B. Projektets gennemførelse

Transkript

1 B. Projektets gennemførelse B.1. Afklaring og fremskaffelse af midler Oprindeligt var det planlagt at anvende hvidløgsolie, chili, hjortetaksolie, tea tree olie, quassia (planteudtræk) og pelletering. Imidlertid viste en nøjere gennemgang af de økologiske dyrkningsregler, at anvendelse af hjortetaksolie og quassia ikke ville kunne tillades. Endvidere viste diverse søgninger på Internettet, at andre midler kunne være interessante. Det blev derfor besluttet at gennemføre projektet med følgende midler: o Hvidløg. Med baggrund i en tv-udsendelse, hvor Flemming Leth anbefalede behandling af vindueskit med vandigt hvidløgsafkog mod fugle, blev et vandigt afkog af hvidløg anvendt til fodringsforsøgene. Til markforsøgene blev anvendt hvidløgsolie. Især olien var meget kraftigt lugtende. Til en liter olie bruges 1000 kg hvidløg! o Chili. Pulveriseret cayennepeber. o Tea tree olie. 100 procent ren olie der udvindes af en australsk træart. Lugter kraftigt. o Pebermynteolie. 100 procent ren olie. o Nellikeolie. 100 procent ren olie. o Pelletering med savsmuld uden tilsætning af bejdsemidler. Ingen af ovennævnte midler er godkendt af Miljøstyrelsen til anvendelse som repellent. Der blev derfor søgt og opnået tilladelse til at anvende midlerne i forbindelse med projektet hos Miljøstyrelsen. Ifølge de økologiske dyrkningsregler kan planteolie anvendes som plantebeskyttelsesmiddel, men kun ved akut fare for afgrøden og ikke som repellant. Hos Plantedirektoratet blev der derfor af to gange søgt om tilladelse til anvendelse af ovennævnte midler i forbindelse med projektet. Plantedirektoratet gav tilladelse til at anvende hvidløgsolie, tea tree olie, pebermynteolie og nellikeolie, såfremt der inden udsåning er konstateret akut fare for afgrøden. Telefonisk har Plantedirektoratet oplyst, at det kan accepteres, at akut fare for afgrøden konstateres ved udlægning af fodermajs på eller i nærheden af majsmarken inden udsåning. Hvis sorte fugle æder det udlagte fodermajs vil de også være en fare for afgrøden. Plantedirektoratet kunne kun acceptere behandling af majsudsæd med vandigt afkog af hvidløg og chili, såfremt afgrøden regnes som ikke-økologisk, og såfremt forsøgsarealet omlægges på ny. Disse to betingelser gjorde, at det i projektet ikke var muligt at udså majsudsæd behandlet med disse to midler. Frisk hvidløg (til vandigt afkog), cayennepeber og rapsmadolie (til fortynding af æteriske olie) blev indkøbt i lokal Superbrugs. Hvidløgsolie blev købt af firmaet Many Ways AB, Stockholm. Tea tree olie, pebermynteolie og nellikeolie blev købt af The Nature Shop og Matas, København. Pelletering af fodermajs blev udført af Danisco Seed, Holeby. B.2. Fodringsforsøg Biologiske/økologiske midler til bejdsning af majsudsæd mod fugleangreb Side 1

2 Oprindeligt var det planlagt at udføre fodringsforsøg fire steder. Men med baggrund i, at det blev besluttet at udvide projektet med spiringsforsøg ved stuetemperatur, blev det vurderet, at fodringsforsøg udført to forskellige steder ville give et retvisende billede af fuglenes præferencer. Fodringsforsøg blev udført hos Niels Killemose og hos Henrik Refsgaard Olsen, Blanksøvej 1, 4420 Regstrup. Begge steder blev der på tagplader i marken udlagt cirka 5 kg fodermajs behandlet med henholdsvis: o 1 dl rapsmadolie (kontrol i forhold til æteriske olier blandet med rapsmadolie) o Vandigt afkog af hvidløg (1½ hvidløg i 2 dl vand) o 4 ml tea tree olie i 1 dl rapsmadolie o 5 ml pebermynteolie i 1 dl rapsmadolie o 2 ml nellikeolie i 1 dl rapsmadolie o 13 gr cayennepeber i 1 dl rapsmadolie o Ubehandlet o Endvidere blev udlagt 5 kg pelleteret fodermajs Midlerne blev blandet med rapsolie for at sikre jævn fordeling af midlerne på fodermajsen. Bunkerne blev udlagt den 19. marts og blev tilset hver anden eller tredie dag i starten og med længere interval senere. Sidste gang de blev tilset var den 23./24. april. Billede 1. Fodringsforsøg hos Niels Killemose. Billede 2. Fodringsforsøg hos Niels Killemose. Pelleteret majs nærmest. Ved etableringen af fodringsforsøget hos Niels Killemose var der mange sorte fugle i en roekule 100 meter væk. Hos Niels Killemose var der i første omgang som beskyttelse mod regn et slags tag over pladerne (se billede 1 og 2). Disse blev senere pillet af, fordi der ikke blev ædt af bunkerne. Hos Henrik Refsgaard blev majsen udlagt på rygningsplader i et område, hvor der er mange fugle. Biologiske/økologiske midler til bejdsning af majsudsæd mod fugleangreb Side 2

3 Billede 3. Fodringsforsøg hos Henrik Refsgaard. Billede 4. Fodringsforsøg hos Henrik Refsgaard den 24. april Kontrol med olie til venstre og ubehandlet til højre. B.3. Spiringsforsøg ved stuetemperatur Inden udsåning i marken blev det besluttet at undersøge om midlerne havde negativ indvirkning på spireprocenten. Til spireprøverne blev anvendt udsæd af sorten Passat. Midlerne blev blandet med olie eller vand af hensyn til jævn fordeling på kernerne. Kernerne blev lagt i foliebakker (36 kerner i hver bakke) med sandjord og dækket med 2 cm af samme jord. Der blev vandet, og bakkerne blev dækket med plastik. Bakkerne blev placeret på gulvet i rum med stuetemperatur. Spireprøverne blev udført af flere gange. Første prøve blev lagt til spiring den 18. april Cirka 200 kerner blev behandlet med: o Cayennepeber blandet med cirka 2 ml rapsolie o 12 dråber tea tree olie blandet med cirka 1 ml rapsolie o 12 dråber pebermynteolie blandet med cirka 1 ml rapsolie o 12 dråber nellikeolie blandet med cirka 1 ml rapsolie o Ubehandlet Heraf blev 72 kerner lagt til spiring. Kernerne var temmelig indsmurte i olie, og der er nok også brugt for meget middel i forhold til behandling før udsåning i marken. Men det er vel egentlig også godt nok at få smurt rigeligt på for bedre at kunne se eventuelle forskelle. Biologiske/økologiske midler til bejdsning af majsudsæd mod fugleangreb Side 3

4 Bakkerne blev i første spireprøve placeret således: (se billede 5) Tea tree olie Cayennepeber Cayennepeber Ubehandlet Ubehandlet Nellikeolie Nellikeolie Pebermynteolie Pebermynteolie Tea tree olie Billede 5. Første spireprøve. Den 23. april. Se i tekst for bakkernes placering. Billede 6. Anden spireprøve. Den 29. april. Fra venstre: ubehandlet, cayennepeber, tea tree olie, pebermynteolie og nellikeolie Anden prøve blev lagt til spiring den 23. april 2002 med samme midler som ovenstående. Blot blev midlerne ikke blandet op i olie. Midlerne blev blandet op i 1 ml af en blanding af 1½ dl vand og en dråbe opvaskemiddel. Også ubehandlet blev behandlet med 1 ml vand/opvaskemiddel. 36 kerner for hver behandling blev lagt til spiring. Se billede 6. Tredje prøve blev lagt til spiring den 29. april hvidløg og 1 dl vand blev kogt i 5 minutter (til stor gene for de omkringværende). Cirka 150 kerner blev behandlet med 2 ml af det sigtede vandige hvidløgsafkog. 36 behandlede og 36 ubehandlede kerner blev lagt til spiring. Se billede 7. Biologiske/økologiske midler til bejdsning af majsudsæd mod fugleangreb Side 4

5 Billede 7. Tredje spireprøve. Den 3. maj. Ubehandlet til venstre. Behandling med hvidløgsafkog til højre. Billede 8. Fjerde spireprøve. Den 13. maj. Begge bakker behandlet med hvidløgsolie. Fjerde prøve blev lagt til spiring den 8. maj ml hvidløgsolie blev mikset med ½ dl vand. Cirka 300 kerner blev behandlet med 2 ml af denne blanding. 72 behandlede kerner blev lagt til spiring. Se billede 8. B.4. Markforsøg På baggrund af spiringsforsøg (pebermynte- og nellikeolie kan ikke bruges), fodringsforsøg (fuglene kan lide cayennepeber og pelletering er upraktisk) samt tilladelse fra Plantedirektoratet (hvidløgsafkog må ikke anvendes) blev det besluttet at udføre markforsøgene med tee tree olie og hvidløgsolie opblandet i vand. Tabel 1. Oplysning om såning med videre. Niels Killemose Eirik Vinsand Per Thomassen Anders Hansen Sort Passat Loft Tassilo Buxxil Udsædens status Ikke-økologisk Ikke-økologisk Økologisk Ikke-økologisk Tusindkornsvægt 232 g 300 g 300 g 268 Rækkelængde Cirka 300 m Cirka 600 m Cirka 400 m Cirka 400 m Antal række/middel Mængde majs blandet 2,5 kg 5 kg 3 kg 3 kg Mængde vand til 0,5 dl 1 dl 0,75 dl 0,5 dl blandingen Mængde middel til blandingen 5 ml 8 ml 5 ml 6 ml Sådato 9. maj 8. maj 8. maj 14. maj Strategi mod sorte fugle Strigling efter Strigling efter såning såning Strigling efter såning Gaskanoner Kørsel hver time Fodring et stykke væk Gaskanoner Fodring et stykke væk Biologiske/økologiske midler til bejdsning af majsudsæd mod fugleangreb Side 5

6 Markforsøgene blev udført på fire økologiske bedrifter (se endvidere tabel 1): o Niels Killemose, Svinninge o Eirik Vinsand, Asnæs Skovvej 52, 4400 Kalundborg o Per og Thomas Thomassen I/S, Hjørnegårdsvej 1, 4070 Kr. Hyllinge o Anders Hansen, Aggersvoldvej 47, 4440 Mørkøv. Fastlæggelse af anvendt mængde af de to midler er sket ud fra mængder anvendt ved bejdsning med kemiske midler i ikke-økologisk landbrug, samt ud fra Stefan Klause s Diplomarbeit Vermeidung von Schäden durch Vogelfrass im ökologischen Maisanbau, Umiddelbart før såning blev midlerne oppisket i vand og herefter blandet med majsudsæd i plastikspande, som stod med låg indtil såning (højst et par timer). Se billede 9 og10. Billede 9. Behandling af udsæd. Eirik Vinsand. Tea tree olie til venstre og hvidløgsolie til højre. Billede 10. Behandling af udsæd. Niels Killemose. Tea tree olie øverst. Hvidløgsolie nederst. Såning af de 1-2 behandlede rækker skete med samme såmaskine som resten af marken. Blot blev to af såsædsbeholderne tømt og fyldt med behandlet majskerner. En naborække blev valgt til ubehandlet. De forskellige såmaskiner kunne uden problemer så de behandlede majskerner. Dog klagede den ene traktorfører (som såede to af forsøgene) over lugtproblemer på grund af hvidløgsolien. Han håbede ikke, at metoden vil gribe om sig! Se billede 11. Umiddelbart eller dagen efter såning blev der to steder i markerne udlagt to meter kyllingenet oven på rækken af hver af de to behandling, samt ubehandlet. Kyllingenettet skulle forhindre fuglene i at hakke kernerne op, således at optælling under nettene skulle give udtryk for fremspiringsprocenten under markforhold. Se billede 12. Der blev set til markforsøgene mindst tre gange. Hver gang blev der talt planter. Den største optælling skete til sidst, da majsplanter havde en størrelse, hvor fuglene ikke længere kunne gøre skade. Biologiske/økologiske midler til bejdsning af majsudsæd mod fugleangreb Side 6

7 Billede 11. Såning hos Anders Hansen. Tea tree olie til venstre. Hvidløgsolie til højre. Billede 12. Net udlagt hos Anders Hansen. Fra venstre: ubehandlet, tea tree olie og hvidløgsolie. Biologiske/økologiske midler til bejdsning af majsudsæd mod fugleangreb Side 7

8 Biologiske/økologiske midler til bejdsning af majsudsæd mod fugleangreb Side 8