Psykoanalytisk terapi for bulimi
|
|
- Kaare Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Psykoanalytisk terapi for bulimi Susanne Lunn og Stig Poulsen Universitetets psykologiske Klinik Institut for psykologi Københavns universitet Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi Stolpegård d. 20. april 2012 Department of Psychology
2 Psychoanalytic psychotherapy versus cognitive therapy in patients with bulimia Program Baggrund for projektet Psykoanalytisk Psykoterapi for Bulimi Undersøgelsens hovedresultater Foreløbige resultater af en kvalitativt casestudie Det videre arbejde
3 Projektets baggrund Vores motivation for projektet udsprang dels af en interesse for spiseforstyrrelser og psykoterapiforskning, dels af den erfaring, at psykoanalytisk orienteret terapi og psykoanalytisk tænkning i det hele taget op gennem 1990 erne i stigende grad begyndte at forsvinde fra forskningsområdet spiseforstyrrelser, hvad enten det drejede sig om særlige spiseforstyrrelseskongresser eller tidsskrifter, for til sidst helt at forsvinde fra feltet.
4 Effekten af forskellige terapier for bulimi CBT klarer sig generelt set bedst Interpersonel terapi klarer sig ved follow up ligeså godt som CBT, men symptombedring indtræffer hurtigere ved CBT end ved Interpersonel terapi Få undersøgelse af dynamisk terapi med forholdsvis gode resultater Selvom CBT forekommer mest effektiv, er det kun omkring halvdelen, der efter CBT behandling kan erklæres for helbredte.
5 Personer med bulimi en heterogen gruppe De bulimiske symptomer optræder i meget forskellige grader Personer med bulimi er meget forskellige Symptomerne tjener forskellige funktioner afhængig af den givne personlighedsmæssige kontekst og personens problemstilling Der er forskellige veje eller udviklingsstier til det bulimiske syndrom
6 Personlighedsorganisation Neurotisk organisation Borderline organisation - high level bordeline organisation, herunder personer, som ifølge andre teoretiske bidrag end Kernbergs ville gå under betegnelser som fx as if personlighed og false self. - low level borderline organisation
7 Symptomernes betydning og funktion Hos nogle patienter typisk med en neurotisk personlighedsorganisation - giver det mening at se symptomerne som udtryk for en forskydning og kondensering af aggressive og libidinøse impulser, hvorved de bulimiske symptomer tjener som en form for ventil
8 Symptomernes betydning og funktion fortsat Andre patienter typisk med højniveau borderline organisering - vil kunne beskrives mere dækkende ud fra Winnicotts begreb om det falske selv, som sikrer en pseudotilpasning til omgivelserne på bekostning af en egentlig kontakt med selvet. Her vil de senere bulimiske symptomer ofte fremstå udefra som udtryk for helt fraspaltede aspekter af psyken, hvor de indefra kan opleves som en blanding af synd og befrielse, som en afgrænset, kortvarig og hemmelig laden stå til og overgiven sig til en opsparet sult.
9 Symptomernes betydning og funktion fortsat I andre tilfælde - især, når det drejer sig om patienter med et lavere niveau af borderline organisation - træder symptomernes relation til vanskeligheder med separation, et sårbart selv og en negativ selvevaluering, særlig tydeligt frem. Her vil især en objektrelationsteoretisk forståelse være relevant.
10 Affektregulering De forskellige teoretiske formuleringer om bulimi og symptomernes betydning og funktion kan indpasses i en overordnet model, som forstår bulimi som en særlig måde at regulere affekter på, især negative affekter. Vi er her inspirerede af bl. a. Fonagy og hans medarbejderes teori om affektregulering og mentalisering (Clinton, 2006; Fonagy, Gergely, Jurist, & Target, 2002).
11 Affektregulering og personlighedsorganisationsniveau Neurotisk organisering erstatningstilfredsstillelse Borderline high level dissociation Borderline low level multiimpulsivitet
12 Symptomernes ætiologi og udviklingsmæssige baggrund Mentaliseringsteorien: Mentalisering indebærer evnen til at forstå og tænke over mentale tilstande som følelser, motiver, ønsker og lignende adskilt fra konkrete handlinger. Dvs. en person bedømmes ikke på sine handlinger alene eller på handlingens konsekvenser, men på intentionen med handlingen. Evnen til mentalisering udvikles i relationen til de tidlige tilknytningspersoner via deres evne til kongruent og markeret spejling, ved at bekræfte barnet og dets affekter på en måde, der gør barnet i stand til at genkende sig selv i den voksnes reaktion og dermed etablere en mental repræsentation af affekten, som svarer til barnets reaktion.
13 Anoreksi/bulimi To forskellige måder at regulere affekter på. Den anorektiske patient håndterer typisk følelser ved at forhindre dem i at opstå, ved at sætte sin udvikling i stå, isolere sig i forhold til andre og ved, over en bred kam, at sige nej til at modtage noget fra omverdenen. No-entrance defence/gennemgribende form for desymbolisering (Williams, 1997a, 1997b; Freedman & Levander, 2002)
14 Anoreksi/bulimi fortsat Den bulimiske patient udøver ikke den samme restriktive kontrol over kontakten med omverdenen. Hun indgår i en mere normal udveksling med andre, men udsætter sig herved for stimuli, som giver anledning til affektive oplevelser, som hun ikke er i stand til at bearbejde og bevidst forholde sig til Ved bulimi er der ikke tale om en ligeså konsekvent benægtelse af affekter som ved anoreksi, men om en skiftevis registrering og oplevelse af affekter og afhændelse/forkastelse af samme, hvilket i modsætning til den gennemgribende form for desymbolisering ved anoreksi har fået betegnelsen segmentel desymbolisering (Freedman & Levander (2002)
15 Generelle principper for psykoanalytisk psykoterapi Terapien er ikke primært rettet imod symptomerne som fx CBT, men imod symptomernes personlighedsmæssige og interpersonelle kontekst Den terapeutiske dialog er ustruktureret i den forstand, at patienten ikke guides i en bestemt retning, men opfordres til at tale frit. Ligeledes er det terapeutens opgave at lytte frit. Det indebærer ikke på forhånd at rette opmærksomheden mod noget bestemt eller have bestemte forhåndsantagelser, men at have en såkaldt frit flydende opmærksomhed, som Freud talte om (1912).
16 Generelle principper for psykoanalytisk psykoterapi (fortsat) Der lægges vægt på den terapeutiske relation, begrebsliggjort med termerne overføring/modoverføring. Det indebærer, at den terapeutiske relation forstås som en aktualisering af aspekter ved patientens tidligere objektrelationer. Terapeuten får ligeledes gennem sine egne reaktioner på patienten, de såkaldte modoverføringsfølelser, et førstehånds kendskab til den måde, klienten opleves på og påvirker andre Det er terapeutens hovedopgave at lytte til patienten og kommunikere sine indtryk og oplevelser i en form, som gør dem forståelige og på et tidspunkt, hvor patienten er klar til at tage imod dem. De mest almindelige verbale interventioner er: bekræftelse i Killingmos forstand, klarifikation, konfrontation og fortolkning.
17 Generelle principper for psykoanalytisk psykoterapi (fortsat) Den terapeutiske opgave er ikke primært at komme symptomet til livs, men at bidrage til en personlighedsmæssig udvikling, hvor personen opdyrker og lærer sig selv og sit eget indre bedre at kende. Affektforvaltning og affektregulering indtager en særlig plads. De terapeutiske interventioner sigter ofte mod at hjælpe patienterne med at forstå deres intense, emotionelle reaktioner inden for den terapeutiske ramme.
18 Caseformulering Inspireret af Psychodynamic Diagnostic Manual (PDM Task Force, 2006) Altid foreløbig - skal revideres løbende gennem terapien
19 Caseformulering Anamnese: Opvækst (med fokus på relationelle erfaringer) Aktuelle relationer Uddannelse og arbejdsliv Positive og negative livsbegivenheder Udvikling af spiseforstyrrelse og andre psykiske vanskeligheder Tidligere behandling Klinisk indtryk
20 Caseformulering (fortsat) Vurdering af personlighedsorganisering: Organiseringsniveau: Neurotisk, højniveau borderline, lavniveau borderline Afklares gennem undersøgelse af: Objektkonstellationer og evne til at indgå i nære relationer Affektregulering Forsvar Selvoplevelse Refleksionsevne
21 Caseformulering: Objektrelationer Vurderes ud fra: Anamnese (beskrivelse af relationer, overfladiske eller tætte, langvarige forhold?) Overføring (idealisering, devaluering, mistænksomhed) Neurotisk niveau Længerevarende forhold beskrevet nuanceret Højniveau borderline Længerevarende forhold beskrevet mere uklart Lavniveau borderline Flygtige, ofte turbulente relationer præget af idealisering og devaluering Afhængighed og/eller traumatiske og følelsesmæssigt uafsluttede brud
22 Caseformulering: Affektregulering Spektrum mellem: perfektionistiske klienter med tvangstræk, hvor bulimien synes at finde sted i en lakune hos en ellers overreguleret person Multi-impulsive bulimikere med højt forbrug af alkohol og/eller stoffer, raserianfald, selvskade, promiskuitet mv
23 Caseformulering: Forsvar Vurderes ud fra anamnese og overføring/modoverføring Højere niveau forsvar, fx intellektualisering, reaktionsdannelse, fortrængning Lavere niveau forsvar, fx splitting, projektiv identifikation
24 Caseformulering: Selvoplevelse Alle personer med bulimi har omfattende selvværdsproblemer, men Neurotisk Negativt, men relativt sammenhængende selvbillede Højniveau borderline Diffus selvoplevelse, som kan manifestere sig gennem tvivl om studie- og erhvervsvalg, forhold til partner mv. eller blot gennem en vaghed, som ofte konstateres gennem tp s modoverføring Lavniveu borderline Identitetsdiffusion manifesteret gennem hyppige skift i relationer, uddannelser, interesser, overbevisninger mv.
25 Caseformulering: Refleksionsevne Spektrum mellem pt, der: Har vanskeligt ved at sætte ord på følelser og indre tilstande (og derfor oplever psykoanalytisk terapi som særligt udfordrende) Har ord for deres emotioner og fx kan redegøre for deres indre tilstand op til bulimiske episoder Problemer i forhold til refleksionsevne kan optræde på alle organiseringsniveauer, men har typisk forskellig baggrund: Neurotisk niveau: Forsvarspræget holdning Højere niveau borderline: Diffus identitetsoplevelse Lavere niveau borderline: Mangelfuld mentaliseringsevne
26 Caseformulering: Symptomets funktion Dynamisk formulering af symptomet: Hvad går forud for bulimiske episoder? Hvilken betydning har de forudgående begivenheder for klienten i lyset af dennes liv og personlighed? Hvilken funktion har overspisningerne og opkastningerne for klienten?
27 Caseformulering: Retningslinjer for terapien Forventninger til alliancen Håndtering af de bulimiske symptomer Overførings- /modoverføringsdynamikken Terapeutiske principper og teknikker
28 Startfasen: Information til klienten Tidsrammen Afbudsregler Terapeutisk princip: Tal frit om alt, der optager dig (symptomer såvel som alt andet) tp vil så søge at give sin forståelse af det klienten siger mhp. at hjælpe med dennes problemer Introduktion til indledende samtale: Fortæl om dig selv (tp giver plads til at klienten kan præsentere sig på sin egen måde, men sikrer sig information af relevans for caseformulering)
29 Startfasen: Alliancen Mange klienter kan indledningsvis føle sig presset af den dynamiske terapis åbne dagsorden (Nilsson et al., 2007; Poulsen & Lunn, 2010) Gælder ikke mindst for bulimiske klienter, der ofte har begrænset adgang til indre tilstande Tp kan føle sig presset til at handle gennem spørgsmål, rådgivning etc. Arbejdsalliancen etableres gennem en aktiv, empatisk og anerkendende forholden sig til klientens vanskeligheder ved terapisituationen, hvor klienten kan tale om sin oplevelse af forvirring og usikkerhed Paralleller til lignende oplevelser i andre situationer kan påpeges, hvis klienten synes parat til dette
30 Startfasen: Det terapeutiske rum Andre klienter ofte med lavniveau borderlineorganisering kan drukne terapeuten i ord og herigennem forhindre opbygning af terapeutisk rum Her må tp aktivt stoppe klienten og rette opmærksomheden mod dennes oplevelse af her-og-nu eller mod det tema, som tilsyneladende satte talestrømmen i gang (cf. Bateman & Fonagy: Stop, listen, look og Stop, rewind, explore )
31 Startfasen: De bulimiske symptomer Tp skal: Balancere mellem at fokusere for meget og for lidt på symptomerne Kortlægge symptomernes hyppighed og intensitet Involvere patienten i en fælles refleksion over symptomerne, hvor symptomerne kan forstås som bærere af psykologisk betydning Relatere symptomer til klientens liv udenfor såvel som i terapien
32 Startfasen: Information om ernæring Hvis klienten er fejlinformeret eller uvidende, må tp informere om fx: De alvorlige somatiske følgevirkninger af bulimi (fx elektrolytforstyrrelser, reflux og nedbrydning af tandemalje) At man skiller sig af med mindre end 50% af de indtagede kalorier gennem opkastning At det at sulte sig forøger risikoen for overspisninger At et fast skema med tre hovedmåltider og totre mellemmåltider pr. dag erfaringsmæssigt hjælper klienter med spiseforstyrrelser
33 Arbejdsfasen: Konsolidering af alliancen Mange får lettere ved den relativt ustrukturerede psykodynamiske tilgang Men manglende symptomlettelse kan få klienter til at efterlyde redskaber Terapeuten må anerkende dette ønske uden at imødekomme det ukritisk Fokus på klientens forsøg på at lægge ansvaret fra sig, på klientens manglende tro på egne ressourcer, og på evt. forsøg på at undgå smertefulde følelser gennem en hurtig fjernelse af problemet Alternativ: Flugt ind i helbredelsen
34 Arbejdsfasen: Udvikling af selvoplevelse Terapeutisk teknik skal tilpasses til personlighedsorganisering Neurotisk niveau Opgaven er at afdække fortrængte impulser gennem interventioner som klarifikation, konfrontation og fortolkning Højniveau borderline Mål: At etablere en klar oplevelse af afgrænsede behov og følelser Tp hjælper klient til at mærke indre tilstande Tp indtager bekræftende holdning (Killingmo, 1995, 2006) Lavniveau borderline Klienter udagerer følelser Tp skal rumme disse følelser og give sin oplevelse af patienten tilbage mhp. at klienten kan føle sig anerkendt
35 Arbejdsfasen: Fokus på overføring Neurotisk niveau Klienter taler relativt sjældent spontant om følelser i fht. terapeuten Følgelig kan overføringstolkninger være svære at relatere sig til Tp kan i stedet fokusere på fraværet af særlige temaer (fx selvstændighedsbehov, seksualitet, aggression) hvilket kan aktivere overføring
36 Arbejdsfasen: Fokus på overføring Højniveau borderline Typisk tidligere og tydeligere overføringsmanifestationer Klienter søger typisk at tilpasse sig til terapeutens behov, men har vanskeligheder med den ikke-direktive tilgang Disse vanskeligheder må ikke tolkes som modstand klientens har brug for validering af sin oplevelse Gradvist kan vanskelighederne også tolkes som manifestationer af overføring
37 Arbejdsfasen: Fokus på overføring Lavniveau borderline Ofte hurtige og utvetydige overføringsmanifestationer Ofte idealisering efterfulgt af devaluering Devaluering kan udtrykkes som utilfredshed over manglende redskaber eller terapeutens tilsyneladende ligegyldighed Evt. forværring af symptomer Tp må klarificere, hvad der fører til overspisninger der kan være tale om oplevelser af svigt fra tp Påpegning af sådanne overføringstemaer skal ske, når jernet er lunkent (Pine / Gabbard)
38 Afslutningsfasen Annoncér afslutning flere måneder i forvejen Nogle patienter oplever afslutningen som en skuffelse og et svigt og kan have en følelse af at blive efterladt midt i en ufuldendt proces Andre giver udtryk for, at de ikke føler noget særligt omkring afslutning Atter andre er sorgfulde omkring afslutningen, men grundlæggende tilfredse med og taknemmelige over terapien Klienter, som benægter at terapien har haft betydning, eller som føler sig svigtet ved afslutningen, skal hjælpes til at opnå et mere balanceret billede af terapien, hvor både de positive og negative aspekter af terapien kan anerkendes
39 Særlige udfordringer Karakteristika ved klientgruppen: Unge kvinder i en ustabil livsfase Ambivalens i fht. behandling Visse pt. afgrænser bulimien, så de næsten kan glemme den Andre er så skamfulde, at det kan være uudholdeligt at skulle fortælle en anden om problemet Stor risiko for drop-out Den terapeutiske alliance skal til stadighed vedligeholdes
40 Særlige udfordringer Excessive symptomerne kan medføre livstruende elektrolytforstyrrelser og i sjældne tilfælde hjertestop I sådanne tilfælde må terapeuten på en mere direkte måde vejlede om mad og spisning Om nødvendigt henvises til egen læge og/eller diætist
41 Særlige udfordringer Bulimi kan udvikle sig til anoreksi Ved en anorektisk udvikling, må tp aktivt forholde sig til klientens fysiske og psykiske tilstand Om nødvendigt må klientens praktiserende læge og/eller diætist inddrages Undtagelsesvis må behandlingen helt afbrydes. Overvejelser herom må drøftes med supervisor
42 Særlige udfordringer Terapeutens modoverføring kan modarbejde terapien Identifikation med klienten (yngre terapeuter) Overvurdering af klienten Frygt for ikke at være en god nok terapeut (terapeut i et forskningsprojekt)
43 Træning og supervision Indledende træning i manualens principper Supervision hver 14. dag For hver klient etableres en caseformulering og med max. 6 mdr. s mellemrum vurderes: Om caseformuleringen skal revideres Hvilken fase terapien befinder sig i Hvilke implikationer for terapien dette har Løbende monitorering af terapien
44 Monitorering af terapien Etablere den terapeutiske ramme Fastholde rammen Ugentlige samtaler på fastsatte tidspunkter Fastholde start- og afslutningstidspunkter (uden overdreven rigiditet) Opretholde den analytiske indstilling Afbalanceret neutralitet Indtage undersøgende holdning Undgå unødvendige spørgsmål Fastholde, at det er klienten, der introducerer temaer
45 Monitorering af terapien (fortsat) Intervenere i overensstemmelse med caseformulering Tilpasning af interventionerne til niveauet af klientens personlighedsorganisering Revidere caseformuleringen løbende Etablere forbindelse mellem klientens handlinger/symptomer, klientens mentale tilstande og begivenheder i klientens liv Identificere og tematisere overføring Identificere og reflektere over modoverføring
46 Monitorering af terapien (fortsat) Monitorere klientens reaktioner på interventionerne og tilpasse efterfølgende interventioner ud fra dette Forholde sig adækvat til de bulimiske symptomer Opretholde balance mellem benægten af symptomerne og dominans af symptomerne Give information på adækvat niveau Håndtere excessive bulimiske symptomer / anoreksi Inddæmme anden acting out (suicidale impulser, selvskade, misbrug, destruktive interpersonelle relationer, dropout fra job eller uddannelse)
Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereTemadag om svær spiseforstyrrelse
Temadag om svær spiseforstyrrelse 20. april 2018 Familier og Spiseforstyrrelser (FOS) v/ Ivan Sloth, Merete Sønderstrup, Louise Johnsen, Pia Vibe Larsen, Rasmus Walther Jensen, Maria Dreyer Lildballe og
Læs mereBorderline BENT KAWA OVERL ÆGE, UNGDOMSPSYKIATRISK AFSNIT, ROSKILDE BENTKAWA 2018
Borderline 16-1-2018 BENT KAWA OVERL ÆGE, UNGDOMSPSYKIATRISK AFSNIT, ROSKILDE Personlighedstyper Extrovert Udadvendt stil Snaksalig og åben Viser følelser Handler før de tænker Kan lide at være sammen
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereAt se sig selv udefra og andre indefra - en workshop om mentalisering
At se sig selv udefra og andre indefra - en workshop om mentalisering Fredag den 26. oktober 2012 Ambulatorium for personlighedsforstyrrelser (OAB) Psykoterapeutisk Center Stolpegård Program Velkommen
Læs mereKursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi
Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske
Læs mereTemadag for kliniske undervisere
Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor
Læs mereMentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).
Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres
Læs mereINTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge
Læs mereAt forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012
At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte
Læs mere2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe
2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk
Læs mereGuide til forberedelse af Supervision/ Terapi-session
Guide til forberedelse af Supervision/ Terapi-session Pointer Fra abbass og jon Hvor er vi i køreplanen? - er den psykodynamiske proces startet med pres på: Indre psykisk problem? (vs ydre problem) Vilje
Læs mereMiljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015
Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov
Læs mereRegion Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne
Læs mereOMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut
3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs merePersonlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.
Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs merehaft en traumatisk barndom og ungdom.
8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne
Læs mereNFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK
30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare
Læs mereAffekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018
Affekternes affekt Angst og personlighedsforstyrrelser 2018 Internaliserende og eksternaliserende personlighedsforstyrrelser (Westen, 2014) 1. Den forsigtige, sarte, ængstelige, bekymret og relationel
Læs mereAmbulatorium for Spiseforstyrrelser
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Overvejelsesgruppe for patienter med BMI mindst 20 Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Overvejelsesgruppe, intro En spiseforstyrrelse kan
Læs mereRelationer, der virker! Psykoterapiens relationelle faktorer
Relationer, der virker! Psykoterapiens relationelle faktorer Faktorer i psykoterapi Relation 30% Placebo 15% Teknik 15% Klient 40% Effektive elementer i den terapeutiske relationen Alliance Cohesion i
Læs mereOverordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?
Kriseplan (inspireret af Bateman & Fonagy, 2007, Rossouw, 2012) Sammen med barnet/den unge/den voksne laver den professionelle en kriseplan i forhold til en bestemt form for destruktiv eller selvdestruktiv
Læs mereRegion Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Overvejelsesgruppe, intro En spiseforstyrrelse kan tilbyde både positive og
Læs merePsykodynamisk efteruddannelse
Helhedsforståelse, dybde og nærvær i den professionelle relation Institut for Relationspsykologi tilbyder i samarbejde med Vedfelt Instituttet en 2-årig Psykodynamisk / Psykoanalytisk efteruddannelse.
Læs mereUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER
UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra april 2018 udbyder Mindwork & Cektos igen i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener
Læs mereMusikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform. V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet
Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet Disposition Hvad er en musikterapeut? Inden for hvilke områder anvendes musikterapi i
Læs mereMENTALISERING Aut.psyk & specialist i psykoterapi Marianne Køhler Skov Rådgivningen Janus
MENTALISERING 4.5 2015 Aut.psyk & specialist i psykoterapi Marianne Køhler Skov Rådgivningen Janus kontakt@raadgivningenjanus.dk Hvad er mentalisering? Når du har fokus på mentale tilstande i dig selv
Læs mereMorten Kjølbye Kbh 2017
Mentaliseringsbaseret forståelsen af borderline personlighedsforstyrrelse - at forstå psykopatologisk adfærd og reaktionsmønstre Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereUddannelsen til specialist i psykoterapi
Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår
Læs mere01/01/15. Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER ICD-10. Generelle Diagnostiske Kriterier. Svær personlighedsforstyrrelse
Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER Forstyrrelser af personlighedsudvikling Erkendelse Tænkning Følelse Vilje Relation Har indflydelse på social funktion Diagnosticeres ved interpersonelle
Læs mereFIT. Feedback Informed Treatment Behandling justeret efter feedback. Alex Kastrup Nielsen FIT konference Odense 2018
FIT Feedback Informed Treatment Behandling justeret efter feedback Alex Kastrup Nielsen FIT konference Odense 2018 Om oplægsholder Faglig chef i TUBA - behandling og rådgivning til unge, der lider af senfølger
Læs mereSupervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser
Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser 20/01/12 Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser Psykolog Rikke Bøye Klinik for Personlighedsforstyrrelser
Læs mereUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER
UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener
Læs mereogså med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse
COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen
Læs mere1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?
1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereKompetencecenter for Psykoterapi Uddannelse i Mentaliseringsbaseret terapi (MBT)
Kompetencecenter for Psykoterapi Uddannelse i Mentaliseringsbaseret terapi (MBT) 2019-2020 Indhold Mentalisering forstås som en både implicit og eksplicit evne til at se sig selv udefra og andre indefra
Læs mereNicole K. Rosenberg nicorose@rm.dk 19.01.12. Tværfaglig supervision på kognitivt grundlag
Nicole K. Rosenberg nicorose@rm.dk 19.01.12 Tværfaglig supervision på kognitivt grundlag Supervisionens hovedformål At supervisanden bliver bedre til at bidrage til behandlingen af patienten såvel den
Læs mereMENTALISERINGS- VANSKELIGHEDERS BETYDNING I TERAPIEN
DIGT: HELGE KRARUP FOTO: S. VAN DEURS MENTALISERINGS- VANSKELIGHEDERS BETYDNING I TERAPIEN Tekst: Helene Ejsing og Lotte Abrahams Begrebet mentalisering er udviklet af Anthony Bateman og Peter Fonagy.
Læs mereUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER
UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener
Læs mereBørn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring
Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline
Læs merePsykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling
Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling Velkommen til Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Dagafsnittet modtager patienter med anoreksi og/eller bulimi. Behandlingen
Læs mereInterview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn
NORMALITET OG SELVDESTRUKTIVITET Interview: Liv Johns Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn Det er både skræmmende, provokerende og fascinerende at møde personer, der insisterer og kæmper for
Læs mereCase-formulering ved MBT-BPD
Case-formulering ved MBT-BPD Mickey T. Kongerslev, Psykolog., PhD Fagligleder af Kompetencecenter for personlighedsforstyrrelse, Psykiatrien Region sjælland Klinisk psykolog, Psykiatrisk Klinik Roskilde
Læs mereMENTALISERINGSBASERET BEHANDLING AF BORDERLINE PERSONLIGHDSFORSTYRRELSE
MENTALISERINGSBASERET BEHANDLING AF BORDERLINE PERSONLIGHDSFORSTYRRELSE IPTP: 4. NATIONALE SEMINAR OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER 6/4 2018, SLAGELSE MICKEY KONGERSLEV, CAND. PSYCH., AUT., PHD FAGLIGLEDER,
Læs mereSamtaler med unge. Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer
Samtaler med unge Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer Indledende overvejelser Hvem efterspørger interventionen? (motivation) Hvad er terapi og hvad er psykoedukation hvad efterspørges psykologfaglige
Læs merePersonlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved
Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mereDen motiverende samtale en kort introduktion
Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle
Læs mereProfessionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).
lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets
Læs mereINTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs merePeakStates k l i n i k k e n
PeakStates k l i n i k k e n Methods for Fundamental Change in the Human Psyche 99% af alle traumer starter før fødslen Nye veje til et liv i balance med PeakStates Harmoni, balance og momentvis lykkefølelse
Læs mereKroppens selvfølge. Kropslig og sproglig affektregulering - med afsæt i MBT. Workshop. Fjerde nordiske MBT-konference Oslo 31 maj 2018
Kropslig og sproglig affektregulering - med afsæt i MBT Workshop. Fjerde nordiske MBT-konference Oslo 31 maj 2018 Kroppens selvfølge 1 Refleksiv funktionsskala (RF) Tilpasset efter Fonagy, Steele & Target
Læs mereAkademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi
Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi
Læs mereSupervision af andre faggrupper
Supervision af andre faggrupper Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer April 2011 Torben Schjødt 1 Supervision af andre faggrupper 1. Hvem og hvad 2. Supervisionens målm 3. Vilkårene 4. Supervisors opgave
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række
Læs mereUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER
UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra marts 2017 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener kræfterne
Læs mereCURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S
CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god
Læs mereMotorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet
Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:
Læs mereKROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling
8 si brochure kropsterapiny:layout 1 19/09/13 13.27 Page 2 KROPSTERAPI I KKUC s traumebehandling Helhed og forskellighed KKUC s traumebehandling tager udgangspunkt i det hele menneske. At mennesket er
Læs mereMiljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015
+ Miljøterapi og emotioner I Schizofrenidagene 2015 Hvad er miljøterapi? Hvad er miljøterapi? Patienterne påvirkes af behandlingsinstitutionen som helhed Hvad er miljøterapi? Miljøterapi = terapeutisk
Læs mereAut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.
Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.
Læs mereIver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut
Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede
Læs mereEgholt miljøterapeutisk behandling
Egholt miljøterapeutisk behandling På Egholt praktiseres en miljøterapeutisk behandling. Miljøterapi er en gennemtænkt opbygning af et givent miljø fysisk, psykologisk og kulturelt så det fremmer synliggørelsen
Læs mereBorderline og identitetsforstyrrelser
Borderline og identitetsforstyrrelser v/prof Carsten René Jørgensen Vejle, Juni 2017 Punktnedslag i senmoderne kultur identiteten i centrum Hvad er identitet fire niveauer af identitet Identitetsdiffusion
Læs merePSYKOLOGI 3. FORELÆSNING
PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING Forsvars mekanismer Krisereaktioner Sundhedspsykologi Carol Tornow * calt@ucl.dk * Fysioterapiuddannelsen 1 FORSVARSMEKANISMER GENERELT Freud kaldte dem abwehr-mekanismuss = afværge
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereKan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper?
Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper? Hvordan opleves de studerendes evne til at håndtere
Læs mereAnerkendelse. og selverkendelse INTERVIEW. En helhedstænkning om relationer karakteriserer
INTERVIEW Anerkendelse og selverkendelse En helhedstænkning om relationer karakteriserer norske Anne-Lise Løvlie Schibbyes psykoterapi. I et personligt interview til Psykolog Nyt forener hun filosofi,
Læs mereOmsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011
Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten
Læs mereår har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske
Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereSpiseforstyrrelser og Diabetes Landskursus for Diabetessygeplejersker 2017
Spiseforstyrrelser og Diabetes Landskursus for Diabetessygeplejersker 2017 Birgitte Munch Jensen, overlæge Psykoterapeutisk ambulatorium for Spiseforstyrrelser Psykiatrisk Center Ballerup Indhold Del 1
Læs mereORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)
3 fl brochure orden i kaos juni 2014FINAL:Layout 1 24/06/14 09.55 Page 3 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs meremed relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse?
15. December 2011. Temadag for specialuddannede psykiatriske sygeplejersker. Hvordan arbejdes der i Sønderjylland med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse?
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereHvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?
Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb
Læs mereMentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010
Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis
Læs mereFølelsesmæssig udvikling - Præmisser og betydning - Organiseringer
Følelsesmæssig udvikling - Præmisser og betydning - Organiseringer Vi udvikles over en lang periode Kognition Sansemotorik Emotion Susan Hart Den Neuroaffektive trekant Teori - Hvad går det ud på? Selvagens
Læs mereDe 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.
De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder
Læs mereSamarbejde om og i psykoterapi
Samarbejde om og i psykoterapi Konstitueret centerchef Peter Koefoed og brugere af PC Stolpegård 26.10.12 Disposition Hvad er psykoterapi? Hvad er recovery? Samarbejde om psykoterapi.. Mellem interessenter
Læs mereBehandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereMentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?
Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor
Læs mereEtiske retningslinjer for udøvelse af kunstterapi for medlemmer af Foreningen for Integrativ Kunstterapi (FIKT)
Etiske retningslinjer for udøvelse af kunstterapi for medlemmer af Foreningen for Integrativ Kunstterapi (FIKT) FIKT har ved generalforsamlingen i 2018 oprettet et etisk udvalg, som medlemmer og klienter
Læs mereTi timer slår ikke til
Ti timer slår ikke til Af Psykologerne på Psykologisk Center Særtryk fra PSYKOLOG NYT 19. Okt. 2001-55. Årgang Nr.19 Borderline Af psykologerne på Psykologisk Center Ti timer slår ikke til Det er fagligt
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2
UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereUddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen
Uddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen Det tredje hold stu derende har netop taget hul på professionsprogrammet i klinisk psykologi ved Aalborg Universitet (AAU). Det sker, få måneder efter at de første
Læs mereVISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.
VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,
Læs mere