Manga Crossover: Visuelle skriveværksteder i Helsingør

Transkript

1 Manga Crossover: Visuelle skriveværksteder i Helsingør Formål og baggrund Formålet med projektet Manga Crossover var at stimulere interessen for kreative skrive og tegneprocesser hos unge samt at fremme deres lyst til selv at skrive, skabe og tegne ved at give dem en chance for at møde professionelle forfattere og tegnere. Projektet ønskede også at give de unge en række værktøjer til den kreative proces samt en forståelse for visuel narrativitet igennem et møde med blandt andet tegneseriemediets virkemidler. I sidste ende var håbet at projektets forløb kunne inspirere de unge til selv at gå på opdagelse i litteratur, kunst og mediernes verden. Projektets oprindelige udgangspunkt var unges interesse for den japanske tegneseriestil, manga. Umiddelbart før projektets start havde der været enormt fokus på tegneserier og især manga, bl.a. i kraft af Louisianas udstilling af manga-kunst. Senere bredte projektet sig ud til andre visuelle udtryksformer, da det blev skønnet at projektets kerne ikke nødvendigvis var tegneseriemediet eller mangaen, men derimod måden hvorpå tekst og grafiske elementer kan understøtte og supplere hinanden både i den kreative proces og i litteraturen. Alle ændringer i projektets indhold blev diskuteret med Styrelsen for Bibliotek og Medier, der gav grønt lys. Projektet var også en chance for at eksponere visuelle genrer og en række kunstformer, der i disse dage er i rivende udvikling. Det var et krav, at størstedelen af projektets faser skulle bestå af et samarbejde imellem biblioteket og en række lokale folkeskoler. Projektets 5 forløb Projektets første fase bestod af et storstilet forløb, hvor Taynikma-skaberne Merlin Mann og Jan Kjær gennemførte et forløb med fem workshopsdage. Unge i alderen lærte at skrive et manuskript, der så senere blev omsat til en manga-inspireret hybrid imellem prosatekst og tegneserie i stil med netop de populære Taynikma-bøger. Undervisningen fandt sted på Helsingør Hovedbibliotek efter skoletid og var åbent for tilmelding for den brede offentlighed. Forløbet resulterede i en række historier af ret høj kvalitet, og disse blev til sidst udstillet på biblioteket, hvor der blev afholdt en fernisering. Projektets efterfølgende forløb blev afholdt i samarbejde med lokale folkeskoler i forbindelse med deres undervisning. Først var der et forløb med tegneserieskaber Mik Jensen, der underviste i skabelsen af tegneserier af den mere klassiske slags. Mik Jensen underviste en lidt besværlig 7. klasse, men forløbet kom dog efter nogle justeringer nogenlunde sikkert i land. Derudover bestod projektet også af et forløb, hvor en 9. klasse sammen med en digter og en billedkunster skulle skabe en såkaldt artbook, hvor poesi og billedkollager opnåede en yderst tilfredsstillende synergieffekt. Undervisningen fandt sted på skolen, men forløbet kulminerede i en udstilling på hovedbiblioteket. Til ferniseringen læste de unge op ad deres digte. Der var nogle virkelig dygtige elever på holdet, og de unge tog i det hele taget opgaven til sig. Både en 7. klasse og en 9. klasse arbejdede med såkaldte soundslides, altså en billedrække med en mundtlig fortælling ind over. Underviserne var fortællerne André Andersen og Hans Laurens samt billedjournalist Gregers Tycho, og emnet var Hjemstavn. Eleverne fortalte om deres eget liv igennem mundtlig fremført tekst og billeder, de selv havde taget af deres lokalområde. Igen blev der holdt fernisering sidst i forløbet. Denne gang dog på lokalbiblioteket, Espergærde bibliotek. Sidst, men ikke mindst, blev der arbejdet med bogserien Golak af Josephine Ottesen. Bogen er ikke i sig selv en visuel fortælling, men eleverne arbejdede visuelt med den. Først blev de inviteret til en oplæsning af bogen ved skuespiller Kristian Halken. Derefter blev der afholdt poesiværksteder ved digter Lasse Thorning efterfulgt af billedkunstworkshops ved billedkunster Rikke Hyldahl. Her skulle eleverne omsætte deres tekster til visuelle udtryk. Tilsammen skulle tekster og billedkunst udgøre et visuelt og lyrisk bud på fremtiden anno 2048 med afsæt i Golak. Da Helsingør Hovedbibliotek var midt i åbningen af nyt hovedbibliotek ved forløbenes afslutning var det ikke muligt at afholde fernisering, men begge klasser blev tilbudt en rundvisning med fokus på visuelle medier. Herefter var projektet afrundet.

2 Gode erfaringer En stor del af de færdige produkter var på et ret højt niveau. Med andre ord, så lykkedes det flere steder at få børnene til at yde og skabe noget kreativt, hvor sproglig og visuel narrativitet gik op i en højere enhed. I forbindelse med Taynikma-forløbet gav Mann og Kjær udtryk for, at forløbet også havde været udviklende for dem som undervisere. De havde ikke før været involveret i et flerdags-projekt. Formen tvang dem til at reflektere over ting i deres undervisning. Begge var yderst tilfredse med det endelige resultat. Projektgruppen fandt det inspirerende, at det kunne lade sig gøre at samle et hold unge til undervisning efter skole og endda at give dem lektier for, som de fleste af eleverne rent faktisk lavede. Det lykkedes oftere end ikke at få de unge til at tænke i visuelle virkemidler. I en verden, der i stigende grad består af visuelle udtryksformer, er det vigtigt at udvikle forståelsen for disse. Det var også godt at opleve lærere, der var villige til at anvende en bredere og mere tidssvarende definition af begrebet litteratur i deres undervisning. De involverede lærere var meget ivrige efter at afprøve andre og nye former for undervisning. At komme lidt ud over de vante rammer. Bredt kan det siges, at det lykkedes at bringe en lang række billedmedier i spil med litteratur og det skrevne ord. Om det så var tegneserier, manga, lyd og billeder eller poesi-kollager. Fra en mere klassisk ide om, hvad tegneseriemediet og litteraturen er for størrelser bredte forløbet sig siden hen ud i mere alternative retninger i et forsøg på at opfylde målet med at tage udgangspunkt i den aktuelle ungdomskulturs foretrukne udtryksformer og litteratur. Gruppen stillede sig selv spørgsmålet: Hvad er litteratur? Hvornår er en historie fortalt på en litterær måde? Svaret var sommetider video. Andre gange tekst med en kollage. Der bredte sig en forståelse og ide om, at genrebegreber er i rivende udvikling. Hvad der er en graphic novel i dag er måske noget helt andet i morgen. Som konklusion til dette kan det siges, at det i særdeleshed er muligt at bruge moderne unges kendskab til og interesse for visuelle medier til arbejde med en litterær vinkel. De unges visuelle egenskaber er ganske udviklede i dag. Dette kan være interessant i fremtidigt arbejde med målgruppen. Det lidt mere problematiske Det var sværere at finde en passende målgruppe end først antaget. Det viser sig, at børn under en vis alder har svært ved at forstå forholdet imellem billeder og tekst samt de narrative værktøjer, der skal anvendes i en tegneserie. Ikke som læsere, men som forfattere/illustratorer. Dette var især tydeligt i Taynikma og Mik Jensen-forløbet. I Taynikma-forløbet var der stor forskel på ældre og yngre deltageres evne til at forstå opgaven, og Mik Jensen vurderede, at 7. klasse var for lavt et klassetrin til opgaven. Det skal dog lige siges, at der også var andre problemer med den klasse, så det var ikke udelukkende alderstrinnet, der trak i den forkerte retning. Den manglende forståelse var dog til stede i begge forløb, så erfaringen må regnes som valid. Det var også svært at få skolerne i tale, da de har meget travlt og er pressede. Derfor måtte vi blandt andet gå på kompromis og lave en aftale med en 7. klasse, selvom vi helst havde set, at det blev 8. klasse eller ældre. Dette fører tilbage til førnævnte problem med manglen på forståelse af genrens virkemidler i for tidlig en alder. Dette problem hang ikke sammen med nogen form for modvilje fra skolen, men blot de barske realiteter: Tidsnød gør det svært at arbejde uden for den vante læseplan. Synliggørelse af projektets faser Taynikma-forløbet var åbent for offentligheden og krævede således en ekstra PR-indsats. Der blev udsendt pressemeddelelser, omdelt flyers og plakater på skolerne og i klubberne, gjort reklame på bibliotekets egen hjemmeside, samt annonceret på selve biblioteket i form af flyers, plakater etc. Til de senere forløb blev der udsendt pressemeddelelser, når der var fernisering på biblioteket. Her skulle der ikke hverves deltagere, da disse kom fra klasserne. Udstilling i bibliotekerne øgede også bibliotekets synlighed i projektet, både hos de deltagende unge og det almindelige publikum.

3 Kort om økonomien. Det i budgettet skønnede antal timer blev brugt, imens honorarer ikke blev så omfattende som antaget. Via netværk blev der fundet dygtige, kompetente kunstnere, der ikke kostede så meget som kunstnerne i første runde ud fra hvem skønnet var lavet. Alt sammen som en del af et forsøg på at skabe bæredygtighed i projektet. Selvom honorarerne ikke blev brugt, levede projektet alligevel op til de aktiviteter, der blev lovet i ansøgningen/var et krav i bevillingen. Overordnet kan man måske sige, at der blev brugt uhensigtsmæssigt mange af projektets midler på den første fase både penge og mandetimer. Selvom forløbet må siges at have været en succes for biblioteket, så kan man godt diskutere, om der blev brugt for mange midler på for få unge. Dette var den eneste fase, der ikke involverede undervisningsforløb i de lokale folkeskoler, men til gengæld var biblioteket yderst tydelig i forløbet, der derudover fungerede som laboratorium for resten af projektet. Fremtiden: Erfaringer og projektet i fremtiden. Selv om der ikke skulle være økonomi til at videreføre formatet i biblioteksregi, var vi alligevel tæt på at finde en bæredygtig form. Kompetente kunstnere, der ikke var alt for dyre samt et netværk på skolerne. Derudover en interesse for alternative veje i et arbejde med unge og det litterære specifikt det kreative element af arbejdet. Dog er budgetterne nok ikke til, at sådanne workshops kan finde sted som en del af den daglige drift hverken hos biblioteket eller på skolerne. Projektet gav dog et indblik i en form for samarbejde, der burde kunne dyrkes i fremtiden, om end på en lidt mindre skala. Det er vigtigt at tænke på tværs af institutionerne i lokalsamfundet i et forsøg på at stimulere interessen hos de unge samt at formidle alternative litterære genrer og materialer. Det også vigtigt at tænke i andre, alternative baner i arbejdet med de unge. Hvad er det egentlig, de går og interesserer sig for? Er det de samme ting, som de interesserede sig for sidste år? Sandsynligvis ikke. Har man f.eks. en anmelderklub på sit bibliotek er det oplagt også at snakke om computerspil, manga, tegneserier, film etc. Ligeledes er det vigtigt at holde øje med tendenser i de unges brug af visuel kultur samt at tage nye genrer og medier ligeså alvorligt, som målgruppen tager dem. Konklusion: Målet med projektet var at stimulere unges interesse for litteratur og læsning/skrivning igennem en række workshops i et samarbejde imellem folkebiblioteket og folkeskolerne. Dette mål blev opnået. Der fandt løbende justeringer sted i et forsøg på at udforske projektets grænser, hvilket blandt andet betød, at vi ikke holdt os udelukkende til tegneseriemediet, men bredte os ud til andre visuelle fortælleformer. Dette synes vi gav mening, da der var tale om et pilotprojekt, der netop skulle afdække mulighederne for fremtidige tiltag. I den nærmeste fremtid er det nok svært at afholde lignende workshops uden støtte. I skrivende stund er tiderne hårde, og pengene er få, hvilket nok vil problematisere aflønningen af forfattere og illustratorer. Dermed ikke være sagt, at erfaringerne fra projektet er spildte. Udfordringen bliver at finde et bæredygtigt, nedskaleret svar på projektets forløb til brug i det daglige arbejde. Biblioteket er blevet profileret på skolerne i en anden sammenhæng end den sædvanlige, hvilket også må regnes som et positivt resultat. I fremtiden vil både de positive og de negative erfaringer fra projektet blive taget med i betragtning, når der skal stables tiltag på benene. /Michael Lindal Andersen På vegne af Helsingør Kommunes Biblioteker

4 Jan Kjær underviser Digtoplæsning og fernisering

5 Færdig manga/taynikma-side