Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Termin August 2013 maj 2016 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Historie A Karen Marie Nielsen (KN) 1k - 3k Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel I Titel II Titel III Titel IV Titel V Titel VI Titel VII Titel VIII Titel IX Folkedrab Danmark i krig. Fra nationale konflikter til international aktivisme Samfundenes tilblivelse Nye verdensbilleder Revolutioner. Ideerne og deres udførelse Samfundssystemer og ideologier Den kolde krig og murens fald Fra fattighjælp til velfærdsstat velfærdsstaten i dansk perspektiv Fra 1989 til i dag med hovedvægt på globaliseringen I begyndelsen af studieretningsforløbet i 1g læstes dansk-historie-oversigtsforløbet som et tværfagligt forløb med danskfaget. I slutningen af 3g læstes kronologiforløbet, hvor stoffet fra det 3-årige forløb indplaceredes i en kronologisk sammenhæng. Side 1 af 25

2 Undervisningsbeskrivelse Termin August-december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Historie A Karen Marie Nielsen (KN) 1k Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Folkedrab. Uge = 17 lektioner à 95 min. Titel 2 Titel 3 Titel 4 Side 2 af 25

3 Titel 1 Uge Ind hol d Folkedrab Forløb om folkedrab med udgangspunkt i det diakrone: 1) Introduktion til forløbet og arbejde med Holocaustkronologi: Politiken. Mandag 27. januar 2003: Folkedrab og international ansvarlighed ( Folkedrabsavisen ): forsidebilledet. Faktalink/Holocaust: Holocaustkronologi 2) Bearbejde begreberne Endlösung og Holocaust: Folkedrabsavisen : Den lige vej til Auschwitz, s 4. Had gav ikke stemmer, s 4, Fra lærebogen, s 8, Hofer: Nationalsocialismen: Wannsee-protokollen. Øjenvidneberetninger om massegasninger Fra Gersteinrapporten: 3) Definition på folkedrab med henblik på at sammenligne folkedrabene i Armenien, Rwanda og Cambodia: FN s konvention om folkedrab og Kritik af definitionen: Case: Armenien Cambodja Rwanda 1994: Artiklerne: Før folkemordet. Folkemordet. Efter folkemordet. Filmen Hotel Rwanda. (Instr. Terry Jones, 2004), 116 min. 4) Konsekvens af Holocaust 1: Verdenserklæringen af 1948 og analyse af folkedrab og international ansvarlighed efter Gade: Menneskerettighederne. Munksgaard: FN s Verdenserklæring om menneskerettigheder. Faktalink/Etnisk udrensning: Etnisk udrensning, Dayton-aftalen og krigsforbryderdomstolen.. Folkedrabet i Bosnien (fakta): Kluge: Et kort ophold. Danske tropper i Bosnien. (maleri) 5) Danmarks historie: Hvorfor har vi ikke haft folkedrab i Danmark?: Undersøgelse af elevernes egen etniske baggrund og historie. Uddrag af Orla Borg: Multi-Danmark (JP ) Lovgivningen af 1736 i Bejder m.fl., Fra huegenotter til afghanere, Uddrag af A. Enevig, Sigøjnere i Danmark, 1968 og Tatere og Rejsende, F. Pedersen, Skyd sigøjnerne 1990, s (Øjenvidneberetning, Bjerres rapport og Heimdal) 6) Mindekultur den fælles historie: Traditionelle mindesmærker: Stine Thuge Efter folkedrab.til gymnasiale uddannelser: Historie. Afdeling for Holocaust- og folkedrabsstudier, DIIS Undervisningsbog, historieafsnittet s.4-6. Desuden analyse af Frihedsstøtten og Landssoldaten Modmindesmærket: Mindesmærket for de myrdede jøder i Berlin. Sune Bechmann Pedersen, Denkmal für die ermordeten Juden Europas, Kbh Universitet 2005, s Side 3 af 25

4 Mahnmal i Berlin: 63&q=mahmmal+f%C3%BCr+die+ermorderten+juden+Berlin&oq=mahmmal+f%C3%BCr +die+ermorderten+juden+berlin&gs_l=img ac.1.64.img xt0vnlpwu6c Film: The Act of Killing Instr.Joshua Oppenheimer, min Hotel Rwanda. Instr. Terry George, min. 8) Evaluering af forløbet. Omf ang Sær lige fokus pun kter 17 lektioner á 95 min Kompetencer: at kunne redegøre for problemfelterne, at kunne stille nye spørgsmål til emnet, notatteknik, hensigtsmæssig forberedelse til timerne. Simpel infosøgning på internettet og navigering på Fronter Generel introduktion til faget Viden om centrale begivenheder i Europas historie og verdenshistorien i det 20.årh. Analysere mentalitet i tid og rum Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Indsamle og systematisere informationer om elevernes egen familiære fortid Introduktion til metodisk-kritisk bearbejdelse af historisk materiale Fokus på tekstlæsning og behandling af forskellige kildetyper Kernestof: Menneskerettigheder Væ sen tlig ste arbej dsf ormer Introduktion til forskellige arbejdsformer: Klasseundervisning, par arbejde, gruppearbejde af kortere varighed, herunder matrixgrupper. Side 4 af 25

5 Undervisningsbeskrivelse Termin Januar-juni 2014 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Historie A Karen Marie Nielsen 1k Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Oversigtsforløb dansk-historie: Uge 2-6 = 7 lektioner à 95 min. Danmark i krig. Fra nationale konflikter til international aktivisme Uge ca lektioner à 95 min. Titel 4 Titel 5 *** Side 5 af 25

6 Titel 1. Uge 2-6 Indhold Oversigtsforløb dansk-historie 1. Blok Hvordan inddeles historien: Periodisering: Verdenshistorie danmarkshistorie Materiale: Verdenshistorie som tegneserie. Tidslinjer 2-6 blok: Fire historiske perioder: Dansk arbejder med de samme perioder. 2. Blok: Middelalderen: Materiale: 1) Fremstillingsstof: Larsen, Henrik Bonne & Smit, Thorkild (2005): Danmarkshistorisk oversigt, Systime. Kap 2: 1241 Jyske Lov (side 16-25) 2) Kildemateriale: Alt materialet er fra: Carstensen, Mogens & Olsen, Jørgen (1987): Middelalderliv, Gyldendal. Stormænd og fæstebønder: Glimmingehus (side 96-97). Billede af hjulplov (side 51) Kongemagt og retshåndhævelse: Tekst 36: Kong Knuds forordning om manddrab. Tekst 37: Fortalen til Jyske lov Kirke og kristendom: Kristusfigurer (side 10). Lykkens hjul (side 24) eller fil med kalkmaleri fra Udby Kirke 3. Blok: Enevælde og oplysningstid: Historie-fokus: Enevælden og den oplyste enevælde (landboreformerne). Borgerskabets vækst(købstæder og handel). Kritikken af enevælden. Materiale: 1) Fremstillingsstof: Larsen, Henrik Bonne & Smit, Thorkild (2005): Danmarkshistorisk oversigt, Systime. Side 45n 52 2) Sagen om DR. Dampe: Bek, J: (2000): Magtens Billeder, Gyldendal. Side 39-40: Dommen over Dr. Dampe. Lerberg, Lorna og Thiedecke, Johnny (1998): Danmark i Guldalderen, Pantheon. Side21-22: Samfundets Fjende nr. 1 Den tragiske historie om Dr. Dampe. 4-5 Blok: Danmark som en nation: Historie-fokus: Krig og demokrati: Grundloven årskrigen og tabet af Sønderjylland Materiale: 1) Fremstillingsstof: Larsen, Henrik Bonne & Smit, Thorkild (2005): Danmarkshistorisk oversigt, Systime. Side ) Krig: Hvem var landsoldaten? Materiale: Lerberg, Lorna og Thiedecke, Johnny (1998): Danmark i Guldalderen. Pantheon: Side 124 og 126; To danske soldaters skildring af og holdning til Treårskrigen. Side 125: Relief af N.V. Bissen. Buk-Swienty, Tom (2008): Slagtebænk Dybbøl. Gyldendal: Side 99(fotografi af Side 6 af 25

7 danske soldater) og side øv i uddrag: Soldaten Niels Chr. Larsen. Buk-Swienty, Tom (2010): Dommedag Als, Gyldendal. Side (fotografi af danske soldater) 3) Demokrati: Bek, J (2000): Magtens Billeder, Gyldendal. Side (Uddrag af Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1849) 6. Blok: Historie-fokus: Urbanisering og industrialisering; Andelsbevægelse og systemskifte Materiale: 1) Fremstillingsstof: Larsen, Henrik Bonne & Smit, Thorkild (2005): Danmarkshistorisk oversigt, Systime: Side ) Skejbyulykken 1898 landarbejdernes forhold Materiale: Demokraten Aarhus Stiftstidende Fotos af de døde børn, forældrene og familiegravstedet. Kernestof: Dansk middelalder, oplysningstid, dansk demokrati, national identitet, industrialisering. Omfang Særlige fokuspunkter 7 lektioner á 95 min. Fokus på oversigts og sammenhængsforståelse og anskuelse af forskellige metoder i dansk og historie Faglige Mål: Opnå viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie. Opnå viden om samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning. Pararbejde. Gruppearbejde. Side 7 af 25

8 Titel 2. Uge 8-21 Indhold Danmark i krig. Fra nationale konflikter til international aktivisme. 1) Fra stormagt til småstat (ca. 2 lektioner) Grundbogsstof: Søndberg, Olaf (2012): Danmark i krig. Systime: Side ) Nationale konflikter (ca. 4 lektioner à 95 min.) Grundbogsstof: Søndberg, Olaf (2012): Danmark i krig. Systime: Side Kilder: - Lerberg, Lorna og Thiedecke, Johnny (1998): Danmark i guldalderen. Pantheon: Side 74: Danmark til Ejderen (Orla Lehmann 1842). - Søndberg, Olaf (2012): Danmark i krig. Systime: Tekst nr. 6: Rømningen af Dannevirke (Fædrelandet 6. og 9. januar 1864). I september 2014 var klassen på ekskursion til Dybbøl i anledningen af 150-året for slaget ved Dybbøl. Det er et nederlag, der på mange måder har præget os, Danmark som nation. Derfor så vi på forskellige måder at formidle historien om 1864 på: Henholdsvis på Sønderborg Slot (oplæg og udstilling) og på Historiecenter Dybbøl (omvisning); eleverne havde desuden fotoopgaver begge steder. Endelig prøvede vi, om vi kunne vinde stormen på Dybbøl. Som forberedelse til turen lavede klassen et aktørspil, med personerne i udstillingen Mennesker i krig på Sønderborg Slot. Eleverne fik før turen en soldaterbog med regiment og kompagni efter deres bopæl. Efter turen diskuterede klassen historieformidling; materiale: Viden og oplevelser fra ekskursionen, elevernes fotoopgaver, teori: Thorhauge, Sally & Larsen, Ane Hejlskov (2008): Museumsbogen. Kunsten at læse et museum. Systime: Side ) Besættelsestiden ( ca. 5 lektioner à 95 min.) Grundbogsstof: Kühle, Ebbe: Danmark. Historie. Samfund. Gyldendal: Side Gruppeprojekter om modstandsbevægelsen: Kilder: - Søndberg, Olaf (2012): Danmark i krig. Systime: Tekst nr. 18: Statsminister Buhl om den danske sabotage. Film: Drengene fra Sankt Petri (1991). Instruktør: Søren Kragh Jakobsen. 4) Aktiv internationalisme efter (ca. 4 lektioner à 95 min.) Grundbogsstof: Søndberg, Olaf (2012): Danmark i krig. Systime: Side Kilder: - Andersen, Torben Peter (2006): Historiens Kernestof. Columbus: Side 15-16: Anders Fogh Rasmussen: Samarbejdspolitikken sikrede ikke demokratiet. - Andersen, Lars m. fl. (2007): Fra verdenskrig til velfærd. Fokus. Kernestof i historie: Side : Mogens Lykketoft: Fogh dyrker falsk aktivisme. - Søndberg, Olaf (2012): Danmark i krig. Systime: Omslagsfoto og foto side 6: Danske soldater i Afghanistan. Side 8 af 25

9 Kernestof: Danmarks tilblivelse, national identitet, Danmarks internationale placering. Omfang Særlige fokuspunkter Ca.14/15 lektioner á 95 min. Faglige Mål: Emnet danner udgangspunkt for 1g-opgaven (DHO) i uge 19. Introduktion til de taksonomiske niveauer, især redegørelse og analyse. Fokus på tekstlæsning og metodisk-kritisk behandling af forskellige historiske kildetyper. Analysere mentalitet i tid og rum Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning. Pararbejde. Gruppearbejde. Elevoplæg Side 9 af 25

10 Undervisningsbeskrivelse Termin August-december 2014 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Historie A Karen Marie Nielsen 2k Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Samfundenes tilblivelse: Uge 33-36, = 5 lektioner à 95 min Ekskursion til Dybbøl: Uge 37-39, 44 = 5 lektioner Nye verdensbilleder: Uge = 5 lektioner à 95 min. Titel 4 *** Titel 5 *** Side 10 af 25

11 Titel 1 Uge Indhold Omfang Særlige fokuspunkter Samfundenes tilblivelse Fagets kernestof i perioden indtil 1453 gennemgås. Materiale: -Andersen, Torben Peter (2006): Historiens Kernestof. Columbus: Side Thiedecke, Arendse og Johnny (1993): Ansigt til Ansigt med Romerne. Pantheon. Side : Med romerne i bad. Dramadokumentar om Colosseum (15 min.) Carstensen (1987): Middelalderliv. Gyldendal: Planche Ej: Martsbilledet fra hertugen af Berrys kalender-og bønnebog. Carstensen (1987): Middelalderliv. Gyldendal. Side 55: Dechamps, Eustache: Adams tale (digt) -Sørensen Harding, Carl og Esben (1979): Danmark i Vikingetiden. Gyldendal. Side 61-63: Ibn Fadlan. Læst i almen studieforberedelse. Forløbet: Pest, epidemier: Myter og videnskab: Jensen, Henrik: Den sorte Død. Gyldendal Uddannelse: Side Kernestof: Antikkens samfund, Danmarks tilblivelse, europæisk middelalder, verden uden for Europa. 5 lektioner à 95 min. Faglige mål: - Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder Danmarks, Europas og verdens historie. - Dokumentere viden om forskellige samfundsformer Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning., gruppe-og pararbejde Side 11 af 25

12 Titel 2 Uge 37-39, Indhold Se under titlen: Danmark i krig: Nationale konflikter Kernestof: National identitet Omfang 5 lektioner à 95 min. Særlige fokuspunkter Historieformidling. Væsentligste arbejdsformer Ekskursion til Dybbøl Side 12 af 25

13 Titel 3 Uge Indhold Nye verdensbilleder Med udgangspunkt i europæernes menneskesyn og opfattelse af verden skildres Europas ekspansion med vægt på de store opdagelser og koloniseringen. Materiale: -Andersen, Torben Peter (2006): Historiens Kernestof. Columbus: Side Stemann Knudsen, Sanne og Beck Danielsen, Kim (2005): Renæssancen da mennesket kom i centrum. Systime: Tekst nr.1: Mirandola om menneskets værdighed. -Lindhardt, Svend (2005): Kristendom og protestantisk fundamentalisme i USA. Gyldendal: Kapitel 5: Tekst nr. 8 og 9 Verden møder Europa: 5 gruppeprojekter 1.Sydamerika. Essinger, Bent m. fl.(1987): Verden uden for Europa. Munksgaard. Side Ohrt, Thomas (2001): De store opdagelser. Systime. Kilde 14: Hernan Cortez brev til kejser Karl V af Spanien Nordamerika. Essinger, Bent m.fl. (1987): Verden uden for Europa. Munksgaard. Side Ohrt, Thomas (2001): De store opdagelser. Systime. Kilde 12: Christopher Columbus brev af 15. februar Kina. Essinger, Bent m. fl. (1987): Verden uden for Europa. Munksgaard. Side Ohrt, Thomas (2001): De store opdagelser. Systime. Kilde 10: Ku Yin-Hsiang om portugisernes ankomst til Kina. 4.Indien. Essinger, Bent m.fl. (1987): Verden uden for Europa. Munksgaard. Side Ohrt, Thomas (2001): De store opdagelser. Systime. Kilde 7: Roteiro 5.Guldkysten og Danmark. Larsen, Leif Calundann, (2011): Guldkysten og Danmark indtil 1850 I: Noter nr. 190/august Historielærerforeningen for gymnasiet og HF. Side Jonassen, Niels (1985): Europæisk kolonialisme før imperialismen Belyst ved eksempler fra danske tropekolonier. Tekst 68: Resolution om salg af de danske besiddelser i Guinea 3. april Rigsarkivet. Kernestof: Renæssancen, reformationen, oplysningstiden, kolonisering Side 13 af 25

14 Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer 5 lektioner à 95 min. Faglige Mål: - Formulere historiske problemstillinger - Analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund - Analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden - Bearbejde forskelligartet historik materiale - Formidle historisk indsigt Klasseundervisning. Gruppearbejde. Gruppeprojekter Side 14 af 25

15 Undervisningsbeskrivelse Termin Januar-juni 2015 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Historie A Karen Marie Nielsen 2k Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Revolutioner. Ideerne og deres udførelse. Uge Ca. 10 lektioner á 95 min. Samfundssystemer og ideologier Uge lektioner á 95 min. Titel 3 *** Titel 4 *** Titel 5 *** Side 15 af 25

16 Titel 1 Uge 1-15 Indhold Revolutioner. Ideerne og deres udførelse Med udgangspunkt i oplysningstidens tænkere skildres de borgerlige og socialistiske revolutioner i perioden I.Oplysningstiden. Udgangspunkt: Kant: Sapere Aude - Oplysningstidens tænkere fokus på Locke og Adam Smith (politisk og økonomisk liberalisme) Materiale: Adriansen, Inge m.fl. (2007): Fra oplysningstid til imperialisme. Fokus kernestof i historie 2. Side 34-47: Oplysningstiden II. De borgerlige revolutioner. Fokus på Frankrig: Enevælden, revolutionen og dens betydning. Materiale: Adriansen m.fl. (2007) side 59-75: Revolutioner. Kilder: Menneskerettighedserklæringen 1789 II. Industrialiseringen - og socialismen. 1) Industrialiseringen: Historiens Kernestof side : Kapitalismen og den store industri. Jensen, Erik og Kledal, Birger (1980): Den industrielle revolution. England , side ) Socialismen: Udgangspunkt i Marxismens analyse af kapitalismen og målet: det socialistiske samfund. Ideernes udførelse: - Reformismen det danske socialdemokrati: Historiens Kernestof side kilder/vis/materiale/gimleprogrammet-6-8-juni-1876/ : Gimleprogrammet juni Den revolutionære vej - Leninismen i Rusland: Bryld, Carl-Johan (2006): Verden efter 1914 i dansk perspektiv. Systime: Side om revolutionens baggrund og forløb indtil NEP/1921. IV. Imperialismen Adriansen, Inge (2007): Fra oplysningstid til imperialisme. Fokus. Kernestof i Historie: Side : Imperialismen. Nielsen, Henrik Skovgaard (1981): Imperialismen : Spalte 7-8, 49-51, Side 16 af 25

17 Kernestof: Oplysningstid. Revolutioner og menneskerettigheder. Industrialisering. Imperialisme. Omfang I alt ca. 10 lektioner á 95 min Særlige fokuspunkter Faglige mål: 1, 2, 3, 4, 7, 9. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning. Pararbejde. Gruppeoplæg. Side 17 af 25

18 Titel 2 Uge Indhold Samfundssystemer og ideologier Første verdenskrig: Andersen, Torben Peter (2006): Historiens Kernestof, Columbus. Side Stalinismen i Sovjetunionen: Bryld, Carl-Johan (2006): Verden efter 1914 i dansk perspektiv, Systime. Side (kapitel 3) Priisholm, Else (1998): Verden i krig og krise, Munksgaard. Side : Sovjetisk plakat fra 1. maj festen Video om stalinismen (fra Dr2 tema om stalinismen): Når mørket sænker sig (40 min.) Krisen i 1930 erne. Fascismen, nazismen og demokratiet: Bryld, Carl-Johan (2006): Verden efter 1914 i dansk perspektiv, Systime: Kap. 4. Krisen i trediverne (side ). Priisholm, Else (1998): Verden i krig og krise, Munksgaard. Side : Tysk nazistisk plakat fra 1930 erne Dokumentarfilm (1997) 44 min.: Jøden og arieren. Filmstriben. Videoklip fra taler: Stalin: Hitler: A94 Roosevelt: Kernestof: Imperialisme, ideologiernes kamp, revolutioner og menneskerettigheder. Omfang Særlige fokuspunkter 6-7 lektioner á 95 min. Der lægges vægt på disse faglige mål: - Dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Dan-marks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling. - - Dokumentere viden om forskellige samfundsformer. - Forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning. Pararbejde. Gruppearbejde. Side 18 af 25

19 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-december 2015 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Historie A Karen Marie Nielsen 3k Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Den kolde krig og murens fald Uge 33-41, 43-45, = 10 lektioner à 95 min. Titel 2 Fra fattighjælp til velfærdsstat - velfærdsstaten i dansk perspektiv. Uge I alt ca. 10 lektioner à 95 min. Forløbet fortsætter i januar *** *** *** *** Side 19 af 25

20 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 1 Den kolde krig og murens fald Uge 33-41, Indhold Grundbogsstof: Helles m.fl. Store linjer i Verdenshistorien. Gyldendal Undervisning Side Således: 1.Side : Fælleslæsning og gennemgang. Suppleret med -Bender og Gade. Stormagtspolitikken Munksgaard 1983: Kilde nr. ét Trumandoktrinen. 2. Side : Læst (ikke gennemgået). Fordelt på følgende gruppeprojekter: Vietnamkrigen. Apartheid i Sydafrika. Cubakrisen Den tredje verdens problemer. Mellemøsten. Østeuropa bag jerntæppet. Rumkapløbet. 3. Side : Fælleslæsning og gennemgang. 4. Danmark og den kolde krig: Horstbøll m.fl. Danmarks Historie 3. Fra 1945 til Gjellerup & Gad Side 9-18 C. Friisberg. Kilder til det ny Danmark Munksgaard 1990: kilde nr. 36. Film om Grønland og den kolde krig (Flytningen af fangersamfundet i Thule): Hingitaq de fordrevne (Dansk dokumentar, 2004, 59 min): Instruktør: Ulrik Holmstrup: Kernestof. Ideologiernes kamp. Afkolonisering. Murens fald Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer 10 lektioner à 95 min. Af de 10 faglige mål lægges særlig vægt på følgende: - Dokumentere viden om centrale udviklingslinjer i verdenshistorien, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale europæiske og globale udvikling. - Dokumentere viden om forskellige samfundsstrukturer. - Formulere historiske problemstillinger og relatere til vores egen tid. - Forklare måder at styre et samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår. - Forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper. - Indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden. Klasseundervisning. Gruppearbejde. Pararbejde Side 20 af 25

21 Titel 2 Uge Fra fattighjælp til velfærdsstat velfærdsstaten i dansk perspektiv. Forløbet fortsætter i januar 2016 Indhold 1. Velfærdstatens rødder ( ). Mellemkrigstiden et socialpolitisk nybrud. Materiale: Andersen, Lars m.fl. Fra verdenskrig til velfærd. Fokus. Kernestof i historie udgave 2.oplag. Gyldendalske Boghandel: Side Friisberg, Claus. Kilder til det ny Danmark Munksgaard: Kilde nr Den økonomiske vækst i det kapitalistiske Vesten efter 2. verdenskrig med henblik på at forklare udbygningen af velfærdsstaten. Materiale: Bryld, Carl-Johan. Verden efter 1914 i dansk perspektiv Systime: Kap. 8 (side ): Det kapitalistiske Vesten. 3. Udbygningen af den danske velfærdstat efter Materiale: Andersen, Lars m.fl. Fra verdenskrig til velfærd. Fokus. Kernestof i historie udgave 2. oplag. Gyldendalske Boghandel: side Rasmussen, Hanne og Rüdiger, Mogens. Fremskridtets boulevard. Danmarks historie Columbus: Side 24-28: Velfærdsstat eller velfærdssamfund og side : Indvandrerdebatten : Statistik om overførselsindkomster. Afsluttende diskussion om, hvor velfærdsstaten er på vej hen. Kernestof: Velfærdsstaten Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Ca. 10 lektioner á 95 min. Af de 10 faglige mål lægges særlig vægt på disse: - Viden om centrale udviklingslinjer i Danmarks historie. - Formulere historiske problemstillinger og relatere til egen tid. - Analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum. - Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende. Klasseundervisning. Gruppearbejde. Pararbejde. Side 21 af 25

22 Undervisningsbeskrivelse Termin Januar-juni 2016 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Historie A Karen Marie Nielsen (KN) 3k Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Fra fattighjælp til velfærdsstat (forløbet fortsætter fra efteråret 2015): Uge 2-3. Titel 2 Titel 3 Fra 1989 til i dag med hovedvægt på globaliseringen. Uge 4-15 = ca. 12 lektioner à 95 min. Kronologiforløb. Uge lektioner á 95 min. Titel 4 *** Titel 5 *** Side 22 af 25

23 Titel 1 Uge 2-3 Fra fattighjælp til velfærdsstat. Forløbet fortsætter fra efteråret 2015 Indhold Se UVB efteråret 2015 Omfang I alt ca. 10 lektioner à 95 min. Særlige fokuspunkter Se UVB efteråret 2015 Væsentligste arbejdsformer Se UVB efterår Side 23 af 25

24 Titel 2 Uge 4-15 Fra 1989 til i dag med hovedvægt på globaliseringen. Indhold 1. Oversigt over den internationale og globale udvikling fra 1989 til i dag: Andersen, T.P. (2006): Historiens Kernestof. Columbus: Side : Grundbogsstof og teorier om den globale udvikling 2.Kina efter 1949: Bryld, Carl- Johan (2006): Verden efter 1914 i dansk perspektiv. Systime: Side Fage Madsen, Jens-Peter, (2010): Ansigt til ansigt med kineserne. Pantheon: Tekst nr. 43: Til the hos politiet om ytringsfrihed i Kina og nr. 44: Ytringsfrihed i Kina. Befolkningspolitik i Kina: Nielsen A. Geert og Olsen Flemming: (2008): I Globaliseringens Lys. Systime: Side : Kina: Reformer og netværk 3. Tre geografiske steder i verden undersøgt i globaliseringens lys: Nielsen A. Geert og Olsen Flemming: (2008): I Globaliseringens Lys. Systime: Side : Seattle for enden af sporet. Bangalore en by i Indien. I et hjørne af Uganda (fra bogens hjemmeside) Kernestof: Danmarks internationale placering, europæisk integration, nye grænser og konflikter. Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Ca. 12 lektioner à 95 min. Der lægges vægt på disse faglige mål: - Dokumentere viden om centrale udviklingslinjer i Danmarks, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling. - Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til egen tid. Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden Klasseundervisning. Pararbejde. Gruppearbejde. Side 24 af 25

25 Titel 3: uge Kronologiforløb Indhold Repetitionsforløb: Emnerne i det 3-årige forløb indplaceres i en kronologisk sammenhæng med fokus på brud og kontinuitet i den historiske udvikling. Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer 4-5 lektioner á 95 min. Repetitionsforløb Klasseundervisning/læreroplæg, pararbejde. Side 25 af 25