Laserkrystaller. - en klar fordel
|
|
- Katrine Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Laserkrystaller - en klar fordel Af Jan Thøgersen, Kemisk Institut, Aarhus Universitet Et kig i krystalkuglen viser, at fremtiden for laserkrystaller i er lys. På verdens største lasermesse, Laser 2005, som netop er afholdt i München, kunne man forvisse sig om, at lasermarkedet er ved at blive overtaget af krystallaserne. Denne artikel beretter om krystallerne bag succesen. I 1960 lykkedes det for første gang T. H. Maiman at frembringe laserlys. Laseren var baseret på en safirkrystal (Al 2 O 3 ) doteret med Cr 3+ kromioner (rubin) og udsendte sit karakteristiske røde lys som en række kraftige lyspulser i en meget veldefineret stråle, som vi senere har lært at kende som en laserstråle. Siden opfindelsen af rubinlaseren har krystaller doteret med ioner af forskellige grundstoffer været under konstant udvikling, og krystallerne indtager i disse år en klar førerposition, når det gælder produktionen af nye lasertyper. Krystallernes succes skyldes først og fremmest, at de kan lagre endog meget høje energitætheder og derved producere kraftige laserstråler fra et relativt lille volumen. Derfor kan krystallasere gøres meget kompakte og robuste, som for eksempel i laserpegepinden (foto side 8). Under normal drift er der ingen slitage på laserkrystallerne og i forhold til andre lasermedier som gas og farvestoffer har krystallerne en næsten uendelig levetid, selv uden vedligehold. Den sideløbende udvikling af effektive halvleder diodelasere til optisk pumpning af krystal- Principskitse af laser Nd 3+ :YAG krystalbouler (de to store krystaller) og færdigpolerede laserkrystaller. (Fotos venligst udlånt af Northrop Grumman Directed Energy Systems SYNOPTICS via lerne har muliggjort strøm til lys effektivitet på op imod 20 %. Det er derfor ikke så sært, at krystallaserne på det nærmeste har udkonkurreret tidligere så populære lasertyper som for eksempel argon-ion og kobberdampslasere. I det følgende skal vi se, hvad der gør doterede krystaller så velegnede som lasermedium, men først en kort gennemgang af laserens opbygning og virkemåde. Spejl Blitzlampe Laserkrystal Blitzlampe Output coupler Laserstråle Principskitsen af en laser viser hvordan lys fra to blitzlamper anslår det laseraktive medium. Stimuleret udsendelse af lys fra mediet reflekteres tilbage gennem lasermediet af to spejle og bliver derved yderligere forstærket. Reflektiviteten af det ene spejl (output coupler) er per design mindre end 100 %, og det transmitterede lys udsendes i en laserstråle. (Grafik:Forfatteren) En laserskitse Som skitseret på figuren til venstre består en laser i princippet af en energikilde, et lasermedium og en optisk resonator. kilden er ofte en blitzlampe eller en anden laser, hvis lys tilfører energi til lasermediet. Lasermediet kan for eksempel være en atomar gas, et farvestof, en halvleder eller en krystal doteret med atomare ioner. Fælles for alle lasermedier er dog, at der blandt deres talrige energiniveauer findes mindst tre og 4 GeologiskNyt 3/05
2 Fire-niveau laser (2) (3) Skitsen af Nd 3+ :YAG laserens energiniveauer viser, hvordan lys fra en ydre kilde anslår højtbeliggende niveauer i Nd 3+. Nd 3+ ionerne i disse niveauer henfalder til det øvre laserniveau under afgivelse af overskudsenergien til YAG krystallens gittersvingninger. Stimuleret henfald mellem niveauerne (3) og (4) resulterer i Nd 3+ :YAG laserens karakteristiske laserlys ved nm. Nd 3+ ionerne i niveau (4) afgiver resten af deres overskudsenergi til værtskrystallen og kommer derved tilbage til grundtilstandsniveauet. (Grafik: Forfatteren) diagram for Nd 3+ ;YAG laser 2,5 2,0 (2) 1,5 (3) 0 (1) (4) Fire-niveau lasersystem. Lasermediet absorberer lys fra en ydre kilde og bliver derved anslået fra grundtilstandsniveauet (1) til niveau (2). Hurtigt henfald fra niveau (2) befolker det øvre laserniveau (3). Laserlyset opstår som følge af stimuleret henfald mellem niveauerne (3) og (4). Hurtigt tømning af niveau (4) bringer lasermediet tilbage til grundtilstanden, som derved er klart til endnu en rundtur. (Grafik: Forfatteren) 1,0 0,5 0,0 (1) (4) helst fire, der opfylder en række betingelser, som vi skal nu skal se på. Lad os betragte fire-niveau laseren skitseret i figuren ovenfor. I en laser med fire aktive energiniveauer absorberer atomerne i lasermediet energi fra den eksterne energikilde og bliver derved flyttet fra grundtilstandens energiniveau (1) op i et anslået niveau (2). Fra dette niveau henfalder atomerne spontant til et niveau med lavere energi (3) for eksempel ved udsendelse af lys. Niveau (3) udgør det øvre laserniveau. Hvis atomerne i niveau (3) vekselvirker med lys med en energi svarende til energiforskellen mellem niveauerne (3) og (4), stimuleres henfaldet til niveau (4). Under denne proces udsender atomet lys med samme energi, retning og fase som det lys, det vekselvirker med. Det udsendte lys interferer konstruktivt med det indkommende og herved forstærkes lyset. Det er derfor energiopsplitningen, ΔE, mellem det øvre og nedre laserniveau, der bestemmer laserens bølgelængde, λ, og dermed farve i henhold til formlen: niveauer, hvor sandsynligheden for spontane henfald fra niveau (2) til niveau (3) og fra niveau (4) til niveau (1) er stor, samtidig med at sandsynligheden for et spontant henfald fra det øvre til det nedre laserniveau er meget lille. Det laseraktive medium placeres i en optisk resonator i princippet bestående af to spejle, der reflekterer det forstærkede lys gennem lasermediet gentagne gange. Resonatoren har til formål at forlænge den effektive længde af lasermediet og dermed forøge forstærkningen samt at udvælge netop de frekvenser fra det forstærkede lys, Titan:safirlaser der efter en rundtur i resonatoren svinger i fase med lyset fra forrige rundtur, dvs. opfylder resonatorbetingelsen. Det er således i høj grad resonatoren, der giver laserstrålen sin veldefinerede bølgelængde og retning. Igennem de 45 år, der er gået siden opfindelsem af laseren, er det lykkedes at få hundredevis af forskellige krystaller til at udsende laserlys. I modsætning til rubinlaseren, som i princippet kunne være baseret på en naturligt forekommende rubin, er alle øvrige krystallasere lavet af syntetisk fremstillede krystaller. Her vil vi blot gennemgå tre af de mest almindelige. 2 Eg λ = hc/δε, hvor h er Plancks konstant og c lysets hastighed. Efter det stimulerede henfald befinder atomerne sig i niveau (4), som er det nedre laserniveau. Herfra henfalder atomerne hurtigt tilbage til grundtilstandens energiniveau (1), så de kan bruges i en ny forstærkningscyklus. Eftersom stimuleret absorption af lys og deraf følgende overførsel af atomer fra niveau (4) til niveau (3) er lige så sandsynlig som stimuleret henfald fra niveau (3) til niveau (4), er det afgørende for forstærkningsprocessen, at der altid er flere atomer i det øvre end i det nedre laserniveau. Dette kan normalt ikke opfyldes af et to-niveau system, men kræver mindst tre og helst fire Absorption 3d-elektron Afstand 2 A1 T 2g Skitse af energiniveaudiagram for Ti 3+ : safirlaseren. Krystalfeltet giver en kraftig opsplitning af 3d elektronens energiniveauer, som igen forbreddes ved vekselvirkning med krystalgitterets vibrationer og resulterer i titansafirens brede spektralområde. (Grafik: Forfatteren) E 3/2 E 3/2 GeologiskNyt 3/05 5
3 I A 1 1 H 3 Li 11 Na 19 K 37 Rb 55 Cs 87 Fr II A 2 4 Be 12 Mg III B IV B V B VI B VII B VIII B VIII B VIII B I B II B Ca Sc Ti 3d 2 V Cr Mn Fe Co Ni Cu Zn Sr Y 4d 1 Zr Nb Mo Tc Ru Rh Pd Ag Cd Ba Hf Ta W Re Os Ir Pt Au Hg 88 Ra Lanthaniderne Actiniderne Alkali-jordmetaller Alkalimetaller Nd 3+ :YAG krystallen Den mest udbredte krystalbaserede laser er uden sammenligning neodymium:yttrium aluminium granat, Nd 3+ :Y 3 Al 5 O 12, (Nd:YAG) laseren, og den er samtidig et godt eksempel på en fire-niveau laser. Neodymium erstatter typisk 1 % af yttrium-atomerne i YAG gitteret og sidder som trivalente Nd 3+ ioner omgivet af aluminium- og iltatomer som vist i boksen på modstående side. niveaudiagrammet øverst til højre foregående side viser Nd 3+ s grundtilstandsniveau og talrige anslåede niveauer. Nd 3+ ionerne absorberer i et bredt område i den Det periodiske system VIII A 18 2 III A IV A V A VI A VII A He B C N O F Ne Al Si P S Cl Ar Ga Ge As Se Br Kr In Sn Sb Te I Xe 81 Tl Pb Bi 84 Po 85 At 86 Rn Rf Ha Sg Ns Hs Mt Uun Uuu Uub Uut Uuq Uup Uuh Uus Uuo La Ce Pr Nd Pm Sm Eu Gd Tb Dy Ho Er Tm Yb Lu Ac Th Pa U Np Pu Am Cm Bk Cf Es Fm Md No Lr Overgangsmetaller Metalloider Sjældne jordarter 5d 1 4f 0 5d 1 4f 1 5d 0 4f 3 5d 0 4f 4 5d 0 4f 5 5d 0 4f 6 5d 0 4f 7 5d 1 4f 7 5d 0 4f 9 5d 0 4f 10 5d 0 4f 11 5d 0 4f 12 5d 0 4f 13 5d 0 4f 14 5d 1 4f 14 Ædelgasser Ingen klassifikation Actiniderne Lanthaniderne Ikke-metaller Det periodiske system. Læg særligt mærke til elektron-konfigurationerne af de sjældne jordarter og titan. Ved de trivalente sjældne jordarter forsvinder en f-elektron og de to 6s elektroner, men den laseraktive f-elektron er stadig delvist skærmet mod værtskrystallens ligandfelt af 5s 2 og 5p 6 elektroner. Således er konfigurationen af neutralt Nd [Xe]4f 4 6s 2, mens den for Nd 3+ er [Xe]4f 3. Derimod er Ti 3+ s 3d elektron ikke skærmet og mærker i højere grad det elektriske felt fra krystallen. (Grafik: UVH) gul-grønne del af det synlige spektrum svarende til overgange mellem grundtilstanden og niveauerne omkring 2-3 ev. Det giver Nd:YAG krystallen sin karakteristiske lyserøde farve (se fotos i boksen på modstående side). Endvidere absorberer Nd 3+ ionerne i den nær-infrarøde del af spektret, hvilket gør Nd:YAG velegnet til optisk pumpning med xenon- eller krypton-blitzlamper, som netop udsender lys i dette område. Lyset fra blitzlamperne anslår niveauerne over det øvre laserniveau (3), som i løbet af nanosekunder henfalder til niveau (3). Henfaldet sker trinvis gennem lavereliggende niveauer, ikke ved udsendelse af lys, da sandsynligheden for optiske overgange mellem disse niveauer er lille, men derimod ved en meget effektiv energioverførsel til YAG krystallens gittersvingninger (phononer). Ved denne form for energiafgivelse vokser henfaldstiden af de anslåede niveauer i Nd 3+ ionerne eksponentielt med energiforskellen til ionernes naboniveauer og bliver derfor meget lang (0,25 ms), når Nd 3+ ionerne ankommer til det øvre laserniveau (3). Kravet om en hurtig og effektiv befolkning af det øvre laserniveau opfyldes således elegant af værtskrystallen. Laserovergangen sker ved stimuleret henfald mellem niveau (3) og (4), som har en energiforskel på 1,17 ev, og Nd:YAG laseren lyser derfor infrarødt med en bølgelængde på nm. Fra det nedre laserniveau (4) afgiver Nd 3+ ionerne hurtigt deres overskudsenergi til krystalgitteret og kommer derved tilbage til grundtilstandsniveauet. Ligandfelt justerer laserbølgelængden Den effektive energioverførsel mellem ion og værtskrystal er tydeligvis helt afgørende for Nd:YAG laseren. Men det er ikke den eneste funktion af krystallen. Den nøjagtige energi af Nd 3+ ionernes niveauer afhænger nemlig i nogen grad af det lokale elektriske felt, også kaldet ligandfeltet, som Nd 3+ ionerne føler i YAG krystallen. Derfor kan niveauernes energi justeres ved at skifte til en anden værtskrystal. Benyttes således en yttrium lithium fluorid, YLF 4, (YLF) krystal i stedet for YAG, bliver energigabet mellem de to laserniveauer større, og laserens bølgelængde skifter følgelig fra nm til nm. Nd 3+ ionerne har været benyttet i mere end 100 forskellige værtskrystaller, som tilsammen dækker et spektralområde fra nm til nm. Det er dog de færreste af disse værtskrystaller, hvis mekaniske og optiske egenskaber har tilladt en kommerciel udnyttelse. Nd:YAG laseren udgør blot et enkelt medlem i familien af lasere, der benytter krystaller doteret med grundstoffer fra gruppen af sjældne jordarter som lasermedium (figuren ovenfor). Listen omfatter mere end tusinde forskellige krystaller, som tilsammen dækker et spektralområde fra Ce 3+ :YLF s nær-ultra- Fourierteori Sammenhæng mellem pulslængde og spektralbredde Almandingranat som de findes i naturen. (Foto: Morten L. Hjuler) Vi tænker som regel på laserlys som en stråle med en meget veldefineret bølgelængde eller farve. Men sådan er det faktisk ikke altid. Som et resultat af Fourierteori har produktet mellem varigheden af en laserpuls, Δt, og dens spektrale bredde, Δν, en nedre grænse større end nul. For en puls med gaussisk form er den nedre grænse for dette produkt således ΔνΔt > 0,42. Det har en række overraskende og vigtige konsekvenser. Skal man således lave en laser med en meget velbestemt frekvens (lille Δν), skal man lade laseren lyse i lang tid (stor Δt). Omvendt skal en laser, der udsender meget korte pulser (lille Δt), have et meget bredt spektrum (stor Δν). 6 GeologiskNyt 3/05
4 Korund (safir) Ti 3+ I titan:safir (Ti 3+ :Al 2 O 3 ) krystaller erstattes ca. 0,1-1 % af aluminiumatomerne med Ti 3+ ioner. Placeringen af Ti 3+ i Al 2 O 3 har trigonal symmetri. Krystalfeltet resulterer i en kraftig opsplitning og forbredning af Ti 3+ ionens energiniveauer og tillader titan:safir krystallen at lyse i et bredt spektrum i intervallet nm. Den store spektralbredde gør titansafirlaseren til en af de mest foretrukne kilder til laserspektroskopi. Værtskrystallens styrke bevirker, at laserkrystallen kan tåle endog meget høje laserintensiteter. I en anden safir, nemlig rubin (Cr 3+ :Al 2 O 3 ), erstatter Cr 3+ ca. 0,05 % af aluminiumatomerne. Rubinlaseren laser i to snævre bølgelængdeområder ved 628 nm og 694 nm. Naturligt forekommende safirer (blå) og rubiner (røde). (Foto: Morten L. Hjuler) I figuren ovenfor demonstreres det, hvordan Al-O oktaedrerne er forbundet igennem den trigonale krystal. Figuren til venstre viser et større udsnit af oktaederbindinger. (UVH modificeret efter forlæg af Svend Erik Rasmussen) Nd 3+ Granat I neodymium yttrium aluminium granat laseren erstatter Nd 3+ ionerne de otte-koordinerede Y 3+ ioner. Koncentrationen af neodymiumatomer udgør typisk 1 %. Højere koncentrationer vanskeliggøres af den 11 % større ionradius af neodymiumionen og resulterer i krystaldefekter. Laserstænger skåret af syntetisk fremstillet Nd 3+ :YAG. (Fotos venligst udlånt af Northrop Grumman Directed Energy Systems) Yttrium Nd 3+ Denne afbildning af den kubiske granat viser Al-O tetraedrene med farven sort samt aluminiumatomer angivet med blå farve. Disse Al-atomer er bundet til seks oxygenatomer. Yttriumatomerne er angivet med gul, men bindingerne til oxygen er udeladt. (UVH modificeret efter forlæg af Svend Erik Rasmussen) Fluorid Krystallerne vokser ud fra en kim-krystal vha. Czochralskimetoden. Den færdige krystal-boule er typisk 25 cm lang og 10 cm i diameter. Fra boulen udskæres cylindriske stænger med en diameter på 4-10 mm. Enderne på stængerne slibes helt parallelle og så plane, at ujævnheder på overfladen højst er 1/10 af laserens bølgelængde. Til sidst pådampes en anti-refleks film på enderne, således at laserlyset på sin vej frem og tilbage mellem spejlene kan passere igennem krystalenderne uden refleksionstab. Nd 3+ :YLF 4 Boule og laserstænger skåret fra boulen. (Fotos venligst udlånt af Northrop Grumman Directed Energy Systems) Fluor Lithium Yttrium Figuren viser de fire bindinger mellem lithiumatomer og fluoratomer og de otte bindinger mellem yttrium og fluor i det tetragonale fluorid. (UVH modificeret efter forlæg af Svend Erik Rasmussen) Som i yttrium aluminium granat erstattes ca. 1% af Y 3+ ionerne i YLF 4 af Nd 3+ ioner. I forhold til YAG udmærker YLF 4 sig ved en lav termisk linseeffekt, hvilket forbedrer laserstrålens kvalitet og letter designet af laserkaviteter i lasere med høj effekt. GeologiskNyt 3/05 7
5 Værtskrystal Ion Bølgelængde Spektrum Ultraviolet YLiF 4 Ce nm Grøn laserpegepind baseret på neodymium-doteret yttrium vanadat (Nd 3+ :YVO 4 ). Laserens infraføde lys frekvensfordobles efterfølgende i en ikke-lineær krystal for at opnå den grønne stråle. (Foto: Forfatteren) violette laserlinie ved 326 nm til Ho 3+ :YLF's midtinfrarøde laser ved nm. Et udvalg af synlige og nær-infrarøde laserlinier er angivet i figuren til højre. Titan:safir - en spektroskopikers drøm På trods af de mange fortræffelige egenskaber er laserne baseret på krystaller doteret med sjældne jordarter begrænset af, at de kun kan lyse i et snævert spektralområde på få nanometer. Det skyldes, at de sjældne jordarters 5s 2 og 5p 6 elektroner i nogen grad skærmer den laseraktive 4f elektron fra krystalfeltet, og 4f elektronen bevarer derved de relativt skarpe energiniveauer. I mange anvendelser er det imidlertid ønskeligt, at laserens bølgelængde kan justeres over et meget bredt spektralområde. Denne egenskab findes for eksempel hos den trivalente Ti 3+ ion. I modsætning til de sjældne jordarters skærmede 4f elektron, føler Ti 3+ ionens laseraktive 3d elektron i meget højere grad det lokale elektriske felt i værtskrystallen. Sidder Ti 3+ ionerne for eksempel i en safirkrystal, Al 2 O 3, resulterer ligandfeltet i en kraftig opsplitning af de snævre atomare niveauer. Opsplitningen af 3d elektronens energiniveauer er vist på figuren nederst på side 5. Da safirkrystallens lokale elektriske felt tilmed blander Ti 3+ ionernes elektroniske niveauer med gittersvingningernes vibrationsenergier forbreddes de enkelte niveauer i en sådan grad, at de overlapper. Derved bliver det muligt at variere titan:safir laserens bølgelængde kontinuert i intervallet nm, altså med ca. 400 nm. Med dens brede spektralområde er titan:safir laseren i dag den absolut mest udbredte krystalbaserede laser til spektroskopi. De korteste laserpulser nogensinde Størst indflydelse har den titandoterede safirkrystal dog haft for udviklingen af pulserede lasere. Nærmere betegnet femtosekundlasere, der udsender deres laserstråle i form af lyspulser med en varighed på 100 femtosekunder eller mindre (1 fs = s). Resultater fra matematikkens fourierteori medfører, at for at en laser kan producere så korte laserpulser, skal dens aktive medium kunne forstærke et meget bredt spektrum af laserbølgelængder. Som forklaret ovenfor behersker den titandoterede safirkrystal denne egenskab bedre end nogen anden. Netop titansafirkrystallens potentiale for at lave korte laserpulser er siden sin opdagelse i 1980 erne blevet presset til grænsen, og de korteste optiske laserpulser til dato er således lavet af titansafirlasere. Laserpulserne har en varighed på mindre end 5 fs svarende til blot to svingninger af laserlyset! Som følge af fourier-teori dækker de korte laserpulser et spektrum på mere end 300 nm. Det står i skærende kontrast til den meget snævre spektralbredde af kontinuerte lasere. Havde titan:safirlaserens centerbølgelængde således været grøn (ca. 500 nm) i stedet for nærinfrarød (800 nm), ville laserlyset være hvidt! Enorme effekter Med den korte pulslængde er det blevet muligt for titan:safir lasersystemer at producere fantastiske lysstyrker. Således findes der nu verden over flere lasersystemer med pulseffekter på over en 1 PW (PetaWatt = W) svarende til effekten af ca. 1 million middelstore danske kraftværker eller gange USA s samlede el-kapacitet. I de kommende år vil denne udvikling med sikkerhed fortsætte. De enormt effektfulde lasere finder anvendelse fra studier af vekselvirkning mellem lys og elementarpartikler til antændelse af fusionsplasma i fusionsreaktorer og det er alt sammen muliggjort af krystaller doteret med atomare ioner. Litteratur A. A. Kaminskii, Laser Crystals 2nd edition. Springer Series in Optical Sciences Vol P. F. Moulton, J. Opt. Soc. Am. B, p , vol Tak til: Prof. emeritus Svend Erik Rasmussen, Geologisk Institut, Aarhus Univeristet for illustrationer af krystalstrukturerne samt Ulf Kapborg, Northrop Grumman for hjælp med fotos af laserkrystaller. Udvalgte laserlinier fra krystaller doteret med sjældne jordarter samt krom og titan. (Grafik: UVH) YLiF 4 Tm nm LaCl 3 Pr nm LaCl 3 Pr nm YLiF 4 Tb nm CaF 2 Ho nm BaY 2 F 8 Er nm TbF 3 Sm nm Y 2 O 3 Eu nm LaCl 3 Pr nm Al 2 O 3 Ti nm Al 2 O 3 Cr nm YLiF 4 Nd nm Y 3 Al 5 O 12 Nd nm Infrarød 8 GeologiskNyt 3/05
DET PERIODISKE SYSTEM
DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211
Læs mereSporgrundstof definition:
Forelæsning Sporgrundstoffer: fordeling, substitution og klassifikation Forelæsning: Hvad er et sporgrundstof? Grundstoffers elektronkonfiguration og radius Det Periodiske System Goldschmidts regler for
Læs mereSkriftlig prøve i kursus 26173/F14 Side 1 af 15 UORGANISK KEMI Torsdag den 22. maj 2014
Skriftlig prøve i kursus 26173/F14 Side 1 af 15 Opgave 1. Molekylorbitalteori 1.1 Angiv elektronkonfigurationer for He, Se, Cr 3+ og F. 1.2 Molekylorbitalteori. a) Skitser molekylorbitaldiagrammet for
Læs mereFYSIK I DET 21. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde
FYSIK I DET 1. ÅRHUNDREDE Laseren den moderne lyskilde Kapitel Stof og stråling kan vekselvirke på andre måder end ved stimuleret absorption, stimuleret emission og spontan emission. Overvej hvilke. Opgave
Læs mereSkriftlig prøve i kursus 26173/E14 Side 1 af 14 UORGANISK KEMI Fredag den 19. december 2014
Skriftlig prøve i kursus 26173/E14 Side 1 af 14 Opgave 1. Molekylorbitalteori 1.1 Angiv elektronkonfigurationer for O, Al, Fe 3+ og Br. 1.2 Molekylorbitalteori. a) Skitser molekylorbitaldiagrammet for
Læs mereSkriftlig prøve i kursus 26173/E15 Side 1 af 14 UORGANISK KEMI Fredag den 18. december 2015
Skriftlig prøve i kursus 26173/E15 Side 1 af 14 Opgave 1. Molekylorbitalteori 1.1 Angiv elektronkonfigurationer for C, P, Zn 2+ og I. 2% 1.2 Molekylorbitalteori. a) Skitser molekylorbitaldiagrammet for
Læs mereMikronæringsstoffer og Roedyrkning - vækst og sukkerindhold
Københavns Universitet Saxkøbing, Vintermøde Roedyrkning: Mikronæringsstoffer og Roedyrkning - vækst og sukkerindhold Søren Husted, 5 Februar, 2019 Agenda: 9:35 10:15 De essentielle næringsstoffer og roedyrkning
Læs merePlatin komplekser i kampen mod kræft. Koordinationskemi i aktion. cis-ptcl 2 (NH 3 ) 2. Essentiel, nyttig eller toxisk. Hvad der faktisk skete
Platin komplekser i kampen mod kræft et eksempel på Koordinationskemi i aktion Pt DNA DK 1 Har som den eneste vundet Tour de France syv gange (fra 1999 til 2005) Lance Armstrong blev vist født på en cykel
Læs mereForelæsning 8. Stabile isotoper. Iltisotoper anvendt i paleoklimastudier, magmadannelse, termometri, vand-bjergart reaktion.
Forelæsning: Hvad er stabile isotoper? Forelæsning 8 Stabile isotoper Fraktionering af stabile isotoper Iltisotoper Termometri Vand-bjergart reaktion Øvelse: Iltisotoper anvendt i paleoklimastudier, magmadannelse,
Læs mereSkriftlig prøve i kursus 26173/E12 Side 1 af 14 UORGANISK KEMI Tirsdag den 18. december 2012
Skriftlig prøve i kursus 26173/E12 Side 1 af 14 Opgave 1. 1.1 Angiv elektronkonfigurationer for N, Al 3+, Mn og Zn 2+. 1.2 Molekylorbitalteori. a) Skitser molekylorbitaldiagrammet for Ne 2. 4 % b) Angiv
Læs mereØkologi kemisk fingerprinting
Konference om fødevareautencitet: Mg P K B Mn S Cl Cu Zn Fe Ca Mo Ni 0 50 100 150 200 250 Mass (m/z) Økologi kemisk fingerprinting Søren Husted, Institut for Jordbrug og Økologi, IJØ, Det Biovidenskabelige
Læs mereEksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor
Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias
Læs mereGeokemisk differentiation af Jorden oversigt
Forelæsning: Hvordan dannes magma Hvor dannes magma Forelæsning 9 Dannelse af magma Øvelse: Tryk og grad af opsmeltning; Sjældne jordarter (REE) som indikator for opsmeltningsbetingelser Hawai i F9 1 Geokemisk
Læs mere6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning
49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for
Læs mereLYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29
LYS I FOTONISKE KRYSTALLER OG OPTISKE NANOBOKSE Af Peter Lodahl Hvordan opstår lys? Dette fundamentale spørgsmål har beskæftiget fysikere gennem generationer. Med udviklingen af kvantemekanikken i begyndelsen
Læs mereTjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde
Tjekspørgsmål til Laseren den moderne lyskilde Kapitel 2. Sådan opstår laserlyset 1. Bølgemodellen for lys er passende, når lys bevæger sig fra et sted til et andet vekselvirker med atomer 2. Partikel/kvantemodellen
Læs mereGymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Læs mereOPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal.
OPGAVE 3.1 OPGAVER OM DANNELSE AF IONER OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. b. Angiv derefter hvor mange elektroner atomet skal optage
Læs mereDagens program TIL GAVN FOR GARTNERE
Dagens program Planteernæring og plantekvalitet - Inge ph styring Anne Pause Nye on site analysemetoder - Nauja Analysemetoder og laboratorier Inge 4-kar program Anne Planteernæring og plantekvalitet Inge
Læs mereProtoner med magnetfelter i alle mulige retninger.
Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der
Læs mereOpgaver i atomer. c) Aflæs atommassen for Mg i det periodiske system eller på de udskrevne ark, og skriv det ned.
Opgaver i atomer Opgave 1 Tegn atomerne af nedenstående grundstoffer på samme måde, som det er vist for andre atomer i timen. Angiv protoner med plusser. Vedrørende elektroner: Husk, at der maksimalt kan
Læs mereSkriftlig prøve i kursus 26173/E14 Side 1 af 16 UORGANISK KEMI Fredag den 19. december 2014
Skriftlig prøve i kursus 26173/E14 Side 1 af 16 pgave 1. Molekylorbitalteori 1.1 Angiv elektronkonfigurationer for, Al, e 3+ og Br. : [He]2s 2 2p 4 Al: [Ne]3s 2 3p 1 e 3+ : [Ar]3d 5 Br : [Kr] 1.2 Molekylorbitalteori.
Læs merefra venstre: Philip Trøst Kristensen, Peter Lodahl og Søren Stobbe
fra venstre: Philip Trøst Kristensen, Peter Lodahl og Søren Stobbe fra venstre; Philip Trøst Kristensen, Peter Lodahl og Søren Stobbe Kapitel 2 Kvanteoptik i et farvet vakuum Anvendelser af nanoteknologi
Læs mereLøsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008
Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi
Læs mereAtomare elektroners kvantetilstande
Stoffers opbygning og egenskaber 4 Side 1 af 12 Sidste gang: Naturens byggesten, elementarpartikler. Elektroner bevæger sig ikke i fastlagte baner, men er i stedet kendetegnet ved opholdssandsynligheder/
Læs mereIONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:
IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er
Læs mereAtomare overgange Tre eksempler på vekselvirkningen mellem lys og stof, som alle har udgangspunkt i den kvantemekaniske atommodel:
Moderne Fysik 6 Side 1 af 7 Forrige gang nævnte jeg STM som eksempel på en teknologisk landvinding baseret på en rent kvantemekanisk effekt, nemlig den kvantemekaniske tunneleffekt. I dag et andet eksempel
Læs mereAtomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.
Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige
Læs mereNaturfag for skov- og gartnerholdet
Naturfag for skov- og gartnerholdet Grundlæggende kemi -Gennemgang af forskellige stoffers egenskaber og anvendelighed indenfor gartneri, anlægsgartneri og skovbrug 1 www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76.
Læs mereAtomure og deres anvendelser
Atomure og deres anvendelser Af Anders Brusch og Jan W. Thomsen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet De mest præcise målinger i fysikken laves i dag ved hjælp af atomure, hvor man kan undersøge
Læs mereDopplereffekt. Rødforskydning. Erik Vestergaard
Dopplereffekt Rødforskydning Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard 2012 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Dopplereffekt Fænomenet Dopplereffekt, som vi skal
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereOpgaver til: 9. Radioaktivitet
Opgaver til: 9. Radioaktivitet 1. Opskriv henfaldskemaet for α-henfaldet af: 229 90 Th 92 U 86 Rn 2. Opskriv henfaldskemaet for β - -henfaldet af: 209 82 Pb 10 4 Be 79 Au 3. Opskriv henfaldskemaet for
Læs mereLærebogen i laboratoriet
Lærebogen i laboratoriet Januar, 2010 Klaus Mølmer v k e l p Sim t s y s e t n a r e em Lærebogens favoritsystemer Atomer Diskrete energier Elektromagnetiske overgange (+ spontant henfald) Sandsynligheder,
Læs mereBio- Den lille kemitime. - Hvordan optages næringsstofferne i busk-, sten- og kernefrugt
Bio- Den lille kemitime - Hvordan optages næringsstofferne i busk-, sten- og kernefrugt Søren Husted, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Det Natur- og Biovidenskablige Fakultet, Københavns Universitet
Læs mereoftalmolog 20 J uni 2010 Lasere i oftalmologien
oftalmolog 0 J uni 00 Lasere i oftalmologien Af Martin Vinten og Per Nellemann Laserlyskilder indgår i mange øjenlægers daglige arbejde. Laseren er det mest betydningsfulde optiske apparat, der er udviklet
Læs mereLim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom
Læs mereForsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde
Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereUndersøgelse af lyskilder
Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at
Læs meremaj 2017 Kemi C 326
Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål
Læs mere144 Nanoteknologiske Horisonter
144 Nanoteknologiske Horisonter KAPITEL 10 Nanofotonik kaster lys over fremtiden Fysik Nanofotonik kaster lys over fremtiden Per Lunnemann Hansen, Mads Lykke Andersen, Mike van der Poel, Jesper Mørk, Institut
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, tirsdag den 17. december 2013 Side 1 af 17 sider Kursus navn: Uorganisk Kemi Kursus nr. 26173 Varighed: Hjælpemidler: 4 timer pgave 1, 2, 3, 4 og 5: Ingen
Læs mereØvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant
Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Tim Jensen og Thomas Jensen 2. oktober 2009 Indhold Formål 2 2 Teoriafsnit 2 3 Forsøgsresultater 4 4 Databehandling 4 5 Fejlkilder 7 6 Konklusion 7 Formål
Læs mereAtomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler
Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede
Læs mereLASERTEKNIK. Torben Skettrup. Polyteknisk Forlag. 5. udgave
LASERTEKNIK 5. udgave Torben Skettrup Polyteknisk Forlag Laserteknik Copyright 1977 by Torben Skettrup and Polyteknisk Forlag 1. udgave, 1. oplag 1977 2. udgave, 1. oplag 1979 3. udgave, 1. oplag 1983
Læs mereRøntgenspektrum fra anode
Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af
Læs mereSpektralanalyse. Jan Scholtyßek 09.11.2008. 1 Indledning 1. 2 Formål. 3 Forsøgsopbygning 2. 4 Teori 2. 5 Resultater 3. 6 Databehandling 3
Spektralanalyse Jan Scholtyßek 09..2008 Indhold Indledning 2 Formål 3 Forsøgsopbygning 2 4 Teori 2 5 Resultater 3 6 Databehandling 3 7 Konklusion 5 7. Fejlkilder.................................... 5 Indledning
Læs mereSlibning af værktøjer til træindustrien
Slibning af værktøjer til træindustrien Stållegeringer Stållegeringer, der anvendes i træindustrien: VS = værktøjsstål CV = krom-vanadiumstål HSS = hurtigstål HSSE = højlegeret hurtigstål HM = hårdmetal
Læs mereMikroskopet. Sebastian Frische
Mikroskopet Sebastian Frische Okularer (typisk 10x forstørrelse) Objektiver, forstørrer 4x, 10x el. 40x Her placeres objektet (det man vil kigge på) Kondensor, samler lyset på objektet Lampe Oversigt Forstørrelse
Læs mereI dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereNaturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.
Atomer, molekyler og tilstande 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Elektronkonfiguration og båndstruktur. I dag: Bindinger mellem atomer og molekyler, idet vi starter med at se på de fire naturkræfter, som ligger
Læs mereVejbelægningens indflydelse på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark
AARHUS UNIVERSITET Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM1) på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark Thomas Ellermann, Peter Wåhlin, Claus Nordstrøm og Matthias Ketzel Danmarks
Læs mereTeknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5.
Fysikken bag Massespektrometri (Time Of Flight) Denne note belyser kort fysikken bag Time Of Flight-massespektrometeret, og desorptionsmetoden til frembringelsen af ioner fra vævsprøver som er indlejret
Læs mereAnvendelse og udbredelse
Anvendelse og udbredelse Laserskæringen har overtaget en stor del arbejde fra bl.a. de traditionelle stanse-, lokke-, flamme- og plasmaskæremaskiner. Laserskæring er karakteristisk ved: - materialet påvirkes
Læs mereTitel: Atom-, molekyl-, og kvantefysik med kolde indfangede ioner. Vejleder: Michael Drewsen
Titel: Atom-, molekyl-, og kvantefysik med kolde indfangede ioner Fagområde: Eksperimentel optik Ud over de specifikke projekter i listen over bachelorprojekter har Ionfældegruppen løbende gang i nye aktiviteter
Læs mereDiodespektra og bestemmelse af Plancks konstant
Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Fysik 5 - kvantemekanik 1 Joachim Mortensen, Rune Helligsø Gjermundbo, Jeanette Frieda Jensen, Edin Ikanović 12. oktober 28 1 Indledning Formålet med denne
Læs merePartikelacceleratorer: egenskaber og funktion
Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Søren Pape Møller Indhold Partikelaccelerator maskine til atomare partikler med høje hastigheder/energier Selve accelerationen, forøgelse i hastighed, kommer
Læs mereTeknologi & kommunikation
Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet
Læs mereStrålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen
Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,
Læs mereDansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer
Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede
Læs mereGrundlÄggende variabelsammenhänge
GrundlÄggende variabelsammenhänge for C-niveau i hf 2014 Karsten Juul LineÄr sammenhäng 1. OplÄg om lineäre sammenhänge... 1 2. Ligning for lineär sammenhäng... 1 3. Graf for lineär sammenhäng... 2 4.
Læs mereEn ny definition for SI enheden for temperatur: Kelvin. Jan Hald, Dansk Fundamental Metrologi Jan Nielsen, Teknologisk Institut
En ny definition for SI enheden for temperatur: Kelvin Jan Hald, Dansk Fundamental Metrologi Jan Nielsen, Teknologisk Institut SI systemet Syv grundenheder: Masse Længde Tid Elektrisk strøm Luminositet
Læs mereElektromagnetisk spektrum
1 4 7 3 3. Bølgelængde nm Varme og kolde farver Af Peter Svane Overflader opvarmes af solen, men temperaturen afhænger ikke kun af absorption og refleksion i den synlige del af spektret. Det nære infrarøde
Læs mereNaturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet
Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet Tema: salt og bunddyr Biologi kemi Indhold Program for naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet.... 3 Holdinddeling... 3 Kemisk Institut:
Læs mereTEORETISKE MÅL FOR EMNET:
TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende begreberne ampltude, frekvens og bølgelængde samt vde, hvad begreberne betyder Kende (og kende forskel på) tværbølger og længdebølger Kende lysets fart Kende lysets bølgeegenskaber
Læs mereGuldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.
Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige
Læs mereIndledning 2. 1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED) 2 1.1 Udstyr... 3 1.2 Udførelse... 3
Solceller og Spektre Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk August 2012 Indhold Formål 2 Indledning 2 1
Læs mereLys fra silicium-nanopartikler. Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard
Lys fra silicium-nanopartikler Fysiklærerdag 22. januar 2010 Brian Julsgaard Oversigt Hvorfor silicium? Hvorfor lyser nano-struktureret silicium? Hvad er en nanokrystal og hvordan laver man den? Hvad studerer
Læs mereHoldelementnavn XPRS fagbetegnelse (kort) Norm. elevtid (skoleår) Lektioner (antal) 1g ap Almen sprogfors 0 28 totalt 3g as Astronomi 44 1g bk
Holdelementnavn XPRS fagbetegnelse (kort) Norm. elevtid (skoleår) Lektioner (antal) 1g ap Almen sprogfors 0 28 totalt 3g as Astronomi 44 1g bk Billedkunst 47 1g bi Biologi 10 41 2a BI Biologi 45 95 2c
Læs mereBilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune
Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING
Læs mereNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØUDVALG
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 378 Offentligt NOTAT Kemikalier J.nr. MST-652-00087 Ref. Doble/kirst Den 2. april 2014 NOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØUDVALG Kommissionens forslag
Læs mereLitteratur. En lille smule atomfysik. Billeddannende Fysik ST5 Noter til forelæsning 4. afsnit 39.4; 42.1-3+9-10 (SJ).
Litteratur afsnit 39.4; 42.1-3+9-10 (SJ). kapitel 2 (WV) (ikke sektion 2.2 "Optical Parameters") Optical Coherence Tomography; Principles and Applications http://www.sciencedirect.com/science/book/9780121335700
Læs mere10. juni 2016 Kemi C 325
Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret
Læs mereFysik A. Studentereksamen. Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-14.00
MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET Fysik A Studentereksamen Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-14.00 Side i af 11 sider Billedhenvisninger Opgave i
Læs mereOpgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning
Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Læs mereNavn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?
Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Læs mere3HCl + Al AlCl3 + 3H
For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du
Læs mereAtomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Læs mereLaboratorieøvelse Kvantefysik
Formålet med øvelsen er at studere nogle aspekter af kvantefysik. Øvelse A: Heisenbergs ubestemthedsrelationer En af Heisenbergs ubestemthedsrelationer handler om sted og impuls, nemlig at (1) Der gælder
Læs mere1. Vibrationer og bølger
V 1. Vibrationer og bølger Vi ser overalt bevægelser, der gentager sig: Sætter vi en gynge i gang, vil den fortsætte med at svinge på (næsten) samme måde, sætter vi en karrusel i gang vil den fortsætte
Læs mereA KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Røntgenstråling : Røntgenstråling
Læs mereSLUTDEPOT FOR RADIOAKTIVT AFFALD
SLUTDEPOT FOR RADIOAKTIVT AFFALD BEREGNINGS EKSEMPLER Magdalena Utko 1 Eksempler Gravning, pludseligt kortvarigt udslip Nedbrydning, konstant udslip 2 Udgravning 3 Udgravning - barrierediagram -Arbejds
Læs mereHvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum?
Hvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum? - om fysikken bag til brydningsindekset Artiklen er udarbejdet/oversat ud fra især ref. 1 - fra borgeleo.dk Det korte svar:
Læs mere5 Plasmaopvarmning. Figur 5.1. De tre mest anvendte metoder til opvarmning af fusionsplasmaer.
Ohmsk opvarmning 45 5 Plasmaopvarmning Under diskussionen af fusionsprocesserne og Lawson-kriteriet i kapitel 3 så vi, at to krav skal opfyldes for at opnå et antændt fusionsplasma. Det ene er kravet om
Læs mereRådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol
Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol
Læs mereEt lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov
Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads
Læs mereFysikforløb nr. 6. Atomfysik
Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen 2stx131-FYS/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 Side 1 af 10 sider Billedhenvisninger Opgave 1 http://www.flickr.com/photos/39338509 @N00/3105456059/sizes/o/in/photostream/
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet
Læs mereAfleveringsopgaver i fysik
Afleveringsopgaver i fysik Opgavesættet skal regnes i grupper på 2-3 personer, helst i par. Hver gruppe afleverer et sæt. Du kan finde noget af stoffet i Orbit C side 165-175. Opgave 1 Tegn atomerne af
Læs merenano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse
nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I
Læs mereBrydningsindeks af vand
Brydningsindeks af vand Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 15. marts 2012 Indhold 1 Indledning 2 2 Formål
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 2013 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Fysik C Peter Lundøer (Lu) 1f fysik C Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel
Læs merereduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner
8. Redoxreaktioner reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner (Hel eller delvis) Der er grundlæggende 4 væsentlige kemiske reaktioner: 1. Udfældning af tungtopløselige
Læs mere(Farve)Genetik hos katte
Genetikserie del 4 (Farve)Genetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre [Wb ] / [ wb ] Wide band Indledningsvis må jeg sige, at dette gen endnu ikke er bekræftet eller fundet, men alle forhold
Læs mereMed forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).
Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer
Læs mereET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN
32 5 ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN Af DORTHE BOMHOLDT RAVNSBÆK POSTDOC, PH.D. VED MIT, BOSTON, USA. MODTAGET STØTTE TIL PROJEKTET NOVEL NANO- MATERIAL FOR IMPROVED LITHIUM BATTERIES Selvom genopladelige
Læs mere