Sproget skaber verden

Transkript

1 Sproget skaber verden Gennem den måde, vi taler om og med børn og unge, er vi med til at skabe de fortællinger, de lever deres liv igennem

2 Sproget skaber verden

3 Hvorfor fokus på D I S P U K fortællinger? - Kulturer bliver til gennem fortællinger - Identitet bliver til gennem fortællinger - Fortælling er normative

4 Narrativ hukommelse Forskellige hukommelsessystemer (formater) Identitet og narrativitet Plots og identitetskonklusioner Sociale konstruktioner Hukommelse om fremtiden Mening x x x x x x x x x x x x Handling x x x x x x x x Fortid Nutid Fremtid

5 Filmklip: White Oleander Hvordan vil I beskrive denne pige?

6 Eksempler på beskrivelser Hun er trist og virker deprimeret Hun er afvisende overfor omverdenen Hun er aggressiv Hun er impulsstyret Hun har en indre vrede, som hun skal have afløb for Hun har udviklet et hårdt ydre til at forsvare et skrøbeligt indre Hun er utilnærmelig; svær at komme ind på Hun er ensom Hun er stærk Hun er en sej pige Hun er selvstændig og må klare sig selv

7 At lytte og bemærke er ingen D I S P U K neutral aktivitet At lytte og bemærke er en kompleks størrelse Når vi lytter og bemærker, så hører og bemærker vi noget; andet hører vi ikke og bemærker ikke. Vi foretager altid en udvælgelse: Øret og øjnene er ikke passive båndoptagere men aktive gribeapparater

8 At lytte og bemærke er ingen D I S P U K neutral aktivitet Hvad samler jeg op i min pædagogiske praksis? Hvad springer jeg over i min pædagogiske praksis? Hvad forsøger jeg at lave om til noget andet i min pædagogiske praksis?

9 At lytte og bemærke er ingen D I S P U K neutral aktivitet Vores ører og øjne er blevet kulturelt trænede til at høre efter eller bide mærke i forskellige ting Det jeg griber fat i det giver jeg mulighed for kan udfolde sig at lytte og bemærke er en magtfuld aktivitet

10 Et narrativt perspektiv inviterer til: At lytte efter og bemærke initiativer og intentioner med intentionen om at skabe foretrukne og righoldige fortællinger med og for børn og unge at skabe agenthed med og for børn og unge

11 Filmklip: White Oleander Hvad lægger I mærke til, at hun gør? Hvilke initiativer lægger I mærke til, at hun tager? Hvilke intentioner kunne der være med disse initiativer?

12 Eksempler på initiativer og intentioner Hun truer pigen der sover hun vil passe på sig selv Hun truer et af de andre børn hun vil sætte reglerne for, hvordan andre skal være overfor hende Hun klipper håret af hun vil gerne passe ind; vil ikke være anderledes end de andre Hun afviser drengen hun vil ikke bare være venner med hvem som helst vil vælge sine venner med omhu Hun siger: Du er ikke grim hun vil behandle andre ordentligt Hun tager kontakt til drengen hun vil gerne have venner Hende og drengen stikker af hun vil have frihed

13 Hvad tilbyder et narrativt perspektiv i forhold til det at lytte og bemærke? Hvis vi vil lytte og bemærke på nogle måder, som er med til at skabe foretrukne og righoldige fortællinger med og for børn og unge er det at lytte efter og bemærke initiativer & intentioner en vej at gå

14 Bevidning Væk fra ros og ressource-tænkning Mod bekræftelse og inklusion

15 Intentioner i bevidning At blive set, hørt og forstået for det man siger og gør, som er vigtigt for én selv, på en måde så det giver mening og er betydningsfuldt for andre.

16 Bevidningens fire kategorier Udtrykket Billedet Resonans Transport

17 Eksternaliserende D I S P U K samtalepraksis Hvis vi vil tale med børn og unge om det, der er besværligt og bøvlet i deres liv, uden at vi er med til at reproducere og forstærke problemmættede fortællinger kan eksternaliserende samtaler være en vej at gå

18 Eksternaliserende D I S P U K samtalepraksis - baggrund - Problemer har det med at bilde os ind at vi er dem - Dette tager afsæt i idéen om indre tilstande - Eksternaliserende samtalepraksis som mod-praksis til objektivering af menneskers identitet

19 Eksternaliserende D I S P U K samtalepraksis Et lille eksperiment

20 Eksternaliserende D I S P U K samtalepraksis At indgå i eksternaliserende samtaler betyder at placere problemer udenfor personen og derved adskille identiteten fra problemer Problemet er problemet (modsat personen er problemet) Fra mennesket som objekt til problemet som objekt; en mod-praksis til objektivering af menneskers identitet Eksternaliserende samtalepraksis som holdning, ikke blot metode

21 Eksternaliserende samtalepraksis er et skift i sprogbrug Fra internaliserende sprogbrug: P: Det ville være rart, hvis du ikke altid var så voldsom overfor de andre, Simon hvad skal vi gøre ved det? Til eksternaliserende sprogbrug: P: Simon, kunne vi ikke lige tale lidt om den der voldsomhed, som jeg synes nogle gange er på spil hos dig? Vil du også kalde det voldsomhed?

22 Eksternaliserende samtalepraksis -i praksis At prøve at undgå jeg er, du er, han er At navngive problemet sammen med barnet/den unge eller børnene/de unge Personificering af problemet At tegne problemet M.v.

23 Eksternaliserende samtaler muliggør Afstand mellem barnet og problem: frigørelse og mindskelse af skyld, skam og selvbebrejdelser At få øje på og tale om barnets/den unges relation til problemet barnets/den unges indflydelse på problemet fx plads til at få øje på unikke undtagelser til problemets indflydelse Samarbejde mod problemet Plads til at både vi og barnet/den unge selv kan få øje på andre fortællinger om barnet/den unge fx fortællinger om intentioner At tale om problemet uden at gøre det værre

24 Noget om skyld

25 Tal sammen to og to: 1. Hvad har du særligt været optaget af i dag? 2. Hvilken forbindelse har det til noget der er vigtigt for dig i dit arbejde? 3. Og hvad tager du med dig til dit arbejde fra denne dag?