Love og regler for maskiner

Transkript

1 Love og regler for maskiner Kursustilbud med beskrivelse Funktionssikre Maskiner ApS Ganer å parken Skjern Version

2 Indholdsfortegnelse Side 2 Regler for maskiner Side 3 Maskindirektivet generelt Side 4 Fremstilling af maskiner Side 5 Maskinens anvendelse Side 6 Functional safety management Side 7 Præsentation af kursusrækken Side 8 Kursusdag 1 regler for maskiner Side 9 Dag 2 elektrisk sikkerhed på maskiner Side 10 Dag 3 - Grundlæggende maskinsikkerhed Side 11 Dag 4 Funktionssikre maskiner Side 12 Dag 5 Nødstop, tvangskoblede afskærmninger, opsamling repetition Side 13 Dag 6 Maskinstyretavler Side 14 Validering Side 15 Priser og leveringsbetingelser Regelsæt for maskiner og deres anvendelse Maskiner og deres anvendelse er helt overordnet underlagt tre regelsæt. Fremstilling af maskiner Maskindirektivet 2006/42/EF er maskinfabrikantens regelsæt Maskindirektivet er i Danmark indført via Arbejdstilsynets Bekendtgørelse ABEK 693. Anvendelse af maskiner ABEK 1109 indeholder en lang række af bestemmelserne fra direktiv 2009/104/EF for anvendelse af tekniske hjælpemidler herunder reglen om at ingen maskiner må igangsættes første gang, før de er blevet efterset af en sagkyndig Arbejdets udførelse ABEK 559 indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 89/391/EØF Det indebærer blandt andet, at der skal gennemføres en arbejdspladsvurdering APV, inden maskinen må betjenes af operatører. 2

3 Maskindirektivet - generelt Maskindirektivet som lovgivning har været gældende i Danmark siden Det første maskindirektiv gjaldt fra 1989 med overgangsordning frem til 1994 og blev erstattet af det nye maskindirektiv 2006/42/EF den 29. december 2009 uden nogen overgangsordning. Den mest betydningsfulde ændring efter 2009 blev, at en maskine med mangler nu også skal betegnes som en maskine. Det medførte, at den hårfine balance mellem maskine og det engelske udtryk partly completed machinery blev til noget af et debatemne. Den danske betegnelse delmaskine forkludrede hele diskussionen. Denne definition findes heldigvis kun i Danmark I virkeligheden er det ikke så svært, idet den korrekte definition partly completed machine ikke må have en nærmere bestemt funktion i modsætning til en maskine, der skal have en funktion. Sagt på en anden måde Kunden henvender sig til maskinfabrikanten, fordi han har behov for at få udført en funktion han har behov for en maskine. Den kan så leveres på mange måder, men overordnet er der to metoder: 1) Maskinfabrikanten overtager hele leverancen 2) Maskinfabrikanten får kun en del af ordren resten klarer kunden selv evt. ved hjælp af underleverandører 1) Maskinfabrikanten som leverandør af hele maskinen Maskinfabrikanten har det fulde ansvar 2) Maskinfabrikanten som leverandør af dele af hele maskinen Det delte ansvar følger fakturaerne 3

4 Fremstilling af maskiner Idéen med det nye maskindirektiv var at følge op på en serie retssager, hvor retssystemet havde fastslået, hvem der var den professionelle part, ikke mindst i forbindelse med produktion af maskiner. Maskinfabrikanten skal nu fuldende risikovurderingen, uanset om han har fået den fulde ordre eller blot en del af den. Det har medført en række nye definitioner på ordet maskine med eller uden mangler men stadigvæk maskine og slet ikke delmaskine. Først den oprindelige definition på maskine fra det gamle maskindirektiv 98/37/EF (ABEK 561) 1.1. Ved»maskine«forstås i denne bekendtgørelse en række indbyrdes forbundne dele eller anordninger, hvoraf mindst en er bevægelig, samt tilhørende drivanordninger, styringskredsløb og energitilførselskredsløb osv., der er samlet således, at de er indbyrdes forbundne med henblik på en nærmere fastlagt anvendelse, navnlig forarbejdning, behandling, flytning og emballering af et materiale Som»maskine«betragtes desuden en samling af maskiner, som for at opnå et bestemt resultat er anbragt og styret således, at de er indbyrdes forbundne i deres funktion Under det gamle maskindirektiv var maskinfabrikantens liv arbejdsomt - men faktisk også let og enkelt. Alt, hvad der ikke var en komplet maskine eller en komplet samling af maskiner, blev solgt som komponenter. Den tid er ovre alt hvad der indeholder en funktion skal CE mærkes som en maskine. Definitionerne i det nye maskindirektiv2006/42/ef a)»maskine«en samling af indbyrdes forbundne dele eller komponenter, hvoraf mindst en er bevægelig, forsynet med eller beregnet til at blive forsynet med et andet drivsystem end den menneskelige eller animalske kraft anvendt direkte, og samlet således, at de er indbyrdes forbundne med henblik på en nærmere fastlagt anvendelse en samling som omhandlet i første led, som kun mangler tilslutningselementer til anvendelsesstedet eller for tilslutning til energikilder og drivkraft en samling som omhandlet i første og andet led, der er installationsklar, men som først er funktionsklar efter montering på et transportmiddel eller installation i en bygning eller en konstruktion samlinger af maskiner som omhandlet i første, andet og tredje led eller delmaskiner som omhandlet i litra g), som for at opnå et bestemt resultat er anbragt og styres således, at de er indbyrdes forbundne i deres funktion en række dele eller mekaniske komponenter, hvoraf mindst en er bevægelig, som er indbyrdes forbundne, bestemt til løft af byrder, og som udelukkende drives ved menneskelig kraft 4

5 Maskinens anvendelse Eftersyn af maskiner inden idriftsættelse første gang Det er indlysende, at det med sådanne definitioner på maskiner er nødvendigt at have en lovgivning, der kræver eftersyn af maskiner, inden de sættes i drift første gang. Bekendtgørelsen ABEK 1109 omfatter anvendelse af tekniske hjælpemidler Bekendtgørelsen indeholder væsentlige uddrag fra Direktiv 2009/104/EF om anvendelse af tekniske hjælpemidler (work equipment). Idet det nye maskindirektiv kræver, at maskinfabrikanter sætter CE mærker på maskiner, hvad enten de er færdige eller ej, så har det første lovkrævede eftersyn af en sagkyndig fået enorm betydning Uddrag fra ABEK Det skal ved passende eftersyn og vedligeholdelse foretaget af en sagkyndig sikres, at et teknisk hjælpemiddel til stadighed holdes i forsvarlig stand og i overensstemmelse med de i 6 omhandlede krav. Herunder skal der foretages passende eftersyn før ibrugtagningen første gang og før ibrugtagningen efter hver genmontering og genopstilling. Det første eftersyn skal ifølge direktivet især eftervise at: Maskinen er egnet til sit formål At maskinen er lovlig installeret At maskinen stikprøvevist overholder betingelserne for sit CE - mærke 5

6 Functional safety management. Risikoreduktionen på en maskine er opdelt i tre logiske trin 1) Fjern farekilden, hvis det er muligt 2) Anvendelse af funktioner til at reducere farekilden 3) Den resterende del af faren oplyses til brugeren ved skiltning og brugsanvisning Reduktion af farekilden ved hjælp af funktioner - som for eksempel tvangskoblede døre og låger eller lysgitre - har i de internationale standarder fået betegnelsen functional safety Den korrekte håndtering af konstruktion og vedligehold af disse funktioner har fået betegnelsen functional safety management og de involverede standarder har fået fællesbetegnelsen functional safety standarderne herunder IEC og ISO Functional safety management er beskrevet på min hjemmeside. For at overholde maskindirektivets krav til den iterative risikovurderingsproces har functional safety standarderne i større eller mindre grad beskrevet processen - bedst beskrevet i IEC Der er behov for en functional safety arbejdsgruppe i jeres virksomhed. Gruppen skal være repræsentativ for alle dele af jeres maskiner i maskinernes fulde levetid. I den praktiske verden består gruppen som udgangspunkt af 4 5 personer. Der kan fra sag til sag være behov for, at flere møder ind og præsenterer deres problemstillinger og er med til at udarbejde løsninger. Der kan også nedsættes en fag - orienteret functional safety gruppe til at varetage en bestemt problemstilling f.eks. den elektriske. 6

7 Præsentation af kursusrækken. Kurset er designet til at få en virksomhed på omgangshøjde med det nye maskindirektiv, Anvendelsesdirektivet og de tilhørende standarder. Det sker ikke blot ved at deltage i nogle dages kursus. Det er en livsstil, som skal vedligeholdes ved efterfølgende arbejde i en functional safety gruppe. Kurserne og FSG møderne skal på den lange bane sætte virksomheden i stand til selvstændig at arbejde med stoffet. Der er tale om en langsigtet investering. Denne folder indeholder kursusrække på 6 kursusdage 1. Maskindirektivet og andre regler for maskiner 2. Elektrisk sikkerhed på maskiner. 3. Grundlæggende maskinsikkerhed. 4. Funktionssikre maskiner. 5. Nødstop Tvangskoblede afskærmninger og forhindring af utilsigtet igangsætning 6. Maskinstyretavler Et standardforløb om fatter de første 5 dage Kursusdag 6 er beregnet for de virksomheder der producerer og vedligeholder maskinstyretavler I kan også have stor gavn af en efterfølgende møderække i en functional safety arbejdsgruppe. Aftalen om de 5 første kursusdage indebærer at alt stoffet fra kurserne på min hjemmeside er indeholdt i kursusdagene, og min mailboks er åben for spørgsmål. Det er vigtigt, at alle implicerede faggrupper i jeres virksomheder deltager - i særdeleshed salgs- og indkøbsorganisationerne også de personer der skal købe maskiner og reservedele, således at maskinerne konstrueres og i særdeleshed anvendes inden for rammerne af det nye maskindirektiv. 7

8 Dag 1 -Regler for maskiner Denne kursusdag omhandler Maskindirektivet 2006/42/EU Direktivet for anvendelse af maskiner 2009/104 EU Arbejdstilsynets bekendtgørelser nr. 612, 693, 559 og 1109 Håndbogen: En samling af maskiner Hvad er meningen? Tiden for det gamle maskindirektiv definitiv slut. Det nye maskindirektiv trådte i kraft 29. november 2009, og det danske Arbejdstilsyn måtte desværre ud i to omgange for at ramme en korrekt bekendtgørelse. Fra og med juli 2013 er det ABEK 693, der er gældende Nogle få markante ændringer i det nye maskindirektiv. Alle maskiner skal CE - mærkes uanset om de er helt færdige eller ej. Underleverandører, som leverer dele til maskiner uden bevægelige dele, er ikke nævnt i maskindirektivet - men er trods dette omfattet! Underleverandøren Maskinfabrikanten skal skrive teknisk dossier og brugsanvisning. For at leve op til dette krav skal underleverandørerne levere deres del af disse dokumenter. Underleverandørerne er nødt til at udfærdige dokumenter, som begrænser deres ansvar til præcis den ydelse, som er leveret. Sammenhæng med de internationale standarder For at anvende de internationale standarder er det en forudsætning at have et godt kendskab til maskindirektivet Vi vil nå vidt omkring i direktivet, og vil fange alle de steder, hvor der er berøring mellem de harmoniserede standarder for sikkerhedsrelaterede styresystemer og direktivet. Der vil blive gjort meget ud af overensstemmelsesdokumenter i alle situationer: Nye maskiner Sektioner af maskiner Delmaskiner Sammenbygninger Reparationer Modifikationer Maskindele uden bevægelige dele f.eks. maskinstyretavler Der er overført et stort ansvar til ejeren og brugeren af maskiner ved indførelse af det nye maskindirektiv. Disse krav er beskrevet i ABEK 1109, Inden en maskine må tages i brug skal den efterses af en sagkyndig, der kan afgøre: Om maskinen er egnet til det den skal bruges til Om maskinen er lovlig installeret Om maskinen overholder maskindirektivet Produktansvarsdirektivets bestemmelser og dette direktivs betydning for maskiner er også en del af kursusdagen. 8

9 Dag 2 - Elektrisk sikkerhed på maskiner Anvendelse af elektricitet på maskiner er en risiko i sig selv. Det er vigtigt at alle på maskinfabrikken er i stand til at se disse risici: Derfor skal elektriciteten have samme tur i risikovurderingen og risikoanalysen som alle andre risici med: fastsættelse af alvorsgrad ved en ulykke samt beregning af den samlede sandsynlighed for at ulykken sker. Citat fra Fdis EN :2015 De risici, der er forbundet med farer relevante for det elektriske udstyr, skal vurderes som en del af den samlede risikovurdering for maskinen. Dette vil: identificere behovet for risikoreduktion, og fastlægge den tilstrækkelige risikonedsættelse, og fastsætte de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger Eksempel: Anvendelse af frekvensomformere er et eksempel på mangeartede risici De rent elektriske problemstillinger ved anvendelse af frekvensomformere: Dimensionering af kabler til og fra frekvensomformere er ikke bare lige. Følgende problemstillinger skal håndteres: Sekundærstrømmens formfaktor (strømvarmetab i kobberet) Sekundærstrømmens skarpe kanter (strømfortrængning i kobberet) Sekundærstrømmens høje frekvens (varmeudvikling i kabelkappen) De samme problemsæt gemmer sig i forsyningskablet Nærføring med andre kabler Samt mange andre De sikkerhedsrelaterede funktioner: Kan frekvensomformeren leve op til kravene for sikkerhedsrelaterede funktioner som: Sikkerhedsrelaterede bremsefunktioner Sikkerhedsrelaterede hastigheder Sikkerhedsrelaterede momenter Sikkerhedsrelaterede stopfunktioner Er motoren overhovedet beregnet til andet end 50/60 HZ? Følgende standarder og håndbøger vil blive brugt på kurset DS/EN :2006 Fdis EN :2016 meget snart EN : 2016 Samt følgende håndbøger: DS/EN : Hvad er meningen? Anvendelse af frekvensomformere Hvad er meningen? Motorer til frekvensomformere Hvad er meningen? Maskinstyretavler Hvad er meningen? Jordledninger og udligningsforbindelser Hvad er meningen? 9

10 Dag 3 - Grundlæggende maskinsikkerhed Denne dag har to overordnede temaer i relation til functional safety: Systematisk risikovurdering samt fastsættelse af krævet PL og / eller SIL for en styrefunktion Fastsættelse af kategorien for en sikkerhedsrelateret styrefunktion Følgende standarder indgår i undervisningen DS/EN ISO DS/EN /ISO ISO DS/ISO IEC ISO TR Samt følgende håndbøger Systematisk risikovurdering Hvad er meningen? Funktionssikre maskiner Hvad er meningen? DS/EN har sine grænser, og de går ved den elektriske sikkerhed på maskiner. Derefter er der andre standarder der tager over eller rettere sagt EN håndterer alene anvendelse af den elektriske risiko på en maskine. ISO standarderne tager sig af resten inklusive de sikkerhedsrelaterede styresystemer. Hvis man ikke er bevist om denne sammenhæng så gives der en påmindelse om sagens rette sammenhæng i EN afsnit Citat fra FdisEN :2016 Kravene til sikkerhedsrelaterede styrefunktioner i IEC og/eller ISO , ISO gælder. Hvor funktioner der udføres af de(t) elektriske styresystem(er) har betydning for sikkerheden men anvendelse af IEC fører til et krævet sikkerhedsintegritetsniveau der er mindre end krævet for SIL 1 kan overensstemmelse med kravene i denne del af IEC føre til en tilstrækkelig ydelse for det elektriske styresystem Formiddagen Formiddagen på denne kursusdag bruges til gennemgang af den systematiske risikovurdering ved hjælp af metoder i de nævnte standarder og håndbøger. Det fører til en systematisk risikoreduktion, samt fastsættelse af PL / SIL for sikkerhedsfunktionerne. Eftermiddagen Eftermiddagen bruges på fastsættelse af en kategori for et styresystem, idet kravet i ISO er, at ethvert styresystem skal kunne identificeres ved en kategori. Kategorien eller kategorierne for et styresystem er baseret på de grundlæggende og de velgennemprøvede sikkerhedsprincipper i ISO , og her er der er noget at lære for alle konstruktører af såvel de mekaniske, pneumatiske, hydrauliske, elektriske som de elektroniske dele af de sikkerhedsrelaterede styresystemer. 10

11 Dag 4 - Funktionssikre maskiner På 4. kursusdag samledes trådene i functional safety begreberne. Følgende emner er omfattet: En kort repetition af kategorierne fra 3. kursusdag Beregning af PL / SIL for en sikkerhedsfunktion Kombination af kategorier og PL Diagnostiske dækningsgrader Common cause failures Functional safety i EN Uafhængighedskriterier Verificering Validering Kravene til en functional safety arbejdsgruppe Der vil blive anvendt eksempler fra følgende standarder: ISO : IEC 62061: ISO : IEC serien EN ISO IEC CD 17305:2015 (første udkast) Og følgende håndbøger Systematisk risikovurdering Hvad er meningen? Funktionssikre Maskiner Hvad er meningen? Sammenskrivning af IEC og ISO Der foregår i øjeblikket store bestræbelser for at sammenskrive de to functional safety standarder ISO og IEC til én standard under arbejdstitlen IEC / ISO Projektet er midlertidigt sat på stand by, men det fortjener at blive nævnt. Allerede kort efter udgivelsen af de to functional safety standarder i 2005 / 2006 udgav Dansk Standard to håndbøger Funktionssikre-maskiner Hvad er meningen? Systematisk risikovurdering Hvad er meningen? Håndbøgerne tog forskud på denne sammenskrivning. Håndbøgerne kan være en hjælp til forståelsen af begrebssættene i de to standarder Programmerbare styresystemer indgår også i dagens undervisning 11

12 Dag 5 Nødstop, tvangskoblede afskærmninger, opsamling og repetition Denne 5. kursusdag bruges på to meget vigtige emner Tvangskoblede afskærmninger og forhindring af utilsigtede igangsætning Nødfunktioner Der anvendes følgende standarder ISO ISO Samt følgende håndbøger: Tvangskoblede afskærmninger og forhindring af utilsigtet igangsætning Hvad er meningen? Systematisk risikovurdering Hvad er meningen? Maskindirektivet nævner to former for afskærmninger: Faste afskærmninger, der skal monteres og afmonteres med værktøj Bevægelige afskærmninger med tvangskoblinger, som standser maskinen og holder den standset, når afskærmningen åbnes Der er adskillige problemstillinger, hvoraf den største er, at elektriske styresystemer kun i meget begrænset omfang kan anvendes til forhindring af utilsigtet igangsætning af maskiner. Der er tre overordnede krav til nødstop: Nødstop må ikke indgå i den primære risikovurdering Nødstop er ikke en del af den sikkerhedsrelaterede styresystem Nødstop skal fungere til enhver tid Kravene til nødstop findes adskillige steder og lovgivninger Maskindirektivet Anvendelsesdirektivet ISO ISO EN (for elektriske nødstop) En lang række C standarder Kurset når hele vejen rundt og nødstopsdiskussionen er en god katalysator for adskillige repetitioner af de foregående 4 dages kursus. 12

13 Denne kursusdag henvender sig til: Dag 6 - Maskinstyretavler Maskinfabrikker med eller uden tavleafdeling Tavlefabrikanter Servicefirmaer El installationsfirmaer der har industri som kunder Industrier med egen serviceafdeling Maskinstyretavler er et mærkværdigt begreb. Det omtales dagligt, men der findes ingen specifikke regler for produktet, og der findes ingen lovmæssige erklæringer for produktet. Man kan sige næsten tværtimod: Komponenterklæringen fra det gamle maskindirektiv findes ikke mere Erklæringen for delmaskiner er uanvendelig Der må ikke refereres til lavspændingsdirektivet på maskinens overensstemmelsesdokument Citat fra guidelinens 222 kommentar til MD bilag 1 del The second sentence of this paragraph makes it clear that the procedures of the LVD relating to the placing on the market and putting into service are not applicable to machinery subject to the Machinery Directive. This means that the Declaration of conformity for machinery subject to the Machinery Directive shall not refer to the LVD. (shall not er et lodret forbud) Der er i øjeblikket kræfter der kæmper for en standard på området, men der er desværre lige så mange kræfter der kæmper imod. Det nærmeste man kommer noget brugbart er begrebet kapslinger i EN EN serien er ikke umiddelbart anvendelig, men hvis der er problemer, der ikke kan løses med EN , så må denne serien anvendes som supplement. Citat fra FdisEN : Koblingsudstyr Som supplement til kravene i IEC , afhængig af maskinen, dens tilsigtede brug og dens elektriske udstyr kan konstruktøren vælge dele af det elektriske udstyr på maskinen, der er i overensstemmelse med relevante dele af EN serien (se endvidere anneks F). Håndbogen Maskinstyretavler Hvad er meningen? er blevet til undervejs i den langvarige proces med den nye EN Denne håndbog og den nye EN vil blive anvendt på kurset. 13

14 Validering Verificering og validering indgår løbende i kurset, men kan også leveres som en selvstændig kursusdag Skematisk visning af kravene til kvalitetssikring af maskiner Opstilling af valideringskravene begynder allerede ved de første forhandlinger mellem maskinfabrikken og kunden Følgende elementer indgår som minimum i valideringskravene Maskindirektivets krav Kravene i ISO Kravene i en relevant C standard Kravene i andre harmoniserede standarder Kundekrav Kravene fra komponentleverandørerne. Produktansvarsdirektivets indflydelse 14

15 Priser og leveringsbetingelser Mødedage på Deres virksomhed koster Dette gælder for kurser såvel som andre møder ex. Moms ,00 kr. Omkostninger i forbindelse med overnatning og det praktiske arrangement er ikke indeholdt i prisen Rejse og overnatning for Sjælland og det nordlige Jylland ex. moms 1.200,00 kr. Kursusmateriale: Der leveres en CD. rom med kursusmateriale til kursusdagene Det af Funktionssikre maskiner ApS på CD rom leverede kursusmateriale må mangfoldiggøres til deltagerne i kurserne ifølge deltagerliste, og må der udover ikke mangfoldiggøres. Det anbefales at deltagerne er i besiddelse af de i kursusbeskrivelserne nævnte standarder, som kan indkøbes hos Dansk Standard eller her. Derudover anbefales en serie håndbøger, som kan beses på kursusdagene: Håndbøgerne er skrevet af undertegnede og udgivet på Dansk Standards forlag Mødekalender for kurser og FSG mødedage sendes særskilt. 15