september 2010 D Oscar - Holstein-toptyr med NTM + 36 VR Super aktuel rød GenVikPLUS-tyr DJ Broiler - ny jersey-brugstyr NTM +21

Transkript

1 4 september 2010 D Oscar - Holstein-toptyr med NTM + 36 VR Super aktuel rød GenVikPLUS-tyr DJ Broiler - ny jersey-brugstyr NTM +21 Prästgård ny rød brugstyr NTM +26 Avlsnyt

2 Avlsnyt, nr. 4, 2010, 3. årgang Hovedkontor Ebeltoftvej 16, 8960 Randers SØ T: , F: Web: vikinggenetics.com Afdeling Sverige Box 64, S Skara T: , F: Afdeling Finland PL 95, FI Hollola T: , F: Leder Af Claus Fertin Direktør Claus Fertin T: M: Vicedirektør Magnus Håård T: M: Vicedirektør Antti Latva-Rasku T: M: Forsknings- og Udviklingschef Søren Borchersen T: M: Chefgenetiker Hans Stålhammar T: M: Chefveterinær Margareta Håård T: M: Produktionschef Seppo Lintukangas M: Jeg skriver disse linjer efter bare tre hektiske dage i VikingGenetics. Vores formand Lars-Inge Gunnarsson og jeg er rundt at hilse på medarbejdere og besøge vores tyrestationer i de tre lande. Det glæder mig meget at møde dygtige og engagerede medarbejdere, der brænder for kvægavl og gør deres yderste for at levere genetik af ypperste kvalitet til landmænd i Finland, Sverige og Danmark. Netop vores medarbejdere og det gode genetiske materiale, vi har i VikingGenetics i alle tre lande, er vores grundlag for også fremover at kunne levere den bedste genetik til den rette pris. VikingGenetics er for mig en meget spændende virksomhed: Det er en vidensvirksomhed, hvor forskning og udvikling har stor betydning. Det er en nordisk virksomhed, hvor vi har mulighederne for at udnytte vores styrker i alle tre nordiske lande. Det er en andelsejet virksomhed, hvor målet er at skaffe det bedst mulige resultat til hver enkelt landmand. Endelig er der internationale ambitioner, som er vigtige, når vi også fremover skal være forrest i konkurrencen. Jeg ser frem til at fortsætte det gode samarbejde mellem Viking- Genetics og landmænd i Finland, Sverige og Danmark. IT-chef Anita Frick T: anita.frick@vikinggenetics.com Holstein Avlsleder Lars Nielsen T: M: lan@vikinggenetics.com SRB/RDM/FAY Avlsleder Auli Himanen M: auli.himanen@vikinggenetics.com Jersey Avlsleder Peter G. Larson T: M: pgl@vikinggenetics.com Kødkvæg Avlsleder Jørgen Skov Nielsen T: M: jsn@vfl.dk Redaktør af Viking Avlsnyt DRH Avlsleder Poul Bech Sørensen T: M: pbs@vikinggenetics.com Layout og Tryk: JørnThomsen/Elbo A/S Forsidefoto: T Krarup-datter fra I/S Lundbjerggård, Fårup fotograferet ved Glenstrup Sø. Foto Elly Geverink. Nyt fra VD: Ko 1516 (R Facet x RYN Ask) fra Henning Nielsen, Kr. Hyllinge præsenteres af Sissel og Anders. Foto: Poul Bech Sørensen. Øvrige fotos: Elly Geverink, Elisabeth Theodorsson, Tiina Tahvonen, Viking medarbejdere m.fl. ISSN: Avlsnyt Yysa (Utri x Jehta) fra Tapola Farm, Finland

3 VikingGenetics bestyrelse Formand Lars-Inge Gunnarsson T: M: Næstformand Jan Duchwaider T: M: Næstformand Anna Lappalainen T: Formand SRB/RDM Mats Eriksson T: M: Næstformand SRB/RDM/FAY Lars Iversen T: M: Formand Holstein Erik Hansen T: M: Anton Hammershøj T: M: Formand Jersey Anders Levring T: M: Erling Gustafsson T: M: Knud J. Nielsen T: M: Casper Pedersen T: M: Anders Dahlgård T: M: Johan von Scheele T: M: Kari Tahvanainen T: Tiina Mitikka T: Juha Kantoniemi T: Medarbejdervalgt - Sverige Mia Sjögren T: M: mia.sjogren@vikinggenetics.com Medarbejdervalgt - Danmark Anders Søby T: ans@vikinggenetics.com Medarbejdervalgt Finland Jouni Juntunen M: Indhold Claus Fertin er ny administrerende direktør for VikingGenetics. Han søgte stillingen fordi det er en vidensvirksomhed, en nordisk virksomhed og en virksomhed med internationale ambitioner. Side 4 Ulla Nissinen driver sammen med sin mand Esko Ålander et kvægbrug med 30 Holstein- og Ayrshire-køer ved Runni i Finland. Hun ser det som en stor fordel, at Faba er blevet medlem af VikingGenetics. Side 6 I august er der indført reviderede avlsværdital for holdbarhed og yversundhed. Ændringerne har betydning for tyrenes og køernes avlsværdital for disse egenskaber, men det har også betydning for NTM. Side 8 Hos Lisbeth Klinge er både dyrevelfærd og genetik i top. Resultaterne taler deres tydelige sprog: positivt genomisk testede dyr, høj ydelse og super sundhed. Side 20 VikingGenetics Leder 2 Claus Fertin ny direktør i VikingGenetics 4 Faba og VikingGenetics et glimrende match 6 NTM påvirket af nye indeks for holdbarhed og yversundhed 8 Nyt avlsværdital for yversundhed 9 Nyt nordisk indeks for holdbarhed 11 Nötcenter Viken 13 Nyt fra VGI 14 RACESIDERNE HOLSTEIN 16 RØD HOLSTEIN 34 VIKINGRED 38 JERSEY 54 Nyt fra VikingDanmark Aktivitetskalender 3 Tilfredsstillende halvårsresultat 3 KvikKoen godt værktøj ved obligatorisk sundhedsrådgivning 3 Insemineringsstatistik fortsat stigende antal insemineringer 4 RDM på sommerens dyrskuer 6 ungdom 8 kødkvæg Avlsnyt

4 Claus Fertin ny direktør i VikingGenetics Den 16. august startede Claus Fertin som ny administrerende direktør for VikingGenetics. Hvorfor søgte du stillingen som direktør for VikingGenetics? For mig er der tre væsentlige grunde til, at netop dette job er spændende for mig: 1. Det er en vidensvirksomhed, hvor forskning og udvikling har stor betydning. 2. Det er en nordisk virksomhed, hvor ejerne har taget en visionær og fremsynet beslutning at forene kræfterne i Finland, Sverige og Danmark. Jeg har fra tidligere job stor erfaring i de nordiske lande. 3. Det er en virksomhed med internationale ambitioner. Dette passer godt til mine egne erfaringer og giver tiltro til fremtiden for landbruget der utvivlsomt bliver mere internationalt. Med hensyn til det internationale vil jeg dog gerne præcisere, at det er vores nordiske kvægbrugere der er grundlaget, og som vi primært skal servicere. Hvad er dine styrker? Jeg mener selv jeg har bred erfaring indenfor alle tre punkter nævnt ovenfor i kraft af mine tidligere job og ved at have boet og arbejdet i andre nordiske lande. Desuden har jeg i mere end 10 år arbejdet i landmandsejede virksomheder, hvor jeg har deltaget i direktionsarbejde. En styrke er også mit grundlæggende kendskab til landbruget gennem min opvækst og i min uddannelse samt ved arbejde på farme i Canada og Australien. Med otte års ansvar for oksekødsforskningen har jeg også fulgt avlsarbejdet på det overordnede plan. Hvordan ser du den udfordring, at VG fysisk er placeret i tre lande med forskelle i sprog og kultur? Jeg mener, vi har meget tilfælles og forskellene ser jeg mere som en styrke ved at vi kan udnytte den store viden, vi har i de tre lande. Med hensyn til forskelle i kulturer ja her er det vigtigt at vi respekterer hinanden. Hvilke tendenser ser du som vigtige nu og fremover for VG og vores ejere? En af de vigtigste tendenser er, at kvægbrugerne præcis som VG går mod større enheder. Kvægbrugerne er nødt til at tænke forretning frem for alt. Derfor er det vigtigt, at vi har den rigtige genetik, den rigtige service og den rigtige pris. Opfylder vi ikke disse krav, vil kvægbrugeren ikke tøve med at gå til vores konkurrenter. Vores udgangspunkt er rigtig godt men vi skal være på tæerne fremover Avlsnyt

5 Blå Bog Claus Fertin Født 2. oktober 1968 Gift med Birgitte der er regnskabsassistent i landøkonomisk forening. Tre børn på 10, 12 og 14 år Bor i parcelhus i Borup på Sjælland Vokset op i St. Heddinge Som dreng og ung arbejdet på nabogårde med køer og planteavl Efter gymnasiet arbejdet ½ år på gårde i Australien og ½ år i Canada Agronom med ph.d. i økonomi med et af studieårene i USA Fabrikschef på Fellesslakteriet, Oslo, Norge Direktør på Slagteriernes Forskningsinstitut, Roskilde, Danmark Senior Manager DONG Energy Direktør for VikingGenetics Vi vil også møde stigende krav fra omverdenen til dyrevelfærd, sundhed, miljø og etik herunder brug af teknologi. Alle disse faktorer har betydning for, hvad vi skal tilbyde af genetik. Kvægbruget har været forskånet for megen af den kritik der har været over for landbruget, og kvægbrugerne har stadig stor goodwill i befolkningen. Men vi har en udfordring med kodødelighed og klovproblemer. Vi kan også forvente udfordringer eller muligheder med reduktion af klimagasser og human sundhed f.eks. debatten om indtag af animalsk fedt. Alle er meget spændende områder, hvor vi med vores viden på avlsarbejdet kan levere løsninger på de krav der vil blive stillet fremover. Specielt i Norden har vi gode muligheder med vores høje veterinære niveau, sunde dyr og sikre registreringer. Hvilke teknologiske fremskridt forventer du dig mest af fremover? For øjeblikket går det stærkere end nogensinde med de teknologiske fremskridt. VG er med helt fremme. Kønssortering af sæd er i dag rutine. Genomisk selektion har potentiale til at give væsentligt hurtigere avlsfremgang, og for mig at se er det også en fordel at avlen spredes ud i mange besætninger. Genomisk selektion kan sikre os mere robuste dyr - samtidig med at vi øger avlsfremgangen. Træerne vokser dog ikke ind i himlen. Vi skal have en sund skepsis og bruge teknologierne med omtanke. Vi arbejder med meget avancerede statistiske modeller, hvorfor de også kan være følsomme. Med den praktisk anvendte teknologi som f.eks. Heatime, KvikKoen og HandyVik er Viking også langt fremme. Disse værktøjer skal vi løbende udvikle og forbedre. Hvad er dine tanker omkring VG s ejerforfold i de tre lande? For mig er det glædeligt, hvis den enkelte kvægbruger ser VG og den nationale/ lokale forening som én. Min intention er at arbejde meget tæt sammen med Faba, Husdyrforeningerne og Viking- Danmark, så vi hele tiden har kvægbrugerens behov og ønsker for øje. Det er en fælles udfordring at bevare kvægbrugerens loyalitet, da større besætninger med stort volumen gør det mere attraktivt for vores konkurrenter. Derfor skal vi fastholde og udbygge den tætte kontakt til kvægbrugerne og være synlige med seriøs information og markedsføring. Hvad er dine fritidsinteresser? Min dejlige familie. Herudover løbetræner jeg og dyrker undervandsrugby. Før træning og kampe i bassinet varmer vi altid op i saunaen. En skøn finsk tradition der heldigvis har spredt sig til mange andre lande! PBS Avlsnyt

6 Ulla Nissinen mener, at fusionen med VikingGenetics er en klar fordel for finske kvægbrugere. Faba og VikingGenetics et glimrende match Ulla Nissinen driver sammen med sin mand Esko Ålander et kvægbrug med 30 Holstein- og Ayrshire-køer ved Runni i Finland. Hun ser det som en stor fordel at Faba er blevet medlem af VikingGenetics. En af de største fordele for de finske kvægbrugere ved fusionen med VG er det store udvalg af spændende tyre inden for både Holstein og rød. Vi har lokal selvstændighed, men er med i et af verdens førende avlsselskaber med adgang til den nyeste viden og spændende teknologi. Her fremhæver Ulla især genomisk selektion, hvor hun allerede har anvendt GenVik og GenVik- PLUS-tyre. Hun overvejer også at benytte Y-Vik hansæd af kødracer til de dårligste køer, men foretrækker Blonde frem for Limousine, da kalvene er lettere at lære at drikke og har hurtigere og større tilvækst. I nogle områder af Finland er Blonde et populært valg til de dårligste køer. Avlsnyt, mener Ulla, er et letlæseligt tidsskrift om avl med spændende artikler og interessante historier om andre kvægbrugere. Ulla sætter pris på, at alle tyre præsenteres med grafer og komplet information. I Finland er der ikke tidligere udgivet et tilsvarende blad som Avlsnyt så meget positivt fremskridt, synes Ulla. Halvt sort halvt rødt Halvdelen af besætningens køer er Holstein og den anden halvdel er Ayrshire. Da Ulla kom til gården som vikar for 20 år siden var der primært Ayrshire-køer på Eskos fødegård. Ulla foretrækker Holstein fordi de har roligt temperament og giver mere mælk. Ayrshire-køerrne er dog med til at fastholde høje procenter i mælken og eksteriøret er forbedret stærkt i de senere år. Avlsmålet er: 1. Ydelse og procenter 2. Eksteriør yver, lemmer og krop Uanset hvilken tyr Ulla anvender, er afkommet store nok ja nogle af Holstein-køerne er faktisk FOR store. Anita Hyvönen fra Faba er rådgiver i besætningen, og hun kender alle køerne særdeles godt. To gange årligt er hun på besøg, hvor alle dyr gennemgås og der udarbejdes insemineringsplan. Ofte taler Anita og Ulla også sammen over telefonen når et dyr er i brunst for på den måde at finjustere tyrevalget. Ulla har ingen deciderede favorittyre men anvender et bredt udvalg inklusiv GenVik og GenVikPLUStyre. Hvis Ulla finder en ny, spændende tyr, kontakter hun Anita, og de drøfter, om den er interessant at anvende - og i givet fald til hvilke køer. Ved Holstein-dyrene er flg. tyre foreslået på planen: D Ole, Planet, D Orange, Fibrax, Rakuuna (2. forslag), D Zeus (GVP), D Dundee, D Export, S Ross, Mano-man, Ked Merchant Mickey og Superstition (WWS). Til Ayrshiredyrene er der på planen forslag med R Facet, K Toivo, V Record (favorit), Tosikko og S Signal Avlsnyt

7 Satser på VikingRed Ulla har forsøgsvis anvendt canadiske Ayrshire-tyre for at forbedre eksteriøret. Efter Jerry og Mischief har hun malkende døtre. Ullas erfaringer med canadisk Ayrshire er ikke ubetinget positive. Generelt giver de mindre mælk og markant lavere procenter - ligesom dyr efter de canadiske afstamninger har mere uroligt temperament. Ej heller eksteriøret levede op til Ullas forventninger og den canadiske Ayrshire-population er desuden meget lille at rekruttere fra. Fremover vil Ulla derfor ikke anvende canadisk Ayrshire i besætningen, men satse på VikingRed-tyre, hvor der er et stort udbud af forskellige tyre. SRB-tyrene skal sorteres og anvendes korrekt - ligesom alle andre tyre og RDM har Ulla ingen erfaring med. Hun ønsker dog ikke at anvende røde tyre med Holsteintyre i afstamningen, hvorfor en del RDM-tyre må sorteres fra. Stor erfaring med ET Ulla har gennem avlsselskabet HAKA stor erfaring med ET-arbejde. Ca. 100 kvægbrugere i området er medlemmer af HAKA, der blev grundlagt for otte år siden. Kvægbrugerne samarbejder om ET og har fælles markedsføring. Herudover er der tilknyttet 200 recipientbesætninger. Generelt er de køer og kvier der skylles på tyremorniveau, og hos Ulla skylles 2-4 dyr årligt primært Holstein da der er et bedre marked for Holstein-embryoner end for Ayrshire. Den gennemsnitlige pris ved salg af embryoner har været 450,- Euro. Udover aktuelle tyrefædre anvendes også de mest spændende GenVikPLUS-tyre. Koen K Femme Fatale ET VG 88 (O Zenith x Stormatic) med NTM +22 tester positivt og er tyremor i Viking. Der er endnu ikke gennemført ET på denne ko, som i 2009 blev reservechampion på et stort nationalt dyrskue. Det er planen, at hun skal insemineres med Evald/Orange. En af de gode Holstein-køer i besætningen er Akulan Velvet GP85 (Shottle x Ramos) med NTM +33. Hendes ydelse i 1. laktation er , , Som kvie blev hun skyllet med den canadiske tyr Morningview Aslan. Dette gav fem embryoner, hvor en kvie desværre opnåede negativt genomisk testresultat. Planen er, at Velvet efter kælvning skal skylles med Lanon. Græs som grovfoder Som hos de fleste andre finske kvægbrugere udgør græs hovedparten af grovfoderet. Klimaet er for koldt til at dyrke majs, men til gengæld kan der i den korte og intensive sommer dyrkes græs af udmærket kvalitet. Timothe udgør ca. 80% af græsblandingen, da Timothe har god vinterfasthed. Om sommeren er køerne på græs om dagen og om natten er de på stald, hvor de æder ca. 35 kg græsensilage. Afgræsningsperioden er fra slutningen af maj til slutningen af august. Fakta 15 Holstein-køer gns kg EKM 15 Ayrshire-køer gns kg EKM Avlsmål: Ydelse, procenter, lemmer og yver 30 ha græs med 80% Timothe i blandingen 2-3 årlige slet 10 ha vårbyg 9 ha skov Vinterfodringen for de højtydende køer består af 52 kg græsensilage, 12,6 kg kraftfoder med 19,3% råprotein, 4,2 kg kraftfoder med 22,8% råprotein + mineraler. Kraftfoderet tildeles af en DeLaval automat der kører på skinner i bindestalden. Der er 40 ha mark med 30 ha græs og 10 ha vårbyg der sælges på roden til modenhed. Der hører kun 9 ha skov til gården, hvilket er ret atypisk under finske forhold. Min dygtige vejviser, chauffør og fotomedhjælper Mikko Säynäjärvi og jeg gør klar til afgang. Ulla siger smilende farvel, mens Esko - der udnytter de mange lyse sommertimer til at få græsset tørt i hus - vinker til os fra Valtratraktoren. PBS En af de gode Holstein-køer i besætningen er Akulan Velvet GP85 (Shottle x Ramos) med NTM +33. Ydelse i første laktation , , kg F+P. K Femme Fatale ET VG 88 (O Zenith x Stormatic) med NTM +22 tester positivt og er tyremor i Viking. Avlsnyt

8 For holdbarhed og yversundhed er indført en base bestående af køer, der er 3-5 år gamle. Tidligere blev anvendt en tyrebase, der skulle efterligne den faktiske kobase. Køerne her er fra Tapola farm i Finland. NTM påvirket af nye indeks for holdbarhed og yversundhed Ved avlsværdivurderingen den 15. august 2010 er indført reviderede avlsværdital for holdbarhed og yversundhed. Ændringerne har betydning for tyrenes og køernes avlsværdital for disse egenskaber, men det har også betydning for NTM. Det er dog vigtigt at skelne mellem ændringer, der påvirker alle tyre ens og ændringer der påvirker enkelte tyre. Ny base har indflydelse på NTM For holdbarhed og yversundhed er indført en base bestående af køer, der er 3-5 år gamle. Tidligere blev anvendt en tyrebase, der skulle efterligne den faktiske kobase. Men som beskrevet i artiklerne om holdbarhed og yversundhed i dette nummer af Avlsnyt, er dette faktisk ikke helt tilfældet. Resultaterne viser, at kobasen har et højere avlsmæssigt niveau end den tidligere base - se tabel 1. Resultatet er, at indeks for yversundhed og holdbarhed for både køer og tyre falder fra den foregående avlsværdivurdering til denne. Dette har medført et fald i NTM på 0,7-2,8 indeksenheder. Ud over denne effekt, som er særlig for denne kørsel er der en generel effekt af avlsmæssig fremgang for alle egenskaber. Effekten resulterer i et mindre fald i NTM fra en kørsel til den næste. Nogle tyre ændrer sig endnu mere Udover det generelle fald i NTM for køer og tyre ved denne beregning i forhold til den foregående, kan NTM også ændre sig af andre grunde. Både køer og tyre får løbende mere information. Dette gælder for alle egenskaber og er ikke særligt for denne kørsel. Det kan betyde en ændring i NTM, som kan være positiv eller negativ afhængigt af nye præstationer. De nye modeller for holdbarhed og yversundhed giver større ændringer ved denne avlsværdivurdering. Nogle tyre kan falde eller stige mere end andre af grunde, der er beskrevet i artiklerne om holdbarhed og yversundhed. For yversundhed er ændringerne større for DRH end for Holstein. Det skyldes at DRH og Holstein køres sammen nu det var ikke tilfældet tidligere. I tabel 2 er vist ændringer i NTM, når effekten af skift af base er fjernet. Anders Fogh, Anki Roth og Minna Toivonen Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet ved Direktoratet for FødevareErhverv har deltaget i finansieringen af denne aktivitet. Tabel 1. Ændring i avlsværditallene for holdbarhed, yversundhed og NTM fra forrige til nuværende avlsværdivurdering Holdbarhed Yversundhed NTM RDC ,7 Holstein & DRH * -2.7* Jersey ,3-2.8 * Større for DRH Tabel 2. Ændring i NTM fra tidligere til den nuværende avlsværdivurdering for tyre født fra RDC Holstein Jersey Mere end 5 NTM-enheder Mellem 3 og 5 NTM-enheder Mindre end 3 NTM-enheder Avlsnyt

9 Nyt avlsværdital for Genetisk base Samtidig med ændringen af model sker der også et skift i definitionen af den genetiske base. Tidligere blev alle avlsværdital udtrykt i forhold til en base bestående af tyre som var 7-9 år gamle. Denne base efterligner en kobase, fordi disse tyre er fædre til køerne som er 3-5 år gamle. Dette er dog ikke helt tilfældet, fordi de avlsmæssigt bedste tyre, nemlig brugstyrene, anvendes meget intensivt. Fra den 15. august er avlsværditallene udtrykt til en reel kobase. Basen består af alle nordiske køer som er 3-5 år gamle. Kobasen har højere avlsmæssigt niveau end den hidtidige tyrebase, hvilyversundhed Avlsværdivurderingen for yversundhed er baseret på diagnoser af yverbetændelse, celletal og bedømmelse af yvereksteriør. Pr. 15. august 2010 har vi forbedret den eksisterende beregningsmetode, så der opnås mere sikre avlsværdital på køer og tyre. Målet er at reducere antallet af behandlinger. Testdagsmodel for celletal Den hidtidige model var en tyremodel og det var således kun tyrene som fik avlsværdital. I den nye model er indført to forbedringer. Den nye model for yversundhedsegenskaberne er en Animal Model, hvilket vil sige en model der udnytter alt slægtskab mellem dyr. Det medfører, at både tyre og køer får beregnet avlsværdital. Den nye model bruger desuden registreringer af celletal på hver enkelt kontroldag, i stedet for et gennemsnitligt celletal over hele laktationen. Dette betyder, at der i modellen kan korrigeres mere præcist for miljømæssige påvirkninger. Eksempelvis bliver der korrigeret mere fintmasket for ændringer i kvaliteten af foder, skiftende vejr eller ændringer i sundhedstilstanden i besætningen over året. Med de nye forbedringer af modellen ligner modellen for celletal den model der bruges til ydelse. En yderligere forbedring er, at arvbarheder og avlsmæssige sammenhænge mellem egenskaber er blevet genberegnet. Egne registreringer indgår i køers indekser Køernes avlsværdital for yversundhed var tidligere udelukkende baseret på afstamningsoplysninger. Som følge af at der anvendes en mere avanceret model, vil køerne nu få avlsværdital som er baseret på deres egne registreringer af behandlinger, celletal og yvereksteriør. Det medfører, at køernes indekser for yversundhed ændrer sig betydeligt ved denne avlsværdivurdering. Dette vil især være tilfældet i Danmark og Sverige. I Finland har der hidtil været anvendt en testdagsmodel for celletal siden Den nye model bruger registreringer af celletal på hver enkelt kontroldag, i stedet for et gennemsnitligt celletal over hele laktationen. Desuden anvendes nu en Animal Model, der udnytter alt slægtskab. > Avlsnyt

10 Tabel 1. Vægte i indekset for yversundhed Egenskab Vægt CM11 (1. laktation tidlig) 0,25 CM12 (1. laktation sent) 0,25 CM2 (2. laktation) 0,30 CM3 (3. laktation) 0,20 Tabel 2. Sammenhæng mellem indeks for yversundhed i maj 2010 og august 2010 Danmark Sverige Finland RDC 0,94 0,95 0,96 Holstein 0,94 0,94 0,95 Jersey 0,88 ket betyder, at indekserne falder for både køer og tyre. For RDC (SRB, RDM og finske Ayrshire) er dette generelle fald på 1,8 indeksenheder. For Holstein er faldet på 5,8 indeksenheder, mens det for jersey er på 4,3 indeksenheder. Det er vigtigt at huske på, at denne ændring ikke påvirker rangeringen af tyre eller køer, kun indeksernes niveau. For DRH er ændringerne større end for Holstein. Det skyldes at DRH og Holstein køres sammen nu det var ikke tilfældet tidligere. Egenskaber i yversundhed De egenskaber som indgår i beregningen af yversundhed er de samme som hidtil. Den model som anvendes inddeler yverbetændelse i fire grupper afhængig af hvornår sygdommen indtræffer. Registreringer fra de første tre laktationer indgår i beregningen af avlsværdital: 15 dage før kælvning indtil 50 dage efter kælvning i første laktation (CM11) 51 dage efter kælvning indtil 300 dage efter kælvning i første laktation (CM12) 15 dage før kælvning indtil 150 dage efter kælvning i anden laktation (CM2) 15 dage før kælvning indtil 150 dage efter kælvning i tredje laktation (CM3) Registrering af yverbetændelse er opdelt i forskellige perioder, fordi der synes at være forskellige genetiske baggrunde i yverbetændelse afhængig af hvornår den forekommer i en kos levetid. Kåring af foryvertilhæftning og yverdybde, samt celletallet anvendes fordi det har en avlsmæssig sammenhæng med forekomsten af yverbetændelse og dermed kan give en højere sikkerhed på indekset for yversundhed. Indeks for yversundhed Avlsværditallene for yversundhed i de fire grupper - CM11, CM12, CM2 og CM3 - vægtes sammen i det samlede indeks for yversundhed. Avlsværditallene i de fire grupper vejes sammen med de vægte der er vist i tabel 1. Vægtene er de samme som tidligere. Effekt på indekset for kvier og køer Ændringer i model påvirker rangeringen af tyre og køer. Sammenhængen mellem avlsværdital for yversundhed beregnet i maj 2010 og august 2010 er dog høj for tyrene. De afprøvede tyre vil derfor kun omrangere i mindre omfang - se tabel 2 "Sammenhæng mellem køernes avlsværdital i maj 2010 og august 2010" er moderat (0,60-0,70), hvilket er forventeligt, da det tidligere indeks udelukkende var baseret på afstamning, mens der i det nuværende også indgår registreringer fra køerne selv. I Finland blev der tidligere offentliggjort et indeks for celletal for køerne. Dette indeks var baseret på registreringer af celletallet på den enkelte kontroldag. Dette indeks er blevet erstattet af det nye yversundhedsindeks. Sammenhængen mellem det gamle finske indeks for celletal og det nye indeks for yversundhed er 0,91-0,92 for køer. Minna Toivonen, Anders Fogh, Anki Roth Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet ved Direktoratet for FødevareErhverv har deltaget i finansieringen af denne aktivitet. Magnus Lindberg - ny direktør for Husdyrforeningen Sverige Magnus Lindberg er udnævnt til direktør for Husdyrforeningen Sverige. Magnus Lindberg er agronom med speciale i økonomi og i dag direktør for Svenska Husdjur ligesom han tidligere har været direktør for Dala-Gävle Husdjur. Han har også erfaring som økonomisk rådgiver og landdistrikstudvikler indenfor Hushållningsselskapet. Magnus er 42 år, gift og bosat i Kungsgården, Gästrikland. Magnus tiltrådte den 1. august 2010 i Husdyrforeningen Sverige, og han vil også være direktør i Svenska Husdjur indtil denne overtages af Husdyrforeningen Sverige den 1. januar Husdyrforeningen Sverige er en nydannet forening som vil overtage Svenska Husdjur, Hansa Husdjur og Freja Husdjur samt Norrmejeriers husdyrsvirksomhed fra og med den 1. januar I øjeblikket diskuteres det om også Växa Halland skal fusionere med den nydannede forening. Lars Nilsson udtaler fra bestyrelsen: Vi byder Magnus velkommen som direktør i den nydannede forening, og er overbevist om, at han er den rette person til at lede arbejdet med at udvikle husdyrforeningen, i form af service og rådgivning til os mælke- og kødproducenter Avlsnyt

11 Nyt nordisk indeks for holdbarhed Overgangen fra national til nordisk avlsværdivurdering for holdbarhed har stor indflydelse på avlsværditallene. For de nuværende tyre har de fleste ændret sig med 2-6 indeksenheder, men enkelte vil ændre sig med op til indeksenheder. Dette betyder, at der har fundet en omrangering af tyrene sted. Størrelsen af ændringer har været størst for tyre afprøvet i Danmark. Det tidligere indeks for holdbarhed blev beregnet særskilt i Danmark, Sverige og Finland. Et fælles nordisk indeks for holdbarhed er dog blevet offentliggjort siden oktober 2008, hvor NTM blev indført. Dette indeks blev beregnet som gennemsnittet af danske, svenske og finske nationale indeks, og det var en midlertidig løsning, der nu er erstattet af et fælles holdbarhedsindeks. Ændringer i model og egenskabsdefinition I Danmark og Finland er tidligere anvendt modeller, der er specielt designet til overlevelsesegenskaber, mens Sverige brugte en lineær model - samme slags model, der bruges for andre egenskaber. Desuden var avlsværdital for holdbarhed tidligere udtrykt på forskellige måder. I Danmark og Finland blev de offentliggjort som såkaldt funktionel levetid, hvilket indebar, at levetiden var korrigeret for niveau for ydelse. I Sverige blev levetid ikke korrigeret for ydelse. Dette kaldes produktiv levetid. Begge typer af indekser er udtryk for avlsmæssigt niveau for holdbarhed - bare udtrykt ved forskellige aspekter af holdbarheden. Ikke desto mindre er ukorrigeret holdbarhed lettere at forstå, > Den nye model for holdbarhed er meget lig den tidligere svenske model, hvor de offentliggjorte indeks for holdbarhed ikke er korrigeret for ydelse. Dette kaldes produktiv levetid. Her sensommerfoto af Tomteby-datter fra Henrik og Hans-Olof Johansson, Borgholm. Ydelse i tre laktationer kg EKM og hun producerer fortsat med lavt celletal! Avlsnyt

12 fordi forskelle i døtrenes levetid mellem tyre afspejles mere direkte i dette indeks. Den nye model for holdbarhed er meget lig den tidligere svenske model, hvorfor de offentliggjorte indeks for holdbarhed ikke er korrigeret for ydelse. Genetisk base er ændret Ændringen til fælles nordisk model markerer også et skift i den genetiske base. Tidligere blev avlsværdital udtrykt i forhold til nationale tyre som var 7-9 år gamle. Denne base efterlignede en kobase, fordi disse tyre er fædre til køer født for 3-5 år siden. Denne base afspejler dog ikke, at enkelte brugstyre anvendes meget kraftigt. I dag er den genetiske base en kobase. Basen består af alle nordiske køer født for 3-5 år siden. Kobasen har højere avlsmæssigt niveau end den tidligere base, hvilket betyder, at indekserne generelt falder for både tyre og køer. For RDC (SRB, RDM og finsk Ayrshire) er faldet på to indeksenheder. For Holstein og DRH er faldet på 6,5 indeksenheder, og for jersey er det på seks indeksenheder. Det er vigtigt at huske på, at denne ændring ikke påvirker rangeringen af tyre, men udelukkende størrelsen af indekserne. Ny lineær model for holdbarhed I modellen for holdbarhed indgår fem egenskaber: Dage fra 1. kælvning til udgangen af 1. laktation - max 365 dage i første laktation Dage fra 1. kælvning til udgangen af 2. laktation - max 365 dage per laktation Dage fra 1. kælvning til udgangen af 3. laktation - max 365 dage per laktation Dage fra 1. kælvning til udgangen af 4. laktation - max 365 dage per laktation Dage fra 1. kælvning til udgangen af 5. laktation - max 365 dage per laktation I indekset for holdbarhed indgår udelukkende dage fra 1. kælvning til afslutning af 3. laktation. De andre egenskaber er kun inkluderet til at få højere sikkerhed. Ændringer er størst i Danmark Den samlede effekt af ny model og ny genetisk base på indeksernes niveau og rangeringen af tyre er store. Ændringerne er dog ikke ens i alle lande. En landevis beskrivelse af ændringernes effekt kan findes nedenfor. Positiv sammenhæng mellem frugtbarhed, sundhed og ydelse Selv om det nye holdbarhedsindeks på nogle punkter er forskellig fra det tidligere, er sammenhængen med andre egenskaber i avlsarbejdet i høj grad ens. Det nye indeks har således positiv avlsmæssig sammenhæng med frugtbar- hed, sundhed og malkeorganer. Den væsentligste forskel fra det tidligere indeks er, at det nye indeks har positiv sammenhæng med ydelse. Holdbarhed var den sidste egenskab, der blev beregnet nationalt. I dag bliver alle avlsværdital således beregnet fælles nordisk. Anders Fogh, Anki Roth og Minna Toivonen Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet ved Direktoratet for FødevareErhverv har deltaget i finansieringen af denne aktivitet. Ændringer i Danmark For tyre født fra er sammenhængen mellem det tidligere holdbarhedsindeks og det nye ca. 0,80 for RDM, Holstein og jersey. For RDM og jersey betyder det, at blandt tyre i top 50 ved avlsværdivurderingen i maj er der kun der stadig er i top 50 efter overgangen til et nyt holdbarhedsindeks. Med andre ord er tyre erstattet med andre tyre. For Holstein er effekten endnu større. For Holstein er det kun 20 tyre i top 50 for holdbarhed som stadig er i top 50, mens 30 tyre er udskiftet. Ændringer i Finland For tyre født fra er sammenhængen mellem det tidligere holdbarhedsindeks og det nye ca. 0,80 for Ayrshire og Holstein. For Ayrshire betyder det, at blandt tyre i top 50 ved avlsværdivurderingen i maj er der kun 27 der stadig er i top 50 efter overgangen til et nyt holdbarhedsindeks, mens 23 er udskiftet. For Holstein er 36 tyre stadig i top 50, mens 14 tyre er nye. Ændringer i Sverige For tyre født fra er sammenhængen mellem det tidligere holdbarhedsindeks og det nye ca. 0,85 for SRB og Holstein. For SRB og Holstein betyder det, at blandt tyre i top 50 ved avlsværdivurderingen i maj er der kun der stadig er i top 50 efter overgangen til et nyt holdbarhedsindeks, mens er udskiftet Avlsnyt

13 Nötcenter Viken På Viken kombineres i dag den seneste teknik inden for genomisk selektion, avlsværdivurdering og sæd. Vi kan derfor tilbyde embryoner efter højt genomisk testede køer og kvier, insemineret med afkomsprøvede eller GenVikPLUS-tyre. I visse tilfælde findes de også i X-Vik version med 90% chance for at få en kviekalv. SRB donorer 2725 Viken Hanna (Andersta x Orraryd) +19 Opdrætter: Viken 2725 Viken Hanna er en højt genomisk testet Andersta-datter. Hun er positiv for ydelse, fødselsindeks, lemmer og temperament. Hanna har kælvet én gang på Viken og har malket i 245 dage: kg EKM og super yversundhed. Moren 703 V Stora Lundby Hanna blev indkøbt som kvie til Viken fra Stora Lundby i Vallentuna og hun har indtil videre kælvet tre gange på Viken. Som andenkalvsko blev hun eksteriørbedømt med helhed 83 og har i 2,1 år kg EKM. Der er embryoner af skylningstyren Vokke og de sælges med prisgaranti på en født tyrekalv Viken Slättökull Taga (Tålebo x Orraryd) +16 Opdrætter: Bröd. Nyström, Bredaryd 5439 V Slättökull Taga er opdrættet hos brødrene Nyström i Bredaryd. Taga har kælvet en gang på Viken og er det dyr efter Tålebo som har højst genomisk avlsværdi i hele VG uanset køn. Taga er positiv for mælk, procenter, kælvninger, malkbarhed og temperament. Moren 404 Taga malkede i 1,3 år med kg EKM og blev eksteriørbedømt med helhed 81. Mormoren 276 Taga producerede i 5 år, kg EKM. I dag har vi ét embryon med skylningstyr Isäsen med prisgaranti på født tyrekalv. Holstein donorer 9039 Viken Store Arbjerg Tine (Toystroy x T Najade) +17 Opdrætter: Suntetorps Säteri AB, Skara 9039 V Store Arbjerg Tine ET er resultatet af en embryonimport fra Danmark fra Karsten Sig i Ulfborg. Mormoren var en af de bedste ungtyredøtre efter toptyren RGK Bob er nu bedømt på Viken med helhed 82. Hun er genomisk testet og er det højst vurderede Torystory-afkom i Sverige. Tine er positiv for ydelse og procenter, krop, lemmer og temperament. Vi har aktuelt et embryon efter skylningstyren D Zeus X-Vik til salg, hvilket giver 90% chance for at få en kviekalv. For mere information om dyrene og mere aktuel information om embryonlager, besøg For reservation og bestilling af embryoner, kontakt Ann Tidström, eller ann.tidstrom@vikinggenetics.com Viken Hanna (Andersta x Orraryd) Viken Slättökull Taga (Tålebo x Orraryd) Viken Store Arbjerg Tine ET (Toystroy x T Najade) Genomisk profil Mælk Fedt Prot 2725 Hanna Fødselsindeks Kælvningsindeks Yversundhed Øvrig sundhed Holdbarhed Y-indekbarhed Frugt- Lem- Krop mer Yver Malkbarhed Temp NTM 5439 Taga Genomisk profil Mælk Fedt Prot 9039 Store Arbjerg Tine Y-indeks Fødselsindeks Frugtbarhed Kælvningsindeks Yversundhed Krop Yver Øvrige sundhed Holdbarhed Lemmer Malkbarhed Temp NTM Avlsnyt

14 Nyt fra VGI Stor interesse for X-Vik i USA Interessen for kønssorteret sæd fra vores jerseytyre er rekordstor i USA. Hidtil i år har vi eksporteret doser X-Vik efter Q Impuls, og nu er vi ved at sende doser X-Vik efter DJ May og DJ Give. Det er måske ikke så underligt at interessen for X-Vik efter vores tyre er stor. Impuls er kåret rigtig flot i USA og mange besætninger er vilde med deres Impuls-døtre. Jerseytyrene fra Viking ligger meget højt rangeret i USA med DJ Zuma i den absolutte top. I maj skiftede VGI distributør for jersey og nu sælges sæden via Select Sires hvilket indtil videre ser meget lovende ud. I juni var VGI medarrangør af et møde om krydsning i Italien med 130 deltagere fra 12 lande. ProCross er et krydsningsprogram mellem racerne Holstein, SRB og Montbeliarde. Vi så fantastiske køer med meget flotte resultater for såvel frugtbarhed, holdbarhed som produktion. Danish Jersey your golden future! Danish Jerseys are on the leading edge among the world s Jersey population for fat and protein percentages and yields. An outcross to most other Jersey populations, Danish Jerseys are internationally famous for longevity and are respected worldwide to be an efficient, healthy and durable cow with high components. Give your herd the international edge by including Danish Jersey sires. T H E P R O F I T A B L E C H O I C E Your distributor: Phone: (614) Fax: (614) Jersey ads.indd Fremgangsrigt ProCross møde i Italien Den første uge i juni arrangerede VGI sammen med Coopex, Montbeliarde og vores distributør Genesi Project et internationalt møde om krydsning i Cremona, Italien. Interessen for det to-dages program var stor og konferencen havde 130 deltagere fra 12 lande. Den første dag var der tre besætningsbesøg hos besætninger som anvender SRB og Montbeliarde til krydsning. Vi så fantastiske køer med meget flotte resultater for såvel frugtbarhed, holdbarhed som produktion. 1 Dag to var mere teoretisk, hvor Les Hansen fra universitetet i Minnesota præsenterede de seneste resultater for krydsning i Californien (se Avlsnyt 3-10) og forsker Morten Kargo Sørensen præsenterede krydsningsresultater fra Danmark. Et værdsat indslag var præsentation fra kvægbrugere fra Oakdale, Californien i USA der fortalte om deres erfaringer med krydsning. Noget af det vigtigste fra et sådant møde er, at folk fra forskellige lande får mulighed for at møde hinanden og udveksle erfaringer i dette tilfælde om krydsning med SRB, Holstein og Montbeliarde ifølge det system, vi markedsfører som ProCROSS. Flot første halvår for eksporten Eksporten fra VikingGenetics har været flot i første halvår. I de første seks måneder har vi eksporteret doser, hvilket er 33% mere end i samme periode i fjor. Der er væsentligt større jerseyeksport i år, hvilket blandt andet kan forklares med, at vi har skiftet distributør i USA samt en stor forøgelse i Sydafrika. Størstedelen af eksporten er fra de røde racer der er øget med 16%, men vi har også haft stor eksport af kødkvægssæd i Ser vi på indkomst er racefordelingen: 48% RDC, 24% Holstein, 24% jersey og 4% kødkvæg. De største markeder er Holland, USA, Norge, Storbritannien og Tyskland. De mest eksporterede tyre er: Peterslund doser Gunnarstorp doser Q Impuls doser DJ Zuma doser Orraryd doser VikingGenetics Australia VikingGenetics International har åbnet sit første datterselskab - VikingGenetics Australia der skal sælge Vikings produkter i Australien. Vi starter med Holstein og jersey og i VG Australien arbejder Anna Norgren og Erik Thomson. Interessen for sundhedsprofilen er stor i Australien og de folk vi møder, er meget positive, siger Erik. Der er de seneste år sket en stor forandring, hvor sundhedsegenskaberne i dag er meget efterspurgte. Det er derfor en stor tilfredsstillelse at kunne tilbyde skandinaviske tyre. VG Australien vil profilere vores tyre på vores unikke sundhedsprofil og NTM. Den brede og førsteklasses produktportefølje fra VikingGenetics gør selskabet meget konkurrencedygtigt. Arbejdet i Australien foregår primært via repræsentanter som sælger sæd mange steder fra. Disse repræsentanter er en meget vigtig gruppe for os at påvirke og sælge vores tyre til. Derfor er det værdifuldt at Anna og Erik så brændende interesserer sig for køer og desuden har stor kendskab til det skandinaviske sy Avlsnyt

15 CRV satser på såvel renavl og krydsning CRV er naturligt dominerende på hjemmebanen med deres helt egen pavillon som imponerer enhver gæst. I CRV-pavillonen var der udstilling af 10 afkomsgrupper af CRV s mest aktuelle tyre indenfor de racer de har i porteføljen samt udstilling af krydsningskøer med Holstein som morrace krydset med Brown Swiss, SRB, MRIJ og Simmental. I Holland er man helt åben omkring krydsningens indflydelse på sædefterspørgslen, og markedet for krydsning er stigende. Den seneste opgørelse i Holstem. Australien er det marked, hvor vi har været i længst tid, men vi har primært været kendt for vores røde racer. For effektivt at markedsføre hele vores portefølje og vores unikke profil er et nystartet selskab en stor fordel. VG Australia deltog på ARDBs (Aussie Red Dairy Breed) vintermøde for at præsentere det nye selskab. Thure Bjerketorp, avlsrådgiver og eksteriørbedømmer i Svenska Husdjur, var indbudt til at fortælle om eksteriørbedømmelsen i Sverige. Det hele resulterede blandt andet i, at man fremover kommer til at anvende stort set samme optimum ved sammenvejning af de liniære egenskaber, som vi bedømmer i Norden. VGI har åbnet sit første datterselskab - VikingGenetics Australia der skal sælge Vikings produkter i Australien. Anna Norgren og Erik Thomson arbejder for VG Australia. Interessen for sundhedsprofilen er stor i Australien og de landmænd vi møder, er meget positive, siger Anna og Erik. VGI på NRM-Show i Holland Ca gæster besøgte NRM (All - Holland Dairy Show) den juni. Udstillingen - der afholdes hvert andet år - henvender sig til professionelle mælkeproducenter. I Holland er NRM særdeles vigtig som salgsmesse for tyresæd. Det er ikke ualmindeligt at de hollandske producenter på NRM køber sæd til et halvt års forbrug! Omkring halvdelen er gæsterne er fra andre dele af Europa, men der er også gæster fra oversøiske lande. VGI har egen stand på NRM en udstilling på 40 m 2 med stor søgning og interesse. VGI havde i samarbejde med distributørerne i Holland lavet en kampagne for X-Vik sæd hvilket gav stor interesse blandt de hollandske kunder for at besøge VGI-standen. land viser, at 20 procent af malkekvægbestanden deltager i en eller anden form for krydsningsprogram. I øjeblikket anvender 30 procent af mælkeproducenterne krydsning i en eller anden udstrækning. Helt aktuelt krydses op mod 10 procent af alle Holstein-køer med en anden malkerace i Holland. Trenden for krydsning forventes at stige over de kommende år. VGI og COPEEX - PROCROSS I Holland promoveres PROCROSS som er et internationalt anerkendt krydsningsprogram understøttet af universitetet i Minnesota. PROCROSS er i henhold til internationale studier det bedste krydsningsprogram for malkeracer målt på totaløkonomi. I al enkelthed går programmet ud på at frembringe en trerace -krydsning bestående af Holstein x Montebeliarde x SRB i rotationskrydsning. Holland - et vigtigt marked De seneste 12 måneder har VGI eksporteret doser til Holland heraf er 700 doser X-Vik. Langt hovedparten af den eksporterede mængde er SRB-sæd som anvendes i krydsningsprogrammerne. Fremadrettet vil VGI øge intensiteten i markedsføringen i Holland yderligere og planen er da også at være med på NRM igen i Genomisk selektion i verden og i Norden Interessen for genomisk selektion er stor i hele verden. Ved den 9. verdenskongres for anvendt husdyrgenetik i Leipzig i begyndelsen af august var genomisk selektion det emne med flest indlæg. Nordiske forskere var godt repræsenterede og mange præsentationer kom fra Danmark, Finland og Sverige. Flere af disse foredrag er resultatet af et intensivt nordisk samarbejde mellem universiteter og forskningsinstitutioner i Norden. På verdenskongressen var der også mange indlæg der handlede om sundhedsegenskaber. Det er ofte udenlandske forskere som kommenterer de unikke forudsætninger, vi har i Norden med rutinemæssig indsamling af oplysninger om dyrlægebehandlinger. Flere indlæg drøftede også forudsætningerne for at inkludere nye egenskaber i avlsmålet - f.eks. mælkens koaguleringsevne, fodereffektivitet, dyrenes klimapåvirkning eller måder for bedre udnyttelse af allerede tilgængelig information såsom celletalsregistreringer. Et eksempel på et nyt forskningsprojekt der kombinerer genomisk selektion og nye egenskaber er avlsværdivurdering baseret på genomiske data for en mere miljøvenlig mælkeproduktion. Idéen er at undersøge under hvilke forudsætninger det er lønsomt at anvende genomisk selektion for egenskaber som er dyre at måle i stor skala i ydelseskontrollen, men som kan registreres i specielle kontrolbesætninger. Projektet er finansieret af Stiftelse Lantbruksforskning i Sverige og vil finde sted ved SLU i Uppsala. Forskere fra Danmark og Finland vil også indgå i projektets styregruppe. Et andet eksempel er det danske Milk Genomics projekt, hvor hovedformålet er at identificere variationer i køernes genetiske baggrund af betydning for mælkens funktionalitet, sundhedsmæssige egenskaber og sammensætning. Projektaktiviteterne koordineres på tværs af Sverige, Finland og Danmark. HS Avlsnyt

16 Holstein jersey RACEUDVALG Formand Erik Hansen, Rødding T: M: Næstformand Kaj Fredrikson, Kode T: M: Næstformand Jari Loponen, Kuru T: Anders Dahlgård, Roslev T: M: Jan Duchwaider, Skibby T: M: Anton Hammershøj, Hobro T: M: Lars-Inge Gunnarsson, Laholm T: M: Knud J. Nielsen, Glejbjerg T: M: Casper Pedersen, Bindslev T: M: Anna Lappalainen, Siilinjärvi T: Anna-Karin Aaby-Ericsson, Alvesta T: Nyt fra Holstein Nye beregningsmetoder i NAV Som beskrevet i de indledende afsnit i Avlsnyt har der denne gang været større ændringer på NAV-avlsværditallene som følge af model og baseskift for egenskaberne holdbarhed og yversundhed. I gennemsnit falder Holstein-tyrene 6,5 enheder i holdbarhed og 5,8 enheder i yversundhed. Dette bevirker et gennemsnitligt fald på ca. tre NTM-enheder. Årsagen til faldene er, at den tidligere base bestående af to årgange af afprøvede tyre avlsmæssigt ikke er på højde med den nye reelle kobase bestående af alle nordiske Holstein-køer på 3-5 år. Det viser samtidig, at vi i vores udvælgelse af brugstyre har været konsekvente til at finde tyre der er overlegne for yversundhed og holdbarhed til gavn for de nordiske mælkeproducenter. For yversundhed er der beregnet nye genetiske parametre. Øget arvbarhed for mastitis, højere laktationsarvbarhed for celletal (i kraft af den nye testdagsmodel) og lavere genetisk sammenhæng mellem yveregenskaber i første laktation og mastitis i senere laktationer end hidtil antaget er årsag til de omrangeringer blandt tyrene. De største ændringer ses hos yngre tyre med ekstremt niveau for foryvertilhæftning og yverdybde netop de to eksteriøregenskaber der indgår som korreleret information. Dette skyldes, at alle de nævnte ændringer medfører, at mastitisbehandlinger og celletal vægter relativt mere i forhold til yvereksteriør i det nye avlsværdital for yversundhed for især de unge tyre. Eksempelvis falder D Export fra 124 til 109 i yversundhed og B Rock fra 110 til 97. Det nye forbedrede indeks for holdbarhed betyder, at der ikke længere korrigeres for ydelse. Det bevirker, at meget ydelsesstærke tyre generelt vil stige og ydelsesmoderate afstamninger vil falde. Fx stiger en tyr som D Oscar fra 107 til 116 i holdbarhed, mens vi modsat ser en tyr som V Erik, der falder fra 129 til 118. Genomisk selektion Vi har siden sidst fået integreret informationen fra ekstra udenlandske referencetyre via EuroGenomics projektet og har nu afprøvede tyre i facitlisten. Dette har øget sikkerheden med ca. 10% for de enkelte egenskaber. Specielt har vi fået lettere ved at få forklarlige resultater på udenlandske afstamninger, der ikke figurerer meget blandt de nordiske Holstein-tyre. Ved seneste testrunde i juli fik vi svar på 178 tyrekalve, hvoraf vi købte 49 med 26 forskellige fædre. Ny pris på genomiske tests Det har nu kunnet lade sig gøre at opnå en mere fordelagtig pris på 50K chippen der benyttes til de genomiske tests. Det betyder, at vi nu kan sænke prisen med kr. 400 på de RACEMEDARBEJDERE Avlsleder Lars Nielsen T: M: lan@vikinggenetics.com Claus Langdahl T: M: cla@vikinggenetics.com Kenneth Byskov T: M: kby@vikinggenetics.com En imponerende gruppe efter F Engard på Landsskuet 2010.

17 Holstein jersey Hyggelig Landsskuestemning i hal Q Kirsten Kjær mønstrer sin flotte Derby-kalv Tirsvad Armstead Whisper på Landsskuet. Gruppen efter O Zenith løb med sejren om bedste afkomsgruppe på Landsskuet genomiske tests til kr blodprøvegebyr på kr Det forventes desuden, at vi inden længe får introduceret en ny mindre chip med markører i stedet for de hidtidige ca markører. Via specielle beregningsmetoder kan man transformere informationen fra de markører op på et niveau der er næsten lige så beskrivende som de markører. Sikkerheden på de heraf følgende genomiske avlsværdital vil derfor kun være moderat lavere. Til gengæld vil prisen være væsentlig lavere end for den kendte 50K test. Samtidig arbejdes der også med en ny og større test med ca markører. En væsentlig dyrere test, som vi primært forventer at bruge på referencetyre. Finsk Holstein klarer sig flot Ved opstarten af VikingGenetics blev der i nogle tilfælde stillet spørgsmålstegn ved, om de finske Holstein-tyre overhovedet ville få et ben til jorden i konkurrence med de svenske og danske. Denne frygt må siges at være gjort til skamme. På brugsplanen har vi pt. Rakuuna, der på nuværende tidspunkt må betragtes som vores bedste tyr med andengenerationsdøtre. Der er meget lovende kommentarer fra alle tre nordiske lande - og tallene taler for sig selv! På den genomiske front ser vi også nogle rigtig flotte resultater. Ved seneste genomiske testrunde var 11 af de 49 udvalgte tyre finske og vi har ved alle runder indkøbt finske tyrekalve i et antal, der minimum svarer til den finske andel af Holstein-køer i Viking. Viking til tops på den amerikanske rangering Ved forrige Interbull-kørsel opnåede Viking-tyre en rigtig flot placering i toppen af den amerikanske hitliste. Ved Interbulltallene i august er rangeringerne blevet endnu flottere! Blandt de 28 tyre der har over 600 i NM$-indekset (amerikansk totalindeks) er de otte tyre fra VikingGenetics. Vi er dermed den kvægavlsforening der har flest tyre med i toppen. På de følgende pladser følger Select Sires med fem og CRI med fire. Blandt de øvrige europæiske lande findes der tre fra Holland, to fra Frankrig og en fra Tyskland. Svensk Holstein årsmøde i Jönköping I år var Jönköpings Holstein-forening værter for årsmødet. Årsmødet forløb godt og der var genvalg til den nuværende bestyrelse. VikingGenetics var med som hovedsponsor og havde derfor stand på Hundshult - en af de tre gårde som blev besøgt om eftermiddagen. På Hundshult blev der fremvist afkom efter Viking-tyre og der var forfriskninger til de fremmødte. Viking afkom klarer sig flot på Landsskuet Den traditionsrige konkurrence på Landsskuet i Herning mellem afkomsgrupper efter danske og udenlandske tyre blev en hård duel mellem grupperne efter O Zenith og F Engard, med Zenith som den endelige vinder. Begge grupper var af fantastisk kvalitet og den udenlandske dommer Tom Kelly viste da også stor beundring over, at en dansk tyr som F Engard kunne matche de udenlandske eksteriørafstamninger. Specielt når det tages i betragtning at disse køer ikke er lavet med dyrskue for øje. Imponerende - det ses ikke mange steder i verden kommenterede han. Der er stadig sæd til rådighed efter både F Engard og O Zenith. Avlsnyt

18 Holstein jersey Dyrevelfærd og super genetik Hos Lisbeth Klinge er både dyrevelfærd og genetik i top. Resultaterne taler deres tydelige sprog: positivt genomisk testede dyr, høj ydelse, super sundhed og senest guldkoen på Landsskuet i Herning. Lisbeth med datteren Lene Avlsmålet hos gdr. Lisbeth Klinge (50), Knebel, stemmer fint overens med vægtningen af NTM. Jeg ønsker køer, der er sunde, lette at få med kalv og kælver uden problemer. Kort sagt den problemfrie ko. Med kvalitetsfoder på foderbordet skal ydelsen nok komme af sig selv, fremhæver Lisbeth, der blev alene på gården for knap et år siden, da hendes mand Jens døde. En gennemsnitsydelse på kg mælk af 75 køer, celletal på og kun 11 tilfælde af yverbetændelse de sidste 12 mdr. beviser at der er hold i påstanden. Siden Lisbeth kom på slægtsgården i 1987 er der primært anvendt danske tyre med højt S-indeks og nu NTM. Tidligere havde vi kun få tyremødre, da ingen af køerne skilte sig væsentligt ud fra gennemsnittet. Det har ændret sig med genomisk selektion, siger Lisbeth. En af de familier som har gjort det allerbedst, stammer fra ko 1136 Klinge Funkis Fraja (T Funkis x T Digital). Hun er født i 1999 og har nu otte laktationer med over kg mælk og kg F+P i gennemsnit. Tyr 1961 (Rakuuna x ko 1806 Toystory x ko 1645 Oman Justi x ko 1300 T Lambada x Fraja) tester positivt og er godkendt til indsættelse i Viking. Samtlige fire generationer af køer i familien producerer i bedste velgående i besætningen (se foto). Også andre kolinjer tester positivt i besætningen. Det gælder f.eks. de to GenVikPLUS-tyre VH Bento (D Banker x ko 1641 Oman x ko 1208 Funkis) og VH Raage (Roumare x ko 1597 RGK Bob x ko 1247 Funkis). Herudover er der flere positivt testede kontraktdyr: 1870 (Ränneslöv x ko 1597 RGK Bob) og 1905 (Banker x ko 1641 Oman) der er helsøster til VH Bento. Desuden er der en række positivt testede kalve fra Klinge-besætningen bl.a. Planet x Billion x 1641 Oman. På ko 1641 Oman er der ud over VH Bento en Gotfred-søn, og på ko 1597 RGK Bob er der udover VH Raage en Ränneslöv- og en Toystory-søn. D Elv (VAR Elvis x V Bojer 1208 Funkis) er med NTM +24 den hidtil eneste afprøvede tyr fra Lisbeth Klinge. Men med de mange positivt genomisk testede dyr er der mere i vente i de kommende år. Insemineringsstrategi Lisbeth laver sin insemineringsplan sammen med avlsrådgiver Bjarke Kristensen, og i dag er der lidt større spredning i tyrevalget end tidligere. Jeg bruger primært Viking-tyre og supplerer med udenlandske tyre for at lave lidt anderledes afstamninger. Det er vigtigt at holde indavlen på et lavt niveau. Vi bruger ca. 20% GenVikPLUS-tyre men derimod lidt færre ungtyre end tidligere - ca %. Dette er helt i tråd med anbefalingerne fra Viking. Lisbeth venter gerne med opstart af inseminering til tre måneder efter kælvning, og malker køerne rigtig me Avlsnyt

19 Holstein jersey get, venter hun lidt længere. Hun skeler også til laktationskurvens form og kender i det hele taget sine køers cyklus rigtig godt. Favorittyre Tyre, der har gjort det rigtig godt i besætningen er T Funkis, V Bojer, V Exces, Oman Justi, VGroovy BL og D Banker. Funkis er så helt afgjort blandt Lisbeths favorittyre, når det gælder sundhed og frugtbarhed. Exces-køerne er lette at malke og fungerer rigtig godt i stalden. Lisbeth er sikker på at de bliver gamle - selvom de måske ikke er deciderede dyrskuekøer. Groovy-døtrene har meget roligt temperament og Lisbeth har allerede anvendt nogle af Groovys sønner som GenVikPLUS-tyre. Oman Justi fremhæver Lisbeth for døtrenes suveræne frugtbarhed. Det underbygges af, at de seks døtre der er i besætningen ikke er løbet om en eneste gang! Lisbeth venter sig også meget af de mange Bankerdøtre, der er på vej ikke mindst i lyset af den tilfredshed hun har med V Bojer, der er far til D Banker. Fakta 75 Holstein-køer kg mælk, 520 kg fedt, 423 kg protein Celletal: sygdomstilfælde sidste 12 mdr. Alder ved 1. kælvning: 24,8 mdr. Avlsmål: NTM 81 ha med græs, majs og korn + strandenge VAR Elvis fremhæver Lisbeth også. De Elvis-døtre, jeg har tilbage, er bestemt ikke langsomme at malke, siger Lisbeth. T James overrasker også positivt. James blev anvendt i forbindelse med afprøvningen af kønssorteret X- Vik sæd for snart fire år siden. Drægtighedsresultaterne levede helt op til forventningerne, ligesom der kom de lovede 90% kviekalve. Grundet overskud af kvier anvender Lisbeth pt. kun X-Vik sæd i begrænset omfang. Sand i 11 år Løsdriftsstalden er 11 år gammel og var på det tidspunkt en af de første i Danmark med sand i sengebåsene. I de 11 år har vi aldrig haft en halt ko eller en ko med forbinding, siger Lisbeth stolt. Under spalterne er der skrabere og ovenpå skrabes spalterne to gange dagligt. Sand i sengebåsene giver optimal dyrevelfærd og jeg kunne aldrig drømme om anden bund end sand, slår Lisbeth fast. Skulle jeg bygge en ny stald i dag blev det helt sikkert med sand i båsene, men en stald med mere lys og luft. En ko skal have plads og specielt de svage køer kan nemt blive klemt, hvis pladsen er trang. Med pasningsniveau og sundhed i top er der løbende overskud af køer og kvier. Lisbeth sælger overskudsdyrene til levebrug, hvilket giver betydeligt bedre økonomi end at sende dyrene til slagtning. De dyr der sælges er ofte ganske udmærkede køer, men afstamningsmæssigt passer de måske ikke længere ind i besætningen. Køerne på græs om sommeren Om sommeren har køerne mulighed for at gå på græs dag og nat. Er det varmt, er de mest ude om natten og i stalden suppleres med fuldfoder bestående af majs- og græsensilage, roepiller, valset byg, C-blanding og mineraler. En rask og sund ko giver altid høj ydelse, og hvis man ingen syge køer har ja så kommer ydelsen helt af sig selv. Selvfølgelig fordrer det kvalitetsfoder i krybben. Derfor har Lisbeth konstant fokus på foderkvaliteten - lige fra mark til foderbord. En glæde at passe køer Lisbeth giver klart udtryk for at det er en glæde at passe raske og sunde køer. En syg ko tager tid og ødelægger arbejdsglæden. Jeg har let ved at se, om en ko ikke har det helt optimalt, og det vigtigste er at tage det i opløbet. Jeg sender gerne bud efter dyrlægen, hvis det er nødvendigt men ofte kan jeg selv klare det inden det kommer dertil. Det er rettidig omhu og dermed også god økonomi! runder Lisbeth af. Fem generationer i lige linje! Fra venstre: Tyr Rakuuna 1971 positivt testet til Viking, mor Toystory 1806, mormor Oman 1645, oldemor Lambada 1300 og tipoldemor 1136 Klinge Funkis Fraja. Foto: Christine Massfeller. Avlsnyt

20 Holstein jersey Nyt om Holstein-tyrene Moren til D Sol har netop rundet kg. mælk. Her er hun fotograferet i fjerde laktation. D Oscar på toppen Vi har nu endelig valgt at sætte D Oscar (Oman Justi x Juote x Lukas) på brugsplanen. Han har længe ligget helt i toppen med hensyn til NTM, og bør derfor også være en attraktiv tyr at bruge, når totaløkonomien skal forbedres. Hans akilleshæl, avlsværdital for lemmer, har dog betydet, at vi hidtil har valgt andre højt rangerende sønner efter Oman Justi til brugsplanen. Men nu hvor han kommer med et holdbarhedsindeks på 116, som er et af de absolut højeste i racen, får vi vished for, at D Oscar-køerne ikke afgår tidligt pga. lemmeproblemer. Omregnet til lineær skala er det også begrænset, hvor meget Oscar-døtrene afviger fra racens gennemsnit på lemmekaraktererne. D Oscar er tillagt hos Svend Nørgaard, Aslundgård. Moren Aslundgård Juote Musse EX-90 er helsøster til D Onsilds (NTM 32) og D Ontarios (NTM 33) mor, så kombinationen med Oman Justi på disse søstre har været værdifuld. D Oscars NTM er imponerende +39 det højeste NTM i verden for tiden - også når vi ser på internationale tyre. På den amerikanske Net Merit hitliste er D Oscar nummer fem. D Oscar er super stærk på alle egenskaber - på nær lemmer som pt. er 77. Kombineres han med D Sammy, Rakuuna, V Exces eller andre stærke lemmetyre, vil du få et rigtig fint produkt. Andre nyheder D Etoto (V Exces x VAR Calano x T Funkis) er tillagt hos Preben Gundersen, Aars, på en fantastisk VG 88 VAR Calano-datter, der producerer endnu i bedste velgående. Hendes gennemsnitsproduktion på 5,9 år er kg mælk med 497 kg fedt og 422 kg protein. Dette er kombineret med et kælvningsinterval på 12 måneder! D Etoto er en meget komplet tyr uden svagheder. Y-indekset er 123 kombineret med fantastiske lemmer (126) og udmærkede malkeorganer (105). På sundheds- og reproduktionssiden er han ligeledes i top. D Etoto ligner den V Exces-søn, vi har ledt efter med de kendte prima lemmer og ydelse kombineret med gode malkeorganer. D Obsess (Oman Justi x D Novalis x Ked Juror) er tillagt hos Finn Sørensen, Kalbygård i Låsby, på en 83 point meget højtydende Novalis-ko, der i gns. af tre laktationer gav kg mælk med 540 kg fedt og 483 kg protein! D Obsess har NTM +30 og avler meget høj proteinydelse (P-indeks 129) men lidt lav fedtprocent. Eksteriørmæssigt er det store køer med brede krydsrammer. Lemmerne er til den rette side med prima klovhældning. Hasekvalitet og knoglebygning lidt under gennemsnittet. Yverne er rigtig stærke med prima tilhæftning og passende patteplacering. Sundheds- og reproduktionsegenskaberne er også i orden. D Sol (P Shottle x T Funkis x VE Otto) er tillagt hos Per Warming, Blære, på en fantastisk EX 92 T Funkis-ko, der netop har rundet kg mælk og stadig er i topform. En af landets absolut bedste Funkis-køer nogensinde, som Per Warming købte ved besætningsophør hos Ole Sørensen i Hirtshals. D Sol er desværre BY-bærer, og blev derfor ikke anvendt som GenVikPLUStyr. Han er en tyr stort set uden svagheder. NTM på +29 er sammensat af Avlsnyt