Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation

Transkript

1 Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation Resume af resultatet Både, og kan indgå i rationen som erstatning for, men indholdet af PBV i rationen stiger. Sojakage kan dog ikke helt undværes, hvis AAT-behovet skal opfyldes, og der indgår mindst 0,5-0,7 kg tørstof i rationerne for at dække AATbehovet, når lupin, ært eller hestebønne anvendes. Varmebehandling af betyder, at n kan udelades af rationen. Den maksimale, som køerne kan betale, er højest for lupin efterfulgt af og er lavest for. Den maksimale for (76-37 kr. pr. hkg), (8-302 kr. pr. hkg) og (7-288 kr. pr. hkg) stiger med stigende - og soja. De tre niveauer af giver større forskelle i den maksimale end de to niveauer af soja. Varmebehandling af øger den maksimale fra til kr. pr. hkg afhængigt af niveauet på og soja. Forskellen i maksimal mellem ikke-varmebehandlet og varmebehandlet lupin varierer mellem kr. pr. hkg. I modsætning til de ubehandlede proteinkilder har ændring i sojaen større betydning for den maksimale end ændringen i erne. En ændring af grovfodersammensætningen, så andelen af majsensilage øges, havde kun en lille betydning for de beregnede niveauer. Med stigende mængder af, eller stiger PBV- niveauet i rationen op til maksimum på 40 gram pr. kg tørstof og med stigende andel af, bør man være opmærksom på, at rationens fedtsyreindhold falder. Resultatet Til malkekøer er der ingen begrænsninger i at fodre med, og, så længe rationerne er optimeret inden for næringsstofgrænserne. Den maksimale, som køerne kan betale for hjemmedyrkede, eller kan læses i tabel - 3, hvor majsensilagen udgør henholdsvis 0 FE, 2,5 FE og 5 FE af den samlede ration. I tabel er den maksimale også beregnet for varmebehandlede. Generelt er den maksimale, som køerne kan betale, højest for efterfulgt af og lavest for. I en ration med ren kløvergræsensilage som grovfoderkilde indgår der som udgangspunkt,-,2 kg tørstof, når erne på lupin, ært og hestebønne er høje. I scenariet med en lav, erstattes n med, eller, når erne på lupin, ært og hestebønne sænkes. Ved stigende og soja og fodring med, erstattes n af og rapskage. Er både en og en høj, anvendes der som udgangspunkt 2,3-2,6 kg tørstof rapskage og 0,3-0,4 kg tørstof, når der ikke indgår lupin, ært eller hestebønne. Når en på lupin, ært og hestebønne sænkes, er det primært rapskagen, der erstattes, mens andelen af fastholdes eller øges. Alle tre proteinkilder erstatter og rapskage i rationerne - men ikke fuldt ud. For at opfylde AAT-niveauet indgår der altid minimum 0,5-0,7 kg tørstof fortrinsvis i

2 rationen, uanset hvor lav en er på lupin, ært og hestebønne. Det vil sige, at aldrig helt kan undværes. Det er dog muligt, at en varmebehandling kan forbedre AAT- niveauet i og, så en større del af n kan erstattes. Potentialet for at øge AAT ved varmebehandling er bedre for og end for. For at undersøge betydningen er der regnet på en ration med varmebehandlet. Varmebehandling af betyder, at n helt kan udelades af rationen. Den maksimale øges med kr. pr. hkg i forhold til ubehandlet, afhængigt af en på og soja (se Tabel ). Med stigende andel af majsensilage øges den maksimale kun en smule, så en på og har større marginal betydning for den maksimale på de 3 proteinkilder end grovfoderets sammensætning. Tabel. Den maksimale (kr. pr. hkg), som køerne kan betale, for, varmebehandlet, og, hvor grovfoderet udelukkende består af kløvergræsensilage. Prisscenarie toast. a. Lav - lav soja b. Lav - høj soja a. Mellem - lav soja b. Mellem - høj soja a. Høj - lav soja b. Høj - høj soja Tabel 2. Den maksimale (kr. pr. hkg) for, og, hvor grovfoderet er kløvergræsensilage og 2,5 Fe majsensilage Prisscenarie 2 a. Lav - lav soja b. Lav - høj soja a. Mellem - lav soja b. Mellem - høj soja a. Høj - lav soja b. Høj - høj soja Tabel 3. Den maksimale (kr. pr. hkg) for, og, hvor grovfoderet er kløvergræsensilage og 5 Fe majsensilage Prisscenarie 3 a. Lav - lav soja b. Lav - høj soja a. Mellem - lav soja b. Mellem - høj soja a. Høj - lav soja b. Høj - høj soja Forudsætningerne Foderoptimeringen er foretaget i DLBR NorFor. Der er beregnet foderplaner for stor race med et dagligt ydelsesniveau på kg EKM (fast fodring). I grundrationen indgår der i en blanding af 50 % byg og 50 % havre. Som grovfoder er anvendt kløvergræsensilage og

3 majsensilage. Foderværdien for kløvergræsensilage er et gennemsnit af værdierne for. og 2. slæt økologisk kløvergræsensilage i 07 og 08. Foderværdi for de resterende fodermidler er NorFors værdier på beregningstidspunktet (januar ). Grovfoderets er uændret i forhold til NorFors standardværdier. Rationerne er optimeret med følgende næringsstofkrav: Parametre Indhold AAT min.5 g/mj PBV -40 g/kg TS Fedtsyrer 9-45 g/kg TS Vombelastning max 0,60 Fylde, i alt 7,90-8,5 Grovfoderprocent min. 60 % af TS Optimeringen er foretaget i NorFor ud fra de seks scenarier. Der er anvendt tre forskellige grovfoderscenarier, hvor majsensilage indgår i rationen med 0, 2,5 eller 5,0 FE. Der er kun foretaget optimeringer af vinterfoderrationer. Der er optimeret på én af de tre proteinkilder, eller ad gangen. Således indgår der kun en af bælgplanterne udover og rapskage under optimeringen. I optimeringen er en på lupin, ært og hestebønne varieret for at finde den, hvor disse udelades af rationen. Herefter er det maksimale niveau på lupin, ært og hestebønne fastsat ud fra, hvornår der tages en vis mængde af disse ind i rationen. Optimering af mineraler og vitaminer er udeladt. Foderplanerne Da grovfodersammensætningen viste sig kun at have en lille betydning for de maksimale er, er kun foderplanerne for rationer med ren kløvergræsensilage gengivet. Derudover er der taget udgangspunkt i scenariet med lav og lav, da dette afspejler den nuværende situation (december 09). I figur -4 er NorFor optimeringerne vist, når en på lupin, varmebehandlet lupin ært eller hestebønne reduceres (vandret akse). Rationssammensætningen er vist for de niveauer, hvor der sker en ændring i proteintildelingen. Således er første søjle mod venstre i figurerne, den ration, hvor en på bælgsæden er for høj til at den vælges ind i rationen. Søjlen yderst til højre viser rationens sammensætning, når en på bælgsæden er sat på et teoretisk nulpunkt, hvilket vil sige der, hvor mængden af, lupin eller hestebønne er maksimal, under forudsætning af at koens næringsstof behov er dækket. Energiniveauet er det samme i alle rationerne, men den samlede tørstofoptagelse varierer en smule. Det betyder, at hvor den samlede tørstofoptagelse er faldende, vil køerne formentlig kunne optage mere end angivet i figurerne. AAT-niveauet er ligeledes det samme i alle rationerne og ligger på minimumsnormen på 5 gram pr MJ, mens PBV og indholdet af fedtsyrer ændrer sig i rationerne. Dette er illustreret i Figur -4, hvor PBV-niveauet stiger, med stigende andel af, eller og ved store mængder rammer maks. grænsen for anbefalet PBV. Med stigende andel bør man være opmærksom på, at fedtsyreindholdet falder og kan komme ned på 9 gram pr. kg tørstof, mens ne og ne ikke ændrer væsentlig på indholdet af fedtsyrerne

4 Lupiner 0,2 0,4,, 0,8,3 0,8 2, 2,4 2,5 5,7 5,6 5,3 4,8 4,3 0,7 0,6 0,6 3,2 3,2 3,3,4,5,6,7,9 5,2 5, Pris på, øre pr. kg PBV: ! 40! g/kg ts Fedtsyrer: g/kg ts Figur. Foderrationens sammensætning (kg tørstof pr. dag), indhold af PBV og fedtsyrer, når en på ændres. Pilen angiver den maksimale, som køerne kan betale for ne. Lupiner, toasted 0,2 0,6,2, 0,6,4 0,4,9 0, 2, 3,9 3,9 5,8 5,7 5,5 5,2 5 4,7 4,5,9,9,4,4,5,6,6,7,7 5,6 5, på toasted, øre/ kg PBV: ! 40! g/kg ts Fedtsyrer: g/kg ts Figur 2. Foderrationens sammensætning (kg tørstof pr. dag), indhold af PBV og fedtsyrer, når en på toastede ændres. Pilen angiver den maksimale, som køerne kan betale for toastede ne.

5 Ærter 0, 5,8 2, 3,2 3,6 0,7,3 0,2 0,2 4,3 4,3 0,5 0,5 0,8 0,8 rapskage,4,9 5,2 5, 5, Pris på, øre pr. kg PBV: ! 40! g/kg ts Fedtsyrer: 2 9! 9! 9! g/kg ts Figur 3. Foderrationens sammensætning (kg tørstof pr. dag), indhold af PBV og fedtsyrer, når en på ændres. Pilen angiver den maksimale, som køerne kan betale for ne. Hestebønner 0 0,5 kg ts pr.dag, 5,8 5,2,8 0,8 3,8 2,9 3 3, 3, 0,6 0,5 0,5 0,5 2,5 2,6 2,8 2,8,4,5,8 5 5,8, Pris på, øre pr kg PBV: ! 40! 40! 40! g/kg ts Fedtsyrer: 23 2 g/kg ts Figur 4. Foderrationens sammensætning (kg tørstof pr. dag), indhold af PBV og fedtsyrer, når en på ændres. Pilen angiver den maksimale, som køerne kan betale for ne.