Slutrapport for græsrodsforskningsprojekt. Biologiske/økologiske midler til bejdsning af majsudsæd mod fugleangreb

Transkript

1 Slutrapport for græsrodsforskningsprojekt Biologiske/økologiske midler til bejdsning af majsudsæd mod fugleangreb Ansøger: Niels Killemose Trønningevej Svinninge J.nr. 93S-2462-Å

2 Indholdsfortegnelse A. Projektets baggrund og målsætning...2 A.1. Baggrund...2 A.2. Formål...3 B. Projektets gennemførelse...3 B.1. Afklaring og fremskaffelse af midler...3 B.2. Fodringsforsøg...4 B.3. Spiringsforsøg ved stuetemperatur...5 B.4. Markforsøg...7 C. De opnåede resultater...9 C.1. Fodringsforsøg...9 C.2. Spiringsforsøg ved stuetemperatur...9 C.3. Markforsøg...10 D. De opnåede resultater vurderet i forhold til projektets målsætning...14 E. Resultaternes praktiske og videnskabelige betydning...14 F. Hvilke nye problemstillinger, projektet eventuelt har afdækket...14 A. Projektets baggrund og målsætning A.1. Baggrund Majsensilage har en høj fordøjelighed og er derfor meget velegnet som grovfoder til økologiske malkekøer. På Sjælland, hvor der i mange områder kan være problemer med sommertørke og ikke findes vandingsmuligheder, er majs en dyrkningssikker afgrøde. Majs giver potentielt et højere udbytte i foderenheder pr. hektar end både kløvergræs og kornafgrøder. Majs er en kvælstofforbrugende afgrøde. Den har en lang vækstsæson og er derfor god til at udnytte det tilgængelige kvælstof i jorden over en lang periode. Økologiske kvægbrug har et kvælstofoverskud på bedrifterne på grund af en stor andel af kvælstoffikserende kløvergræsmarker. Majs er en god vekselafgrøde, som kan nedbringe et kvælstofoverskud. Erfaringerne viser, at renholdelsen i majs, i modsætning til roerne, kan klares tilfredsstillende rent mekanisk. Mange økologiske mælkeproducenter ønsker at dyrke majs til ensilering på grund af de ovennævnte fordele. Det har imidlertid vist sig, at et af de store problemer ved majsdyrkning er fugleangreb, hvor store kolonier af for eksempel råger slår ned i afgrøden og piller kernerne og de spæde planter op af jorden for at æde kernerne. Niels Killemose har ind til 2001 ikke dyrket majs til grovfoder. Da der netop i hans område tidligere har været problemer med fugleskader, har han ønsket at undersøge muligheden for at løse problemet i samarbejde med andre kvægbrugere og de lokale, økologiske konsulenter. Fugleskaderne har ofte et så betydeligt omfang, at hele eller dele af marken må sås om med en anden og mindre attraktiv afgrøde. Marker op til 9 ha er blevet totalt ryddet på under en uge. Der er forsøgt mange, forskellige metoder til at holde fuglene væk fra majsmarkerne under fremspiringen så som skræmmekanon, vagter i marken og fodring af fuglene uden for marken. Det er alle metoder, som har en for ringe og usikker effekt. Biologiske/økologiske midler til bejdsning af majsudsæd mod fugleangreb Side 2

3 Flere økologiske mælkeproducenter har således opgivet at dyrke majs på grund af fugleskader. Da majsdyrkningen har så mange indlysende fordele, ville det være ønskeligt, hvis der kunne findes og anvendes biologiske og økologisk godkendte midler, der kan bruges som bejdsemidler eller sprøjtes ud over majsen for at holde fuglene væk. Midlerne skal virke, således de gør majskornene mindre velsmagende - eller på anden måde mindre attraktive at æde. A.2. Formål Projektets formål er o at undersøge/screene forskellige biologiske midler for deres egnethed som bejdsemidler til majs, o at undersøge om midlerne umiddelbart virker som repellent overfor fugle, og o at undersøge om midler, der tilsyneladende virker som repellent i tilfredsstillende grad, kan afværge fugleskader i fremspirende majsmarker. B. Projektets gennemførelse B.1. Afklaring og fremskaffelse af midler Oprindeligt var det planlagt at anvende hvidløgsolie, chili, hjortetaksolie, tea tree olie, quassia (planteudtræk) og pelletering. Imidlertid viste en nøjere gennemgang af de økologiske dyrkningsregler, at anvendelse af hjortetaksolie og quassia ikke ville kunne tillades. Endvidere viste diverse søgninger på Internettet, at andre midler kunne være interessante. Det blev derfor besluttet at gennemføre projektet med følgende midler: o Hvidløg. Med baggrund i en tv-udsendelse, hvor Flemming Leth anbefalede behandling af vindueskit med vandigt hvidløgsafkog mod fugle, blev et vandigt afkog af hvidløg anvendt til fodringsforsøgene. Til markforsøgene blev anvendt hvidløgsolie. Især olien var meget kraftigt lugtende. Til en liter olie bruges 1000 kg hvidløg! o Chili. Pulveriseret cayennepeber. o Tea tree olie. 100 procent ren olie der udvindes af en australsk træart. Lugter kraftigt. o Pebermynteolie. 100 procent ren olie. o Nellikeolie. 100 procent ren olie. o Pelletering med savsmuld uden tilsætning af bejdsemidler. Ingen af ovennævnte midler er godkendt af Miljøstyrelsen til anvendelse som repellent. Der blev derfor søgt og opnået tilladelse til at anvende midlerne i forbindelse med projektet hos Miljøstyrelsen. Ifølge de økologiske dyrkningsregler kan planteolie anvendes som plantebeskyttelsesmiddel, men kun ved akut fare for afgrøden og ikke som repellant. Hos Plantedirektoratet blev der derfor af to gange søgt om tilladelse til anvendelse af ovennævnte midler i forbindelse med projektet. Plantedirektoratet gav tilladelse til at anvende hvidløgsolie, tea tree olie, pebermynteolie og nellikeolie, såfremt der inden udsåning er konstateret akut fare for afgrøden. Telefonisk har Plantedirektoratet oplyst, at det kan accepteres, at akut fare for afgrøden konstateres ved udlægning af fodermajs Biologiske/økologiske midler til bejdsning af majsudsæd mod fugleangreb Side 3

4 på eller i nærheden af majsmarken inden udsåning. Hvis sorte fugle æder det udlagte fodermajs vil de også være en fare for afgrøden. Plantedirektoratet kunne kun acceptere behandling af majsudsæd med vandigt afkog af hvidløg og chili, såfremt afgrøden regnes som ikke-økologisk, og såfremt forsøgsarealet omlægges på ny. Disse to betingelser gjorde, at det i projektet ikke var muligt at udså majsudsæd behandlet med disse to midler. Frisk hvidløg (til vandigt afkog), cayennepeber og rapsmadolie (til fortynding af æteriske olie) blev indkøbt i lokal Superbrugs. Hvidløgsolie blev købt af firmaet Many Ways AB, Stockholm. Tea tree olie, pebermynteolie og nellikeolie blev købt af The Nature Shop og Matas, København. Pelletering af fodermajs blev udført af Danisco Seed, Holeby. B.2. Fodringsforsøg Oprindeligt var det planlagt at udføre fodringsforsøg fire steder. Men med baggrund i, at det blev besluttet at udvide projektet med spiringsforsøg ved stuetemperatur, blev det vurderet, at fodringsforsøg udført to forskellige steder ville give et retvisende billede af fuglenes præferencer. Fodringsforsøg blev udført hos Niels Killemose og hos Henrik Refsgaard Olsen, Blanksøvej 1, 4420 Regstrup. Begge steder blev der på tagplader i marken udlagt cirka 5 kg fodermajs behandlet med henholdsvis: o 1 dl rapsmadolie (kontrol i forhold til æteriske olier blandet med rapsmadolie) o Vandigt afkog af hvidløg (1½ hvidløg i 2 dl vand) o 4 ml tea tree olie i 1 dl rapsmadolie o 5 ml pebermynteolie i 1 dl rapsmadolie o 2 ml nellikeolie i 1 dl rapsmadolie o 13 gr cayennepeber i 1 dl rapsmadolie o Ubehandlet o Endvidere blev udlagt 5 kg pelleteret fodermajs Midlerne blev blandet med rapsolie for at sikre jævn fordeling af midlerne på fodermajsen. Bunkerne blev udlagt den 19. marts og blev tilset hver anden eller tredie dag i starten og med længere interval senere. Sidste gang de blev tilset var den 23./24. april. Billede 1. Fodringsforsøg hos Niels Killemose. Billede 2. Fodringsforsøg hos Niels Killemose. Pelleteret majs nærmest. Biologiske/økologiske midler til bejdsning af majsudsæd mod fugleangreb Side 4

5 Ved etableringen af fodringsforsøget hos Niels Killemose var der mange sorte fugle i en roekule 100 meter væk. Hos Niels Killemose var der i første omgang som beskyttelse mod regn et slags tag over pladerne (se billede 1 og 2). Disse blev senere pillet af, fordi der ikke blev ædt af bunkerne. Hos Henrik Refsgaard blev majsen udlagt på rygningsplader i et område, hvor der er mange fugle. Billede 3. Fodringsforsøg hos Henrik Refsgaard. Billede 4. Fodringsforsøg hos Henrik Refsgaard den 24. april Kontrol med olie til venstre og ubehandlet til højre. B.3. Spiringsforsøg ved stuetemperatur Inden udsåning i marken blev det besluttet at undersøge om midlerne havde negativ indvirkning på spireprocenten. Til spireprøverne blev anvendt udsæd af sorten Passat. Midlerne blev blandet med olie eller vand af hensyn til jævn fordeling på kernerne. Kernerne blev lagt i foliebakker (36 kerner i hver bakke) med sandjord og dækket med 2 cm af samme jord. Der blev vandet, og bakkerne blev dækket med plastik. Bakkerne blev placeret på gulvet i rum med stuetemperatur. Spireprøverne blev udført af flere gange. Første prøve blev lagt til spiring den 18. april Cirka 200 kerner blev behandlet med: o Cayennepeber blandet med cirka 2 ml rapsolie o 12 dråber tea tree olie blandet med cirka 1 ml rapsolie o 12 dråber pebermynteolie blandet med cirka 1 ml rapsolie o 12 dråber nellikeolie blandet med cirka 1 ml rapsolie o Ubehandlet Heraf blev 72 kerner lagt til spiring. Kernerne var temmelig indsmurte i olie, og der er nok også brugt for meget middel i forhold til behandling før udsåning i marken. Men det er vel egentlig også godt nok at få smurt rigeligt på for bedre at kunne se eventuelle forskelle. Biologiske/økologiske midler til bejdsning af majsudsæd mod fugleangreb Side 5

6 Bakkerne blev i første spireprøve placeret således: (se billede 5) Tea tree olie Cayennepeber Cayennepeber Ubehandlet Ubehandlet Nellikeolie Nellikeolie Pebermynteolie Pebermynteolie Tea tree olie Billede 5. Første spireprøve. Den 23. april. Se i tekst for bakkernes placering. Billede 6. Anden spireprøve. Den 29. april. Fra venstre: ubehandlet, cayennepeber, tea tree olie, pebermynteolie og nellikeolie Anden prøve blev lagt til spiring den 23. april 2002 med samme midler som ovenstående. Blot blev midlerne ikke blandet op i olie. Midlerne blev blandet op i 1 ml af en blanding af 1½ dl vand og en dråbe opvaskemiddel. Også ubehandlet blev behandlet med 1 ml vand/opvaskemiddel. 36 kerner for hver behandling blev lagt til spiring. Se billede 6. Tredje prøve blev lagt til spiring den 29. april hvidløg og 1 dl vand blev kogt i 5 minutter (til stor gene for de omkringværende). Cirka 150 kerner blev behandlet med 2 ml af det sigtede vandige hvidløgsafkog. 36 behandlede og 36 ubehandlede kerner blev lagt til spiring. Se billede 7. Biologiske/økologiske midler til bejdsning af majsudsæd mod fugleangreb Side 6

7 Billede 7. Tredje spireprøve. Den 3. maj. Ubehandlet til venstre. Behandling med hvidløgsafkog til højre. Billede 8. Fjerde spireprøve. Den 13. maj. Begge bakker behandlet med hvidløgsolie. Fjerde prøve blev lagt til spiring den 8. maj ml hvidløgsolie blev mikset med ½ dl vand. Cirka 300 kerner blev behandlet med 2 ml af denne blanding. 72 behandlede kerner blev lagt til spiring. Se billede 8. B.4. Markforsøg På baggrund af spiringsforsøg (pebermynte- og nellikeolie kan ikke bruges), fodringsforsøg (fuglene kan lide cayennepeber og pelletering er upraktisk) samt tilladelse fra Plantedirektoratet (hvidløgsafkog må ikke anvendes) blev det besluttet at udføre markforsøgene med tee tree olie og hvidløgsolie opblandet i vand. Tabel 1. Oplysning om såning med videre. Niels Killemose Eirik Vinsand Per Thomassen Anders Hansen Sort Passat Loft Tassilo Buxxil Udsædens status Ikke-økologisk Ikke-økologisk Økologisk Ikke-økologisk Tusindkornsvægt 232 g 300 g 300 g 268 Rækkelængde Cirka 300 m Cirka 600 m Cirka 400 m Cirka 400 m Antal række/middel Mængde majs blandet 2,5 kg 5 kg 3 kg 3 kg Mængde vand til blandingen 0,5 dl 1 dl 0,75 dl 0,5 dl Mængde middel til blandingen 5 ml 8 ml 5 ml 6 ml Sådato 9. maj 8. maj 8. maj 14. maj Strategi mod sorte fugle Strigling efter Strigling efter såning såning Strigling efter såning Gaskanoner Kørsel hver time Fodring et stykke væk Gaskanoner Fodring et stykke væk Biologiske/økologiske midler til bejdsning af majsudsæd mod fugleangreb Side 7

8 Markforsøgene blev udført på fire økologiske bedrifter (se endvidere tabel 1): o Niels Killemose, Svinninge o Eirik Vinsand, Asnæs Skovvej 52, 4400 Kalundborg o Per og Thomas Thomassen I/S, Hjørnegårdsvej 1, 4070 Kr. Hyllinge o Anders Hansen, Aggersvoldvej 47, 4440 Mørkøv. Fastlæggelse af anvendt mængde af de to midler er sket ud fra mængder anvendt ved bejdsning med kemiske midler i ikke-økologisk landbrug, samt ud fra Stefan Klause s Diplomarbeit Vermeidung von Schäden durch Vogelfrass im ökologischen Maisanbau, Umiddelbart før såning blev midlerne oppisket i vand og herefter blandet med majsudsæd i plastikspande, som stod med låg indtil såning (højst et par timer). Se billede 9 og10. Billede 9. Behandling af udsæd. Eirik Vinsand. Tea tree olie til venstre og hvidløgsolie til højre. Billede 10. Behandling af udsæd. Niels Killemose. Tea tree olie øverst. Hvidløgsolie nederst. Såning af de 1-2 behandlede rækker skete med samme såmaskine som resten af marken. Blot blev to af såsædsbeholderne tømt og fyldt med behandlet majskerner. En naborække blev valgt til ubehandlet. De forskellige såmaskiner kunne uden problemer så de behandlede majskerner. Dog klagede den ene traktorfører (som såede to af forsøgene) over lugtproblemer på grund af hvidløgsolien. Han håbede ikke, at metoden vil gribe om sig! Se billede 11. Umiddelbart eller dagen efter såning blev der to steder i markerne udlagt to meter kyllingenet oven på rækken af hver af de to behandling, samt ubehandlet. Kyllingenettet skulle forhindre fuglene i at hakke kernerne op, således at optælling under nettene skulle give udtryk for fremspiringsprocenten under markforhold. Se billede 12. Der blev set til markforsøgene mindst tre gange. Hver gang blev der talt planter. Den største optælling skete til sidst, da majsplanter havde en størrelse, hvor fuglene ikke længere kunne gøre skade. Biologiske/økologiske midler til bejdsning af majsudsæd mod fugleangreb Side 8

9 Billede 11. Såning hos Anders Hansen. Tea tree olie til venstre. Hvidløgsolie til højre. Billede 12. Net udlagt hos Anders Hansen. Fra venstre: ubehandlet, tea tree olie og hvidløgsolie. C. De opnåede resultater C.1. Fodringsforsøg På trods af at bunkerne blev anbragt, hvor der var mange sorte fugle, blev der på intet tidspunkt ædt af bunkerne hos Niels Killemose. En forklaring på det kan være, at bunkerne har været placeret for tæt på et hus. Det kan nævnes at den 23. april kunne de æteriske olier stadig lugtes. Hos Henrik Refsgaard blev der efter lang tids tilvænning den 21. april konstateret, at bunken med ren rapsolie og bunken med cayennepeber (!) var væk. De øvrige bunker så urørte ud. Især bunken med tea tree olie var slet ikke rørt. Den 24. april var bunken med nellikeolie næsten væk. En konklusion på fodringsforsøget må være, at det var svært at få sorte fugle til at æde af bunkerne. Måske faldt tidspunktet sammen med, at fuglene lå på rede. I hvert fald kunne man konstatere, at antallet af fugle var højere i maj end i april, hvilket hænger sammen at i maj skal de voksne fugle skaffe foder til ungerne. Det kan nævnes, at problemet med sorte fugle var stort i 2002 formentlig fordi såning af andre afgrøder skete ret tidligt. I maj måned var der således næsten kun økologiske majsmarker at kaste sig over for fuglene og fuglene var meget hurtige til at finde markerne. En (forsigtig) konklusion på fodringsforsøget er endvidere, at det ser ud til at fuglene kan lide cayennepeber!! Pelleteringen til fodringsforsøgene viste, at pelleteret majs er 1½-2 cm i diameter. Det blev bedømt, at eksisterende sågrej til majs ikke kan håndtere så store emner i forbindelse med udsåning af markforsøgene. Derfor blev der heller ikke udført spireprøver på pelleteret majs. C.2. Spiringsforsøg ved stuetemperatur 4-6 dage efter, at kernerne var lagt til spiring, blev antallet af fremspirede planter optalt. Spireprocenten blev udregnet (se tabel 2). Biologiske/økologiske midler til bejdsning af majsudsæd mod fugleangreb Side 9

10 Tabel 2. Resultat af de fire spireprøver. Behandling Procent fremspirede planter Første spireprøve Blandet med olie 23. april Anden spireprøve Blandet med vand 29. april Tredje spireprøve Hvidløgsafkog 3. maj Fjerde spireprøve Hvidløgsolie 13. maj Ubehandlet Cayennepeber 4 89 Tea tree olie Pebermynteolie 4 50 Nellikeolie 1 0 Hvidløg Fremspiringen var meget ringe for alle fire midler (blandet med rapsmadolie) i første spireprøve. Ubehandlet, der ikke var behandlet med olie, spirede tilfredsstillende. Resultaterne af første spireprøve blev tolket således, at det var selve rapsmadolien, der havde negativ effekt på fremspiringen. Dette blev bekræftet af anden spireprøve (blanding med vand), hvor kerner behandlet med cayennepeber og tea tree olie spirede tilfredsstillende. Fremspiringen af kerner behandlet med pebermynteolie var for ringe. Kerner behandlet med nellikeolie spirede slet ikke heller ikke i en enkelt bakke, der fik lov at stå nogle yderligere dage. Tredje og fjerde spireprøve viste, at behandling med hvidløgsafkog og hvidløgsolie ikke påvirkede fremspiringen. Konklusion på spireprøverne er derfor, at fremspiring af majskerner behandlet med cayennepeber, tea tree olie, hvidløgsafkog og hvidløgsolie må forventes at være den samme som for ubehandlede kerner, såfremt opblandingen af midlerne sker med vand. C.3. Markforsøg Niels Killemose Hos Niels Killemose fandt fuglene meget hurtigt marken. Den 10. maj (dagen efter såning), da der blev udlagt kyllingenet, var der cirka 50 krager/råger på marken. Den 18. maj (9 dage efter såning) stod kun planter i de fire behandlede rækker tilbage kerner og spæde planter i resten af marken var fuldstændig væk. I løbet af den 19. og 20. maj forsvandt også planterne i de behandlede rækker. Den 20. maj var planterne under nettet der stadig, men de var væk den 21. maj. Planter (og medfølgende kerne) under nett blev ikke hakket op, men bladene blev hakket af. Se billede 13 og 14. Resultatet er dog det samme: Der bliver ikke nogen majs tilbage at høste. Da planterne således var væk næsten inden de kom op, blev der ikke foretaget optællinger hos Niels Killemose. Det eneste man kan konstatere er, at der altså var en vis virkning af behandlingerne, men den kunne ikke rigtig bruges til noget. Endvidere må det konstateres, at de udlagte net ikke forhindrede fuglene i at ødelægge majsplanterne. Marken blev herefter tilsået med en anden afgrøde byg/ært til grønkorn med udlæg af kløvergræs. Biologiske/økologiske midler til bejdsning af majsudsæd mod fugleangreb Side 10

11 Billede 13. Afbidte blade. Den 21. maj. Niels Killemose. Billede 14. Underjordisk del af planter tilbage. Den 21. maj. Niels Killemose. Per Thomassen Resultaterne af optællingerne hos Per Thomassen fremgår af tabel 3. Hvert optællingssted repræsenterer to meter sårække. Kun tallene for sidst optælling analyseres se tabel 6 og tekst i forbindelse hermed. Tabel 3. Optællinger hos Per Thomassen. Antal planter i procent af ubehandlet Den 21. maj Majs med 1 blad Den 27. maj Majs med 3 blade Den 3. juni Majs med 4-5 blade Under net I rækkerne Under net Under net I rækkerne Ubehandlet Tea tree olie Hvidløgsolie Antal steder optalt Billede 15. Plet i mark set fra øst. Den 21. maj. Per Thomassen. Billede 16. Plet i mark set fra vest. Den 27. maj. Per Thomassen. Biologiske/økologiske midler til bejdsning af majsudsæd mod fugleangreb Side 11

12 Per Thomassen gjorde en stor indsats i at holde de sorte fugle væk, hvilket også næsten lykkedes. Der kom dog en enkelt meget lille plet, hvor planter blev ædt. Tilfældigvis var denne plet i den ene ende af de behandlede rækker, se billede 15 og 16. På billede 16 er rækken midt i billedet, hvor flest planter er ødelagt af sorte fugle, behandlet med tea tree olie. Rækken til venstre herfor er behandlet med hvidløgsolie. Rækkerne omkring er ubehandlet. Altså ingen synlig positiv effekt af behandlingerne! Anders Hansen Resultaterne af optællingerne hos Anders Hansen fremgår af tabel 4. Hvert optællingssted repræsenterer to meter sårække. Kun tallene for sidst optælling analyseres se tabel 6 og tekst i forbindelse hermed. Tabel 4. Optællinger hos Anders Hansen. Antal planter i procent af ubehandlet Den 27. maj Den 31. maj Den 7. juni Majs med 1 blad Majs med 3 blade Majs med 4-5 blade Under net Under net I rækkerne Ubehandlet Tea tree olie Hvidløgsolie Antal steder optalt Plantebestanden hos Anders Hansen var lav, da en blindstrigling lige før, spirerne brød jordoverfladen, var meget hård ved planterne. Fuglene var ikke særlig hård ved Anders Hansens mark, men sporene kunne dog ses enkelte steder i marken. Billede 17 viser meget tydeligt problemet med sorte fugle! Billede 17. To huller, hvor sorte fugle har hakket majsplanter med to blade op. Den 27. maj. Anders Hansen. Billede 18. Oprevne planter med 3 blade. Række behandlet med tea tree olie. Den 27. maj. Eirik Vinsand. Biologiske/økologiske midler til bejdsning af majsudsæd mod fugleangreb Side 12

13 Eirik Vinsand Resultaterne af optællingerne hos Eirik Vinsand fremgår af tabel 5. Hvert optællingssted repræsenterer to meter sårække. Kun tallene for sidst optælling analyseres se tabel 6 og tekst i forbindelse hermed. Tabel 5. Optællinger hos Eirik Vinsand. Antal planter i procent af ubehandlet Den 21. maj Majs med 1 blad Den 27. maj Majs med 3 blade Den 3. juni Majs med 4-5 blade Under net I rækkerne Under net Under net I rækkerne Ubehandlet Tea tree olie Hvidløgsolie Antal steder optalt Der ikke var særlig mange fugle hos Eirik Vinsand, hvilket gjorde, at der kun var begrænset skade i de to majsmarker. På cirka en hektar manglede næsten alle planterne. Billede 18 viser at selv majsplanter med 3 blade (cirka 20 cm høje) bliver hevet op af fuglene for at æde resten af kernen. Samlet opgørelse for alle tre marker Det er kun sidste optælling, der er medtaget i tabel 6, idet der ved de tre optællinger de tre steder ikke skete nogen væsentlig ændring af det generelle billede af fremspiringen. De 71 steder, der er optalt i rækkerne, svarer til cirka 1100 potentielle planter ved cm planteafstand. Tabel 6. Samlet opgørelse over sidste optælling i de tre marker Antal planter i procent af ubehandlet Under net I rækkerne Ubehandlet Tea tree olie Hvidløgsolie Antal steder optalt 6 71 Som det kan ses i tabel 6, ser det ud til, at der er en tendens til, at fremspiringen under net er lavere for kerner behandlet med hvidløgsolie end for ubehandlede og tea tree oliebehandlede kerner. Imidlertid blev der flere steder gravet i rækkerne under nettene ved den sidste tælling for at se, om der var en uspiret kerne, hvor der burde have været en plante. Dette var ikke tilfældet. Det ser således ud til at den lavere procent planter, hvor kernerne var behandlet med hvidløgsolie, skyldes en tilfældighed. Ved Per Thomassen, Eirik Vinsand og Anders Hansen blev der ikke konstateret fugleangreb på planterne under net. I de behandlede rækker blev der konstateret lavere plantetal end i ubehandlede rækker stik modsat det forventede. Fuglene må åbenbart have fået smag for de behandlede kerner. Der var da også tydelige spor efter fuglene (se ovenstående billeder). At plantetallet er lavere i de behandlede rækker kan næppe skyldes en tilfældighed, da der er optalt så mange steder. Det skyldes heller ikke, at kerner blev hæmmet af behandlingen, da der ved opgravning flere steder i rækkerne ikke kunne Biologiske/økologiske midler til bejdsning af majsudsæd mod fugleangreb Side 13

14 ner blev hæmmet af behandlingen, da der ved opgravning flere steder i rækkerne ikke kunne findes uspirede kerner. Det lavere plantetal skyldes nok heller ikke, at der ikke blev sået lige så mange kerner i de behandlede rækker som i de ubehandlede rækker, da der ikke blev konstateret problemer med at så. Det må altså konstateres, at behandling med hvidløgsolie og tea tree olie ikke havde den forventede effekt tværtimod. D. De opnåede resultater vurderet i forhold til projektets målsætning Projektets formål at undersøge/screene forskellige biologiske midler for deres egnethed som bejdsemidler til majs blev udført ved at undersøge om midlerne umiddelbart virker som repellent overfor fugle (fodringsforsøgene) og ved at undersøge om midler, der tilsyneladende virker som repellent, i tilfredsstillende grad kan afværge fugleskader i fremspirende majsmarker (markforsøgene). Projektets målsætning blev fulgt: Forskellige biologiske midler blev undersøgt/screenet. Resultatet af projektet med hensyn til midlernes umiddelbare repellantvirkning er, at det var svært at få fuglene til at æde af bunkerne og dermed også umuligt at konstatere en tydelig forskel mellem midlerne. Resultatet af projektet med hensyn til midlerne evne til at afværge fugleskader er, at ingen af de to afprøvede midler virkede efter hensigten. E. Resultaternes praktiske og videnskabelige betydning På grund af de afprøvede midlers manglende virkning vil projektet desværre ikke få nogen praktisk betydning. Projektets størrelse gør, at det ikke har nogen videnskabelig betydning. Dog kan det anvendes som erfaringsgrundlag, hvis emnet senere bliver undersøgt videnskabeligt. F. Hvilke nye problemstillinger, projektet eventuelt har afdækket Idet de behandlede rækker kun udgjorde en lille del af markerne, kan det tænkes, at fuglene blev vant til de ubehandlede kerner og blot også åd de behandlede. Hvordan effekten havde været af at behandle med hvidløgsolie eller tea tree olie, hvis hele marker blev behandlet, vides ikke. Det kunne godt tænkes, at resultatet ville være anderledes. Denne slutrapport er udarbejdet af Økologikonsulent Henrik Rasmussen, Økologisk Rådgivning I/S Biologiske/økologiske midler til bejdsning af majsudsæd mod fugleangreb Side 14