Vurdering og kvalitet i digitale læremidler

Transkript

1 Kære IT-vejledere Jeg har set en reklame i folkeskolen for programmet Matematik i Måneby. Jeg syntes det så spændende ud. I min matematikundervisning i 6.kl. mangler jeg nogen gang at kunne inddrage IT uden at det behøver at være Excel. Jeg vil jo også gerne leve op til både fælles mål og det der står beskrevet i junior-pc-kørekortet. Jeg syntes at programmet ser sjovt og anderledes ud. Vi har jo snart fagudvalgsmøde hvor vi skal diskutere ønsker til indkøb til næste år. Er Matematik i Måneby noget du kender og tror du det vil være noget for os? VH Din kollega 1

2 Beskrivelse af Matematik i Måneby Ud fra producentens beskrivelse af programmet og test af demoversionen kan følgende siges om matematik i Måneby : Matematik i Måneby er et interaktivt matematisk spil udviklet afbitfrost Interactive I/S. Niveauet er fra klasse. Undervisningsformen er træning og forståelse. Matematik i Måneby er et matematisk spil, som foregår på Guloppernes planet, hvor der er smukke bjerge, farlige kløfter og ulmende vulkaner. Gulopperne skal bruge hjælp til at bygge en ny by. Det er spillerens opgave at hjælpe med byggeriet og alle de matematiske beregninger, der skal til undervejs. Vismanden hjælper til, hvis man har brug for det. Eleverne skal hjælpe med at opføre en rumkoloni fra bunden af, og det kræver matematisk snilde, hvis byen skal blive så flot som muligt. Når eleverne har løst en opgave, bliver en bygning opført på byggepladsen. Bygningens udseende afspejler svarenes rigtighed: Det bliver til en stor og detaljeret bygning ved fejlfri opgaveløsning, og en lille, beskeden hytte hvis spilleren har haft mange fejl. Man kan altid vende tilbage og forbedre bygningen ved at forbedre opgavebesvarelsen. Matematik i Måneby tager altså eleverne med på en fantasirejse til månen, hvor det gælder om at bruge sine matematiske færdigheder, så månebyens huse, veje og øvrige faciliteter bygges så omfattende som muligt. Spillet henvender sig til klassetrin, og det er da også stof fra disse årganges pensum, som eleverne udfordres i: De fire regnearter, geometriske figurer, areal og rumfang, brøker, forholdsregning, isometri, procentregning samt cirkel- og søjlediagrammer. I mange opgaver tilpasses sværhedsgraden løbende efter spillerens hidtidige præstationer; desuden vil det være muligt flere gange at vende tilbage til en opgave, forbedre sin "score" og således udvide det pågældende byggeri. Alle opgaver synes at træne eller repetere allerede indlærte færdigheder. Nogle gange foregår dette i ro og mag, andre gange er der kun kort tid til at regne og reagere. Opgaver efter ønsker og niveau Spillet kan indstilles efter lærerens ønske og elevernes evner. Når du vælger klassetrin vil de opgaver, der passer til klasse-niveauet være slået til. Matematik i Måneby har mere actionfyldte opgaver, hvor eleverne træner konkrete færdigheder og hovedregning på tid. Fælles for disse er, at spillet løbende tilpasser sværhedsgraden afhængigt af elevens præstationer. Andre opgaver er mere problemorienterede og tilbyder mere tid og hjælp, da de oftest også er mere abstrakte. Her er intet tidspres, og vismanden kan konsulteres for at få hjælp og vejledning. Endelig er det også muligt at vælge om musikken skal slås til eller fra. Lærer og elever kan løbende følge med i opgavernes status i spillet og lave et print af status. 2

3 Hvordan kan bruges Matematik i Måneby i undervisningen Mulighederne er mange. Spillet er afstemt efter Fælles mål for matematik og kan fx bruges til opgaverepetition, færdighedstræning, alternativ indgangsvinkel til nyt fagstof eller blot som ekstra sjov udfordring for de elever, der bliver hurtigt færdige med de traditionelle regneopgaver. Læreren kan også motivere eleverne til at gøre sig yderligere umage med opgaverne ved at opsætte konkrete mål. For eksempel kan der spørges: Hvilket hus har en roterende kuppel på toppen? eller Hvor mange antenner har det færdige radiohus?. Endvidere kan Matematik i Måneby kan lægge op til efterfølgende diskussion i klassen: Læreren kan snakke med eleverne om de enkelte opgaver og sætte dem i relation til virkelige problemstillinger eller traditionelle opgaver fra bøgerne. På den måde kan eleverne reflektere over de gennemførte opgaver. Endelig kan spillet hjælpe elever med specielle behov til at forstå matematikkens verden bedre. Ved brug af Matematik i Måneby kan eleverne lege med matematik på egne vilkår og i sit eget tempo. 3

4 Klassificering af programmer For at vurdere et program er det en fordel hvis man har nogle værktøjer til rådighed. F.eks. kunne man starte med at klassificere hvilken type program det drejer sig om. Vi har valgt at lave fire kategorier: Træningsprogrammer, værktøjsprogrammer, Edutainment og Spil. Hver kategori har vi delt i to: dynamiske og statiske. Det er klart at grænserne mellem de forskellige kategorier ikke er knivskarpe. F.eks. er spil og Edutainment på mange måder nært beslægtet. Her må forskellene nok primært lægges i med hvilket formål de er udviklet. Træningsprogrammer Værktøjsprogrammer Edutainment Spil Statiske Programmer der alene arbejder med at udvikle specifikke færdigheder hos eleverne. Hvis eleverne skal være bedre til at addere anvendes et træningsprogram der generere en række plusstykker. Programtype der kan bruges til at løse specifikke opgaver. Kræver oplysninger fra brugeren for at kunne anvendes. Statiske programtyper kan typisk kun bruges indenfor et begrænset område. Programtype der, samtidigt med at der spilles, stiller eleven overfor opgaver/udfordrin ger der er ment som uddannelsesrelaterede. Man skal gennem en labyrint og for at kunne passere en dør skal man løse en matematisk opgave. Programmer der ikke er udviklet med undervisning/læring for øje. Primært udviklet for at underholde brugeren. Spil hvor det er nødvendigt for den der spiller at løse opgaver på en bestemt måde for at kunne komme videre Eks: Fun with words. Funktion. Chefrens pyramide Program der træner forskellige læse og skrivefærdigheder i engelsk. Programmet er inddelt i en række emner og indenfor hver emne er der en række opgaver eleven skal løse. Når opgaverne er løst kan man vælge en ny type opgaver. Hvis man indtaster en funktion kan man få programmet til at tegne funktionen, beregne skæringspunkter og. lign. Man kan indsætte variabler så eleven kan ændre de forskellige værdier i funktionen og se virkningen af dette. Programmet kan kun arbejde med præcis den type opgaver. Matematikspil hvor man skal gennem 70 rum i en pyramide. Hvert rum indeholder en matematikopgave eleven skal løse. Når opgaven er løst kan man komme videre til næste rum. 4

5 Dynamisk Et dynamisk træningsprogram vil justere de opgaver eleven bliver stillet efter de svar der er blevet givet i tidligere opgaver. F.eks. vil et dynamisk træningsprogram kunne bruges i sprogindlæring, f.eks. engelsk grammatik. Eleven bliver stillet en række opgaver og ud fra hvilke opgaver der løses korrekt og i hvilke der laves fejl vil eleven få en række nye opgaver indenfor problemområderne. Værktøjsprogram der kan bruges på forskellig måde alt efter hvilke informationer der indtastes og hvordan disse informationer ønskes behandlet. Den måde spilleren spiller/løser opgaver bestemmer hvordan spillet udvikler sig. Den måde spilleren spiller/løser opgaver bestemmer hvordan spillet udvikler sig. Eks: Engram: Program der træner eleverne i Engelsk sprogbrug og grammatik. I Når eleven starter programmet skal de igennem en testdel der er bestemmende for hvilken sværhedsgrad de starter med. Undervejs i programmet er det elevens besvarelser der afgør hvilken opgave de efterfølgende bliver stillet overfor. Excel regneark: Programmet dækker mange områder indenfor f.eks. matematikken. Der kan arbejdes med statistik, funktioner, forskellige diagramtyper, sandsynlighedsregning o.s.v. 5

6 Kære kollega Vi har prøvet at kigge lidt på det program du spurgte om. For at give dig et fyldestgørende svar er der forskellige spørgsmål til programmet vi har prøvet at vurdere ud fra: Hvilke fag: Matematik i Måneby er, som navnet angiver, kun til faget matematik. Hvilke klasser: Producenterne skriver at programmet er for klasse. Man har som lærer mulighed for at gå ind og slå opgavetyper til og fra alt efter hvilket klassetrin der skal arbejde med programmet, men mange af opgaverne er for lette til 5-6 klasse og man kan ikke variere sværhedsgraden for den enkelte opgave. Hvad kan det: Man skal opbygge en by. De forskellige dele af byggeriet foregår ved at løse forskellige matematiske opgaver. Der bliver trænet forskellige grene indenfor matematikken Hvor godt kan det det: Det dækker flere af de områder der er beskrevet i fælles mål f.eks: kende til de hele tal, decimaltal og brøker undersøge og beskrive enkle figurer tegnet i planen Dette gør programmet dog med færdighedstræning indenfor disse områder ikke med problemløsning Hvis man laver fejl i en opgave skal man lave hele opgave-forløbet om, ikke kun den opgave man har lavet fejl i. Dog med nye tal. Dette træner den opgavetype, man har problemer med men uden variation. Man får heller ikke oplyst hvad det er man har lavet forkert eller får den rigtige besvarelse. Hvorfor og hvornår kan det bruges: Matematik i måneby er sikkert meget hyggeligt i et par timer, men vist ikke noget man vender tilbage til mange gange med den samme klasse. Det er muligvis mest velegnet til et par timer hvor man ved man er væk og kan give vikaren besked om at tage klassen med i computerrummet. Hvem og hvor mange kan bruge det og hvilken arbejdsform: Opgaverne, primært forskellige typer udregninger, kan både løses af eleverne enkeltvis og af grupper. 6

7 Er programmet kompetenceudviklende: Vi tror ikke Matematik i måneby giver eleverne nogen kompetencer de ikke havde i forvejen, men det kan give dem træning og dermed øget sikkerhed indenfor de forskellige matematiske discipliner der skal benyttes undervejs. Hvad koster programmet: For en skolelicens til skal en skole med over 400 elever betale 2650 kr. Matematik i måneby sælges som en del af SkolePro-abonnementet. Hvis man vælger at købe SkolePro Basis vil det på en skole med fx elever koste kr. For de penge får man både selve matematikprogrammet og 35 andre programmer tilrådelighed et år. Hvor bredt et område dækker det: Der bliver arbejdet med en del forskellige matematiske områder, men det er uden den store variation. Der arbejdes f.eks. med geometriske former, men kun med en type opgave og uden progression i sværhedsgraden. Hvor nemt er programmet at komme i gang med: Programmet har en udmærket intro og er nemt at gå til. Opgaverne er ikke komplicerede og man lærer også hurtigt hvordan man styrer de forskellige redskaber. Det er også en fordel at man kan gemme spillet der hvor man er nået til når timen slutter. Så behøver man ikke starte helt forfra næste time. Hvilken type program er det: Programmet er en blanding af spil og træningsprogram (edutainment). Det sætter sig mellem to stole. Det er ikke rigtig et spil: Man får ikke et forhold til byen, det er ikke så vigtigt om der er huller i broen. Det er heller ikke rigtig et træningsprogram: der er for lidt variationsmulighed i opgavetyperne. Det ville være bedre, hvis man som lærer kunne gå ind og justere f.eks. hvilke talområde man træner i f.eks. Multiplikationsopgaverne, eller hvis opgaverne gradvist blev sværere. Hvad kan det som andet ikke kan: I forhold til at programmet er forholdsvis nyt er det skuffende både i layout, tempo og omfang. Det udnytter ikke ret mange af de muligheder der er indenfor mediet. De fleste opgaver kunne lige så godt være løst på papir. Animationerne efter opgaveløsningen er ikke særligt inspirerende. Hvordan vil eleverne syntes om det: 7

8 Folkene bag Matematik i Måneby har prøvet at lave et spil til brug i skolen. Mange elever kender i forvejen til spil, og vi tror de vil betragte dette spil som værende kedeligt, statisk og med dårlig og primitiv grafik. Der er ikke nok action og tempoet er forholdsvist langsomt. Eleverne vil nok umiddelbart syntes om det da det ligner et spil men vil nok hurtigt blive trætte af det da det ikke udfordrer, hverken med voksende sværhedsgrad eller tempo. Da man ikke er ikke klar over hvor længe hver opgavetype bliver ved eller hvor mange opgaver der skal løses kan man forestille sig at eleverne bliver utålmodige. Som lærer vil vi altid gerne have noget nyt, spændende, anderledes. Programmet virker også sådan ved første øjekast men når nyhedsværdien er væk er der ikke så meget tilbage. Vi tror eleverne vil reagere på samme måde. Andet: Det er altid lidt problematisk når der bruges lyd i programmerne. Det kan være en udfordring når man skal kunne høre instruktionerne da lyd i computerlokalet er svært og alle vores høretelefoner er ødelagt. Det er dog ikke et stort problem i dette tilfælde da der ikke er gjort noget særligt ud af lydsiden. Højtalerne kan slukkes uden problemer da det eneste lydsiden bruges til er at give instruktioner om de enkelte opgaver (selvfølgelig en fordel for de læsesvage), det står samtidigt skrevet på skærmen. Hvordan underbygger programmet de kompetencer eleverne skal opnå ifølge JPCK: Egentlig it-kompetence er det småt med. Det er meget de samme funktioner, som de i forvejen mestre når de går i 6. klasse. Funktionen gem er dog god. Hvis vi går dybere ind i tankerne omkring Junior PC-kørekortet, kan vi uddrage følgende: De tre elementer (betjenings-, forståelses- og refleksionskompetencen) er alle svagt repræsenteret. Betjeningen af pc og program er selvfølgelig væsentlig for al arbejde med it og medier. Men som nævnt er det ikke de store udfordringer der gør sig gældende her. Selve forståelsen af programmet er enkel og statisk. Der er ikke meget forladt til den enkelte elevs egen valg. En analyse af programmet går hurtigt. Vi mener heller ikke, at det er de store refleksioner, der kommer efter endt arbejde med Matematik i måneby. Dog kan elever måske føle, at de har bygget noget op. De har brugt computeren til at færdiggøre et projekt. Hvordan underbygger programmet de kompetencer eleverne skal opnå i matematik ifølge fælles mål: Eleverne lærer at bruge matematikken til at bygge de forskellige ting, men der er oftest tale om færdighedsregning og stykke på stykke-regning. Det bliver lidt for automatiske udregninger og selve den problemorienterede matematik er alt for sjældent på spil. Spørgsmålet er altså om eleven egentlig udvikler sine matematik-kompetencer, eller han/hun nærmere udvikler sin spilkompetence. Tænker han/hun matematisk og logisk, eller er det bare rent per automatik udregningerne sker? Afrunding: 8

9 Ud fra demoversionen og producentens beskrivelse ser det spændende ud, men selve programmet er ikke meget større end det man ser ved demo. Vi tror ikke det er et program man vil vende tilbage til flere gange i samme klasse. Det er god underholdning i et par timer men ikke over en længere periode. Hvis man vil udvikle it- og fagfaglige kompetencer er Matematik i måneby derfor ikke det bedste program til dette. Det opfylder ikke de mål, der er sat i forhold til Fælles mål og JPCK. Programmet ligger i skolepro. Det er dyrt at anskaffe som enkeltprogram men måske skulle vi som skole overveje at anskaffe hele skolepro-pakken da vi så ville få flere programmer til undervisningen i mange af skolen fag. Måneby er efter vores vurdering ikke nogen fornyelse i forhold til de materialer vi har på skolen i forvejen. Hvis du mangler inspiration til at inddrage IT i din matematikundervisning så lad os aftale et tidspunkt hvor vi kan tage en sank og hvor vi eventuelt kan vise dig nogen af de programmer skolen har allerede og som du måske vil kunne få glæde af. VH Dine IT- vejledere: Søren Lindal og Mella Harlam 9