Testdagsmodeller for ydelse
|
|
|
- Andrea Vestergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Testdagsmodeller for ydelse Tema 3 Bedre avlsværdivurdering for ydelse og reproduktion Specialkonsulent Jørn Pedersen S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Jorn
2 Testdagsmodeller for ydelse S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Jorn
3 Hvad er en testdagsmodel? Testdagsmodel: Metode til beregning af: M-, P- og F-indekset samt Y-indeks:! Data = enkeltkontrolleringer Nu: 305-dages model! Data = 305-dages ydelser eller! Data = Forventede 305 dages ydelser Mængden af data bliver næsten 10-doblet Testdags- og 305-dags model: Begge Animal model S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Jorn
4 Testdagsmodellens fordele Væsentlig forbedring af besætningskorrektion! Med kontroldagseffekter Forbedret korrektion for drægtighed! Effekt af antal dage, koen har været drægtig Flere data indgår! Alle kontrolleringer fra dag 4 til 365 indgår! Data fra flyttede køer indgår S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Jorn
5 Testdagsmodellens fordele! Vi kan undgå beregning af forventet 305 dages ydelse! Vi kan tage højde for varierende antal kontrolleringer S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Jorn
6 Andre forbedringer Uafhængigt af testdagsmodellen! Kendskab til arvelige relationer mellem ydelsesegenskaberne! Ydelse i 1., 2. og 3. laktation ikke samme egenskab men 3 forskellige! Bedre korrektion for forskelle i variation mellem besætninger S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Jorn
7 Hvad opnår vi?! Højere arvelighed! Større sikkerhed på avlsværdital! Større avlsmæssig fremgang! Størst betydning hos køer! Mere detaljeret beskrivelse S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Jorn
8 Ulemper ved testdagsmodellen! Beregningsomfanget bliver mangedoblet! Beregningsmetoder mere kompliceret! Enkle og overskuelige regne-eksempler kan ikke fremstilles S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Jorn
9 RDM Antal danske testdagsdata d-model Antal laktation Testdagmodel Antal kontrolleringer fra laktation SDM-DH Jersey DRH I alt S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Jorn
10 Kontroldagskorrektionen 305-dages model 25 Kg mælk pr. dag Normalkurve Kontrollering Forlængelse Dag S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Jorn
11 25 Kontroldagskorrektionen Testdagsmodellen Kg mælk pr. dag Normalkurve Kontrollering Kontroldagskorrektion Dag S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Jorn
12 Effekt af drægtighed 125 Gram protein pr. dag Lakt 2. Lakt 3. Lakt Drægtighedsdage S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Jorn
13 Hvad får vi ud af testdagsmodellen?! Avlsværdital for! Mælk, protein og fedt! 3 laktationer! 365 dage (dag efter kælvning)! I alt (for alle køer og tyre)! 3 egenskaber x 3 laktation x 365 dage = avlsværdital S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Jorn
14 Avlsværdital for daglig proteinydelse i 1. laktation hos 2 tyre Gram pr. dag Tyr 1: +39 kg i 305 dage Tyr 2: +41 kg i 305 dage Dage fra kælvning S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Jorn
15 Daglige avlsværdier for proteinydelse i 3 laktationer hos en tyr Gram pr. dag Lakt: +39 kg i 305 dage 2. Lakt: +39 kg i 305 dage 3. Lakt: +37 kg i 305 dage Dage fra kælvning S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Jorn
16 Hvad skal publiceres og hvordan? På udskrifter:! M-indeks: Avlsværdi for mælk! Sammenvejning af 1., 2. og 3. laktation! F-indeks: Avlsværdi for fedt! Sammenvejning af 1., 2. og 3. laktation! P-indeks: Avlsværdi for protein! Sammenvejning af 1., 2. og 3. laktation! Y-indeks som i dag - sammenvejning af M, F og P S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Jorn
17 Nye informationer Publicering: hvor - hvordan?! Avlsværdital for laktationskurvens form! Alternative avlsværdital! Avlsværdital for hver laktation Evt. forhold mellem laktationer! Avlsværdital for andre perioder end 305! Avlsværdital på bestemte dage S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Jorn
18 Hvilke ændringer forventer vi?! Afprøvede tyre! 2 indeksenheder eller mindre: 85%! 3 indeksenheder eller mindre: 95%! Køer med ydelse! 2 indeksenheder eller mindre: 75%! 3 indeksenheder eller mindre: 85% S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Jorn
19 Produktionskontrol og -styring! Nuværende nøgletal! Besætningernes miljømæssige niveau! Besætningernes avlsmæssige niveau! Nye muligheder med testdagsmodellen! Kontroldagseffekter korrigeret for aldersfordeling og laktationsstadium! Laktationskurver pr. besætning S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Jorn
20 Det nordiske perspektiv! Forening til Nordisk avlsværdivurdering! Start januar 2002! Formål! Fællesnordisk beregning af alle avlsværdital! Ydelse! Udvikling: DJF og DK i Danmark MTT og FABA i Finland! Hvornår: Efteråret 2003 S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Jorn
21 Racegrupper i Nordisk avlsværdivurdering for ydelse! Holstein! Dansk Holstein, Dansk Rød Holstein! Svensk Holstein, Finsk Holstein! Røde racer - Ayrshire! RDM, SRB, Finsk Ayrshire! (NRF)! Jersey! Dansk Jersey! (Jersey i Norge og Sverige) S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Jorn
22 Afslutning! Fællesnordisk udvikling af avlsværdital! Test hos INTERBULL i efteråret 2003! Alle køer og tyre i Norden kan sammenlignes direkte! Testdagsmodel! Højere arvelighed og sikkerhed mere fremgang! Mere detaljeret beskrivelse nye avlsværdital! Eventuelt nye redskaber til produktionskontrol og -styring S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Jorn
Godt igang med nordisk total indeks (NTM) Testdagsmodel med svenske data
Godt igang med nordisk total indeks (NTM) Testdagsmodel med svenske data Holstein og RDC: Data Model Generelle resultater Jersey: Svenske data Model Resultater Projektgruppen Jørn Pedersen & Jukka Pösö
"Teknikken" i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg
"Teknikken" i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg Nordisk avlsværdivurdering kort opsummering 3 racegrupper: Nordisk Holstein: Dansk, Svensk og Finsk Holstein samt Dansk
Testdagsmodel for ydelse
Bilag til Tema C Testdagsmodel for ydelse Testdagsmodel for ydelse Resultater fra testkørsler for Jersey v/jørn Pedersen og Jette Halkjær Jakobsen, Afdeling for Avlssystemer, Dansk Kvæg samt Per Madsen,
Teknikken i testdagsmodellen (2)
Teknikken i testdagsmodellen (2) Gert Pedersen Aamand Single trait versus multi trait Den gamle danske model Single trait en egenskabs model mælk fedt og protein separat NAV-model Multitrait fleregenskabsmodel
Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte
Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk
Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014
Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed
Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering
Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering 1 Nordisk Avlsværdivurdering Stå for avlsværdivurdering af kvæg i Finland, Sverige
Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.
Til avlsledere og avlsrådgivere August 2011 INTERBULL avlsværdital beregnet august 2011 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber
Nordisk Avlsværdivurdering status og planer
Nordisk Avlsværdivurdering status og planer Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering 1 Nordisk Avlsværdivurdering Stå for avlsværdivurdering af kvæg i Finland,
Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.
Til avlsledere og avlsrådgivere April 2012 INTERBULL avlsværdital beregnet april 2012 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber
Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.
Til avlsledere og avlsrådgivere December 2012 INTERBULL avlsværdital beregnet december 2012 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber
Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.
Januar 2010 Til avlsledere og avlsrådgivere INTERBULL avlsværdital beregnet januar 2010 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber
Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.
Januar 2008 Til avlsledere og avlsrådgivere INTERBULL avlsværdital beregnet januar 2009 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber
Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!
Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Dansk Kvægs Kongres 2007 Mandag den 26. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ulrik Sander Nielsen Dansk Kvæg, Afdeling
Blending af testdagsydelser og laktationsydelser ved avlsværdivurdering for ydelse hos malkekvæg.
Blending af testdagsydelser og laktationsydelser ved avlsværdivurdering for ydelse hos malkekvæg. Bilag til konsulentmøde om avlsmæssige aktiviteter på Landskontoret d. 16. maj 2002 Af Trine Villumsen
NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES
NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEM Store enheder Flere medhjælpere Malkerobotter eller store malkestalde Højt omkostningsniveau Højere
Frugtbarhed i avlsarbejdet
Frugtbarhed i avlsarbejdet Tema 3 Bedre avlsværdivurdering for ydelse og reproduktion Landskonsulent Ulrik Sander Nielsen S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander ! Egenskaber! Arvbarhed Disposition!
Nyheder - NAV rutine evaluering 2 maj 2013
Nyheder - NAV rutine evaluering 2 maj 2013 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed
INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE
INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE Jørn Pedersen Landskontoret for Kvæg Just Jensen Statens Husdyrbrugsforsøg Landbrugets Rådgivningscenter Maj 1996 1 2 Forord I dansk kvægavl bliver der beregnet
Bilag til Tema C Avlsværdivurdering for ydelse
Bilag til Tema C Avlsværdivurdering for ydelse Testdagsmodeller for ydelse genetiske parametre v/jette H. Jakobsen og Jørn Pedersen, Afdeling for Avlssystemer, Dansk Kvæg samt Per Madsen, Afdeling for
NTM HANDLER OM PENGE!
NTM HANDLER OM PENGE! Gert Pedersen Aamand, NAV Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEM Store enheder Flere medhjælpere Malkerobotter eller store malkestalde Højt omkostningsniveau
Nordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden
Nordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden Oversigt over ændringer fra 15. april 2005 RDM, SDM, og DRH Data fra Sverige og Finland inkluderet Ændret beregningsmetode
Nyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012
Nyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed
Krydsning et stærkt alternativ
Krydsning et stærkt alternativ Morten Kargo Sørensen og Anders Fogh Krydsning hos andre arter På New Zealand er ⅓ af køerne krydsninger 4,25 millioner malkekøer i New Zealand Betydelig krydsningsfrodighed
NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt
NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race
Malketid ud fra automatiske mælkemålere
Malketid ud fra automatiske mælkemålere Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Tidsplan Forventet 2008 Tidspunkt Resten af 2008 Forår 2009 April 2009 April 2009 Aktivitet Færdig udvikling af system til avlsværdivurdering
Nyheder - NAV rutine evaluering 2. november 2013
Nyheder - NAV rutine evaluering 2. november 13 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed
VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics
VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics Disposition Sædens befrugtningsevne Sædkvalitet Frugtbarheden med kønssorteret sæd Hunlig frugtbarhed Danske avlsværdital
Teknikken i testdagsmodellen(1)
Teknikken i testdagsmodellen(1) Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Disposition Testdagsmodellen Systematiske effekter Tilfældige dyreffekter (avlsværdier) Teknikken i testdagsmodellen(2)
Nordisk Avlsværdivurdering
Nordisk Avlsværdivurdering Maj 2005 NAV Nordisk avlsværdivurdering Hvem, hvad og hvorfor NAV NAV Etableret 01.01.2002 af: Finlands Husdjursavelsandelslag (FABA) Svensk Mjölk Dansk Kvæg GENO (Udtrådt i
Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016
Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed,
Fælles nordisk avlsværdital for vækst
Fælles nordisk avlsværdital for vækst Projektgruppe K. Johansson, U.S. Nielsen, J. Pösö, J.-Å. Eriksson and G.P. Aamand Vækst i forbindelse med malkekvæg Specialiserede slagtekalvebesætninger malkekvægs
NAV avlsværdital for Holdbarhed Jørn Pedersen og Anders Fogh
NAV avlsværdital for Holdbarhed Jørn Pedersen og Anders Fogh Projektgruppen Jørn Pedersen Jan-Åke Eriksson, Minna Toivonen, Jukka Pösö Ulrik S. Nielsen og Gert P. Aamand Oversigt NAV-holdbarhedsprojektet
Nordisk skala betydning for avlsværditallene
Nordisk skala betydning for avlsværditallene "Nordisk avlsværdivurdering går i luften" torsdag d. 21-4 2005 Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen Datagrundlag og vægte RDM SDM-DH Jersey DRH Y-indeks
Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden
Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden Bilag til informationsmøde Overgang til NAV avlsværdital betyder store ændringer. I
Produktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage
Produktion af en 1400 gram tung kylling 1960 80 dage 2000 30 dage 1 2 Udvikling i proteinydelse 1990 til 2000 Race Arv Miljø I alt % Arv RDM 22 4 26 85 SDM 28 12 40 70 Jersey 20 11 31 65 3 Forventet avlsmæssig
Tid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara.
Kvæg Testdagsmodeller og indavl samt studietur Tid og sted 8.-10. oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara. Baggrund
Sådan avler jeg min favoritko
Sådan avler jeg min favoritko Teamleder Anders Fogh, VFL, Kvæg Team Reproduktion og Avl Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Kombi-Kryds - styring og muligheder
Kombi-Kryds - styring og muligheder Kvægbruger Henrik Pedersen, Tim Specialkonsulent Morten Kargo, VFL,Kvæg/AU Avlsrådgiver Mads Fjordside, VikingDanmark Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
Genomisk prediktion Informationsmøde 8. oktober 2014
Genomisk prediktion Informationsmøde 8. oktober 2014 Ulrik S. Nielsen Jørn Pedersen, Anders Fogh Nuværende 2-step metode SNP og deregressed proof (DRP) Direct genomic values (DGV) Genomic enhanced breeding
NAV avlsværdital for yversundhed. Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh
NAV avlsværdital for yversundhed Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh Projektgruppe E. Negusisse, K Johansson, U. S. Nielsen, J. Pösö, J.-Å. Eriksson, M. Lidauer, I. Strandén, E. Mäntysaari, og G. P Aamand
Nyt fra Interbull og NAV udviklingsaktiviteter
Nyt fra Interbull og NAV udviklingsaktiviteter Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh Interbull møder seneste år Februar 2012 Verona, Italien teknisk workshop fokus GMACE Årsmøde Juni 2012 Cork, Irland Interbull
Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL
Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk avlsarbejde - internationalt ƒ Total økonomisk avlsmål ƒ Detaljerede registreringer (Leitch,
Velkommen til Dansk Holsteins aftenmøde 2014 Er Holstein-koen god på alle egenskaber, - eller skal der ske tilpasninger?
Velkommen til Dansk Holsteins aftenmøde 2014 Er Holstein-koen god på alle egenskaber, - eller skal der ske tilpasninger? På vej mod 11.500 kg mælk, - hvor er dansk Holstein? Leg med tal for mælkeproduktion
Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg
Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg Ulrik Sander Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Sygdomme inddeles i 4 grupper: Mastitis Sygdomsregistrering Reproduktionslidelser
Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation
Nyt fra NAV Gert Pedersen Aamand Implementeret i 2014 Egenskab/indeks Dato Kommentar GEBV Februar 2014 Justering Holstein holdbarhed GEBV Marts 2014 US Jersey tyre inkluderet i ref population Yversundhed
27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING
27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING Avlskort som kan spilles for at trække stikket hjem Systematisk krydsning i malkekobesætningen Krydsning med kødkvægssæd Brug af kønssorteret
Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet
Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Per Madsen & Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Genetik og Bioteknologi Baggrund Omfanget af økologisk mælkeproduktion
Persistens. 1. Generelt
Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og
Genomisk Selektion Fra DNA til genomisk avlsværdi
Genomisk Selektion Fra DNA til genomisk avlsværdi præsenteret af Gert Pedersen Aamand Personalemøde 20-8-2010 Genomisk selektion historien kort 2008 50.000 genmarkører kan bestemmes for hvert dyr Første
Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning
Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,
Notat. Gælder kun modul II (mangler afklaring om det kan laves) 0-4 0-12. MODUL III Øvrige køer > 12 > 24
Notat SEGES P/S Kvæg Funktionalitetsbeskrivelse, deskriptive del af værktøjet Laktationsanalyse Ansvarlig SANC Opdateret 10-12-15 Projekt: 2277, Nye værktøjer til analyse af komplekse data i besætningen
Holstein-aftenmøde 29. februar Sidste nyt om Holstein Af landskonsulent Keld Christensen
Holstein-aftenmøde 29. februar 2016 Sidste nyt om Holstein Af landskonsulent Keld Christensen Udvikling de seneste 20-25 år De gode historier om Holstein Udvikling frem til Effektive køer Sunde køer Holdbare
Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg
status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg v/direktør Gert Pedersen Aamand status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg 1. Hvad er NAV? 2. NAV for malkekvæg
Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser
Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis
Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen
1 Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen Prognosen er pr. 24/9-2015 ændret og anvender nye laktationskurver; samtidig er det gamle kosats-begreb erstattet af en ny redigerbar funktion
KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING
KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING Morten Kargo, AU, SEGES, Torben Nørremark, VikingDanmark, Mette Sandholm, VikingDanmark Søren Østergård, AU og Anders Fogh, SEGES Kvægkongressen februar 2017 2..
NTM Avlsmål for kvæg Brugergruppemøde SOBcows Morten Kargo
NTM Avlsmål for kvæg Brugergruppemøde SOBcows 2-6 2015 Morten Kargo NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race for Holstein køer i Danmark, Finland og Sverige 2 Samlede indekser i Norden Introduceret
Klik på ikonet for at tilføje et billede NAV blended indeks
NAV blended indeks Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh NAV Blended indeks 1. Hvilke dyr skal have blended indeks? 2. Bag om DGV og EBV 3. Metode 4. Eksempel - input data til beregning 5. Foreløbige resultater
Status på data og avl
Status på data og avl Avlsforum for RDM Brædstrup 9. december 2010 Anders Fogh Disposition Malketid Ny håndterminal Klovsundhed Data fra malkerobotter Afstamningsfejl Hvorfor er inddragelse af data fra
Avl. Hvad er avl? Formålet med avl? hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram
Hvad er avl? Avl hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram Formålet med avl? ønskede egenskaber/kendetegn udbredelse af arten/racen lave avlsdyr
Blendede avlsværdital hos køer
Blendede avlsværdital hos køer Jørn Pedersen Ulrik S. Nielsen, Gert P. Aamand, Anders Fogh, Guosheng SU(AU), Esa Mӓntysaari(MTT) Navne EBV: Almindelige avlsværdier DRP: Genberegnet fænotype - (ud fra EBV
Årsstatistik Avl /09
Årsstatistik Avl - 2008/09 Team Avlsværdivurdering Dansk Kvæg 1 Forord Denne udgave af "Årsstatistik, Avl" fra Team Avlsværdivurdering bliver i modsætning til tidligere ikke udsendt i trykt version i serien
Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning
Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden S-indekset revurderet 2002 Baseret på: Økonomisk analyse Avlspolitisk vurdering Forventning til produktionsvilkår 5-15 år frem Kan
Hidtil mange sejre i nordisk kvægavl
Mandag den 28. juli Hvorledes skabes en effektiv nordisk organisation på tværs af landegrænser rfaringer fra VikingGenetics og Nordisk Avlsværdivurdering Lars-Inge Gunnarsson Hidtil mange sejre i nordisk
Raceovervejelser i mit krydsningsprogram
Raceovervejelser i mit krydsningsprogram Mogens Hjort Jensen og Morten Kargo KVÆGKONGRES 2018 Indledning 1. Vælg den tredje race Mogens Hjort Jensens besætning Beskrivelse og udfordringer Overvejelser
Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?
Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige
Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering
Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens
Producer mælk til under 1 kr. kiloet
Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Genmarkører i det praktiske avlsarbejde
Genmarkører i det praktiske avlsarbejde Tema 3 Nye egenskaber og nye redskaber i avlsarbejdet Jørn Rind Thomasen, Kvægavlsforeningen Bernt Guldbrandtsen og Mogens Lund, Danmarks JordbrugsForskning ! Baggrund
Avlsværdital for klovsundhed
Avlsværdital for klovsundhed Jørn Pedersen Jan-Åke Eriksson Kjell Johansson Jukka Pösö Morten Kargo Sørensen Ulrik Sander Nielsen Gert Pedersen Aamand Anders Fogh Oversigt Generelt om klovsundhed registreringer
Kåringens indflydelse på avlsværdital ELLER. Hvordan opnås mest sikre avlsværdital. Anders Fogh, Ulrik Sander Nielsen og Gert Pedersen Aamand
Kåringens indflydelse på avlsværdital ELLER Hvordan opnås mest sikre avlsværdital Anders Fogh, Ulrik Sander Nielsen og Gert Pedersen Aamand Informationskilder Bedømmelse - Meget information (h 2 ) - Alle
Offentliggørelse af officielle avlsværdital - Information bag og kriterierne for offentliggørelse
Offentliggørelse af officielle avlsværdital - Information bag og kriterierne for offentliggørelse Dette giver et overblik over hvornår de forskellige grupper af dyr får officielle avlsværdital fra NAV
De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise
De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE
Avlsplaner i VikingGenetics. Lars Nielsen Avlsleder Holstein VikingGenetics
Avlsplaner i VikingGenetics Lars Nielsen Avlsleder Holstein VikingGenetics Avlsplanerne i VikingGenetics I VikingGenetics er avlsarbejdet opdelt i fire racer, der arbejder med individuelle avlsplaner Holstein,
08-12-2011. Program. Antal 1. insemineringer. Program. Hvorfor flere insemineringer. Krydsning med kødkvæg Kød på Kalven
Program Mødebilag Områdemøder November 2011 10.00 10.45 Besætningsbesøg 11.00 Fællesmøde Orientering om Vikings aktiviteter Udpegning af områdets Repromester 12.30 Viking er vært ved middag og kaffe 13.00
Årsstatistik Avl 2011/12
Årsstatistik Avl 2011/12 Team Avlsværdivurdering Videncentret for Landbrug, Kvæg 1 Forord Denne udgave af "Årsstatistik, Avl" fra Team Avlsværdivurdering er kun tilgængelig på internettet. Årsstatistikken
Protein til nykælvere - produktionsforsøg
Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret
Godt håndværk og sparetips
Godt håndværk og sparetips Kvægrådgiver Jens M. Smidt Jysk Kvæg afd. Esbjerg Kvægkongres 2016 Vælg rigtig og frasorter de dårligste Indsæt de rigtige kvier til kælvning Vær kritisk og sorter efter: Sundhed
Brugervejledning - ReproDagsliste
Brugervejledning - ReproDagsliste ReproDagsliste er udviklet som redskab til at systematisere det daglige reproduktionsarbejde i besætningen. Der er lagt vægt på en stor grad af fleksibilitet i udskriften,
Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?
Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger og producent
Hvordan kommer proaktiv herd management til min besætning?
Hvordan kommer proaktiv herd management til min besætning? Dansk Kvægs kongres 2007 Tema 1 Johannes Frandsen, Dansk Kvæg Dansk Kvæg Kongres 26-27 februar 2007 1 Vi har brug for overblik og arbejdslettelser
Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?
AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger
Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-
Fodring af kvier, som kælver ved måneder
Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere
Professionel styring i kalve- og kviestalden
Professionel styring i kalve- og kviestalden Systematik er nøgleordet til succes! Dyrlæge Katrine Lawaetz, Vestjyske Dyrlæger Dyrlæge Ole Rasmussen, Ribeegnens Dyrlæger Kalven er staldens kommende stjerne
Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Beregningsprocedure og offentliggørelse af avlsværdital
Beregningsprocedure og offentliggørelse af avlsværdital Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh Genomisk avlsværdivurdering Husk En helt ny metode - startet i 2008 Meget hurtig udvikling Meget hurtig flytning
5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet
5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet Per Madsen og Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning 5.1 Baggrund Økologisk mælkeproduktion har i løbet af det sidste årti fået
Præmieliste RDM. Holdnr: 1 Livsydelse med over 3600 kg fedt + protein. Holdnr: 2 3. Laktation og ældre. Holdnr: 3 3. kalvs. Holdnr: 4 2.
Præmieliste RDM Holdnr: 1 Livsydelse med over 3600 kg fedt + protein 8 Henrik Vest Hansen Idestrup 23 Æ 3 Kaare Larsen Gilleleje 23 Æ 6 Torben Vincents Svinninge 23 Æ 1 Anders Hansen Mørkøv 23 7 Torben
Avl til gavn for DIN bundlinje
Avl til gavn for DIN bundlinje Optimal udnyttelse af vores avlsredskaber Indsatser i avlsplanen Øget sikkerhed = LD projektet Generationinterval Tyre & kvier Tilpasning af tyrehold Igangsætning Ventetyre
Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater
Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Avlskursus for kødkvægsproducenter Aulum fritidscenter Januar 2010 Anders Fogh Landscentret, Disposition Grundlæggende
Beregning af GEBV ud fra DGV og fænotypiske registreringer (blending) Jørn Pedersen Ulrik S. Nielsen Gert P Aamand Anders Fogh
Beregning af GEBV ud fra DGV og fænotypiske registreringer (blending) Jørn Pedersen Ulrik S. Nielsen Gert P Aamand Anders Fogh Oversigt Beregning af GEBV: Egenskaber og data Resultater Avlsmæssig fremgang
Økonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: september 2018
Økonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: 46653 1. september 21 Værdien af, at bruge tyre med en 2-point højere NTM-indeks end de tyre som bruges i dag: Stigning i DB: 24 kr. om året på besætningsniveau
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormerne til malkekøer, kvier, tyre og stude samt ammekøer gældende i NorFor og DMS Dyreregistrering. Malkekøer Holstein,.00 kg EKM Energibehov,
Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger
Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger Ja n La ssen C e nte r for Kva ntita tiv G e ne tik og G e nomforskning Århus Universitet Hvorfor fodereffektivitet? Enorm økonomisk værdi Formentlig
FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden
FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden KVÆGKONGRES 2016 AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN I BESKYTTET FEDT For mere fedt: Ophør
FASEFODRING MED PROTEIN
AARHUS UNIVERSITET - FOULUM, & NICOLAJ I. NIELSEN, SEGES UNI VERSITET HVORFOR NU FASEFODRING? Konceptet Høj tildeling af protein i tidlig laktation Lavere tildeling af protein i senlaktation Fordele Højere
Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger
Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger Jan Lassen Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning Århus Universitet Hvorfor fodereffektivitet Enorm økonomisk værdi Formentlig muligt med