Geo-Nyt 78. april Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Transkript

1 Geo-Nyt 78 april 2013 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

2 Niels Vinther formand Lønstrupvej Vanløse tlf Birgit Sandermann Justesen næstformand Kollelevbakken Virum tlf [email protected] Dennis Noe kasserer Kabbelejevej Holstebro tlf [email protected] Marie-Louise Søndberg Brudesøvej Egtved tlf [email protected] Morten Ravn sekretær Klintevej Frederikssund tlf [email protected] Dorte Nørregaard Madsen Rugmarksvej Nyborg tlf [email protected] Jette Selvig Juel Egelundsvej Køge tlf [email protected] Tine Marie Foldrup Gartnergade Nyborg tlf [email protected] Formand: Niels Vinther Næstformand: Birgit Sandermann Justesen Kasserer: Dennis Noe Sekretær: Morten Ravn Fagligt forum for geografi: Niels Vinther Pædagogisk Samarbejdsudvalg: Morten Ravn Fagligt forum for nv: Jette Selvig Juel Kontakt til webmaster: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til regionerne: Dorte Nørregaard Madsen Geo-kurser: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til Geografforbundet: Birgit Sandermann Justesen, Niels Vinther Fagkonsulent: Lars Andersen Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K, tlf , [email protected] Foreningens websider: Forsidefoto: Gletcheris i Alperne. Foto: Niels Vinther 2

3 Nyt fra formanden I tirsdags var jeg med til at udpege de sidste 4 elever, der skal til den internationale Geografiolympiade i Kyoto til sommer. Det er meget inspirerende at være med at arbejde sammen med elever, der alle er meget højt begavede og som har et fagligt vinderinstinkt ud over det sædvanlige. Selve finalen er beskrevet andet sted i dette blad, men jeg vil fokusere på at GeoOL-konkurrencen er et afsæt for både lærere og elever til at lære mere om geografi og de muligheder faget rummer. Jeg håber at endnu flere vil deltage næste år. Fagets bredde blev synliggjort i årets AT-emne, der jo ikke var lige så oplagt for naturgeografi som sidste år, men som trods alt har fået mange til at skrive om spændende problemstillinger. Mine elever har skrevet om alt fra Arktis over Samsø til Sahel med vidt forskellige problemstillinger. Man sidder tilbage med fornemmelsen, at det først er når eleverne har skrevet AT i faget, at de forstår faget til bunds. Regionalmøderne, der formentlig lige er afholdt når du modtager bladet, men i skrivende stund ikke er afholdt, har haft stor søgning. Noget af det der har fået mange til at melde sig, er det indlagte Laboratoriekursus med udgangspunkt i hæftet: Den danske jordbund passer vi på den? Dette praksisorienterede minikursus er væsentligt for at vi på en nem måde kan opgradere vores faglige viden og ageren, indenfor et felt hvor jeg i hvert fald ikke er klædt særlig godt på. 3

4 Nyt fra formanden (fortsat) Nyt Nyt På generalforsamlingskurset til efteråret har været så heldige at vi har fået Martin Breum, vært på deadline og forfatter til bogen Når isen forsvinder (se anmeldelse i denne udgave af GeoNyt) til at fortælle om Arktis. Det bliver et spændende indslag i kurset, der har fokus på tematisk geografi, hvor der bliver præsenteret eksempler på undervisningsforløb om bla. Arktis. Derudover præsenteres en stærk model, geo-detektiven, til opbygning af casebaserede og målrettede forløb. Geodetektiven er en analogi til en kriminalsag, hvor man arbejder med indsamling og bearbejdning af beviser, fra mordet er begået til der kan fremlægges veldokumenterede beviser i retten. Vi glæder os til at præsentere modellen. Biologer, Svend Erik Nielsen, forgæves skrevet et brev til undervisningsministeren, som har svaret. Både brev og svar kan læses her i bladet. I øvrigt tak til de mange der bruger foreningens facebookside (Geografilærerforeningen), hvor jeg blev gjort opmærksom på sagen første gang. Alle er meget velkomne til at skrive på siden. Jeg ønsker alle et godt forår - hvis det altså kommer? Med venlig hilsen Niels Vinther, formand. [email protected] Slutteligt kan jeg ikke lade være med at nævne den bekymring, der følger i kølvandet på lovforslag 171, der sidestiller matematik på B-niveau med andre naturvidenskabelige fag. Det kan få stor betydning for søgningen og derfor er det ekstra vigtigt, at der forberedes ekstra spændende undervisning i grundforløbet, så eleverne kan se at naturgeografi er noget andet end geografi i grundskolen. Der er brug for naturgeografi som perspektiverende naturvidenskabeligt fag i gymnasiet. For at bremse forslaget har jeg, sammen med formanden for Foreningen af Danske 4

5 Nyt fra fagkonsulenten Udviklingsprogrammet Hele 72 % af en årgangen elever i folkeskolen sørger ind på de gymnasiale uddannelser; uddannelser, der er i løbende udvikling. Udviklingsprogrammets 2. fase har ansøgningsfrist 15. april, og som I har set, har Geografilærerforeningen været aktiv og sendt hele udviklingsplanen ud til alle medlemmer, ligesom de har opfordret til at få ressourcepersoner ind i arbejdet med udviklingskurser. Fint at en række personer har meldt sig, men der er fortsat plads til interesserede, der ønsker at deltage i arbejdet med udvikle vores fag. Det kunne være pragtfuldt hvis mange lærere fra mange skoler blandede sig i udviklingen af ungdomsuddannelserne og af vores fag. Nogle af tankerne bag udviklingsprogrammet er mere udfoldet i et lille materiale fra MBU: Endnu bedre uddannelser for unge og voksne fra december Det kan findes på den lange adresse: Udd/Erhvervs/2012/Dec/~/media/UVM/ Filer/Udd/Erhverv/PDF12/121217%20 Endnu%20bedre%20uddannelser%20%20 for%20unge%20og%20voksne_2.ashx I de kommende uger holdes der tre regionalmøder, hvor jeg håber, at vi blandt andet kan få debat om eksamensspørgsmålenes sværhedsgrad på B-niveauet, og om hvad der kendetegner et godt niveau i SRP. Den faglige forening kombinerer regionalmøderne med inspiration til og debat om undervisningstilrettelæggelse i naturvidenskabelig faggruppe i hf: ikke kun relevant for hf-lærere, men for alle, da rigtig mange kommer ud som censor i faggruppen. Der er også inspiration af hente til NV-undervisningen i stx. Endvidere bliver dagens tema jordbundsøvelser. GeoCase arbejder på en ny kuffert til jordbundsbrug, og i den forbindelse søger GeoCase lærere, der vil være med i udviklingsarbejdet omkring SRP er med jordbund som tema. Se omtale andet steds i GeoNyt. Til efteråret afholdes kursus i kemi for geografer, og der bliver forhåbentlig sat gang i udviklingen af et laboratoriekursus, som har været efterlyst af især mange nye lærere; og ved skiftet mellem september og oktober afholder foreningen kursus med fokus på de arktiske egne i tilknytning til generalforsamlingen. Kursets andet fokus vil være didaktisk: Hvordan underviser man kompetenceorienteret i naturgeografi?! Mange gode initiativer at bakke op om. Ministeriet afholder konference om geo videnskab torsdag den 21. november 2013 på Rosborg Gymnasium, hvor 5

6 Nyt fra fagkonsulenten (fortsat) Fagkonsulent Lars Andersen ved regionalmødet i Kolding der bliver debat om fagets udvikling, de skriftlige opgaver (vejledende opgaver forventes på gaden i løbet af foråret), efteruddannelsesinitiativer, oplevelser og udfordringer som lærer i geovidenskab m.v., samtidig med en faglig inspiration. Det endelige program udsendes i oktober, men sæt kryds i kalenderen allerede nu. Der er syv hold i gang, men vi forventer lidt flere hold næste år. NTScenteret har ansat Niels Vinther, Greve Gymnasium, (foreningens formand), i en to-årig stilling med formål at hjælpe skolerne i gang, understøtte rekruttering, sætte fokus på geovidenskaben allerede i folkeskolens ældste klasser m.v. Det er snart eksamenstid, hvorfor jeg vil gentage en række opfordringer og fakta vedr. undervisningsbeskrivelser og prøver. Det er tid til at få pudset undervisningsbeskrivelserne af, således at elever og censor har mulighed for at sætte sig ind i, hvad der er arbejdet med på det enkelte hold. Angiv hvilke faglige mål, der er forfulgt i de enkelte forløb. Sørg for at feltarbejde, eksperimenter, skriftlige opgaver, film m.v. indgår i beskrivelsen. Angiv hvilken litteratur, der er anvendt ved de enkelte forløb, og angiv det så tydeligt, at ingen kan være i tvivl; spørg eventuelt dine elever om de helt tydeligt forstår, hvad I har lavet! Vi bruger jo nogle gange andre ord og vendinger end eleverne om de samme fagområder. Nedenfor et link til UVMs side om undervisningsbeskrivelser: Gym/PDF07/Eksamen/071001_undervisningsbeskrivelse_skabelon.ashx 6

7 Annemette Witt fortæller om NF på regionalmødet i Kolding Eksamen/censur en kort opsummering Geografi C på hf-e/vuc: Eksaminator laver spørgsmål med (opdaterede, og også helt aktuelle) bilag. Tænk spørgsmål og bilag, så kursisterne kan inddrage egne arbejder. Forberedelse og prøve varer hver ca. 24 minutter. Naturvidenskabelig faggruppe på hf: flerfaglig prøve. På nogle kurser møder man med alle kompetencer (fag) fra skolens side: dvs en eksaminator i biologi, geografi og kemi (nogle eksaminatorer har måske to af fagene); andre steder er eksamensskolen kun repræsenteret ved biologi/kemi, når der kommer en geograficensor. Censor i geografi får derfor i denne situation også tildelt rollen som eksaminator. Underviser du ikke selv på nf så læs læreplan og vejledning til naturvidenskabelig faggruppe grundigt. Som censor vil du fra kurset modtage kursisternes evalueringsopgaver. Du modtager den originale version; kursisterne har fået kommentarer til opgaverne, men skal ikke lave en ny version. Endvidere vil du som censor modtage en oversigt over gennemførte feltarbejder, eksperimenter, andet empirisk arbejde m.v. Prøven er to-delt, og varer ca. 40 minutter inkl. votering; der foretages en samlet vurdering. Naturgeografi C: Opgaven er udformet af eksaminator. Opgaven skal indeholde en naturgeografisk problemstilling med almen relevans. Der er dernæst nævnt tre underpunkter, som opgaven skal indeholde. Der er ca. 24 minutters forberedelse/ca. 24 minutters prøve. Som eksaminator skal du altså formulere den overordnede naturgeografiske problemstilling og den specificerede delproblemstilling, som krævet i 3. pind i opgaveformuleringsmodellen i læreplanen. Eksaminanden kan vælge at besvare opgaven i egen rækkefølge, men du skal formulere spørgsmålet, som angivet i 7

8 Nyt fra fagkonsulenten (fortsat) læreplanen. Sørg gerne for at eleven kan anvende sine egne opgaver m.v. i opgavebesvarelsen. Naturgeografi B: Eksaminator udarbejder en opgavetitel, en uddybende opgavetekst samt vedlægger kendte og ukendte bilag/materialer i et omfang svarende til sider i tilknytning til et eller flere af de behandlede emner. Opgaverne uden bilag skal offentliggøres 5 (hverdage) dage før prøven. Cirka 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre. I forberedelsestiden udarbejder eksaminanden en disposition for besvarelsen af den stillede opgave inkl. det materiale, der tænkes inddraget i opgavens besvarelse. Det er en god idé at bede eleven medbringe 3 eksemplarer af dispositionen til prøven: en til sig selv, en til eksaminator og en til censor. Prøven varer 30 minutter. Sørg for at opgaven bliver en reel arbejdsopgave, hvor eleven i forberedelsestiden besvarer den stillede opgave, for det er ikke meningen af prøven skal være reproduktion eleven skal vise sine kompetencer ved at analysere og fortolke f.eks. kort, satellitbilleder, sten, dataserier eller tilsvarende, og gerne problematisere med baggrund i en kort artikel. Husk at en opgave ikke nødvendigvis kun inddrager et kernestofområde (+ supplerende stof), men gerne flere. Vurder selv hvor lang tid det tager at studere et kort eller en sten eller.. og sæt det i relation til de siders tekst: eleven skal have materiale i et omfang som ækvivalerer den tid eleven skulle bruge ved at læse og arbejde grundigt med siders tekst. Det er vigtig at pointere, at vi skal have et ordentlig (højt) fagligt niveau i bilagene. Find artikler fra f.eks. Aktuel Naturvidenskab, Videnskab.dk, videnskabelige tidsskrifter m.v. og lad det afspejle det niveau, som undervisningen har været på. Hvis du bliver udtrukket som censor/eksaminator, vil jeg anbefale, at du sætter dig grundigt ind i de justerede læreplaner og vejledninger ligesom det kan være en god ide, at se på eksamensbekendtgørelsen (nyeste version er fra august 2012). Find det hele via eller via I de enkelte læreplaner er angivet hvor mange gange en opgave/øvelse/feltarbejde m.v. må indgå i de forskellige prøveformer. For alle prøver gælder eksamensbekendtgørelsen. Et kort uddrag fra 12, Stk. 4. Opgaverne til prøver med mundtlig besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne. 8

9 Antallet af trækningsmuligheder skal overstige antallet af eksaminander med mindst 3. Alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start.... (Dvs: Ingen tilbagelægning ved prøve over flere dage. Har man 30 elever skal der altså ligge 34 numre/spørgsmål klar, når første elev trækker.) Opgaverne og eventuelt andet materiale sendes til censor mindst 5 hverdage før prøvens afholdelse, medmindre særlige forhold er til hinder herfor. Find og læs den fulde tekst via En god ide: Eksaminator kontakter censor, når eksamensplanen er offentliggjort. Aftal med det samme hvordan spørgsmål m.v. skal fremsendes og hvortil; nogle træffes måske ikke på skolen i de 5 dage inden prøven pga andre arbejdsopgaver med prøver og eksamen. Vedrørende AT: Husk at vi følger læreplanen fra august 2010 (justerede faglige mål og dermed justeret bedømmelsesgrundlag i forhold til læreplanen fra 2005). Studieretningsprojektet Måske er det i rigtig god tid at debattere SRP, men alligevel! Fagene i studieretningsprojekterne indgår ligeværdigt, og det betyder, at der skal laves analyser og vurderinger, findes yderligere materialer og arbejdes i dybden med begge fag; det går ikke at lave en redegørelse i naturgeografi og en analyse i samfundsfag! Eleverne skal have vejledning, og de skal også have vejledning til at finde gode materialer, hvis de ikke selv kan finde noget relevant eller finde noget på et relevant fagligt niveau: Det er ikke i orden, at eleverne citerer bøger om f.eks. jordskælv, som er skrevet til elever i klasse. Der findes materialer på gymnasialt niveau eller højere. Det faglige niveau sikres. Nogle gange kunne det også være fint, hvis eleverne havde taget udgangspunkt i faglig viden fra deres lærebog og et atlas i det for blindt at have skrevet af fra Wikipedia. På emnesiden er det ikke i orden at skrive en opgave, hvor det eneste (natur)geografiske element er demografi, og ej heller en opgave, hvor man laver en analyse af Bush tale i forbindelse med Katrina-orkanen i faget engelsk samtidig med, at man i naturgeografi fortæller om klassifikation af orkaner; det er en opgave, der stritter i alle retninger, og hvor eleverne får en opgave, der nærmeste er uløselig. Hvor er sammenhængen mellem et klassifikationssystem og en tale af en amerikansk præsident. Det eneste der kæder historien 9

10 Nyt fra fagkonsulenten (fortsat) sammen er begivenheden en særlig stor orkan, men et fagligt samspil ses næppe. Nogle opgaver bliver så fagligt tynde, at de bør afvises på et tidligt tidspunkt. En god vejledning kan nok hjælpe eleven videre, så fagkombinationen og emnekredsen kan bibeholdes. Eleverne har krav på en sammenhængende opgave, hvor de behandler et emne, hvor deres faglighed i begge fag kommer i spil, og hvor de kan arbejde videre og dybere end hvad den daglige undervisning giver mulighed for. I studieretningsprojektet skal man både opfylde de særlige faglige mål for opgaven og udvalgte faglige mål i fagene. Det er vigtig at tænke, at der skal være en kant til det andet fag. Det går ikke man i samfundsfag og naturgeografi skriver det samme om udviklingspolitik i begge fag samfundsfag kan i denne sammenhæng belyse udviklingspolitikken og naturgeografi tage sig af det kontekstuelle. Det kan også være en rigtig god ide at få eleven til at arbejde med et konkret forsøg/feltarbejde/datasæt. Stil i opgaveformuleringen krav om at eleven skal inddrage en kortere tekst (vedlagt opgaven), hvor man som lærer har sikret sig, at det faglige niveau er højt nok. Det kan hjælpe eleven med at lægge niveauet i selve opgavebesvarelsen. Lad os sammen hæve det faglige niveau i naturgeografi i SRP-sammenhæng. Med venlig hilsen Lars Andersen [email protected] Telefon hvis jeg ikke lige svarer så send en sms eller en mail. 10

11 Brev til Christine Antorini Kære undervisningsminister og uddannelsesordførere Angående lovforlag L171 om ændring af reglerne for Matematik B Vil I som uddannelsesordførere lægge stemmer til at skære ned på naturvidenskaben i gymnasiet for at spare 4 millioner kroner? I Foreningen af Danske Biologer og i Geografilærerforeningen for Gymnasiet og HF er vi bekymrede for at L171 vil få den uønskede effekt, at færre elever vil søge ind på de videregående naturvidenskabelige uddannelser. Vi, formændene for de faglige foreninger, Svend Erik Nielsen (Foreningen af Danske Biologer) og Niels Vinther (Geografilærerforeningen), mener at lovforslaget samlet set vil gå ud over naturvidenskaben i gymnasiet, og give færre unge smag for at arbejde med naturvidenskaben senere i livet. Med gymnasiereformen fra 2005 var det intentionen, at der skulle mere naturvidenskab ind i gymnasiet. Med det nye lovforslag er der stor risiko for, at antallet af elever som vælger biologi eller naturgeografi på B niveau vil falde. Naturvidenskab er mange ting ikke kun teoretiske beregninger af planeters baner omkring sole eller beregninger af parablers toppunkter. Indenfor andre dele af naturvidenskaben er der rivende udvikling, med mange muligheder for job, både indenfor sundhedsvidenskab, biologisk produktion, energiløsninger og klimatilpasninger. Kendskabet til disse fagområder bliver begrænset med lovforslag L171. Hvis en student vil læse biologi eller geografi på universitetet, bliver der stillet optagelseskrav om blandt andet matematik A derimod er det ikke et krav, at de har haft biologi eller naturgeografi. Vi foreslår at universiteterne stiller mere nuancerede optagelseskrav. Hvis formålet med det nye lovforslag er at færre skal supplere, så foreslår vi at universiteterne og de videregående uddannelser ændrer på optagelseskravene og gør biologi og naturgeografi adgangsgivende. En anden mulighed kunne være at lægge noget mere matematik ind i naturgeografi, som 11

12 man allerede har gjort i biologi. Hvis det er nødvendigt med yderligere ændringer i biologi og naturgeografi for at gøre de to fag adgangsgivende, kunne man gøre dette ved mindre læreplansændringer. Dermed gøres de studerende mere parate til naturvidenskabelige studier. Man kan også tillade at de studerende tager supplerende matematik på en videregående uddannelse. Vi mener man skal se positivt på den store søgning til at supplere Matematik på GSK. Den store søgning til GSK tyder på at eleverne har skiftet holdning til naturvidenskab undervejs i gymnasiet. Med lovforslag L 171 vil mange gå gennem STX uden at få den inspiration, der ligger i de to naturvidenskabelige fag, således at de ikke vil få den spændende oplevelse af naturvidenskab og færre vil derfor få lyst til at søge ind på et naturvidenskabeligt studium. Vi er bange for at lovforslaget kan få betydning for samfundet, hvor færre bliver klædt på til at varetage de mange problemstillinger indenfor sundhed, miljø, klima og energi i fremtiden. Med venlig hilsen Svend Erik Nielsen og Niels Vinther L171 12

13 Svar fra ministeren Kære Niels Vinther og Svend Erik Nielsen Tak for jeres henvendelse af 13. marts 2013 om biologi- og geografilærerforeningernes bekymringer over lovforslaget L171 om muligheden for at lade valg af matematik B erstatte valget af et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Baggrunden for lovforslaget er, at en alt for stor del af stx-studenterne har behov for at supplere studentereksamen med matematik B, inden de kan optages på videregående uddannelse. Det forsinker studenternes start på videregående uddannelse, og det er dyrt. Derfor fremsættes lovforslaget om, at eleverne kan vælge matematik B i stedet for et naturvidenskabeligt B-niveau. Det er bestemt ikke ønsket, at der skal skæres ned på naturvidenskaben i de gymnasiale uddannelser. Ønsket er derimod netop at sikre, at flest mulige elever har adgangsgivende kompetencer til at begynde på en videregående uddannelse også inden for naturvidenskab. Effekten af forslaget afhænger helt af, hvordan de enkelte elever vælger at agere. Vi vil følge udviklingen nøje. Ingen tvinges til noget i kraft af de nye muligheder. Omvendt kan forslaget måske åbne muligheder for, at der oprettes nye studieretninger med et naturvidenskabeligt fag på B-niveau, da elevernes behov for matematik på B-niveau i nogle tilfælde kan dækkes som et valgfag. Dette vil igen give flere variationsmuligheder i forhold til studieretningsprojekter. Jeg vil desuden opfordre til, at vi alle sætter et større fokus på hvordan vi får de unge mennesker til frivilligt at vælge naturvidenskab. Den ideelle situation er vel den, at eleverne efter eget ønske, og fordi det er spændende, vælger et naturvidenskabeligt fag på et højere niveau. 13

14 ... Svar fra ministeren Det er en udfordring som både skolerne og de faglige foreninger kan bidrage til at løse, om end jeg godt ved, at løsningen nok ikke er helt enkel. Når erfaringerne fra udviklingsplanen skal opsummeres, vil vi også vurdere effekten af lovændringen. Herefter kan der tages stilling til, om en eventuel negativ effekt på antallet af elever med et naturvidenskabeligt fag på B-niveau har et omfang, der giver grundlag for enten at vende tilbage til nuværende regler eller at iværksætte andre kompenserende tiltag. Jeres henvendelse drejer sig også om optagelseskravene til de videregående uddannelser, hvor hverken biologi eller geografi er adgangsgivende. Beslutninger om, hvilke fag og niveauer der giver adgang til hvilke studier, hører hjemme hos uddannelsesminister Morten Østergaard. Jeg følger selvfølgelig udviklingen af søgningen til fagene på B-niveau, og jeg drøfter adgangskrav til videregående uddannelser med uddannelsesministeren, men eventuelle beslutninger herom ligger i hans ministerium. Med venlig hilsen Christine Antorini L171 14

15 Glæd jer til ny udstilling Annonce 24. Maj Oplev hvordan idéer, opfindelser og forskellige teknologier er blevet udviklet, tilpasset, forfinet og igen og igen anvendes i nye sammenhænge og koblinger.

16 RÅSTOFFER I Råstofudnyttelse i byggesektoren Kursus for undervisere i Fysik Geovidenskab A Naturgeografi 3-dages kursus, august 2013 på DTU, hvor råstofudnyttelsen er i centrum. Kurset danner faglig basis for kurset Råstoffer II, der afholdes næste år, august 2014, i Sisimiut, Grønland. Arrangør Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i samarbejde med Fysiklærerforeningen og Geografilærerforeningen. Indhold Af temaer og emner der berøres kan nævnes: Geologiske dannelsesprocesser, sediment geologi, Danmarks geologi, materialelære, beton, støbning, styrketests, hydrometeranalyser, densitet, konsistensgrænser, lejringstæthed. Arbejdsform Faglige oplæg, øvelse med ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse, ekskursion (dag 2), laboratorieanalyser og databehandling, didaktiske diskussioner. Tidspunkt Mandag den 19. august 2013 kl. 11 til onsdag den 21. august kl. 15 Sted DTU, Kgs. Lyngby Kursusform Eksternat overnatning kan arrangeres Pris 3.800,- kr. Tilmelding LMFK sekretariatet, Slotsgade 2, 3. sal, 2200 København N senest 22. juni 2013 Oplysninger [email protected] 16

17 Materialer fra grusgrave og andre glaciale former indsamles og analyseres. Fotos: Thomas Ingeman-Nielsen 17

18 KEMI for geografer Inspirations- og laboratoriekursus case-baseret Kursusudbyder Geografilærerforeningen for Gymnasiet og HF Formål Gennem foredrag og små forsøg i laboratoriet at give naturgeografi- og geografilærere indblik i og forståelse af de for geologi og geografi vigtigste kemiske processer. Indhold Få svar på spørgsmål som: Hvad sker der kemisk, når der dannes en guldåre? Atmosfærekemi hvorfor dannes der syreregn? Ozonlaget; hvordan dannes det? og nedbrydes det? Påvirker vulkanudbrud klimaet? Hvorfor er methan en stærk drivhusgas? Hvorfor frigives der meget methan, når permafrosten tør? Hvordan er C0 2 -forholdene i de øverste jordlag? ph i geofaglige sammenhænge. Arbejdsform Foredrag, oplæg, artikler, laboratorieforsøg Målgruppe Undervisere i naturgeografi, naturvidenskabelig fagpakke, geovidenskab og geografi Undervisere Fastlægges endeligt senere følg med på Emu en Tid og sted Mandag d. 4. november 2013 kl til tirsdag d. 5. november 2013 kl Mærsk Mc-kinney Møller Videncenter Akademigrunden 18, 4180 Sorø Pris 2.800,- kr. Tilmelding Senest 22. oktober 2013 til [email protected]. Oplys venligst navn, skole og skolens EAN-nummer 18

19 Generalforsamling Generalforsamling 2013 Mandag den 30. september 2013 kl Rosborg Gymnasium Dagsorden A. Valg af dirigent, stemmetællere og referent. b. Forelæggelse og godkendelse af formandens beretning. c. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab. d. Indkomne forslag, jfr. stk.2. e. Opstilling af kandidater. f. Valg af medlemmer til bestyrelsen. g. Valg af revisor og revisorsuppleant. h. Fastsættelse af kontingent. i. Eventuelt. B. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse. Følgende er på valg: Morten Ravn, Dennis Noe og Marie-Louise Søndberg alle er villige til genvalg Husk betaling af kontingent Kontingentet for medlemskab af Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF er i kr. Kontingentet dækker perioden maj 2013-maj Beløbet skal indsættes på foreningens konto i Danske Bank reg. nr: 3106, konto nr.: senest d. 10. juni Anfør navn og CPR-nummer på indbetalingen. Kontingentet er fradragsberettiget, og indberettes af foreningen såfremt CPRnummer oplyses ved indbetalingen. Kontingentet for studerende, pædagogikumkandidater og pensionister er 100 kr. 19

20 Ny skriftlighed GEO-detektiven det' fandme uhyggeligt! Forestil dig, at du er geografilæreren, som skal til at planlægge et undervisningsforløb. Hvilke overvejelser gør du dig? Udfordringer Ifølge bekendtgørelsen skal undervisning tage udgangspunkt i aktuelle problemstillinger, som giver mening for eleverne. Altså autentiske problematikker, som er relevante at forstå og mulige at finde løsninger på. Ifølge skolens indsatsområder skal alle lærere arbejde med ny skriftlighed i den daglige undervisning. Eleverne skal være bevidste om, at hvert fag repræsenterer et selvstændigt fagsprog og de skal lære at mestre fagets sprog ved relevante skriveøvelser, for derigennem at lære, mens de skriver. Dvs. at de ikke blot skal skrive det, de har lært de skal lære, mens de skriver! I studieretningen har flere kollegaer lagt op til samarbejde i både SRP og i AT. Derfor skal du i dit forløb huske at tænke fagets metoder ind, så de står knivskarp for eleverne. Metoderne kan trænes i samspil med kompetencerne fra bekendtgørelsen. Samtidig skal eleverne for at kunne skrive SRP i naturgeografi, kunne argumentere korrekt fagligt og arbejde med problemstillinger i den brede forståelsesramme. De skal kunne gå meta. Dertil kommer kravet om kernestof, som skal nås inden året er omme, og en vis mængde eksperimentelt arbejde skal også indgå. Let, synes nogle lærere, mens andre synes, at det er noget af en udfordring. Ofte falder man i den fælde, at man blot giver de næste fem sider i grundbogen for som lektie. Den gennemgår jo på glimrende vis, hvad fx et jordskælv er. Men med det antal timer, der er på et c-niveau hold, er der ikke tid til slavisk at gennemgå kernestoffet ud fra grundbogen. Derudover kræver eleverne (og bekendtgørelsen) en undervisning med relevante problemstillinger. Undersøgelser viser, at eleverne ønsker at lære og dygtiggøre sig, men meget motivation slukkes ved for meget klassisk tavleundervisning, hvor lektien gennemgås. (Jf. Gymnasieskolen 3/2013 og GeoNyt76). Tænk hvis du som lærer havde et enkelt didaktisk redskab til at planlægge og gennemføre en undervisning, som tager hånd om alle de ovennævnte parametre. Det var den udfordring, som lå til grund for vores udviklingsprojekt (under MBU); Fra faglig rapport til akademisk opgave. 20

21 Foto: istockphoto Transformationsskrivning Vi startede projektet med at have fokus på transformationsskrivning i geografi. Transformationsskrivning er, når man bevidst arbejder med at omskrive en tekst fra én genre til en anden, mens emnet forbliver det samme. Det kunne være en DMI-rapport over vandstandsvariationer i Hornbæk Havn, der omskrives til en populærvidenskabelig artikel med samme genstandsfelt. Eller omvendt en populærvidenskabelige artikel, som omskrives til en naturvidenskabelige rapport. Eller en journal over et forsøg, der omskrives til en naturvidenskabelig rapport. Men undervejs i projektet opstod Geodetektiven. Geo-detektiven Geo-detektiven er en analogi til en kriminalsag. Fra mordet er begået til der kan fremlægges veldokumenterede beviser i retten skal man gennem mange små trin. I klassen indkredser eleverne og læreren den aktuelle mordgåde ; Hvad sker der når polarisen smelter? Hvorfor sulter man på Afrikas Horn? Hvordan sikrer vi os mod monsterregn? osv. Spørgsmål der findes meningsfulde svar på - om end de ikke nødvendigvis er entydige. Ud fra den viden, der eksisterer i klassen kan man så opstille en række hypoteser om den skyldige. Disse hypoteser undersøges så i de efterfølgende timer, hvor der løbende skrives dokumentation/ argumentation til sagsmappen. Den største forberedelsesbyrde ligger inden timerne, hvor hypoteserne efterprøves. Læreren sørger for relevant materiale/lektie, som indkredser emnet/hypotesen. Det skal være tydeligt for eleverne, hvilket delprodukt de skal producere til sagmappen. På dette tidspunkt har eleverne normalt ikke forståelse for hele problematikken. Det er netop tanken, at 21

22 Ny skriftlighed (fortsat) eleven undersøger alle delelementerne, for til sidst at kunne drage de store konklusioner. Nogen gange skal en hypotese opsplittes i flere underhypoteser, som man kan arbejde med over flere timer. Et eksempel kunne være problematikken med Hvorfor sulter de i Sahel? Der findes mange typer geobeviser, som kan lægges i sagsmappen. Det er her ny skriftlighed kommer ind i billedet. Man kan f.eks. lave en figur, som illustrerer nedbørsvariationen og lave en tilhørende tekst, der argumenterer for figurens udseende. Forklaringen til figuren træner det faglige sprog, forståelsen af problematikken og eleven får lavet noter i undervisningstiden. Velafgrænsende mindre skriftlige opgaver, som skrives i timen, som bidrag til en større fælles sag. Det giver tilfredsstillelse og derfor øget motivation og lyst til læring. Da hypoteserne er forskellige, lægger de op til en varieret undervisning fra gang til gang men altid med et lille produktkrav til sagsmappen. Til slut skal retssagen gennemføres og domsafsigelsen falde. Også her er der flere muligheder, hvoraf nogle kunne være: n Man kan lade eleverne samle argumenterne i en rapport, hvor domsafsigelsen er konklusionen. n Hvis problematikken vedrørte noget i lokalområdet, kunne man lave domsafsigelsen i samarbejde med kommunens miljø og teknik afdeling, med en bruger-/borgergruppe, på vandværket eller andre. På den måde bliver arbejdet meget anvendelsesorienteret, hvilket også er et krav til undervisningen i dag. n Man kunne skrive resultatet/domsafsigelsen som en artikel til den lokale avis (som måske bliver trykt) eller som en populærvidenskabelige artikel (som næppe bliver trykt). n Eller man kunne lave forskellige former for mundtlige fremlæggelser eller rollespil i klassen. Når geo-detektiven afsluttes og alle trådene samles, får eleverne sat ord på, hvordan delelementer kan bruges til at udpege en morder. Forhåbentlig bliver det også sådan at retssagen rejser flere spørgsmål, som fx hvordan er hypotesen i forhold til resultaternes udfald og metodens anvendelighed og hvilke forsøg/data/undersøgelser mangler for at give et bedre svar? Har jeg fundet den rigtige morder? 22

23 NATUR Det skyldes klimaet Nedbør La Niña Jordbund Vandhusholdning Foto:Thomas Castelazo PRODUK- TION Det skyldes landbruget Agerbrug Nomader Vegatationen KULTUR Det skyldes ændringer i befolkningen Befolkningsudvikling Urbanisering Projektgruppen har undervejs afprøvet modellen på egne skoler på forskellige niveauer. Det har været spændende og givende. Det har påvirket eleverne positivt fordi delelementerne let kan afsluttes med tilfredsstillende resultater og fordi arbejdet har været målrettet aktuelle problemstillinger. Selv om disse kun er de første spæde erfaringer, peger det på at vi her har fået endnu et stærkt didaktisk redskab til værktøjskassen. Lær mere om modellen På generalforsamlingskurset 30/9-1/ vil projektgruppen gennemgå geo-detektiven og vores erfaringer med forskellige forløb. Vi vil desuden give eksempler på skriveøvelser, som kan anvendes. Vi håber med denne artikel at inspirere andre til at afprøve geo-detektiven. Måske endda inden generalforsamlingen, så vi sammen kan diskutere muligheder og faldgrupper i modellen. Sara Mac Dalland, Sankt Annæ Gymnasium, Niels Vinther, Greve Gymnasium og Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium. 23

24 METEOROLOGIKURSUS Grænselagsmeteorologi og vindenergi 11. november-13. november 2013 Målet med kurset er at efteruddanne gymnasielærere med hhv. fysik og naturgeografi med henblik på undervisning i geovidenskab A, fysik og naturgeografi indenfor klimatologi og vindenergi. Emnerne er Vindprofiler, turbulens, interne grænselag og vindenergi teori og måleinstrumenter I kurset er der fokus på eksperimentelt arbejde, og der vil blive arbejdet både med avanceret professionelt udstyr og med udstyr, der realistisk set kan anskaffes på de enkelte skoler eller lånes fra de faglige foreninger (Fysiklærerforeningen og Geografilærerforeningen). I løbet af kurset vil der blive demonstreret relevant udstyr. Ud over det eksperimentelle arbejde omfatter kurset en række forelæsninger og mindre teoretiske opgaver. Der vil også om aftenen de to første dage være særlige foredrag om relaterede emner. Tidspunkt og omfang 11. november-13. november 2013 Vi starter d. 11/11 kl på Høvsøre Prøvestation (Bøvlingvej 41B, 7650 Bøvlingbjerg) og slutter d. 13/11 kl samme sted. Der arrangeres overnatning nær Lemvig på Danland feriecenter. Aftensmad vil blive serveret på overnatningsstedet, hvor også aftenarrangementerne vil foregå. Kursusform: Internat Antal deltagere: Max 20 Pris: 5.000,- kr. inkl. overnatning Sted: Høvsøre Prøvestation Kursusledere Lektor Aksel Walløe Hansen KU/NBI Seniorforsker Ebba Dellwik, DTU/Vindenergi Tilmelding Senest 10. oktober 2013 til LMFK-sekretariatet, Slotsgade 2, 3, 2200 København N 24

25 NF-grundbogen af Anders Grosen, Lotte Jacobsen og Annemette Vestergaard Witt Denne nye grundbog til hf/vuc bygger på NF-samarbejdets tanke: at lade temaerne bære de enkelte fags faglighed ikke omvendt. I hvert kapitel sker der en glidende overgang mellem fagenes områder, samtidig med at kursisterne på bogens enkelte sider hele tiden kan orientere sig om, hvilket fag der primært bærer fremstillingen. NF-grundbogen er delt op i seks kapitler: Hvem er jeg? Økosystemer Vandets kredsløb gennem dig Det gode liv Klima og energi Bioteknologi Anders Groesen, Lotte Jacobsen, Annemette Vestergaard Witt NF-grundbogen Lindhardt og Ringhof NYHED! Udkommer skolestart sider Grundbog kr. 240,- e-bog kr. 60,- Priser ekskl. moms. Forbehold for prisstigninger og trykfejl NF-grundbogen Én samlet grundbog til NF Fælles portal for digitale undervisningsmaterialer 1262_NF-grundbog_annonce_trykklar.indd 1 16/04/

26 igeo 2013 Geografiolympiaden Kyoto 2013 Foto: istockphoto Vi er nu nået så langt, at de fire deltagere til årets olympiade er udtaget. Processen har været hårdt arbejde både for olympiadekommiteen, lærerne på de deltagende skoler, Geologisk Institut i Århus, Niels Bohr instituttet og eleverne. Der har været 1300 elever som deltog i den indledende runde, hvoraf 24 blev udtaget til semifinalen i Århus. Eleverne mødte op fra hele landet den 4. marts til et par dage i Århus, hvor vi havde sammensat et program som både omfattede en written test, en multimedietest og et foredrag om forskelle i jordlagenes ledningsevne som metode til at undersøge jordbundsprofiler på. Foredraget var indledning til feltarbejdet i området omkring Århus Universitet. Bo Holm Jacobsen og de studerende havde lavet et meget stort forarbejde til feltarbejdet og det tilhørende laboratoriearbejde. Den april afholdt vi finale i København med nye tests, feltarbejdet med kartering, foredrag om forskningen på Grønlands indlandsis og besøg i Niels Bohrs Instituttets store fryser med iskernerne. De 4 som blev udtaget var: Rasmus Reeh, Sankt Annæ Gymnasium Morten Landerslev, Nærum Gymnasium David Rischel, Sankt Annæ Gymnasium Lasse Nielsen Langendorf, Marie Kruse Gymnasium 26

27 David studerer lagene i isen Der venter nu de 4 deltagere et omfattende program med hjemmearbejde og træningsweekend inden turen går til Japan. Det har som altid været en fornøjelse at arbejde med både semifinalisterne og finalisterne. Vi har tilstræbt at både semifinalen og finalen ud over selve konkurrencedelen også skulle give deltagerne supplerende viden indenfor vores fag på en spændende måde. Dorte Nørregaard, Birgit Sandermann Justesen og Niels Vinther Rasmus, David og Lasse på Carlsberg Akademi flankeret af Flemming Besenbacher, Carlsberg Mindelegat, og uddannelsesminister Morten Østergaard Anders Svensson holder en flere tusind år gammel iskerne 27

28 Geo-Case Jordbunden SRP-forløb i naturgeografi på IGN Kære gymnasielærere! Jeg arbejder i GeoCase, som laver tværfagligt og eksperimentelt undervisningsmateriale til gymnasieskolen, udviklet af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, ved Geocenter København. Materialet og kufferterne vi udvikler, lægger op til, at eleverne arbejder hands-on eksperimentelt med udgangspunkt i centrale emner fra geovidenskaberne; emner der er aktuelle i den daglige, globale debat om jordens ressourcer, klimaudvikling og naturkatastrofer. Nu har vi valgt at give os i kast med nye projekter, hvor udvikling af en ny kuffert, en jordbundskuffert, og et SRP-forløb på IGN er på tavlen. En kombination af disse projekter har mundet ud i et SRPforløb omhandlende jordbunden omkring os, og jordbundens mangfoldige udfordringer, med baggrund i jordbundskufferten. Indtil videre er der valgt disse emner med følgende fagkombinationer: Kan Danmark/verdens lande brødføde sin egen befolkning? (ng/sa eller ng/ sprog) Når boblen brister (ng/sa) Når monsterregnen kommer jordens kapacitet til at holde på vandet (ng/sa eller ng/sprog) Det er surt med forsuring af jorden! (sa/ng) Vi ønsker at give elever, som er interesserede i naturgeografi og jordbund, den mulighed at komme ind på IGN og lave en masse spændende og relevante undersøgelser af jordbunden. Her tilbyder vi dem at komme med ud i felten, i laboratoriet eller begge dele og få hands-on - oplevelser! Alt dette skal dog afprøves i et pilotprojekt, så eleverne deltager i velafprøvede forløb. Derfor søges kontakt til ivrige og engagerede gymnasielærere til at indgå i et samarbejde og videreudvikle og afprøve dette projekt sammen med jeres SRP-elever i efteråret Har det vagt din interesse, så kontakt mig for vedrørende yderligere information på [email protected] Michelle Petersen, GeoCase-projektmedarbejder 28

29 Ny ingeniøruddannelse: Geofysik og rumteknologi I fremtiden bliver der brug for folk, der kan udvikle nye teknologiske løsninger til blandt andet jordobservation, miljø- og klimaovervågning og kortlægning. Disse folk er Danmarks Tekniske Universitet med til at uddanne på den nye tværfaglige uddannelse Geofysik og rumteknologi, som kombinerer moderne teknologi og naturvidenskabelig forskning. Uddannelsen har fire fokusområder: Jordens fysik og ressourcer Måling og efterforskning af planetens fysik og energi- og mineralressourcer ved hjælp af målinger på Jorden og fra satellitter. Målet er at udvikle instrumenter og systemer til kortlægning af strukturer og processer i Jordens indre. Miljø- og klimaovervågning Udvikling og anvendelse af metoder til overvågning af landområder, verdenshavene og isen ved polerne, samt kortlægning af følgerne af miljø- og klimaforandringerne. Kortlægning og navigation Udvikling og anvendelse af instrumenter og metoder til fremtidens kortlægning på baggrund af f. eks. satellitdata, digitale flyfoto og satellitnavigation. Udforskning af rummet Udvikling og anvendelse af instrumenter og metoder til observation og måling af alt fra universets skabelse i big bang over sorte huller til satellitters fysiske miljø. Læs mere om uddannelsen på

30 Anmeldelse Anden udgave af "Når isen forsvinder" af Martin Breum Min undervisning sidste efterår tog udgangspunkt i Arktis, bl.a. fordi jeg havde læst første udgave af Når isen forsvinder. Nu er bogen kommet i en ny opdateret udgave, med nye kapitler, nye vinkler og mange flere billeder og figurer. Der er sket meget i Arktis de sidste to år, så der er meget nyt at læse om i den ny udgave. Arktis er et spændende område, der på grund af isens gradvise forsvinden åbner for nye muligheder. Det drejer sig både om nye sejlruter, råstofudvinding og potentielle konflikter og storpolitiske aftaler. Og bag storpolitikken ligger et stadigt stigende grønlandsk ønske om selvstændighed, hvilket de nye muligheder måske kan medvirke til at opfylde. I Martin Breums 2. udgave af Når isen forsvinder, Gyldendal, bliver disse emner alle gennemgået nærværende, spændende og medrivende. Efter en prolog, hvor isens forsvinden dokumenteres, starter bogen med kapitlet En stormagt folder sig ud. Her beskrives de forhold, der, på godt og ondt, har placeret Rigsfællesskabet centralt i Arktis i kraft Ilulissat-erklæringen fra 2008, der blev til på initiativ af daværende udenrigsminister, Per Stig Møller. Erklæringen er grundlaget for det efterfølgende og fremtidige slagsmål om fordelingen af Arktis, og de miljømæssige og sikkerhedsmæssige problemstillinger, der er i Arktis. Der er meget på spil og derfor vil kineserne meget gerne være med til at bestemme, hvordan resurserne i Arktis skal fordeles og det er derfor naturligt, at afsnittet Snedragen afslutter kapitlet. Snedragen beskriver, hvordan kineserne forsøger at få indflydelse i Arktis. Ikke ved hård magt, men med investeringer i råstofindustrien i Grønland. Danmark har som erklæret mål at gøre krav på område på ca km 2 nord for Grønland herunder selve Nordpolen. I kapitlet Danmark til Nordpolen, beskrives bestræbelserne på at nå dette mål. Det kræver nemlig dokumentation af havbundsforholdene i det arktiske ocean. Isen forsvinder, ja, men der er stadig meget is rigtig meget is. Denne is kæmper den svenske isbryder Oden sig stille og roligt igennem for at danske og internationale forskere kan indsamle dokumentation for at Danmark kan gøre krav på området gennem FN s havretskommision. På LOMROG III-ekspeditionen indsamles en bred vifte af data. De største bestræbelser går på indsamling af data om havbundens topografi og beskaffenhed, men på så 30

31 Foto: Troels Justesen dyrt et togt indsamles også data om både miljø, klima, isudbredelse og meget mere. LOMROG III ekspeditionen er, som navnet antyder, tredje og sidste ekspedition til at indsamle de data, der skal sendes til FN inden Selvom det er gode data går der måske yderligere 10 år, før der træffes en afgørelse om fordelingen af det store ocean. Hvorfor er man så interesseret i at få del i området? Der er ingen forventninger om at man finder en masse olie i den del af det arktiske ocean man vil gøre krav på, men som LOMROG-ekspeditionernes leder, Christian Marcussen siger, så er der historisk set ingen statsleder, som ikke ønsker at udvide nationalt territorium. Og hvem ved, der kunne jo ligge olie i området. Da man fordelte Nordsøen mellem Danmark og Norge i 1963 havde ingen nogle ideer om at der fandtes olie i undergrunden. Og selvom det ikke er olie man kan finde i det arktiske ocean, så ligger der måske andre råstoffer og venter? I kapitlet Grønland - en arktisk oliestat beskrives de muligheder grønland har for måske at blive en oliestat og de problemer der kan opstå i kølvandet på oliefund. Der har været meget fokus på olieefterforskningen i både Øst- og Vestgrønland siden 2007 og på trods af at man stadig ikke har fundet olie, så håber de fleste grønlændere stadig på at et snarligt gennembrud. Cairn Energy, der har de fleste efterforskningskoncessioner i Grønland, meddelte i 2010, at nu var der jackpot, men det viste sig hurtigt at være en fuser. På trods af det, leder olieselskaberne stadig intenst efter det 31

32 Anmeldelse (fortsat)... "Når isen forsvinder" sorte guld, som grønlænderne håber kan gøre dem økonomisk uafhængige af Danmark. Ja - det er i høj grad et grønlandsk ønske at blive fri for det ydmygende bloktilskud, der reelt set gør dem i stand til at opretholde det liv der føres i Grønland. Kuupik Kleist, der indtil i 2013 var landsstyreformand, har arbejdet hårdt for at få gang i råstofefterforskningen, både olie og mineraler, for at gøre Grønland økonomisk bæredygtigt. Det sker ikke uden sværdslag med den danske regering og derfor har der været hårde forhandlinger om fordelingen af alle de penge man forventer vil strømme til Grønland. Nu er der lavet en aftale, men som beskrevet i afsnittet Der er ikke noget at rafle om, så er den indgåede aftale kun gældende indenfor et begrænset økonomisk beløb. Der er altså lagt op til fremtidige hårde forhandlinger indenfor Rigsfællesskabet. Foto: istockphoto 32

33 Bogen afsluttes med kapitlet Med kanoner og karrysild, der belyser de sikkerhedspolitiske problemstillinger, der kan opstå i kølvandet på den smeltende is. Alle de arktiske kyststater opruster i Arktis alle med begrundelsen, at de skal øge overvågningen af den stigende trafik, der er i området. Både krydstogtsskibe og den begyndende fragttransport kan resultere i miljøkatastrofer og fx grundstødte krydstogtsskibe stiller krav om et helt nyt evakueringsberedskab. Men mellem linjerne, så holder landende også øje med hinandens aktiviteter i området, for når så store områder stadig ikke er fordelt, så kan lidt ekstra tilstedeværelse måske påvirke magtbalancen i området. Derfor har Danmark omrokeret sine militære styrker Fra Afganistan til Arktis. Dette afsnit bør være en lærebog i AT, hvor international politik og naturgeografi kan arbejde sammen om hvordan man kan argumentere både politisk, militært og naturvidenskabeligt for fordeling af et område. på havbunden alle kan få stor betydning for Grønlands fremtid. Bogen er både i de enkelte kapitler og i sin helhed meget inspirerende læsning, for alle med interesser i Grønland og Arktis. Den bør ligge på natbordet eller bruges aktivt i undervisningen. For jer der har læst første udgave, så kan jeg varmt anbefale at I også læser anden udgave, der både er længere, bedre illustreret og ført helt ajour i alle kapitler. Efter endt læsning har jeg lagt mærke til at stemningen i første udgave var at nu bliver Grønland og Arktis interessant stemningen i denne udgave er at nu ER Grønland og Arktis interessant. Jeg glæder mig allerede til tredje udgave og til at høre meget mere om Arktis når Martin Breum holder oplæg på generalforsamlingskurset i efteråret. Selvom afsnittet Blandt nordmænd og nazister er et tilbageblik på en lille hændelse i Grønlands historie, så er det et meget godt billede på, at selv små hændelser kan få stor betydning for den fremtidige fordeling af land. Denne historie er måske et billede på at LOMROG III, Kinas tilstedeværelse, oliefund og placering af flag 33

34 Anmeldelse KLIMA Norsk magasin for klimaforskning Udgiver: CICERO Senter for klimaforskning Klima Norsk magasin for klimaforskning 2 13 Min klasse har benyttet artikler fra bladet i min undervisning omkring klimaforandringernes betydning for de arktiske områder og om bæredygtig energi. Eleverne finder artiklerne let læselige og meget informative. Det er gratis at abonnere på bladet og man kan enten vælge at abonnere på den trykte udgave eller på online versionen. Robust regnskog side 4 Lang dags ferd mot CO2-håndtering Brukervennlig klimavarsel Argumenter for utslippskutt i India Mål og midler i regjeringens klimapolitikk Tidsreise i akvariet I små populærvidenskabelige artikler formidles den nyeste viden inden for klimaforskning og klimapolitik. Bladet kommer rundt i hele verdenen og omtaler problemstillinger og mulige løsninger på en levende måde. Magasinet Klima udkommer 6 gange årligt CICERO har også en side med undervisningsmaterialer: information/#undervisning CICERO har også lavet denne lille animation om klimaforhandlingerne: watch?v=b11kaspfyxy Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium 34

35 Sæt himmel og jord i bevægelse af Tomas Westh Nørrekjær, Niels Vinther og Pernille Ladegaard-Pedersen Tomas Westh Nørrekjær Niels Vinther Pernille Ladegaard-Pedersen NATURGEOGRAFI C Naturgeografi C udkommer nu i 3. udgave først som beriget e-bog. 3. udgave kan bruges sammen med de første udgaver, men med væsentlige, nye tilføjelser om fx feltarbejde og med opdateret tabelmateriale. Naturgeografi C er en grundbog, der i otte kapitler fokuserer på naturgeografiske processer og konsekvenserne af disse, herunder hvordan mennesket påvirker og påvirkes heraf. Aktuelle emner og problemstillinger er inddraget i emnegennemgangene. Eksemplerne i bogen er både danske og internationale og kan suppleres og ajourføres løbende. NYHED! Revideret udgave L&R Uddannelse Naturgeografi C indeholder kapitlerne: Indledning Geologi Klimatologi Hydrologi Geomorfologi Energi Produktion, Teknologi og naturgrundlag Kartografi Nyttige links Geolex Stikordsregister Udkommer skolestart sider Grundbog kr. 318,- e-bog kr. 43,- Priser ekskl. moms. Forbehold for prisstigninger og trykfejl Naturgeografi C er revideret, opdateret og udvidet i forhold til første udgave, og den indeholder nye aktuelle afsnit og figurer. Fælles portal for digitale undervisningsmaterialer Naturgeografi_C_Annonce_2k.indd 1 13/04/

36 Generalforsamlingskursus "Problemorienteret undervisning" Kursusudbyder Geografilærerforeningen for Gymnasiet og HF Formål At styrke arbejdet med problemorienteret undervisning. Indhold Oplægsholdere præsenterer undervisningsforløb baseret på aktuelle problemstillinger flere med udgangspunkt i Arktis. På kurset præsenteres en stærk undervisningsmodel, der både lægger op til problembaseret undervisning og brug af ny skriftlighed. Afslutningsvis vil Martin Breum, journalist på Deadline og forfatter til bogen Når isen forsvinder holde oplæg om Arktis. Arbejdsform Oplæg, debatter og arbejde med problemorienterede undervisningsforløb Undervisere Oplægsholdere: Martin Breum: Når isen forsvinder og Pernille Ehlers: Geofaglighed som kompetence om læring og læreprocesser i naturgeografi samt Sara Mac Dalland, Niels Vinther og Philip Jacobsen: Geodetektiven Tid og sted Mandag den 30. september kl til tirsdag den 1. oktober kl Rosborg Gymnasium, Vejle. Mandag afholdes der generalforsamling kl Pris: kr. plus overnatning. Tilmelding Bindende tilmelding senest søndag den 25. august til Niels Vinther på [email protected] mærk mailen Generalforsamlingskursus Målgruppe Alle undervisere i geografi, naturgeografi og geovidenskab. 36

37 NATURGEOGRAFI Prøv betaversion gratis, når den er klar til skolestart! Opret en profil på gyldendal-uddannelse.dk eller scan koden 8650 NATURGEOGRAFI.GYLDENDAL.DK nyskabende, digital undervisning til geografi NATURGEOGRAFI.GYLDENDAL.DK er et nyt interaktivt online undervisningsmateriale til undervisningen i geografi på ungdomsuddannelserne. naturgeografi.gyldendal.dk giver flere indgange til undervisningen. Man kan vælge mellem ni strukturerede tematiske forløb, der tilsammen dækker hele undervisningen i geografi eller man kan vælge kernestofartikler, som man selv indsætter i en tematisk sammenhæng. Alle artikler og forløb er velillustrerede med bl.a. kort og figurer. Desuden er der tilknyttet animationsfilm, som forklarer vigtige begreber. Alle figurer og animationer findes også i det tilknyttede mediebibliotek. naturgeografi.gyldendal.dk rummer også masser af opgaver samt eksperimenter med øvelsesvejledninger. Opret en profil på gyldendal-uddannelse.dk og du får en mail med gratis prøvelogin, når betaversionen er klar til skolestart. gyldendal-uddannelse.dk tlf [email protected] 8650 Ann_GeoNyt_nr.78_Naturgeografiportal_148x210.indd 1 10/04/

38 Vejledning til tværprofiler inklusive havbunden på Google Earth Dette er ikke en egentlig øvelsesvejledning til et eksperiment, men et meget stærkt værktøj, der kan bruges i mange sammenhænge, når man arbejder med geomorfologi og pladetektonik. Vejledning: Indsæt sti ( ) à højde (i boksen, der fremkommer) à fastgjort til havbunden/i forhold til havbunden à tegn sti à OK à rediger à vis elevationsprofil Tjek evt. indstillingerne, der skal være som nedenfor. Når tværprofilet vises i bunden af skærmen, kan man se terrænnets hældning, dybde og afstand fra profillinjestarten ved at bevæge musen henover profilet. Undtagelser: der er enkelte steder i de indre farvande, søer mm, hvor der ikke er dybdeangivelser. Fx kan man ikke lave tværprofil af Lillebælt. 38

39 Her et par eksempler Dybhavsgraven og bjergene ved Sydamerika Havbundsforholdene, der hvor tsunamien ramte i Japan 2011 Tværprofil over Atlanterhavet 39

40 Øvelse Find solhøjder ved brug af Iphone! Øvelsesforberedelser: Download gratis App (til IPhone/Ipad): Skyview Find et sted, hvor I kan tegne en cirkel med en diameter på ca. 3-5 m Med bring 8-10 kegler (eller andet der ikke blæser væk) Øvelse: Start skyview drej skærmen, så den ligger ned. Ret telefonen mod solen (også selvom det er overskyet). Når solen er i midten af skærmen i centrum af cirkel så tryk på skærmen hvorved solens bane kommer frem. Placer en kegle, dér hvor solen står op! Noter tidspunkt for solopgang. Følg solens bane mod vest noter undervejs solens højeste indfaldsvinkel, der kan aflæses i nederste højre hjørne fortsæt til solnedgang og placer en kegle. Noter tidspunkt for solnedgang. Roter telefonen der kommer et ur frem i øverste højre hjørne. Prøv at ændre datoen til 21/12: gentag ovenstående øvelse med placering af yderligere to kegler og notering af solhøjde. Gentag ovenstående øvelse for datoerne 21/3, 21/6 og 21/9 Følg solens bane mod øst indtil solen krydser jordoverfladen (solopgang). Dato Solen står op kl. Solen går ned kl. Solhøjde (grader over horisonten) I dag 21/3 21/6 21/9 21/12 40

41 Foto: Lars Andersen Indtegn på cirklen hvor solen står op og går ned på de forskellige datoer. N V Ø S 41

42 Geoforum Undervisningsmateriale i GIS Geoforum har i samarbejde med Danmarks Miljøportal sat sig sammen for at udvikle undervisningsmateriale til gymnasieelever i GIS og geodata. I kernestoffet for Geografi B-niveau fremgår det at man skal have arbejdet med analyse af fly- og satellitbilleder og anvendelsen af GIS. GIS skal altså på en eller anden måde implementeres som en del af undervisningen. Problemet er blot at GIS software har været en klods om benet for gymnasierne der har haft svært ved at vedligeholde og opdatere softwaren som løbende udvikler sig. Nogle gymnasier har løst problemet ved at tage på ekskursion til for eksempel Institut for Geografi og Geologi på Københavns Universitet, som udbyder en GIS øvelse for gymnasier. Andre laver selv små øvelser og bruger forskellige korttjenester på internettet. Geoforum, som er en bredt sammensat interesseorganisation med medlemmer fra både offentlige og private virksomheder, har længe ønsket sig at GIS og geodata blev sat højere på dagsordenen i gymnasiet. Man har for eksempel i to år i træk afholdt Gymnasiekonkurrencen på konferencen Kortdage. Gymnasieklasser er blevet stillet overfor en opgave hvor man skulle udvikle et koncept hvor geodata indgår. Eleverne har fundet på mange sjove og finurlige ideer. De tre bedste ideer er blevet udvalgt af et dommerpanel. Herefter har eleverne skulle præsentere deres ide på Kortdage og den bedste ide løb af med en pengepræmie på kr. til en studietur for hele klassen. I år vil Geoforum tage skridtet videre og er igang med at udvikle et undervisningsmateriale i GIS. Der bliver tale om et forløb på 6-8 undervisningstimer. Forløbet afsluttes med en øvelse som skal indsendes til Geoforum. De tre bedste besvarelser udvælges af et dommerpanel og får mulighed for at komme til Kortdage 2013 i Kolding og vinde hovedpræmien på kr til en studietur for hele klassen. Det bærende element i øvelsen vil blive Danmarks Miljøportals nye Arealinformation ( ). Arealinformation blev opgraderet i januar 2013 og har fået en lang række nye funktioner. De nye tiltag har for første gang gjort et webgis modent til at benytte det i en undervisningssammenhæng. Fordelen ved at bruge et webgis er at eleverne ikke selv skal installere software på deres computere. De åbner bare en hjemmeside og starter øvelsen. Øvelserne er lige nu på tegnebrættet og kommer til at bestå af to hovedøvelser; 42

43 en øvelse om anlæggelsen af en motorvej og en øvelse om udvinding af skiffergas. Begge øvelser gør brug af de miljø - og naturdata som ligger på Arealinformation, men det vil også være muligt at inddrage data udefra. Øvelserne forventes færdige i slutningen af juni måned og lægges ud som gratis ressourcer på en internetside. en artikel med i næste nummer af Geonyt omkring deltagelse for gymnasielærere på Kortdage Har du spørgsmål, kommentarere eller ideer til er du meget velkommen til at skrive til Geoforum på [email protected] Der vil senere komme mere information ud omkring dette. Kortdage 2013 afholdes fra november. Det betyder at deadline for indsendelse af kommer til at ligge i starten af oktober. Undervisningsforløbet skal altså afvikles i løbet af august / september. De tre grupper der går videre til finalen skal fremføre deres præsentation den 5. november. Alle gymnasielærer er desuden meget velkomne til at deltage på Kortdage den 5. november hvor der vil blive afholdt specielle GIS og geodata sessioner målrettet gymnasielærere. Vi forventer at have 43

44 Geo-Nyt v/ Birgit Sandermann Justesen Kollelevbakken Virum Fra formanden... 3 Nyt fra fagkonsulenten... 5 Angående lovforlag L Råstoffer I kursus KEMI for geografer kursus Indkaldelse til generalforsamling GEO-detektiven ny skriftlighed Grænselagsmeteorologi og vindenergi kursus igeo Geo-Case SRP-forløb Anmeldelse "Når isen forsvinder" KLIMA Norsk magasin for klimaforskning Generalforsamlingskursus Tværprofiler på Google Earth Find solhøjder ved brug af Iphone! Geoforum GIS Geo-Nyt nr. 78: Ansvarsh. red. og layout: Birgit Sandermann Justesen og Lisbet Lavaud Redaktion sluttet d. 24. april 2013 Tryk: Idon Tryk Bidrag til nr. 79 sendes, helst i digital form, senest 10. september 2013 til: Birgit Sandermann Justesen, Kollelevbakken 4, 2830 Virum [email protected]