Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Transkript

1 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! : Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! Mentalisering: Hvordan kan plejeforældre støtte udviklingen af plejebarnets mentaliseringsevne. 1

2 Tilknytningsrelationer " Det stærke følelsesmæssige bånd som knyttes imellem barnets og sine primære omsorgspersoner " Giver barnet en følelse af tryghed og velvære " Et gensidigt bånd Tilknytningsrelationer " Tilknytningssystemet er et nedarvet, relationelt og biologisk motivationssystem " Tilknytningsadfærd har en klar overlevelsesværdi " Børn har ofte mange relationer, men få tilknytningsrelationer 2

3 Tilknytningsrelationer! Tilknytning er et aspekt ved de nære relationer det er i tilknytningsrelationer at frygtreaktioner reguleres! Børn danner flere tilknytningsrelationer! Typisk moderen som er den første og primære tilknytningsfigur for spædbørn Tilknytningsmønstre! Individuelle forskelle i tilknytningens kvalitet (ikke grad!) Det faktum, at barnet er overladt til tilknytningspersonen for sin fysiske og psykologiske overlevelse, betyder, at det er i relation til ham eller hende, barnets forsvarsstrategier tager form * Wennerberg, T. 3

4 Indre arbejdsmodeller! Barnet husker de samspil, som det har været involveret i og laver indre modeller af samspillet! Disse indre modeller bliver et filter barnet bruger til at forstå og møde den sociale verden og sig selv Tilknytningsmønster! Afspejler barnets tilpasning til et givent omsorgsmiljø! Børn ønsker mest af alt at være sammen med deres tilknytningspersoner! Mønstrene er et udtryk for barnets udviklede mestringseller beskyttelsesstrategier 4

5 Tilknytningsmønstre Tryg Undgående Ambivalent Desorganiseret Uselektiv-hæmmet Tryg/sikker tilknytningsstrategi 5

6 Afvisende tilknytningsmønster (utrygt)! Bruger overtilpasning som strategi! Udviser ikke behov for omsorg og nærhed, selvom de har det! Deaktiverende tilknytningsstrategi Afvisende tilknytningsmønster (utrygt) - Teenager! Begrænser deres udtryk for negativ følelser af tristhed, vrede eller angst! Værdsætter selvstændighed og uafhængighed og kan have tendens til at afbryde forhold til andre! Ofte idealiseres tidligere relationer og tidligere vanskeligheder bagatelliseres. 6

7 Ambivalent tilknytningsmønster (utrygt)! Kan være klæbende og aggressiv modstræbende i kontakten og kan stritte imod forsøg på beroligelse! Udviser en hyperaktiverende strategi for at få tilgodeset deres tilknytningsbehov! Forældrene har været svingende i kontakten, til tider overinvolveret og lunefulde! Forventer inkonsekvens og uforudsigelighed Ambivalent tilknytningsmønster (utrygt) - Teenager! Overaktivering af deres tilknytningsadfærd og kan ofte opfattes som opmærksomhedskrævende! Behovet for at få opmærksomhed begrænser omfanget af udforskning! Udviser høj grad af afhængighed da de ofte føler sig hjælpeløse 7

8 Desorganiseret! Ikke nogen fast organiseret strategi til at håndtere angst og stress! Styret af modstridende impulser til både at nærme sig og trække sig væk fra tilknytningspersonen! Ureguleret frygttilstande. Ofte udsat for mishandling! Udvikler meget kontrollerende strategier overfor omsorgspersoner! Tilknytningsforstyrrelser Desorganiseret tilknytningsmønster - Teenager! Tilknytningssystemet vil ofte være hæmmet! At opleve muligheden for tryghed hos andre er truende! Svært ved at udvikler nære og intime relationer! Udvikler ikke evnen til at reflektere over mentale tilstande og kan derfor have svært ved at leve sig ind i andre 8

9 Uselektiv-hæmmet tilknytning - ikke tilknytning! Har ikke haft nogen oplevelse af få gennemgående tilknytningsrelationer tidligt i livet! Eller oplevet ekstreme grader af vandrøgt og forsømmelse i form af at blive overladt til sig selv! Udviser manglende evne til at udvikle selektiv tilknytning! Virker kritikløse venlige eller tilbagetrukket (har svært ved at relatere til nogen)! Rutter & Rutters studie (2007) TRYG UTRYG AFVISENDE UTRYG AMBIVALENT! Jeg kan stole på andre jeg har tillid til andre! Jeg er værd at elske og betydningsfuld for andre! Min verden er tryg! Andre mennesker er utilgængelige og afvisende! Jeg bliver nødt til at passe på mig selv! Hvis jeg viser hvad jeg føler, fjerne du dig endnu mere fra mig! Andre er uforudsigelige, nogle gange kærlige, andre gange afvisende og aggressive! Jeg ved ikke, om du er der, når jeg har brug for dig, så jeg vil sørge for at du hele tiden er tilgængelig DESORGA- NISERET! Andre er skræmmende og utilgængelige! Jeg er uværdig til omsorg! Jeg er magtfuld, slem og ond! Hvis jeg er kontrollerende undgår jeg nærvær og intimitet som er skræmmende. 9

10 Hvad er tilknytningsvanskeligheder?..bruges til at beskrive den negative indflydelse, som børns tidlige erfaringer har på, hvordan de etablerer senere relationer, især når det drejer sig om nære omsorgsrelationer * (Golding, K. 2010) Udfordringer ved tilknytningsprocessen Plejebørn signalerer, at de ikke har brug for omsorg (provokerende & frastødende, viser ikke behov) Plejeforældrene gensvarer på plejebørnenes adfærd Plejebørnene får bekræftet, at de ikke er værd at blive holdt af og elsket 10

11 At gøre noget andet. Når man arbejder med børn og unge, der er tilbøjelige til at handle frem for at tænke og føle, er det fristende at forholde sig til dem på det niveau, de udtrykker sig på. Det betyder at de professionelle i arbejdet med denne type børn / unge er fristede til at reagere ved at handle i forhold til barnets eller den unges adfærd. * Allen et. al 2010 Arbejde på en tilknytningsrelation! Forventningerne til plejebarnet skal justeres efter barnets adfærd og emotionelle udvikling ikke kronologisk alder! Første mål: Udvikling af en selektiv tilknytningsrelation (insistere på kontakt)! Tilbyde emotionel korrigerende oplevelser, der modsvare plejebarnets negative forventninger til omsorgspersoner! Give sensitive gensvar som overbetoner plejeforældrenes tilgængelighed og forudsigelighed 11

12 Barnet oplever ubehag = forøget arousal Barnet oplever Lettelse og spænding Barnet udviser forøget arousal gennem sin adfærd Forældre støtter og udviser empati. Barnet er åbent for at opleve tilknytningstryghed Tilknytning imellem plejeforældre og plejebørn " Dozier et al. (2001) forskning med spædbørn " Poncianos (2001) forskning med børnehavebørn " Steele, Hodges, Kaniuk, Hillman & Henderson (2003) forskning med skolebørn " Konklusion: Plejeforældre som er følelsesmæssige tilgængelige er i stand til at danne trygge tilknytninger til deres plejebørn over tid 12

13 Tilknytningsrelationer! Trygge tilknytningsrelationer imellem plejebørn og plejeforældre igangsætter en positiv udvikling hos plejebarnet! Mønstrebryder har haft en god relation udenfor familie.! Frugten høstes måske først senere Traume, omsorgssvigt & mentalisering 13

14 Hvorfor er tilknytningsrelationer vigtige? Det er i tilknytningsrelationer, at børn lærer at regulere og afstemme deres følelsesmæssige tilstande (affektregulering) og derigennem at udvikle mentaliseringsevnen Dette sker eksempelvis igennem affektiv afstemning (Stern D.) Udvikling af mentaliseringsevnen! Mentaliseringsevnen er ikke medfødt! Det lille barn forstår ikke sine følelser. Det kan ikke skelne mellem de forskellige følelser - det er bare i sine følelser. 14

15 Hvad er mentalisering?! Mentaliseringen er evnen til - at kunne forstå egne og andres handlinger som meningsfulde, dvs. baseret på intentionelle mentale tilstande (f.eks. ønsker, behov, følelser, forestillinger, fantasier, etc.) - Med andre ord at kunne forstå egen og andres adfærd som motiveret af indre tilstande Fortsat! Er baseret på evnen til at mærke, udtrykke og modulere egne følelser, i.e. affekt regulering! En automatisk og oftest ikke bevidst procedure der bliver brugt til at fortolke menneskelig handling, og dermed gør egen og andres adfærd meningsfuld og forudsigelig! At se os selv udefra og andre indefra! Forstå misforståelser, bedre kommunikation 15

16 Mentaliserende indstilling! Vellykket mentalisering: # Nysgerrighed undre sig: Hvorfor gjorde han mon det.? # Undersøg eget bidrag: hvad har jeg gjort? # Rumme uforudsigelighed # Eftertanke og refleksion: Vi kan aldrig være sikre på hvad der sker i den andens sind # Tjek efter om du har forstået den anden korrekt # Vær en rollemodel # Tage andres perspektiv # Vær empatisk og støttende " Mentaliseringssvigt rammer os alle! 16

17 Trin i mentaliseringsprocessen Støttende/empatisk Klarifikation & udfordre Basis mentalisering og fokus på affekt Mentaliserende indstilling! Er nysgerrig overfor barnets følelser og tanker, som ligger bag handlingerne og oplever barnets adfærd som meningsfulde udtryk! I am going to try to understand this child in terms of what he is feeling and thinking, not in terms of what he is doing, and I am going to respond to what he is feeling or needing, not to his behavior. (Slade, A., 2006, s. 645) 17

18 Litteratur! Wennerberg, Tor (2011): Vi er vores relationer : om tilknytning, traumer og dissociation. Dansk Psykologisk Forlag.! Bateman, A. & Fonagy, P. (2007). Mentaliseringsbaseret behandling af borderlinepersonlighedsforstyrrelse. En praktisk guide. Akademisk forlag.! Golding, S. Kim (2010): Styrk barnets tilknytning - Rødder og vinger til adoptiv- og plejebørn.! Rasborg, Lars (2009): Miljøterapi med børn og unge. Akademisk Forlag. 18