Diagnose opfattelse og selvopfattelse

Transkript

1 Diagnose opfattelse og selvopfattelse Psykinfo arrangement Hvalsø Jens Einar Jansen Psykolog og seniorforsker Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjællands Psykiatri

2 Oversigt Hvorfor har man diagnoser og hvad anvender man dem til? Diagnose og identitet Diagnoser som et tveægget sværd

3 Dia gennem gnosis kundskab, erkendelse Diagnose = gennemskuet noget; fået kundskab om hvad personen fejler

4 Hvad bruges diagnoser til? For psykiatrien: Systematisering af viden Behandlingsplanlægning Kommunikation mellem behandlere Uddannelse af behandlere Forskning Kortlægning af forekomster Status som profession

5 Hvad bruges diagnoser til? For brugere af psykiatrien: Skaber forklaring og forståelse Fjerner skyld og skam Medfølelse Adgang til behandling Håb om bedring

6 Hvem bruger diagnoserne? Psykiatere, læger og psykologer Forskere Omsorgsmedarbejdere Det sociale sikringssystem Forsikringsverden Retsvæsenet Brugere Pårørende Interessegrupper

7 Diagnostisk udredning Familiære dispositioner Opvækst og livsløb Skolegang, uddannelse og arbejdserfaring Fysiske sygdomme Psykisk udvikling i barndom og ungdom Aktuelle problemer (symptomer, funktion) Forbrug af stoffer Medicinbrug Sociale forhold Laboratorieundersøgelser Tidligere vanskeligheder (symptomer, traumer) Tidligere behandling

8 Vigtige afgrænsninger kriminalitet dårlig opførsel i skolen normal psykisk smerte radikale politiske eller religiøse holdninger afvig fra dominerende (middelklasse) værdier (Jørgensen, 2008)

9 Diagnose og identitet

10 Identitet Hvem er jeg? Hvordan adskiller jeg mig fra andre? Hvorfor er jeg (blevet), som jeg er? Hvem er på væsentlige punkter ligesom jeg, og hvem er anderledes? (Jørgensen, 2008)

11 Identitet Relateret til vores selvbillede, selvforståelse og evaluering af os selv

12 Identitet Tæt knyttet til det, at være del af en eller flere sociale grupper

13 Identitet Vi konstruerer fortællinger om os selv vores livshistorie der sammenkæder fortid, nutid of fremtid Revideres løbende i lyset af feedback fra omverdenen Behov for at få sin identitet spejlet, anerkendt og værdsat af andre (Jørgensen, 2008)

14 Diagnose og identitet Det at få en psykiatrisk diagnose kan opleves som et vendepunkt fortællingen om selvet skal måske skrives om Kan blive et objektivt billede mens andre og mere nuancerede perspektiver bliver ekskluderet Kan blive koloniseret af den biomedicinske model (Jørgensen, 2008)

15 Stigning i antallet af diagnoser DSM ( ): sider Diagnosekultur Psykiatrisering (Brinkmann og Petersen, 2015)

16 Stigmatisering Diagnoser som sociale kategorier Negative stereotypiske forestillinger om personer i disse kategorier firkantet opdeling af verden i os og dem Over tid kan man overtager andres negative billede af en man stigmatiserer sig selv Kan medføre eksklusion og isolation (Goffman, 1963)

17 hul og tom

18 Kvalitativt studie Stigma og frygt for det psykiatriske system Traumatiske oplevelser Vigtigheden af pårørende Oplevelsen af tryghed og tillid i mødet med TOP Lettelsen ved at få en diagnose

19 Lettelsen ved at få en diagnose Så fik jeg lidt styr på hvorfor det var at jeg havde været igennem de ting jeg havde været igennem set og hørt de ting jeg havde set og hørt hvorfor jeg havde haft den her depression, det her stress og alle de her problemer (#2) Jeg synes det var rart at få en diagnose. Så ved man at okay, det er det her du fejler, i stedet for at rende rundt i det uvisse (#10) Min holdning til min diagnose i dag er, at jeg egentlig er glad for den, fordi så giver det mening. Ellers ville jeg ikke vide hvad det var (#5) Jeg var lettet fordi så, på en måde, blev jeg taget mere seriøst (#9) (Jansen et al. 2015)

20 Skyggesiden ved diagnosen Jeg kan bedre og bedre forstå den. Jeg har stadig svært ved at acceptere jeg har den, mere fordi jeg er bange for at når jeg fortæller den til folk at de stempler mig som sindssyg. Fordi jeg selv har gjort det. Men jeg ved nu det er fordi folk ikke har viden om sygdommen (#3) Jeg har aldrig haft kuldegysninger så meget som den gang han sagde jeg tror du har en mild skizofreni. Det løber bare koldt ned ad rygraden på én Jeg kom jo ind for en fucking depression, og så blev jeg sendt videre bum, Jeg var skizofren. Jeg fik kvalme (#4) (Jansen et al. 2015)

21 Diagnoser som tveægget sværd På den ene siden: skaber mening og forståelse, adgang til behandling og privilegier, medfølelse, håb og optimisme På den anden: stigma/selv-stigma, potentiel umyndiggørelse, fratager ansvar, og kan være forbundet med reduktionisme og pessimisme

22 Frygt, stigma og psykiatri Det meget stigmatiserende syn på psykiatrien udgør stadig en af de største udfordringer i forhold til, at søge hjælp (Judge, 2008; Monteiro, 2006) Manglende kundskab om psykisk sygdom (Boydell et al. 2006; Judge, 2008; Lincoln et al. 1998) Dette må imødekommes gennem både, at præsentere flere positive historier som modvægt til alle skrækhistorierne, men også ved, at yderligere reducere brugen af tvang

23 Tak for opmærksomheden. Jens Einar Jansen Psykolog og seniorforsker Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjællands Psykiatri

24 Kritik af diagnosesystemet Klinikere: systemet er for komplekst hierarkiske system og komorbiditet skaber problemer diagnoser ingen afgørende betydning for behandling Forskere: manglende relation til biologiske markører kategorielt frem for dimensionelt overdiagnosticering (mange falsk positive) manglende tilpasning til minoriteter og kulturelle forhold Lægfolk: stigmatiserende ikke samme rettigheder som i somatik

25 Bagrunden for adfærden? straffe sig selv, fordi man er forkert mindske svære følelser som man ikke kan kontrollere på anden måde F.eks. selvskade opleve en konkret smerte når den indre smerte er så overvældende og forvirrende, at man ikke kan håndtere den kontrol kun jeg og ingen andre der kan gøre det mindske tomhedsfølelsen