigheder Der er udført en del forsøg for at belyse specielt nerve-/sovemedicins virkning på kørefærdigheder, alene eller sammen med alkohol. I rapporten beskrives resultater af disse mange benzodiazepin-forsøg, ligesom forsøg med morfin/heroin, metadon samt antihistaminer omtales. Desuden sammenfattes resultater af en række forsøg med hash. Også problemerne omkring amfetamin og kokain berøres. Der er en række uafklarede metodiske spørgsmål knyttet til tests og vurdering af resultater. Et foreløbigt sæt vejledninger blev udarbejdet af nogle internationale eksperter i 1993 og er endnu ikke afsluttet. Internationale initiativer skærpet lovgivning initiativer til ny mærkning af medicin metoder og udstyr til at opdage stofpåvirkede Det har i flere lande vakt bekymring, at i takt med, at sprituheldene er gået ned, er antallet af trafikanter påvirket af lovlige/ulovlige stoffer, evt. i kombination alkohol steget. Flere lande, fx Belgien, Sverige, Tyskland og Australien, har derfor inden for de sidste par år fremsat lovforslag for at skærpe lovgivningen. I fx Tyskland er et lovforslag nu vedtaget, der gør det strafbart at køre påvirket af stoffer såsom hash, morfin/heroin eller kokain, medmindre dette sker som led i lægebehandling. Internationalt stiles mod at klassificere medicin i tre grupper: 1) midler som formodes at være sikre, 2) midler som i mindre eller moderat grad kan påvirke færdigheder, og 3) midler som er farlige og som må frarådes til bilister. Der er ligeledes forslag fremme om mere specifik mærkning. Der arbejdes i disse år på at benytte metoder og udstyr, der ved hjælp af spyt, sved eller urin gør det lettere for politiet at opdage stofpåvirkede trafikanter, ligesom de i dag bruger alkometre til spritkontrol. Konklusion og anbefalinger Efter gennemgang af dansk litteratur og den officielle uheldsstatistik må det konkluderes, at medicin og narkotika, alene eller sammen med alkohol, er en uheldsfaktor i den danske trafik. Imidlertid er det ikke muligt at vurdere problemets omfang. Dertil er den nuværende viden om forholdene i Danmark helt utilstrækkelig. Resultater fra den udenlandske litteratur peger på, at der i stigende omfang konstateres medicin og narkotika hos dræbte og tilskadekomne trafikanter. Der er dog også internationalt stor usikkerhed om problemets omfang, men forskellige aktiviteter er i gang for på længere sigt at nå til mere klarhed om mulige løsninger. De danske undersøgelser - trods det beskedne antal - peger i samme retning som de udenlandske: Medicin - specielt nerve-/sovemedicin med benzodiazepiner - hash, heroin, amfetamin, mv. ser ud til at forekomme i en stigende andel af de 29

37 blodprøver, som efter færdselsuheld eller på grund af mistanke om påvirkning med andre stoffer indsendes til analyse. Mere end ét stof forekommer ofte i blodprøverne. Alkohol er dog fortsat det stof, der - hyppigst alene - men også sammen med andre stoffer konstateres hos dræbte og tilskadekomne. Problemerne med medicin/narkotika er komplekse. Dette skyldes bl.a., at ordineret medicin kan indeholde stoffer, som er trafikfarlige, fx nerve-/sovemedicin med benzodiazepiner eller smertestillende medicin med morfin, ligesom disse stoffer kan indtages i misbrugsøjemed. Dertil kommer, at alkohol kan fremkalde en ofte uforudsigelig virkning sammen med medicin/narkotika. Sagen gøres ikke mindre kompleks af, at det er yderst vanskeligt at vurdere, om syge personer ville have en større uheldsrisiko uden, end med medicin. Da sagen er kompleks, og kendskabet til forholdene i Danmark er så mangelfuldt, må det anbefales at iværksætte en række initiativer for via tværfagligt samarbejde mellem politi, retskemikere, sundhedsvæsen og trafiksikkerhedsforskning at få mere viden som grundlag for kommende aktiviteter og evt. lovændringer. Politiets rolle - forslag til initiativer Denne undersøgelse har vist, at der i Danmark årligt analyseres ekstremt få blodprøver for andre stoffer end alkohol. Hvis man sammenligner Danmark med det øvrige Norden, afviger Danmark markant. Opgørelser for fx 1995 viser, at antallet af analyser i Norge lå på ca. 3000, i Finland på ca. 1000, i Sverige på ca. 800, mens det i Danmark var knap 200. Da forudsætningen for at få mere viden, er flere analyser af blodprøver, må det foreslås at politiet er mere opmærksomme på trafikanter påvirket af andre stoffer end alkohol og begærer flere analyser for medicin/narkotika, også selv om der konstateres en ulovlig alkoholpromille. I Danmark undersøges hovedparten af de dræbte trafikanter for alkohol, men som ovenfor nævnt analyseres i Danmark kun få blodprøver for medicin/narkotika. For at få mere viden om dræbte trafikanters påvirkning, ikke kun af alkohol, men også andre stoffer foreslås det at undersøge optimalt alle dræbte trafikanter, alternativt dræbte førere af motorkøretøj for et par af de hyppigst forekommende stoffer, fx benzodiazepiner og hash. Ifølge oplysninger fra Retskemisk Afdeling ved Retsmedicinsk Institut i København er udgiften i 1998 priser til analyser for benzodiazepiner og hash 2400 kr. pr. stofgruppe, dvs. knap 5000 kr. pr. dræbt. Når udgift til analyse for alkohol medregnes, svarer dette til en samlet udgift på ca. 1 mio. årligt, såfremt analyserne begrænses til dræbte førere af motorkøretøj. USA har udviklet de såkaldte DRE-test, der består af en procedure, som politiet kan benyttet for at opdage medicin/narkotika hos trafikanter i trafikken. Metoden er ved at vinde indpas også i andre lande, fx Sverige og Tyskland. I Tyskland har man for nylig udsendt en CD-ROM til undervisningsbrug inden for politiet. Det foreslås at politiet stifter bekendtskab med principperne i DRE-tests og drager erfaring fra Sverige og Tyskland med henblik på at indføre en lignende undervisningsmetode i Danmark. Indførelse af DRE-test indebærer naturligvis klare retningslinier for hhv. politiets og lægens rolle. En norsk undersøgelse har vist, at indførelse af præcisionsalkometre har ført til, at politiet indsender færre blodprøver til analyse for andre stoffer end alkohol. Da loven om nedsættelse af promillegrænsen fra 0,8 til 0,5, der trådte i kraft , forudsætter, at også det danske politi på længere sigt skal arbejde med præcisionsalkometre, må det foreslås, at politiet er opmærksom på denne problematik i forbindelse med indførelsen af præcisionsalkometre. Lovgivning - forslag til initiativer Den nuværende situation på området medicin/narkotika kan både i Danmark og udlandet minde om tiden i slutningen af 60erne frem til midten af 70erne, hvor det stigende antal spirituspåvirkede dræbte og tilskadekomne trafikanter førte til indførelse af faste promillegrænser. I Danmark blev den faste promillegrænse på 0,8 således indført i

38 Flere lande har eller forbereder i øjeblikket lovændringer, der indebærer, at en trafikant ikke må være påvirket af medicin eller narkotiske stoffer, medmindre dette sker som led i en igangværende behandling. Det foreslås, at der også i Danmark tages skridt til at skærpe færdselslovens 54, således at kørsel under påvirkning af medicin/narkotika pr. definition er strafbart, såfremt dette sker som følge af misbrug. Retskemiske analyser - forslag til initiativer På nordisk plan er igangsat et samarbejde for bl.a. at kunne sammenligne analyseresultater af blodprøver indsamlet i uge 10 i Når resultater heraf foreligger foreslås det, at der på grundlag af disse analyseresultater igangsættes yderligere forskning. Fx er der et stort behov for at få mere detaljeret viden om mængden af stof i de enkelte prøver med henblik på at kunne afklare, om der er tale om terapeutiske doser eller tegn på misbrug. Resultater fra de eksisterende undersøgelser, hvor Retskemisk Afdeling har analyseret blodprøver for andre stoffer end alkohol, tyder på, at der findes medicin/narkotika i flere prøver, end i dem politiet har rekvireret analyse af. Når præcisionsalkometre efter planen er indført, vil der være et meget begrænset antal blodprøver til rådighed. Det må derfor foreslås, at der inden for den nærmeste tid udføres flere analyser af tilfældigt udvalgte blodprøver. Resultater af retskemiske analyser opgøres ofte som trafiksager, dvs. samlet for bilister, cyklister og fodgængere. For at kunne benytte resultaterne ud fra et trafiksikkerhedssynspunkt foreslås det, at opgørelserne angiver, om der er tale om færdselsuheld med eller uden personskade samt trafikantkategori. Også i den internationale litteratur har man fundet det vanskeligt at overskue analyseresultater, fordi opgørelser og præsentationer ofte varierer fra undersøgelse til undersøgelse. Det har ført til, at nogle internationale eksperter har foreslået en speciel skema-form til præsentation af resultater for at kunne sammenligne nationale opgørelser. Det foreslås at præsentere resultater efter dette skema for at kunne sammenligne danske og udenlandske resultater. Sundhedsmyndigheder - forslag til initiativer Lægemiddelstyrelsen har opgjort, at der i 1995 hver måned kom knap nye personer i behandling med trafikfarlig nerve-/sovemedicin. Selv om det største forbrug forekommer hos den del af befolkningen, der ikke kører bil, peger denne undersøgelses resultater på, at der i et stigende antal blodprøver fra uheldsimplicerede trafikanter, både i Danmark og udlandet, kan konstateres nerve- /sovemedicin og narkotiske stoffer. I den internationale litteratur skønnes, at personer der bruger medicin med benzodiazepiner har en øget uheldsrisiko, specielt i starten af en behandling. For at forebygge trafikuheld må det anbefales, at sundhedsmyndighederne er opmærksomme på alle former for ny medicin, der kan erstatte trafikfarlig medicin med henblik på mere præcis vejledning til læger ved ordination. at læger og apotekere opfordres til at give mere specifik information til patienter ved ordination og udlevering af trafikfarlig medicin. Internationalt arbejdes der på at udarbejde mere differentieret mærkning af medicin, fx medicin der aldrig bør ordineres til bilister, eller som absolut ikke bør tages sammen med alkohol. Der er aldrig foretaget nogen egentlig evaluering af den danske trekantmærkning. På den baggrund foreslås det at være opmærksomme på internationale forslag om mere specifik mærkning. at få mere viden om danske bilisters kendskab til mærkningen og adfærd efter ordination af trafikfarlig medicin. 31

39 Internationalt arbejdes der tillige på at fastlægge sikre grænseværdier for visse typer medicin, ligesom der stiles mod at finde nedre grænseværdier for hash svarende til promillegrænser. Det foreslås, at sundhedsmyndigheder og retskemikere samarbejder på dette område med henblik på at kunne vejlede lovgivere. Denne undersøgelse har peget på, at der blandt vordende læger formentlig er utilstrækkelig viden om trafikfarlig medicin. Det anbefales derfor at sikre at lægestuderende får den fornødne undervisning om trafikfarlig medicin. Da der er stort ukendskab til, hvor mange uheldsimplicerede trafikanter der har indtaget medicin/narkotika kan følgende foreslås at iværksætte interview med trafikanter der indbringes på skadestue/hospital efter trafikulykke, fx via EHLASS-projektet (European Home and Leisure Accident Surveillance System), hvor 5 sygehuse deltager og registrerer oplysninger om behandlede på skadestue/hospital. at sammenligne data fra befolkningsundersøgelser med data om uheldsindblanding. Trafiksikkerhedsforskning - forslag til initiativer Der er meget mangelfuld viden om omstændigheder og uheldsfaktorer i uheld med trafikanter påvirket af medicin/narkotika. For at få mere viden foreslås det fremtidig at følge den officielle danske uheldsstatistik, der fra specifikt registrerer medicin/narkotika. at studere politirapporterede uheld, fx inden for de sidste par år. at følge den internationale forskning og lovgivning på området Internationale undersøgelser har vist, at bilister generelt ikke vægrer sig ved at give oplysninger om indtagelse af medicin. For at få mere viden om, hvor almindeligt det er at indtage fx trafikfarlig medicin foreslås det fx at udføre nogle korte vejkantinterview med førere af personbil om medicin/narkotika i forbindelse med promillekontrol, eller kvalitative interviews med fx uheldsimplicerede førere af personbil for at få mere uddybende baggrundsoplysninger samt om forbrug af medicin/narkotika og evt. alkohol på dagen eller i tiden før uheldet. at udføre flere dybdeanalyser af visse uheldstyper, som synes karakteristiske for bilister påvirket af medicin/narkotika Kampagner - forslag til initiativer Der er i mange år blevet gjort en stor indsats for at informere trafikanter om risikoen ved at køre påvirket af alkohol. Denne undersøgelse har vist, at der er en særlig risiko ved blande medicin/narkotika og alkohol. Det må derfor anbefales at udarbejde informationsmateriale og lave kampagner om risikoen ved fx at tage nerve-/sovemedicin og køre bil, specielt i starten af en behandling om risikoen ved at blande medicin og alkohol samt om narkotiske stoffer. Køreuddannelse - forslag til initiativer Den eksisterende køreuddannelse indeholder oplysning om risikoen ved at køre alkoholpåvirket. For at informere kommende køreskoleelever og forebygge uheld og foreslås det at indarbejde information i køreuddannelsen om risikoen ved at køre efter indtagelse af medicin/narkotika, specielt i kombination med alkohol. 32

40 Summary with conclusions and recommendations for Danish initiatives At the Danish Ministry of Transport s request the Danish Council of Road Safety Research has prepared this report on medicinal and illegal drugs, including alcohol, as during recent years this question has come more and more into focus, both nationally and internationally. On the basis of selected and most recent, international literature, national investigations and accident statistics, this report gives a state-of-the-art by highlighting existing knowledge and problems related to drugs and traffic safety. The report in Danish has short reviews of many studies and summarises main results of international and Danish studies including recommendations for future national initiatives. This summary focuses on the most important findings. International studies, results and initiatives As the problem of alcohol in traffic has decreased over the last years the present international situation is characterised by an increasing concern about drugs and driving and by various attempts to elucidate and intervene against this problem. It is recognised that drugs, even more than alcohol, is a complex issue. When it comes to describing the extent of the drug-driving problem, great uncertainty prevails, as national surveys and accident statistics are sparse and inadequate. Basically, results are based on epidemiological studies, so when studying the results below, bear in mind that the various studies cannot be compared directly and must be interpreted cautiously. Use of licit and illicit drugs A report on Drugs Other Than Alcohol And Driving in The European Union from 1995 indicates that on an average the following data relate to the population in the eight countries investigated here about 10% of the population use phychoactive drugs once or more a year about 2% are licit drug addicts about 5% are users of illicit drugs. Road side surveys Only two major road side surveys have been identified (Australia, Germany). Both studies were based on saliva samples and indicate almost similar results for passenger car drivers about 1% had taken illicit drugs primarily cannabis/stimulants about 4-6% had taken licit drugs, primarily stimulants, hypnotic or anxiolytic drugs, or drugs without impairing effect. Interviews In some studies (Australia, Belgium, Spain, Sweden, USA) drivers have been interviewed at rest areas or emergency rooms about their drug use. Interview results indicate that 5-10% of the drivers admit use of drugs hazardous to road safety, primarily benzodiazepines 3-5% admit use of illicit drugs, primarily cannabis or amphetamines. Prevalence of drugs and alcohol in killed or injured road users In spite of national differences, the reviewed international literature indicates that licit and illicit drugs, often combined with alcohol, are increasingly found in dead and injured road users. The reviewed literature indicate that in 9-25% of killed drivers (of motor vehicles) licit or illicit drugs are found in 7-16% of killed road users (all categories) licit or illicit drugs are found in 7-56% licit or illicit drugs are found together with a positive or illegal BAC. Prevalence of drugs Generally, the various studies do not differentiate between licit and illicit drugs when presenting results. In addition, great national differences can be noted. However, the most frequently found drugs are benzodiazepines, in 3-67 % of the samples cannabis, in 6-48% of the samples cocaine, in 5-45% of the samples opiates, in 3-28% of the samples 33

41 amphetamine, in 1-8% of the samples alcohol, below or above legal limits, is still the most frequently found drug, alone or with one or more other drugs. Accident risk Despite the fact that calculations of accident risks are subject to great uncertainties, this has been done in America and Australia. These calculations indicate that the relative risk of being killed in a fatal accident is significantly increased for drugimpaired drivers compared to drug-free drivers, especially for drivers impaired both by drugs and alcohol. The most significant risk increase is found when mixing benzodiazepines or one or more drugs with alcohol. Such combinations lead to a synergy effect and may result in an indefinitely risk increase. A special risk seems to be associated with the use of medicine with benzodiazepines. Some results indicate that the risk of accident involvement is restricted to the first 2-3 weeks after start of a treatment, while others show that this is also the case for longer periods. Medicine and drugs as accident causation factors Testing positive for a drug does not necessarily mean that the drug caused the accident. In only a few studies attempts have been made to assess whether an accident may be attributed to the driver s impairment. An Australian study has found that in case the driver was impaired both by drugs and alcohol, the driver was most often found responsible for the accident. Driver performance The report reviews a large number experimental studies which demonstrate that generally driver performance, perception and information processing are deteriorated by medicinal and illicit drugs. At the same time it is pointed out that special problems are associated with experiments, for instance development of international uniform methodologies, interpretation and presentation of results. In addition, it is difficult to assess, how experimental results relate to an actual accident involvement risk. International initiatives Within the last few years some countries, for instance Belgium, Germany, Sweden and Australia, have strengthened their legislation or introduced various initiatives to combat, especially illicit drugs and driving. For instance, in Germany driving under the influence of morphine, heroin, cocaine and cannabis has from this year become an administrative offence for which a driver may be fined, unless he or she is in a therapy. Internationally, attempts are made to classify medicinal drugs into the following three groups: a) products presumed to be safe, b) products likely to produce minor or moderate adverse effects and c) products likely to produce severe adverse effects or presumed to be potentially dangerous. In addition, various efforts are being made to develop roadside screening equipment, which by means of saliva, sweat or urine may help the police to detect and test drivers on the road in the same way as drivers are now breath tested for alcohol. Danish legislation, studies and results Legislation and labelling of medicinal drugs According to the Danish Road Traffic Act a person is not allowed to drive a motor vehicle if, due to illness, debility, strain, too little sleep or influence of drugs, he or she is incapable of driving properly. Since 1983 a red triangle warning label has been affixed to medicinal drugs categorised as hazardous to road safety by a Nordic Committee of experts. Besides, as a Member State, Denmark now follows the EU directive from 1994 requiring information on package inserts. In addition to this, Danish physicians and 34

42 pharmacists have the duty to advise patients in connection with prescription and handling out of hazardous drugs. Use of licit and illicit drugs The Danish Medicines Agency estimated in 1995 that every month about 20,000 persons start a treatment with benzodiazepines. However, it is not known how many of these who are drivers. According to the above EU-report, it is estimated that about 1% are drug addicts and about 5% are users of illicit drugs. Investigations and results During the last years eight Danish studies have dealt with licit and/or illicit drugs and traffic safety. Of these, six are forensic analyses of blood or urine samples, one study focuses on road user fatalities and one study is an in-depth analysis of head-on collisions, i.e. very different and not comparable studies. The extent and results of these studies are completely insufficient to conclude anything about medicinal and illicit drugs among Danish drivers. However, despite this they indicate the same tendencies as international studies. Drugs, especially benzodiazepines, cannabis, heroine and amphetamines are increasingly found in blood and urine samples from Danish drivers. Accident statistics The national accident statistics record killed and injured road users impaired by licit and illicit drugs. From 1 January 1997, the registration will break down figures for licit and illicit drugs, but 1997 figures are not yet available. The Danish Council of Road Safety Research has studied accident figures from Over this period figures for road users impaired by licit/illicit drugs have been rather stable. About half of the killed and injured were only impaired by licit/illicit drugs, but 28% also had a blood alcohol concentration above.05%, i.e. of all Danish alcohol-related accidents, the percentage related to medicine, drugs and alcohol was about 5% in The majority of the involved were drivers of cars (57%) or small vans (20%), and only few truck drivers (2%). Conclusions and recommendations for national initiatives The review of the international and Danish literature has demonstrated that medicinal and illicit drugs are accident causation factors, especially in combination with alcohol. However, the problem area is complicated and still requires much research to be undertaken to be able to intervene appropriately. In Denmark only sparse knowledge is available on the present situation. Therefore, the report recommends a number of initiatives that may be initiated on a multidisciplinary basis or within individual Danish authorities. Below some examples, which also be may be relevant for other countries, are listed. Police initiatives It is suggested that the Danish police be more aware of drug-impaired drivers and for instance become familiar with the principles of the American DRE tests (Drug Recognition Expert programme). In Denmark most killed road users are tested for alcohol. As only a very limited number of blood samples are analysed for other drugs than alcohol, it is suggested to introduce a routine involving testing of all killed motor vehicle drivers, for instance for benzodiazepines and cannabis. Legislation initiatives The present situation may be compared with the time in the 70ies, where an increasing number of alcohol-related accidents led to the introduction of per se limits. In Denmark a limit of.08% was introduced in From 1 March 1998 this was lowered to 0.5%. It is suggested that the Danish Road Traffic Act be strengthened and introduce administrative rules related to drivers under the influence of illicit drugs, excluding persons in a therapy. Forensic analyses Danish and Nordic forensic experts are co-operating on a survey comparing blood samples collected during the same week in On the basis of results of this, it is suggested to initiate new research into levels of drugs of special significance for road safety. Danish forensic results are often presented as traffic cases. Therefore, to be able to use the results from a road safety point of view, it is suggested to indicate specific road user categories and to present results according to a suggested international scheme facilitating comparison of Danish and international results. 35

43 National health authorities As benzodiazepines are increasingly found in Danish drivers, it is suggested that national health authorities be aware of new types medications that are safer for drivers and urge all Danish physicians to prescribe alternatives and to inform their patients adequately. Besides, it is suggested that health authorities take action to ensure that medical students get sufficient information about medication hazardous to road safety. Road safety research As very limited knowledge is available about accident circumstances with drugimpaired drivers, it is suggested to study national accident figures and police reports, follow international research and effect of new legislation. Campaigns Denmark has a long tradition of informing of risks related to alcohol and driving, and it is therefore suggested that the national agency for publicity campaigns prepare for campaigns related to licit and illicit drugs and driving, not least in combination with alcohol. Driver education The Danish driver education includes vital information on the risk of drink-driving. Now it is suggested that future learners are also taught about the risk of drugged driving, again not least in combination with alcohol. Referencer: Alvarez, F. Javier and Del Rio, Carmen: Prescribing Medication for the Driver: Informing the patient on the effect of medication on driving ability. Proceedings from the 14th Confernce on Alcohol, Drugs and Traffic Safety pp , Annecy, Alvarez, F. J. et al: Drugs other than alcohol (medicines and illicit drugs) in people involved in fatal road accidents in Spain. Proceedings from the 14th Confernce on Alcohol, Drugs and Traffic Safety, pp , Annecy, Andersen, Bent Bak: Slikkepind afslører forbrydere på stoffer. Berlingske Tidende Belgian Toxicology and Trauma Study Research Group: A study on alcohol, medication and illicit drugs in driver-victims of road traffic acciddents. Rapport udleveret på seminar i Bruxelles 26. maj Berghaus, G.: Cannabis und Fahrtüchtigkeit - Relation zwischen Blutalkohol und Tetrahydrocannabiol (THC)-Konzentrationen auf der Basis einer Metaanalyse experimenteller Studien. Symposion der Bundesanstalt für Strassenwesen und des Instituts für Rechtsmedizin der Universität Köln, Bergisch Gladbach, Mensch und Sicherheit Heft M 41, pp BJØRNDAL, Niels: Medicinskabet Lægemidler i hverdagen. København Buchan, Betty J., Walsh, J.M., Leaverton, P.E.: Evaluation of the Accuracy of On-site Multi-analyte Drug Testing Devices in the Determination of the Prevalence of Illicit Drugs in Drivers. Proceeding of the 14th International Conference on Alcohol, Drugs and Traffic Safety, pp , Annecy Ceder, Gunnel: Suspected Drugged Drivers in Sweden Oppsummering fra nordisk konferanse 9-10 marts 1995, Oslo. Rättsmedicinalverket. Information Ceder, Gunnel: Drograttfylleri i Sverige i rättskemisk perspektiv. Nordisk konferens om Andra droger än alkohol i trafiken. 5. marts Stockholm. Chesher, G., Lemon, J. Gomel, M. Murphy, G.: Are the Driving-Related Skills of Clients in a Methadone Maintenance Programme Affected by Methadone. Proceedings from the 13th International Conference on Alcohol, Drugs and Traffic Safety, pp , Adelaide Christophersen, AS., Beylich, KM, Bjørnboe, A. Fosser, S. Glad, A, Mørland, J.: Prevalence of Alcohol and Drugs in Blood Samples from Norwegian Drivers involved in Road Traffic Accidents. Proceedings of the 13th International Converence on Alcohol, Drugs and Traffic Safety, pp Adelaide Christophersen, Asbjørg S: Alkohol og andre rusmidler i norsk trafikk. Nordisk konferens om Andra Droger än Alkohol i Trafiken. Stockholm Compton, R., Shinar, D. og Schechman, E.: Drug effects on ocular behaviour. Proceedings of the 14t International Conference on Alcohol, Drugs and Traffic Safety, pp , Annecy

44 Council Directive 92/271/EEC of 31 March 1992 on the labelling of medicinal products for human use and on package leaflets. Off J EEC 1992, L113. Danmarks Statistik: Færdselsuheld København 1996 Danmarks Statistik: Færdelsuheld København 1997 Drummer, Olaf H.: Drugs in Drivers killed in Australian Traffic Accidents. Report No. 0594, Monash University, Farmaci, nr. 6 juni 1997 samt pjece Medicin og Trafik. Danmarks Apotekerforening. København. Ferrara, S.D. og Giorgetti: Methodology in Man-Machine Interaction and Epidemiology on Drugs and Traffic Safety. Experiences and Guidelines from an International Workshop. Centre of Behavioural and Forensic Toxicology, Padua Ferrara, S.D. et al.: Psychoactive Substances, Drugs and Driving. State of the art and methodology. Symposium Alcohol, drugs and traffic safety. Bruxelles Fix, Lara J. et al: Prevalence of Drug Use in Persons Injured or Killed in Vehicular Related Accidents. Proceedings from the 14th International Conference on Alcohol, Drugs and Traffic Safety, pp Annecy Friedel, B. og Berghaus, G.: Methadone and Driving. Proceedings from the 13th International Conference on Alcohol, Drugs and Traffic Safety, pp Adelaide Friedel, B. og Berghaus, G.: Morphine treatment of pain patients and driver fitness. Proceedings from the 14th International Conference on Alcohol, Drugs and Traffic Safety, pp Annecy Gier, Johan J. de: Driving licences and known use of licit or illicit drugs. University of Limburg, Maastricht Gier, Johan J. de: Drugs other than alcohol and driving in the European Union, University of Limburg, 1995 Gier, Johan J. de: Alcohol, drugs and Traffic Safety: An overview of the problem. Symposium on alcohol, drugs and traffic safety, Bruxelles Gier, Johan J. de: Decision support tables for psychotropic medicines. Proceedings from the 14th Confernce on Alcohol, Drugs and Traffic Safety pp , Annecy, Giorgetti, R. et al.: Eyelid movement in evaluating psychomotor performance. Proceedings of the 14th International Conference on Alcohol, Drugs and Traffic Safety, pp Annecy Gjerde, Hallvard, Beylich K.M., Mørland, J.: Incidence of Alcohol and Drugs in Fatally Injured Car Drivers in Norway. Accident Analysis and Prevention. Vo. 25, No. 4, pp , Hansen, A.C., Kristensen, Bayer I., Dragshold, C. og Hansen, J.P. Brangstrup: Alcohol and drugs (medical and illicit) in fatal road accidents in a city of 300,000 inhabitants. Forensic Science International 79, 1996, pp Hentlass, J.: Driving with drugs in Victoria and Northern Ireland. Report of the Federal Office of Road Safety. CR 28. Canbera. Federal Department of Transport, Jakobsgaard, Helle: Danmarks Apotekerforening. København Joò, S.: Drogenerkennung im Strassenverkehr - Schulungsprogramm für Polizeibeamte. Zeitschrift für Verkehrssicherheit Heft 1/1. Quartal 1998, p. 38. Joó, S.: korrespondance om nyt lovforslag: Gesetz zur Aenderung des Strassenverkehrsgesetzes, 24. Bundesanstalt für Strassenwesen, Berlisch Gladbach Justitiedepartementet: Droger i Trafiken. Betänkande av Drograttfylleriutredningen. Göteborg Justitsministeriet: Lov nr. 402 af 13. juni Lov om ligssyn, obduktion og transplatation mv. Justitsministeriets cirkulære af 25. januar 1997 om undersøgelse for spirituspåvirkethed mv. i straffesager. Kampmann, Janne: Sovemedicin, nervemedicin og antidepressiva - kortlægning af forbruget i Danmark. Lægemiddelstyrelsen, København Kintz, P. og Ludes, B.: Is sweat a suitable specimen for DUI testing? Proceedings of the 14th International Conference on Alcohol, Drugs and Traffic Safety, pp , Annecy Kristinsson, Jakob: Alkohol og andre rusmidler i den islandske trafik. Nordisk konferens om Andra droger än alkohol i trafiken. Stockholm Kroj, G. og Friedel, B.: Alcohol-related road accidents in the Federal Republic of Germany - Status till Proceedings from the 14th International Conference on Alcohol, Drugs and Traffic Safety, Annecy 1997, pp

45 Krüger, H. P.: Auftreten und Risken von Cannabis im Strassenverkehr. Eine Epidemiologische Studie. Drogen und Verkehrssicherheit. Symposion der Bundesanstalt für Strassenwesen und des Instituts für Rechtsmedizin der Universität Köln. Bundesanstalt für Strassenwesen, Heft M41. Bergisch Gladbach Krüger, H. P., Schulz, E. og Margerl, H.: The German Roadside Survey Saliva Analyses from an Unselected Driver Population: Licit and Illicit Drugs. Proceedings from the 13th International Conference on Alcohol, Drugs and Traffic Safety, Adelaide 1995, pp Krüger, H.P. et al: Kombinationswirkung von Medikamenten und Alkohol. Literaturübersicht. Bericht der Bundesanstalt für Strassenwesen. Mensch und Sicherheit Heft M 64. Bergisch Gladbach Københavns Politi, Advokatur 0. Lambert, S.: Incidence of Drugs in Road Accident Victims: Preliminary Results of Survey. Department of the Environment, Transport and the Regions. London Laar, M.W. van et al: Therapeutic Effects and Effects on Actual Driving Performance of Chronically Administered Buspirone and Diazepam in Anxious Outpatients. Journal of Clinical Psychopharmacology, Vol. 12, No. 2, Larsen, L. Binderup og Larsen, Schultz M.: Ulykker Ulykkes Analyse Gruppen. Odense Universitetshospital, Larsen, L.: Frontalkollisioner mellem motorkøretøjer - en dybdeanalyse af 17 mødeuheld. AVU-rapport nr. 1. Analysegruppen for Vejtrafikuheld (AVU). København Lillsunde, Prijo et al.: Drugs usage of drivers suspected of driving under the influence of alcohol and/or drugs. A study of one week s samples in 1979 and 1993 in Finland. Forensic Science International No. 77 (1996) pp Lillsunde, Pirjo: Epidemiological research on drugs and traffic safety. A review. Andre rusmidler enn alkohol i trafikken. Oppsummering fra nordisk konferanse 9-10 marts 1995, Oslo. Lillsunde, Pirjo, Korte, Taimi og Seppälä, Timo: Droger i trafikfall/finland. Nordisk konferens om Andra Droger än alkohol i trafiken. 5. marts Stockholm. Mercer, G. William and Wayne K. Jeffery: Alcohol, Drugs and Impairment in Fatal Traffic Accidents in Brisish Columbia. Accident Analysis and Prevention. Vol. 27. No. 3, pp , 1995 Mørland, J., Beylich, K-M. Bjørnboe, A., Christophersen. A.S.: Driving under the Influence of Drugs. An Increasing Problem. Proceeding of the 13th International Conference on Alcohol, Drugs and Traffic Safety, pp Adelaide Nielsen, L.M. Nielsen S. Louman, Christensen, Lars Quist, Steentoft A. og Worm, K.: Forekomsten af lægemidler og euforiserende stoffer blandt motortrafikanter i Danmark. Ugeskrift for Læger 153/39 september Nordisk konferens om Andra droger än alkohol i trafiken. Opsummering af foredrag. Stockholm O Hanlon, J.F.: Oppsummering v/ Henning Mørland, Statens rettstoksikologiekse institutt, Oslo, fra sessionen Andre rusmidler enn alkohol og påvirket kjøring, Soria Moria marts O Hanlon, J.F.: Medicinal drugs and driving: a perspective from the results of epidemiological and experimental research. omtalt på 75th Annual Meeting of the Transportation Research Borad, Washington, DC O Hanlon, J.F. et al: Anxiolytics Effects on the Actual Driving Performance of Patients and Healthy Volunteers in a Stardardized Test., Neuropsychobiology 1995; 31:81-88 Oster, Gerry et al: Benzodiazepine Tranquilizers and the Risk of Accidental Injury. American Journal of Public Health. 1990, Vol. 80, No. 12 pp Peeters, Jan: Measures and future legislation in Belgium. Symposium: Alcohol, drugs and traffic Safety, Bruxelles Parliament of Victoria. Road Safety Commission: Effects of Drugs (Other Than Alcohol) on Road Safety in Victoria. Melbourne, Victoria, 1996 Ramaekers, J.G. et al: Effects of Loratadine and Cetirizine on actual driving and psychometric test performance, and EEG during driving. Journal of Clinical Pharmacology, 42: , Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet, Årsberetning 1996 samt korrespondance april Rättsmedicinalverket: Andre rusmidler enn alkohol i trafikken. Oppsummering fra nordisk konferanse. Oslo Information Rigspolitichefen, Politiets årsberetninger Rio, M. C. og Alvarez, F.J.: Illegal Drugs and Driving. Journal of Traffic Medicine, Volume 23, No. 1,

46 Rådet for Trafiksikkerhedsforskning: Udtræk af uheldsdata fra Danmarks Statistik Schultz, E. et al: Fahrtüchtigkeit durch Cannabis, Amphetamine und Cocain. Literaturanalyse. Berichte der Bundesanstalt für Strassenwesen. Mensch und Sicherheit, Heft M 81. Bergish Gladbach Solarz, Arthur: Droger, Läkemedel och trafiksäkerhet. BRÅ 1995:2. Stockholm Skegg, D.C.G., Richards, S.M., Doll, R.: Minor tranquillisers and road accidents. British Medical Journal, April 1979, pp Skurtveit, S. et al: Drugged driving after introduction of evidential breath alcohol testing. Proceedings from the 14th International Conference on Alcohol, Drugs and Traffic Safety, Annecy 1997, pp Starmer, G.A. og Mascord, D.J.: Drugs and Traffic Safety. Federal Office of Road Safety. Canberra, Starmer, G.A. et al.: Drug Usage by Australian Drivers. Proceedings of the 14th International Conference on Alcohol, Drugs and Traffic Safety, pp Annecy Steentoft, Anni: Situationen omkring andre stoffer end alkohol i trafiksager i Danmark, belyst ud fra de sager, der er undersøgt på Retsmedicinsk Institut, Retskemisk Afdeling, København. Nordisk konferens om Andra Droger än alkohol i trafiken. Stockholm Steentoft, A., Worm K. og Christensen, H.: Hyppigheden af benzodiazepiner i blodprøver indsendt til alkohol- og /eller medikamentundersøgelse på Retskemisk Institut i København. Ugeskrift for Læger, Særtryk oktober Steentoft, Anni og Worm, Karen: Drugs in Danish Traffic Cases where no alcohol was found present. Journal of Traffic Medicine, vol. 24, No Steentoft, A. Worm, K., Toft, J.: Other drugs than alcohol in Danish traffic sases, requested by the police. Proceedings of the 145h International Conference on Alcohol, Drugs and Traffic Safety, pp Annecy Stewart, K. et al.: Trends in Impaired Driving Crashes in the United States: An Update. Proceedings from the 14th International Conference on Alcohol, Drugs and Traffic Safety, Annecy 1997, pp Stoduto, G, Vingilis, E., Kapur, B.M., Sheu, W.J., McLellan, B.A. og Liban, C.B.: alcohol and Drug Use among Motor Vehicle Collision Victims Admitted to a Regional Trauma Unit: Demographic Injury, and Crash Characteristics. Accident Analysis and Prevention: Vol. 25, No. 4, pp , Terhune, K.W. et al: The Incidence and Role of Drugs in Fatally Injured Drivers, United States Department of Transport, National Highway Traffic Safety Administration (NHTSA). Report No. DOT HS Tharp, V., burns, M. and Moskowitz: Development and Field Test of Psychophysical Tests for DWI Arrests. DOT HS NHTSA, U.S. Department of Transportation, Törnros, J.: Bensodiazepiner, alkohol och trafiksäkerhet. Experimentella studier - litteraturöversigt. Väg- och transportforskningsinstitutet. VTI meddelande nr Linköping Varga, T. et al: The occurrence of alcoholic intoxication, prescription and illicit drugs in fatal road accidents in Hungary. Proceedings from the 14th International Conference on Alcohol, Drugs and Traffic Safety, Annecy 1997, pp Vermeeren, A., de Gier JJ, O Hanlon Jf.: Methodological Guidelines for Experimental Research on Medicinal Drugs Affecting Driver Performance: An International Expert Survey. Journal of Traffic Medicine 1994, Volume 22, No. 4, pp Vingilis, E.: Medical students knowledge of medicinal drugs and impairment. Proceedings from the 14th International Conference on Alcohol, Drugs and Traffic Safety, Anneny 1997, pp Waller, P.F. et al: Crash Characteristics and Injuries of Victims Impaired by Alcohol versus Illicit Drugs. Accident Analysis and Prevention Vol. 29, No. 6 pp , Worm, K., Steentoft A. og Christensen, H.: Benodiazepiner i blodprøver indsendt til alkoholbestemmelse på Retskemisk Institut, og hvor alkoholpromillen var 0. Ugeskrift for Læger. Særtryk september Worm, K., Steentoft A. og Toft, J.: Drugs and Narcotics in Danish Drivers. Journal of Traffic Medicine, vol. 24, No

47 Bilag Referater af danske undersøgelser Følgende 6 undersøgelser af trafiksager er udført af Retskemisk Afdeling, Retmedicinsk Institut, København og baseret på analyse af blodprøver indsendt til analyse på grund af mistanke om påvirkning med alkohol eller medicin/narkotika. Resultater af blodprøver fra Undersøgelsen er baseret på analyse af knap 1400 blodprøver, tilfældigt udvalgt blandt de ca blodprøver, som Retskemisk Afdeling modtog fra juni 1978 til juni Analysen vedrørte specielt fund af benzodiazepiner og viste, at der var benzodiazepiner i 6% (80) af prøverne. I ca. 2/3 af sagerne skønnedes koncentrationen lav og i ca. 1/3 høj (over 1,0 umol/kg). Udover benzodiazepin blev der i 67 af de 80 sager også påvist alkohol. Kun halvdelen af sagerne vedrørte overtrædelse af færdselsloven. Af de 40 trafiksager omfattede: 34 førere af personbil, 2 passagerer, 1 fodgænger, 1 knallertkører, 1 motorcyklist og 1 cyklist. Af de 34 førere af personbil havde 14 været impliceret i uheld. I denne undersøgelse havde politiet kun rekvireret 1% af sagerne, men benzodiazepin blev påvist i 6% af prøverne. (Steentoft et al. 1988) Resultater af blodprøver fra Undersøgelsen tager udgangspunkt i sager behandlet af Retslægerådet i perioden I disse år indsendtes årlig ca sager til retskemisk undersøgelse for andet end alkohol. Reelt omfattede undersøgelsen 442 sager, hvor en fører af et motorkøretøj var fundet positiv for lovlige/ulovlige stoffer samt evt. alkohol. Alle sager var rekvireret af politiet på grund af mistanke om påvirkning af andet end alkohol. I denne periode var det politiets praksis kun at rekvirere undersøgelse for andre stoffer end alkohol, hvis alkoholpromillen var under 1,2. Der blev fundet i alt 100 lovlige og ulovlige stoffer. De hyppigst forekommende stoffer var diazepam (46%) og morfin (19%). 38% (168 prøver) var positive for mere end ét stof, udover alkohol. I 22% var diazepam det eneste stof, udover evt. alkohol, og i 27% fandtes det sammen med et eller flere andre stoffer. Andre benzodiazepiner forekom hyppigere som eneste stof end øvrige stofgrupper, mens fx morfin hyppigere blev påvist sammen med et eller flere stoffer. Metadon og hash forekom begge i ca. 10% af prøverne og amfetamin i ca. 5%. Kun diazepam forekom hyppigt nok til at tillade en analyse af sammenhæng mellem stofkoncentration og uheldsimplicering. Materialet tillod dog ikke nogen sikker vurdering af diazepams farlighed, men viste en klar sammenhæng mellem blodkoncentrationen og den klinisk bedømte virkninggrad, idet den antydede en øget risiko for uheld ved koncentrationer >5 µmol/kg. (Nielsen et al, 1991) Resultater af blodprøver fra 1983 og 1985 Denne analyse blev foretaget på blodprøver indsendt fra , baseret på mistanke om alkohol, men hvor prøven viste sig at være negativ. Analysen af 877 alkohol-negative blodprøver viste, at 15% indeholdt benzodiazepiner. 59% af de diazepam-postive havde en samlet koncentration af diazepam og demethyldiazepam over 1,0 µmol/kg, dvs. relativt høj koncentration. Politiet havde kun rekvireret undersøgelse for benzodiazepiner i 22% af sagerne. Fundene fra de alkohol-negative prøver er sammenlignet med alkohol-positive prøver (med promille >0,8) indsamlet som led i RfT s vejkantundersøgelse fra Analysen af disse 162 blodprøver indsamlet fra tilfældigt udvalgte førere af person- og varebil uden for byzone, viste at 3,1% var positive for benzodiazepiner, udover en ulovlig alkoholpromille. (Worm et al, 1990) Resultater af blodprøver fra 1991 I alt 294 blodprøver fra trafiksager blev analyseret for benzodiazepiner, morfin, amfetamin og kokain. I 27% (78 prøver) fandtes stoffer. I 40 af de 78 prøver fandtes kun ét stof, og i 38 tilfælde registreredes mere end ét stof. 23% af prøverne indeholdt benzodiazepiner, med diazepam som det hyppigst forekommende, og i 40

48 20% af tilfældene i en koncentration over terapeutisk dosis. Morfin konstateredes i 7% af prøverne, amfetamin i 5% og kokain i kun ét tilfælde. Af de 68 trafiksager stammede 32 blodprøver fra trafikuheld, heraf var de 20 indsendt pga. mistanke om alkohol. Kun for én person var prøven indsendt pga. mistanke om andet end alkohol. I de 36 sager uden uheld, var der kun mistanke om andet end alkohol i 10 tilfælde, men for alle 68 sager blev der konstateret andre stoffer - og ikke alkohol. Af de 78 prøver, positive for andre stoffer end alkohol, var kun ca. 1/3 rekvireret af politiet. Resultaterne antyder, at der er sket en stigning i andelen af prøver med benzodiazepin, fra 15% i 1983 til 23% i (Steentoft og Worm, 1996) Resultater af blodprøver fra 1993 Denne undersøgelse er baseret på analyse af 317 blodprøver (fra førere af motorkøretøj), som politiet rekvirerede analyse af. I alt blev indsendt 425, men 108 blev aflyst. Resultaterne viste, at 81% (256) af de analyserede prøver indeholdt medicin/narkotika, i alt 531 fund, inkl. alkohol. I 112 sager fandtes kun ét stof udover alkohol. De hyppigst fundne stoffer var benzodiazepiner (239 fund), morfin (52 fund) metadon (42 fund) cannabis (32 fund) og amfetamin (28 fund). 39% (102) af de medicin/narkotika-positive tilfælde kunne relateres til trafikuheld, 53% (136) vedrørte spritkørsel. De resterende 18 sager rubriceredes som andre trafiksager. Sovemedicin og beroligende midler med flunitrazepam fandtes i denne undersøgelse i større omfang end i tidligere undersøgelser, hvor diazepam var det dominerende stof. Undersøgelsen sammenligner i øvrigt forekomsten af de 5 hyppigst fundne stoffer i Danmark med forholdene i Norge, og det konstateres, at der i de to lande med nogenlunde lige mange indbyggere er en bemærkelsesværdig forskel, dels på antallet af analyserede prøver (Norge: ca sager årligt i forhold til Danmarks ca. 300, i 1993), dels på analyseresultaterne. Fx sås benzodiazepiner i 75% af de danske prøver, men kun i 34% af de norske, hvorimod hash konstateredes i 36% af de norske, men kun i 10% af de danske prøver. (Worm et al, 1996) Resultater af blodprøver fra hhv og 1995 Antallet af prøver undersøgt for andet end alkohol omfattede 272 sager i 1989 og 221 i Ca. halvdelen af sagerne stammede fra sager uden uheld, ca. 1/3 fra sager uden personskade og godt 10% fra sager med personskade. I 1989 var der benzodiazepin i 45% af prøverne og 1995 i 53%. De narkotiske stoffer hash og kokain fandtes i stigende omfang - hash 12% i 1989 og 17% i 1995, kokain 1% i 1989 og 6% i Amfetamin og metadon forekom i nogenlunde samme omfang begge år, ca % af sagerne. For de hårde stoffer morfin og ketogan, sås for morfins vedkommende en stor stigning fra 10% i 1989 til 27% i Mere end ét stof indgår i nogle prøver. (Steentoft, 1997) Analyse af trafikdræbte i Undersøgelsen blev udført ved Retsmedicinsk Institut i Århus og omfattede 24 dræbte: 8 bilister, 5 fodgængere, 4 cyklister, 3 passagerer, 2 knallertkørere, 1 motorcyklist og 1 traktorfører. Alkohol konstateredes hos 8 dræbte, med promille på mellem 1,2-2,29. Ca. halvdelen af de dræbte blev testet for hash og 2 fandtes positive. I to tilfælde fandtes både alkohol og medicin, men i terapeutisk dosis. De fundne stoffer var hhv. nitrazepam og morfin, sidstnævnte ordineret for kronisk sygdom. Det vurderes i denne undersøgelse, at alkohol var den hyppigste uheldsfaktor, og at medicin og narkotika spillede en mindre rolle. Hash blev fundet i 2 tilfælde og vurderedes i begge tilfælde at have forårsaget ulykken. Det blev betonet, at hash er en faktor man bør være opmærksom på. (Hansen et al, 1996) Analyse af førere frontalkollisioner i 1996 Trafikministeriet nedsatte i 1996 en særlig gruppe: Analysegruppen for Vejtrafikuheld (AVU) for at udføre dybdeanalyser af frontalkollisioner. Analyser af 17 mødeuheld påviste, at 4 ud af de 17 implicerede førere havde været påvirket af medicin/narkotika, heraf 2 af narkotika i kombination med alkohol. Det kunne ikke udelukkes, at flere af de uheldsimplicerede førere kan have været påvirket, idet der 41

49 ikke blev taget blodprøver fra alle implicerede, bl.a. fordi det i visse tilfælde ikke var muligt. I alle fire tilfælde vurderedes påvirkning med medicin/narkotika, i to tilfælde sammen med alkohol, at være en uheldsfaktor. (Larsen, L., 1997) Referater af udvalgte udenlandske undersøgelser I det følgende refereres undersøgelser fra en række lande, hvorfra der foreligger omfattende eller flere undersøgelser. Australien Forekomst: Australien har en lang tradition for vejkantundersøgelser, primært for at kontrollere for alkohol blandt tilfældigt udvalgte bilister. En sammenligning af australske og irske spørgeskemaresultater (Hendtlass, 1983) viste, at 8,4% af førerne i Melbourne, 2,6% i Victoria og 5,5% i Belfast indrømmede at have taget medicin/narkotika inden kørsel. Ordineret medicin blev hyppigere nævnt end håndkøbsmedicin. Undersøgelsen var desværre behæftet med forskellige metodiske problemer, fx blev der ikke spurgt, om føreren havde taget sovemedicin aftenen forinden. (Starmer and Mascord, 1994) I en senere australsk undersøgelse (Starmer et al, 1997) har man ved hjælp af spytprøver og spørgeskemaoplysninger (indsamlet fra bilister, lastbil- og buschauffører på rasteplads) opgjort, hvor mange førere der var påvirket af hhv. lovlige og ulovlige stoffer. De retstoksikologiske analyser viste signifikant forskel på de tre grupper: 5% af lastbilchaufførerne, 1% af buschaufførerne og 1% af personbilførerne havde indtaget et ulovligt stof, mens man fandt et lovligt stof hos 18% af lastbilchaufførerne, 5% af buschaufførerne og 6% af personbilførerne. Resultaterne af interviewene viste bl.a., at 43% af de førere, som sagde, at de tog stimulerende midler en eller to gange på lange ture, også blev fundet påvirket på den pågældende tur. Som de bedste stoffer til at holde sig vågen på, nævnes af lastbilchaufførerne forskellige former for efedrin og speed. Dræbte: Staterne Victoria, New South Wales og Western Australia har udført flere undersøgelser af dræbte førere. Resultaterne af de seneste, der sammenfatter data i de tre stater fra omfattende knap 1400 dræbte førere, viser, at 13% af de dræbte havde været påvirket alene af medicin eller narkotika. Det hyppigst konstaterede stof var: hash 11,6%, efterfulgt af stimulerende midler, fx amfetamin 3,9%, benzodiazepiner 3,3%, opiater 2,6% samt div. andre stoffer - 6,3%. To eller flere stoffer blev fundet i flere tilfælde. Det hyppigst fundne stof var dog alkohol (34%). Dette blev fundet enten alene (25%) eller sammen med et andet stof, hos 9,2% af førerne. Tilskadekomne og uheldsimplicerede i øvrigt: I alle tre stater er gennemført undersøgelser om forekomsten af lovlige og ulovlige stoffer, alene eller i kombination med alkohol. Resultaterne er opgjort meget forskelligt, men fælles for alle undersøgelserne er, at hash - også i høje doser - næst efter alkohol er det hyppigst fundne stof. Som forklaring herpå nævnes i New South Wales, at nogle bilister måske i højere grad bruger hash, fordi det ikke umiddelbart opdages ved politiets spritkontroller. Ovennævnte resultater er uddrag af en større redegørelse om medicin og narkotika i Australien og andre lande. (Parliament of Victoria, 1996). Belgien og Luxemburg Resultaterne herfra kommer fra et større samarbejdsprojekt baseret på hospitalsdata, retskemiske undersøgelser, interview med knap 2000 uheldsimplicerede førere (af motorkøretøj eller cykel, med minimumsalder 14 år) samt oplysninger fra politirapporter. (Belgian Toxicology and Trauma Study, 1997) 95% af de tilskadekomne indvilgede i at oplyse om deres medicinforbrug i ugen forud for ulykken, og af disse oplyste 29% at have indtaget et medikament. De hyppigst nævnte medikamenter var: hjertemedicin (7,7%) og nerve- eller sovemedicin (10%). For 94% af de tilskadekomne var det muligt at få oplysninger om brug af ulovlige stoffer. Heraf indrømmede 5%, at de i løbet af de seneste tre måneder før ulykken, at de havde taget et eller flere ulovlige stoffer. Blandt disse havde 74% taget hash og 27% amfetamin, evt. begge dele. Dræbte og tilskadekomne: I gennemsnit var 5,6% af de dræbte positive for medicin/narkotika (4,6% positive med en promille under 0,5 og 8,4% positive med promiller over 0,5). I alt 19% af de dræbte og tilskadekomne havde været under 42

50 påvirkning af medicin eller narkotika. Blandt disse havde 28% tillige en ulovlig alkoholpromille, dvs. >0,5. De hyppigst fundne stoffer var (både dræbte og tilskadekomne): benzodiazepiner - 8,5%, opiater 7,5% (heraf 73% som ordineret medicin), hash 6% og amfetamin 3%. Hos 80% blev der kun fundet ét stof, men for de resterende 20% forekom hyppigt 2, 3 stoffer eller flere stoffer (hyppigst opiater, benzodiazepiner og hash). Canada Dræbte: En analyse af trafikulykker med dødelig udgang indtruffet i Ontario fra viste, at der hos 11% af de dræbte kunne konstateres hash, enten alene eller i kombination med alkohol. (Solarz, 1995) En efterfølgende undersøgelse af dræbte førere (Mercer and Wayne, 1994) baseret på politirapporter og retskemisk analyse af i alt 227 trafikdræbte førere af motorkøretøj i staten British Colombia fra viste, at hos 9% af de dræbte kunne der i blodet konstateres medicin/narkotika, hos 11% medicin/narkotika + alkoholpromille >0,8 og hos 37% kun alkohol. De hyppigst forekommende medikamenter/stoffer var: hash og andre stoffer med TCH 13%, diazepam 5%, kokain 4%. Det fremhæves, at selv om analysen kun er baseret på ét års uheld, er resultaterne formentlig i underkanten af virkeligheden, idet der som hovedregel ikke udføres retstoksikologiske undersøgelser af dræbte, og hvis det sker, screenes som regel kun for alkohol. Dette medfører, at politiet som ulykkesårsag som oftest anfører alkohol, og i andre tilfælde, hvor medicin/narkotika kan have været en medvirkende årsagsfaktor, blot anfører uopmærksomhed som årsag. Tilskadekomne: En undersøgelse baseret på analyse af data for 339 alvorligt tilskadekomne førere af motorkøretøj viste, at 25% af prøverne indeholdt alene medicin/narko, 18% alene alkohol, 17% både medicin/narko og alkohol, dvs. totalt var 41% positive for mindst ét stof enten alene eller i kombination med alkohol. 36% havde en gennemsnitlig promille på 1,5 ved indlæggelsestidspunktet. De hyppigst fundne stoffer hos de tilskadekomne førere var: cannabis 13,9%, benzodiazepiner 12,4%, kokain 5,3%, morfin 5%, kodein 3,8% og barbiturater 2,9%. (Stoduto, G. et al, 1993) Finland Dræbte: En analyse af 375 personer dræbt i trafikulykker fra viste, at 7% havde været påvirket af medicin eller narkotika. 3,7% havde sandsynligvis været påvirket, og andre 3% havde en koncentration i blodet, som tydede på terapeutisk brug. 29% havde en blodpromille på 0,5 eller derover. (Solarz, 1995) I to senere undersøgelser af trafikdræbte konstateredes stoffer, der påvirker centralnervesystemet, hos hhv. 5,9 og 7,4%, men der var i de fleste tilfælde tale om meget lave koncentrationer, som formentlig ikke havde haft betydning for uheldet. (Penttilä et al., 1987 og 1992, Lillsunde 1996) Forekomst og udvikling - analyse af blodprøver pga. mistanke om påvirkning. I en undersøgelse har man forsøgt at vurdere omfanget og udviklingen i kørsel under påvirkning af alkohol, medicin og/eller narkotika ved sammenligne blodprøver fra én uge i 1979 (n=298) med blodprøver fra én uge i 1993 (n=332). Benzodiazepiner var det hyppigst fundne stof begge år: 6% af prøverne fra i 1979, og 22,9% i Dog var alkohol begge år det altovervejende stof: i hhv. 99% og 95% af blodprøverne. (Lillsunde et al, 1996) Hvert år indleveres til Folkhälsinstituteti Finland ca blodprøver til analyse på grund af mistanke om påvirkning af alkohol eller andre stoffer. Årligt analyseres ca prøver for andre stoffer end alkohol. I 1996 konstateredes lægemidler og/eller narkotika i tilsammen 86% af de undersøgte prøver. 67% af førerne havde nerve- eller sovemiddel i blodet, 35% var positive for hash, 36% for amfetamin, 4,3% for morfin og 2,5% for heroin. Kokain og LSD blev kun fundet i hhv. 3 og 1 tilfælde. Antallet af positive prøver har været stærkt stigende i løbet af de sidste ca. 10 år. De hyppigst fundne stoffer er fortsat benzodiazipiner, selv om der er sket et fald i de sidste par år. (Lillsunde et al, 1997) Island Det islandske politi rekvirerer sjældent undersøgelse for andre stoffer end alkohol, men i de sidste 5-6 år har der vist sig et stigende behov, og i 1996 blev 2% af alle trafiksager undersøgt for andre stoffer. Siden 1990 har de hyppigst forekommende stoffer været cannabis, amfetamin og benzodiazepiner. En analyse af blodprøver fra indsendt til analyse for alkohol, viste, at op imod 10% af de prøver, hvor alkoholpromillen var under 0,5 indeholdt cannabis. (Kristinsson, 1997) Norge 43

51 Norge adskiller sig fra det øvrige Norden ved at have udført mange undersøgelser om medicin/narkotika i trafikken og ved at kunne konstatere en meget højere andel trafikanter påvirket af disse stoffer. Dette skyldes formentlig, at der hos politiet i Norge har været en længere tradition for at være opmærksom på andre stoffer end alkohol. Forekomst - analyse af blodprøver pga. mistanke om påvirkning: I løbet af de sidste ca. 15 år er antallet af tilfælde med mistanke om påvirkning af andre stoffer end alkohol næsten firdoblet, mens antallet af blodprøve til analyse pga. mistanke om alkohol er faldet kraftigt. Alkohol der dog fortsat det hyppigst forekommende stof. I 1983 modtog Statens Retstoksikologiske Institut således blodprøver kun pga. mistanke om alkohol og 900 pga. mistanke om andre stoffer. I 1995 var antallet af alkoholprøver faldet til ca. 5500, mens antallet blodprøver fra trafikanter standset af politiet pga. af mistanke om påvirkning med andre stoffer var steget til ca Et eller flere stoffer blev påvist i 67% af prøverne (alkohol ikke medregnet). De hyppigst forekommende stoffer var hash, amfetamin, diazepam (fx Valium, Vival, Sobril) flunitrazepam (fx Rohypnol). (Christophersen 1996 og 1997) Dræbte:. En analyse af dødsulykker viste, at der hos i alt 16,4% af de dræbte førere af personbil fandtes medicin/narkotika eller alkohol - hos 8,8% kun stoffer og hos 7,5% stoffer samt alkohol. Benzodiazepiner og hash var de hyppigst fundne stoffer. Alkohol var dog det hyppigst fundne stof (28%). Blandt alkoholpåvirkede havde 27% en promille på over 0,5. (Gjerde et al. 1992) Tilskadekomne og uheldsimplicerede i øvrigt: I en undersøgelse fra 1993, baseret på 2 måneders blodprøver (ca. 1200), indsamlet fra uhelds- og ikkeuheldsindplicerede bilister pga. mistanke om påvirkning indeholdt 16% af prøverne alene medicin/narkotika. 14% indeholdt udover medicin/narkotika også alkohol. De hyppigst fundne stoffer var hash, amfetamin og benzodiazepiner. Sidstnævnte ofte i kombination med andre stoffer. Alkohol var dog det hyppigst fundne stof: 55% af prøverne indeholdt alene dette. I prøver med lægemidler/narko (med eller uden alkohol) var der i 3/4 af tilfældene tale om flere medikamenter på samme tid. (Mørland et al. 1995) En senere undersøgelse (Christophersen, 1995) baseret på analyse af 394 uheldsimplicerede bilister i 1993 viste ret tilsvarende resultater: 13% indeholdt lægemiddel/narko. 11% indeholdt tillige alkohol. 52% indeholdt kun alkohol De hyppigst forekommende stoffer var benzodiazepiner (14%), hash (8%), amfetamin (4,1%) og opiater (4,3). 36% af prøverne indeholdt mere end et medikament. For ca. 3/4 af de medicin/narkopåvirkede var koncentrationen så høj, at det skønnedes sandsynligt, at bilisterne havde været påvirket ved uheldet. Indførelse af præcisionsalkometre i Norge ser ud til at have påvirket politiets opmærksomhed over for trafikanter påvirket af andre stoffer end alkohol. En sammenligning af antal blodprøver indsendt til analyse for andre stoffer end alkohol viste, at der i de 16 norske politikredse, som i 1996 indførte brug af præcisionsalkometre skete et fald på 16% i antallet af prøver indsendt til analyse i forhold til et fald på 2% i politikredse, som endnu ikke havde fået dette udstyr (Skurtveit et al, 1997) Spanien Forekomst: En spørgeskemaundersøgelse blandt spanske førere viste, at ca. 5% regelmæssigt tager medicin (i mindst en måned), som indeholder en advarsel om, den kan påvirke kørefærdighederne. Samme undersøgelse viste, at 3% af de adspurgte indrømmede at have taget ulovlige stoffer inden kørsel. (Río og Alvarez, 1995) Dræbte: En analyse i 1992 af 285 dræbte førere viste, at der hos 10% kunne konstateres et ulovligt stof og hos 9% et lovligt. Disse resultater er sammenlignet med en undersøgelse af 979 dræbte i den spanske trafik (Alvarez et al, 1997). Af ulovlige stoffer fandtes i gennemsnit 1,58 pr. blodprøve i den første og 1,34 i den anden undersøgelse. De hyppigst fundne ulovlige stoffer i begge undersøgelser var kokain - 45%, opiater - ca. 30%, hash hhv. 9% og 14%, samt amfetamin - hos 8% i begge undersøgelser. Af lovlige stoffer konstateredes i gennemsnit 1,46 i første undersøgelse og 1,32 i den anden. I begge undersøgelser var benzodiazepiner det hyppigst fundne stof - fundet hos hhv. 61% og 44% af de dræbte. Alkohol forekom hyppigere sammen med ulovlige stoffer (i ca. 55% af tilfældene) end sammen med medicin (ca. 30%). Storbritannien Dræbte: En undersøgelse fra 1988 (Everest et. al.) har set på ulovlige stoffer hos 1273 personer dræbt fra I 7,4% af prøverne (alle trafikantkategorier) 44

52 fandtes medicin/narkotika. En tredjedel af prøverne var positive for hash og 1,2% for diazepam. 40% af cannabistilfældene fandtes i kombination med alkohol. Det engelske trafikministerium har i oktober 1996 igangsat en ny undersøgelse. Den udføres af det britiske trafikforskningsinstitut Transport Research Laboratory og er endnu ikke afsluttet. Formålet er at sammenligne data fra den første undersøgelse. En opgørelse baseret på 301 dræbte (førere, to-hjulere, passagerer og fodgængere) frem til maj 1997 viser bl.a. følgende: Generelt er forekomsten af lægemidler, der formodes at påvirke kørefærdigheder, ikke ændret signifikant, men der er sket en stor stigning i antallet af hashbrugere dræbt i færdselsuheld, og der har været et stor stigning i antallet af dræbte, særligt blandt førere og to-hjulere, som har taget to eller flere ulovlige stoffer. Alkohol er det hyppigst forekommende stof hos dræbte trafikanter, men for dræbte førere af motorkøretøjer ser det ud til, at medicin/narkotika nu ses i samme omfang som alkohol - hos ca. 21%. (Lambert, S. 1997) Sverige Forekomst - Analyse af blodprøver pga. mistanke om påvirkning: Antallet af blodprøver indsendt til analyse på grund af mistanke om andre stoffer end alkohol var i 1996 knap 800. Antallet har fra 1989 ligget på ca. 600, bortset fra 1994, hvor det var oppe på I 1996 indeholdt 82% af prøverne, indsendt pga. mistanke om andre stoffer, medicin eller narkotika. Hyppigst forekommende lægemidler var sovemedicin (25%), beroligende midler (30%), muskelafslappende midler (8%) og smertestillende midler (12%). Blandt de ulovlige stoffer var det hyppigste: amfetamin 46%, hash 24%, morfin og kodein 9%. I 57% af prøverne fandtes mere end et stof/lægemiddel med et gennemsnit på 2,2 for hver blodprøve. (Ceder, 1997) Tilskadekomne og uheldsimplicerede i øvrigt: 31% af prøverne hidrørte fra trafikulykker. I mange tilfælde var årsagen til ønsket om analyse uklar, hvorfor det ikke var muligt at drage nogen slutninger med hensyn til stofforekomst og frekvens i uheld. (Ceder, 1997) En analyse af blodprøver fra 247 uheldsimplicerede bilførere i 1994 viste, at det hyppigst fundne stof var amfetamin, enten alene eller kombineret med alkohol eller andre stoffer. (Ceder, 1996) Interview. I 1992 gennemførtes en mindre interviewundersøgelse, hvor knap 200 førere på forskellige parkeringspladser blev udspurgt om deres medicinforbrug. Denne viste, at 14% af de førerne havde taget medicin forud for interviewet. 6% oplyste, inden for det sidste år, at have taget medicin, som var mærket som trafikfarlig - en mærkning som kun halvdelen kendte. Undersøgelsen blev udført for at afprøve interviewmetoden og viste, at de fleste førere var villige til at oplyse om deres medicinforbrug. Kun 4% nægtede at medvirke i interview. Imidlertid ville flere - 13% have vægret sig, hvis de tillige skulle have afgivet spyt- eller urinprøve. (Törnros, 1992) Tyskland Forekomst: Den tyske vejkantundersøgelse fra , omfattede udover alkoholkontrol, indsamling af spytprøver fra godt 3000 bilister til analyse for andre stoffer end alkohol. Analyserne pegede på, at under 1% af de tyske bilister er påvirket af narkotika og under 4% af medicin. Resultaterne blev korrigeret for at afspejle en repræsentativ bilist-population, og på det grundlag vurderedes følgende hyppigheder af stoffer for tyske førere: benzodiazepin 2,7%, opiater (incl. codein) 0,7%, cannabis 0,6%, barbiturater 0,6% og amfetamin 0,08%. (Krüger et al, 1995). Der foreligger ikke data om uheldsimplicering, men der er i Tyskland udført flere litteraturstudier om kørefærdighed under påvirkning af forskellige stoffer. Fx er det forsøgt at sidestille grænseværdier for hash med alkoholpromiller. (Berghaus, 1995) Ungarn Dræbte: En analyse af 240 dødsulykker (alle trafikantkategorier) viste, at der hos 16% af de dræbte kunne konstateres et lovligt eller ulovligt stof. I alt 61% af de dræbte var tillige påvirket af alkohol. Hvad angår stoffer, var der med en enkelt undtagelse tale om ordineret medicin i terapeutisk dosis, og det altdominerende stof var benzodiazepin. Godt halvdelen af de dræbte førere af motorkøretøj var påvirket af både benzodiazepin og alkohol. (Varga et al, 1997) USA 45

53 I USA er udført en del undersøgelser om brug af medicin og narkotika og uheldsimplicering. Her skal blot nævnes nogle eksempler og hovedtræk for amerikanske forhold. Såvel interview som analyse af blodprøver fra uheldsimplicerede antyder, at alkohol og marihuana ser ud til at være de stoffer, som hyppigst anvendes blandt amerikanske bilister. Dræbte og tilskadekomne: Analyser af blodprøver fra ca. 500 tilskadekomne førere viste, at 25% havde en alkoholpromille på over 1, mens 10% havde indtaget cannabis og 8% nerve- eller sovemedicin. (Terhune, 1982) I en undersøgelse fra Californien (Williams et al, 1985) af dræbte unge førere ses sort set samme resultat: 37% havde været påvirket af marihuana og 11% af marihuana og kokain. En nyere undersøgelse ((Fix et al, 1997) baseret på dræbte og tilskadekomne i Florida fra peger fortsat på højt stof- og alkoholforbrug blandt amerikanske trafikanter. Blodprøver fra uheldsimplicerede førere viste, at 28% var positive for stoffer og 40% havde en alkoholpromille over 0,8. Blandt de stofpositive førere fandtes marihuana hos 48%, benzodiazepiner hos 20%, kokain hos 16%, opiater 16%, barbiturater 12% og amfetamin/metafetaminer hos 4%. Hos dræbte og tilskadekomne passagerer og fodgængere sås et lignende mønster. Blandt fodgængere (trods et lille talmateriale) sås endnu hyppigere forekomster - 56% var påvirket af et stof, hyppigst kokain, og 50% havde tillige en positiv alkoholpromille En anden nyere amerikansk undersøgelse (Waller et al, 1997) baseret på blodprøver fra 894 patienter (ikke-dræbte førere og passagerer i person- og varebiler), alle behandlet på skadestue viste, at ulovlige stoffer ikke i samme grad fører til så alvorlige ulykker og personskader som alkohol. Undersøgelsen viste i øvrigt, at 21% af patienterne havde en positiv alkoholpromille, 14% havde indtaget marihuana, 1,2% heroin og 1% opiater. Undersøgelsen havde til formål at vurdere karakteristika for sprituheld i forhold til uheld med stoffer, og et af hovedresultatene var, at patienter påvirket af marihuana, opiater og kokain, men ikke af alkohol, oftere havde været involveret i uheld af samme type som ikkepåvirkede patienter. Lægeerklæring ved undersøgelse af personer påvirket af spiritus, medicin og narkotika 46

54 47

55 48

56 49

57 Tabeller over medicin der vurderes trafiksikker 50

58 51

59 Anvendte ord og begreber anxiolytika = angstdæmpende medicin (nervemedicin) amfetamin = et kunstigt fremstillet stimulerende, opstemmende stof (ulovligt). Anvendes ikke længere som lægemiddel pga. faren for misbrug. analgetika = smertestillende midler antidepressiva = midler mod depression antihistaminer = midler mod overfølsomhed barbitursyrepræparater = sovemidler samt midler mod epilepsi og feberkramper benzodiazepin = stof der indgår i en række af de mest almindelige sovemidler og beroligende midler mod spænding, angst, indre uro og muskelkramper cannabis = fællesbetegnelse for marihuanna, hash og andre præparater fremstillet af hamp, omtales ofte THC crack = kokain = stimulerende, opkvikkende stof (ulovligt) depressiva = midler der sløver/dulmer centralnervesystemet epidemiologisk undersøgelse = undersøgelse baseret på personskader som følge af trafikulykker euforiserende stoffer = opstemmende midler hallucinogene stoffer er fx: lsd, meskalin og psilocybin/ syre (ulovlige) hypnotika = sovemedicin kokain udvindes af kokaplanten, ulovligt neuroleptika = antipsykotiske midler opium = stærkt smertestillende middel opiater = alle de stoffer der udvindes af opium: fx heroin, morfin, kodein psychoactive medicin = beroligende medicin psykofarmaka = lægemidler med virkning på psykiske lidelser psychotropic medicin = antipsykotiske midler = neuroleptika screeningsudstyr = måleudstyr som politiet kan anvende i vejkanten eller på politistationen til at af- eller bekræfte en mistanke om påvirkning terapeutisk dosis = medicin der indtages efter ordination i modsætning til indtgelse i ikke-terapeutiske doser, dvs. ved misbrug THC = tetrahydrocannabionol, det aktive stof i hash vejkantundersøgelse = kontrol/undersøgelse af tilfældige trafikanter i trafikken Kilder der bl.a. er benyttet i ordlisten: Bjørndal, Niels: Medicinskabet Lægemidler i hverdagen. København Sundhedsstyrelsen og Hjerneåret: Stoffakta, NOTATER OG RAPPORTER FRA RÅDET FOR TRAFIKSIKKERHEDSFORSKNING (Udgivelsesesfortegnelse før 1990 kan rekvireres) NILS TROLAND og HANS LUND Hastigheder på landeveje i 1988 Notat 1/1990 ULLA ENGEL og LARS KROGSGÅRD THOMSEN 40 gaders sikkerhed. En analyse af bilers kørselshastigheder på gader og 13 kontrolgader før hhv. efter ændring af gadestatus. 52

60 Notat 2/1990 INGER MARIE BERNHOFT, JØRGEN CHRISTENSEN, HANS JØRGEN JOHANSEN, LISELOTTE LARSEN og HANS LUND: Dødsuheld med lastbiler i forslag til forebyggelse af uheldene. Notat 3/1990 GITTE CARSTENSEN Køreuddannelsen til personbil før og efter 1986 en spørgeskemaundersøgelse. Notat 1/1991 NILS TROLAND Hastigheder på landevej i 1989 Notat 2/1991 ANDERS BÖÖK, LISELOTTE LARSEN, JUHA LUOMA og TRUELS VAA Trafikanters forståelse af skiltning og kørebaneafmærkning. Et litteraturstudie Notat 3/1991 INGE BEHRENSDORFF Overtrædelser af færdselsloven Politiets holdninger og erfaringer i Norden Notat 4/1991 GITTE CARSTENSEN Køreuddannelsen til motorcykel før og efter 1986 en spørgeskemaundersøgelse Notat 5/1991 NILS TROLAND Hastigheder på landevej i 1990 Notat 6/1991 NILS TROLAND Hastigheder på landevej i 1991 Notat 1/1993 LARS KLIT HANSEN Kørelys i Danmark Effektvurdering af påbudt kørelys i dagtimerne Notat 2/1993 GITTE CARSTENSEN og IRENE CHRISTIANSEN Bilisters holdninger til risiko i trafikken en interviewundersøgelse Notat 3/1993 INGER MARIE BERNHOFT, LARS KLIT HANSEN, HANS JØRGEN JOHANSEN og LISELOTTE LARSEN Dødsuheld med cyklister Detailanalyse af hyppigt forekommende uheldstyper Notat 4/1993 NILS TROLAND Hastigheder på landevej i 1992 Notat 5/1993 INGE BEHRENSDORFF og LARS KLIT HANSEN Sidespejle på lastbiler Brug og effekt af nærzone- og vidvinkelspejle Rapport 1/

61 LISELOTTE LARSEN Trafikanters forståelse af udvalgte færdselstavler Rapport 2/1994 NIELS HELBERG, LISELOTTE LARSEN og ELISE BAUN NIELSEN Trafikinformatik i bilen et litteraturstudie af forventede sikkerhedseffekter Rapport 1/1996 GITTE CARSENSEN Køreuddannelsen til personbil effekt på uheldsudviklingen Rapport 2/1996 GITTE CARSENSEN og IRENE CHRISTIANSEN Køreundervisning i Danmark praktiske erfaringer Rapport 1/1997 IRENE CHRISTIANSEN Livsstil og trafik teori og metode Rappport1/1998 INGE BEHRENSDORF Medicin og narkotika i trafikken - et litteraturstudie Rapport 2/